SKJØD Udviklingsplan 2011

Transkript

1 SKJØD Udviklingsplan 2011

2 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Indsatsområde 1 Byforskønnelse/ Byfornyelse Indsatsområde 2 Infrastruktur Indsatsområde 3 Bedre levevilkår Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er, at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov Kommune, blandt andet gennem etablering af flere arbejdspladser. / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Skjød Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Kunstværk Kunst i Skjød Den gamle smedje - efter endt renovering Gadekær med kirke i baggrunden Lidt om Skjød Skjød er landsbyen midt mellem Hammel, Hadsten og Hinnerup. Det store gadekær, den iøjnefaldende, nyrenoverede smedje og den højtliggende Skjød Kirke er centrum for bebyggelsen. Kirken er i romansk stil. Tårnet blev ombygget i Beboelsen er koncentreret omkring gadekæret og langs centrale veje, der udgår fra gadekæret. Skjød har ingen indkøbsmuligheder. Den sidste købmand lukkede i begyndelsen af 90 erne, men byen huser alligevel mange virksomheder. Skjød er en aktiv landsby og har et rigt foreningsliv, som bl.a. udfoldes i det nyrenoverede Skjød Forsamlingshus, på petanquebanerne, på sportspladsen og i klubhuset. 4 Hjemmesiden fortæller om de mange aktiviteter. Som noget nyt har Kunsten ud i landsbyerne i 2011 skænket Skjød et kunstværk i stål og sandblæst glas udført af kunstneren Veo Friis Jespersen. Den spændende skulptur er opstillet på sportspladsen. Skjød er med sin beliggenhed midt i Favrskov attraktiv som landsbyen i smørhullet. Børn og unge tager skolebussen til Hammel og Hadsten, mens de mindste børn bliver passet i byen af dagplejerne. Børnenes legeplads og stadion ligger centralt i byen. Skjød blev i 2009 kåret til årets landsby i Favrskov. / Borgerne i Skjød

5 Skjøds beliggenhed Værket Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Sygehus 25 km Teknisk Skole Havn Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter 256 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2032: 298 Specialbutikker Skjød Skjød Borger- og Idrætsforening Bus nr. 314 Hammel Skjød Hadsten Bibliotek og Kulturhus Hadsten Biograf 8,5 km Administration Favrskov Gymnasium Specialbutikker Dagligvarebutikker Tog og Bus Aarhus Aalborg København Vuggestue og Bibliotek og Kulturhus Børnehave Administration Skole og SFO Svømmehal Idrætshal Hinnerup 10 km Bus og Tog Aarhus, Viborg, Randers og Hammel Dagligvarer- og specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker 8 km Svømmehal Administration Neurocenter Biograf Hammel Skole og SFO Fitness Bus Aarhus Viborg Aarhus 26,5 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Strand Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Til hele landet 6,5 km 5

6 6 Landsbylivet i Skjød

7 Landsbyen Skjød , Målebordsblade KMS Skjøds historie Skjød er i 1477 nævnt som Skød, hvilket på olddansk betød et fremspring. I området rundt omkring Skjød ved man, at der har været ca. 50 gravhøje, men næsten alle er nu mere eller mindre ødelagt. Ejerlavene Loptrup, Hasager, Torup, Glæsborg, Gejlund, Helstrup, Kvolbæk, Lindgård, Sølvsten og Brundt er alle udskilte udflyttertorper fra adelbyen Skjød i Skjød var på væsentlige områder tidligt forskellig fra de andre landsbyer omkring Hammel. Indtil 1966 var Skjød kommune i Viborg Amt selvstændig med kun ét sogn og med én egentlig landsby. Præsten boede end ikke i sognet, men i Lyngå, som lå i Århus Amt. Skjøds fæstegårde hørte ikke under Frijsenborg, men under Bidstrup. En af Danmarks sidste fæstegårde - Kvolbæk lå i sognet. I Skjøds storhedstid var, foruden 147 gårde, to skoler, alderdomshjem, bager, brugs, købmand, andelsmejeri, skomager, skrædder, rutebiler, andre håndværkere og en telefoncentral med op til 300 abonnementer. Centralen blev som den næstsidste central automatiseret i blev et skelsættende år, da skolerne i Skjød og Sølvsten og andelsmejeriet blev nedlagt. Tanken om nedlægningen af Skjød Kommune og sammenlægning med Hammel var startet og blev fuldført 1. januar Den gamle smedje 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Skjød ligger smukt omgivet af både fredskov og almindelig skov. Særligt for Skjød er, at man en del steder kan aflæse de historiske ejergrænser på de gamle beskyttede sten- og jorddiger, der primært ligger langs skovgrænserne ud mod de åbne marker. Desuden er kirken omkranset af en 300 m kirkebyggelinje, to kirkeindsigter et syd for Sparregårdsvej og et på arealet mellem Kirkeskovvej og Frijsenborgvej samt en såkaldt Provst Exner fredning. I Kommuneplan 09 er der udlagt store sammenhængende arealer for hele kommunen til potentielle naturområder. Umiddelbart nord for Skjød er der udpeget et stort areal, der har sammenhæng til Granslev og Lyngå. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi, fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges eller plantes således, at kirkens omgivelser skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fred skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Potentielle naturområder De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Skjød er der tale om følgende 3 naturtyper: Søer og vandhuller, som er beskyttede, når de er over 100 m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på min m². Søer under 100 m² er beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer. Moser, som forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt, at jordoverfladen til stadighed er vanddækket. Moser er beskyttede når de har et areal på over 2500 m². Moser under 2500 m², men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (fx en sø), så det samlede areal bliver over 2500 m², er også beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Overdrev, som findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrev med areal på over 2500m² er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. rdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes. 8

9 Skjød Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:5000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet natur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Broncealderhøj på skrænten mod Granslev Ådal Landskabet omkring Skjød Om landskabet skriver borgerne følgende: Skjød ligger højt i det kuperede og frodige landskab op til Bidstrup - og Frijsenborgskovene ned mod Granslev Ådal. Den snoede vej fra Frijsenborg/Pøt Mølle til Skjød er kendt for sin stejlhed. Mod øst åbner herregårdslandskabet sig og er domineret af landbrugsejendomme primært med planteavl. Der er rige muligheder for ture i nærområdet, og der er let adgang til rundture i skov, langs mark eller på midre befærdede veje. Skjød ligger tæt på cykelstien den gamle jernbane mellem Silkeborg og Randers. Kirken er placeret på det højeste punkt i byen med skoven som et grønt bælte mod nordvest og syd. Nord for Skjød kirke kan iagttages et helt specielt fænomen, spaltedale. Det er lange, op til 2½ km lange næsten retlinede, smalle dale, der skærer sig gennem landskabet med ret stejle sider i retningen nord-syd. Man mener de er opstået ved jordskorpebevægelser sent i istiden. 10

11 Skjød Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort december 2011 Læhegn Bygning 11

12 Skråfoto af Skjød Gadekæret Forsamlingshuset Bybeskrivelse af Skjød I 1999 blev der udarbejdet en lokalplan for et område midt i Skjød, der udlage området til rækkehus- og parcelhusbebyggelse. I dette område ved Hejnskildevej er der stadigvæk mulighed for at erhverve en byggegrund. Bebyggelsen er koncentreret omkring gadekæret og langs landsbyens indfaldsveje Der er anlagt en legeplads midt i byen. Vi har et idrætsanlæg, der fungerer rigtig godt og her er der fortsat både plads og mulighed for yderligere aktiviteter. / Borgerne Gadekæret er byens varemærke. Borgerforeningen har (og har løbende haft) mange ting i gang i og omkring gadekæret, så det kan komme til at tage sig sig endnu smukkere ud end i dag.den gamle smedie ved gadekæret, som i mange år lå ubenyttet hen er blevet smukt istandsat på privat initiativ i 2009, det nye forsamlingshuset ( Innovationshuset ) blev, efter en meget gennemgribende renovering, genåbnet i 2010 og sådan håber vi at kunne følge løbende efter efter med nye ideer og forbedringer sammen og hver for 12 sig.

13 Vellev Skjød Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1: :5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort foråret 2012 Vandløb Sø Skov 13

14 LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJØD Indledning: Borgerforeningen i Skjød med landbyrådsrepræsentant Bjarne Andersen i spidsen inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 12. maj 2011 under overskriften: Skjød fremtidens lokalsamfund. Ca. 30 deltog i fællesspisningen, hvorefter de fremmødte, i 5 grupper, bidrog med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Skjød. 1. fase: Hvad er godt - Både godt og mindre godt og Hvad er mindre godt ved at bo i Skjød? Hvad er godt? Forsamlingshuset Hjemmesiden for Skjød Skjød Tidende Gadekæret Smedjen Kirken og naturen omkring denne Foreninger der er et sundt foreningsliv Idrætspladsen Legepladsen Bred befolkningssammensætning Hvad er både godt og mindre godt? Integration af nye beboere Opbakning til arrangementer Idrætslivet Tordenskjolds soldater Tung trafik igennem byen Manglende forretninger Hvad er mindre godt? Offentlig transport Cykelstier Saneringsmodne ejendomme og forsømte grunde Mangel på ældre boliger Mange smider deres affald Vi mangler naturstier Borgermøde 12. maj 2011 Borgerforeningen i Skjød med landbyrådsrepræsentant Bjarne Andersen i spidsen inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 12. maj 2011 under overskriften: Skjød fremtidens lokalsamfund. Ca. 30 deltog i fællesspisningen, hvorefter de fremmødte, i 5 grupper, bidrog med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Skjød. På borgermødet blev der nedsat to arbejdsgrupper, der arbejdes videre med de to første prioriterede punkter fra mødet. I forbindelse med punkt 1 Byforskønnelse/byfornyelse var der allerede inden mødet etableret en arbejdsgruppe, der har arbejdet med byfornyelse omkring gadekæret i Skjød. Denne gruppe fortsætter sammen med den nye gruppe, der konkretiserer og udarbejder handlingsplaner for området. Borgerforeningens bestyrelse er ansvarlig for, at der nedsættes en eller flere grupper, der arbejder med de attraktive levevilkår i Skjød ud fra borgernes ønsker. Desuden er borgerforeningens bestyrelse, eller en arbejdsgruppe under selvsamme, ansvarlig for at der udarbejdes en liste over emner, der kræver involvering af Favrskov Kommunes planafdeling, og at denne liste tilgår selvsamme, med henblik på en kommunal prioritering af alle de opgaver, der måtte opstå i forbindelse med det igangsatte projekt Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner i Favrskov Kommune. 14

15 WORKSHOP HVAD ER GODT? Forsamlingshuset Hjemmesiden for Skjød Skjød Tidende Gadekæret Smedjen Kirken og naturen omkring denne Foreninger der er et sundt foreningsliv Idrætspladsen Legepladsen Bred befolkningssammensætning HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Integration af nye beboere Opbakning til arrangementer Idrætslivet Tordenskjolds soldater Tung trafik igennem byen Manglende forretninger HVAD ER MINDRE GODT? Offentlig transport Cykelstier Saneringsmodne ejendomme og forsømte grunde Mangel på ældre boliger Mange smider deres affald Vi mangler naturstier 15

16 SWOT ANALYSE S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Mange ildsjæle, der favner bredt Byens struktur og centrale placering Foreningslivet og ildsjælene Forsamlingshuset Flere små erhvervsdrivende Naturen i og omkring Skjød der er højt til loftet Transport Indkøbsmuligheder Pasningsmuligheder (børn) Mangel på mindre, men gode, ejer-/lejeboliger Manglende indkøbsmuligheder Ingen cykelstier Tung trafik Tryghed O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Øget samarbejde borgerne og foreningerne imellem Øget aktivitetsniveau omkring gadekæret Udstykning af byggegrunde At få mindre industri Plads til at udvikle nye ideer herunder øget brug af forsamlingshuset Dårlige og saneringsmodne huse Tomme/ubeboede huse Faldende huspriser Offentlige transportmuligheder og yderligere forringelse af selvsamme Langt til indkøb og fritidsaktiviteter Større fra- end tilflytning 16

17 UDVIKLINGSØNSKER Favrskovs nye Rådhus i Skjød Nedrivning af saneringsmodne ejendomme Bedre offentlige transportmuligheder Sikker trafik - cykelstier til Hammel og Hadsten Landsbypedel / altmuligmand Fælles IT/kommunikation i Skjød Gratis fællesspisning for borgerne i Skjød Flere kurser, foredrag og kulturarrangementer for borgerne i Skjød Nye ældreboliger med mulighed for fællesskab Netbutik med dagligvarer Byfornyelse af Skjød midtby omkring kirken og gadekæret Kulturhus/samlingssted Ishus Multibane Bønehave Pendlerbil Mindre med gode boliger Flere børnefamilier Bedre erhvervsnetvær - herunder mulighed for kontorfællesskab for nye og etablerede virksomheder Plejehjem Alternativ energiforsyning Borgernes prioritering af udviklingsønskerne Byforskønnelse / byfornyelse Infrastruktur Attraktive levevilkår i Skjød 17

18 BYFORSKØNNELSE / BYFORNYELSE Allerede inden borgermødet, var der etableret en arbejdsgruppe, der har arbejdet med byfornyelse omkring gadekæret. Denne gruppe fortsætter sammen med den nye gruppe, der konkretiserer og udarbejder handlingsplaner for området. Byforskønnelse af Skjød midtby omrkring kirken og gadekæret Nedrivning af saneringsmodne ejendomme HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Arbejdsgruppen er allerede i gang med byforskønnelsesprojektet og Favrskov Kommune har meddelt tilladelse til nyindretning af en del af parkeringspladsen foran kirken. Med henblik på at styrke indsatsen for forbedring af det fysiske miljø i landsbyer og landdistrikter i Favrskov Kommune kan der ydes tilskud til bygningsnedrivninger m.v. Byrådet har til formålet afsat en pulje på kr. i hvert af årene Der kan ydes tilskud til nedrivning eller renovering af private ejendomme, ubeboede boliger og andre bygninger samt til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering. Der kan også ydes tilskud til den kommunale andel af en byfornyelses-indsats. Tilskud ydes efter ansøgning. INFRASTRUKTUR INFRASTRUKTUR Bedre offentlige transportmuligheder Sikker trafik - cykelstier til Hammel og Hadsten HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Ønskerne til infrastruktur og trafik er alle nogle Favrskov Kommune skal deltage i på den ene eller anden måde. Ønskerne til infrastruktur og trafik er alle store og forholdsvis dyre projekter og nogle Favrskov Kommune vil skulle deltage i på den ene eller anden måde. I forbindelse med landsbyudviklingsprojektet for de 18 landsbyer, er der ikke afsat penge i Kommunens budget til realisering af de konkrete projekter i landsbyerne. Landsbyudviklingsplanerne har således ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser. Det er tanken at landsbyprojekterne vil indgå på lige fod med øvrige ønsker og ansøgninger. Busdriften i Favrskov Kommune varetages primært af Midttrafik, mens skolebusserne varetages af Favrskov Kommune. Ønsker til skolebusserne kan forelægges Kommunen, som vil tage indsendte forslag med i prioriteringen. Ønsker til den øvrige offentlige transport rettes til Midttrafik. 18

19 Bedre Levevilkår Kulturhus/samlingssted Alternativ energiforsyning Fælles IT-kommunikation i Skjød Nye boliger -ældreboliger med mulighed for fællesskab - mindre men gode boliger Flere børnefamilier Landsbypedel/altmuligmand HVORDAN KOMMER VI VIDERE? For byggerier, anlægsprojekter og lignende skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, som sendes til forhåndsgodkendelse hos Favrskov Kommune. Heri skal det beskrives hvad projektet går ud på og hvor der findes et egnet areal. På baggrund af projektbeskrivelsen udarbejdes et konkret projekt og der søges henholdsvis landzonetilladelse og byggetilladelse hos Favrskov Kommune. Fælles IT- kommunikation og Landsbypedel kan gennemføres uden deltagelse af Favrskov Kommune. Der er stadigvæk ledige byggegrunde på Hejnskildevej, hvor der er mulighed for at tiltrække børnefamilier. En mulighed for at indrette ældreboliger findes i de tiloversblevne landbrugsbygninger, hvor der med kun en byggetilladelse kan indrettes én bolig. Hvis der ønskes indrettet flere boliger på en tidligere landbrugsejendom kan der efter en konkret ansøgning måske gives tilladelse til at indrette et begrænset antal boliger, når ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsningen. 19

20 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1. marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer, der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 20

21 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad der findes af støttemuligheder udover ovennævnte fonde. Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 21

22 SKJØD Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Skjød kan ses på og på