Politisk- og administrativ ledelse

Transkript

1

2 Politisk- og administrativ ledelse KOMMUNALBESTYRELSEN : Poul Arne Nielsen (V) Borgmester Steen S. Hansen (A) viceborgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) Bjarne Østergaard Rasmussen (V) Steen Nielsen (A) Hans Chr. Rasmussen (F) Lene Madsen Milner (V) Jørgen Gregersen (L) Poul Madsen (A) Varly Jensen (O) Ole Bech-Jensen (C) Mogens Hansen (A) Bente Eriksen (V) Leif Nielsen (A) Kaj Weng Rasmussen (V) Birgit Smedegård Olesen (F) Flemming Petersen (V) Thor Grønbæk (L) Ole Anker (A) DE POLITISKE UDVALG: Økonomiudvalget Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen Kaj Weng Rasmussen Birgit Smedegård Olesen Mogens Haugaard Nielsen Steen Nielsen Ole Bech-Jensen Plan- og Teknikudvalget Lene Madsen Milner (fmd.) Leif Nielsen Flemming Petersen Bente Eriksen Varly Jensen Demokrati- og Udviklingsudvalget Steen S. Hansen (fmd.) Flemming Petersen Steen Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Thor Grønbæk Børneudvalget Hans Chr. Rasmussen (fmd.) Bente Eriksen Lene Madsen Milner Mogens Hansen Thor Grønbæk Social- og Sundhedsudvalget Ole Anker (fmd.) Kaj Weng Rasmussen Mogens Hansen Poul Madsen Jørgen Gregersen Beredskabskommissionen Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen (næstfmd.) Hans Peter Michaelsen (V) Bjarne Nielsen (V) Leif Nielsen (A) Jens Georg Bagge (A) Anders Linnet politidirektør Midt- og Vestsj. Claus Larn fra Beredskabsforbundet Malene Jensen Beredskabsforbundet ADMINISTRATIV LEDELSE: Direktionen: Per Røner Kommunaldirektør Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Jakob Bigum Lundberg Forvaltningsdirektør Centerchefer: Anette Porslund, Økonomi, HR & IT Anton Svendsen, Skole & Institution Helle Sigaard, Familie Tina Hedemann Jørgensen, Social-, Sundhed & Ældre Jane Sandgaard, Borgerservice, Kultur & Fritid Lotte Nielsen, Arbejdsmarked Susanne Hartmann, Teknik & Miljø Natur-, Fritids- og Kulturudvalget Mogens Haugaard Nielsen (fmd.) Poul Madsen Leif Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Jørgen Gregersen REVISION: BDO Kommunernes Revision Udgivet af: Stevns Kommune Telefon Redaktion: Økonomi, HR & IT

3 Forord Borgmesterens bemærkninger til budget 2014 Stevns Kommune kan igen i år præsentere et budget i balance. Det glæder mig, at hele Kommunalbestyrelsen bakker op om næste års budget og dermed om den stramme økonomiske styring, som er forudsætningen for en sund økonomi. Vores sunde økonomi betyder, at vi fortsat kan udvikle kommunen. Vi afsætter næsten 1,2 mio. kroner til at udvikle erhvervslivet og godt 2 mio. til investeringer i velfærd på sundhedsområdet. Og så øger vi det kommunale tilskud til Østsjællands Museum og turismen. Endelig har vi i 2014 en rekordhøj anlægsramme på 75 mio. kroner. De væsentligste anlægsprojekter i 2014 er udvidelse af rådhuset i Store Heddinge, Rødvig Grønne Multihal og renovering af nogle af vores eksisterende bygninger. Kommunalbestyrelsen har også i år udpeget nogle fokuspunkter, som vi vil give særlig opmærksomhed. Nye øjne på Stevns Visionsprojektet 2020 er et projekt, der skal sikre, at Stevns Kommune får en bæredygtig og attraktiv profil med fokus på de ydelser, vi leverer til kommunens borgere. Ønsket om en mere klar profil udspringer af de økonomiske udfordringer, som alle kommuner lever under. Konkret betyder det, at vi skal finde ud af, hvilken retning Stevns Kommune skal bevæge sig i. For vi kan ikke det hele, men må prioritere. Vi vil gerne have flere frivillige i Stevns Kommune og styrke det frivillige arbejde, både socialt arbejde og inden for kultur- og fritidstilbud. Derfor skal de frivillige have bedre muligheder for at blive del af opgaveløsningen på velfærdsområderne. I 2014 skal vi derfor udvikle samarbejdet med borgere, frivillige, organisationer, foreninger og virksomheder, blandt andet gennem nye samarbejdsmodeller og teknologier og for at understøtte Visionsprojekt Et andet element under Visionsprojekt 2020 er udvikling af vores infrastruktur. Vi er afhængige af en god infrastruktur, både inden for kommunen og i opkoblingen til omverdenen. I 2014 vil arbejdet omfatte vejføring ud af kommunen i form af en statsvej, interne vejforbindelser, den offentlige transport, herunder et kommende udbud af buskørsel samt udlægning af fibernet og mobil teledækning. Og så fortsætter udviklingen af folkeskoleområdet. I 2014 skal vi have en skolepolitik, der sætter retningen for de kommende år. Udviklingen af en politik skal ske i åben dialog og med deltagelse af alle parter omkring folkeskolerne og Ungdomsskolen. Skolereformen skal være på plads senest i august Endelig finder vi i 2014 ud af, om Stevns Klint bliver optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Det bliver spændende at følge med i. Til sidst vil jeg gerne sige tak til såvel kommunens medarbejdere som politiske kollegaer for den store indsats i det forgangne år. Samtidig vil jeg takke de mange borgere, som viser engagement i kommunen og bidrager til det store arbejde. Jeg ønsker alle et godt Poul Arne Nielsen Borgmester

4 Indhold Forord 1 Budgetoversigt 3 Overblik 4 Befolkning 12 Boliger 13 Erhverv 15 Turisme 16 Rammeaftaler 17 Personale/politik 18 Økonomiudvalg 19 Social- og Sundhedsudvalg 24 Børneudvalg 27 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 30 Plan- og Teknikudvalg 32 Stevns Brandvæsen 36 Demokratiudvalget 37 Brugerfinansierede 38 Takster 39 Nøgletal 40 Resultatopgørelse 42 2

5 Budgetoversigt Mio. kr. Budget Budgetoverslagsår positive beløb = udgifter negative beløb = indtægter Finansiering/indtægter Skatter -929,2-963,6-988, ,6 Tilskud -326,5-294,2-290,4-281,6 Finansiering i alt , , , ,2 Drift Økonomiudvalg 332,9 332,8 332,8 332,9 -overførselsudgifter 187,3 187,3 187,3 187,3 -serviceudgifter 145,5 145,5 145,5 145,6 Social- og sundhedsudvalg 433,9 434,2 436,8 438,8 -overførselsudgifter 97,4 99,5 101,0 102,9 -serviceudgifter 260,0 257,7 257,6 257,0 -central refusionsordning -3,2-3,2-3,2-3,2 -kommunal medfinansiering sundhedsudg. 79,6 80,3 81,4 82,0 Børneudvalg 315,7 314,3 312,6 312,6 -overførselsudgifter 3,0 3,0 3,0 3,0 -serviceudgifter 314,3 312,9 311,2 311,2 -central refusionsordning -1,6-1,6-1,6-1,6 Natur- Fritids- og Kulturudvalg -serviceudg. 35,6 35,6 35,6 35,6 Plan- og teknikudvalg 43,9 45,1 45,2 45,1 -serviceudgifter 50,0 51,2 51,3 51,3 -indtægter ældreboliger -6,2-6,2-6,2-6,2 Demokrati- og Udviklingsudvalg 0,0 0,0 0,0 0,0 Stevns Brandvæsen 5,6 5,6 5,6 5,6 Drift i alt 1.167, , , ,6 -heraf overførselsudgifter i alt 287,8 289,8 291,4 293,2 -heraf serviceudgifter i alt 811,1 808,5 806,8 806,3 -heraf central refusionsordning -4,8-4,8-4,8-4,8 -heraf kommunal medf. sundhedsudg. 79,6 80,3 81,4 82,0 -heraf ældreboliger -6,2-6,2-6,2-6,2 Pris- og lønstigning - drift 20,2 40,7 61,7 Renter 1,7 1,7 2,0 2,3 Resultat ordinær drift -86,5-68,3-67,5-58,7 Afdrag på lån 15,3 15,8 16,3 14,8 Resultat strukturel balance -71,2-52,6-51,2-43,9 Anlæg - udgifter 69,0 75,9 71,2 58,7 Anlæg - indtægter -3,3-15,0-0,5-0,5 Pris- og lønstigning - anlæg 0,0 1,0 2,3 2,9 Brugerfinansierede område: Drift -2,4-2,4-2,4-2,4 Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 Pris- og lønstigninger 0,0-0,1-0,1-0,2 Resultat brugerfinansierede område -2,4-2,5-2,5-2,6 Låneoptagelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Forøgelse/forbrug af likvide aktiver -7,9 6,9 19,3 14,6 3

6 /overblik Budgetlægning I følge den kommunale styrelseslov skal der udarbejdes forslag til årsbudget for det kommende år og budgetoverslag for de følgende 3 år. Forslaget skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med 2. behandling senest den 15. oktober. Årsbudgettet fastlægger de bindende rammer for de forskellige kommunale aktiviteter på såvel drift som anlæg, ligesom den kommunale skatteudskrivning, der er den vigtigste indtægtskilde, fastlægges. Budgetlægningen er en af de betydeligste og vigtigste opgaver, som Kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med. Aftalesystemet Kommunernes overholdelse af de aftalte udgiftsrammer understøttes af et betinget bloktilskud. I lighed med tidligere år er 3 mia. ud af det årlige balancetilskud også i 2014 betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedr. budgetterne og realiserede serviceudgifter. En evt. modregning i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2014, foretages 60% individuelt og 40% kollektivt. En evt. regnskabssanktion for 2014 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Derudover er skattestoppet fortsat gældende og kommunerne straffes økonomisk, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Med henblik på at sikre aftaleoverholdelse koordinerede KL igen i år en faseopdelt budgetlægning. Dette for at give mulighed for, at den enkelte kommune kunne justere i sit budgetforslag, såfremt landsresultatet viste, at der måtte være behov for det. Kommunerne endte med et budgetresultat, hvor serviceudgifterne ligger ca. 0,100 mia. kr. under aftalen med regeringen. Omvendt ligger kommunernes budgetterede udgifter til anlæg ca. 0,170 mia. kr. over det forudsatte niveau i økonomiaftalen. Samlet set ligger kommunernes budget således meget tæt på det niveau for drifts- og anlægsudgifter, der er aftalt med regering. Vedr. skatten har 26 kommuner sat skatten ned for ca. 350 mio.kr. mens 5 kommuner samlet set har sat skatten op for ca. 200 mio.kr. Om disse afvigelser vurderes som ramme inden for skiven har ministeriet endnu ikke udmeldt. Aftalen mellem regeringen og kommunerne Den 13. juni 2013 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi for 2014 mellem regeringen og KL. Hovedpunkter i økonomiaftalen for 2014 De centrale elementer i økonomiaftalen var: De kommunale anlægsinvesteringer løftes jf. vækstplanen med 2 mia. kr., så niveauet når 18,1 mia. kr. i Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 300 mio. kr. Reformen af folkeskolen muliggør gennem en bedre prioritering af de nuværende ressourcer. Det betyder at lærerne inden for den almindelige arbejdstid fremover kan undervise mere, og at pædagogerne skal have en rolle i den nye folkeskole. For at understøtte implementeringen løftes kommunernes serviceudgifter med godt 200 mio. kr. i 2014 og godt 400 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes det kommunale bloktilskud ekstraordinært med 1,8 mia. kr. i perioden Der udmøntes over 1 mia. kr. i til et løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Derudover gennemføres regelforenklingsinitiativer, som frigør godt 100 mio. kr. og øger den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Fokus på den betydelige omstilling af kommunernes opgaveløsning, som følger med henholdsvis folkeskolereformen samt reformerne af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælp på beskæftigelsesområdet. Styrkelse af kommunernes likviditet gennem et ekstraordinært løft af kommunernes bloktilskud med 3,0 mia. kr. Med Moderniseringsaftalen frigøres i alt 1½ mia. kr. til den borgernære service i 2013 og

7 /overblik Serviceudgifter/ servicerammen Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for 2013 fremskrevet med pris- og lønudvikling. Med henvisning til kommunernes regnskabsresultat i 2011 og 2012 reduceres servicerammen med -2,0 mia. kr. der overføres til anlæg jf. vækstplanen. Herudover er foretaget justeringer vedr. folkeskoleområdet på 0,3 mia. kr. og 0,3 mia. kr. vedr. sundhedsområdet. Den samlede ramme til kommunernes serviceudgifter udgør 231,5 mia. kr. KL har foretaget en teknisk fordeling af servicerammen, hvor der tages udgangspunkt i serviceudgifterne i budget 2013 for den enkelte kommune korrigeret med ovenstående ændringer samt et skøn over det demografiske udgiftspres for den enkelte kommune. Stevns Kommunes andel af servicerammen er af KL beregnet til 811,147 mio. kr. Rammen er gældende i perioden Afgørende for om kommunen bliver omfattet af statslige sanktioner er om kommunernes budgetter for 2014 under et overholder den aftalte serviceramme. Hvis den samlede serviceramme er overhold i kommunernes samlede budgetter vil der ikke blive udløst sanktioner. Ekstraordinært løft af balancetilskuddet Balancetilskuddet løftes igen 2014 ekstraordinært med 3 mia.kr. pga. udbetaling Danmark med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Løft af kommuners anlægsinvesteringer Kommunernes anlægsinvesteringer løftes med 2 mia. kr. til gavn for vækst og beskæftigelse. De samlede anlægsinvesteringer udgør dermed på landsplan 18,1 mia. kr. (ca. 69 mio.kr. i Stevns). Inden for den samlede ramme skal kommunerne i 2014 investerer 7,4 mia. kr. i dagtilbud, folkeskoler og på ældreområdet. Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats Reformen af folkeskolen muliggøres gennem en bedre prioritering af de nuværende ressourcer. Det betyder, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid fremover kan undervise mere, og at pædagogerne skal have en rolle i den nye folkeskole. Med henblik på at understøtte kommunernes implementering af folkeskolereformen løftes kommunernes serviceudgifter med godt 200 mio.kr. i 2014 og godt 400 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes det kommunale bloktilskud ekstraordinært med 600 mio.kr. i perioden Der gennemføres regelforenklingsinitiativer, som frigør godt 100 mio. kr. og øger den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Der udmøntes 1 mia. kr. i til et løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Det understøtter målsætningen om, at eleverne fremover skal undervises af lærere med undervisningskompetence Samarbejde om implementeringen af en ny folkeskole Reformen af folkeskolen muliggøres gennem en bedre prioritering af de nuværende ressourcer. Det betyder, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid fremover kan undervise mere, og at pædagogerne skal have en rolle i den nye folkeskole. Med henblik på at understøtte kommunernes implementering af folkeskolereformen løftes kommunernes serviceudgifter med godt 200 mio.kr. i 2014 og godt 400 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes det kommunale bloktilskud ekstraordinært med 600 mio.kr. i perioden Der gennemføres regelforenklingsinitiativer, som frigør godt 100 mio. kr. og øger den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Der udmøntes 1 mia. kr. i til et løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Det understøtter målsætningen om, at eleverne fremover skal undervises af lærere med undervisningskompetence Styrket lokalpolitisk fokus og forenkling af beskæftigelsesindsatsen Øget lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen, herunder på den betydelige omstilling af kommunernes opgaveløsning, som følger af reformerne af førtidspension og fleksjobordningen samt kontanthjælp på beskæftigelsesområdet. Der gennemføres en række konkrete regelforenklingsinitiativer, som frigør godt 50 mio.kr. i kommunerne fra Modernisering og bedre ressourceudnyttelse Opfyldelse af Moderniseringsaftalen, hvormed der i 2013 og 2014 er frigjort i alt 1½ mia. kr. til bedre borgernær service i kommunerne. Der er enighed om, at kommunerne frem mod 2017 frigør 430 mio. kr. gennem en mere effektiv tilrettelæggelse af de kommunale befordringsordninger. Fortsættelse af det ambitiøse arbejde med digitaliseringen af den offentlige sektor samt enighed om de videre spor for udarbejdelsen af den strategi for digital velfærd. Nye principper for kommunal-statsligt samarbejde, der sætter rammerne for et tæt samarbejde om omstilling, nytænkning og effektivisering af den offentlige sektor. 5

8 /overblik Pulje til skattenedsættelser Der er mulighed for at forhøje skatten indenfor en ramme på 250 mio.kr. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2014 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2014 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75% af provenutabet i 2014, 50% i 2015 og 2016, og 25% i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio.kr. nedsættes tilskuddet. Sker der en skatteforhøjelse i 2014 for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet. Budgetlov og sanktionslov Fra budget 2014 fastlægger Budgetloven kommunernes udgiftsrammer og Lov og udligning sanktioner i forhold til: Betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter: Op til 3 mia. kr. Ministeren kan indføre individuelle sanktioner. Betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifter: Op til 1 mia. kr., såfremt der er et anlægsloft, hvilket der ikke er i Regnskabssanktion i forhold til serviceudgifterne: Hvis regnskabet er større end budgettet for kommunerne under ét, gives en sanktion, hvor 60% er individuel, 40% er kollektiv. Ingen øvre beløbsgrænse. Mulig regnskabssanktion i forhold til anlæg, når der er et anlægsloft Herudover sanktion som tidligere ved overskridelse af skattestoppet: Hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil forhøjelsen blive modregnet i bloktilskuddet gennem en kombination af individuel og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. De kommuner, der har hævet skatten, vil først individuelt få modregnet: 1. år: modregnes 75 % af merindtægten i bloktilskuddet 2. og 3. år: modregnes 50 % af merindtægten i bloktilskuddet 4. år: modregnes 25 % af merindtægten i bloktilskuddet 5. år: Ingen modregning. Den resterende del bliver modregnet i det generelle bloktilskud, dvs. som kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for alle kommuner. Endvidere kan der i det enkelte år fastsættes en ramme for kommuneale stigning, som er undtaget for sanktion. Budgetprocessen for 2014/2017: Driftsrammen/basisbudgettet for budget 2014 tager udgangspunkt i budget 2013/overslagsår 2014 (B01). Stevns Kommunes økonomiske politik for budgetforslag 2014: En økonomiaftale mellem KL og regeringen forventes overholdt Der udarbejdet balancekatalog til beredskab i forbindelse med opdrift og overholdelse af økonomiaftalen. Balancekataloget udarbejdes af forvaltning/direktion med fokus på effektiviseringer, innovation og digitalisering. Det skal tage udgangspunkt i Regnskab 2012 og frembringe et samlet fordelingstal på 20 mio. kr. Økonomi, HR og IT undersøger baggrunden for de senere års mindreforbrug nærmere, herunder behovet for en evt. tilpasning af budgetterne. Økonomi, HR og IT udarbejder oversigt over en fordeling på 2% fordelt på alle udvalg. Der skal være et overskud på strukturel balance, som er tilstrækkeligt til anlæg, som stødpude samt til styrkelse af likviditeten. Likviditetskravet anbefales på 3 procent af kommunens samlede bruttodrift og anlægsudgifter. Det svarer til ca. 50 mio.kr. Orientering og inddragelse af MED-organisationen og andre relevante høringsfora. Fagudvalgene holder dialogmøder med brugersporet i marts måned. Formålet er at fagudvalgene har dialog med brugerne, hvor brugerne kan tilkendegive deres synspunkter og fagudvalgene kan være med til at skabe en forventningsafstemning omkring budgettet. Synspunkter og forslag fra dialogmøder indgår i udvalgenes videre drøftelser af områdets handlemuligheder. Der skal sikres midler i budgettet til anlægsinvesteringer der kan udvikle kommune. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Anlægsrammen er på max 60 mio.kr. 6

9 /overblik Styringen af budgettet og rammerne Styringen af budgettet er i de politiske udvalg, som er opdelt på en række politikområder og herefter i overførsels- og serviceudgifter. Budgetaftalen i Stevns Kommune- budget 2014 Der er fuld opbakning bag Stevns Kommunes budget for 2014, idet samtlige partier var enige om at stemme for budget 2014 ved kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet den 10. oktober Årets budget indeholder en udvidelse af servicerammen i forhold til sidste år på ca. 2,926 mio.kr. der fordeler sig på følgende måde: Som følge af ændringer indenfor vedtager serviceniveau opdrift 0,302 mio.kr. Som følge af lov- og cirkulæreændringer -0,351 mio.kr. Som følge af demografisk udgiftspres -2,616 mio.kr. Afledt drift igangværende anlæg -0,775 mio. kr. Ændringer udover vedtaget serviceniveau 5,916 mio. kr. Ændringer overførselsudgifter 0,450 mio. kr. Til brug for at holde nulvækst er der indarbejdet reduktioner /rationaliseringer for -12,478 mio.kr. Økonomiudvalget tværgående projekter -4,0 mio.kr. prisfremskrivning, -2,209 mio.kr. indkøb og udbud, -0,538 mio. kr. forsikringsområdet. Økonomiudvalget -0,123 mio.kr. Social- og sundhedsudvalget -3,4 mio.kr. Børneudvalget -1,815 mio.kr. Natur- Fritids- og Kulturudvalget -0,193 mio.kr. Plan- og Teknikudvalget -0,2 mio.kr. Anlæg På anlægsområdet er der i 2014 samlet set afsat et anlægsbudget på mio.kr. Politiske opmærksomhedspunkter/ fokuspunkter Den politiske budgetaftale fastlægger i øvrigt 7 særlige fokusområder for budget 2014: 1. Nye øjne på Stevns - Visionsprojekt 2020 Kommunalbestyrelsen har på sit møde i juni måned 2013 vedtaget skitsen til et visionsprojekt, som skal sikre kommunen en bæredygtig og attraktiv profil, som sætter retning, kant og fokus på Stevns og de ydelser, som vi leverer til kommunens borgere. Ønsket om en mere klar profil skal ses i lyset af de økonomiske udfordringer, som alle kommuner er udsat for - nu og i de kommende år. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke kan det hele, men skal prioritere. Denne nødvendighed giver mulighed for at se på Stevns Kommune med nye øjne. Sammen med lokale interessenter skal vi sætte en mere tydelig retning på den overordnede udvikling i de kommende år. 2. Udvikling af folkeskoleområdet På skoleområdet har vi i 2013 gennemført en indholdsdebat, som indtil videre er resulteret i en politisk vedtaget vision for området. I 2014 skal en nærmere skolepolitik udarbejdes og udstikke retningen for de kommende års udvikling. Udviklingen af en politik for folkeskolerne skal ske i åben dialog og involvere alle parter omkring folkeskolerne og Ungdomsskolen. Den kommende skolereform skal være på plads senest august Den bliver en af de store udfordringer for de kommende år. Skolereformen stiller krav om udvikling af nye undervisningsformer og til skolernes fysiske indretning. Der afsættes derfor en pulje til anlæg i 2013 på 3,4 mio. kr., som kan understøtte reformens gennemførelse i de kommende år. 3. Tilpasning og udvikling af dagtilbud I de senere år er det samlede antal fødsler faldet, og det vil i de kommende år reducere det samlede behov for dagtilbud. Den politiske vedtagelse af Daginstitutionsplanen har sat gang i en kapacitetstilpasning af området. I den østlige del af Hårlev og i Store Heddinge er daginstitutionerne ikke tidssvarende. Samtidig ønsker flere forældre tilbud i integrerede institutioner til deres børn. Derfor afsættes 1 mio. kr. i 2015 til projektering, samt 18 mio. kr. i både 2016 og 2017 til renovering/nybyggeri. 7

10 /overblik 4. En ny sundhedsaftale med Region Sjælland I 2014 skal kommunerne indgå nye sundhedsaftaler med regionerne. Det fremgår af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, at de kommende aftaler skal styrke sammenhæng i patientforløb mellem sektorer og den patientrettede forebyggelse. Stevns Kommune skal søge indflydelse på udformningen af den kommende sundhedsaftale og sikre de nødvendige ressourcer til en effektiv lokal gennemførelse af aftalen bagefter. 5. En styrket frivilligindsats Frivilligindsatsen omfatter både det frivillige sociale arbejde samt kultur- og fritidstilbud. I Stevns ønsker vi flere frivillige. Og de frivillige skal også sikres bedre mulighed for at kunne indgå i den samlede opgaveløsning på velfærdsområderne. I 2014 skal vi derfor i ligeværdighed og gensidig respekt udvikle samarbejdet med borgere, frivillige, organisationer, foreninger og virksomheder. Vi skal se efter nye samarbejdsmodeller og teknologier. Ikke som en spareøvelse, men for at få aktiveret de mange resurser, der er i vore lokale samfund, og for at understøtte Visionsprojekt Beskæftigelse/Jobcenter Regeringen forventes inden udgangen af 2013 at fremlægge forslag til en omfattende beskæftigelsesreform. Ved reformens vedtagelse i Folketinget sættes fokus på Arbejdsmarked og de muligheder, reformen medfører. 7. Infrastruktur Stevns økonomiske og sociale bæredygtighed er afhængig af en fortsat udvikling af infrastruktur. Det gælder både i Stevns internt og i opkoblingen til verden omkring. Arbejdet med at styrke infrastruktur i Stevns vil indgå i Visionsprojekt Konkret vil arbejdet i 2014 omfatte følgende områder: - Vejføring ud af kommunen i form af en statsvej - Interne vejforbindelser - Offentlig transport, herunder et kommende udbud af buskørsel Udlægning af fibernet og mobil teledækning i Stevns. 8

11 /overblik Strukturel balance En sund kommunes generelle finansieringskilder bør overstige de løbende udgifter, så der kan foretages opsparing til anlæg og styrkelse af likviditeten. Det vil sige, at ordinær drift og strukturel balance bør vise overskud. Det er målet i det vedtagne budget, at opnå overskud på den Strukturelle Balance. På det brugerfinansierede område gælder hvile-i-sig-selv princippet. Hele kr. Budget Bo1 Bo2 Bo3 + = udgifter = indtægter Indtægter Drift Renter Ordinær drift - overskud Afdrag på lån Strukturel balance /overskud Det samlede resultat viser i 2014 et overskud på -86,5 mio. kr. på ordinær drift, og et overskud på -71,2 mio. kr. på strukturel balance. Strukturel balance viser overskud i 2015 på -52,6 mio. kr., overskud i 2016 på -51,2 mio. kr. samt et overskud på -43,9 mio.kr. i Finansiering Kommunal indkomst- og kirkeskat Kommunerne kan fortsat vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skatte/udligningssiden. Selvbudgettering eller statsgaranti. Statsgaranti eller selvbudgettering Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 3.353,5 mio.kr. Det er indkomstår 2011 fremskrevet til 2014-niveau. Eget skøn på selvbudgettering viste et udskrivningsgrundlag på 3.372,6 mio. kr. beregnet på grundlag af 2012 indkomsterne. Kommunalbestyrelsen besluttede at vælge statsgarantien. Det betyder, at den kommunale indkomstskat for 2014 er budgetteret til 838,4 mio. kr. Den kommunale udskrivningsprocent er 25%. Udskrivningsprocenten for kirkeskat er i budget 2014 fastsat til 1,10%. Tilskuds- og udligningssystem Statstilskud fordeles efter indbyggertal. Udligningssystemet opgøres ved at tage udgangspunkt i, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Herved fås en samlet bedømmelse af kommunens økonomiske situation og der udlignes på basis af størrelsen af det beregnede overskud henholdsvis underskud. Stevns Kommune modtager i alt 327,0 mio. kr. i tilskud og udligning. Betinget statstilskud Det betingede statstilskud vedr. servicerammen på 11,556 mio.kr. er indarbejdet i budgettet. I 2014 er statstilskuddet ikke betinget af overholdelse af anlægsrammen. Udviklingsbidrag til regionerne Stevns skal betale 2,7 mio. kr. i udviklingsbidrag til regionen. Særlige tilskud Kommunen modtager tilskud vedr. ældreområdet på -3,1 mio. kr. Derudover modtager kommunen et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 4,1 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud på -51,0 mio. kr. samt en udgift til midtvejsregulering beskæftigelsestilskud på 7,0 mio.kr. 9

12 /overblik Omstilling af folkeskolen Bloktilskuddet løftes med 1,8 mia. kr. i 2014 til omstilling af folkeskolen, hvilket i Stevns Kommune svarer til -3,4 mio. kr. Ejendomsskatter Kommunerne får i budget 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr , der kan være små ændringer i vurderingerne pr. 1. oktober 2012 f.eks. ved afsluttede klagesager. I forbindelse med skattestoppet er der lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 pct. point dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Kommunal grundskyld Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. Kommunal grundskyld er budgetteret med en indtægt på -79,7 mio.kr. ud fra grundværdier på 3.703,5 mio. kr. med en grundskyldspromille på 21,52. Særskilt til produktionsjord er budgetteret med en indtægt på 7,0 mio.kr. ud fra grundværdier på 1.043,7 mio. kr. og grundskyldspromille på 6,72. Låneoptagelse Der er ikke budgetteret med nogen form for låneoptagelse i budget Låneoptagelse Den samlede langfristede gæld til budget 2014 er på 337,3 mio. kr. Gæld til andre kommuner omfatter lån for kompensationsbeløb for de to amter Roskilde og Storstrøm. Disse to lån er på henholdsvis 9,3 og 6,8 mio. kr. Der afdrages med 1,7 mio. kr. i Gæld til KommuneKredit omfatter de lån Stevns kommune har optaget. Stevns kommune har 10 lån i KommuneKredit med et samlet afdrag på 9,0 mio. kr. Der er tale om en lånesammensætning med variabel forrentning. Gæld til KommuneKredit for ældreboliger er de lån der er optaget for ældreboligerne. Langfristet gæld ultimo Mio.kr. Regnskab 2012 Budget 2013 Andre kommuner og regioner 7,2 5,5 3,8 Gæld KommuneKredit 198,8 200,5 191,5 Ældreboliger 151,0 146,6 142,0 I alt 357,0 352,6 337,3 Leje/Leasingarrangementer Stevns Kommune har lejet/leaset følgende: Vandrerhjemmet, Hjemmeplejens biler, dele af Rådhusets-, institutionernes- og skolernes IT-udstyr, Rådhusenes tjenestebiler og brandbiler. Sale-and-lease-back arrangementer. Stevns Kommune har ikke indgået sale-and-lease-back arrangementer. 10

13 /overblik Driftsaktiviteter 2014 Driften er opdelt på følgende områder: Overførselsudgifterne Er lovregulerede udgifter til førtidspensioner, sygedagpenge, kontanthjælp, boligsikring, fleksjob. Serviceudgifterne Serviceudgifterne dækker over udgifter til pasningsordninger, skoler, ældre, administration, vejvæsen, folkeoplysning, tilbud til voksne, børn og unge med særlige behov, sundhedsudgifter m.m. Brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område dækker over renovationsområdet. Området er fuldt takstfinansiering og er ofte udtrykt som Hvile-i-sig-selv princippet. Anlægsbudget På anlægsområdet er der samlet afsat et bruttoanlægsbudget på 69,0 mio. kr. i 2014 og anlægsindtægter på -3,3 mio. kr. I overslagsårene er der afsat anlægbudget på 75,9 mio.kr. i 2015, 71,2 mio.kr. i 2016 samt 58,7 mio. kr. i Anlægsbudget kr Skattefinansierede anlæg netto -anlægsudgifter -anlægsindtægter Udviklingen i priser og lønninger Budgetbeløbene er fremskrevet med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn, dog er indkøbsarterne til fødevarer, anskaffelser, øvrige varekøb, tjenesteydelser, brændsel og drivmidler samt til entreprenørudgifter ikke fremskrevet fra 2013 til 2014, da dette var en besparelse der blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Likviditet Kassebeholdningen finansierer de løbende udbetalinger. Da skatteprocent og grundskyldspromille ikke kan ændres efter budgetvedtagelsen og derved øge indtægterne er kassebeholdningen en vigtig finansieringsventil, hvis der opstår uventede udgifter i løbet af budgetåret. Budgettet for 2014 indebærer samlet set en opsparing i kassebeholdning på i alt -7,882 mio.kr. Likviditeten følges tæt og opgøres både i en disponibel og en gennemsnitlig beholdning. 11

14 Befolkning Befolkningsprognose Befolkningens udvikling er en vigtig forudsætning for budgetlægningen. Befolkningsprognosen er derfor med til at danne grundlaget for at træffe beslutninger om det fremtidige servicetilbud til forskellige befolkningsgrupper. Prognosen er et arbejdsredskab der sikrer, at der ikke sker utilsigtede standardglidninger som følge af ændringer i aldersstrukturen. Stevns Kommune har i 2013 udarbejdet et befolkningsnotat baseret på befolkningsprognosen for Prognosen er beregnet ud fra en række forudsætninger om: Boligbyggeri i kommunen og omliggende kommuner Fødselshyppighed Dødelighed Områdeomdeling af kommunen Flyttemønster beregnet på grundlag af historiske flytteoplysninger. Prognosen viser, at Stevns Kommune forventer et fald i befolkningstallet igennem hele prognoseperioden. I 2014 forventes der at være borgere i kommunen og borgere i 2016 et fald på 63 personer eller 0,3 %. Prognosen viser: Faktiske Prognose pr. 1. januar Alder Total I perioden forventes: at 0-6 årige falder 4,6% børnepasning at 7-16 årige falder 0,3%/ skolesøgende at årige falder 5,2%/ uddannelsessøgende at årige falder 3,5%/ erhvervsaktive at årige falder 6,6%/ ældregruppe at årige stiger 9,1%/ ældregruppe at 80+ årige stiger 9,7%/ ældregruppe Stevns Kommunes prognose for befolkningsudviklingen viser ændringer indenfor nogle af de aldersgrupper, der har betydning for det kommunale budget. Det drejer sig om antallet af børn, der har behov for pasning 0-6 år, antallet af skolesøgende børn og de ældre, specielt de helt gamle på over 80 år, der har stort behov for kommunale tilbud, bolig og personlig pleje. Erhvervsaktive påvirker en af kommunens vigtigste indtægtskilder, nemlig udskrivningsgrundlaget. 12

15 Boliger Plan- og teknikudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2014 BO BO BO Byfornyelse Støtte til opførelse af boliger (ydelsesstøtte til almene ungdoms- og familieboliger samt andelsboliger) Lejetab ved fraflytning (lejeboliger) Ydelsesstøtte til private ældreboliger Lejetab ældre/plejeboliger Stevns Kommune ønsker at være en attraktiv kommune at bo og leve i og arbejder derfor løbende med bosætning i form af analyse og politik. For at tiltrække borgere vil Stevns Kommune satse på ejerboliger og lejeboliger og understøtte mulighederne for, at familier kan etablere hobbylandbrug. Adgang til naturen og etablering af rekreative arealer skal inddrages ved udlæg og planlægning af boligområder, som samtidig skal ske med respekt for og under hensyntagen til de landskabelige og natur- og kulturhistoriske interesser. Indsatsområder Blandet bolig og erhverv Byggegrunde og boligtyper Alternative energiformer, byggematerialer Eksisterende boliger Der findes i Stevns Kommune boligenheder (GIS). Private ejerboliger er den dominerende boligart med 86 % helårsboliger og 14 % sommerhuse. Støttet byggeri: I 2011 påbegyndtes byggeri af 29 almene familieboliger i Strøby Egede og det færdiggøres i 2012/2013. Andelsboligforeninger: Hårlev Askøvej Askøvej 1-37 Hårlev 18 Baunehøjgård Omøvej 1-13 og 2-16 Hårlev 14 Byskoven Agersøvej 1-23 Hårlev 12 Egevej I Egevej 7-14 Hårlev 8 Egevej II Egevej 1-5 Hårlev 9 Nordmarken Nordmarken 1-53 Hårlev 25 Klippinge Kirkevej Tofteleddet 1-43 Klippinge 22 Bjergparken Stationsvej 5 A-D og 10 A-D Klippinge 8 Rødvig Byvangen Byvangen 1 A-15 B Rødvig 16 Jurahusene Vinkelvej 2 A-L, Rødvig 10 Lodsgården I Lodsvej 5 A-H Rødvig 8 Lodsgården II Lodsvej 3 A-H Rødvig 8 Ræveholm Ræveholm 1-25 Rødvig 24 Store Heddinge Bryggergården Bryggervangen 1-11 Store Heddinge 10 Rødtjørneparken Rødtjørneparken 1-47 Store Heddinge 23 Erikstrup Erikstrupvej Store Heddinge 12 Solbærvænget Solbærvænget 1-31 Store Heddinge 16 Strøby Åbakken Åbakken 1-16 Strøby 16 Strøby Egede Egelund Egeparken 1-17, Strøby Egede 15 Nimgården I Rubinvej Strøby Egede 15 Nimgården II Rubinvej Strøby Egede 12 Rubinhaven Rubinvej 2-22 Strøby Egede 11 Æblehaven Æblehaven 1-8 Strøby Egede 8 Valløby Branddammen Branddamsvej 5 A-F Valløby 6 Andelsboliger i alt

16 Boliger Almene familieboliger: Vallø Almene Boligselskab: Brandskildeparken Brandskildeparken Hårlev 98 Agersøvej Agersøvej 2-56, Hårlev 27 Lejerbo: Bovangen Bovangen 55 A-63 B og Store Heddinge 29 Malthuset Vestergade 2 A-F, Store Heddinge 9 Kridthuset Jernbanegade 4 A-T Store Heddinge 27 Rosenvangen Rosenvangen Store Heddinge 20 Vesterbro Vesterbro 37 A-J, Store Heddinge 10 Elvervangen Elvervangen 3 A-K Hellested 10 Store Heddinge Andelsboligforening: Solgården, Rengegade 34-38, Store Heddinge 18 Hornemannsvej Hornemannsvej 2A-6C, Store Heddinge 9 Naurbjerg Naurbjerg 1A-7H, Store Heddinge 29 Højbovænge Højbovænge 1-46, Store Heddinge 45 Rønnebærvænge Rønnebærvænge 1-44 Store Heddinge 40 Store-Heddinge købstadskommunes selvejende Byggevirksomhed: Hornemannsvej Afdeling 1-2 Store Heddinge 14 Almene familieboliger i alt 385 Ældreboliger: (kommunalt- og privatejede) Hellested Elverhøjparken Holtug Kroghsvej Hårlev Hårlev Bygade 15 A-X 18 Kirkehaven Præstemarken Præstemarken 5-37, 63-77, (Ej nr. 29) 24 Klippinge Brohøj Lyderslev Mosehøj Magleby Smedevænget Rødvig Plushøj Plusvej 2A-8E 17 Store Heddinge Stevnshøj 1-48, 13, 16, 21, 24, 25 og Bjælkerupvej 32 8 Vestergade 13 4 Strøby Rolighedsvej Rolighedsvej Rolighedsvej 7-17, 35 og Rolighedsvej Strøby Bygade 15 A-D 4 Strøby Bygade 15 E-H 4 Strøby Egede Acacievej 51 A 53 B 4 Stevnsvej 3 B-S (ikke I, J, O og Q) 14 Ellehegnet Rubinvej 1A-B, 3A-B, Solsiden (u nr. 26) samt Valløby Vallørækken Varpelev Bækkemosevej 2 B-M 8 Ældreboliger i alt 307 Plejeboliger: (kommunalt- og privatejede) Hårlev Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Klippinge Brohøj Rødvig Plusvej Plusvej Store Heddinge Stevnshøj Strøby Egede Egehaven Plejeboliger i alt 190 Fortsættes næste kollonne 14

17 Erhverv Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2014 BO BO BO Væksthuse Samarbejdsaftale Stevns Erhvervsråd Grundtilskud Stevns Erhvervsråd Fonden Femern Bælt Erhvervsudviklingspulje Tinghuset drift I alt Erhverv Erhvervsfremme er tilrettelagt i et samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd. Stevns Kommune yder hvert år et tilskud til Stevns Erhvervsråd, som har ansat en erhvervschef, der varetager erhvervsserviceopgaverne på vegne af Stevns Kommune. Stevns Kommune yder desuden støtte til Væksthus Sjælland, samt til Fonden Femern Bælt. Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil inden for rammerne af den regionale vækststrategi være en aktiv medspiller i udviklingen. Udgangspunktet er ønsket om i overensstemmelse med Visionen for Stevns Kommune at skabe rammerne omkring et godt sted at bo med både muligheder for erhvervsmæssig udvikling og med gode og sikre omgivelser i en storslået natur, at udvikle erhvervslivet på lokale præmisser og i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. Igennem en aktiv indsats at sikre/bevare og udvide antallet af arbejdspladser i kommunen, samt også for at skabe gode og hurtige forbindelser til Øresundsregionen, hvor en stor del af Stevns Kommunes borgere har deres daglige arbejde. Erhvervsudviklingen skal ske uden at sætte landskabelige og miljømæssige værdier over styr, og Stevns Kommune skal være en attraktiv kommune for nuværende beboere, tilflyttere og turister. Indsatsområder Samling af det Stevnske erhvervsliv Fastholde virksomheder og arbejdskraft Understøtte iværksættere og arbejdskraft I forbindelse med budget 2014 er der afsat en samlet ekstra erhvervspulje på 800 t.kr. Puljen er målrettet aktiviteter og andre indsatser, der kan styrke rammerne for erhvervslivet på Stevns. Stevns Kommune offentliggjorde i 2013 en samlet erhvervsredegørelse, som indeholder en række initiativer, som kan styrke erhvervslivets rammer i de kommende år. Der er desuden afsat beløb til den fremtidige drift af Tinghuset. Beskæftigede pr med bopæl i Stevns Kommune: Landbrug og fiskeri 403 Fremstilling 888 Energi, vand og renovation 82 Bygge og anlæg Handel og hotel Transport, tele- og kommunikation 754 Finansiering, forretningsservice Undervisning 695 Sundhedsvæsen mv. 564 Social institutioner m.v Offentlig adminstration 564 Foreninger og forlystelser mv. 749 Beskæftigede i alt Arbejdsløse 461 Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke i alt Uddannelsessøgende, børn og andre udenfor arbejdsstyrken Pensionister og efterlønsmodtagere Indbyggere i alt Pendlingsmønsteret 2012: der er erhvervsaktive personer i Stevns Kommune. af disse udpendler (60%), det vil sige bopæl i Stevns Kommune og arbejde udenfor kommunen. der er 4.236(40%) der både arbejder og bo i Stevns Kommune. der er arbejdspladser i kommunen. der indpendler Kilde: KL s kommunal statistiske meddelelser 15

18 Turisme Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2014 BO BO BO Turistfremme: Turismepulje bl.a. til Stevns Turistbureau Tilskud turistnetværket Sjælland/Møn Østdansk Turisme 55 I alt Turisme Stevns Kommune yder tilskud til Stevns Turistforening, som har ansvaret for udviklingen af turismen og driften af turistbureauet. Stevns Turistbureau har feriehusudlejning i eget regi, hvilket medfører flere turister i området. Havnefogedjobbet varetages hele året rundt via turistbureauet, som derved har den daglige kontakt til gæster og brugere af havnen. Stevns Turistbureau er tovholder i : Havnesamarbejdet Sjælland/Møn. Samarbejdet mellem havnene har resulteret i en fælles folder og fælles markedsføring samt deltagelse i havnemesser. Stevns Turistbureau udgiver hvert andet år en Stevns Guide i eksemplarer på dansk, tysk og engelsk, den er stadig i høj kurs hos forbrugeren, og distribueres på alle turistbureauer i Danmark og Skåne samt på messer i ind- og udland. Turistbureauets hjemmeside: Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur med god plads til både at bo og leve i. Stevns Kommune ligger centralt på Sjælland. Afstanden til København er kort, og afstanden til nord/syd motorvejen gør det nemt at tage en afstikker til Stevns. Stevns Kommune er omgivet af vand på tre sider, med en varieret kystlinje fra Odden i nord til Lund i syd. Kystområdet giver mange muligheder for aktiviteter og oplevelser, både for fastboende og turister. Indsatsområder Udvikling af turisme og markedsføring Rødvig Havn Sammenhængende cykelruter og stier Tematiseret turisme Stevns Kommune valgte i 2013 at afsætte midler til projektet BÅDE/OG - FISKERI OG TURISME PÅ RØDVIG HAVN, da Realdania ikke valgte at prioritere projektet. Der blev i alt afsat 673 t.kr. i budgettet. Projektets mål er at skabe ny fremgang på Rødvig Havn, ved at udbygge havnens turisttilbud med nye oplevelsestilbud med afsæt i havet, havnen og fiskeriet. De fysiske forhold på havnen skal omdannes til at kunne rumme de nye aktiviteter efter "Både/og -princippet, hvor nye faciliteter kan anvendes til såvel fiskeri- som oplevelseserhverv. Stevns Kommune har for 2014 afsat et beløb på 55 t.kr. som tilskud til fælles turismeindsats i regi af Østdansk Turisme. 16

19 Rammeaftaler Principper for økonomistyring Hovedprincippet for den økonomiske styring i Stevns Kommune er Decentral ledelse central styring. Det betyder at det decentrale niveau skal have så store frihedsgrader og beslutningskompetencer som muligt. Samtidig skal styringen tilrettelægges på en sådan måde, at den tværgående sammenhængskraft og koordinering sikres. Helt centralt er det også, at det skal kunne dokumenteres, hvad borgerne får for deres penge. For at opfylde hovedprincippet anvender Stevns Kommune et mix af styringsmodeller med fokus på målstyring indenfor den givne økonomiske ramme. Formålet med målstyringen er at etablere en politisk styring, hvor fokus er indhold og resultater. Rammeaftale Der skal indgås en rammeaftale mellem Kommunalbestyrelsen og afdelingerne/institutionerne i Stevns Kommune. Aftalen fastlægger ansvar og kompetence på det økonomiske område og beskriver hvilke serviceniveauindikatorer der er på området. Økonomiske rammer er godkendt i Kommunalbestyrelsen i juni Overførselsadgang På Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 blev det besluttet at overførselsadgangen ændres til max 5% i overskud og max. 2,5% i underskud med virkning fra 2013 (overførsel fra 2013 til 2014). Der kan dog i særlige tilfælde efter konkret vurdering overføres andre beløb. Lønsumsstyring I forlængelse af princippet om Decentral ledelse central styring anvendes lønsumsstyring. Lønsumsstyringen betyder, at den enkelte institutions- og afdelingsleder tildeles en pose penge, som lederen herefter kan disponere indenfor forudsat at de politiske mål, lovgivningen, aftaler og overenskomsterne overholdes. Lønsumsstyringen giver et større ansvar og tilhørende muligheder for lederne. Det er i princippet afdelingen og institutionen selv, som bærer risikoen ved et evt. underskud og tilsvarende høster fordelen ved et evt. overskud. Overblik over områder der er omfattet af rammeaftaler: Daginstitutionsområdet Område Nordstevns Område Store Heddinge Område Hårlev/Hellested Område Rødvig SFO-området Hopstar Bifrost/Skelbæk/Regnbuen Hellestedet/Krudthuset Ungdomsskoleområdet Fælles formål Almen Ungdomsskole Fritidscenter Ungdomsdagskolen Skoleområdet Strøbyskolen Store Heddinge skole Hother/Hellested skole Skole-it Øvrige områder HS Hallerne Stevnsbadet Stevnshallerne Lokalhistorisk arkiv i Hårlev Stevns bibliotekerne Driftsafdelingen Materielgården Afd. på administrationen Rengøringkorpset Sundhedsafdelingen Integreret Døgnpleje Sundhedsplejen Sundhedsfremme og foreb. Tandplejen Centralkøkken Indtægtsdækket virksomhed Genoptræning Kommunalt dagcenter 17

20 Personale/politik Sektorområder Lønsum mio.kr. Tværgående funktioner, puljer mv. 25,8 Folkevalgte 4,0 Administrationsbygninger 1,9 Administration 85.8 Sundhedsområdet/tandpl.genopt. 14,9 Ledsageordninger/akt.og samværstilbud 8,4 Ældre- og handicappede 145,6 Børnepasning 94.3 Skoler 101,8 Ungdomsskolen m.v. 17,7 Magnoliegården m.v. 23,2 Tilbud til børn og unge 2,8 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 19,1 Flygtninge 0,9 Revalidering 1,8 Folkeoplysning og fritid 5,3 Biblioteksvæsenet 5,7 Vejvæsen 8,1 Pedeltjeneste ældreboliger 4,6 Beredskabet 2,9 I alt lønsum ,6 Note: derudover er der et budget til løn på anlæg på i alt 4,1 mio. kr. i Personale Stevns Kommunes samlede lønsum udgør 574,6 mio.kr., hvilket svarer til 70,8% af de samlede netto serviceudgifter og 49,2% af det samlede driftsbudget. Pr. 1. januar 2013 er der kommet en ny organisering af stabsenhederne. Ændringen betyder, at Økonomi, HR og IT er blevet samlet i én stab. Det vil derfor fortsat være et initiativ i 2014 at skabe én samlet stab med én indgang for de decentrale enheder. Dette er blandt andet forsøgt ved at udarbejde en ledelsesguide, hvor det bliver beskrevet, hvad lederne skal gøre og kan forvente indenfor bl.a. HR-området. Der vil derfor også være fokus på at få lederne til at blive ledelsesguiden som et opslagsværk. I 2013 har HR brugt meget tid på at implementere nyt lønsystem. Det nye system giver de decentrale ledere bedre muligheder for at få løn- og personaleoplysninger om deres medarbejdere. Lederne og nøglemedarbejdere kommer på kursus i foråret 2014, og der ligger derfor en stor oplæringsopgave af lederne og en understøttelse af dem, når de tager de nye muligheder i brug. Der er i 2013 blevet gennemført en kombineret trivsels- og APV-undersøgelse på alle arbejdspladser i Stevns Kommune. Trivselsundersøgelsen og APV en giver en lang række positive tilbagemeldinger, men også en række områder, hvor der var behov for forbedringer. Derfor skal der laves en række handlingsplaner, således gode resultater kan fastholdes, og mindre gode resultater kan forbedres. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med det arbejde, som allerede er blevet gjort i forbindelse med den tidligere trivselsundersøgelse og APV er samt i forbindelse med ledelsesevalueringen. Det fælles projekt Innovationsledelse mellem Greve og Høje-Taastrup og Stevns kommuner om udvikling af en innovationskultur begyndte i 2011 og er nu ved at lukke ned. Hver kommune fortætter med egne indsatser afledt af projektet, ligesom det fælles samarbejde om at uddanne ledere og medarbejdere i at arbejde systematisk med innovationsledelse fortsætter. I Stevns Kommune er der udarbejdet en innovationsstrategi, og i 2014 skal den omsættes til konkrete handlinger, som f.eks. at få udbredt viden om innovation i hele organisationen og understøtte og igangsætte innovative ideer og tiltag på tværs af forvaltninger, centre og fag. Det er 6 år siden, at Stevns Kommune fik det første ledelsesgrundlag. Meget er sket siden dengang, og derfor er ledelsesgrundlaget blevet revideret. I 2014 vil fokusset være på at få implementeret ledelsesværdierne på de enkelte arbejdspladser, således alt ledelse bliver holdt op mod værdierne. Initiativerne i 2014 vil derfor være: Fortsat fokus på at skabe én indgang for institutionerne Klæde lederne og nøglemedarbejderne på til OPUS Udarbejdelse af handleplaner med udgangspunkt i trivsels- og APV-undersøgelsen Implementere innovationsstrategien Implementere de nye ledelsesværdier 18