Velkommen til 3. temadag

Transkript

1 Velkommen til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august

2 Oversigt over forløb 1. temadag Torsdag d. 5. februar, kl temadag Torsdag d. 7. maj, kl Sparring i egen praksis d. 24. og 25. marts Sparring i egen praksis d. 8. og 9. juni Her er vi 3. temadag Onsdag d. 26. august, kl temadag Tirsdag d. 13. oktober, kl Sparring i egen praksis d. 22. og 23. september Sparring i egen praksis d. 9. og 10. november 5. temadag Tirsdag d. 1. december, kl

3 Dagens program Intro og opsamling fra sidst Pause Om at understøtte kvalitet i undervisningen. Oplæg og teamrefleksion Pause Fælles opsamling Frokost Hvad er god undervisning? Oplæg og refleksion v. Hanne Pause En model for observation af undervisning Oplæg og refleksion v. Mikael Pause Om at observere v. Mikael Planlægning i teamene Opsamling og afrunding 3

4 I trio er 10 min.? Hvordan er I kommet i gang med det nye skoleår? Hvilke tanker har I gjort jer om anvendelse af data om elevernes læring i dette skoleår? Hvilke udfordringer ser I først og fremmest i dette? 4

5 Mål for dagen at give jer mere viden om en af Robinson s centrale ledelsesdimensioner: At understøtte kvalitet i undervisningen at give jer anledning til at drøfte, hvordan I kunne arbejde videre med dette at klæde jer på til at observere og følge op på undervisningen og give feedback 5

6 Pause til kl

7 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen X Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

8 Understøtte kvalitet i undervisning Undervisningsledelse / instructional leadership Handler om at udvikle undervisning og læring gennem ledelsens involvering i koordinering og evaluering af undervisning (- sprogrammet) Skolelederen både er undervisningsleder og leder af undervisningsledere Et distribueret ledelsesbegreb: Alle lærere, der har et ansvar, der går ud over deres eget klasserum, er undervisningsledere fx vejledere, koordinatorer, fagudvalgsformænd m.m. (Robinson 2011: 50-51) 8

9 Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. 9

10 Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Fra metodefrihed til metode-ansvar Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. 10

11 Understøtte kvalitet i undervisning 2. Feedback til lærere om undervisning - Faste rutiner omkring feedback på undervisning - Begrundet i en eksplicit teori om god undervisning & om læring 11

12 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om God undervisning: med en foretrukken undervisningsstil med gode testresultater 12

13 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om GOD undervisning ser på LÆRINGSMULIGHEDER og dermed på 1. Vigtigheden af de læringsmål, undervisningen retter sig mod 2. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og materialer og læringsmål 3. Elevernes adfærdsmæssige og mentale/kognitive engagement i læringsaktiviteterne 4. I hvor høj elevernes lykkes med at nå læringsmålene 13

14 Understøtte kvalitet i undervisning At anvende viden & teorier om god undervisning og effektiv læring 3. At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning & læring - i relationer At analysere komplekse problemstillinger i forhold elevernes læringsudbytte 14

15 Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability 15

16 Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Analyse af data om elevers læring Feedback på undervisning Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Hvor er I godt på vej? Hvor har I særlig brug for at taget fat? Til kl. 16

17 FROKOST TIL KL

18 Hanne om God undervisning kl

19 Understøtte kvalitet i undervisning En didaktisk ramme for fagene, som indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. En god teori om god undervisning: med foretrukken undervisningsstil som sikrer gode læringsresultater 19

20 Kendetegn på god undervisning 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø (Hilbert Meyer 2005) 20

21 Spørgsmål til god undervisning God til hvad (mål og metoder)? God for hvem (hvilke elever)? God i forhold til hvad (betingelser og forventninger)? God fra hvis perspektiv (lærerens, elevens, ledelsens)? God hvornår (anvendelse)? (Andreas Helmke 2015) 21

22 En skole på to ben 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 22

23 Åben skole Eleverne skal møde virkeligheden uden for skolen. Det er en af vejene til at nå målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. (KL 2014) I den åbne skole kan eleverne lære det, de skal på andre måder. Det kan være i skoven sammen med en naturvejleder eller de kan møde virksomheder, formidlere af kunst og kultur, idrætsledere fra foreningslivet m.v. (KL 2014) 23

24 Skolereformen som læringsreform Udvikling af potentiale: Forventning om at eleven udvikler sit fulde potentiale imod et på forhånd nøje fastlagt mål (eks. Fælles mål ) Udvikling af potentialitet: Forventning om at eleven skal ville udvikle det som vi endnu ikke ved hvad er og endnu ikke kan tænke som mål. Eleven skal på en gang skabe og stadigt overskride sig selv og de rammer skolen sætter for selvet og for læring (Bjerg 2013). (Bjerg og Staunæs 2014) 24

25 Konvergent tænkning Konvergent tænkning samler oplysninger med sigte på en bestemt løsningsmulighed. Det er på mange måder en konventionelt præget tænkning (Hilling 2003) Der styres efter læringsmål 25

26 Divergent tænkning Divergent tænkning foregår, når problemløseren afsøger flere forskellige muligheder for at løse en opgave eller et problem. [...] Divergent tænkning åbner perspektiv og muligheder under problemløsningen, og er fantasirig og opfindsom. (Hilling 2003) Der høstes læringsmål 26

27 Åben skole læringsmål 27

28 Læringsmålstyret undervisning Elevernes læring fremmes af læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå er grundlaget for lærerens feedback på elevens læringsresultater inviterer eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås involverer eleverne i evaluering af, om målene er nået Formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende udfordringer for alle elever (Leon Dalgas 2015) 28

29 Differentiering og niveauer Omsætning af fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse: giver mulighed for at skabe progression i alle elevers læring giver mulighed for at differentiere (flere veje) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback undervejs i processen understøtter elevens indsigt i egen læring og læreproces (Leon Dalgas 2015) 29

30 Niveauer for målopfyldelse 30

31 Ministeriets model Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring 31

32 Fra undervisning til læring Hiim og Hippe s relationsmodel: Hilbert Meyer: Synlig læring Feed back Feed up Feed forward 32

33 Og tilbage igen.. Kendetegn på god undervisning: 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn Spørgsmål til god undervisning: 1. God til hvad (mål og metoder)? 2. God for hvem (hvilke elever)? 3. God i forhold til hvad (betingelser og forventninger)? 4. God fra hvis perspektiv (lærerens, elevens, ledelsens)? 5. God hvornår (anvendelse)? 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø 33

34 Summeøvelse Hvordan får vi på vores skole etableret en fælles didaktisk ramme en teori om god undervisning, som tilgodeser kravet om genkendelighed, struktur og synlige læringsresultater? Og hvordan balancerer vi ledelse og styrer af elevernes læring? 34

35 Pause til kl

36 Ledelse gennem observation af undervisning Hvordan kan skoleledelser arbejde med observation og feedback på undervisning i praksis? Et bud på, hvordan der kan arbejdes med Robinson s tredje dimension: Understøtte kvalitet i undervisningen Her forslår hun bl.a., at ledelsen observerer undervisningen og giver feedback, som medarbejderne oplever som brugbar 36

37 Et par observationer fra mit arbejde i skolen Mange lærere (og pædagoger) har et upræcist sprog om deres metier Jeg kritiserer ikke dig du kritiserer ikke mig For mange lærere bli r undervisning = mine gode intentioner 37

38 God undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar 38

39 Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? 39

40 Om SAMTALEN før og efter

41 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid 41

42 GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER LEDER LÆRER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre 42

43 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis 43

44 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvilke tegn skal jeg kikke efter og hvorfor disse tegn? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? 44

45 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? 45

46 Til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? 46

47 Pause til kl

48 Om at observere

49 Observation 49

50 50

51 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 51

52 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 52

53 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Hvad ser jeg? Hvad hører jeg? 53

54 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger 54

55 Næste temadag d. 13. oktober er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere praksis på jeres skole! Derfor følgende spørgsmål: Hvordan vil I forberede hele skolen på, at I kommer ud og observerer? Hvilke lærere/pædagoger vil hver af jer observere i perioden inden d. 13. oktober? Hvordan skal disse informeres? Vi runder af kl. 55