Ulige veje til mobilitet
|
|
- Carl Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Ulige veje til mobilitet Naja Poulsen og Lise Rask Hansen, Roskilde Universitet Abstrakt Artiklen tager udgangspunkt i et speciale færdiggjort i januar Specialet fokuserer på ulighed i hverdagsmobilitet, urban segregering og planlægning i udsatte byområder. Artiklen svarer på spørgsmålet; Hvordan kan viden om udsatte borgeres hverdagsmobilitet kvalificere byplanlægning overfor udsatte byområder i København? Gennem et års feltarbejde i et boligområde i Københavns sydlige del inspireret af både etnografiske og interventionistiske metoder for empiriindsamling ser undersøgelsen på transport og mobilitet som et pejlemærke for de sociale forskelle, der findes i byen. Teoretisk forsøger undersøgelsen at bygge bro mellem de to skoler indenfor henholdsvis mobilitetsforskning og forskningen omkring social ulighed og segregering. Af teoretiske vinkler trækkes der hovedsagelig på Loïc Wacquants analyser af den avancerede marginalisering, Pierre Bourdieus kapitalbegreb og Vincent Kaufmanns begreb om motilitet. Keywords dansk: Hverdagsmobilitet, ulighed i hverdagsmobilitet, mobilitetskapital, mobilitetssegregering, urban segregering, udsatte områder, byplanlægning i udsatte områder. Keywords engelsk: daily mobility, inequalities in daily mobility, mobility capital, mobility segregation, urban segregation, deprived neighbourhood, urban planning of depreived neighbourhoods. Session: Mobilitet og adfærd År: 2014 Den opdelte by Forskelligheder mellem byområder og bykulturer er på den ene side selve essensen af en storby og årsagen til at storbyer ofte beskrives som smeltedigler eller knudepunkter. Storbyer rummer mangfoldighed som er potentialet for at ideer, sprog og vaner kan udfordres af hinanden, og udvekslinger kan foregå. Men denne mangfoldighed er samtidig også en af storbyens mange store udfordringer nemlig når mangfoldigheden bliver til en ufrivillig adskillelse mellem befolkningsgrupper. Adskillelsen kan vise dig i, at nogle befolkningsgrupper med en specifik socioøkonomisk status bosætter sig i ét område i byen tæt på folk der Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
2 ligner dem selv økonomisk og kulturelt. Disse formelle og uformelle grænser mellem borgere, byområder og bykulturer kan være et resultat af enten lyst eller tvang, og i visse tilfælde kan den ufrivillige adskillelse i hverdagen blive en barriere for nogle borgere. Bekymringen for denne adskillelse i byen har ført til opråb i den offentlige debat og især i det politiske liv. Det har medført et utal af omsorgsfulde, ængstelige og fordømmende mærkater på lokalområder såsom; forsømte boligområder, udsatte byområder, belastede områder, huller i danmarkskortet, stenørkener, fæstninger, parallelsamfund og ghettoer (Statsministeriet 2004 og 2010, Københavns Kommune 2011, Schultz Larsen 2011). I dag opgøres denne bymæssige adskillelse gennem listen over særligt udsatte boligområder, hvor der på den seneste liste var i alt 40 almene boligområder i store og mellemstore danske byer. At den politiske bekymring retter sig mod den almene sektor er ikke tilfældigt. Disse områder er nemlig statistisk set de mest ressourcesvage boligområder i landet. Med en gennemsnitlig indkomst, der ligger cirka en tredjedel under landsgennemsnittet, hvor over en tredjedel af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet, og med 8% af beboerne som lever under OECD s fattigdomsgrænse, er der grund til at råbe vagt i gevær. Samtidig med disse socioøkonomiske karakteristika er de almene boligområder ofte kendetegnet ved at være storskala velfærdsarkitektur fra 1960 erne og 1970 erne af større monofunktionelle stokbebyggelser på billige byggegrunde, der typisk ligger tæt op ad trafikerede veje eller jernbaner. Der er dermed et interessant sammenfald mellem social marginalisering og fysisk afsondrethed af disse såkaldt særligt udsatte områder. Det interessante er, hvorvidt disse uformelle kulturelle, social og fysiske grænser mellem boligområder og den omkringliggende by understøtter hinanden på negativ vis. Mobilitet som eksklusion Én tilgang til at beskrive segregering af befolkningsgrupper ud fra et hverdagsperspektiv er ved at zoome ind på mobilitet nærmere bestemt på hverdagsmobilitet i udsatte boligområder. Ved at forstå hvorfor folk vælger at færdes på forskellige måder, til forskellige tider og i forskellig retning. Og hvorfor nogle vælger at tage offentlig transport frem for cyklen eller bilen, og hvilke forhold der betinger disse valg. Dermed ses mobilitet som et udtryk for hverdagslige evner til og begrænsninger for at være en del af samfundet. Med andre ord, hvilke ressourcer der gør os mobile, og hvilke ressourcemangler der afholder os fra at bevæge os frem og tilbage i hverdagen. Ligesom uddannelse, indkomst, sprog, kultur osv. kan anses som ressourcer, der sætter individet i stand til at deltage i samfundet, kan man se mobilitet som en værdifuld ressource, der sætter os i stand til at opsøge og udnytte goder omkring os. Man kan eksempelvis ikke tage et arbejde udenfor byen, hvis man ikke har Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
3 mulighed for at pendle derhen. Og man kan ikke bestride et job som hjemmehjælper, hvis man ikke kan cykle. Ligesom de fleste andre goder er mobilitet også ulige fordelt. De mest velhavende danskere med en årsindkomst over kroner rejser dagligt dobbelt så langt som en dansker med en årsindkomst under kroner (DTU Transport 2012a). Statistisk om transportvaner afslører også, at indkomst har betydning for valg af transportmiddel; de mest velhavende kører helst i bil, mens mindst velhavende vælger bussen eller går til fods (DTU Transport 2012a). Der er faktisk en negativ sammenhæng mellem indkomst og transport både hvad angår transportformer, antal tilbagelagte kilometer, antal ture og længden på de enkelte ture (DTU Transport 2012a). Følgende undersøgelse har set på sammenhængen mellem ulighed og hverdagsmobilitet med udgangspunkt i en analyse af gruppe beboere i et udsat områdes mobilitetsressourcer. At bygge bro mellem to teoretiske skoler Teoretisk har undersøgelsen på eksperimentel vis forsøgt at bygge bro mellem to skoler indenfor henholdsvis mobilitetsforskning og forskning omkring social ulighed og segregering. Vi har sammensat et teoriapparat, der favner disse to ofte opdelte forskningsfelter. Vi lader os inspirere af Pierre Bourdieus konfliktteoretiske perspektiv og hans begreber om felt, habitus og kapital samt Loïc Wacquants teori om den avancerede marginalisering af bestemte borgergrupper og byområder. Samtidig med dette perspektiv er vi inspireret af forskningen omkring hverdagsmobilitet, især den såkaldte new mobility paradigm med John Urry i front, men især har vi ladet os inspirere af Vincent Kaufmann, som tilhører gruppen af den kritiske mobilitetsforskning. Kaufmanns blik for mobilitetspraksisser som medkonstruerende for magthierarkier og social eksklusion med hans analytiske redskaber omkring adgang, kompetence og tilegnelse (Kaufmann et al. 2004) i analysen betegnet som mobilitetskapital ser vi i en kombination med de føromtalte teoretikere som et fornuftigt teoriapparat for at analysere hverdagsmobiliteten i udsatte områder. Bourdieus forståelse af samfundet som relationelle positioner både i fysisk, social og symbolsk forstand udgør det ontologiske baggrundstæppe for analysen. Undersøgelsen har altså ikke blot forsøgt at afdække den konkrete mobilitetskapital hos målgruppen, men også undersøge hvordan mobilitetskapital veksles til og fra andre kapitalformer. Desuden har vi ladet Bourdieu og Wacquants konfliktteoretiske perspektiv og Bourdieu begreb om felt indramme analysen. Således kan vi indplacere målgruppens mobilitetspraksis i et relationelt felt, og diskutere hvordan målgruppen positionerer sig overfor andre positioner i feltet og dermed forstå hverdagsmobilitet som en stratificerende faktor. Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
4 En konkret analyse af hverdagsmobilitet kan struktureres af Kaufmanns tre begreber om adgang, kompetence og tilegnelse, som sætter os i stand til at nedbryde enkeltdelene af målgruppens mobilitetsbetingelser. Vi ser Kaufmanns tre dimensioner som flugtende med Bourdieus begreber om fysisk rum (adgang), socialt rum (kompetence) og symbolsk rum (tilegnelse). Sammen med begreberne kapital og habitus kan vi dermed på struktureret og konsekvens vis følge de konkrete udvekslinger mellem de tre dimensioner af målgruppens mobilitetsbetingelser samt mellem mobilitetskapital og andre kapitalformer. Byplanlægning for urban inklusion Med en indgående viden om hverdagens betingelser for mobilitet kan byplanlægningen i udsatte områder kvalificeres. Hverdagsmobilitet er et allestedsnærværende fænomen, som fletter sig ind i næsten alle vores daglige gøremål. Derfor har mobiliteten også rødder i forskellige fagområder som infrastruktur, arkitektur, landskabsarkitektur, boligpolitik, arbejdsmarked, kulturliv og sundhed. Hverdagsperspektivet på transport og bevægelse åbner op for, at diskutere planlægning af mobilitet som mere end et teknisk anliggende for trafikplanlægningen. Der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om infrastruktur alene kan ændre på marginaliserede borgeres mobilitetsvaner. For ét er gennem byplanlægningen at anlægge asfalt, chaussesten og rullegræs. Noget andet er at se til at socialt marginaliserede befolkningsgrupper, som bor i landets udsatte områder, er i stand til at tage denne nye infrastruktur til sig i deres dagligdag. Ud fra vores feltstudie af hverdagsmobilitet for den udvalgte målgruppe som er immigrantkvinder bosat i Sjælør i København er det tydeligt, at gruppens praktiserede mobilitet adskiller sig fra den gennemsnitlige københavners mobilitetsmønstre. Gruppen udøver en relativ lille praktiseret mobilitet, hvor en fjerdel af målgruppen ikke har været udenfor deres hjem den adspurgte dag, en fjerdedel har været på strækningen mellem hjemmet og bebyggelsens fælles vaskeri, en fjerdedel har været ved de nærliggende indkøbsmuligheder, mens den sidste fjerdedel har været ude af lokalområdet. De mest anvendte transportmodus er bus, tog og gang, mens bil og cykel anvendes i ringe grad. Bilen anvendes oftest som passager. De transportformer, der normalt betegnes som individuelle eller fleksible, er altså de mindst anvendte. Alle tre dimensioner af mobilitetskapital; adgang, kompetencer og tilegnelse er betydningsfulde for denne gruppes praktiserede mobilitet, og det er derfor vigtigt at planlægningen favner alle tre dimensioner. For den undersøgte målgruppe gælder det, at de fysiske adgangsforhold indtager en betydningsfuld faktor: Her fremhæves især store afstande, retningsstyret mobilitet samt familie- og indkøbsrelaterede destinationer og funktioner som afgørende for hverdagsmobiliteten. Samtidig med disse fysiske adgangsforhold viser analysen, at det især er kompetencer relateret til helbredsmæssige ressourcer, Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
5 tekniske ressourcer (eks. evnen til at kunne køre bil eller cykel), vidensmæssige ressourcer (eks. viden omkring hvordan man anskaffer en cykel) samt økonomiske ressourcer, der er afgørende for målgruppens mobilitetskapital. I tilegnelsesdimensionen er det i høj grad frygt og angst, der er afgørende, men også socialt samvær og viljen til at leve sundt er afgørende for målgruppen hverdagsmobilitet (se undersøgelsen Ulige veje til Mobilitet 2014 af Lise Rask Hansen og Naja Poulsen for en uddybende analyse). Borgere, som bor i udsatte byområder ligesom den undersøgte målgruppe, har i kraft af boligområdernes fysiske karakter med få byfunktioner og lange afstande, et stort behov for transportmidler i hverdagen. Samtidig har målgruppen på grund af økonomiske og kulturelle forhold begrænset adgang til fleksibel og selvstændig transport, som f.eks. bil og cykel. Derfor bliver det relevant at udforske, hvordan man kan styrke mobiliteten hos netop denne målgruppe og sætte et øget fokus på mobilitetsudvikling i byplanlægningen af udsatte områder. Relationel mobilitetsplanlægning Vores analyse peger på, at mobilitetssegregering understøtter urban segregering af udsatte byområder, og at mobilitetsudfordringerne for borgere i udsatte byområder ser anderledes ud, end de gør for københavnske borgere i almindelighed. Derfor er det legitimt at antage, at en mobilitetsudviklende indsats i det specifikke boligområde, som tager udgangspunkt i beboernes særlige mobilitetsbetingelser er en god platform for at arbejde med at udvikle mobilitet i særligt udsatte byområder. Som vores analyse peger på, er det essentielt at mobilitetens forudsætninger har en relationel karakter. Det vil sige, at ressourcemangler på ét område kan blokere for en aktualiseret mobilitetspraksis i et andet område. Derfor kræver det at ressourcer indenfor alle tre dimensioner af mobilitetskapitalen prioriteres og udvikles samtidig, og at der derfor er et tæt samspil mellem planlægningsindsatser vedrørende fysiske adgangsforhold, personlige kompetencer og symbolske tilegnelser. Trafikplanlægning på kommunalt niveau foregår i dag primært gennem kommunalplaner og diverse vejnetsplaner og forskellige trafikpolitikker og strategier. Kommunal trafikplanlægning er dermed ikke målrettet specifikke geografiske områder eller typer af områder i byen. Et andet træk ved den nuværende kommunale trafikplanlægning er, at den i høj grad er målrettet modusgrupper af trafikanter eks. cyklister, fodgængere eller bilister. Det forekommer os derfor som et uudnyttet potentiale for trafikplanlægningen at fokusere mere på specifikke målgrupper eller på bestemte geografiske områder i byen, som møder særegne betingelser eller barrierer for mobilitet f.eks. de udsatte boligområder. Man kan eksempelvis forestille sig at kommuner kunne have en særlig mobilitetspolitik overfor udsatte områder, som skulle forankres lokalt gennem f.eks. fysiske og boligsociale helhedsplaner og områdefornyelser. Dette ville medfører at trafikplanlægningen nytænker arbejdet ift. både helhedsorientering og skala. Hvis man skal Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
6 arbejde med forbindelser ind og ud af et boligområde, og ofte også på tværs af boligafdelinger (med hver deres budgetter), er det nødvendigt at ændre på nogle af de strukturelle forhold, som vi ser i dag i planlægningssystemet. Sociale relationer går på tværs af boligafdelinger og fysiske områder og det samme gør trafikken. Hvis man ønsker en planlægning, der netop kan opfange disse relationelle elementer af mobilitet, som vi har analyseret, implicerer dette at flytte dele af trafikplanlægningen et skalatrin ned i plansystemet samtidig med at man skal åbne op for genstandsfelter, der traditionelt ikke har været en del af dette planfelt eksempelvis integration af sundhedsaspektet og teknisk kompetenceopbygning blandt udsatte borgere. Analysen har vist at målgruppens mobilitetskapital er sammensat af meget forskellige ressourcer, hvor kun nogle af dem (adgang: distancer, byfunktioner, destinationer, osv.) forholder sig til fysisk planlægning. De øvrige elementer i målgruppens mobilitetskapital vedrører deres personlige og diskursive kompetencer. Det er derfor relevant at se på, i hvilke planlægningsmetoder og instanser der berører disse dimensioner af mobilitetskapital. Her kunne den boligsociale planlægning være relevant. Den boligsociale planlægnings fremmeste opgave er at udvikle og aktivere beboernes ressourcer. Derved peger vores undersøgelse på, en endnu uudforsket mulighed for målrettet at styrke marginaliserede borgeres mobilitetsressourcer igennem et fokus på mobilitetsudvikling i det boligsociale arbejde. Og især hvis dette arbejde kombineres med fysiske planer for adgangsforhold i lokalområdet. På denne måde bygges der bro mellem to planlægningspraksisser indenfor byplanlægningen; henholdsvis kommunal trafikplanlægning og den boligsociale planlægning, som åbner op for nye muligheder. Konkret vil det sige, at samarbejdet mellem fysisk og boligsocial planlægning i den almennyttige sektor og trafikplanlægningen bør styrkes, hvor metoder, der relaterer sig til både adgang, kompetence og tilegnelse, bør kombineres i en relationel mobilitetsplanlægning. Overordnet vil dette sige, at mobilitets- og trafikplanlægningen bør have et større fokus på social ulighed og eksklusion mens det boligsociale planlægningsarbejde bør indtage et fokus på de fysiske forudsætninger og mobilitetsrelaterede kompetencer i deres arbejde. Litteratur DTU Transport 2012a Transportvaneundersøgelsen. Faktaark om transport og indkomst i Danmark. Institut for Transport. DTU. Hansen, Lise Rask og Naja Poulsen 2014 Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
7 Ulige veje til mobilitet et feltstudie af hverdagsmobilitet i udsatte byområder, Speciale ved Plan, by og proces, RUC. Kaufmann et al, 2004 Motility: Mobility as Capital, International Journal of Urban and regional research, 28(4): Københavns Kommune 2011 Politik for udsatte byområder. Københavns Kommune. Schultz Larsen, Troels 2011 Med Wacquant i det ghettopolitiske felt, Dansk sociologi, 1(22):47:67. Statsministeriet 2004 Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale, 1. Januar Statsministeriet 2010 Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved folketingets åbning, 5. Oktober Trafikdage på Aalborg Universitet 2014 ISSN
Ulige veje til mobilitet
Ulige veje til mobilitet Et feltstudie af hverdagsmobilitet i udsatte byområder Trafikdage 2014 Lise Rask & Naja Poulsen Speciale ved Plan, By & Proces, Roskilde Universitet 2014 (DTU Transport 2012)
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUlige veje til mobilitet
LISE RASK HANSEN & NAJA POULSEN Ulige veje til mobilitet et feltstudie af hverdagsmobilitet i udsatte byområder cc - creative commons licensed by-nc 2014 figur 1, 6, 7, 8, 9, 10, 11 baseret på kort fra
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereNår innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder
Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereTematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver
Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Symposion, Regensen 21.04.2017 Kristian Nagel Delica, Lektor Plan, by og proces, RUC Struktur
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDIG OG MIG OG OS TRE
DIG OG MIG OG OS TRE DET STOLTE GRÆNSELØSE SAMFUNDS PARALLELLE FRIKTIONER INTRO DIG OG MIG OG OS TRE fokuserer på borgerinvolverende samarbejdsprojekter i det offentlige rum. Projektet handler om tekst,
Læs mereAnvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder
Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen
Læs mereJAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN
JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN Viden og perspektiver fra modningsprojektet Boligliv i balance, 2016 Side 1. Projekt præsentation. 2015-11-29 Side 2. Projekt præsentation. 2015-11-29 Projektets partnerskab
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereReferat af diskussionen på Workshoppen: Trafikpolitik & Mobilitetsforståelse på Trafikdage i Aalborg 2000 konferencen
Referat af diskussionen på Workshoppen: Trafikpolitik & Mobilitetsforståelse på Trafikdage i Aalborg 2000 konferencen Af Jakob Find Andersen Denne tekst er et tematiseret referat fra workshoppen Trafikpolitik
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereBetydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS
DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereDeterminanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Line Sassersen, Movia, Trafik og Planlægning, Analyse
Udvidet resumé 97 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696
Læs mereProces. Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Nyt busnet i Aarhus Økonomi Dårlig økonomi. De afsatte penge til kollektiv trafik kunne ikke mere dække nettoomkostningerne. Hvis kørslen havde fortsat uændret, ville kommunen få et underskud på 39 mio.
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereBLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B DITTE BENDIX LANNG LEKTOR I URBAN DESIGN OG MOBILITET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIETEKNOLOGI CENTER FOR MOBILITET & URBANE STUDIER DBLA@CREATE.AAU.DK
Læs mereSyddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereSIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010
SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mere