[KINESIO TAPENING OG INSTABILE ANKLER]

Transkript

1 2013 Fysioterapeut Uddannelsen, UCN Hold F10v, Modul 14. Bachelorprojekt Forfattere: Casper Gustavsen Thomas Sean Risager Kennedy Casper Johnny Poulsen Vejleder:Bo Grarup Afleveret d [KINESIO TAPENING OG INSTABILE ANKLER] Et kvantitativt interventionsstudie. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Opgavens omfang er antal tegn. Incl mellemrum.

2 Forord Denne rapport er skrevet af Casper Johnny Poulsen, Thomas Sean Risager Kennedy og Casper Gustavsen som led i vores bachelorafhandling på fysioterapeut uddannelsen UCN juni Udredningsarbejdet udsprang da vi fik tilbudt at komme på Kinesio Tape kursus. Vi fandt dette spændende, og besluttede at vores bacheloropgave skulle omhandle en problemstilling med Kinesio Tape som et interventions element. Da vi tidligere havde snakket om balance, valgte vi at tage udgangspunkt i ankeldistorsioner, for at belyse om Kinesio Tape kunne hjælpe til at øge stabiliteten over anklen, og derved opnå en bedre balance. Hensigten er at synliggøre de fordele, der evt. kan være ved en effektiv brug af Kinesio Tape. Vi håber rapporten kan være med til at belyse kommende evidens omkring Kinesio Tape, og fremkalde en debat om virkningen af denne. Et supplerende formål med rapporten er at inspirere interesserede fysioterapeuter og andre faggrupper, til at overveje brugen af Kinesio Tape, både til forebyggelse og behandling. Vi vil gerne rette en varm tak til vores faglige vejleder Bo Grarup, samt en tak til Ortonordic, ved Torben Blenstrup, for vejledning og sparring i forhold til Kinesio Tapens brug. Rapporten er støttet af UCN, fysioterapeut uddannelsen, til køb af diverse materialer til brug i vores kliniske forsøg/tests. 2

3 Resumé Titel: Effekten af intervention med Kinesiotapening af m. Peroneus longus og lig. Thalufibularis anterior og lig. Calcaneofibularis på den statiske stabilitet over ankelleddet ved et bens stand. Vejleder: Bo Grarup Lektor i Fysioterapi Baggrund: Ankelskader er den hyppigste skade indenfor sportsverdenen, og udgør ca. 20 procent af alle akutte sportsskader. Inden for enkelte sportsgrene som fodbold og håndbold, udgør denne del ca. 50 procent. Den mest almindelige skade er et inversionstraume som udgør ca. 95 procent af akutte ankelskader. Et inversions traume forekommer oftest ved landing efter hop, eller et hurtigt retningsskift under løb. Hvilket kan gøre man træder forkert og foden vrides indad. Dette giver et stort stræk på de ledbånd der sidder på ydersiden af foden. Formål: Studiet har til formål, at redegøre for hvor vidt Kinesio Tex Tape kan anvendes til at give medier, med 2 eller flere inversionstraumer, øget kontrol eller stabilitet over anklen. Materialer og metoder: Studiet er opstillet som en systematisk, parret, kvantitativt effektstudie. Opstillet for at måle på effekten af kinesiotapening af m. Peroneus longus, lig. Thalufibulare og Calcaneofibulare. På ankler med 2 eller flere inversionstraumer. Projektet inkluderede 27 personer, 14 mænd og 13 kvinder som alle levede op til kriterierne for inklusion. Forsøgspersoner testes og, efter intervention med kinesiotape, rettestes hvor data registreres ved brugen af Metitur Good Balance 300 med perspektivering til LabRehab Pro Balance. Resultater: Der blev registreret en statistisk signifikant forskel på test 1 og test 2, P 0,01 i Mean x-speed, Velocity Moments P 0,02 og Extent in X direction P 0,02, Målt på Good Balance 300. Der blev registreret en statisk signifikant forskel på test 1 og test 2, Med-Lat Velocity P 0,0001, Ant-Post Velocity P 0,005 og Samlet_Lat_Deg P 0,016, målt på Pro Balance. Konklusion: Af resultaterne konkluderes det at kinesiotapening af m. Peroneus longus og lig. Thalufibularis anterior og lig. Calcaneofibulare har en effekt på den statiske stabilitet over ankelleddet ved et bens stand. Perspektivering I lignende projekter kunne der med fordel være flere elementer og tests omhandlende balance inkluderet. F.eks lave Single-Leg-Jump Test på Good Balance kombineret med EMG målinger. Nøgleord: Kinesio-tape; Ankeldistorsion; Balance; Good Balance; Pro Balance 3

4 Abstract: Title: The effect of intervention with Kinesiotapening of peroneus longus m and lig. Thalufibularis anterior and lig. Calcaneofibulare on the static stability of the ankle joint of a leg condition. Supervisor: Bo Grarup Lecturer in Physiotherapy Background: Ankle injuries are one of the most common injuries in sports, and it is approximately 20 percent of all acute sports injuries. In individual sports such as football and handball is this part approximately 50 percent. The most common injury is ankeldistorsions which represents about 95 percent of acute ankle injuries. An ankeldistorsion most often occurs when landing after jumps, or a rapid change of direction while running. Which can cause one to put the foot down incorrectly and subsequently the foot is twisted inward. This puts a lot of strain on the ligaments on the lateral side of the foot. Purpose: The study aims to clarify how Kinesio Tex Tape can be used to increase control and stability of the ankle for persons with 2 or more ankeldistorsions. Materials and methods: The study is a systematic, paired quantitative study. Set up to measure the effects of kinesiotaping of m. peroneus longus lig. Thalufibularis and lig. Calcaneofibularis. The project included 27 people, 14 men and 13 women who all met the criteria for inclusion. Subjects where tested before and after intervention with kinesiotape. Data was recorded by the use of Metitur Good Balance 300 and LabRehab Pro Balance. Results: There was detected a statistically significant difference between test 1 and test 2, P 0.01 Mean x-speed, Velocity Moments P 0.02 and Extent in X direction P 0.02, measured at Good Balance 300There was detected a statistically significant difference between test 1 and test 2, Med-Lat Velocity P , Ant-Post Velocity P and P Samlet_Lat_Deg, measured at Pro Balance. Conclusion: It is concluded that kinesiotapening of m. peroneus longus and lig. Thalufibularis anterior and lig. Calcaneofibulare has an effect on static stability of the ankle joint. Perspectives Similar projects could be set up to include multiple components and tests regarding balance. For example, low Single-Leg Jump Test at Good Balance combined with EMG measurements. Keywords: Kinesio tape; Ankeldistorsion; Balance, Good Balance, Pro Balance 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resumé... 3 Titel:... 3 Vejleder:... 3 Baggrund:... 3 Formål:... 3 Materialer og metoder:... 3 Resultater:... 3 Konklusion:... 3 Perspektivering... 3 Nøgleord:... 3 Title:... 4 Background:... 4 Purpose:... 4 Baggrund:... 8 Afgrænsning... 9 Formål... 9 Problemformulering Hypotese: Design Opgave Oversigt Begrebsafklaring Litteratursøgning Teori Kinesio Tape-teknikker: Proprioception: Mekanoreceptorer: Distorsioner: Balance og postural kontrol Balancestrategier: Proaktiv og reaktiv balance: Metode Før inklusionen Forsøgspersonerne

6 Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Kinesio Pilotstudier Blinding Materiale og testopsætning Good Balance 300 Metitur system Pro Balance Etiske overvejelser Forsøgsprotokol Test Interventionen Test Statistisk metode Deskriptiv statistik Prædiktiv statistik Validitet og Reliabilitet Reliabilitet Reliabilitet kan videre inddeles i: Validitet Validitet kan overordnet udspecificeres i fire grupper: Videnskabsteori: Resultater Resultaterne GB Normalfordeling på GB Parret t-test GB Pro Balance Normalfordeling Pro balance Parret T-test Pro Balance Metodediskussion Intervention Måleredskaber Valg af tests

7 Randomisering: Læringseffekt: Kendskab til måleredskaber: Kendskab til Kinesio Tex Tape: Placebo Normalfordeling Resultatdiskussion Vores Resultater: Klinisk relevans GB300 og Pro Balance Delkonklusioner Konklusion Perspektivering Referencer Bilags liste:

8 Baggrund: Ankelskader er den hyppigste skade inden for sportsverdenen og udgør ca. 20 procent af alle akutte sportsskader. Inden for enkelte sportsgrene som fodbold og håndbold, ligger denne del på ca. 50 procent(1). Den mest almindelige skade er et inversionstraume, som udgør ca. 95 procent af akutte ankelskader. Et inversionstraume forekommer oftest ved landing efter hop eller ved hurtige retningsskift under løb, hvor foden kan landeforkert og vrides i inversion. Dette giver et stort stræk på de ledbånd der sidder lateralt på foden. Afhængigt af hvordan vriddet sker og den mængde kraft der bliver påført ledbåndene kan disse overrives. For det meste overrives det forreste ledbånd først lig. talofibularis anterior, da det kommer først på stræk i inversion. Ved 60 procent af inversionstraumer er dette det eneste ledbånd der har taget skade(2). I ca. 20 procent af tilfældene overrives også det mediale ligament lig. calcaneofibularis. Når det tilfældet er der risiko for knoglebrud. I meget få tilfælde overrives alle tre laterale ledbånd i ankelen, hvilket omfatter mindre end 1 procent af inversionstraumer(2). Tiden efter en ankelskade kan være problematisk. Nogle få kan ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet lige med det samme, ligesom enkelte idrætsudøvere ikke kan genoptage det samme aktivitets niveau hurtigt efter skaden. Ankelskader deles op i tre forskellige grader. Ved grad 1-2 er det muligt for den skadesramte at påbegynde genoptræning tre til fire dage efter skaden er sket(3), dog skal der tages forbehold og fokuseres på styrke-, balance og stabilitetstræning af ankelen. Ved grad 3, som er total ruptur, kan det tage op til fem til seks uger før den skadesramte kan vende tilbage til normale forhold. Det anbefales at der fremover lægges en stabiliserende eller faciliterende tape, kombineret med styrketræning og balancetræning(3). Behandlingen af inversionstraumer er efter RICEM princippet. De første tre døgn skal området køles ned, i 20 minutter hver vågne time for at mindske ødem. Samtidigt skal foden bevæges så meget som muligt for at aktivere venepumpen. Derefter igangsættes kontrolleret mobilisering og træning af ankelen. Det kan være en fordel at lægge en stabiliserende tape eller bandage for at støtte ankelen(3). Der anvendes ofte hvid sportstape, da det er en stærk tape. Det fikserer og kan forhindre, at den tilskadekomne kommer i uhensigtsmæssige yderstillinger der kan forværre eller give stærke smerter. 8

9 Afgrænsning For 25 år siden introducerede Kenso Kase en ny form for tape han selv havde udviklet. Han brugte sin viden om myofacial release til at udvikle en tape der ikke giver indskrænkning i bevægebanen, men nærmere er med til at facillitere bedre stabilitet og styring af et led. Denne tape kaldte han Kinesio Tape. Ifølge Kenso Kase kan denne tape bruges til stort set alle skader, smerter og ødem, hvis den lægges korrekt. Tapen er lagt korrekt hvis der mærkes en effekt umiddelbart efter. Tapen består hovedsagligt af bomuld og elastik. Den er indrettet således, at den på langs kan strækkes op til 100 procent af sin egen længde, men på tværs ingen elastisk effekt har. Den elastiske effekt skulle efter sigende virke på samme måde som myofacial release. Tapen kan sidde på huden i tre til fem dage, og kan holde til vand. Tapen påvirkning af vævet afhænger af hvor meget stræk der er på tapen og retningen tapen trækker i(4). I følge Kenso Kase, kan Kinesio Tape bruges til alle former for skader og problemer, hvor huden er intakt. Der bruges en bestemt metode til at tape m. peroneus longus og de to forreste laterale ligamenter i foden med kinesio tape. Denne form for tapening skulle give et alternativ til den hvide sportstape uden at immobilisere den tilskadekomnes ankel, men derimod beholde fuld bevægelighed i det pågældende led. Det kunne for flere sportsgrene være en fordel at bruge denne tapening, da den ikke begrænser bevægeligheden som den hvide sportstape. Ses der på antallet af personer der kommer til skade med netop ankeldistorsioner årligt, kunne Kinesio Tape måske være en god og relativt simpel måde at behandle men også forebygge recidiv. Derfor kunne det være klinisk relevant for os som fysioterapeuter at undersøge effekten af denne tapening i forhold til forebyggelse og behandling. Formål Dette studie har til formål at give en redegørelse for, hvor vidt Kinesio Tex Tape kan anvendes til at give personer med to eller flere inversionstraumer øget kontrol og stabilitet over anklen. Dette gøres ved brugen af Metitur Good Balance 300 (GB300) sideløbende med LabRehab Pro Balance (Pro Balance) og resultaterne heraf. 9

10 Problemformulering - Hvilken effekt har en intervention med Kinesio Tapening af m. peroneus longus, lig. talofibularis anterior og lig. calcaneofibulare på den statiske stabilitet over ankelleddet ved etbensstand. For personer over 18 år, med to eller flere inversionstraumer. Et kvantitativt interventionsstudie. Hypotese: H 1 : Udsving i x-aksen (medial-lateral retning) bliver mindre. H 2 : Hastigheden for bevægelse i x-aksen (medial-lateral retning) ændres. H 3 : Udsving y-aksen (anterior-posterior retning) også ændres på grund af synergieffekter. Design Studiet er opstillet som et systematisk, parret, kvantitativt effektstudie. Opstillet for at måle effekten af kinesiotapening af m. peroneus longus, lig. talofibularis og calcaneofibularis på ankler med to eller flere inversionstraumer. 10

11 Opgave Oversigt Indledning Problembaggrund Problemformulering og Hypoteser Design Formål Litteratursøgning Teori Metode Validitet Reliabilitet Videnskabsteori Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer 11

12 Begrebsafklaring - COP: Center of pressure, centrum for fordeling af samlede tryk på understøttelsesfladen. - COM: Center of mass, kroppens tyngdepunkt (position og hastighed) - BOS: Base of support, understøttelsesfladen. - COG: Center of Gravity, den vertikale pro ektion af COM på BOS. - LOS: Limit of stability, den største afstand i alle retninger en person kan læne sig væk fra midterlinjen i en vertikal stilling uden at falde, træde eller række ud efter support. - Kinesiotape: her Kinesio Tex Gold - Kinesio Tapens anker er det stykke tape uden stræk, der anlægges uden for det terapeutiske område. Leddet holdes i neutral stilling og der lægges ikke stræk på vævet. Ankeret skal være minimum en femtedel af hele tapens totale længde. - CNS: Centralnervesystemet. - Bias: Systematiske fejl. - Placebo, en behandling eller gerning der har en effekt, selvom den ikke burde. - Adaption, at tilpasse, her menes mediets evne til at tilpasse sig nye opgaver og omgivelser. - Latenstid: Tiden fra en stimulation finder sted til reaktionen kommer. - RICEM: Rest, Ice, Compression, Elevation, Mobilization Litteratursøgning Søgeprocessen fortsatte gennem hele projektforløbet. Indledningsvis foretog alle medlemmer af gruppen en individuel søgning baseret på problemformuleringen og inspiration fra litteratur som Shumway-Cook & Wollacott Motor Control, Brukner & Khan Clinical Sports Medicine. Herefter blev de tre forskellige søgninger gennemgået og abstracts og keywords sammenlignet for at finde frem til en mere målrettet søgestrategi. Vi udarbejdede en fælles søgematrix ud fra den indledende søgnings emneord og fra keywords i fundne artikler. Søgestrategien på PubMed blev baseret på fritekstsøgning, emneord og MesHTerms kombineret med AND eller OR i avanceret søgning. 12

13 Den fundne litteratur blev igen sorteret ud fra gennemlæsning af abstrakts, og gennem diskussion blev den mest relevante litteratur blev udvalgt, fremskaffet i fulltext og gennemgået nærmere. Mere litteratur blev fundet ud fra referencelister fra disse reviews og artikler. Artikler som blev udvalgt til gennemlæsning, blev vurderet ud fra tjeklister hentet på sundhedsstyrelsens hjemmeside samt kritisk vurdering af en oversigtsartikel (systematic review)(5). De artikler det ikke var muligt at fremskaffe i fulltext på Internettet fik vi adgang til gennem biblioteket på UCN. Størstedelen af den anvendte primærlitteratur blev søgt på følgende online sundhedsfaglige søgedatabaser: - PEDro, primært som overblikssøgemaskine. - PubMed, primært for fulltext-artikler. - Chinahl, primært for fulltext-artikler. 13

14 Teori I det følgende afsnit redegøres for den relevante teori, anatomi og fysiologi som kan sættes i forbindelse med kinesio Tape, som opgaven tager udgangspunkt i. Endvidere redegøres for teorien bag de anvendte teknikker i interventionen. Kinesio Tape-teknikker: Kinesiotape kan enten anlægges inhiberende eller faciliterende når der bruges muskelteknikker. Her er ikke ment at musklen eller ledbånd svækkes eller sættes ud af spil, men det er defineret ud fra ankeret, retningen tapen trækker i og den strækprocent tapen er lagt med. Ved en inhiberende tape er ankeret lagt distalt og trækkes proximalt med trækket mod ankeret. Strækprocenten Kenso Kase, har fastlagt er procent ved den inhiberende teknik. Ved en faciliterende muskelteknik er ankeret placeret proximalt og trækket er derfor trukket mod dette punkt. Den strækprocent Kenso Kase har fastlagt, er procent(4). I begge tapeninger skal ankeret altid lægges uden stræk på vævet, imens området er i neutral position. Når tapen med stræk skal lægges, skal der være stræk på det væv der skal tapes ovenpå. Dette gøres for at få den forventede effekt i vævet. Kinesio Tape ligamentteknikker anlægges med 100 procent stræk på tapen og ude stræk på vævet. Tapen skulle efter sigende påvirke proprioceptionen i anklen ved at give afferente signaler om personens fodstilling, og skulle derved lettere kunne aktivere de muskler der bruges til for at opretholde balancen i forhold til den givne opgave. Tapen der er lagt på ledbåndene er på 100 procent stræk, hvorved den kan give en form for støtte på lateralsiden, hvilket skulle kunne begrænse udsvinget en smule i invasion og evasion. I følge Kinesio Tex Tapens manual, burde den faciliterende tape, der blev lagt på m. peroneus longus, facillitere hurtigere aktivering af muskelen og derved også give mediet en bedre mulighed for at finde et stabilt leje og tilnærmelsesvis blive på dette leje ved hjælp af muskelaktivitet. Proprioception: Proprioception er sanseindtryk der giver CNS information om kropsdelenes stilling og bevægelser. Der er to undergrupper af proprioception: - fornemmelsen for kropsdelenes indbyrdes stilling (ledstillingssansen) - fornemmelsen for kroppens bevægelser/stilling (den kinæstetiske sans)(6,7) 14

15 Proprioceptorer: er knyttet til dybere liggende strukturer f. eks. som muskler, bindevæv, led, muskelsener. Disse receptorer, der indbefatter muskeltene og sanseorganer, giver oplysninger om legemets stilling i rummet, samt om ekstremiteternes stilling i forhold til hinanden. De kaldes også for dybdesensibiliteten. (6,8,9) Proprioception føres til alle niveauer af det centrale nervesystem, hvor det giver en unik sensorisk komponent for at optimere motorstyringen. Derudover er proprioceptiv information nødvendig for neuromuskulær kontrol af de dynamiske begrænsninger. Fælles receptorer, der ofte beskadiges til en vis grad i løbet af artikulær skade, synes at være en af de vigtige komponenter til proprioceptionen.(10) Proprioceptiv information stammer fra led- og muskel-receptorer, som beskrevet tidligere. Udførelsen af alle motoriske opgaver er særlige begivenheder, ofte meget subtile, der tager sigte på forberedelse, vedligeholdelse, og genoprettelse af postural stabilitet samt ledstabilitet. Med hensyn til ledstabiliteten, udgør disse handlinger den neuromuskulære kontrol. (10) Mekanoreceptorer: Der findes tre typer mekanoreceptorer i muskler og led: - Specialiserede strækreceptorer i musklerne, muskeltene. - Golgi-sanseorganer i sener, senetene. - Receptorer lokaliseret i ledkapsler, som registrerer leddets fleksion og ekstension. Huden indeholder ydermere strækfølsomme receptorer og mekanoreceptorer, der giver information om berøring og tryk i forhold til kontaktflader og omgivelserne. (6,7,8) Da mekanoreceptorerne menes at blive forstyrret i forbindelse med ledskader, vil deres rolle have nedsat indvirkning på den sensorimotoriske kontrol over funktionel ledstabilitet.(10) Nociceptorer: reagerer på stimuli, som skader eller potentielt skader vævet, eller er lige ved det. Et eksempel er smertesansen, der reagerer på tryk, varme eller kulde. (11) Når muskeltene bliver stimuleret, sendes afferente impulser af sted og stimulerer de motoriske nervetråde til musklen, som derefter kontraherer sig. Fra muskeltenene kommer der afferente sensoriske nerver til CNS, hvor de danner synapse med de efferente motoriske neuroner til musklerne. Muskeltenen forsynes endvidere med motoriske nerver, gamma-efferente neuroner. 15

16 Muskeltenen har betydning for reguleringen af en muskels længde og hastigheden af en kontraktion. Senetenen har en beskyttende betydning for musklen, idet den sikrer musklen imod en for voldsom kontraktion. Hvis musklen kontraherer over en vis grænse, vil senetenen sende afferente impulser til CNS, gennem seneorganets sensoriske nerver (Ib-afferente), hvilket vil hæmme impulsdannelsen i de alfa-efferente motorneuroner til musklen, så musklen derved slapper af. Senetenen signalerer kraft eller spænding i vævet, og signalerne kan regulere kontraktionskraften.(6,7,8,12) Lymfekarrene og lymfekapillærene ligger i bindevævet mellem blodkapillærerne som et netværk. De sørger for at dræne væske væk fra områder med ødem. Lymfedrænage er en manuel behandlingsform, hvor kroppens naturlige drænage af lymfe og anden vævsvæske bearbejdes. Fysioterapeuter og nogle alternative behandlere anvender lymfedrænage. Bl.a. kan lymfødem i ben mindskes med lymfedrænage.(13) Distorsioner: Distorsioner deles, som nævnt tidligere, op i flere grader: - Grad 1, forstrækninger. - Grad 2, partiel ruptur. - Grad 3, fuld ruptur.(12,14) Alle grader af distorsioner kan give efterfølgende stabiliseringsproblemer og øget risiko for fremtidige distorsioner eller dårlig ledfunktion. Der er fem gange større risiko for at få nyt vridtraume efter først at have haft et.(1,12) Det er konsistent rapporteret, at tidligere skader relateret til ankel- og knæled nedsætter balance evnen, hvorfor dette er vigtigt at have med.(15) Ved en ankeldistorsion ødelægges en større eller mindre del af ligamenterne omkring ankelleddet. I 95 procent af tilfældene, er det de laterale kollaterale ligamenter som beskadiges, og oftest lig. talofibulare ant. og lig. calcaneofibulare. lig Talufibulare ant. beskadiges isoleret i 70 procent af tilfældene. Det sker ved inversionstraume.(16) Det tyder på at de kollaterale ligamenter omkring ankelleddet ikke er mekanisk stabiliserende, men at deres 16

17 primære opgave mere ligger i at medvirke til den proprioceptive sans af anklens stilling. Dette kan underbygges af at lig. talufibulare anterior, har en maksimal trækstyrke på 20kg.(17) Efter en ankeldistorsion vil mange opleve en komplikation i efterforløbet, som vil være en funktionelt instabil ankel. Denne funktionelle instabilitet skyldes at ledbåndene er blevet løse, samt muskulære koordinationsproblemer og ledbåndene bidrager ikke optimalt til den proprioceptive sansning om ankelleddets stilling. Den manglende stillingssans kan øge risikoen for fremtidige distorsioner.(14,18) Optræning af lateral ankelstabilitet, vil være fokuseret på styrkelse af peroneusmuskulaturen og funktionel træning bestående af dynamisk stabilisering og motorisk kontrol.(14,18) Ved gentagne distorsioner bliver ledbåndene, gennem større eller mindre sprængninger, slappere. Dette gør at spændingen bliver mindre ved et givent bevægeudslag. Således får man færre signaler fra mekanoreceptorerne, som medfører nedsat balance og forringet styring af muskelkontraktionerne.(12) Lig. talofibularis ant. Dette ligament er en ca. 1 cm bred kapselforstærkning, der strækker sig fra collum talii til forkanten af malleolus lateralis. Det har isoleret kun en trækstyrke på ca 20 kg. Det er det hyppigst forstuvede ligament, som følge af inversionsskader.(13) Lig. calcaneofibularis. Det calcaneofibulare ligament er et smalt, afrundet ligament, der løber fra spidsen af malleoulus fibularis distalt og lidt posteriort til et knoglefremspring på lateralsiden af calcaneus. Det er omfattet af senerne i peroneus longus og peroneus brevis. (13) M. Peroneus Longus. Musklen udspringer fra caput fibulae, den proximale del af fibulas lateralflade og tilstødende del af fascia cruris. Den løber ned bag maleolen, hen over lateralfladen af calcaneus og insererer på tuberositas ossis metartasalis 1 og den tilstødende del af plantarfladen på os cuneiforme mediale.(13) 17

18 Balance og postural kontrol Definitionen af postural kontrol og balance er taget fra Shumway-Cook og Woollacott(19):... controlling the body s position in space for the dual purposes of stability and orientation (20) Det nævnte begreb stabilitet (stability) sætter de lig med balance, og de definerer dette som:... the ability to control COM in relationship to the BOS. (21) Balancebegrebet kan endvidere opdeles i statisk og dynamisk balance: Statisk balance henviser til, at testpersonerne skal holde den projekterede COM indenfor LOS uden ændring af BOS. Betegnelsen statisk kan være misvisende, da selve opretholdelsen af balance altid er dynamisk(14). Dynamisk balance forstås som det at kunne kontrollere COM i relation til BOS, men hvor COM bevæges ud over LOS således, at skridtstrategi må tages i brug, hvorved BOS ændres. Postural kontrol er resultatet af et samspil mellem individ, opgavens posturale krav og kontekst. Alle opgaver kræver postural kontrol, hvilket betyder, at alle opgaver har et orienterings- og en balancekomponent. Der kan dog være tale om, at nogle opgaver har mere fokus på den ene komponent end den anden. Når test af balance omtales, betyder dette altså ikke, at der ikke er en orienteringskomponent i opgaven, men bare at stabilitetskomponenten er den primære. (19) Balancestrategier: Opretholdelsen af statisk balance ved forstyrrelse kan overordnet opdeles i to strategier, alt efter om personen må ændre på BOS for at opretholde balancen. Sidstnævnte refereres til som en skridt-strategi(19). Når opretholdelse af statisk balance omtales, refereres til punktet indtil skridtstrategi anvendes, da det dermed ikke længere anses som statisk balance. Skridtstrategien tages primært i brug, når strategier med fast BOS ikke længere er tilstrækkelige. Indtil dette punkt er der tale om et samspil mellem bevægelse og kraft over de forskellige led, således at COM og derfor COG styres og holdes inden for LOS(19). Størstedelen af denne opretholdelse sker over ankel-, knæ og hofteled, da bevægelser her, pga. leddenes placering, medfører de største forskydninger af COM. 18

19 Stabilitet omfatter at opretholde ligevægt mellem destabiliserende og stabiliserende kræfter. Til at opretholde postural kontrol anvendes motoriske, sensoriske og kognitive strategier. Postural kontrol, omfatter opgaven med at kontrollere kroppens position i rummet i forhold til: - Postural orientering er evnen til at opretholde et hensigtsmæssigt forhold mellem kropssegmenterne, samt mellem kroppen og omgivelserne i forhold til opgaven. - Postural stabilitet er evnen til at opretholde kropspositionen og især lodlinjen (COM) inden for en vis stabilitetsgrænse (BOS). Stabilitetsgrænsen er et afgrænset område, indenfor hvilken kroppen kan opretholde sin position uden at ændre på understøttelsesfladen. Grundelementer i postural kontrol: - At skabe symmetri mellem de to kropshalvdele i udgangsstillingen. - Evnen til vægtoverføring i alle retninger og evnen til at vende tilbage til udgangspunktet. - Evnen til at være oprejst i forhold til tyngdekraften. - Evnen til at udføre bevægelser med mindst mulig energiforbrug, uden brug af unødig muskelkraft. Postural kontrol udvikles ved interagerende subsystemer hos individet: 19

20 Figur 1 Figur 1 Illustrer de mange komponenter af postural kontrol der er blevet forsket i. Postural kontrol er ikke reguleret fra et enkelt styresystem men afhænger af en interaktion mellem mange systemer. De er forklaret nærmere i følgende afsnit fordi en påvirkning af et komponent kan have indvirkning på andre. Muskuloskeletale komponenter: - Columnas fleksibilitet. - Ledbevægelighed. - Muskelstatus. (udholdenhed, styrke, længde/spænding, tonus, fylde mm.) - Biomekaniske relationer mellem de enkelte kropsdele. Indre repræsentationer: - Kropsskema, en opfattelse af egen formåen, hvilken er under stadig forandring. - Kropsskema bygges op på baggrund af sensorisk information/feedbackmekanismer/kropserfaringer. Adaptive mekanismer: - Tilpasningsevne, evnen til at modificere bevægelser gennem motoriske og sensoriske mekanismer. Viser om der er sket en læring. Forudsigende mekanismer: 20

21 - Feedforeward er bevægelseserfaringer bygget op på feedback. Jo flere bevægelseserfaringer individet har, jo mere præcis bliver den posturale forberedelse, hvilket medfører mere hensigtsmæssig postural kontrol. Sansestrategier: - Sensoriske strategier til at, organisere mange sanseinputs som forudsætning for balance eller justering af balance. - Feedback. (visuel, somatosensorisk og vestibulært) Individuelle sansesystemer: - Individuelle sensoriske og perceptuelle systemer som forudsætter organisation og integration af sensoriske mekanismer, især visuelle, vestibulære og somatosensoriske system. Neuromuskulære synergi: - Synergi er en gruppe af muskler som arbejder sammen i en funktionel enhed. - Koordination og neuromuskulær respons får synergier til at kunne opretholde balance. - Afhænger af samarbejdet mellem CNS og det muskuloskeletale system. - Kan også benævnes som motoriske strategier. Kognitiv indflydelse på postural kontrol: - Specielt essentielle for områderne: forudsigende mekanismer, adaptive mekanismer og indre repræsentationer. - Kognitiv indflydelse kan være både bevidst og ubevidst. - Kognition omfatter at kunne koble sensoriske og motoriske systemer, baseret på tidligere erfaringer og evnen til tilpasning. Kognition omfatter her også opmærksomhed, motivation og forståelse for opgaven. I alle bevægelser kontrolleres balance i et samspil mellem sensoriske og motoriske strategier. (7,19,22) 21

22 Proaktiv og reaktiv balance: Ved opretholdelsen af balance bruges den proaktive samt den reaktive balancemekanisme. Den proaktive balance benyttes før en potentiel forstyrrelse indfinder sig. Dette er især aktuelt ved forudsigelige ydre påvirkninger og ved indre påvirkninger, det vil sige, når egne bevægelser påvirker balancen. Proaktiv balance er derfor baseret på feedforward, som gør det muligt at forudse den destabiliserende påvirkning. Synet er især vigtigt ved den proaktive balance.(19) Den reaktive balance benyttes, når der skal reageres på uforudsete ydre forstyrrelser. Den reaktive balance er baseret på hurtig sensorisk feedback. Denne feedback stammer primært fra det sensoriske system, proprioceptionen. Responsen sker igennem reflekssvar, men dog er ingen respons på ydre forstyrrelser totalt reaktiv, idet reflekssvarene moduleres således, at de passer til den funktionelle opgave samt fasen i opgaven.(19) Da ydre faktorer i konteksten og opgaven samt individets indre faktorer, som opmærksomhed, motivation osv., konstant ændrer krav til balancen, vil overgangen mellem den proaktive og reaktive balance være flydende. Det vil sige, at man kan tale om, at balancen er overvejende det ene eller det andet. Tilstanden, hvor der hverken anvendes reaktive eller proaktive balancemekanismer, kaldes for steady state. Denne tilstand vil ændres ved en forstyrrelse eller noget uventet.(19) Metode I følgende afsnit vil gennemgås kriterier for deltagelse i projektet, den anvendte metode samt fremgangsmåde for udvikling af endelig testprotokol. Derudover beskrives måleredskaber, testprotokol med intervention. Før inklusionen Forsøgspersoner blev fundet fra Vejgård Boldspilklub, samt via opslag på It s Learning (se bilag 1) som er tilknyttet UCN Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø. Forsøgspersonerne I et forsøg på at få en så homogen gruppe testpersoner som muligt, opstilledes følgende kriterier for deltagelse. 22

23 Inklusionskriterier Forsøgspersonerne var unge raske kvinder og mænd. De var minimum 18 år gamle. De skulle mindst have prøvet at vride om på den samme fod to gange i deres liv(23). vedkommende var i stand til give relevant og adækvat informeret samtykke da det er et krav for at deltage i et bachelorforsøg på fysioterapeutuddannelsen på UCN. Eksklusionskriterier Forsøgsdeltagere blev ekskluderet ved screening hvis de havde artroskopiske indgreb i UE, kendte medicinske lidelser eller muskuloskeletale lidelser i underekstremiteten. Personer med psykiske tilstande der ikke tillod deltagelse, samt personer som ikke kunne læse og forstå dansk eller engelsk ekskluderedes også. Hvis testpersonen rørte ved måleapparatet eller underlaget med det modsatte ben under testningen blev det noteret og efterfølgende diskuteret om det datasæt skulle ekskluderes. Kinesio Vi har forinden pilotstudierne deltaget i og bestået Kinesios KT1- og KT2 kursus (se bilag 2). Dette for at kunne anvende Kinesio Tapen korrekt og derved mindske eventuelle bias og fejlkilder under interventionen. Pilotstudier Ud fra pilotstudierne defineredes inklusions- og eksklusionskriterier. Efter gennemgang af det tilgængelige materiale om de to måleredskaber gennemførtes efterfølgende i alt 45 pilottests på otte forskellige raske individer, både med og uden tidligere vridtraumer, fra UCN. Pilotforsøgende blev gennemført med den hensigt at sikre, at hele bachelorgruppen var fortrolig med alle aspekterne af måleredskabernes software og kalibrering. Derudover at forbedre Kinesio Tape-teknikker til interventionen, tilrettelægge selve testenes indhold samt forsøge at identificere og minimere bias og fejlkilder. Planlægning af testfasen og skemalægning af testpersoner blev også udformet i forbindelse med testene. Der blev lavet pilottests på to måleapparater hhv. Metitur Good Balance 300 (GB300) og LABREHAB Pro Balance (Pro Balance) som er beskrevet i afsnittet materiale og testopsætning. Testene bestod etbensstand på måleredskaberne kombineret med forskellige sammensætninger af opgaver og udfordringer for testpersonen: 23

24 - Etbensstand med lukkede øjne og åbne øjne. - Den testede blev bedt om at bevæge foden i medial-lateral retning og anteriorposterior retning. - En enkelt høj lyd blev introduceret under testning. - Testpersonen blev talt til. - Bevægelse i synsfeltet. På Pro Balance blev der derudover testet hvor stor indvirkning det havde på resultatet at flytte BOS en og to centimeter fra midten i hhv. anterior, lateral, posterior og medial retning. Deltagerne blev efterfølgende bedt om mundtligt at tilbagemelde om hvordan de følte det havde påvirket dem. Der blev observeret og taget notater af testere til diskussion efterfølgende. Fælles for næsten alle der deltog i pilotforsøgene var, at når de indtog stilling på et ben på begge måleredskaber, flekterede de let det frie ben ved art. genus og ved art. coxae. Fordi der kunne ske fejl i softwaren eller computeren kunne lukke ned blev det besluttet, at hvis det skete under testning afbrydes testen og der holdes en to minutters pause for at undgå udtrætning og testen startes forfra. Det ville blive noteret og diskuteret efterfølgende om der var basis for at udelukke de pågældende data fra opgaven. Efter to gennemløb af forsøget hvor der dataregistreredes i 30 sekunder på samme ekstremitet rapporterede testperson at udtrætning at kunne mærkes. Det blev på baggrund af dette besluttet at teste i 15 sekunder for at undgå udtrætning af de stabiliserende muskler i underbenet. Fordi udtrætning er en bias tæt forbundet med præstationsstudier,(24) besluttedes det at opvarmningen på vippebræt skulle gennemføres med to bens stand(25). En erfaring var, at det var nemmere for alle deltagere at gennemføre testen på et stabilt underlag end på et bevægeligt underlag. Det besluttedes på baggrund af dette også at testpersonen skulle have en chance for at prøve begge måleinstrumenter med det raske ben for at minimere læring som også er en bias tæt forbundet denne slags studier. Bevægelser i synsfelt var forstyrrende og lyde i lokalet var også distraherende og kunne påvirke resultatet af testen. Computeren var placeret tæt på testpersonen, hvilket gjorde at denne kunne blive forstyrret ved at testeren bevægede musen eller drejede hovedet. Bare det faktum at der sad en person i periferien af synsfeltet kunne have en uforudset effekt på den enkeltes balance og påvirke resultatet. Skillevægge blev derfor at op på hver side af testområdet ved begge måleinstrumenter. 24

25 At stå med helt ekstenderet knæ gør opgaven vanskelig på fast underlag og decideret svær at gennemføre på bevægeligt underlag. Den primære forskel som blev observeret og tilbagemeldt fra deltagerne, var at det bevægelige underlag var med til at underben, ankel og fod skulle arbejde og bevæge sig mere end på fast underlag. GB300 blev valgt som det primære måleredskab for forsøget, da det er et gennemtestet og validt måleredskab. Desuden var der ikke noget primær litteratur tilgængeligt på Pro Balance og det tilgængelige litteratur var fra udviklerne selv. De sidste testgennemløb blev målt til ca. 35 minutter. Der blev derfor skemalagt 45 minutter pr. deltager i testfasen. Blinding Vi blindede testerne ved at fordele opgaverne således, at én havde ansvaret for intervention, én havde ansvaret for informationsformidling til testpersonerne og én havde ansvaret for dataindsamlingen. For ikke at påvirke forsøgspersonerne, havde den dataansvarlige minimal kontakt med testpersonen. Materiale og testopsætning På basis af pilotstudierne blev forsøgsopsætningen på følgende måde. Hovedparten af testpersonens synsfelt blindedes af, i et forsøg på at minimere eventuelle fejlkilder under dataoptagelsen. Computeren til dataoptagelsen var placeret umiddelbart til venstre for testpersonen. Der blev sat skillevægge op på hver side af testområdet ved begge måleinstrumenter. Det var hensigten at skabe et så lydløst miljø under testen som muligt. Eventuelle nys, host eller andet blev registreret og det blev diskuteret efterfølgende om det var grund til eksklusion af data. Der blev sat et kryds op på væggen i en højde af 175 cm fra gulvet som testpersonen blev instrueret i at fokusere på under testning. 25

26 Billede 1: testopsætning for GB300 Good Balance 300 Metitur system. Systemet består af en trekantet balanceplatform der er forbundet til en computer som bruger Good Balance 300 softwaren udviklet af Metitur, Jyväskylä, Finland. Softwaren er leveret fra fabrikanten. En rutinekalibrering som havde til formål at definere de tre hjørner af balanceplatformen med en ti kilos vægt i overensstemmelse med instruktionsmanualen blev gennemført ved starten af hver testdag og ved genstart af systemet. Når Den blev kalibreret skulle den stå i vatter. Systemet registrerer COPs bevægelse på x- og y-aksen. Der er placeret et gelænder foran testpersonen som kan gribes til hvis personen er ved at falde. Der er en fast og stabil understøttelsesflade. Det er underordnet hvor på måleredskabet foden placeres, dataværdierne forblev de samme. 26

27 Billede 2: testopsætning for Pro Balance Pro Balance Billede 3 LabRehab Pro Balance Pro Balance tester balancen på en fast base of support med et bevægeligt underlag. Pro balance har justerbare håndtag under bunden som sætter sværhedsgraden. Det vil sige hvor mange grader standfladen på den bevægelige overflade kan bevæge sig samt hvor meget 27

28 modstand der er mod bevægelsen. For at finde det optimale niveau at indstille Pro Balance på, blev den tilgængelige litteratur gennemgået. Udviklerne foreskriver, at ud af fire sværhedsgrader, hvor et er det nemmeste og fire det sværeste, er niveau tre der hvor opgaven er tilstrækkeligt udfordrende for anklen og balancen til at skelne mellem stabile og instabile ankler (26). Producenterne påstår at den måler det de kalder ankelforskydning (ankle displacement) og hældning i retninger (tilt direction). Produktet er et kombineret trænings- og diagnostisk værktøj til en objektiv vurdering af en patients balance(27). BOS er fast og understøttelsesfladen er bevægelig, derfor er det en større udfordring for testpersonen at holde balancen på ét ben sammenlignet med det stabile underlag. Testpersonen står frit og uden håndtag at gribe til ved overbalance. Etiske overvejelser Ved ankomst til UCN informeres forsøgspersonen om forsøget samt forsøgspersoners rettigheder ved videnskabelige forsøg. Vi sikrede at forsøgspersonen opfyldte kriterierne for deltagelse ved en screeningssamtale og her informeredes forsøgspersonen mundtligt om forsøgets formål og procedurer. Samtykkeerklæring (se bilag 3) og deltagerinformation blev gennemgået med forsøgspersonen. Denne blev informeret om, at alle informationer og resultater behandles anonymt, og at alle, der kommer til at beskæftige sig med opgaven er underlagt tavshedspligt. Yderligere at deltageren til enhver tid kunne trække sig ud af forsøget. Alle fotografier blev set og godkendt af testpersonerne. Derefter underskrev forsøgspersonen informeret samtykke. Forsøgsprotokol Forsøgspersonen blev bedt om at angive hvilket ben der havde været udsat for et inversionstraume (se bilag testscreening 4). Forsøgspersonen blev bedt om at tage sko og strømper af og blev vist ind til en briks, hvor den passive bevægelighed af den afficerede ankel testedes med hhv. anterior drawer test og ligament stress test.(27) Opvarmningen bestod af 1 minut stående med begge ben på et rundt vippebræt. Det havde til hensigt at stimulere proprioceptorer samt give afferente impulser, øge deltagerens fokus og den neuromotiske kontrol til en statisk balanceopgave. 28

29 Herefter blev testpersonen introduceret til de to måleredskaber og fik et prøveforsøg, af 15 sekunders varighed, på den raske ekstremitet for at minimere risikoen for udtrætning. Samtidigt kunne det vurderes om testpersonen kunne gennemføre testen uden at røre ved underlaget med den fod som var løftet op. Screener palperede os naviculare på den afficerede fod og angav placeringen af os naviculare til testpersonen som værende ca. midten af foden og det sted som skulle placeres på hhv. tape krydset på GB300 og på møtrikken på Pro Balance som var midtpunktet. På Pro Balance var der placeret en blå pil som indikerede retningen for foden og som var rettet mod markeringen på væggen. Test 1 Forsøgspersonen blev vist hen til det første måleredskab GB300. Tester markerede til screener at han var klar til dataregistrering. Screener palperede os naviculare på den afficerede fod og angav fodens placering. Screener bedte testperson om at stille sig op på måleredskabet på testbenet, kigge lige frem på et kryds placeret på væggen og finde balancen. Når testpersonen indikerede at have fundet balancen, annoncerede screeneren at testen startede fem sekunder efter. Han talte ned fra fem til nul og sagde at testen begyndtes. Der blev foretaget en dataregistrering på 15 sekunder. Forsøgspersonen fik to minutters pause og blev herefter vist til det andet måleredskab, Pro Balance. Tester markerede til screener at han var klar til dataregistrering. Screener palperede os naviculare på den afficerede fod og angav fodens placering. Screener bedte testperson om at stille sig op på måleredskabet på testbenet, kigge lige frem på et kryds placeret på væggen og give besked når han havde fundet balancen. Tester annoncerede at testen startede om fem sekunder, han talte ned fra fem til nul og sagde at testen begyndte. Der blev foretaget en dataregistrering på 15 sekunder. Interventionen Området hvor tapen skulle placeres blev barberet hvis det var nødvendigt og testpersonen indvilgede i det. Der blev påført kinesiotape på udvalgte strukturer. 29

30 M. peroneus longus fik anlagt sort tape (se billede 4) med en faciliterende Kinesio Tape muskelteknik. Det vil sige, at tapen påføres vævet i proximal-distal retning med procent stræk på Kinesio Tapen og stræk på vævet jf. manual. (4) Lig. talufibulare ant. og lig. calcaneofibulare fik anlagt pink tape (se billede 4) med en kinesiotape ligamentteknik. Det vil sige at tapen har 100 procent stræk uden stræk på vævet jf. Manual(4). Efter tapening testedes den afficerede ankel igen for at sikre, at der ikke var begrænset passiv bevægelighed pga. tapen(28). En 3 cm bred tape blev anvendt til den faciliterende muskelteknik for at give de bedste betingelser for de ligamentteknikker som blev brugt på foden. Det var muligt fordi muskeltværsnittet på m. peroneus ikke er så stort. Det blev gjort på baggrund af at tapen nemmere slipper tape end den slipper hud, samt at Kinesio Tape manualen foreskriver ikke at slutte en tapening oven på anden tape. Der blev anvendt en tapebredde på 2,5 cm på ligamentteknikkerne jf. manual(4). Der er standardiserede strækprocenter fra skaberne af Kinesio Tape. Vi har valgt at standardisere strækket af Kinesio Tapen på 25 procent til den muskelfaciliterende peroneus-tapening. Der er standardiserede terapeutiske stræk til denne teknik på mellem 15 procent og 35 procent (se teoriafsnit), og derved sikredes det at ramme inden for de valgte parametre for tapeningen. For at finde det korrekte stræk til Kinesio Tapen, som er sat til 25 procent +/- 5 mm, laves der en markering af overkanten af caput fibula og overkanten af laterale maleol. Afstanden mellem de to punkter måles med centimetermål og registreres. Til at regne de 25 procent stræk på Kinesio Tapen til den muskelfaciliterende teknik ud(4), ganges den målte afstand med 1,25. Herefter lægges vævet på stræk og der laves en markering mere. 30

31 Billede 4: anlagt Kinesio Tex Tape, tv. liggende, th. stående På billede 4 ses anlagt tape, jævnfør Kinesio Tex Tape-manualen. Sort tape dækker m. peroneus longus og er lagt faciliterende. Pink tape er placeret over lig. talofibularis og lig. calcaneofibrolaris og er anlagt i forhold til Kinesios ligamentteknikker. Test 2 Forsøgspersonen blev vist til det første måleredskab, GB300. Tester markerede til screener at han var klar til dataregistrering. Screener palperede os naviculare på den afficerede fod og angav fodens placering. Screener bedte testperson om at stille sig op på måleredskabet på testbenet, kigge lige frem på et kryds placeret på væggen og finde balancen. Når testpersonen indikerede at have fundet balancen, annoncerede screeneren at testen startede fem sekunder efter. Han talte ned fra fem til nul og sagde at testen begyndte. Der blev foretaget en dataregistrering på 15 sekunder. Forsøgspersonen fik to minutters pause og blev herefter vist til det andet måleredskab Pro Balance. Tester markerede til screener at han var klar til dataregistrering. Screener palperede os naviculare på den afficerede fod og angav fodens placering. Screener bedte testperson om at stille sig op på måleredskabet på testbenet, kigge lige frem på et kryds placeret 31

32 på væggen og give besked når han havde fundet balancen. Tester annoncerede at testen startede fem sekunder efter. Han talte ned fra fem til nul og sagde at testen begyndtes. Der blev foretaget en dataregistrering på 15 sekunder. Forsøgspersonen fik af vide testen var slut og blev vist ud af testlokalet. Statistisk metode Den statistiske databearbejdning er foretaget i Microsoft Excel 2007 og IBM SPSS statistics v Signifikansniveauet fastsættes til P 0,05 (fem procent), hvilket er det hyppigst anvendte. Ved et signifikant resultat, vil sandsynligheden for at forskellen mellem de to tests skyldes en tilfældighed være 5 procent og forskellen kan dermed med god sandsynlighed tilskrives behandlingseffekten. Hvis P 0,001 er forskellen højsignifikant. Signifikansniveauet kommer til udtryk i et tal mellem 0-1, og bliver defineret som p-værdien. P-værdien siger noget om sandsynligheden en forskel mellem eksempelvis test 1 og test 2 er opstået ved en tilfældighed. Til testningen inkluderedes 27 personer (14M, 13K) som alle levede op til inklusionskriterierne. Efter testning blev én ekskluderet pga. ikke brugbar data. det endte op med en testgruppe på 26 personer (13M, 13K). Deskriptiv statistik Patientkarakteristika anvendt til deskriptiv statistik er data som højde, vægt, alder og hvilken fod distorsionerne har været på. I deskriptiv statistik beskrives stikprøven i form af middelværdien og standarddeviationen (SD). Middelværdien viser en central tendens i datasættet, hvor SD anvendes til at vise fordelingsbredden. Gennemsnit Alder år Køn Højde cm Vægt kg Fod 23,84 13 Mænd 13 kvinder 175,73 74,2 14 H 12 V 32

33 Prædiktiv statistik Prædiktiv statistik anvendes hvor sammenligninger af model og virkeligheden skal finde sted. Ved at kombinere den observerede fordeling i stikprøverne, kan man sige noget om populationen, ud fra stikprøven. De registrerede data er kvantitative data, som skal bearbejdes efter ratio-interval-skala, da de to test skal rangordnes og de to test indbyrdes ligeværdighed skal fastslås, og fordi vores data alle har en fast måleenhed. Vores primære effektmål målt på GB300 er: Mean X speed, Mean Y speed, Velocity moment og Extent in X direction. Alle data er bearbejdet på ratio-interval skala. Der er også effektmål målt på Pro Balance som er: Mean Medial-Lateral velocity og Mean Anterior-Posterior velocity. (29) Observationen der ønskes undersøgt for signifikant forskel grupperne imellem, er formuleret i H 0 nedenfor: - H 0 : Kinesio Tape har ingen effekt på balancen for personer med mere end 2 inversions traumer. Herunder har vi vores fire variabler på GB300: - V 1 = Mean X speed. Den gennemsnitlige hastighed COP bevæger sig på x-aksen, altså medial-lateral retning i mm/s. - V 2 = Mean Y speed. Den gennemsnitlige hastighed COP bevæger sig på y-aksen, altså anterior-posterior retning i mm/s. - V 3 = Velocity moment. Det gennemsnitlige areal, udregnet fra COPs udsving på x- aksen og på y-aksen, i mm 2 /sek - V 4 = Extent in X direction. Hvor langt COP har bevæget sig i medial-lateral retning angivet i mm. Disse fire målinger er lavet på afficeret ben ved test og re-test efter interventionen, hvilket i alt giver otte primære variabler. Vi har tre effektmål på Pro Balance. Herunder vores tre variabler: - V 1 =Mean Medial-Lateral velocity. anklens gennemsnitlige hastighed når den bevæger sig i medial-lateral retning angivet i grader pr. m/s. 33

34 - V 2 =Mean Anterior-Posterior velocity. Den gennemsnitlige hastighed anklen har når den bevæger sig i anterior-posterior retning angivet i grader pr. m/s. - V 3 =Max Lateral degree. Det maximale laterale bevægeudslag i anklen målt i grader. Validitet og Reliabilitet I de følgende afsnit præsenteres først vores grundlæggende forståelse og definitioner af begreberne validitet og reliabilitet. Validitets- og reliabilitetsbegreberne danner grundlaget for mange af overvejelserne forbundet med projektets metode og testudviklingen. Reliabilitet Reliabilitetsbegrebet omhandler pålideligheden ved flere målinger på samme måleredskab. Høj reliabilitet forudsættes at få den samme måling ved to eller flere målinger. I praksis er det imidlertid næppe muligt med de fleste måleredskaber, så reliabiliteten bliver derfor ofte brugt om variation inden for en acceptabel ramme.(24) Validitet og reliabilitet er tæt forbundet. Høj validitet forudsætter høj reliabilitet. Det er dog muligt at have en test med høj reliabilitet og ingen validitet. Denne ville være reproducerbar men vil ikke sige noget om det der faktisk ønskes at blive testet på. Derfor vil de resultater være uanvendelige til at konkludere noget ud fra. Man søger derfor at der er høj reliabilitet og validitet samtidig, da det her formodes at nærme sig det sande resultat hver gang(24). Reliabilitet kan videre inddeles i: - Intertester reliabilitet: Hvorvidt to eller flere testere får samme resultat ved udførelsen af samme test med samme testperson. - Intratester reliabilitet: Hvorvidt samme tester får samme resultat ved gentagen udførelse af en test med samme testperson. - Test-retest reliabilitet: Hvorvidt samme resultat kan opnås ved gentagne målinger - Interday reliabilitet: Hvorvidt samme resultat kan opnås ved samme test med en eller flere dage imellem. - Intraday reliabilitet: Hvorvidt samme resultat kan opnås ved samme test inden for den samme dag.(24) Validitet Validitet betyder overordnet gyldighed og kan defineres som graden, hvormed en måling 34

35 måler det, som den har til formål at måle. Det vil sige, at det er et udtryk for i hvor høj grad, at en måling er korrekt og uden bias. Det er foreslået at de engelske validitetsbetegnelser anvendes(30). En stor del af den eksisterende litteratur om test og målemetoder er på engelsk, og der ses en tendens til, at validitetsbegreberne oversættes forskelligt i danske tekster, hvilket en årsag til begrebsforvirring. Construct validity oversættes både med konstruktionsvaliditet og begrebsvaliditet (31). Validitet kan overordnet udspecificeres i fire grupper: - Face validity: I hvilket omfang en test ser ud til at måle på det, som den er beregnet til at måle. Altså om det er realistisk, at målingsmetoden siger noget om det, gerne vil vides noget om. - Content validity: Om målemetoden indeholder elementer, der reelt set har indflydelse på eller forbindelse med det, vi gerne vil måle på. - Criterion validity: Denne har typisk underinddelinger. 1 Om der i høj grad er tale om sammenlignelige resultater fra to forskellige test, der naturligvis måler på det samme. Det er indlysende, at den gamle test skal have en acceptabel grad af validitet eller, i det omfang som er muligt, er gold standard. (Concurrent validity) 2 Om der ud fra testen med høj sandsynlighed kan siges noget om udfald i fremtiden. F. eks. om man ud fra en balancemåling kan sige noget om fremtidig risiko for fald eller skade. (Predictive validity) 3 I hvor høj grad et måleredskab henviser til en hensigtsmæssig behandling ligesom, at præcise diagnostiske tests siger noget om, hvilken intervention en patient skal have. (Prescriptive validity) - Construct validity: Om den viden vi har, i form af teori og empiri, hænger sammen med det outcome measure måleredskabet bringer.(24) Inden for rammerne af et givent studie tales der endvidere om intern og ekstern validitet. - Intern validitet: Kvaliteten af resultatet, altså om hvorvidt bias og tilfældige fejl har betydning. Bias er defineret som systematiske fejl i undersøgelsen, der peger resultatet i enten positiv eller negativ retning(24,31). 35

36 - Ekstern validitet: Hvordan passer resultaterne med hvad andre hidtil har konkluderet og i hvilket omfang resultaterne kan bruges, altså testgruppens. 36

37 Videnskabsteori: Videnskabens klassiske tredeling mellem natur-, human- og samfundsvidenskab samles i en tværvidenskab inden for sundhedsvidenskaben(25). Det betyder, at vi generelt, i vores arbejde som fysioterapeuter, bekender os til et positivistisk videnssyn, som tesen om enhedsvidenskab lægger op til(11). Der er derfor ikke en given videnskabsteoretisk position at arbejde ud fra som fysioterapeut, det afhænger snarer af den konkrete undersøgelse(24). I denne opgave er der arbejdet overvejende naturvidenskabeligt og positivistisk, hvor vi ved hjælp af måleredskaberne GB300 og Pro Balance registrerer og forsøger at beregne og kvantificere noget subjektivt. For det er op til enhver forsker at definere metode og variabler. Sagt med andre ord er de målinger, resultater og konklusioner vi ender med at have, et forsøg på at kvantificere et udpluk af de mange mekanismer der er i spil for at en person kan holde balancen. I undersøgelsen vil der frembringes data ved at måle og beregne. Til dette er der som før nævnt, brugt GB300 og Pro Balance. Uanset hvor grundig undersøgelsen og test er, kan der stadig ikke konkluderes, at der er fundet sand viden. Der er altid risiko for, at den enkelte undersøgelse er behæftet med fejl. For at viden kan betegnes som sand, må den kunne efterprøves og verificeres af andre forskere, som med samme metode skal kunne reproducere det samme resultat. Først her kan der eventuelt tales om sand viden Den eneste måde hvorpå der kan skabes endegyldigt objektivitet, er ved at lave gentagne studier, der når til samme resultater, og som kan stå uimodsagt(24). Verificerbarhed er en forudsætning for objektivitet. Objektivitet er nært forbundet med målbarhed, analyse og syntese. Analyse er en nøje bestemmelse eller opløsning af noget, hvor man skiller noget ad for at se hvordan det hænger sammen mens syntese er at sammenfatte eller forbinde, eksempelvis et forsøg om ankeltapening med klinisk relevans. Her bruges analyse til at finde ud af om metode og resultat kan sige noget om de opstillede hypoteser. Epistemologi handler om, hvad der er sand viden (episteme). I forsøget på at frembringe sand viden, i denne undersøgelse, kunne der have været gået ad to grundlæggende epistemologiske retninger, nemlig empirismen der mener, at sikker viden går gennem erfaring og rationalismen, der mener at sikker viden går gennem vores fornuft(24). 37

38 Resultater Resultatafsnittet baseres på persondata, resultater og målinger der er relevante for dette projekt. Den statistiske databearbejdning som er beskrevet under Metode, er foretaget i Microsoft Excel 2007 og IBM SPSS statistics v Resultaterne Rådata med alle fundne resultater er vedlagt i bilag 6 og 7. GB300 Herunder i tabel 1, er middelværdi, minimum- og maksimumværdi samt SD angivet ud fra rådata i bilag 6. Test 1 Test 2 Mean X speed mm/s Mean X speed mm/s Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 24, ,6 21, ,8 (8,7147) 48,4 (6,2743) 40,2 Mean Y speed mm/s Mean Y speed mm/s Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 20, ,8077 8,2 (11,1506) 51,6 (7,5266) 48,5 Velocity moment mm 2 /s Velocity moment mm 2 /s Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 105, ,9 80, ,7 (93,8524) 491,6 (57, ,1 Extent i X direction mm. Extent in X direction mm. 38

39 Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 371, ,1 320, ,2 (130, ,9 (93,9109) Tabel 1 601,8 I tabel 1 er de i fire variabler overskueligt opstillet, for at vise forskellen mellem test 1 og test 2. I tabellen ses, at gennemsnitsværdierne bliver mindre på alle variabler ved test 2. SD falder på alle fire variabler. Eksempel. Ved test 1 er Mean X Speed=24,8192 mm/s, ved test 2 er Mean X Speed=21,3538. Her ses et fald af den gennemsnitlige hastighed på 3,4654 mm/s. SD=8,7147 ved test 1, hvilket antyder at 95 procent af målingerne ligger mellem 16,1045 og 33,5339. Holdt op mod at SD=6,2743 fra test 2 ligger mellem 15,0795 og 27,6281. Afvigelsen fra middelværdien falder. Normalfordeling på GB300 Ud fra tommelfingerreglen om at populationen skal være 30 før man kan antage at fordelingen er approksimativt normalfordelt, kan det konkluderes at populationen ikke er approksimalt normalfordelt. Vi har lavet et Q-Q plot (figur 2) og et histogram (figur 3) på alle variabler for at finde ud af om de er normalt fordelt. 39

40 - Q-Q plot og histogram er vist for Extent in X direction: Figur 2 På figur 2 ses et Q-Q plot for Extent of X Directions difference. Denne figur er med til at understøtte at resultaterne er normalfordelte. For at finde ud af hvilken test der skal bruges for at kunne konkludere på optaget data er brugbart. På figur 2 kan det ses at vores data er tilnærmelsesvis normalfordelte. Dette gør at der skal bruges en parret t-test. 40

41 Frequency Histogram -5,7-1,88 1,94 5,76 9,58 More Bin Frequency Figur 3 Figur 3 viser dataene stillet op i et histogram, og det kan ses at de ligesom i Q-Q plottet er normalfordelte, idet de danner en klokkeform. Dette understøtter valget i anvendelsen af en parret t-test for at fastslå vores signifikansniveau. Ud fra et Q-Q plot kan det ses, at målingerne ligger tilnærmelsesvis omkring en ret linje, og at histogrammet har klokkeformen. Dermed er vores data normalfordelte, hvormed vi ved hvilken statistisk metode, der skal anvendes i den fortsatte analyse. Parret t-test GB300 Da resultaterne fra Pro Balance er fordelt på en ratio-interval-skala, for at kunne sige noget om sammenligningen af vores resultater før og efter interventionen, er der foretaget en parret t-test hvor signifikansniveauet kan findes. Signifikansniveauet fortæller hvor meget differencen mellem før og efter interventionen afviger fra 0. Ud fra vores hypotesetest finder vi ved hjælp af p-værdien ud af om forskellen på test 1 og test 2 er statistisk signifikant. Hvis ikke det er tilfældet vil P 0,05. 41

42 Gennemsnitlig forskel SD for middelværdien t-værdi P-værdi (2- tailed) Mean X speed test 1 Mean X speed test 2 Mean Y speed test 1 Mean Y speed test 2 Velocity moment test 1 Velocity moment test 2 Extent in X direction test 1 Extent in X direction test 2 3,4654 2,4504 3,3095 0,0028 3,0308 2,1431 1,8406 0,078 24, ,3024 2,3523 0, , ,6090 3,2982 0,0029 Tabel 2 I tabel 2 er p-værdierne for de fire variabler. Her kan det ses at tre ud af fire variabler har P 0,05. Dette betyder at forskellen på data i test 1 og test 2 er statistisk signifikant og H 0 forkastes. Mean Y Speeds p-værdi er ikke statistisk signifikant, da P 0,05. 42

43 Figur 4 Konfidensintervallet på gennemsnittet falder ved re-test. Det ses også at spredningen fra gennemsnittet er mindre ved re-testen, hvilket kommer til udtryk i en mindre SE ved re-testen. SE kan findes i bilag 6. 43

44 Pro Balance I tabel 5 er middelværdi, minimum- og maksimum værdi og SD angivet ud fra rådata i bilag 7. Test 1 Test 2 Med-Lat Velocity deg/ms Med-Lat velocity deg/ms Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 13,6106 4,46 9,2062 4,04 (7,0792) 27,59 (3,9694) 17,92 Ant-Post velocity test 1 deg/ms Ant-Post velocity test 2 deg/ms Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 7,7107 3,4 9,9170 3,34 (3,1993) 13,55 (4,5749) 25,76 Samlet_Lat_Deg. Samlet_Lat_Deg. Mean Min. Mean Min. (SD) Max. (SD) Max. 4,8660 1,85 4,0017 0,54 (2,1519) 8,68 (1,7960) 7,74 Tabel 3 I tabel 5 er de i fire variabler overskueligt opstillet for at vise forskellen mellem test 1 og test 2. I tabellen ses, at gennemsnitsværdierne bliver mindre på variablerne relateret til x-aksen ved test 2. SD falder på alle variabler relateret til x-aksen, dog stiger middelværdien og SD ved variablen relateret til y-aksen. Ud fra disse variabler ses det en forskel på test 1 og test 2, hvilket kan sige noget om de opstillede hypoteser. Normalfordeling Pro balance Ud fra tommelfingerreglen om at stikprøvestørrelsen skal være 30 før man kan antage at fordelingen er approksimativt normalfordelt, kan vi konkludere at vores population ikke er approksimalt normalfordelt. 44

45 Vi har lavet et Q-Q plot (figur 5) og et histogram (figur 6) på alle vores variabler, for at finde ud af om tallene er normalt fordelt. - Q-Q plot og histogram er vist for samlet Lateral_Max_Deg: Figur 5 På figur 5 ses et Q-Q plot for Lateral_Max_Deg. Denne figur er med til at understøtte, at resultaterne er tilnærmelsesvis normalfordelte. Det bruges til at finde ud af hvilken test vi skal bruge for at kunne konkludere vores data er brugbart. På figur 5 kan det ses at vores data er tilnærmelsesvis normalfordelte. Dette betyder at der skal bruges en parret t-test. 45

46 Frequency 14 Histogram Frequency 0 Bin Figur 6 Figur 6 viser dataene stillet op i et histogram og det kan ses at de er tilnærmelsesvis normalfordelte, idet de danner en klokkeform i histogrammet. Dette understøtter anvendelsen af en parret t-test for at fastslå signifikansniveauet. Ud fra - plot kan det ses, at målingerne ligger tilnærmelsesvis omkring en ret lin e, og at histogrammet har tilnærmelsesvis klokkeformen. Dermed er data normalfordelte, hvormed vi ved hvilken statistisk metode, der skal anvendes i den fortsatte analyse. Parret T-test Pro Balance Da resultaterne fra Pro Balance er fordelt på en ratio-interval-skala, for at kunne sige noget om sammenligningen af vores resultater før og efter interventionen, er der foretaget en parret t-test hvor signifikansniveauet kan findes. Signifikansniveauet fortæller hvor meget differencen mellem før og efter interventionen afviger fra 0. Ud fra vores hypotesetest finder vi ved hjælp af p-værdien ud af om forskellen på test 1 og test 2 er statistisk signifikant. Hvis ikke det er tilfældet vil P 0,05. 46

47 Gennemsnitlig forskel i deg/ms SD for middelværdien t-værdi P-værdi (2- tailed) Med-Lat velocity test 1 Med-Lat velocity test 2 Ant-Post velocity test 1 Ant-Post velocity test 2 Samlet Lat Deg. test 1 Samlet Lat Deg. test 2 4,4045 3,1144 4,6190 0,0001 2,2063 1,5601 3,0439 0,005 0,8644 0,6111 2,5642 0,016 Tabel 4 I tabel 2, er p-værdier for de fire variabler angivet. Her kan det ses at tre ud af tre variabler angiver p-værdi 0,05. Dette betyder at forskellen på test 1 og test 2 er statistisk signifikant og H 0 forkastes. Figur 7 47

48 Konfidensintervallet på gennemsnittet falder ved re-test. Det ses også at spredningen fra gennemsnittet er mindre ved re-testen, hvilket kommer til udtryk i en mindre SE ved re-testen. SE kan findes i bilag Metodediskussion I følgende afsnit vil vi diskutere anvendt metode, intervention, måleredskaber og blinding ud fra den udvalgte primære litteratur samt Kinesios egne hypoteser. Derudover diskuteres bias, randomisering og placebo. Intervention Metoden til interventionsdelen som er beskrevet i metodeafsnittet blev standardiseret mest muligt. Aftegninger på udvalgte strukturer, opmåling og udregning af procentvis stræk på tapen udført af den samme behandler synes at være den optimale måde, hvorpå vi kunne sikre en intervention der opfyldte de standarder Kinesio Tape foreskriver. Måleredskaber Valg af tests Et af de kritikpunkter der er fremsat over for en lang række af tidligere tests af instabile ankler er, at de ikke indeholder et dynamisk element, fordi vridtraumer oftest opstår i dynamiske situationer. Derfor må dynamiske tests rent teoretisk være mest passende(15,32). Vi mener, at balancemålinger i en tilpas udfordrende statisk balancetest også kan give et udtryk for de posturalt stabiliserende systemers evner. Da en mere dynamisk test potentielt kan give større belastning på de posturalt stabiliserende systemer, som den leddene udsættes for i hverdagen, er det relevant at teste flere aspekter af balancen. Emery(15) og Hrysomallis(33) omtaler test med fast BOS på usikkert underlag som værende dynamiske. Pro Balance giver en mere dynamisk udfordring for ankelleddet og differentierer sig derfor fra statiske balancemålinger på stabilt underlag som ved Good Balance GB300. Det giver et mere nuanceret billede af den interventionseffekt vi har fremlagt i vores hypoteser. Mere dynamiske test der involverer hop eller andre opgaver blev fravalgt på det grundlag af at studier har fundet dårlig reliabilitet af testene da tests af denne slags er vanskelige at standardisere(15,33). Dynamiske test relaterer sig potentielt mere til proprioception(33) og er derfor et valgt til dette forsøg, da en del af teorien om Kinesio Tapens effekt går på en forbedring af proprioceptionen. 48

49 I dette studie kan det diskuteres hvor høj Concurrent Validity der kan være tale om, da opgavens betingelser ændrer sig fra fast BOS og stabilt underlag på GB300 til fast BOS med bevægeligt underlag på Pro Balance. De to måleinstrumenter måler heller ikke efter de samme parametre. GB300 måler på hastigheden af COPs bevægelser over x- og y-aksen i mm/s, hvor Pro Balance måler hastigheden af anklens bevægelser fra neutralstilling i grader/ms. Vi mener derfor ikke, at det er muligt at lave en direkte sammenligning af resultaterne. Et argument for at bruge mere end et måleredskab er, at projektet gør forsøg på at sige noget om ændringer i COPs bevægelser, men samtidigt sige noget om påvirkninger isoleret omkring ankelleddets bevægelser. For at skabe så bredt og differentieret billede af om Kinesio Tapeningen har haft en effekt valgte vi på trods, af den tvivlsomme validitet af Pro Balance, at bruge begge måleinstrumenter og derved få bedre Face Validity. Kun at teste på en stabil overflade med fast underlag ville potentielt ikke udfordre testpersonens balance nok til at anklen skulle kompensere så COM blev indenfor LOS. At gøre opgaven tilpas udfordrende kan have haft den effekt at overekstremiteterne, ryggen eller hoften har kompenseret mere, end ved en mindre krævende opgave. Det at bestemme hvilke parametre der kan skrues på i forhold til at standardisere metoden uden at påvirke resultatet uhensigtsmæssigt er ret indefinit. Der er i litteraturen mange forskellige tiltag og at gennemføre pilotstudier gav mulighed for at teste nogle af disse. På GB300 gav pilotstudierne os en mulighed for at sammenligne det, der stod i instruktionsmaterialet med det, som testens værdier viste på rapporten. Ud af 21 værdier GB300 rapporterer, er Velocity Moment kombineret med Mean X-Speed og Mean Y-Speed, de tre parametre GB300, anvender til at producere et Overall Performance Index (OPI) som angives i point (se bilag). Vi er interesserede i at se på forandringer i balancen ved etbensstand, men hvilke forhold der har ændret sig fortæller OPI alene ikke noget om. I stedet for tage udgangspunkt i OPI har vi valgt at tage de enkelte værdier separat samt inkludere Extent in X-Direction. Vi har i overensstemmelse med de opstillede hypoteser formodning om at COPs udsving i medial-lateral retningen ændrer sig, og bevægeudslag i ankelleddet i medial-lateral retningen også ændrer sig. derfor mener vi, at de værdier der relaterer sig til x-aksen er relevante at analysere for at blive i stand til at sige noget effekten af Kinesio Tapen. Det kan diskuteres hvorvidt COP er et sandt udtryk for ændringer relateret udelukkende til anklen. Balancen målt på COPs bevægelser kan siges mere at være et udtryk for de overordnede balancesystemers samspil. Det er sandsynligt at ændringer i 49

50 bevægeudslaget over ankelleddet målt i grader pr. m/s giver et mere ledspecifikt billede af effekten interventionen har haft. Der er en del primærlitteratur på GB300, indeholdende forskelligartede forsøg med apparatet(34,35,36,37,38,39), samt en udførlig manual, hvilket i vores optik GB300 til et mere validt måleredskab. Den interne validitet afhænger meget af den anvendte metode når GB300 anvendes. GB300 har høj ekstern validitet, da det er nemt at reproducere andres forsøg og få lignende resultater. Derudover vurderes det at reliabiliteten er høj fordi det er nemt at genskabe målinger gang på gang. Det er derfor vi har valgt GB300 som det primære måleredskab. Apparatet måler som nævnt ud fra parametre relateret til COPs bevægelser på x og y aksen. På Pro Balance gav pilotforsøgende en generel indsigt hvilke værdier apparatet målte på. Der var meget sparsom information i form af manual eller lignende til måleapparatet, hvilket satte spørgsmålstegn ved validiteten og reliabiliteten. Der var samtidigt lav evidens for Pro Balance og derfor lav ekstern validitet. Det var dog ikke svært at genskabe de samme resultater ved at anvende samme metode som tyder på en acceptabel intern validitet. Dog så vi en mulighed for at lave en mere dynamisk testsituation, hvor bevægelser af ankelleddet i inversion isoleret kunne måles på eksempelvis samlet lateral degree. Fremgangsmåden mht. at validere Pro Balance mest muligt ved eksempelvis, at flytte BOS i alle bevægeretninger og vurdere resultaterne eller bevidst bevæge ankelleddet under testning i udvalgte retninger, danner basis for inddragelse af data optaget med måleredskabet. Det gav som minimum en indikation af reliabiliteten. For at optimere metoden ville et mere omfattende reliabilitetsstudie have dannet et mere solidt grundlag for konklusioner baseret på de data måleapparatet leverer. Randomisering: Systematiske fejl er specielt almindelige i præstationstest(24). Da der ikke blev randomiseret hvilket måleredskab der skulle testes på først, kan det have givet anledning til læring og kan derfor have påvirket resultatet. Det blev i dette studie dog valgt ikke at randomisere hvilket måleredskab, der skulle testes på først med den begrundelse, at der foreligger meget sparsom evidens på Pro Balance og den evidens der er tilgængelig er hovedsageligt produceret af firmaet bag måleredskabet. Det blev ikke randomiseret om intervention skete ved første eller anden test. Det kan her være et argument, at skaberne af Kinesio Tape påstår at der er en residualeffekt af tapen efter den er fjernet(4), hvilket også ville kunne påvirke resultaterne på en uventet måde. Der kunne her, for at gøre en randomisering mulig, have været inkluderet en 50

51 kontrolgruppe som ikke modtog behandling og/eller fik en placebo tapening. Ydermere kunne vi have testet den samme deltager over flere dage. Vi kunne have instrueret deltagerne i hvordan de kunne indtage stillingen under etbensstand. En standardisering af håndplacering er brugt i andre forsøg, eksempelvis at krydse armene over brystet (26,40), andre igen at holde hænderne på hoften (41). Det var i litteraturen svært at finde evidens for bedste måde at standardisere, hvordan man står på et ben. Ved afprøvning af forskellige stillinger i pilotforsøgene, og efterfølgende diskussion, blev vi enige om at give så få og simple instrukser til forsøgspersonerne som muligt. Bevægestrategier er individuelle hos alle mennesker, så at lave en korrektion kan have uventet indvirkning på den posturale kontrol. For at kontrollere om målemetoden måler det den skal, kan man ændre førnævnte parametre, da stillingsændringer i ryg og hofte eller bevægelser af armene kan kompensere for ankelinstabilitet. Læringseffekt: (11) Der vil altid være en form for læringseffekt, da man hurtigt kan adaptere til omgivelsernes ændringer. I dette tilfælde at stå på et ben i 15 sekunder. Da ingen af vores medier havde andre former for skader, her tænkt skader på CNS, finder forsøgspersoner hurtigt den bedste måde at stå mest stabilt på. Læringseffekten kan dog ikke opveje dårlig proprioception i og omkring leddet. Derfor er der mindre sandsynlighed for at læringseffekt har haft den store indvirkning på vores data. Der vil dog altid være en mulighed for at det har spillet en rolle. Læringseffekten anses for at være en bias. Kendskab til måleredskaber: Hvis testpersonen tidligere har haft kendskab til Metitur GB300 kan det ikke udelukkes det kan have en indvirkning på resultaterne. Dette tænkes også i forhold til læringseffekt. Dog kan det på forhånd forventes at alle har prøvet at stå på et ben, én eller flere gange i løbet af deres liv. Derfor menes det ikke at kendskab til måleredskaberne har haft en effekt på hvordan mediet klarer opgaven. Kendskab til Kinesio Tex Tape: Har testpersonen tidligere haft erfaring med Kinesio Tape, er der en sandsynlighed for at testpersonen er påvirket af disse erfaringer, hvilket kan påvirke data fra testene. 51

52 Placebo Placebo er relevant når man skal diskutere Kinesio Tape. For hvad er det der virker når der anlægges en elastisk tape, der ikke virker fikserende, eftersom tapen i sig selv er eftergivelig? Den frie bevægelighed er en af de positive egenskaber producenten lægger vægt på. Et aspekt der ikke må undervurderes er testpersonens holdning og tro på at interventionen har haft en effekt og at den virker. Det at mediet selv tænker det har en virkning, kan også gøre at der er bedre effekt af interventionen. Dette kan anses for at være placebo. Normalfordeling Registrerede data i dette projekt er normalfordelte. Hvis stikprøven af populationen havde været større kunne vi med større sikkerhed sige at tallene var normalfordelte. Afvigelsen der ses indenfor normalfordelingen, som illustreret i Resultatafsnit, vurderedes ikke at være stor nok til at anvende andre statiske test end den parrede t-test. Havde data ikke været normalfordelt er det ikke sikkert at vi ville være i stand til at udlede noget om forskellen på test 1 og test 2, da vi skulle have haft anvendt en anden statistisk metode. Resultatdiskussion I dette afsnit diskuteres resultaterne fra projektet. Er det Kinesio Tapens effekt der har givet den forskel vi har målt os frem til ved hjælp af vores måleredskaber? Det kan være testpersonens adaptationsevne, derved ment at, efter at have været på maskinen én gang, kunne testpersonen tilpasse sin balancestrategi til at gøre præstationen bedre ved re-test. Det helt store spørgsmål må være, hvorfor det er blevet bedre? Kinesio selv har en masse hypoteser om hvad deres egen tape kan, og promoverer det med sikkerhed. Men at måle effekten af Kinesio Tape er utroligt kompliceret da det menes at fungere efter principperne om myofacial release. Vores Resultater: En hypotese går på at interventionen vil øge stabiliteten og derved mindske udsving af bevægelser i medial-lateral retning. Variablerne på GB300 Mean x-speed og Extent in x direction, og variablerne på Pro Balance Medial Lateral Velocity og Samlet Lateral Degree blev udvalgt på den baggrund at det hovedsageligt er disse værdier der siger noget om fodens bevægelser i inversion. GB300 52

53 Der blev registreret en statistisk signifikant forskel på test 1 og test 2, som beskrevet under Resultater. Der kan ses en overensstemmelse mellem vores hypotese om at udsving på x- aksen mindskes og resultaterne fra testene Mean x-speed P 0,01, Velocity Moment P 0,02 og Extent in X direction P 0,02. Alle de data der har ændret sig signifikant fra test 1 til test 2 har sammenhæng med x-aksen. De er blevet betydeligt mindre, hvilket kan ses ud fra middelværdien i de forskellige data(se tabel 1) Endvidere er Mean y-speed P 0,08, hvilket også er lavt, men dog ikke statistisk signifikant. Det kan nævnes at dataene er påvirket på y- aksen. At middelværdien samt SD falder, fortæller noget om at afvigelsen fra middelværdien mindskes, hvilket kan det indikere at testpersonernes COP forskydes mindre. Pro Balance Der blev registreret en statistisk signifikant forskel på test 1 og test 2 på alle vores primære variabler, som beskrevet under Resultater, Medial Lateral Velocity P 0,0001, Anterior Posterior Velocity P 0,005 og Samlet Lateral Degree P 0,016. Hypotesen om ændret bevægeudsving på x-aksen (medial-lateral retning) understøttes af resultaterne fra testene. At middelværdien samt SD falder, fortæller noget om at afvigelsen fra middelværdien mindskes, sagt med andre ord kan det indikerer at testpersonernes ankelforskydning i grader mindskes. Ud fra dataene omhandlende Anterior Posterior Velocity (tabel 5 og bilag 7), altså bevægeudslag målt i grader kan der formuleres en ny hypotese om, at det kunne være muligt at ændringer i bevægeudslaget i medial-lateral retning bevirker ændringer i bevægeudslaget i anterior-posterior retning (se bilag 7). Muskelarbejdet kan muligvis blive overført fra peroneusmuskulaturen til tibialis ant. og mm. triceps surae, det kan udledes fra målingen Extent in Y direction (se bilag). Det er tydeligst at se, at målingerne samler sig, der ved ment at udsvingene generelt er mindre i den anden måling sammenlignet med den første måling. Dette fald i svingningerne kan dog også stamme fra den neurale adaption, altså læring som kan gøre at mediet står bedre i test 2. Et blivende spørgsmål er, hvad har der haft en effekt på resultaterne. Da vi ikke kan sige med sikkerhed hvad Kinesio Tapens effekt er, må vi gå ud fra de hypoteser og formodninger Kinesio har, samt egne resultater. Der er en effekt, men det skal præcisere hvad der forsager effekten. Det kan være fordi der er kommet mere fokus på balancen at testpersonen klarer anden test bedre end den første. For at undgå bias her, kunne den samme testperson testes over to dage, og her skifte mellem om mediet blev tapet den første dag eller anden dag. 53

54 Vi har på baggrund af dette studie og de registrerede data en formodning om at Kinesio Tape, har haft en effekt på de tapede strukturer, og derved været med til at give bedre kontrol og stabilitet over ankelen. Det skal dog siges, at intet forsøg kan stå alene og be- eller afkræfte en hypotese. Det kræver flere studier der får de samme data og beregninger ud af en lignende test. Klinisk relevans Den kliniske relevans og overførbarheden til hverdagen og idrætssituationen, er afhængig af hvad definitionen er for relevant forbedring. Hvis der ses en statistisk signifikant forbedring på et måleredskab uden en funktionel eller en subjektiv forbedring hos patienten, er det så relevant? For at få et klinisk relevant billede af effekten på den overordnede balance skal det efterprøves i en praktisk situation. Det kan det siges at det er et spørgsmål om tilpas stor udfordring af de stabiliserende systemer der er ansvarlige for ledstabiliteten og opretholdelsen af balancen i forskellige situationer og er derfor vanskelig at standardisere. Manglende udfordring for testpersonerne er netop også et af kritikpunkterne fremført mod tidligere forsøg(15,32). I fremtiden kan forskning med EMG i samspil med målinger på COPs bevægelser under udførelse af en dynamisk opgave, i hht. Gentiles taksonomi, være relevant. Ser vi udelukkende på p-værdi, er der ingen tvivl om at der er en effekt af interventionen. At måle på den statiske balance under optimale forhold er en ting. Men at ændre på parametrene og derigennem kravene til udførelsen af opgaven er en måde hvorpå man kan skabe et sammenligningsgrundlag til de udfordringer en instabil ankel kan udsættes for. Det gør fortolkning af resultaterne holdt op mod de krav der bliver stillet den enkelte i både statisk og dynamisk sammenhæng muligt. I tidligere studier hvor der er brugt hvid sportstape til at stabilisere testpersoners ankler under forsøg, har der været latenstid på m. peroneus longus. Aktiveringen af musklerne argumenteres at gå hurtigere når der er tape på ankelen. De skriver: Ankle taping increases the excitability of the motorneuron pool by increasing cutaneous input, thus reducing latancy of the peroneus longus(42). I omtalte studie blev der anvendt hvid sportstape. Det konkluderes at en tapening med hvid sportstape hjælper på stabiliteten. Men at den hvide sportstape begrænser bevægelses, anses dog ikke nødvendigvis noget negativt. De skriver: This ankle taping helps limit excessive range of motion and protects the ankle ligaments against excessive strain(42). 54

55 GB300 og Pro Balance Der kan stilles spørgsmål ved om GB300, er udfordrende nok, og derved stiller tilstrækkeligt høje krav til testpersonernes balanceevne til at kunne få relevante målinger. Som beskrevet under Metode er GB300 et måleredskab der måler på COPs bevægelse ud af en akse. Da det er en stabil understøttelsesflade og der ingen bevægelse er i måleredskabet under målingen siger det ikke meget om anklens bevægelser isoleret men mere om generel balance. Her er Pro Balance (se Metode ) mere passende til at sige noget om bevægeudslag i ankelleddet. Når der skal laves en parallel resultaterne GB300 producerer til de data Pro Balance producerer er det et statistisk problem at værdierne ikke er målt med samme enhed og derfor er et udtryk for noget forskelligt. GB300 angiver resultater i mm/s og mm²/s hvor Pro Balance angiver resultater i grader pr. m/s. På Pro Balance angives resultaterne Mean Medial-Lateral Velocity, hvor GB300 angiver Mean X-speed. Der er begge steder tale om hastighed i medial-lateral retning, men her stopper sammenligneligheden også. Det som Pro Balance og GB300 begge viser men på hver deres måde er, at der i bevægelser i medial-lateral retning kan ses en statistisk signifikant forskel fra test 1 til test 2. Det er vigtigt at fremhæve at resultaterne fra disse to måleredskaber ikke kan sammenlignes direkte med hinanden i statistisk sammenhæng. Måderne der måles på og understøttelsesfladerne er forskellige, en bevægelig understøttelsesflade på Pro Balance og en statisk på GB300 gør værdierne for forskellige. Det der kan drages konklusioner ud fra er hvad de hver i sær siger om det at holde balancen på et ben. Delkonklusioner Der blev registreret en statistisk signifikant forskel på COPs udsving på x-aksen og y-aksen, samt anklens bevægeudslag i medial-lateral retning og i anterior-posterior retning. På baggrund af dette og i relation til opstillede hypoteser, konkluderer vi følgende: - Udsving på x-aksen er faldet, målt på GB Hastigheden COP bevæger sig på x-aksen er faldet, målt på GB Bevægeudslag i medial-lateral retning er faldet, målt på Pro Balance. - Bevægeudslag i anterior-posterior retning, målt på Pro Balance er mod forventning steget. - Det maximale bevægeudslag for ankelen i lateralretning er faldet, målt på Pro Balance. 55

56 Konklusion Vores problemformulering lyder: - Hvilken effekt har en intervention med Kinesio Tapening af m. peroneus longus og lig. talofibularis ant. og lig. calcaneofibularis på den statiske stabilitet over ankelleddet ved etbensstand for personer over 18 år med to eller flere inversions traumer? Et kvantitativt interventionsstudie. På baggrund af data forkastes H 0, da det er muligt at se en statistisk signifikant forskel på før og efter interventionen.. Ud fra vores forsøg er vi sikre på, at andre forhold end interventionen ikke har haft indflydelse på resultatet, og ud fra disse data konkluderes det at forskellen skyldes interventionen. Der er en formodning om en positiv effekt af Kinesio Tape. Det står dog stadig uklart, hvorvidt der er tale om sand viden. Derfor skal der foretages flere studier, som giver samme resultat. Vi konkluderer at Kinesio Tape i et opstillet forsøg kan have en målbar og statistisk signifikant effekt. Dermed ikke sagt at dette projekts resultater er direkte overførbare til klinisk sammenhæng. Perspektivering Er de enkelte måleredskaber anvendt til deres fulde potentiale og er dét vi forsøgte at måle på i realiteten blevet målt? Der kunne med fordel være flere elementer og test omhandlende balance inkluderet i forsøget. F. eks. kunne GB300 med fordel bruges til at lave Single-Leg- Jump Test på. Dette kunne give et mere klart billede af hvad der sker ved overgangen fra en dynamisk stabilitetsopgave til en statisk stabilitetsopgave i forhold til COM, LOS og BOS. Et problem her ligger i måden GB300 måler på. Det kræver at data indsamleren starter måling, hvorefter testpersonen springer op på GB300, og kommer ned fra landing igen hurtigt nok til at målingerne ikke bliver alt for påvirket af den statiske fase. Det kunne være en god ide at lave en mere specifik målgruppe. F. eks. kunne der tages udgangspunkt i en specifik sportsgren, som eksempelvis håndbold eller fodbold. Dette skulle gøres for at få mere direkte overførbare data fordi den population der bruges ville være mere homogen. Som nævnt kunne en randomiseret placebo-tapening være en måde at udelukke eventuelle bias på. Det kan være relevant at belyse effekten af Kinesio Tape over tid. Ved at re-teste timer og dage efter interventionen. Kinesio mener at effekten af Kinesio Tape har effekt i

57 dage, eller så længe tapen sidder ordentligt på huden. Endvidere kunne en træningsintervention som har fokus på balance træning holdes op mod resultaterne af dette studie. Det kunne gøres med henblik på at se hvilken effekt det så har haft og om det er mere effektivt end behandlinger med Kinesio Tape. En måde at måle virkningen af Kinesio tape på, kunne være at måle med EMG, hvordan muskelaktiviteten er med/uden tape, ved både hvile/arbejde. Herved kunne det måske belyses om der sker en ekstra fyring som deres egne hypoteser siger. Dette kunne være et relevant emne til en fremtidig bachelor opgave. Det vil med tiden være oplagt at lave flere studier med Kinesio Tape, for at finde frem til den effekt det har. Hvis det i fremtiden skal implementeres til klinisk brug, vil dette kræve en del mere evidens på området omkring effekten af kinesio tape. Flere studier vil være med til at skabe mere tillid til Kinesio Tape og det vil afklare nærmere om det kan bruges i både forebyggelses og behandlings sammenhæng. Referencer 1. Sundhed.dk:Ankelskader[Internet] fra/opdateret , ledig ved: fundet d. 6.april Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Klinisk Reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002 s Hansen T I, Krogsgaard M. Idrætssskadebogen. Kbh.: FADL s Forlag Aktieselskab; Kinesios egen kursusmapper: KT1: Fundamental Concepts of the kinesio Taping method. KT2: Advanced concepts and corrective techniques of the kinesio taping method. 5. Lund H. Kritisk vurdering af en oversigtsartikel. Nyt Om Forskning [Internet];1(2000): Available from: igtsartikel_2000.pdf 6. Schibye B, Klausen K. Menneskets fysiologi hvile og arbejde. 2 nd ed. Kbh.: FADL s forlag A/S; Læssøe U, Kissow A-M, Lisby H, Bevægelse en grundbog, Munksgaard danmark, kbh 2011, 1 ugave, 1 oplæg. Kap 7 og Warberg Jørgen, Human Fysiologi en grundbog, Polyteknisk forlag, udgave. 57

58 9. Nielsen O & Springborg A, Ind under huden anatomi og fysiologi, Munksgaard Danmark, kbh 2005, 2 udgave, 1 oplæg. 10. NPC, US National Library of Medicin:The Sensorimotor System, Part II: The Role of Proprioception in Motor Control and Functional Joint Stability. J Athl Train Jan-Mar; 37(1): ledig fra: LundH, Bjørnlund I B, Sjöberg N E. Basisbog i fysioterapi. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010, 1. udgave, 1. oplag. 12. Remvig L, Johannsen F, Korsgaard J; Lærebog i manuelle teknikker, Munksgaard Danmark, Kbh, 2004,1 udgave. Kap 9 og Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi. 12 th ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Sneppen O, Bünger C, Hvid I, Søballe K, ortopædisk kirurgi, FADL, kbh 2010, 7 udgave, 1 oplæg. Kap Leonardo Ricotti, Boirobotics Institute, Sant Anna:Emery CA. Is there a clinical standing balance measurement appropriate for use in sports. Volume 6, Issue 4, Neergaard C & Andersen B, Sportsskader forebyggelse, behandling & genoptræning, Munksgaard Danmark, kbh 2008, 1 udgave, 1 oplæg. 17. Bruun-Jensen K, anatomi og fysiologi. På en anden måde, Pons 1997, bind 2, 2 udgave. 18. Krogsgaard M R, Rheinlænder P, Larsen A E. Ortopædkirurgi for ergoterapeut og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; Shumway-Cook A, Woollacott M H. Motor Control Translating research into clinical practice. 3 th ed. Maryland: Lippincott Williams & Wilkins; Shumway-Cook A, Woollacott M H. Motor Control Translating research into clinical practice. 3 th ed. Maryland: Lippincott Williams & Wilkins; 2007 s Shumway-Cook A, Woollacott M H. Motor Control Translating research into clinical practice. 3 th ed. Maryland: Lippincott Williams & Wilkins; S Wæhrens E, Winkel A, Gyring J. Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; Examination of Static and Dynamic Postural Stability in Individuals With Functionally Stable and Unstable Ankles, Scott E. Ross, PhD,* and Kevin M. Guskiewicz, PhD 58

59 24. Beyer N, Magnusson P. Målemetoder i fysioterapi. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2003 s Birkler J. Videnskabsteori en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005, s. 33, 46, 50, 57. Kap Producenterne af PRO Balance, INTERACTIVE REHABILITATION, Lu Dong and Mui Suan Tan, Hwa Chong Institution, Singapore InnoVaid tm, OKT, 2012,Præsentationsvideo af produktet Pro Balance: fundet: Fredag 26 April. Klokken 15:53 kan findes på: D. J. Magee, Saunders Elseveir: ORTHOPEDIC PYSICAL ASSESSMENT Fifth edition H.Lund, H.Røgind. Statistik i Ord.Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004, 1. udgave, 1. oplag. S Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktø skasse. Kbh.: FADL s Forlag A/S; Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi. Forskning i Fysioterapi(online), (1. årg.), s URL: htpp:// Mette Aadahl, fysioterapeut MPH, Hans Lund, fysioterapeut ph.d., Aadahl M, Lund H (2003, 20. oktober). 32. Hupperets MD, Verhagen EA, van Mechelen W. Effect of sensorimotor training on morphological, neurophysiological and functional characteristics of the ankle: A critical review. Sports Med. 2009;39(7): Hrysomallis C. Relationship between balance ability, training and sports injury risk. Sports Med. 2007;37(6): Artikel: The relationship between pain intensity and postural sway in non-specific low back pain sufferers. Authors: Alexander Ruhe, René Fejer, Bruce Walker 35. Artikel: Is there a relationship between pain intensity and postural sway in patients with non-specific low back pain? 36. Fall Incidence in Frail Older Women afterindividualized Visual Feedback-Based Balance Training Sanna Sihvonena Sarianna Sipiläa Sara Taskinenb Pertti Erac,d Departments of ahealth Sciences and bmathematics and Statistics, University of 59

60 Jyväskylä, and clikes-research Center, Jyväskylä; dbrain Research and Rehabilitation Center Neuron, Kuopio, Finland 37. Force Platform Balance Measures as Predictors of Indoor and Outdoor Falls in Community-Dwelling Satu Pajala,1 Pertti Era,1,2 Markku Koskenvuo,3 Jaakko Kaprio,3,4Timo To rma kangas,1 and Taina Rantanen1,1Department of Health Sciences, The Finnish Centre for Interdisciplinary Gerontology, University of Jyva skyla, Finland. 2Finnish Brain Research and Rehabilitation Center Neuron, Kuopio, Finland. 3Department of Public Health, University of Helsinki, Finland. 4Department of Mental Health and Alcohol Research, National Public Health Institute, Helsinki, Finland. 38. The Effects of PNF Rhythmic Dance on the Change of Static Balance Ability in Young Adults Byeong Jin Park, Byeong Min An, Sook Kyeong Yu, Han Sol Lee, Youn Jung Hwang, Sik Hyun Kim 39. Effects of risk-based multifactorial fall prevention on postural balance in the community-dwelling A randomized controlled trial Marika Salminen a,*, Tero Vahlberg b, Sanna Sihvonen c, Noora Sjo sten a, Maarit Piirtola a,d,raimo Isoaho a,e,f, Pertti Aarnio g, Sirkka-Liisa Kivela a,g,h a Institute of Clinical Medicine, Department of Family Medicine, Lemminka isenkatu 1, University of Turku, FI Turku, Finland 40. S. Bicici, PT, MS1, N. Karatas, PT, MS1, G. Baltaci, PT, PhD1: EFFECT OF ATHLETIC TAPING AND KINESIOTAPING ON MEASUREMENTS OF FUNCTIONAL PERFORMANCE IN BASKETBALL PLAYERS WITH CHRONIC INVERSION, ANKLE SPRAINS, The international Journal of Sports Physical Therapy, Volume 7, Number 2, April 2012, s S. E. Ross, PhD,* and K. M. Guskiewicz, PhD,: Examination of Static and Dynamic Postural Stability in Individuals With Functionally Stable and Unstable Ankles, Sports Med. Volume 14, Number 6, November Downloaded by: Aalborg University Library, 4 April 2013, kl 01:56, Effects of previous lateral ankle sprain and taping one the latancy of the peroneus longus, Sports Biomechanics, March 2012;11(1), s , Adam C. Knight & Wendi H. Weimar. 60

61 Bilags liste: 1. Mailopslag 2. Kursusbevis fra Kinesio 3. Samtykke Erklæring 4. Demografisk skema 5. Informationsbrev 6. Rådata GB Rådata Pro Balance 61

62 Casper Gustavsen Thomas Sean Risager Kennedy Casper Johnny Poulsen 62

63 Bilag 1 Bachelorprojekt om kinesiotape og ankelstabilitet. Har du gentagne gange vredet om på din ankel under sport eller i fritiden og er du ved at være træt af at det sker så er vi tre fys-studerende der i øjeblikket er ved at undersøge effekten af kinesiotape på ankelinstabilitet. Er du mellem 18 og 40 år er regelmæssigt aktiv eller dyrker sport og har lyst til at deltage i et forsøg og hjælpe nogle medstuderende så kontakt os på mail eller telefon. Du kan forvente at det ca. tager 40 min for hele forløbet. Der skal lægges tape på underbenet så tag påklædning på derefter. Der vil være kaffe og et stykke chokolade eller frugt til alle der vil deltage. Med venlig hilsen Casper Gustavsen Tlf casper_gustavsen@hotmail.dk Casper Johnny Poulsen Tlf casper_johnny@hotmail.com Thomas Kennedy Tlf thomaspeterkennedy@gmail.com 63

64 Bilag 2 64

65 Bilag 3 Deltager information - Generelle oplysninger 1 af 1 Side Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Har Kinesiotapening af m. Peroneus og lig. Thalofibularis anterior og thalocalcaneus med Kinesio Tape øge stabiliteten over ankelen ved sportsfolk med tidligere ankel indvations traume Erklæring fra forsøgspersonen: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling. Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet. Forsøgspersonens navn: Dato: Underskrift: Erklæring fra den, der afgiver information: Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget. Navnet på den, der har afgivet information: Dato: Underskrift: 65

66 Bilag 4 Demografiske data spørgeskema Initialer Alder Køn Vægt kg Højde cm Hvilken fod er de vrid sket på H V Hvor længe ca. siden er det sidst du vred om på foden. Kommentarer: 66

67 Bilag 5 Vi takker for din interesse og eventuelle deltagelse i dette forsøg. Er du mellem 18 og 40 år og er regelmæssigt aktiv eller dyrker sport? Har du gentagne gange vredet om på din ankel under sport eller i fritiden? Vi er tre fysioterapeutstuderende der i øjeblikket er ved at undersøge effekten af kinesiotape på ankelinstabilitet. Vi hedder Casper Gustavsen, Casper Poulsen og Thomas Kennedy og er studerende på fysioterapeutuddannelsen på Sundheds CVU Nordjylland. Sundheds CVU Nordjylland er en sammenslutning af 5 forskellige sundhedsuddannelser, bestående af ergoterapeut-, fysioterapeut-, jordemoder-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelsen. Vi er i øjeblikket i gang med en bacheloreksamen. I forbindelse med den skal vi udarbejde et forskningsprojekt. Vi har valgt at undersøge om en behandling med kinesiotape kan øge stabiliteten over anklen hos aktive voksne med tidligere vridskader som en forstuvet fod eller lign.. Derfor har vi brug for din medvirken i undersøgelsen. Vi vil teste ankelstabiliteten før og efter en kinesiotape på voksne. Undersøgelsen foregår på UCN, Selma Lagerløfsvej Aalborg Ø. Din deltagelse vil indebære at du møder op på UCN og gennemgår nogle tests for ankelinstabilitet og får en behandling med kinesiotape som kan fjernes umiddelbart efter forsøget. Du kan forvente at det ca. tager 40 minutter for hele forløbet. Der vil være kaffe og et stykke chokolade eller frugt til alle der vil deltage. Du kan læse mere om projektet i den samtykkeerklæring du skal underskrive, hvis du siger ja til at være med. Vi håber du har lyst til at hjælpe os med vores projekt. 67

68 Hvis du er interesseret i at deltage eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på telefon eller mail. Medsend venligst telefonnummer på mail så kontakter vi dig ang. mulige testtidspunkter. Der skal lægges tape på underbenet så tag påklædning på derefter. Med venlig hilsen Casper Gustavsen Tlf casper_gustavsen@hotmail.dk Casper Johnny Poulsen Tlf casper_johnny@hotmail.com Thomas Kennedy Tlf thomaspeterkennedy@gmail.com 68

69 Bilag 6 Rådata fra Good balance test 1 & 2 ID Alder Køn 0 kvinde 1mand Højde cm Vægt kg Fod H0/ V1 1 LS CJ LP HHS MG ASE SH DA NB TJM MD JM JP RHS CEP MVH JT AFC TWP MMA MS

70 23 JN JN RCK CL NJS , Mænd 13 kvinder 175, , H 12 V Test 1 Mean X speed mm/s Mean Y Speed mm/s Velocity moment mm2/s 10,6 9,5 24,9 20,2 22,4 87,2 20,1 13,4 57,7 28,3 24,9 124,2 20,1 9 44,1 26,4 51,6 211,7 31,9 12, ,2 27,4 160,5 70

71 14,8 11,1 25,4 23,6 22,4 94,1 19,4 14,5 53,5 22,3 14,2 44,8 23,3 19,2 63, ,9 84,7 21,1 17,1 77,5 25, ,7 35,7 18,7 110,7 18,1 11,8 44,6 18,3 16,2 41,3 23,4 22, ,4 50,3 491, ,1 90,4 19,7 26, ,7 39,6 236,6 19,6 10,6 73, ,3 125,3 middelværdi 24, , , SD 8, , , median 21,7 18,5 86,1 minimum 10,6 9 24,9 71

72 maximum 48,4 51,6 491,6 fordelingsbredde SE 1,7091 2, ,406 kvartil 1 19,775 13,6 54,55 kvartil 3 27,825 22, ,275 kvartil 2 21,7 18,5 86,1 Extent in X direction mm Extent in Y dirction Horizontal Distance mm Vertical distance mm 158,1 141,9 8,4 14,4 301,9 335,4 18,3 24,3 300,8 200,6 15,3 16,2 423, ,4 24,1 300, ,5 14,7 395,7 772, ,6 478,4 193,8 24,3 19,1 617,8 410,3 33,6 22,2 221,8 165,7 9,6 13, ,8 19,3 22,5 290,6 216,5 15,2 16,2 333,9 213,1 17,7 12,6 72

73 349,6 287, ,9 16,2 23,6 316,7 255,4 12,7 27,9 376,7 299,9 15,9 21,3 535,1 280,6 19,7 21,6 271, ,5 14,1 274,2 242,7 11,1 15,9 350,6 330, ,1 724,9 753,9 39,4 60,8 299,4 346, ,8 294,8 398,5 13,9 23,2 594,3 593,7 27,8 33,3 293,6 158, ,6 494,1 274, ,5 371, , , , , , , , ,3 277,5 15,7 21,9 158,1 724,9 25, ,95 203,725 14,625 16,05 73

74 416,4 343,75 19,05 24,25 325,3 277,5 15,7 21,9 TEST 2 Mean X speed mm/s Mean Y Speed mm/s Velocity moment mm2/s 14,1 13,8 37,6 12,8 17, ,5 15,2 91, ,9 80,9 17 8, ,8 12,5 37,3 25,1 12,1 81,6 31,9 17,1 94,6 14,7 14,5 57,1 22,2 19,8 73, ,8 69,1 18,6 17,3 72, ,1 73,6 21,2 14, ,9 13,2 42,6 20,4 21,9 116,1 74

75 22,3 16,8 77,9 19,2 13,5 51,9 13,9 15,1 26,7 16,6 19,8 65,5 40,2 48,5 336,1 25,7 24, ,8 18,9 90,1 28,1 27,8 127,7 24,9 13,8 56,8 27, ,1 middelværdi 21, , , SD 6, , , median 20,8 15,95 73,25 minimum 12,8 8,2 26,7 maximum 40,2 48,5 336,1 fordelingsbredde SE 1,2305 1, ,3231 kvartil 1 16,65 13,8 53,2 kvartil 3 25,05 19,575 91,3 kvartil 2 20,8 15,95 73,25 75

76 Extent in X direction mm Extent in Y dirction Horizontal Distance mm Vertical distance mm 211,4 207,1 10,9 14,5 192,2 264,9 12,8 16,9 382,4 227,1 17,6 20,4 344,9 327,6 16,4 17, ,7 18,1 12, ,3 14,5 13, ,6 16,9 20,1 477,7 256,7 19,3 16, ,5 12,1 23,1 332, ,4 19,3 344,3 236, ,8 279,1 259,1 16,5 31,6 285, ,8 26, ,9 14,8 26,2 238,1 197,2 11,1 21,9 305,8 327,7 17,4 27,6 334,7 251,6 16, ,9 201,5 18, ,8 226,6 8 10, ,6 601,8 726, ,5 76

77 385,3 360,9 17,7 22,4 252, , ,1 416,1 18, ,7 206,1 19,4 12,1 409,5 195,1 16,5 18,7 320, , , , , , , , ,9 238,85 16,45 20,25 192,2 601,8 18, ,1 206,35 13,2 16, , ,75 17,925 25,45 311,9 238,85 16,45 20,25 77

78 Mean X speed mm/s Mean X speed mm/s Forskel Mean Y Speed mm/s Mean Y Speed mm/s forskel 10,6 14,1-3,5 9,5 13,8-4,3 20,2 12,8 7,4 22,4 17,7 4,7 20,1 25,5-5,4 13,4 15,2-1,8 28,3 23 5,3 24,9 21,9 3 20,1 17 3,1 9 8,2 0,8 26,4 15,8 10,6 51,6 12,5 39,1 31,9 25,1 6,8 12,9 12,1 0,8 41,2 31,9 9,3 27,4 17,1 10,3 14,8 14,7 0,1 11,1 14,5-3,4 23,6 22,2 1,4 22,4 19,8 2,6 19,4 23-3,6 14,5 15,8-1,3 22,3 18,6 3,7 14,2 17,3-3,1 23,3 19 4,3 19,2 16,1 3, ,2-0,2 14,9 14,6 0,3 21,1 15,9 5,2 17,1 13,2 3,9 25,1 20,4 4, ,9-1,9 35,7 22,3 13,4 18,7 16,8 1,9 18,1 19,2-1,1 11,8 13,5-1,7 18,3 13,9 4,4 16,2 15,1 1,1 23,4 16,6 6,8 22,1 19,8 2,3 48,4 40,2 8,2 50,3 48,5 1, ,7-5,7 23,1 24,1-1 19,7 16,8 2,9 26,6 18,9 7,7 39,7 28,1 11,6 39,6 27,8 11,8 19,6 24,9-5,3 10,6 13,8-3,2 78

79 33 27,3 5,7 18,3 13 5,3 Velocity moment mm2/s Velocity moment mm2/s forskel Extent in X direction mm Extent in X direction mm forskel 24,9 37,6-12,7 158,1 211,4-53,3 87, ,2 301,9 192,2 109,7 57,7 91, ,8 382,4-81,6 124,2 80,9 43,3 423,3 344,9 78,4 79

80 44, ,1 300, ,8 211,7 37,3 174,4 395, , ,6 23,4 478, ,4 160,5 94,6 65,9 617,8 477,7 140,1 25,4 57,1-31,7 221, ,8 94,1 73,8 20, ,1 20,9 53,5 69,1-15,6 290,6 344,3-53,7 44,8 72,9-28,1 333,9 279,1 54,8 63,1 73,6-10,5 349,6 285,1 64,5 84,7 92-7, ,5 42,6 34,9 316,7 238,1 78,6 90,7 116,1-25,4 376,7 305,8 70,9 110,7 77,9 32,8 535,1 334,7 200,4 44,6 51,9-7,3 271,3 287,9-16,6 41,3 26,7 14,6 274,2 208,8 65, ,5 19,5 350, ,6 491,6 336,1 155,5 724,9 601,8 123,1 90,4 95-4,6 299,4 385,3-85, ,1-2,1 294,8 252,4 42,4 236,6 127,7 108,9 594,3 421,1 173,2 73,3 56,8 16,5 293,6 372,7-79,1 125,3 66,1 59,2 494,1 409,5 84,6 Parrede T-test good balance: Mean X speed. t-test: Paired Two Sample for Means 80

81 Variable 1 Variable 2 Mean 24, , Variance 75, , Observations Pearson Correlation 0, Hypothesized Mean Difference 0 df 25 t Stat 3, P(T<=t) one-tail 0, t Critical one-tail 1, P(T<=t) two-tail 0, t Critical two-tail 2, Mean Y speed t-test: Paired Two Sample for Means Variable 1 Variable 2 Mean 20, , Variance 124, , Observations Pearson Correlation 0, Hypothesized Mean Difference 0 df 25 t Stat 1, P(T<=t) one-tail 0, t Critical one-tail 1,

82 P(T<=t) two-tail 0, t Critical two-tail 2, Velocity moment t-test: Paired Two Sample for Means Variable 1 Variable 2 Mean 105, , Variance 8808, , Observations Pearson Correlation 0, Hypothesized Mean Difference 0 df 25 t Stat 2, P(T<=t) one-tail 0, t Critical one-tail 1, P(T<=t) two-tail 0, t Critical two-tail 2, Extend i X direction t-test: Paired Two Sample for Means Variable 1 Variable 2 Mean 371, , Variance 17062, , Observations Pearson Correlation 0, Hypothesized Mean Difference 0 df 25 82

83 Frequency Frequency t Stat 3, P(T<=t) one-tail 0, t Critical one-tail 1, P(T<=t) two-tail 0, t Critical two-tail 2, Mean X speed 5 0-5,7-1,88 1,94 5,76 9,58 More Bin Frequency 10 Mean Y speed 5 0-5,7-1,88 1,94 5,76 9,58 More Bin Frequency 83

84 Frequency Frequency Velocity moment ,7-1,88 1,94 5,76 9,58 More Bin Frequency 10 Extend in X direction 5 0-5,7-1,88 1,94 5,76 9,58 More Bin Frequency 84

85 85

86 86

87 Error plots: 87

88 88

89 Descriptives Statistic Std. Error Mean 24,8192 1, % Confidence Interval for Mean Lower Bound 21,2993 Upper Bound 28,3392 5% Trimmed Mean 24,3376 Median 21,7000 Variance 75,947 MeanXspeed_1 Std. Deviation 8,71477 Minimum 10,60 Maximum 48,40 Range 37,80 Interquartile Range 9,52 Skewness 1,152,456 Kurtosis 1,109,887 Mean 21,3538 1, % Confidence Interval for Mean Lower Bound 18,8196 Upper Bound 23,8881 5% Trimmed Mean 20,8744 MeanXspeed_2 Median 20,8000 Variance 39,367 Std. Deviation 6,27434 Minimum 12,80 89

90 Maximum 40,20 Range 27,40 Interquartile Range 8,78 Skewness 1,099,456 Kurtosis 1,831,887 Descriptives Statistic Std. Error Mean 20,8385 2, % Confidence Interval for Mean Lower Bound 16,3346 Upper Bound 25,3423 MeanYspeed_1 5% Trimmed Mean 19,7974 Median 18,5000 Variance 124,336 Std. Deviation 11,

91 Minimum 9,00 Maximum 51,60 Range 42,60 Interquartile Range 10,28 Skewness 1,692,456 Kurtosis 2,695,887 Mean 17,8077 1, % Confidence Interval for Mean Lower Bound 14,7676 Upper Bound 20,8478 5% Trimmed Mean 16,8517 Median 15,9500 Variance 56,650 MeanYspeed_2 Std. Deviation 7,52664 Minimum 8,20 Maximum 48,50 Range 40,30 Interquartile Range 6,07 Skewness 2,902,456 Kurtosis 11,061,887 91

92 Descriptives Statistic Std. Error Mean 105, , % Confidence Interval for Mean Lower Bound 67,3191 Upper Bound 143,1347 5% Trimmed Mean 91,4872 Median 86,1000 Variance 8808,268 VelocityMoment_1 Std. Deviation 93,85237 Minimum 24,90 Maximum 491,60 Range 466,70 Interquartile Range 62,75 Skewness 3,091,456 Kurtosis 11,604,887 VelocityMoment_2 Mean 80, ,

93 Lower Bound 57, % Confidence Interval for Mean Upper Bound 104,0780 5% Trimmed Mean 72,1662 Median 73,2500 Variance 3333,507 Std. Deviation 57,73653 Minimum 26,70 Maximum 336,10 Range 309,40 Interquartile Range 39,80 Skewness 3,655,456 Kurtosis 16,208,887 93

94 Descriptives Statistic Std. Error Mean 371, , % Confidence Interval for Mean Lower Bound 319,0240 Upper Bound 424,5452 5% Trimmed Mean 364,5949 Median 325,3000 Variance 17062,904 ExtendXdirection_1 Std. Deviation 130,62505 Minimum 158,10 Maximum 724,90 Range 566,80 Interquartile Range 142,58 Skewness 1,149,456 Kurtosis 1,104,887 Mean 320, , % Confidence Interval for Mean Lower Bound 282,0801 Upper Bound 357,9430 5% Trimmed Mean 312,8355 ExtendXdirection_2 Median 311,9000 Variance 8819,264 Std. Deviation 93,91094 Minimum 192,20 Maximum 601,80 94

95 Range 409,60 Interquartile Range 132,08 Skewness 1,096,456 Kurtosis 1,814,887 95

96 Bilag 7 Rådata fra Pro balance test 1 & 2. ID Alder Køn Højde cm Vægt kg Fod H0 / V1 1 LS CJ LP HHS MG ASE SH DA NB TJM MD JM JP RHS CEP MVH JT AFC TWP MMA MS JN JN RCK

97 26 CL NJS M 13K H / 12 V Test 1 Mean Med- Lateral velocity Mean anterior/posterior velocity 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,53521 Right max / Deg Left max / Deg 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

98 20, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,38218 middelværdi 13, ,91704 SD 7, , MEDIAN 11, , , , , , , ,65216 kvartil 1 8, , kvartil 2 11, ,98715 kvartil 3 18, , , , , , , , SD på middelværdien (test1-test2) 3, ,

99 Test 2 Mean Med-Lateral velocity Mean posterior velocity Right max / Deg Left max / Deg 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

100 11, , , , , , , , , , , , , , , ,48959 middelværdi 9, , , ,03836 SD 3, , , , MEDIAN 8, , , ,05424 kvartil 1 6, , , , kvartil 2 8, , , , kvartil 3 10, , , ,35669 Højre ben right max degree venstre ben left max degree samlet lateral max test 1 test 2 test 1 test 2 test 1 test 2 100

101 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

102 højre ben left max degree venstre ben right max degree samlet medial max test 1 test 2 test 1 test 2 test 1 test 2 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

103 3, , , , , , , , , , , , , , , , , ,95890 Mean Med-Lateral velocity test 1 Mean Med-Lateral velocity test 2 forskel 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

104 12, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,21543 Mean anterior/posterior velocity test 1 Mean posterior velocity test 2 forskel 6, , ,

105 11, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

106 samlet lateral max test 1 test 2 forskel 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

107 Frequency Frequency 5, , , , , , , , , , , ,89259 Mean Med-Lat velocity Frequency 2 0-3, , , , , More Bin Mean Ant-Post velocity Frequency 2 0-5, , , , , More Bin 107

108 Frequency Samlet Lat Max Frequency 2 0-3, , , , , More Bin 108

109 109

110 Error plots: 110

111 Descriptives Statistic Std. Error Mean 13,6106 1,38835 MidLat_Vol_1 95% Confidence Interval for Mean Lower Bound 10,7513 Upper Bound 16,