Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2014

Transkript

1 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2014

2 > Sæsonplan for forår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 4. februar 2014 kl : Fysisk aktivitet/sedentarisme For meget og for lidt motion Seniorforsker, PT, MPH, ph.d. Mette Aadahl, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Stillesiddende adfærd en trussel mod folkesundheden? Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet Fysisk aktivitet er mere altid bedre? Tirsdag den 4. marts 2014 kl : Tirsdag den 25. marts 2014 kl : Tirsdag den 22. april 2014 kl : Tirsdag den 22. april 2014 kl : Overlæge, dr. med., projektchef Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse Lektor, MD, ph.d. John Brodersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Debatmøde om Screening for colorectal cancer Klinisk professor, overlæge, dr. med. Jan Gerstoft, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet Hepatitis C og de nye behandlingsmuligheder Professor of Human Stem Cell Biology Henrik Semb, Danstem, Københavns Universitet Stamcelleforskning Generalforsamling 2

3 Tirsdag den 4. februar Fysisk aktivitet/sedentarisme - For meget og for lidt motion Seniorforsker, PT, MPH, ph.d. Mette Aadahl, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Stillesiddende adfærd en trussel mod folkesundheden? Selvom stadigt flere danskere dyrker regelmæssig motion og i stigende grad opfylder anbefalingerne om daglig fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet, bliver vi samtidigt mere og mere stillesiddende i døgnets resterende timer. Prospektive epidemiologiske undersøgelser finder, at mange timers stillesiddende adfærd, især i forbindelse med TVog skærmtid i fritiden, er forbundet med en øget risiko for type 2 diabetes, hjertekarsygdom og tidlig død, også blandt personer som i øvrigt opfylder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om daglig fysisk aktivitet. Evidensen for den skadelige helbredseffekt af stillesiddende adfærd præsenteres, de forskningsmæssige udfordringer i relation til vurdering af stillesiddende adfærd skitseres og mulige folkesundhedsmæssige konsekvenser af udbredelsen af stillesiddende adfærd diskuteres. Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet Fysisk aktivitet er mere altid bedre? Fysisk Aktivitet forebygger en lang række sygdomme og generelt rapporteres der om en dosis-respons sammenhæng: Jo mere, desto bedre. Men er der en øvre grænse for hvornår, der ikke er yderligere helbredsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv? og hvor det måske snarere bliver direkte sundhedsskadeligt? Er sammenhængen lineær eller eksisterer der i virkeligheden en omvendt J -formet kurve mellem mængden/intensiteten af den fysiske aktivitet og sygdom/dødelighed. Danskernes deltagelse i maratonløb har aldrig været højere og mange tager også udfordringen op med at gennemføre en ironman, et ultraløb eller et langdistance cykelløb. Er det bare sundt at være supermotionist? Eller kan man presse kroppen for meget? Og kan træningen lige frem blive en besættelse? Disse spørgsmål danner baggrund for et oplæg til diskussion. 3

4 Tirsdag den 4. marts Debatmøde om Screening for colorectal cancer Overlæge, dr. med., projektchef Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse Tyktarmskræft er en hyppig sygdom med en 5 års overlevelse på kun mellem 55 og 60 procent. Det er veldokumenteret at screening for blod i afføringen med guaiac test kan nedbringe dødeligheden med mellem 15 og 33 procent. Der er nu udviklet mere følsomme metoder baseret på immunologiske teknikker. Det forventes at den immunologiske test vil øge deltagelsen i screeningsprogrammet og dermed antallet af vundne leveår. Der findes andre muligheder som skopi, som primær screening. Metoderne har både fordele og ulemper. Lektor, MD, ph.d. John Brodersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Medicinsk screening kan ses som et tveægget sværd, der har potentielle tilsigtede gavnlige virkninger og potentielle utilsigtede skadelige virkninger. Dette gælder også screening for colorectal cancer. Derudover er ca. 5 % af for tidlige dødsfald i aldersgruppen år forårsaget af colorectal cancer, hvorfor effekten på folkesundheden vil være meget begrænset ved at indføre screening for colorectal cancer. På nuværende tidspunkt er der tilstrækkelig evidens til at vurdere de gavnlige virkninger af to screeningsteknikker; Fecal Occult Blood Test (FOBT) og fleksibelt sigmoideoskopi. De gavnlige virkninger af sigmoideoskopiscreening er meget større end de gavnlige virkninger ved FOBT-screening. Desuden viser det sig at evidensen for FOBT-screening er behæftet med betydelig bias, hvilken kun gør forskellen i den gavnlige virkning endnu større. 4

5 Tirsdag den 25. marts Hepatitis C og de nye behandlingsmuligheder Klinisk professor, overlæge, dr. med. Jan Gerstoft, Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet Hepatitis C virus (HCV) blev identificeret i Der skønnes at være ca HCV smittede i Danmark, primært smittet ved stofmisbrug og transfusion før screeningen af blod. Langt de fleste smittede er asymptomatiske; men % vil efter en lang latenstid udvikle cirrhose og eventuelt hepatocellulært carcinom. Da incidensen skønnes at have været speciel høj fra forventes en kraftig stigning i de symptomatiske tilfælde, som også er observeret i udlandet. Behandlingen, der er kurativ hvis succesfuld, har hidtil bestået af interferon og ribavirin. Den har været utilfredsstillende med lav succes rate hos de syge og en høj forekomst af alvorlige bivirkninger. Fra 2014 vil det blive muligt at behandle med interferon-fri regimer med nye antivirale stoffer der angriber HCV flere steder. De nye behandlinger, der oftest er af 12 ugers varighed, helbreder næsten alle, er stort set bivirkningsfri og kan også gives til patienter der tidligere ikke har kunnet få behandling som f. eks. transplanterede. Men behandlingerne forventes at blive dyre (ca. ½ million kr. pr. behandling) så de bliver en stor udfordring både økonomisk og mht. medicinsk prioritering. 5

6 Tirsdag den 22. april Stamcelleforskning Professor of Human Stem Cell Biology Henrik Semb, Danstem, Københavns Universitet Current status in generating insulin-producing beta cells from pluripotent stem cells. Islet transplantation provides proof-of-principle that cell-replacement therapy can effectively be used to treat Type 1 Diabetes Mellitus. However, a major hurdle to use this treatment on a wider scale is the lack of transplantable beta cells. Pluripotent stem cells, which have a virtually endless replication capacity and the potential to differentiate into most cell types, including beta cells, present, in principle, an unlimited supply to generate new beta cells. It is envisioned that stepwise differentiation that recapitulates embryonic development is needed to generate normal, glucose-responsive beta cells. I will summarize the current state-of-art, future challenges and potential ways to address these challenges, of which the latter will be illustrated by work from our own laboratory. Tirsdag den 22. april Generalforsamling 6

7 > bestyrelsen Præsident, professor, ledende overlæge, dr. med. Jacob Rosenberg Kirurgisk Afdeling D, Herlev Hospital Vicepræsident, klinikchef, overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Prodekan, professor, dr.med. Birthe Høgh Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Vicedirektør Torben Mogensen Hvidore Hospital Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Læge Jakob Burcharth Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling D, Herlev Hospital Overlæge, ph.d., HD Helge Kjersem Indvandrermedicinsk Klinik, Hvidovre Hospital Forskningslektor, overlæge, dr.med. Mogens Fenger Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre Hospital Alment praktiserende læge Merete Sass Sørensen København Alment praktiserende læge Anders Beich København Professor, ph.d. Torben Hansen Metabolismecentret, Københavns Universitet Centerleder, professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Læge, ph.d. Signe Westring Worm Epidemiklinikken, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Anja Pinborg Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital 7

8 Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon kms@dadl.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Jacob Rosenberg præsident Ida Hageman vicepræsident