Patientoplevelser i ventetiden på en KAG

Transkript

1 Opgaveløser: Lea Marie Hansen og Line Steenholt Hansen Hold: F12, modul 14 Opgave: Vejleder: Adjunkt, cand. cur Randi Kjelde Olsen Antal tegn: Afleveringsdato: Patientoplevelser i ventetiden på en KAG VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags plads Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: Lea Marie Hansen Line Steenholt Hansen

3 Resume Introduktion NSTEMI-patienter kan jf. pakkeforløbet vente op til 72 timer på at få foretaget en KAG. Desuden peger flere studier på, at patienter føler sig dårligt informeret og at de mangler sygdomsindsigt og motivation for rehabilitering. Undersøgelsen har til hensigt at belyse, hvordan NSTEMI-patienter oplever ventetiden fra indlæggelse til de får foretaget en KAG. Metode: I undersøgelsen anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk metode. Der er foretaget semistrukturerede interviews til dataindsamlingen. De indsamlede data er bearbejdet med Ricoeur inspireret hermeneutiske analysemodel. Resultat: NSTEMI-patienter kan opleve en følelse af uvirkelighed kontra virkelighed, et behov for at overgive sig til situationen og at information giver tryghed. Diskussion: Oplevelserne diskuteres ud fra Cullbergs kriseteori, Lazarus teori om stress og mestring. Sidstnævnte oplevelse diskuteres med resultaterne af to undersøgelser om AKS og AMI patienters oplevelser i forbindelse med indlæggelse. Abstract Introduction: According to pathways NSTEMI-patients can wait up to 72 hours for a CAG. Furthermore several studies suggest that patients feel poorly informed and lack understanding of their disease and motivation for rehabilitation. This study intends to examine what NSTEMI-patients experience while waiting for a CAG. Method: This study employs a phenomenological hermeneutic method. Semi-structured interviews have been used to collect the data. The collected data have been analyzed using a method inspired by Ricoeur s thesis. Result: NSTEMI-patients can experience a sense of surrealism vs. reality, a need to surrender to the situation and that information give a sense of security. Discussion: The experiences are discussed using Cullberg s theory on crisis, Lazarus theory on stress and coping and the results of two studies of ACS and AMI patients experience of being admitted to the hospital.

4 Indhold 1.0 Problembeskrivelse Patienten med brystsmerter Hjertekarsygdomme Patientoplevelser Modtagelse på sygehuset Pårørende Ventetid Betydningen af information Ændret kropsopfattelse Psykiske problemer i efterforløbet Problemafgrænsning Problemformulering Metodebeskrivelse Fænomenologi Hermeneutik Egen forforståelse Interview som kvalitativ metode Udvælgelse af informanter Udførsel af interview Analysemetode Naiv læsning Mimesis I Strukturanalyse Mimesis II Kritisk analyse og diskussion Mimesis III Etiske overvejelser Litteratursøgning Systematisk litteratursøgning Analyseresultater Uvirkelighed kontra virkelighed At overgive sig til situationen Information skaber tryghed Diskussion Uvirkelighed kontra virkelighed At overgive sig til situationen Information skaber tryghed Diskussion af metode Reliabilitet Validitet Overførbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 37

5 11.0 Bilagsfortegnelse... 42

6 1.0 Problembeskrivelse 1.1 Patienten med brystsmerter Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers modtager dagligt patienter, som indlægges med brystsmerter. Under praktik i afdelingen har vi erfaret, at grundet stor travlhed i afdelingen kan disse patienter blive efterladt alene på stuen efter modtagelse og triagering af sygeplejersken. Vi har erfaret, at patienten kan komme til at ligge og vente på, at kardiologisk forvagt kommer og optager journal. Efter journaloptagelsen kan patienten igen blive overladt til sig selv. På Regionshospitalet Randers har vi erfaret, at hjertepatienten kan opleve at blive flyttet fra akutmodtagelsen til medicinsk sengeafsnit 1. Skal patienten have foretaget en koronarangiografi (KAG), bliver dette foretaget på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvorefter patienten kommer retur til Regionshospitalet Randers. Vi stiller os undrende overfor, hvordan patienterne oplever denne fase af behandlingsforløbet. Frygter de for eksempel, hvad der skal ske, eller føler de sig trygge ved tanken om, at de er på sygehuset, hvor der er læger og sygeplejersker? Patienterne kan blive flyttet rundt, både mellem afdelingerne og sygehusene, under indlæggelsen. Dette får os til at undre os over, hvilken effekt, hvis nogen, dette har på patienternes oplevelser af informationsniveauet. Føler patienten sig overhovedet modtagelig overfor den information, de får, eller skaber kontakten med mange forskellige sundhedsprofessionelle forvirring og utryghed? 1.2 Hjertekarsygdomme Hjertekarsygdomme er blandt de 8 folkesygdomme, der er fokus på i Danmark (Christensen et al. 2005). Det er desuden den næsthyppigste dødsårsag i Danmark og er skyld i mere end hvert fjerde dødsfald (Appelquist 2015). Tal fra 2011 opgjorde, at der estimeret var omkring danskere som levede med en hjertekarsygdom. Af alle hjertekarsygdomme var iskæmisk hjertesygdom den næsthyppigst diagnosticerede med ca nye tilfælde (Koch et al. 2014). 1

7 Under iskæmisk hjertesygdom hører Akut Koronar Syndrom (AKS), som videre inddeles i STEMI, NSTEMI og Ustabil Angina Pectoris (UAP). STEMI og NSTEMI defineres også som Akut Myokardie Infarkt (AMI) (Bang et al. 2014). STEMI er kendetegnet ved ST-elevation på et EKG. NSTEMI har ikke ST-elevation, men kan derimod have ST-depression (Region Midtjylland 2008). De to typer AMI viser sig med de samme symptomer, som omfatter: smerter eller trykken i brystet, nogle gange med udstråling til hals, kæbe, ryg, arme eller tænder. Der kan også forekomme kvalme, ubehag, dyspnø og angst. Symptomerne hos kvinder kan variere fra de symptomer, mænd oplever. Kvinder kan opleve symptomer som fordøjelsesproblemer, oppustethed og træthed gennem længere tid. Kun en tredjedel af kvinder, der får en AMI, oplever brystsmerter (Jensen og Breitenbauch 2013). På trods af, at de to typer AMI har samme symptomer, behandles de forskelligt (Region Midtjylland 2008). Patienter med STEMI diagnosticeres præhospitalt og sendes direkte med ambulance til et hjertecenter, hvor de får foretaget en akut KAG, mens patienter med NSTEMI først indlægges på et lokalt hospital til videre udredning (Region Midtjylland 2008). Patienter med NSTEMI kan vente op til 72 timer på at få foretaget en KAG (Sundhedsstyrelsen 2013). I 2010 blev der blandt andet indført et pakkeforløb, der gælder for både UAP og NSTEMI (Vinge & Witzke 2012). I pakkeforløbet er en fastlagt plan for patientens behandlingsforløb. Patienten påbegynder pakkeforløbet allerede efter den første mistanke om hjertesygdom. Pakkeforløbet for UAP og NSTEMI omfatter udredning, diagnosticering, behandling og rehabilitering. Der bliver i pakkeforløbet beskrevet de nødvendige undersøgelser og behandlinger, som patienterne skal igennem. Derudover beskrives også de tilhørende forløbstider (Sundhedsstyrelsen 2013). Pakkeforløbet foreskriver, at patienter, der indlægges akut, skal have stillet diagnosen inden for 24 timer fra ankomst. Når diagnosen er stillet, kan patienten vente i op til 2 døgn på at få foretaget en KAG (Sundhedsstyrelsen 2013). I alt kan patienten altså have op til 72 timers ventetid fra indlæggelse til de får foretaget en KAG. Der beskrives ikke i pakkeforløbet, hvorfor ventetiden for disse patienter er blevet bestemt til at måtte vare i op til 72 timer. 2

8 1.3 Patientoplevelser Patientfortællinger er en vigtig kilde til information for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Den ydelse vi tilbyder, er jo netop rettet mod patienterne. Derfor er vi nødt til at vide, hvad patienterne oplever som værende betydningsfuldt for et godt behandlingsforløb (Dreyer 2010). Det er vores opgave som sygeplejersker for så vidt muligt at møde patienterne der, hvor de er samt tilrettelægge plejen til den enkelte (Martinsen et al. 2012). For at opnå dette er man nødt til at have viden om, hvad patienterne oplever, og hvilke behov de har (Martinsen et al. 2012). Patientfortællinger kan være en kilde til at opnå viden om patienternes oplevelser og behov (Dreyer 2010). Denne viden kan bidrage til en udvikling af sygeplejen, så vi er i stand til at yde den bedste pleje og omsorg til patienterne (Honoré 2010) Modtagelse på sygehuset Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra 2014 viste, at næsten en femtedel af patienter, der blev indlagt akut på sygehusene, følte at de slet ikke eller i ringe grad fik den rette information om, hvad der skulle foregå i starten af indlæggelsesforløbet, da de blev modtaget på sygehuset. (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2015). Hele 26 % følte, at de kun i nogen grad fik ordentlig information om, hvad der skulle ske i starten af deres indlæggelsesforløb (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2015). Ud fra ovenstående kan det tyde på, at modtagelsen af den akutte patient ikke skaber en god patientoplevelse, når patienterne føler, at de ikke får ordentlig information. Undersøgelsen gælder alle patientkategorier, der bliver indlagt akut. Man kan derfor ikke drage direkte paralleller til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Dog kan man stadigvæk anse det som værende en relevant problemstilling, da patienter med UAP og NSTEMI vil komme til akutmodtagelsen, når de indlægges Pårørende Førnævnte undersøgelse viste også, at der er patienter, som oplever, at deres pårørende slet ikke får mulighed for at deltage i beslutninger om patientens behandling. Halvdelen af de akut indlagte patienter angav i spørgeskemaet, at de følte, at det var relevant at deres pårørende blev inddraget. Ud af disse 50 % oplevede en tredjedel af 3

9 patienterne, at deres pårørende slet ikke blev inddraget (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2015). I undersøgelsen vurderer 37 % af patienterne, at det er relevant, at deres pårørende informeres om deres situation, når de er alene ved ankomsten. Ud af disse patienter oplever lidt under halvdelen af dem, at sundhedspersonalet slet ikke tilbyder at informere de pårørende om den (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2015). Det kan anses som et problem, at patienterne ikke oplever at få opfyldt deres behov for, at de pårørende medinddrages i beslutningerne og at de ikke informeres tilstrækkeligt om patienternes situation ved ankomsten. En anden undersøgelse, der havde til formål at belyse, hvilke oplevelser ægtefæller til patienter indlagt til behandling for AMI havde viser, at ægtefællerne kan opleve sig alene med deres tanker og bekymringer (Hansen & Lomborg 2006). Ægtefællerne havde ikke en oplevelse af at modtage emotionel støtte fra sundhedspersonalet. De ønskede at få information om partnerens tilstand og prognose, men oplevede at der grundet travlhed i afsnittet, ikke var noget godt tidspunkt at stille spørgsmål på (Hansen & Lomborg 2006). Den manglende information og emotionelle støtte fra sundhedspersonalet medførte, at ægtefællerne havde svært ved at opmuntre deres partner til at foretage livsstilsændringer (Hansen & Lomborg 2006). Dette kan anses som et problem, da ægtefællen er en vigtig samarbejdspartner for patienten i rehabiliteringsforløbet (Kärner et al. 2004) Ventetid Der blev i 2014, på baggrund af resultaterne af LUP undersøgelsen, igangsat et projekt i hjerteafdelingen på Bispebjerg hospital (Støier et al. 2014). Dette projekt havde til formål at give indsigt i AKS patienters oplevelser af deres forløb med henblik på at identificere problemstillinger i patientforløbet (Støier et al. 2014). Undersøgelsen viste blandt andet, at patienter, der ligger og venter på at få foretaget en KAG, kan opleve denne ventetid som værende meget lang. De oplevede også, at ventetiden ikke blev benyttet til at informere dem om den forestående undersøgelse (Støier et al. 2014). 4

10 Undersøgelsen specificerer ikke, hvor lang ventetid, der var tale om. Det uddybes heller ikke yderligere, hvilke oplevelser patienterne havde i ventetiden på at få foretaget en KAG. Det kan dog anses som problematisk, at patienterne ikke føler at ventetiden benyttes til at informere dem om den undersøgelse, de står overfor at skulle igennem Betydningen af information I Danmark blev der i 2011 foretaget et studie af patienter med hjertekarsygdommes ønsker og behov (Rådgivende Sociologer 2012). UAP og NSTEMI udgjorde størstedelen af de patienter, som svarede på spørgeskemaerne (Rådgivende Sociologer 2012). I undersøgelsen svarede størstedelen, at de i nogen eller høj grad var tilfredse med både informationen vedrørende deres hjertekarsygdom og behandling (Rådgivende Sociologer 2012). Dog var der 12 % som følte, at de ikke var blevet informeret godt nok om deres hjertekarsygdom og behandling, inden de blev udskrevet (Rådgivende Sociologer 2012). Undersøgelsen viste også, at der var forskel i, hvor godt informeret mænd følte sig i forhold til kvinder. 17 % af kvinderne følte, at de ikke havde fået nok informationer inden udskrivelsen, hvorimod det kun var 9 % af mændene, der havde den samme oplevelse (Rådgivende Sociologer 2012). Endvidere viste undersøgelsen, at størstedelen startede i et efterbehandlingsforløb, mens 12 % ikke startede og 27 % slet ikke fik tilbudt et sådant forløb (Rådgivende Sociologer 2012). Kontrolleret træning i forbindelse med rehabilitering er vigtigt. Det vurderes, at risikoen for dødsfald er ca. 10 gange større, hvis patienten vælger selv at stå for træningen uden nogen form for kontrol (Sundhedsstyrelsen 2013). I 2014 blev der i Irland foretaget et studie af, hvordan patienter med STEMI og NSTEMI oplever behandlingsforløbet, samt deres sygdomsoplevelse (Dullaghan et al. 2014). Resultatet af undersøgelsen viste, at patienter med STEMI oplevede det, at have været livstruende syge, gav dem motivation til at lægge deres livsstil om. I modsætning til STEMI patienterne var patienterne med NSTEMI usikre på deres symptomer og diagnose og var derfor i tvivl om, hvor alvorligt syge de havde været. Dette medførte, at de ikke var så motiverede for at lægge deres livsstil om (Dullaghan et al. 2014). 5

11 Det var især hastigheden i behandlingsforløbet, der blev oplevet som havende stor betydning for patienternes opfattelse af egen sygdom, og deres motivation i forbindelse med det efterfølgende rehabiliteringsforløb (Dullaghan et al. 2014). Ud fra ovenstående danske undersøgelse viser der sig et problem i, at en række patienter ikke føler, de får den information, som de har behov for vedrørende deres sygdom samt behandlingsforløbet. Dette er især gældende for kvinder. Det irske studie viser, at de inddragede NSTEMI- patienter var usikre på, hvor alvorligt syge de havde været. Det må anses som værende et problem, at patienterne ikke har nok indsigt i deres sygdom, hvis dette påvirker deres valg i forhold til at deltage på et rehabiliteringshold. Den manglende information kan have en indflydelse på, patienternes motivation i forbindelse med deres rehabiliteringsforløb eller, om de helt vælger rehabiliteringen fra. Og som tidligere nævnt, så kan det anses som et problem, når patienterne vælger at stå for egen træning uden nogen form for kontrol af sundhedsprofessionelle (Sundhedsstyrelsen 2013) Ændret kropsopfattelse I Danmark har man foretaget en undersøgelse af, hvordan patienter oplevede det at deltage i et rehabiliteringsforløb efter UAP og NSTEMI (Simonÿ et al. 2015). I denne undersøgelse indledte de med, hvordan patienters kropsopfattelse var efter endt behandling på sygehuset. Nogle patienter oplevede, at de tog deres liv op til revision, hvad angik deres livsstil og vaner (Simonÿ et al. 2015). Undersøgelsen lagde også vægt på, at patienter med nyopdaget koronarsygdom stod overfor både psykiske og fysiske problemstillinger. Patienterne havde svært ved at finde fodfæste i deres nye liv og havde en følelse af, at de ikke længere kunne stole på deres egen krop (Simonÿ et al. 2015). I undersøgelse kom forskerne blandt andet frem til, at patienterne oplevede angst i forbindelse med fysiske øvelser. Patienterne var bange for at udføre træningsøvelserne, da patienterne var bange for at fremprovokere et nyt hjerteanfald. De havde en forestilling om, at deres hjerte var for svagt og derfor var der øvelser, som de undlod at lave, fordi de var angste for, hvad der kunne ske (Simonÿ et al. 2015). Et andet fund i undersøgelsen viste, at patienterne oplevede det som positivt, når de fik mulighed for at dele deres oplevelser og træne med ligesindede. Dette medførte, at de 6

12 turde udføre øvelser, som de ellers var utrygge ved at udføre, da de ikke vidste, hvilken påvirkning det ville have af hjertet (Simonÿ et al. 2015). Som før omtalt så vælger nogle patienter rehabilitering fra. Disse patienter opnår derfor ikke den gavnlige effekt, det kan have at deltage på rehabiliteringshold. Den ændrede kropsopfattelse og angsten for, hvordan éns hjerte vil reagere på fysisk aktivitet, kan medføre, at patienter som har fravalgt rehabilitering, ender med at være inaktive af frygter for at udvikle et nyt myokardieinfarkt Psykiske problemer i efterforløbet Et dansk studie har undersøgt patienters oplevelser efter et AMI (Delmar et al. 2012). Fokus i studiet ligger på, hvor vigtigt social støtte er for disse patienter (Delmar et al. 2012). Patienterne i studiet forsøgte at holde deres bekymringer for sig selv. De ville ikke udsætte deres familie for bekymringer, og derfor var patienterne alene om følelser som angst, ensomhed samt at føle sig usikre (Delmar et al. 2012). Ovenstående medførte, at patienterne kom til at stå med et dilemma. På den ene side stod de mellem at ville skåne deres familier for bekymringer, og på den anden side havde patienterne brug for nogen at snakke med om deres egne bekymringer. I en ph.d. afhandling, skrevet af Karen Kjær Larsen, undersøges patienters risiko for at udvikle depression efter et AMI (Larsen 2013). Undersøgelsen tog udgangspunkt i, at depression efter AMI er et kendt fænomen. Det forholder sig også ofte sådan, at denne type for depression ikke bliver diagnosticeret og derfor heller ikke bliver behandlet (Larsen 2013). Undersøgelsen viste, at en femtedel af de adspurgte patienter havde udviklet en depression efter 3 måneder (Larsen 2013). Undersøgelsen kom også frem til, at der var en øget risiko for, at patienterne skulle få et nyt myokardieinfarkt, samt at der var en øget risiko for dødsfald (Larsen 2013). Endvidere beskrev undersøgelsen også, at AMI øgede risikoen for selvmord (Larsen 2013). Risikoen var højest lige efter et AMI. Ved de patienter, der havde en tidligere diagnosticeret psykiatrisk lidelse, forblev risikoen forøget i op til 5 år efter et AMI (Larsen 2013). 7

13 Ovenstående beskriver nogle af de problemstillinger, som en patient med et AMI kan opleve i efterforløbet. Patienten kan komme til at stå alene med følelser som angst og ensomhed i forsøget på at beskytte deres pårørende. Det må anses, som et problem, hvis det medfører, at patienterne kommer til at lide en stor psykisk belastning ved ikke at kunne få mulighed for at få bearbejdet deres angst. Udviklingen af depression efter et AMI er et problem, da ph.d. afhandlingen påpeger, at denne form for depression ofte ikke bliver behandlet. Depression efter et AMI kan have en række konsekvenser. Undersøgelsen viste, at depression øgede risikoen for at få et nyt myokardieinfarkt. AMI påvirker patientens psykiske tilstand, og denne kan så påvirke patientens iskæmiske hjertesygdom. Man kan forestille sig, at patienterne derved kan komme til at være i en ond spiral, hvor depression og iskæmisk hjertesygdom kan blive ved med at have en indvirkning på hinanden, hvis patienten ikke kommer i behandling. 2.0 Problemafgrænsning Den ovenstående problembeskrivelse tegner et billede af, at der er forskellige problemstillinger, når det handler om akut syge, herunder patienter med iskæmisk hjertesygdom. Patienterne oplever, at de efter modtagelse på sygehuset mangler informationer i starten af deres indlæggelse (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2015). Og det er ikke kun patienterne, der ser den manglende information som en problemstilling, det gør de pårørende også (Hansen & Lomborg 2006). Patienterne, herunder NSTEMI patienter, oplever også, at ventetiden er lang, og at de ikke føler de får tilstrækkelig information i ventetiden (Støier et al. 2014). Vi har fundet undersøgelser, der peger på, at en andel af akut-indlagte patienter oplever, at de ikke får tilstrækkelig information under hele deres indlæggelse (Rådgivende Sociologer 2012). Dette kan have indflydelse på deres sygdomsopfattelse, og deres motivation for at påbegynde og gennemføre et rehabiliteringsforløb (Dullaghan et al. 2014). Patienterne oplever en ændret kropsopfattelse, som kan betyde, at de ikke tør motionere af frygt for et nyt hjerteanfald (Simonÿ et al. 2015). Psykiske problemstillinger er noget, der kan opstå i forløbet efter indlæggelsen. Patienterne kan føle sig ensomme med deres angst i forsøget på at beskytte deres pårørende (Delmar et al. 2012). Depression kan ramme patienterne i forløbet efter et 8

14 AMI. Dette øger risikoen for nye hjertetilfælde. Risikoen for at begå selvmord er også øget efter et AMI (Larsen 2013). Vi har i vores søgen efter litteratur ikke været i stand til at finde nogle videnskabelige undersøgelser, der har beskæftiget sig med, hvordan patienter med diagnosen NSTEMI kan opleve ventetiden på at få foretaget en KAG, efter indførelsen af pakkeforløbet, hvorfor vi finder det interessant at undersøge dette. Vores fokus i denne undersøgelse vil ligge på de patienter, der får konstateret NSTEMI. Dette begrundes med, at denne patientkategori kan vente i op til 72 timer, før de får en afklaring på deres sygdom. Vi er interesserede i at vide, hvordan denne patientkategori oplever tiden, fra de bliver modtaget på sygehuset, og til de får foretaget en KAG. Vi er interesserede i patienter, der har oplevet deres første NSTEMI, da de muligvis ikke er forberedt på at kunne opleve ventetid. 3.0 Problemformulering Hvordan oplever NSTEMI-patienter ventetiden fra indlæggelse til KAG? 4.0 Metodebeskrivelse Vi har i undersøgelsen taget udgangspunkt i humanvidenskaben. Jævnfør Jens Thisted er humanvidenskaben en videnskab, hvor man forsøger at forstå den menneskelige verden ud fra fortolkninger (Thisted 2010). Ved hjælp af de personlige erfaringer, som mennesket gør sig, vil man i videnskaben studere disse erfaringer for at opnå en forståelse af et fænomen eller flere fænomener (Henricson & Billhult 2014). Man kan ved hjælp af for eksempel interview af personer opnå en forståelse for deres oplevelser af et fænomen/fænomener, og ud fra de indsamlede data foretage en analyse for at skabe en forståelse (Henricson & Billhult 2014). Undersøgelsen har til hensigt at undersøge patientoplevelser ved hjælp af interview og ud fra informanternes perspektiv beskrive, analysere og diskutere, hvordan NSTEMIpatienter oplever ventetiden fra indlæggelse til KAG. Vores undersøgelse vil tage udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Herunder følger en kort 9

15 beskrivelse af fænomenologi og hermeneutik, samt en beskrivelse af hvordan vi har anvendt dem i denne undersøgelse. 4.1 Fænomenologi Fænomenologien er bygget op af de to græske ord: phainomenon og logos, som tilsammen betyder det, som viser sig og lære. På dansk kan man sige at fænomenologi betyder læren om det, der viser sig for én (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). I fænomenologien tager forskeren udgangspunkt i det, som viser sig for ham/hende. Man ser bort fra antagelser om et givent fænomen. Ud fra et fænomenologisk synspunkt, så må man ikke lader sig påvirke af sin forforståelse. Forforståelsen skal sættes i parentes, når man undersøger noget (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). Det centrale i fænomenologien er at belyse fænomenerne, som de er og ikke ud fra de tanker, man selv har om fænomenerne (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). Vi vil arbejde fænomenologisk i vores dataindsamling, hvor vi vil interviewe informanter om, hvordan de oplever ventetiden fra indlæggelse til KAG. Vi vil her være inspireret af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. 4.2 Hermeneutik I hermeneutikken spiller forskerens forforståelse en stor rolle (Birkler 2005). Man forstår verden ud fra sin egen forforståelse og går til det værk, man ønsker at fortolke, med en forestilling om, hvad værket vil fortælle en (Birkler 2005). Inden for hermeneutikken forsøger forskeren ikke at sætte sin forforståelsen i parentes, men derimod at sætte den i spil (Birkler 2005). Han/hun forsøger at nærme sig den mening, afsenderen har haft med det givne værk ud fra sin egen meningshorisont. Målet er at opnå en horisontsammensmeltning. Det betyder ikke, at forskeren tilegner sig den samme mening som afsenderen, men at han/hun opnår en ny forståelse af, hvad afsenderens mening er (Birkler 2005). Dette sker ved hjælp af den hermeneutiske cirkel (Gadamer 2007). Denne cirkel går ud på, at man via sin delforståelse af et værk, får skabt en ny helhedsforståelse af værket. Dette medfører igen, at man får en ny delforståelse som så igen skaber en ny helhedsforståelse (Gadamer 2007). 10

16 I analysen af det indsamlede data vil vi arbejde hermeneutisk. Her anvender vi vores forforståelse i tolkningen af det indsamlede data. Vi lader os her inspirere af Pia Dreyers analysemodel, der er inspireret af Paul Ricoeurs teser om Mimesis Egen forforståelse Dette afsnit har til formål, at tydeliggøre for læseren, hvad vores forforståelse er og hvordan, vi har anvendt den i forskellige dele af undersøgelsen. Vi har begge haft et klinisk praktikforløb i akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers og har i den forbindelse stiftet bekendtskab med modtagelsen af akutte patienter - herunder patienter indlagt til udredning for NSTEMI. Vi har i den forbindelse erfaret, at NSTEMI-patienterne ofte oplever ventetiden som angstprovokerende og forvirrende. Desuden har vi en erfaring for, at de ofte overlades til sig selv efter modtagelsen af sygeplejersken, og derfor ofte ikke har en oplagt mulighed for at stille spørgsmål, hvis behovet skulle være der. Vores forforståelse bærer præg af disse erfaringer. Vi havde før denne undersøgelse en forforståelse af at NSTEMI-patienter i ventetiden på at få foretaget en KAG oplevede at føle angst, forvirring, manglende mulighed for at stille spørgsmål samt at føle sig meget overladt til sig selv. Denne forforståelse har vi sat i parentes i dataindsamlingen. Dette har vi gjort ved, at beskrive vores forforståelse. Dette havde til formål at gøre os opmærksomme på den og dermed forsøge at undgå at lade os præge af den i dataindsamlingen. I bearbejdelsen af de indsamlede data, vil vi dog sætte forforståelsen i spil, da vi ønsker at udvikle den og opnå en ny forståelse af NSTEMI-patienters oplevelser i ventetiden fra indlæggelse og til de får foretaget en KAG. Dette foregår med den hermeneutiske metode, hvor grundopfattelsen er, at forforståelsen er en vigtig del af den helhed man undersøger. Når vi bearbejder vores data, holdes de indsamlede informationer op imod vores egen forforståelse, og derigennem vil der så ske en udvikling af vores forforståelse. 4.3 Interview som kvalitativ metode Vores undersøgelse har til formål at undersøge, hvordan NSTEMI-patienter oplever ventetiden fra indlæggelse til KAG. 11

17 Vi har valgt at benytte os af semistruktureret interview som dataindsamlingsmetode (Kvale & Brinkmann 2009). Det semistrukturerede interview har til hensigt at skabe en forståelse af den livsverden, som informanten befinder sig i. Det er informantens perspektiv, der er i fokus (Kvale & Brinkmann 2009). Man indhenter data om informantens livsverden for at kunne tolke betydningen af de oplevelser, som fremkommer i interviewet (Kvale & Brinkmann 2009). Begrebet livsverden finder man i fænomenologien. Her defineres livsverden, som den konkrete virkelighed (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). Livsverden er det man, som menneske erfarer og som man i dagligdagen vil tage for givet. Det er i den verden, hvor man træffer beslutninger og den verden, hvori man foretager handlinger (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). Man kan ikke manipulere med livsverdenen. Det er den virkelige verden, hvorfra man kan beskrive fænomener (Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2015). Et semistruktureret interview er jævnfør Kvale og Brinkmann ikke så åbent et interview, så det minder om en hverdagssamtale, men heller ikke så lukket, at det minder om et spørgeskema (Kvale & Brinkmann 2009). Interviewet bliver udført efter en interviewguide, som har bestemte fænomener som fokus, og hvor der er listet forslag op til opfølgende spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009). Vi har udarbejdet en interviewguide, hvor vi har valgt at starte interviewet med et åbent spørgsmål, for at lade informanternes oplevelser træde frem uden, at vi kommer til at skabe en forstyrrende påvirkning af informanternes udtalelser (Danielson 2014). Grunden til dette er, at vi ikke vil lade vores forforståelse være styrende for, hvad informanten fortæller. Vi ønsker at sætte vores forforståelse i parentes, som er et af kendetegnene for en fænomenologisk tilgang. Det er informanternes perspektiv, som skal træde frem og dette skal ikke påvirkes af spørgsmål, som er dannet på baggrund af vores forforståelse. Vores interviewguide er vedlagt som bilag (bilag A). Hovedspørgsmålet bliver fulgt op af opfølgende spørgsmål i dele af interviewet, hvor vi finder det nødvendigt at få uddybet informanternes udtalelser. 12

18 Derudover har vi listet informanternes oplevelse af modtagelse på sygehuset, ventetid, informationer og indlæggelsesforløb, som vi ønsker, at informanterne skal berøre. Hvis informanterne ikke selv komme ind på disse oplevelser, vil vi spørge ind til de oplistede områder (Danielson 2014). At spørge indtil disse oplevelser skal gøres med åbne spørgsmål, så det er informanterne, der kommer til at bestemme, hvordan disse oplevelser bliver uddybet ud fra informanternes egne perspektiver Udvælgelse af informanter Metoden til at indsamle data er interview af patienter, som deltog på rehabiliteringshold. Grunden til dette er blandt andet, at disse patienter har haft mulighed for at bearbejde deres oplevelser (Sommer 2013). Ifølge Annette Sommer, som er sygeplejerske, udviklings- og kvalitetskoordinator, gennemgår patienten et forløb, som består af 3 faser, når de bliver akut indlagt. Fase 1 er kendetegnet ved at være en fase, hvor patientens tilstand er meget kritisk. Her kan patienten blandt andet opleve angst, at have svært ved at kommunikere, en ændret opfattelse af sin krop og at kunne have vrangforestillinger (Sommer 2013). Fase 2 er tilstanden stabiliseret. Patienten kan opleve stadigvæk at være præget af angst. Patienten kan have svært ved at erkende, at tilstanden har været kritisk. Dette kan skyldes, at patienten ofte kun kan huske få ting omkring, hvor kritisk tilstanden har været. Nogle patienter kan slet ikke huske noget af det akutte forløb (Sommer 2013). Fase 3 omhandler, det patienterne oplever efter udskrivelse. Angst er stadigvæk en del af patientens oplevelse. I denne fase er patienterne opmærksomme på, at de bliver nødt til at erkende det akutte forløb for at kunne finde kontrollen igen. De bruger meget energi på at forsøge at gendanne de manglende billeder fra de foregående faser i forsøget på at rekonstruere forløbet (Sommer 2013). På baggrund af ovenstående har vi vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at tale med patienterne efter, de havde haft mulighed for på egen hånd at rekonstruere forløbet. Ud over at informanterne skulle deltage på rehabiliteringshold, havde vi også andre kriterier til informanterne. Disse var, at informanterne skulle have diagnosen NSTEMI, og at de skulle have fået foretaget en KAG. Vi var interesserede i informanter, der havde oplevet deres første NSTEMI, da de sandsynligvis ikke var forberedt på, at kunne opleve ventetid. Yderligere ønskede vi informanter af begge køn i undersøgelsen, for at 13

19 undersøge eventuelle forskelle i deres oplevelse af ventetid. Til sidst var vi interesserede i informanter, der talte og forstod dansk. I udvælgelsen af informanter tog vi kontakt til Hjerteklinikken, Regionshospitalet Randers. Vi fik derigennem kontakt til 2 sygeplejersker, som blandt andet arbejder med rehabiliteringshold. Disse sygeplejersker undersøgte, om der var NSTEMI-patienter tilknyttet deres rehabiliteringshold. De kom frem til en liste på 5 personer, som havde fået stillet diagnosen NSTEMI. Ud af disse 5 patienter var der 2 patienter, som overholdt de ovennævnte kriterier en mand og en kvinde. De to informanter, der blev interviewet i denne undersøgelse, havde været indlagt på Regionshospitalet Randers i starten af 2015 til udredning og behandling for NSTEMI. Informant A er en 81 årig kvinde, som er folkepensionist. Informant A ventede ca. et døgn på at få foretaget KAG. Informant B er en 45 årig mand med deltidsarbejde. Informant B s ventetid på at få foretaget en KAG var på ca. to døgn. Begge har deltaget i rehabiliteringsforløb i hjerteklinikken, hvorigennem vi er blevet sat i kontakt med dem Udførsel af interview Vedrørende sted for foretagelse af interviewene gav vi informanterne valget mellem at blive interviewet i eget hjem eller i et lokale på vores skole. Begge informanter ønskede at blive interviewet i deres egne hjem. Vi indledte hvert interview med at briefe informanterne om følgende: Formålet med undersøgelsen Brugen af diktafon Information om anonymitet herunder hvordan vi ville bruge deres udtalelser i vores undersøgelse Information om bilag vedrørende Information om deltagelse i opgave ved sygeplejerskeuddannelsen & Samtykkeerklæring (Bilag B & C) Mulighed for til enhver tid at trække sig fra undersøgelsen Interviewene varede mellem minutter. Og efter interviewet lavede vi en debriefing med informanten, hvor vi opsummerede deres udtalelser og formålet samt fortalte om muligheden for at kontakte os ved tvivlsspørgsmål. 14

20 Interviewene er efterfølgende blevet transskriberet. Det er en proces, hvor det mundtlige interview gøres skriftligt, hvilket gør det mere anvendeligt til den efterfølgende analyse. (Kvale & Brinkmann 2009) 4.4 Analysemetode Vi har valgt at anvende en hermeneutisk metode til bearbejdelse og analyse af de indsamlede data, da det er en metode, der handler om at opnå en ny forståelse ved hjælp af fortolkning (Birkler 2005). Vi vil i analysen af de fremkomne oplevelser, fortolke disse og her vil vores forforståelse komme i spil. Det vil ske ved hjælp af den hermeneutiske cirkel (Gadamer 2007). Det betyder at vi, når vi læser de transskriberede interviews, er klar over, hvad vores forforståelse for problemet er. Samtidig holder vi os åbne overfor, hvad informanterne siger, og hvad deres forståelse af de oplevelser, de har haft under indlæggelsen, er. Derigennem opnår vi en ny viden, hvilket resulterer i en revidering af vores forforståelse. Dette resulterer så i en ny helhedsforståelse af, hvordan NSTEMI-patienter oplever ventetiden fra indlæggelse til KAG. De transskriberede interviews vil blive analyseret ud fra en analysemodel, som er inspireret af den franske filosof Paul Ricoeur. Grunden til dette er, at Ricoeur mener, at fænomenologien og hermeneutikken skal sættes i forhold til hinanden (Persson & Sundin 2014). Igennem fænomenologien bliver noget formidlet, som ved hjælp af hermeneutikken bliver fortolket. Hermeneutikken er med til at udfolde for andre, hvad fænomenologien formidler (Persson & Sundin 2014). Ifølge Ricoeur er en analyse cirkulær. Det er en spiral uden ende, hvor man hele tiden via formidlingen kommer tilbage til det samme, men med en ny forståelse (Ricoeur 2002). Dette kan sammenholdes med den hermeneutiske cirkel (Gadamer 2007). Vores analyse af interviewene vil gennemgå 3 faser; naiv læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og diskussion (Dreyer 2010). Denne tilgang tager udgangspunkt i Ricoeurs teser: Mimesis I, Mimesis II og Mimesis III (Ricoeur 2002) Naiv læsning Mimesis I I den naive læsning skaber læseren sig et overblik over, hvad fortællingen siger, samt danner sig et overordnet billede af, hvad fortællingen handler om (Dreyer 2010). Som 15

21 læser er man modtagelig og åben overfor, om der er noget i teksten, som taler til én (Dreyer 2010). I den naive læsning begynder læseren at se, hvilke muligheder teksten byder på, og hvilke forhold i teksten man, som læser, kan gå videre med (Dreyer 2010). Læseren begynder at stille spørgsmål til, hvad teksten taler om og ikke kun, hvad teksten siger (Dreyer 2010). Den naive læsning kan sammenholdes med Ricoeurs Mimesis I. I denne tese er man endnu ikke begyndt at forme teksten, men læser den med en ureflekteret forforståelse (Ricoeur 2002). Denne form for ureflekteret forforståelse kalder Ricoeur præfiguration (Ricoeur 2002). Vi startede processen med at gennemlæse de transskriberede interviews flere gange. Vi læste interviewene med en åben og ikke-fortolkende tilgang. Gennemlæsningerne af interviewene medførte, at vi kunne skabe os et overblik over teksterne, og samtidig gav det os en ide om, hvad informanternes oplevelser handlede om Strukturanalyse Mimesis II Fra den naive læsning bevæger man sig til den strukturerede analyse, hvor man begynder at skabe en forklaring i teksten (Dreyer 2010). Man forsøger at se en retning i teksten og danne temaer med baggrund i teksten. Strukturanalysen er det forklarende moment, hvor læseren opnår en større forståelse af, hvad det er teksten taler om og ikke kun, hvad teksten siger (Dreyer 2010). Strukturanalysen er bindeleddet mellem den naive læsning, som er overfladetolkning og den kritiske fortolkning, hvor man kommer dybere ned i tekstens fortolkning (Dreyer 2010). Ved Mimesis II vil man via forskellige faktorer, man har oplevet i Mimesis I fasen, sætte disse sammen til en helhed (Ricoeur 2002). Ricoeur anser Mimesis II, som et bindeled mellem Mimesis I og Mimesis III. Ricoeur betegner også Mimesis II som konfiguration, hvor man begynder at danne sig et billede af, hvordan tekstens enkelte dele kan komme til at skabe en tolkning af teksten (Ricoeur 2002). I denne del af processen delte vi interviewene op i meningsenheder (Dreyer 2010). Dette gjorde vi for at udlede mønstre i interviewene, som kunne være med til at skabe en struktur. Ud fra dette ville vi skabe en forklaring på, hvad det var 16

22 interviewene ville fortælle os. Vi fik en større forståelse for, hvad informanterne talte om og ikke kun, hvad de havde sagt. Vi udledte temaer af interviewene, som skabte en opdeling og struktur i analysen: Uvirkelighed kontra virkelighed At overgive sig til situationen Information skaber tryghed Kritisk analyse og diskussion Mimesis III Den kritiske analyse og diskussion har til hensigt at fortolke og diskutere de temaer, som man har fundet frem til ved hjælp af strukturanalysen. Man bevæger sig fra forklaring til forståelse. Ved hjælp af anden litteratur går fortolkningen fra at være en fortolkning, der er overfladisk, til en dybere fortolkning af de fremfundne temaer (Dreyer 2010). I Mimesis III sker der en fortolkning for at give teksten en mening, som sættes i forhold til éns egen historie og eksistens (Ricoeur 2002). I Mimesis III bliver teksten refigureret. Dette betyder, at læseren har opnået en ny forståelse for den oprindelige tekst (Ricoeur 2002). De fremkomne temaer analyserer og diskuterer vi enkeltvis. Vi benytter os her af anden litteratur og forskning til at diskutere temaerne. Temaet Uvirkelighed kontra virkelighed vil blive diskuteret med Johan Cullbergs teori om krise. Endvidere vil teori fra Jan Kåre Hummelvoll blive inddraget, hvor fundet omhandler angst. Hummelvoll arbejder indenfor det psykiatriske område og har bearbejdet angstbegrebet i bogen Helt ikke stykkevis og delt. At overgive sig til situationen vil blive diskuteret med Richard S. Lazarus teori om mestring. Det sidste tema Information skaber tryghed vil blive diskuteret med resultaterne af to undersøgelser, der omhandler patientfeedback. Grunden til inddragelse af anden litteratur og forskning er, at vi ønsker en yderligere forklaring og forståelse for temaerne. Endvidere vil inddragelsen af anden litteratur og forskning være med til at give os en dybere fortolkning af temaerne. 4.5 Etiske overvejelser I forbindelse med arbejdet med ovenstående problemformulering har vi gjort os nogle etiske overvejelser. Vi har taget udgangspunkt i de etiske principper, man skal have med 17

23 i sine overvejelser i forbindelse med sygeplejeforskning (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vi har ud fra etiske overvejelser valgt, at vores kontakt til informanterne først skulle skabes efter udskrivelse. Dette har vi valgt at gøre med baggrund i princippet om ikke at gøre skade (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vi har vurderet, at det ville kunne skade informanterne, hvis vi valgte at kontakte dem i den akutte fase. Dette begrundes med, at patienter kan have behov for at fortrænge, hvad der sker omkring dem i den akutte fase (Sommer 2013). Endvidere har vores etiske overvejelser også gået på, at informanterne i den akutte fase vil være mere sårbare. De vil ikke have for øje, hvilke risici eller belastninger, der kan være ved at deltage i vores undersøgelse (Kjellström 2014). Princippet om autonomi betyder, at forskeren skal værne om informanternes integritet, selvbestemmelse og ret til anonymitet (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). De udvalgte informanter i denne undersøgelse har frivilligt valgt at deltage og er blevet informeret om, at de til enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen. Desuden er informanterne i denne undersøgelse anonymiseret. Sygeplejeforskning bør ikke udføres, medmindre det gavner den person eller gruppe, der er genstand for forskningen. Det er dét princippet om at gøre gavn handler om. (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vores opgave som sygeplejersker er først og fremmest at hjælpe patienter. Det gør vi bedst, hvis vi tager udgangspunkt i der, hvor den enkelte er både fysisk og psykisk (Martinsen et al. 2012). Denne undersøgelse kan give indsigt i, hvilke oplevelser, patienter med NSTEMI har, i forbindelse med ventetiden fra indlæggelse til KAG. Dette kan være en hjælp, for sygeplejerskerne, til at målrette plejen af patienter i en lignende situation. Man skal vurdere, om det er etisk forsvarligt at undersøge problemformuleringen på baggrund af, hvor stor en mængde forskning, der allerede er lavet på det pågældende område (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Til at vurdere dette, er man forpligtet til at foretage et omfattende litteraturstudie (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). 18

24 I vores litteratursøgning har vi ikke kunnet finde forskning, der på uddybende vis har kunnet besvare vores problemformulering. 4.6 Litteratursøgning I udarbejdelsen af problembeskrivelsen er der fundet litteratur, som er relevant for, hvad patienter oplever i forbindelse med at blive akut indlagt på sygehuset med brystsmerter. Der er foretaget tre litteratursøgninger: en bevidst tilfældig søgning, en kædesøgning og en systematisk litteratursøgning (Hørmann 2012) I den bevidste tilfældige søgning er der for eksempel blevet søgt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Dansk Cardiologisk Selskab, Google Scholar, Bibliotek.dk, Sygeplejerskens hjemmeside for blandt andet at finde artikler, statistikker eller rapporter, som kunne belyse det valgte problem. Der er brugt følgende søgeord, som er søgt på både dansk og engelsk: NSTEMI, hjertepatient, AMI, oplevelse, narrativ, ventetid, angst, smerte, blodprop, myokardie, infarkt og pårørende. I kædesøgning er der blevet søgt i referencelisterne i blandt andet artikler og rapporter for at finde ud af, om der fandtes yderligere materiale, der kunne være relevant for at belyse problemet (Hørmann 2012) Systematisk litteratursøgning I den systematiske litteratursøgning søgte vi efter litteratur, som har beskæftiget sig med at beskrive, hvordan NSTEMI-patienter oplever ventetiden fra indlæggelse til KAG. Her forsøger man at gøre sin søgning mere specifik (Hørmann 2012). Søger man med emneord bliver éns søgning mere præcis ved, at der kun bliver søgt på det specifikke ord i dokumenternes tildelte emneord. Emneordssøgning medfører en mere præcis søgning, som giver færre hits (Hørmann 2012). Dette står i modsætning til fritekstsøgning, hvor der blandt andet bliver søgt efter det specifikke ord i titlen, resumeet eller i noter. En fritekstsøgning giver ofte mange hits (Hørmann 2012). For at få det mest optimale udbytte af en systematisk litteratursøgning, er det vigtigt, at man bruger de relevante søgeord, at man kan kombinere søgeordene rigtigt, og at man søger i databaser, som er relevante for éns søgning (Hørmann 2012). 19

25 I denne søgning opdeler vi problemformuleringen i centrale søgeord. Der er søgt i følgende databaser: CINAHL Complete som er en database, der henvender sig til forskere inden for sundhedsområdet, PsycInfo som er en database, der omhandler psykologi og beslægtede områder samt SveMed+, som er en database, der indeholder skandinaviske artikler inden for sundhedsområdet. Der er fremkommet følgende søgeprofiler, som er oplistet i bilag D. I søgningen er der både benyttet emneord og fritekst for at finde en søgning, der gav et relevant resultat (Hørmann 2012). Grunden til, at der både bliver benyttet emneord og fritekstord er, at ikke alle de relevante søgeord kunne findes som emneord i de benyttede databaser. Søgningen blev opbygget ved, at der blev brugt emneordene Myocardial revascularization, Myocardial Infarction og Myocardial ischemia samt fritekstordet NSTEMI. Der blev benyttet den boolske operator or. Dette blev gjort for at finde artikler som enten indeholdt alle ordene eller kun et af ordene (Hørmann 2012). Vedrørende søgning i PsycInfo var fordelingen af emneord og fritekstord dog anderledes end i de to øvrige databaser, se bilag D. Ved fritekst blev ordene patient, experience og narrative brugt. Søgningerne experience og narrative blev sat sammen med den boolske operator or. Alle søgningerne blev herefter kombineret på følgende måde: søgningen som både indeholdt Myocardial revasculaziration, Myocardial Infarction, Myocardial ischemia og NSTEMI blev sat sammen med experience/narrative-søgningen samt søgningen med ordet patient. Der blev brugt den boolske operator and, for at opnå artikler, som indeholdt disse ønskede emneord/fritekstord. Søgeresultaterne fra databaserne gav i alt 46 artikler. Disse artikler kunne vi dog ikke bruge, da de ikke opfyldte følgende in- og eksklusionskriterier, vi havde opstillet på forhånd (Hørmann 2012): Artiklen skulle kun omhandle NSTEMI patienter under indlæggelse Artiklen skulle have fokus på patientoplevelser Artiklen skulle være fra europæisk lande 20

26 Artiklen skulle være fra 2010 eller senere grundet indførsel af pakkeforløbet Artiklen skulle være en peer review artikel 5.0 Analyseresultater Efter vi havde foretaget den naive læsning, gik vi videre til at foretage en strukturanalyse af interviewene. Ud fra vores strukturanalyse er vi er kommet frem til følgende temaer: Uvirkelighed kontra virkelighed At overgive sig til situationen Information skaber tryghed 5.1 Uvirkelighed kontra virkelighed I analysearbejdet kom det til udtryk, at begge informanter oplevede pludseligt at blive indlagt på sygehuset. Informant A havde brystsmerter over ca. 7 timer, før hun reagerede ved at gå til læge. Informant B reagerede med det samme ved at kontakte sine kollegaer for derefter at lukke helt af psykisk for det der skete. Så måtte jeg jo kalde på nogle af mine kollegaer så husker jeg så ikke så meget mere. Det var ikke fordi jeg gik i sort eller noget, men jeg kan bare ikke huske det. Jeg havde bare så mange smerter. Jeg fik at vide at jeg var egentlig meget rolig, så det er meget fint. (Informant B). Det blev klart i interviewene, at informanterne havde svært ved at forholde sig til konsekvenserne af de brystsmerter, som de oplevede. Begge informanter var opmærksomme på deres brystsmerter, men ikke opmærksomme på, hvad konsekvensen kunne være. De havde begge svært ved at forholde sig til virkeligheden, og hvad dette egentlig indebar. Dette kommer til udtryk i nedenstående citat: Jeg havde virkelig ikke de tanker, at jeg kunne dø af det, da han siger derinde, at jeg havde fået en blodprop. Det var ligesom ikke rigtig gået op for mig Det var ligesom om jeg ikke troede det var mig (Informant A). Selvom sundhedspersonalet informerede informanten om, at hun havde en blodprop, så var det som om virkeligheden ikke rigtig ville gå op for hende. Hun følte, at det der 21

27 skete, ikke skete for hende. Hun kunne ikke rigtig acceptere, hvordan hendes situation var. Under deres indlæggelse blev begge informanter dog konfronteret med virkeligheden. Dette satte tanker i gang hos begge informanter.... jeg vil sige det var næsten sådan lidt uvirkeligt. Det var faktisk først, da jeg så kom til Skejby, hvor jeg fik det anfald om formiddagen og kom til Skejby jamen du har jo haft en blodprop. Det kunne du jo være død af det var ligesom om det var først dér, at det gik op for mig (Informant A). Her gik alvoren op for Informant A, og hun blev nødt til at forholde sig til, hvor alvorlig hendes tilstand var. Informant B oplevede at føle sig frustreret og hjælpeløs i starten af sin indlæggelse. Han havde en uheldig oplevelse med den første læge, han mødte i afdelingen. Informant B følte ikke, at lægen lyttede til ham. Lægen troede ikke, det var en blodprop, mens Informant B var overbevist om dette. Denne behandling kom til at fylde meget for Informant B, og hans fokus kom til at ligge på, hvad der skete. Han var fokuseret på at få at vide, om han skulle blive på sygehuset eller, om han skulle sendes hjem. Da Informant B fik at vide, at man alligevel mente, at han havde en blodprop, gik virkelighedens alvor op for ham. Han blev konfronteret med virkeligheden og skulle nu håndtere sine tanker om, hvad det betød at have en blodprop. Det var rart at få ret, men det var lidt tungere alt det negative der kommer oveni. Der er mange ting man skal forholde sig til (Informant B). At få ret blev ikke længere der, hvor Informant B havde sit fokus. Han blev nu nødt til at forholde sig til, hvad det indebar at have fået konstateret en blodprop. 5.2 At overgive sig til situationen Informanterne oplevede begge at have et behov for at overgive sig til situationen, allerede kort tid efter de blev indlagt. De afgav derfor enhver form for kontrol over situationen, og lod sundhedspersonalet tage styringen. Informanterne antog, at sundhedspersonalet vidste, hvad det lavede, og at det ville komme frem til de rette beslutninger i forhold til informanternes behandling og pleje. 22