By og Byg Resultater 028 De syv første kvarterløft. Sammenfattende evaluering af udviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Resultater 028 De syv første kvarterløft. Sammenfattende evaluering af udviklingen 1997-2002"

Transkript

1 By og Byg Resultater 028 De syv første kvarterløft Sammenfattende evaluering af udviklingen

2 De syv første kvarterløft Sammenfattende evaluering af udviklingen Hans Skifter Andersen Louise Kielgast By og Byg Resultater 028 Statens Byggeforskningsinstitut 2003

3 Titel De syv første kvarterløft Undertitel Sammenfattende evaluering af udviklingen Serietitel By og Byg Resultater 028 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfatter Hans Skifter Andersen og Louise Kielgast Sprog Dansk Sidetal 101 Litteraturhenvisninger Side English summary Side Emneord Kvarterløft, byfornyelse, bypolitik, borgerdeltagelse, problemramte byområder ISBN ISSN Pris Kr. 220,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Connie Kieffer Fotos Claus Brink, Jacob Norvig Larsen Tryk BookPartner. Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen By og Byg Resultater 028: De syv første kvarterløft. Sammenfattende evaluering af udviklingen (2003).

4 Forord Denne rapport sammenfatter resultaterne fra By og Bygs evaluering af kvarterløftindsatsen i de syv byområder, der var med i den første bølge af kvarterløft, som blev igangsat af Regeringens Byudvalg i Den er baseret på en mere omfattende hovedrapport fra evalueringen: Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele By og Byg Dokumentation (herefter benævnt Hovedrapporten), som kan hentes på By og Bygs hjemmeside Der er tidligere i evalueringen udarbejdet fire temaanalyser og nogle notater, som har behandlet udvalgte emner særskilt. De tidligere publikationer fra evalueringen er: Koncensusstyring i kvarterløft. Kommunernes erfaringer med organiseringen af kvarterløft. Lars A. Engberg; Svend Bayer; Christina S. Tarnø. By og Byg Resultater 002 Borgerdeltagelse i kvarterløft. Jacob Norvig Larsen, By og Byg Dokumentation 008 Erhvervsprojekter i kvarterløft. Jacob Norvig Larsen. By og Byg Dokumentation 020 Forankring af kvarterløft. Birgitte Mazanti. By og Byg Dokumentation 029 Årsberetninger fra kvarterløftene 1998, 1999 og og sammenfatninger af disse. Knud Erik Hansen og Ole Kirkegaard. Notater. Der er uden for evalueringen desuden udarbejdet en undersøgelse af de grønne indsatser i kvartererne med titlen Byens friarealer - et fælles anliggende. Friarealindsatsen i de syv første kvarterløft. Karen Attwell og Elisabeth Sonne Olesen. I evalueringen har medvirket Jacob Norvig Larsen, Hans Skifter Andersen, Lars A. Engberg, Birgitte Mazanti, Knud Erik Hansen og Ole Kirkegaard, samt byplanassistent Claus Brink og studentermedarbejderne Louise Kielgast, Svend Bayer, Jacob Loesch og Christina S. Tarnø. Vi vil gerne takke en lang række ansatte og andre tilknyttede til såvel statens som de lokale kvarterløftsekretariater, som beredvilligt har medvirket med oplysninger, bistand og konstruktive kommentarer. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byer og Boliger, maj 2003 Hans Kristensen Forskningschef 3

5 Indhold 4 Indledning... 6 Evalueringen... 6 Datagrundlaget... 7 Hovedkonklusioner... 8 Hvorfor kvarterløft?... 8 De valgte byområder... 9 Målsætningerne for indsatsen Kvarterløftindsatsen Vilkår som har påvirket indsatsen og evalueringens resultater Hvad er der kommet ud af indsatsen? Udviklingen i de enkelte kvarterer Hvad har organiseringen og tilrettelæggelsen af kvarterløft betydet? Forankring og fortsættelse af indsatsen Perspektiver Kvarterløft i kommunernes bypolitik Analyse af stedsopfattelse som grundlag for kvarterstrategier Hvilken effekt har generelle sociale og kulturelle aktiviteter, og faciliteter? Økonomisk udvikling i kvartererne Boligstrategier Kvarterløft som organisering og mobilisering af lokale ressourcer Kvarterløft i fremtiden Baggrunden for kvarterløft og problemramte byområder Udviklingen af nye problemer i europæiske byer og indsatser imod dem Årsager til segregation og forslumning af byområder Indsatser til modvirkning af ulige udvikling af byområder og erfaringer med dem Lokalområders rolle i den senmoderne by Analytisk model for evalueringen De udvalgte byområder og deres problemer Byudvalgets krav til områderne De udvalgte områder karakteristik og problemer Kvarterløftindsatsen og dens organisering Målsætninger for indsatsen Indsatsen og dens omfang Kommunernes organiseringen af kvarterløftene Borgerdeltagelsen Videreførelse og forankring af kvarterløftene Udviklingen i beboernes stedsidentitet og vurdering af omdømme og sociale problemer Stedsidentitet og omdømme Udviklingen i beboernes opfattelse af sociale problemer, kriminalitet og utryghed Udviklingen i til- og fraflytningen Ændringer i ønsker om fraflytning og årsager til dette Ændringer i fraflytningen Ændringer i tilflytningen Den økonomiske og sociale udvikling i kvartererne Udviklingen i beskæftigelse og erhverv Den sociale udvikling Udviklingen i Social kapital og byfunktioner... 62

6 Udviklingen i social kapital...62 Udviklingen i byfunktioner...63 Forandringer i byrum og bygninger...66 Evaluering af de enkelte kvarterløftområder...69 Kvarterløftet i Holmbladsgadekvarteret...69 Kvarterløftet i Kgs. Enghave...73 Kvarterløftet i Femkanten i Københavns Nordvestkvarter...76 Kvarterløftet i Avedøre Stationsby...79 Kvarterløftet i Ålborg Øst...82 Kvarterløftet i Tøjhushaven...84 Kvarterløftet i Sydvest Kvarteret...87 Summary...91 Litteratur

7 Indledning I sidste halvdel af 1990 erne blev kvarterløft en ny måde at føre byfornyelsespolitik på i Danmark. I det meste af Europa havde man tidligere erkendt, at byfornyelse ikke kun bør dreje sig om fysiske ændringer, men også om forbedring af sociale og økonomiske forhold. I de kvarterer i byerne, hvor der er problemer, er der ofte lige så meget tale om sociale og økonomiske problemer som om bygningsmæssige problemer. I Danmark var byfornyelsen fastholdt som et overvejende fysisk instrument frem til Med introduktion af idéen om kvarterløft i 1996 var der derfor tale om et vist brud med en lang tradition. Da der kun var tale om nogle få byområder var den faktiske indsats i første omfang dog ret beskedent, men politisk blev der banet vej for et egentligt skift i statens valg af midler til løsning af byernes problemer, som kom til udtryk med en ny byfornyelseslov i 1998 (Helhedsorienteret byfornyelse) og udpegning af fem nye kvarterløftområder i Essensen i kvarterløft er 'et bredt løft af et kvarter', dvs. at spille på alle tangenter samtidigt, samt at mobilisere lokale netværk og ressourcer i forbindelse med denne opgave. Den danske kvarterløftindsats har sine rødder i byfornyelsen, som hovedsageligt var en fysisk indsats koncentreret om boligforbedring, og i Byudvalgets forudgående indsats i almene boligområder, der havde en større andel sociale indsatser. Men derudover er kvarterløft i høj grad inspireret af eksempler fra andre lande, hvor mobilisering af lokale og private ressourcer spillede en central rolle. Kvarterløft sigter på at vende negative udviklingsspiraler i byområder til positive. Kvarterløft adskiller sig fra andre offentlige foranstaltninger ved at være rettet mod en udvalgt, geografisk afgrænset bydel, være helhedsorienteret, dvs. integrere midler fra flere offentlige sektorområder inddrage lokale kræfter i bydelen. (Byudvalget, 1996) Som et forsøg blev der i årene igangsat syv kvarterløft. Det var i tre kvarterer i København: Femkanten 1 i Bispebjerg bydel, Holmbladsgadekvarteret i Sundby, og Kongens Enghave. Der har desuden været kvarterløft i Avedøre Stationsby i Hvidovre, Sydvest Kvarteret i Kolding, Tøjhushaven i Randers samt i Ålborg Øst i Ålborg kommune. Kvarterløftene har tilsammen omfattet omkring indbyggere. Evalueringen Denne publikation er et sammendrag af en større rapport om resultaterne af kvarterløftindsatsen Formålet med undersøgelsen har først og fremmest været at belyse effekten af kvarterløft. Virkede det politiske instrument, som det var hensigten: er kvartererne løftet? Er kvarterene blevet mere attraktive med bedre boliger og omgivelser? Hvordan har den sociale og økonomiske udvikling været?: Er der blevet færre personer på offentlig forsørgelse og flere indbyggere i job, er bylivet i kvartererne blevet bedre med flere lokale arbejdspladser, bedre service og flere byfunktioner? Har det givet sig udslag i, at indbyggerne bliver boende længere tid, og at de, der flytter til, bidrager til at 'løfte' kvarteret? Og ud over de objektive forandringer, 6 1 Kvarterløftet i Femkanten startede et par år før de øvrige på initiativ af nogle lokale boligselskaber og med støtte fra Københavns Kommune og Boligministeriet.

8 hvordan har så indbyggernes egen opfattelse af deres kvarter kvarterets image ændret sig? Det er sandsynligt, at virkningerne af kvarterløftindsatsen først vil være rigtig synlige efter en årrække, og det var derfor et problem for evalueringen, at den skulle finde sted på et relativt tidligt tidspunkt. Spørgsmålet er, om der allerede nu kan observeres effekter af kvarterløft, eller er der, ud over komplekse processer, også tale om langsomme processer, som først viser resultater på langt sigt? Evalueringens resultater må vurderes i lyset af dette. Kvarterløft har, ud over at være et redskab til at nå bestemte mål, også været en i dansk sammenhæng ny måde for det offentlige at tackle samfundsproblemer. De politiske og organisatoriske processer er i sig selv interesante, blandt andet fordi der arbejdes med nye forvaltnings- og deltagelsesformer. I denne rapport er der ikke direkte fokus på organiseringer og processerne, men konklusionerne fra tidligere analyser fra evalueringen (Engberg, Bayer og Tarnøe 2000; Larsen 2001, Mazanti 2002) er refereret. De vigtigste resultater fra de tidligere undersøgelser er således inkluderet i rapporten. Kvarterløft har været en kompleks indsats, blandt andet fordi det har været et formål at arbejde helhedsorienteret og integreret, i stedet for at arbejde inden for de traditionelle offentlige sektorer. Desuden forsøger kvarterløft at påvirke komplicerede sociale og økonomiske sammenhænge. Det er derfor vanskeligt, og ofte ikke muligt, at påvise egentlige årsag-virkning sammenhænge. Kvarterløftene har desuden været særdeles omfattende. Der er for eksempel søsat mere end 300 projekter i de syv kvarterer. Det har derfor ikke været muligt direkte at belyse effekterne af forskellige typer af indsatser, og om mere specifikke delmålsætninger er opfyldte. Evalueringen giver således først og fremmest en analyse af de samlede overordnede virkninger af indsatsen. Datagrundlaget Rapportens analyser bygger på et omfattende datamateriale (interviews af beboere, registerbaseret statistik, dokumentarisk materiale). Endelig udgør analyser, som er udført tidligere som en integreret del af evalueringen undervejs i kvarterløftperioden, også en del af baggrundsmaterialet for denne rapport. Grundlaget for evalueringen er følgende data (en nærmere beskrivelse findes i Bilag 2 og 3 i Hovedrapporten) og analyser: Fire temaanalyser, som er gennemført om hhv. borgerdeltagelsen, kommunernes organisering af kvarterløft, erhvervenes deltagelse og om kommunernes planer om kvarterløftenes videreførelse og forankring, efter at statens støtte ophører. Telefoninterviews blandt et udsnit af beboere hhv. ved starten og ved slutningen af kvarterløftindsatsen. Disse giver oplysninger om, hvordan beboerne vurderer kvarteret hhv. ved starten og ved slutningen af kvarterløftet. Registerdata om boliger, beboere, virksomheder mv. i områderne ved starten og ved slutningen af kvarterløftindsatsen, samt i deres kommuner. Herved kan udviklingen i områderne sammenlignes med kommunens generelle udvikling. Registrering og beskrivelse af de forskellige projekter, som er igangsat under kvarterløftene, som er anvendt til analyse af indsatsen. 7

9 Hovedkonklusioner En mere generel konklusion på evalueringen er følgende: Udviklingen i kvarterne har været meget forskellig, men som helhed er det lykkedes med indsatsen at skabe ændringer, som har gjort kvarterne mere attraktive og beboerne mere positive. Disse holdningsændringer blandt beboerne er delvist slået igennem i ændringer i til- og fraflytningen, men har, med en enkelt undtagelse, endnu ikke - på den korte tid indsatsen har været i gang - ført til en mere blandet beboersammensætning i kvarterne. Hovedkonklusionerne i det følgende er koncentreret om at besvare nogle af de vigtigste spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med kvarterløftindsatsen, og som evalueringen i en vis udstrækning kan besvare. Det er: Hvorfor var kvarterløftindsatsen relevant? Valgte man de rigtige områder at foretage den i? Var de lokale målsætninger for indsatsen relevante? Valgte man de rigtige indsatser i forhold til områdernes problemer og målsætninger? Har der været særlige forhold som har påvirket resultatet af indsatsen? Har indsatsen betydet en positiv udvikling i områderne? Hvad har organiseringen og tilrettelæggelsen af kvarterløft betydet, bl.a. helhedsorientering og borgerinddragelse? Hvad sker der, når indsatsen ophører? Hvorfor kvarterløft? 8 Kvarterløft er en bredspektret indsats i et afgrænset byområde med det formål at forbedre området fysisk, økonomisk og socialt, at "vende negative udviklingsspiraler til positive". På baggrund af den internationale forskningslitteratur om problemramte byområder kan der teoretisk set peges på tre forskellige begrundelser for, hvorfor sådanne indsatser er nødvendige og relevante i stedet for sædvanlige mere generelle indsatser for forbedring af byerne og løsning af deres sociale og økonomiske problemer. Den første begrundelse er de erfaringer, som man har fra mange lande i den vestlige verden med mekanismer, som skaber en ulige udvikling i byerne, og som betyder, at økonomiske og sociale ressourcer samles i visse byområder, mens andre bydele tømmes for ressourcer. Det, der især er karakteristisk for mange af sådanne områder, er, at problemerne forværres over tid. Der findes en omfattende europæisk forskningslitteratur, som beskriver, hvordan selvforstærkende negative processer i områderne forstærker hinanden. Disse processer betyder, at områderne bliver stadigt mindre attraktive og mere afvigende fra den øvrige by og kan ende med en total forslumning og et socialt kaos, hvis der ikke i tide sættes ind over for dem. Det kan derfor være et formål med områdeindsatser, at standse en negativ udvikling ved at gøre områderne mere attraktive, løse nogle af deres sociale problemer og gøre dem mere konkurrencedygtige i forhold til at tiltrække mennesker, virksomheder og kapital. Den anden mulige begrundelse kunne være de problemer, som findes i mange danske byer med fysiske strukturer, som ikke mere er anvendelige, og som hindrer en hensigtsmæssig udvikling. Det er strukturer, som ikke kan ændres alene ved private investeringer, men kræver en offentlig medvirken. Her er især offentlig-privat samarbejde om fysiske investeringer relevante.

10 En tredje begrundelse for område-afgrænsede indsatser kan være, at man hermed kan aktivere lokale menneskelige og økonomiske ressourcer til løsning af sociale og fysiske problemer, og samtidig gavner udviklingen af både området og byen. Det er blevet stadigt vigtigtigere for lokale myndigheder at kunne etablere samarbejde og partnerskaber med lokale aktører i byen for at skabe byudvikling. Man kan på denne baggrund sige, at kvarterløft som ide har været funderet i, at der fandtes nogle reelle problemer i danske byer, som indsatsen kunne medvirke til at løse, og at strategien i kvarterløft, helhedsorientering og borgerinddragelse, er blevet et stadigt mere centralt redskab i bypolitikken i Danmark og andre europæiske lande. Det har måske været et problem, at der ikke ved starten ved etableringen af kvarterløftene har været en helt klar forestilling om, hvilke grundlæggende formål der var med indsatsen. Udgangspunktet har været, at man ville løse problemer i kvartererne, men der har både i Danmark og i andre lande manglet en dybere viden og forståelse for de mekanismer, som skaber negative udviklingsspiraler i særlige problemramte byområder, og for hvordan man standser dem. En mere udbygget viden om disse forhold ville måske have kunne medvirke til at målrette og prioritere indsatsen mere mod de elementer, som ville have størst effekt i retning af at ændre områdernes udvikling. Det er desuden et problem, at man generelt ved for lidt om, hvordan lokalområder fungerer i det moderne samfund, og i hvor høj grad man kan forvente at lokale borgere og erhverv vil engagere sig i kvarterets problemer og udvikling. Dette kan have skabt for store forventninger til borgernes engagement og til i hvor høj grad, man kan løse sociale problemer ved at styrke sociale netværk lokalt. De valgte byområder Fra Tøjhusgadekvarteret i Randers. Der er store forskelle på de udvalgte syv områder og på deres problemstillinger. Kvartererne blev udvalgt som forsøgsområder. I udvælgelsen blev der derfor, ud over at kvartererne skulle have problemer, der egnede sig til at blive løst med kvarterløft, lagt vægt på, at der indgik forskellige typer af problemstillinger og indsatser, som man kunne drage erfaringer med og lære noget af. Der blev desuden lagt vægt på en geografisk spredning, således at også kvarterer i provinsbyer skulle indgå. 9

11 Man kan opdele de udvalgte kvarterer i 4 grupper efter størrelsen af deres fysiske og sociale problemer (tabel 1): Tabel 1. Gruppering af de syv kvarterløftområder. Sociale problemer Fysiske problemer Små Store Små 4. Sydvest Kvarteret 3. Avedøre St. Ålborg Øst Store 1. Holmbladsgadekvarteret Tøjhushaven 2. Kgs. Enghave Femkanten Områderne er opdelt i følgende grupper: 1 To gamle byområder med mange boliger med dårlig standard (traditionelle byfornyelsesområder), men også store potentialer og en blandet beboersammensætning (Holmbladsgadekvarteret og Tøjhushaven). 2 To mellemkrigsområder, i princippet med moderne standard, men nedslidte. Store og voksende sociale problemer og inde i en forslumningsspiral. De to sværeste områder at løfte (Kgs. Enghave og Femkanten). 3 To nyere forstadsområder, et ensidigt og et blandet. Især det ensidige kvarter Avedøre Stationsby havde tidligere haft store problemer, som allerede før kvarterløft var delvist oprettet med byudvalgsindsatsen. Kvarterløftet er en forlængelse og opfølgning på denne indsats. 4 Et blandet provinsbykvarter (Sydvest Kvarteret). Visse strukturelle fysiske problemer og enklaver med sociale problemer, men dog rimeligt velfungerende. Bedømmer man områderne ud fra omfanget af deres problemer, kan man sige, at en indsats var mest nødvendig i gruppe 2, efterfulgt af gruppe 1, hvor der også kunne være større potentiale for en aktivering af private indsatser. Gruppe 3 er en type af områder, som kan have brug for kvarterløft (eller traditionel byudvalgsindsats), men de valgte områder var måske ikke de dårligste danske områder blandt denne type. Gruppe 4, Sydvest Kvarteret, havde relativt små problemer og var mest udvalgt som et eksempel på et typisk provins-kvarter med strukturelle problemer. Et andet kriterium kunne være, i hvor høj grad områderne var velegnet til kvarterløft. Her kan der argumenteres for, at mere velafgrænsede, sammenhængende og homogene byområder alt andet lige vil være mere egnede. Det skyldes for det første, at det har betydning for områdernes problemer, og mulighederne for at vende udviklingen, i hvor høj grad de opfattes og bedømmes som veldefinerede kvarterer med et godt eller dårligt image. For det andet, at kvarterløftstrategien med helhedsorientering og borgerinddragelse måske nemmere kan gennemføres i sådanne kvarterer, fordi det her vil være lettere at finde fælles interesser hos borgerne og i højere grad at få dem til at føle tilknytning og engagement til området. Ud fra dette kriterium var Avedøre Stationsby, Tøjhushaven og Kgs. Enghave de mest egnede kvarterløftområder. Tøjhushaven er et meget lille kvarter i forhold til de øvrige, men indsatsen var i en vis udstrækning tænkt som et løft til hele det centrale Randers. Holmbladsgadekvarteret, Femkanten og Sydvest Kvarteret flyder mere sammen med den omkringliggende by og er mindre identificerbare som bykvarterer. Ålborg Øst er et meget stort og inhomogent område, opdelt i kvarterer med etageboliger, parcelhuse og erhverv, hvor indsatsen primært har fundet sted i etagehusområderne. Det samme kan i en vis grad siges om Sydvest Kvarteret. Det er især for disse to områder, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om kvarterløft var det rigtige, og om ikke en anden type af indsats havde været mere relevant. 10

12 Sydvest Kvarteret i Kolding. Målsætningerne for indsatsen Målsætningerne for kvarterløftindsatsen blev først formuleret i ansøgningerne til By- og Boligministeriet i I forbindelse med udarbejdelsen af kvarterplanerne sammen med borgerne skete der imidlertid i mange af kvartererne en del ændringer i målsætningerne, ligesom erfaringerne undervejs gav anledning til justeringer. Målsætningerne har som helhed været rettet mod løsning af centrale problemer i kvarterne, men de har også i nogle tilfælde været meget brede og i andre har de indeholdt et stort spektrum af detaljerede mål, hvor ikke alle var lige vigtige. I nogle af de kvarterer, som har manglet byfunktioner som privat service mv., har der manglet målsætninger på dette område, eller de er blevet droppet undervejs. Kvarterløftindsatsen Erfaringerne fra den tidligere byudvalgsindsats og fra indsatser i andre lande har vist, at følgende er vigtigt for byområdeindsatser som kvarterløft: Indsatsen skal have et vist omfang. For små indsatser medvirker kun til at rette opmærksomhed mod områderne og stigmatisere dem uden at kunne rette op på dette. Indsatsen skal være bredspektret. Fysiske eller sociale indsatser har isoleret ikke nogen særlig effekt. Indsatsen skal være langvarig. Man kan ikke på kort sigt ændre kursen for et byområde. Kvarterløftindsatsen har været rimeligt omfattende. I alt er der investeret ca. 1,3 mia. kr. i de syv områder. 90 pct. af pengene er brugt til fysiske forbedringer og størsteparten heraf til boligforbedringer. Der er dog store forskelle på indsatsniveauet i områderne (i kr.), specielt når man måler det i forhold til 11

13 områdernes størrelse. Det er kun små 60 pct. af midlerne, som stammer fra kvarterløftaftalerne mellem staten og kommunerne (hvoraf kommunerne betaler mellem 25 og 50 pct.), mens resten er finansieret direkte af kommunerne eller med støtte fra anden offentlig eller privat side. I næsten alle områderne har man i varierende omfang og med forskellig prioritering forsøgt sig med et bredt spektrum af indsatser, som omfatter boliger, byrum og grønne arealer, byfaciliteter og funktioner, beskæftigelse, sociale forhold, kultur og netværksskabelse, information mv. og byøkologi. Statens engagement i kvarterløftindssatserne har kørt fra 1997 til i de korteste forløb (Avedøre Stationsby og Sydvest Kvarteret) og fra 1995 til i det længste (Femkanten), dvs. fra fire til ni år. Det første hele til halvandet år blev anvendt til udarbejdelse af kvartersplaner, som det så derefter tog tid at få godkendt i kommunerne. I realiteten er det derfor ikke lang tid, den faktiske indsats har pågået. De fysiske investeringer i området vil have en vedvarende værdi, men især for de korte indsatser har perioden nok været for kort til at skabe en længerevarende ændring i kvartererne. I flere af områderne (Avedøre Stationsby, Ålborg Øst og Femkanten) har der imidlertid været byudvalgsindsatser, som har startet processen op tidligere. For andre kvarterer, især de med de tungeste problemer, vil det blive mere afgørende, i hvor høj grad kommunerne fortsætter med at støtte indsatsen efter, at staten har trukket sig ud. 12 Valgte man de rigtige indsatser i forhold til områdernes problemer og målsætninger? Generelt kan man sige, at der har været gennemført rigtigt mange indsatser, som tog fat på nogle af de centrale problemer i kvarterne. Men der kan også peges på tilfælde, hvor der af forskellige grunde ikke er gjort nogen særlig indsats i forhold til nogle af de centrale problemer i områderne, som evalueringen har kunnet afdække. Der er her med en enkelt undtagelse ikke tale om nogen generel mangel i kvarterløftindsatsen, men om individuelle forhold i de enkelte kvarterer. Eksempler er: Trafikgener og mangel på byfunktioner i Kgs. Enghave, grønne områder i Femkanten, kriminalitet og utryghed i Ålborg Øst, trafikgener i Sydvest Kvarteret. Der kan være mange årsager til, at sådanne indsatser ikke er gennemført eller ikke har været tilstrækkelige. Det kan være, at projekter har måttet opgives på grund af manglende finansiering, eller at der har været andre barrierer for ændringer (gælder fx trafikproblemerne i Kgs. Enghave). Kun i enkelte tilfælde er det fordi, der ikke har været fokuseret på disse særlige problemstillinger ved planlægningen af indsatsen. Et indsatsområde, som dog generelt har spillet en underordnet rolle i hele kvarterløftindsatsen, er erhvervsudviklingen i kvarterne og udviklingen af den private forsyning med kultur, forlystelser og service. Undersøgelser fra de senere år (fx Storgaard og Skovdal, 2001) har vist, at lokale erhverv har spillet en stor rolle i den positive udvikling, som af sig selv er sket i nogle ældre byområder i København og andre byer. I Byudvalgets oplæg til kvarterløftene (kravspecifikationen) var mangel på butikker og privat service nævnt som et af de mulige problemer, men det var ikke med blandt de nævnte mulige virkemidler at gøre en direkte indsats til forbedring heraf. Dette er vel baggrunden for, at erhvervsindsatsen i kvarterløftene primært har drejet sig om etablering af lokale arbejdspladser og mindre om, hvordan erhvervsudviklingen kunne medvirke til at give kvarteret nogle urbane kvaliteter og gøre det mere attraktivt at bo i. Selvom det principielt har været rigtigt at sprede indsatsen for at få en generel opgradering af kvarterne, kan man diskutere, om det altid har været rigtigt at sprede indsatsen på mange forskellige indsatsområder, eller om en stærkere prioritering havde været bedre. En del af indsatsen har isoleret set måske ikke været helt nødvendig og relevant, eller omfanget/ressourceforbruget for stort. Det kan være fordi de problemer eller behov, som ind-

14 satsen har været direkte rettet mod, ikke har været specielt store i det pågældende kvarter. Sydvest Kvarteret i Kolding. Er der typer af indsatser, som er mindre relevante i kvarterløft? Generelt kan man diskutere, om det har været en god ide at have en særlig beskæftigelsesindsats i forbindelse med kvarterløft. Der har været en større indsats i tre af kvartererne og mere enkeltstående projekter i tre andre. Argumenterne for en lokal indsats er, at en del af de ledige i kvartererne ikke er geografisk mobile, og derfor bedst kan skaffe beskæftigelse lokalt. Ved samarbejde med lokale virksomheder er muligt i højere grad at få dem til at tage et socialt medansvar. Der er muligheder for at give de ledige en bedre individuel behandling og dermed få flere af de svageste i arbejde (Thorvildsen, 2003). Men dette må vejes op imod, at der sandsynligvis er blevet brugt væsentligt flere ressourcer pr. ledig set i forhold til hvad fx Arbejdsformidlingen bruger. Afgørende i en kvarterløftsammenhæng må desuden være, om indsatsen har en betydning for kvarterets udvikling som sådan. Her er det måske afgørende, i hvor høj grad beskæftigelsesindsatsen har medvirket til at løse sociale problemer med fx kriminalitet og misbrug, der virker belastende på kvarterets status og omdømme. Evalueringen viser, at der rent faktisk er sket en lille forbedring af beskæftigelsen i de tre kvarterer, som har haft en større beskæftigelsesindsats. Men det er svært at afgøre, om dette har medvirket til en generel mindskelse af kvarterernes sociale problemer og til forbedret omdømme. Til gengæld kan man sige, at der er forsøgt nye veje i beskæftigelsesindsatserne, som kommuner og arbejdsformidlingen burde kunne lære noget af. Der kunne være behov for en mere dybtgående evaluering af beskæftigelsesindsatsen. Et andet element i kvarterløftindsatsen, som har givet anledning til diskussion, er det virkemiddel, der i kravspecifikationen (Byudvalget, 1996) er nævnt som: Styrkelse af sociale kontakter og integration, fx mellem børn og voksne, danskere og ikke danskere, og beboere med få og mange ressourcer, gennem etablering af aktiviteter, der giver mulighed for samvær og fællesskab. Fra forskerside se fx (Pløger, 2002) er det blevet hævdet, at bypolitikken og kvarterløftindsatsen i en vis udstrækning bygger på nogle idealistiske og til dels forkerte forestillinger om, at det er muligt at skabe sociale relationer og sociale netværk i moderne byområder. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om en generel indsats for at styrke sociale kontakter kan medvirke til at løse sociale problemer og til at skabe sådanne sociale kontakter, som ønskes i kravspecifikationen. I den tidligere byudvalgsindsats var det erfaringen (Skifter Andersen, 1999), at generelle sociale og kulturelle 13

15 aktiviteter sjældent blev brugt af de mere marginaliserede grupper. Det krævede mere målrettede indsatser at nå disse. I kvarterløftindsatsen har været brugt begge typer af indsatser. De målrettede indsatser har således haft en god chance for at støtte udsatte grupper, mens de generelle aktiviteters effekt først og fremmes må vurderes i lyset af, om de mere generelt har øget mulighederne for aktivitet og oplevelse i kvarteret. Endelig kan man diskutere, hvilken betydning indsatserne med hensyn til byøkologi har haft for kvarterløftene. Ressourcebesparelser og genbrug er særlige samfundsmålsætninger, og byøkologiske foranstaltninger kan også gøre et kvarter mere attraktivt, men det er ikke altid sikkert, at det har større betydning herfor. Der er dog en del af de byøkologiske tiltag, der har haft dobbelte formål, hvor også andre målsætninger, fx bedre grønne områder, beboeraktiviteter eller beskæftigelse, er indgået. Vilkår som har påvirket indsatsen og evalueringens resultater Kvarterløftindsatsen har været underlagt en række indre og ydre forhold, som har haft betydning for, hvordan den kunne tilrettelægges og for dens resultater. Det er for det første, som nævnt, den relativt korte tidshorisont i indsatsen og det forhold, at evalueringen af resultaterne har fundet sted på et tidligt tidspunkt, hvilket betyder, at effekten af indsatsen måske ikke er blevet helt synlig endnu i forhold til virkningerne på længere sigt. Kvarterløftene må desuden vurderes ud fra, at de er etableret i en speciel dansk sammenhæng, hvor der er en tradition for, at velfærdsstaten på centralt og lokalt niveau løser problemerne, mens der er mindre tradition for, som fx i England, at inddrage den private sektor og dens ressourcer. Dette kan være baggrunden for, at erhvervsudvikling i kvartererne har været lavt prioriteret. Udviklingen i kvarterne er ikke kun et resultat af kvarterløftindsatsen, men er også påvirket af den generelle samfundsudvikling og udviklingen i de berørte kommuner. I evalueringen er der i en vis udstrækning taget højde for dette, ved at udviklingen i kvarternes beboersammensætning og erhverv er sammenlignet med den generelle udvikling i kommunerne. Et forhold, som det dog har været svært at vurdere virkningerne af, er, hvad udviklingen på boligmarkedet i perioden har betydet. Det må antages, at boligmarkedet, især i København, er blevet mere stramt, hvilke kan have påvirket til- og fraflytningen fra kvartererne. Det kan have være til fordel for dem på den måde, at relativt færre er flyttet, og at flere mere ressourcestærke er flyttet til i mangel af valgmuligheder. Især i kvarterer med mange almene boliger har det desuden spillet en stor rolle, hvordan boliganvisningen er foregået i perioden, og om praksis er ændret i forhold til tidligere. Det er for det første spørgsmålet om, i hvilken udstrækning kommunerne bruger deres ret til boliganvisning, og hvad de bruger den til. For det andet om de normale ventelisteregler bruges, eller der anvises boliger uden for ventelisterne. I Kgs. Enghave har det fx haft stor betydning for sammensætningen af tilflytterne, at man har kunnet anvise boliger direkte til personer, som har fået job i kvarteret eller i nærheden af det. Hvad er der kommet ud af indsatsen? 14 Som tidligere nævnt er evalueringen foretaget på et tidspunkt, hvor en del af kvarterløftindsatsen ikke var færdiggjort (især de fysiske indsatser) og andre kun havde haft kort tid til at virke i. Man må derfor sige, at evalueringen kun kan give et foreløbigt billede af udviklingen i områderne, mens de varige konsekvenser på længere sigt kan være anderledes. Det må dog formodes,

16 at de tendenser, som evalueringen viser vil blive forstærket på sigt, men dette kan afhænge af, i hvor høj grad indsatsen videreføres i kommunalt regi. I det følgende er resultaterne af indsatsen beskrevet nærmere ud fra udviklingen i kvarterne fra 1998 til 2002 vedrørende: Forbedring af områdernes image samt ændringer i til- og fraflytning Ændringer i beboersammensætningen Beboernes vurderinger af de fysiske omgivelser Beboernes vurderinger af byfunktioner og de faktiske ændringer i forsyning med offentlig og privat service Forbedring af indkomst og beskæftigelse Beboernes vurderinger af gener fra sociale problemer. Forbedring af områdernes image samt ændringer i til- og fraflytning Et af de overordnede mål med kvarterløftene var at forbedre områdernes omdømme og forbedre stedsidentiteten hos beboerne, fordi dette er en forudsætning for en positiv selvforstærkende udvikling i kvartererne. Dette er stort set lykkedes i næsten alle kvartererne. Det har sat sig spor i en reduktion af ønsker om fraflytning og i en lavere flyttehyppighed, men andre personlige forhold, som ikke har noget med området at gøre, spiller også ind her. I nogle af kvartererne er der allerede i 2001 sket ændringer i tilflytternes sammensætning i retning af, at relativt flere blandt tilflytterne er i beskæftigelse end tidligere (Kgs. Enghave, Avedøre Stationsby, Sydvest Kvarteret) i andre er der ikke. Men dette er påvirket af udviklingen på boligmarkedet, hvor de senere års mere stramme marked må have reduceret byområdets betydning for valg af bolig. Ændringer i beboersammensætningen Indsatsen har endnu ikke pr sat sig store spor i retning af en mere blandet beboersammensætning, bortset fra Avedøre Stationsby. Der er i flere kvarterer sket en faktisk reduktion af andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet i , men dette kan stort set forklares ved, at der generelt er sket en reduktion i kommunerne. På baggrund af ændringerne i til- og fraflytningen er det dog for flere af kvarterne sandsynligt med en effekt på længere sigt, hvilket især er nødvendigt i Kgs. Enghave og Femkanten. Forbedring af de fysiske omgivelser Der er meget positive effekter af de fysiske indsatser i byens rum i næsten alle kvartererne, idet beboerne har fået en væsentligt mere positiv opfattelse af disse. Der er ikke helt så positive ændringer for beboernes vurdering af de grønne områder. Fysiske gener (trafik mv.) er mindsket væsentligt i tre kvarterer (Holmbladsgadekvarteret, Kgs. Enghave og Tøjhushaven), mens to andre med trafikproblemer ikke har set stor effekt (Femkanten og Sydvest Kvarteret). Forbedring af byfunktioner Etableringen af beboerhuse og opholdssteder har været et væsentligt element i indsatsen, som også ser ud til at have sat sig nogen spor i det sociale liv i områderne. Men derudover har der været en begrænset forbedring af byfunktioner som offentlig og privat service samt virksomheder med kultur og forlystelser. Dette skyldes blandt andet, at det ikke har været en målsætning for kvarterløftene at ændre dette. Den private service er således gået tilbage i mange af områderne bortset fra Holmbladsgadekvarteret og Ålborg Øst. Forbedring af indkomst og beskæftigelse Fem af de syv kvarterer har et noget lavere indkomstniveau end deres kommune. I to af disse områder (Femkanten og Kgs. Enghave) er indkom- 15

17 sterne steget mere end i kommunen, men for næsten alle områderne er der en positiv ændring i indkomstudviklingen set i forhold til tidligere, hvor den var mere negativ i alle de fem kvarterer. Antallet af arbejdspladser er gået tilbage i de fleste af de områder, som havde få i forvejen. Beskæftigelsen blandt beboerne er kun forbedret væsentligt i forhold til kommunen som helhed i to af områderne (Kgs. Enghave og Avedøre Stationsby) og lidt mere i ét (Holmbladsgadekvarteret). Mindskelse af gener fra synlige sociale problemer Synlige sociale problemer har en væsentlig betydning for et kvarters status og omdømme. Gener fra tunge sociale problemer med misbrugere er i to kvarterer reduceret væsentligt (Holmbladsgadekvarteret og Ålborg Øst) i andre lidt, mens to kvarterer ikke er ændret (Kgs. Enghave og Sydvest Kvarteret). Beboernes opfattelse af kriminalitet og utryghed er desuden reduceret væsentligt i tre kvarterer (Femkanten, Kgs. Enghave og Ålborg Øst) og lidt i andre. 16

18 Udviklingen i de enkelte kvarterer Beboerhuset i Holmbladsgadekvarteret. Holmbladsgadekvarteret Gennem forbedringer af byens rum og opholds- og mødesteder, ved sociale indsatser over for især misbrugerne samt ved en særlig kultur- og idrætsindsats er det lykkedes at skabe en mere positiv stedsopfattelse. Dette kan på sigt betyde en ændring af kvarteret mod gentrificering, dvs. en ændring af beboersammensætningen mod flere i beskæftigelse eller studerende og med bedre indkomster. Dette kan også skyldes, at kvarteret har en central beliggenhed i København. I første omgang er tilflytningen præget af flere unge og studerende. Kgs. Enghave Det er lykkedes at gøre noget ved nogle af de centrale problemer i kvarteret. Bydelen har således fået et væsentligt løft i beboernes vurdering af området netop på de punkter, hvor bydelen havde de dårligste forudsætninger, fx mht. omdømme, byrummene og fysiske gener. Områdets udvikling mod 17

19 en mere ensidig social sammensætning er standset og begyndt at vende. Men kvarteret har fortsat mange små lejligheder, er underforsynet med private forlystelser og service og har store trafikgener. Femkanten De målte effekter for Femkanten er præget af, at der allerede før 1998 var etableret kvartershus og en del aktiviteter var i gang, samtidig med at andre fysiske forbedringer er blevet sent færdige. Evalueringen tyder på positive ændringer af beboernes opfattelse af kvarteret, men disse ændringer er ikke slået igennem i ændringer i beboerstabilitet og beboersammensætning, som dog har været påvirket af boliganvisningspraksis og byfornyelse med genhusningsaktiviteter. Beboersammensætningen er fortsat mod en større koncentration af marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er ikke forbedret, og bydelen er fortsat dårligt forsynet med service og arbejdspladser. Avedøre Stationsby Avedøre Stationsby var et byområde, som, især på det fysiske område, allerede var rimeligt godt kørende ved kvarterløftets start, bl.a. som følge af den forudgående byudvalgsindsats. Hovedproblemerne var sociale og beskæftigelsesmæssige samt en negativ udvikling i beboersammensætningen. Disse problemer er der i en vis udstrækning rettet op på i kvarterløftperioden. Ålborg Øst Ålborg Øst havde kun små fysiske problemer ved starten af kvarterløftet, som det i en vis udstrækning er lykkedes at gøre bedre. Den væsentligste ændring i kvarteret er en vækst i byfunktioner, som privat service, kultur og forlystelser. Der ser ud til at være sket en vis reduktion i sociale problemer og i kriminaliteten i området. Den sociale stabilitet i området er øget, men det er på evalueringstidspunktet ikke lykkedes at standse udviklingen mod en mere ensidig social beboersammensætning, og beskæftigelsen er blevet dårligere. Tøjhushaven Tøjhushaven var et byområde med et stort potentiale og mange kvaliteter, som med kvarterløftindsatsen er blevet gjort endnu mere attraktivt. Der er således sket væsentlige forbedringer i byrum og byfunktioner, som afspejles i beboernes vurdering af området og færre ønsker om at flytte. Bydelen havde relativt små sociale problemer, men samtidig med, at der er kommet flere beboere med høj indkomst, er der også sket en vækst i beboere uden for arbejdsmarkedet. Det er formodentlig nybyggeriet af almene boliger og byfornyelsesstrategien med bevarelse af små lejligheder, som slår igennem her. Sydvest Kvarteret Sydvest Kvarteret havde ikke forslumningsproblemer i traditionel forstand, men kun nogle mere generelle mangler med hensyn til byrum og byfunktioner, samt enkelte enklaver af sociale problemer. Kvarterløftet har haft succes med at gøre noget ved dette, men bydelen har, som mange af de øvrige kvarterer, ikke fået flere funktioner i form af arbejdspladser, privat service, kultur og forlystelser, bortset fra de aktiviteter der er finansieret af kvarterløftet. 18

20 Hvad har organiseringen og tilrettelæggelsen af kvarterløft betydet? To af de bærende idéer i kvarterløftindsatsen har været inddragelse af borgerne og helhedsorientering, hvilket indebærer et tværsektorielt samarbejde internt i kommunerne om gennemførelse af indsatsen. Det har ikke været uden omkostninger at inddrage borgerne. Det har krævet ressourcer at gøre borgerne aktive og skabe en organisering af samarbejdet mellem borgerne og kommunen. Der har ligget mange konfliktmuligheder mellem parterne i samarbejdet, som i et enkelt tilfælde er gået helt i hårdknude. Det har desuden været en svær udfordring at få inddraget et bredt udsnit af borgerne, således at det ikke kun er de ressourcestærke, der har fået indflydelse. Det har især været muligt omkring konkrete projekter for en udvalgt gruppe af borgere. Der har imidlertid været mange fordele ved inddragelsen af lokale beboere, organisationer og virksomheder. Generelt må det antages, at borgerinddragelsen i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanerne har betydet, at disse er blevet mere forankret i borgernes opfattelse af, hvad der var problemerne i kvarterne, samt at dialogen om planerne har ført til en bedre fælles forståelse og til en forebyggelse af konflikter om kvarterløftindsatsen. Deltagelsen både i planlægningen og i implementeringen af de forskellige indsatser må også antages at have givet borgerne en følelse af medejerskab og medansvar for kvarterløftet, som har medvirket til en aktivering af private menneskelige og økonomiske ressourcer i indsatsen. Over for de lokale politikere har en bredt organiseret borgerinddragelse desuden gjort det mere legitimt at overlade beslutninger om brug af kommunale midler til de lokale kvarterløftsekretariater og borgerne. Kravet om helhedsorientering har været en central forudsætning for gennemførelse af kvarterløftene, fordi de krævede en indsats af ressourcer fra forskellige forvaltningssektorer i kommunerne. I praksis har det ofte været svært, fordi der i de fleste kommuner ikke er tradition for tættere samarbejde mellem sektorforvaltningerne, men der er gjort en stor indsats for at få det til at fungere. Forankring og fortsættelse af indsatsen Som nævnt er det især i nogle af kvarterne vigtigt, at indsatsen i en eller anden udstrækning videreføres ved en forankring enten lokalt eller i kommunerne. Det er især vigtigt, at de store fysiske investeringer i områderne fortsat vedligeholdes og udnyttes. For det andet kan der være nogle af de sociale indsatser, som vil være spildte, hvis de pludselig ophører. Der er gjort en stor indsats for at sikre videreførelse og forankring af aktiviteter og investeringer. De fysiske indsatser er i sig selv vedvarende, og det er sikret, at de vil blive vedligeholdte. Kvartershusene kører videre, men måske ikke helt på samme aktivitetsniveau afhængigt af, i hvor høj grad kommunerne fortsætter støtten til driften og om det er muligt fortsat at mobilisere frivillig arbejdskraft. Sociale og kulturelle indsatser vil nok kun overleve på sigt i den udstrækning, der er midler i forbindelse med kvartershusene eller fra kommunerne, eller hvor frivillige kan overtage. Egentlige beskæftigelsesindsatser har kun fundet sted i tre kvarterer. Den kører videre i det ene kvarter, er stoppet i et andet, og ført tilbage til kommunen i det tredje. 19

21 Perspektiver Kvarterløftindsatsen i de syv byområder var tænkt som forsøg, og bl.a. derfor udvalgte man forskellige typer af kvarterer. Hvad kan man lære af disse forsøg, og hvad kan erfaringerne herfra bruges til i den fremtidige bypolitik? Dis-se spørgsmål kan denne evaluering kun delvist besvare, dels fordi det måske stadigt er for tidligt at drage helt entydige konklusioner på effekterne af kvarterløftene, dels fordi evalueringen kun i begrænset omfang har kunnet vurdere virkningerne af de forskellige typer af konkrete indsatser, som er gjort i de forskellige kvarterer. Evalueringen har også kun i begrænset omfang kunnet vurdere, hvad styringen og organiseringen af indsatsen har betydet. Der er således et stort behov for en fortsat erfaringsopsamling fra kvarterløftene mht. langtidseffekter af indsatsen, virkninger af udvalgte typer af indsatser og best-practice eksempler fra organisering og borgerinddragelse. På baggrund af evalueringen kan man dog kvalificere en diskussion af, hvilken rolle kvarterløft eller lignende indsatser kan have i fremtiden, hvilke typer af byområder der er egnet til kvarterløft, og hvilke strategier og indsatser der er relevante. Kvarterløft i kommunernes bypolitik 20 Kvarterløft kan ses som et af de instrumenter, der kan bruges i en kommunal bypolitik, samtidigt med at bypolitikken generelt også har betydning for, om behov for kvarterløft opstår, og om de lykkes. På en måde kan man sige, at kvarterløft er en slags ambulancetjeneste, som sættes i værk, når bypolitikken er slået fejl, dvs. når dele af byen er blevet så uattraktive og stigmatiserede, at negative selvforstærkende udviklingsprocesser slår igennem, som på sigt kan true disse kvarters overlevelse. Behovet for kvarterløft kan være en direkte eller indirekte følge af, at man i den kommunale politik og planlægning ikke har været tilstrækkelig opmærksom på, at fordele byens ressourcer på en sådan måde, at alle kvarterer tilgodeses og bliver attraktive. Historisk set har man ofte foretaget en skæv geografisk fordeling af boligtyper, således at de almene boliger har været samlede i bestemte byområder, og tidligere var man ikke nok opmærksom på, at kommunens boligsociale anvisning kunne medføre en for stor koncentration af sociale problemer og af borgere af anden etnisk herkomst. Parallelt hermed har den funktionalistiske byplanlægning betydet, at byens funktioner i for høj grad er blevet adskilte, hvilke har efterladt dele af byen med ensidige og oplevelsesfattige boligområder. I en vis udstrækning er byerne låst fast i en etableret bystruktur, men man burde med en fremsynet bypolitik i en vis grad kunne 'udbedre skaderne' og dermed forebygge behovet for større kvarterløftlignende indsatser. Det kræver imidlertid et overblik over byens og dens bydeles situation, som kommunerne måske sjældent har. Et af resultaterne af kvarterløftindsatsen og af denne evaluering har været, at det har givet viden om, hvilke af et bykvarters forhold og problemer, det er væsentligt at fokusere på. Der er brug for at udvikle denne viden til en mere generel model for vurdering af bykvarterer, som kunne udmøntes i såkaldte byindikatorer. Disse kunne være et værktøj for kommunerne til løbende at vurdere byområders situation og udvikling, og til at planlægge og beslutte større eller mindre indsatser i områderne.

22 Analyse af stedsopfattelse som grundlag for kvarterstrategier Avedøre Stationsby. Kvarterløft er en indsats for at vende en negativ økonomisk, fysisk og social udvikling i et byområde. Forskningslitteraturen om indsatser over for problemramte byområder viser, at noget meget centralt i dette er, hvordan bykvarterer opfattes af både beboerne og af resten af byen. Det er opfattelsen af, hvor attraktivt området er at bo eller investere i, hvilken social status det har og især, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden, som har en afgørende betydning for, om folk flytter til eller fra området. Det har også betydning for, om ejendomsejere vil investere i lokale ejendomme, og om virksomheder vil etablere sig med arbejdspladser og service til området. Det har desuden betydning, i hvor høj grad beboere og lokale virksomheder føler sig knyttet til kvarteret. Dybest set drejer kvarterløft sig derfor om at påvirke folks opfattelse af og tilknytning til byområdet. Stedsopfattelse og stedsidentitet er imidlertid noget, der er diffust og uhåndgribeligt og kan være påvirket af tilfældige hændelser, fx medieomtale. Desuden vil forskellige mennesker ofte opfatte et sted forskelligt. Påvirkning af stedsidentiteten har indgået i strategien for de syv kvarterløft ved, at man har forsøgt at skabe en opfattelse af byområder som veldefinerede steder og ved at forsøge at øge beboernes tilknytning til dem. Det man her kan diskutere er, om det altid er en god ide at gøre dette. Det gælder for nogle byområder, at de fysisk set er meget velafgrænsede og naturligt betragtes som et kvarter og et sted, mens det ikke gælder for andre. Blandt de syv områder var især Avedøre Stationsby meget velafgrænset. Også Kgs. Enghave er et rimeligt afgrænset og homogent område. Ålborg Øst er velafgrænset, men til gengæld meget inhomogent. De øvrige områder flyder mere eller mindre sammen med den øvrige by, og især Sydvest Kvarteret er meget blandet. Når man forsøger at gøre et byområde til et veldefineret sted, kan det imidlertid have både positive og negative aspekter. De positive, som har været et element i kvarterløftstrategien, er, at lokale beboere og virksomheder kan få et større tilhørsforhold, som gør dem mere positive og mindre tilbøjelige til at flytte. Måske vil nogen af dem også føle et større medansvar for området og bidrage med ressourcer til at forbedre det. De negative aspekter har et gøre med, hvad man kan kalde stemplingseffekter. Enkelte negative sociale hændelser og fysisk forfald nogle få steder i byområdet kan føre til, at et helt område får et negativt image, hvis det opfattes som en helhed. Tager man Avedøre Stationsby var det i en vis udstrækning områdets problem, at det var så isoleret fra resten af kommunen 21

By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002

By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 By og Byg Dokumentation 040 Kvarterløft i Danmark Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 Kvarterløft i Danmark Integreret byfornyelse i syv danske bydele 1997-2002 Jacob Norvig Larsen Hans

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

By og Byg Resultater 018 Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport

By og Byg Resultater 018 Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport By og Byg Resultater 018 Evaluering af lov om byfornyelse Hovedrapport Evaluering af lov om byfornyelse Hovedrapport Hans Skifter Andersen Georg Gottschalk Jesper Ole Jensen Jacob Norvig Larsen Birgitte

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

SBi 2009:17. Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008

SBi 2009:17. Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008 SBi 2009:17 Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000-2008 Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2002-2008 Hans Skifter Andersen, Sille Bjørn, Anne Clementsen, Georg Gottschalk,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. maj 2013 Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Aarhus

Læs mere

By og Byg Dokumentation 008 Borgerdeltagelse i kvarterløft

By og Byg Dokumentation 008 Borgerdeltagelse i kvarterløft By og Byg Dokumentation 008 Borgerdeltagelse i kvarterløft Borgerdeltagelse i kvarterløft Jacob Norvig Larsen By og Byg Dokumentation 008 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Borgerdeltagelse i kvarterløft

Læs mere

1. Baggrund og metode

1. Baggrund og metode ER STØTTEN VÆK? 1. Baggrund og metode Denne sammenfatning er udarbejdet af Lisbeth Snoager Sloth og John Niensen på grundlag af Socialministeriets udmelding af byfornyelsespulje 2009, hvor et af temaerne

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser. Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt

Læs mere

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt!

2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt! 2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt! VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling Indledning De følgende sider er et sammenkog af den årsberetning, som Vollsmose

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse. Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd Fællesskab giver nærmiljøet værdi Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune Fællesskab giver

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts

Læs mere

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Korskærparken som område ca.

Læs mere

Skovbørnehaven for børnene er sund økonomi for Kalundborg Kommune Høringssvar om Budget 2012 fra Skovbørnehavens forældre 7.

Skovbørnehaven for børnene er sund økonomi for Kalundborg Kommune Høringssvar om Budget 2012 fra Skovbørnehavens forældre 7. Skovbørnehaven for børnene er sund økonomi for Kalundborg Kommune Høringssvar om Budget 2012 fra Skovbørnehavens forældre 7. september 2011 Den varslede lukning af Kalundborg Skovbørnehave modsiges af

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere