kroppen VISIONEN Multimediehuset sted for viden og personlig vækst Visionsgruppen
|
|
- Finn Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 kroppen visionen sjælen VISIONEN Multimediehuset sted for viden og personlig vækst Visionsgruppen Morten Kyng, Direktør, dr. scient, Center for IT-forskning, Århus Universitet Hans Peter Svendler Nielsen, Prorektor, Arkitektskolen i Aarhus Ivar Moltke, Arkitekt, Direktør, Create.dk Preben Mejer, Udviklingsdirektør, Tele Danmark Steen Berg, Turistchef, Århus Kommune Knud Schulz, Chef for Hovedbiblioteket Århus Kaj Grønbæk, Docent, Center for Pervasive Computing, Århus Universitet Multimediehuset er et center for borgernes søgning og deling af viden. Et dynamisk fristed for alle, som ønsker viden, inspiration, innovation og personlig vækst. Redskaberne er både den nyeste IT og de traditionelle trykte medier. Huset er med til at fastholde og udvikle byens førerposition på IT-området - lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Multimediehuset er rum til fordybelse, væren og viden. Et attraktivt, intelligent og interaktivt hus, som understøtter brugernes lyst til at lære og at opleve via forskellige medier. Multimediehuset er en vigtig del af netværket mellem institutioner for viden-, læring- og kultur i Århus-området og knytter an til lignende miljøer i ind- og udland. Rolf Hapel, Stadsbibliotekar, Århus Kommunes Biblioteker Redaktion og tekst: Jesper Ploug Mehlsen og Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker Layout og illustrationer: Søren Holm, Århus Kommunes Biblioteker 2
3 Multimediehuset indeholder: Et åbent, aktivt og uformelt læringscenter med studie- og opholdsfaciliteter. Teknologistøttet undervisning, fjernundervisning, telekonferencecenter, intelligente mødelokaler, fora, auditorier. Hertil er knyttet faciliteter til konferencer og møder som en del af de samlede konferencemuligheder, som Århus tilbyder. Århus-regionens hovedbibliotek, hvor alle borgere har adgang til viden og kultur formidlet via en bred vifte af medier og materialer: Bøger, tidsskrifter, aviser, video er, cd er, playstationspil, cd-rom, dvd er, e-bøger, netopkoblede pc er, præsentationsskærme etc. Med andre ord: Et multiplum af medier karakteriseret ved høj kvalitet i indhold til at låne med eller til at bruge på stedet. En lokalitet, der sætter nye standarder for præsentation af tematiske virtuelle udstillinger fra førende lokale, nationale og internationale kultur- og vidensinstitutioner. Kulturelle tilbud af høj kvalitet formidlet via tele- og IT- faciliteter. Et helt særligt område for børn, hvor deres lyst til at læse og lære bliver stimuleret gennem leg og oplevelse. Et sted som appellerer både til det kropsligt sansende og til fantasien. De unikke funktioner er rammet ind af et byggeri af æstetisk og signalgivende kvalitet, som er med til at sætte Danmark på den internationale dagsorden for kulturbygninger. 3
4 Akkumuleret viden Hver ny generation tilføjer ligeså meget viden som summen af alle tidligere generationer Traditionen for biblioteker er flere tusinde år gammel. Siden tidernes morgen har mennesker skrevet bøger og samlet dem på særlige steder. Således fordobles mængden af værker i løbet af år. Ligesom viden. Denne arvemasse er stor. I bogen The age of spiritual machines 1) skriver Ray Kurzweil, at denne vækst i viden er et universelt princip, der rækker helt tilbage til det første liv på jorden. Mediet er langt fra ligegyldigt. Eksempelvis taler Moores lov om en fordobling af computeres kapacitet hver 18. måned. Internettet vokser endnu hurtigere. Men det er kun et eksempel på det mere overordnede princip. Den underliggende opdrift er viden. Den er drivkraften i medieudviklingen. Med andre ord - hver ny generation tilfører ligeså meget viden som hele menneskehedens historie har gjort før dem. Et uendeligt - nærmest udødeligt - princip. Og et princip, som forpligter. 4 1) Ånden i maskinen : hvordan vort liv, arbejde og måde at tænke på vil udfolde sig i en ny tid med intelligente maskiner / Ray Kurzweil udgave. - Viby J. : JP Bøger, sider
5 Medierne spiller sammen Spådommene er mange: Bøger bliver udkonkurreret af Internet. Biograffilm bliver overhalet af video og DVD. Netop nu diskuterer man mediekonvergens, hvor medierne smelter sammen, for eksempel til en mobil platform, hvor man både kan læse bøger, aviser, tidsskrifter og se TV og film. En Multimedie notebook PC kan allerede købes som medlemstilbud i Super Brugsen. Samtidig er det en kendsgerning, at der udkommer stadig flere bøger og tidsskrifter. Der bliver produceret stadig mere TV og flere biograffilm. Der udvikles stadig flere formater for fysiske digitale medier, som cd, cd-rom, dat, dvd, dvd-rom, dvd-audio, PS2, laser- og mini-disc. Netbårne medieformater som Html, XML, Mpeg, MP3, Real Audio, Windows media og andre vinder frem. Den store vækst i viden, uddannelse og indhold i arbejdsliv betyder, at der er plads til endnu flere forskellige medier. Hånd i hånd med den øgede viden følger øget velstand. Ny viden gør os i stand til at lave mere på den samme tid. Forbruget vokser næsten tilsvarende. Denne velstand betyder, at vi ikke står overfor valget mellem TV eller teater mellem bog eller Internet. Vi har råd og tid til mere, og tilbuddene er mangfoldige. Mediekonvergensen er derimod kraftig på udbydersiden. Her hersker stordriftsfordelene. Den samme nyhed bliver f.eks. formidlet samtidig via TV, Internet, tidsskrifter, film og bøger som CNN/AOL/TIME/Warner. De forskellige medier markedsfører hinanden ligesom i Disney Corp. Her udgør oplevelsesparker, film, tegneserier og merchandise en helhed, hvor hver enkelt del understøtter resten i et nøje planlagt og komponeret samspil. Multimediehuset giver borgerne et sted, hvor de har adgang til viden på alle medier. Det er Multimediehusets forudsætning 5
6 Krydsfelt for viden og kultur Multimediehuset er ikke en konkurrent til andre medier. Det er en medspiller. Det indgår i et netværk af videns- og kulturformidlende institutioner og virksomheder. Sammen med boghandlerne styrker det interessen for bøger. Sammen med biograferne forstærker det interessen for film. Sammen med aviserne inspirerer det til at tage del i kulturlivet. Sammen med folkeskolen styrker det evnen og lysten til læsning. Sammen med Center for Informationsteknologi og Universitetet udvikler det et vækstlag for multimediekompetence. Det konkurrerer ikke med information på Internettet. Det er en del af Internettet. Et vigtigt bidrag til vidensamfundets kernekompetencer: At søge, formidle og skabe viden. Den virtuelle tidsånd dominerer. Men jordforbindelsen er intakt. Det er mennesket, som er det fysiske. Mennesket er drivkraften. Det afgørende ved bøger er ikke, at de er fysiske i modsætning til en hjemmeside. Bøger er på mange måder mere abstrakte end elektroniske medier. Bøger er så virtuelle, at læseren selv må forestille sig alt det, der beskrives. Film og TV udfordrer vores indre billedrør langt mindre. Multimediehuset er hjertet i alt dette. Et hus, mennesker kommer til for at søge, dele og skabe viden Det er en portal til vidensamfundet. Multimediehusets indre er såvel bøger som tidsskrifter, aviser, TV, video og internet. Medier med hver deres fordele og ulemper. En værktøjskasse, hvor to gode skruetrækkere ikke kan erstatte en sav, men hvor sav og skruetrækkere tværtimod supplerer hinanden og sammen skaber mulighed for det nye. Her kan og vil videntilvæksten fortsætte. 6
7 Succeskriterierne for Multimediehuset er, at det er attraktivt at komme i er let at komme til giver let og effektiv adgang til vidensressourcer og samlinger bliver et mødested for mennesker, som vil søge viden og lade sig inspirere til personlig vækst Hvert år besøger ca mennesker det nuværende Århus Hovedbibliotek. Det gør biblioteket til hele byens hjerte for viden og kultur. Et naturligt krydsfelt for viden, personlig vækst og udvikling. Hver besøgende sit formål I Multimediehuset har hver besøgende sit unikke og personlige formål med at gå ind ad døren. Det kan være for at skaffe sig viden med relation til det private liv og sociale situation, f.eks. om arvelovgivning eller skilsmissevilkår. Det kan være for at finde materiale, der understøtter den aktuelle uddannelsessituation, f.eks. bøger og artikler om erhvervsret eller botanik. Det kan være for at søge inspiration til personlig indsigt gennem værker om psykologi og drømmetydning. Det kan være for at finde brændstof til debat, f.eks. de politiske partiers programmer eller samfundslitteratur. Det kan være for at hente idéer til ændringer i ens nære omgivelser, f.eks. bygningsreglement og information om byggematerialer. Det kan være for at pleje ens passioner og hobbies, f.eks. gennem materiale om hundeadfærd eller strikkeopskrifter. I Multimediehuset kan man læse en god bog, høre et stykke musik, finde tidsskriftartikler, søge i databaser, lade sig inspirere gennem udstillinger af aktuel litteratur eller browse på nettet. De fysiske medier kan lånes, og man kan få vejledning af kompetente medarbejdere. Bygningens tilbud og samlinger er struktureret, så de understøtter en intuitiv og nem adgang til viden og information for den enkelte. 7
8 Sted for dialog I kraft af at Multimediehuset er et overvejende gratis tilbud til borgerne, rummer stedet en palet af muligheder for dialog med og mellem mennesker. Individer og grupper, som ånder for byen, kulturlivet og deres medmennesker har deres daglige gang her. En brug, som husets rum og indretning også skal tage højde for. For 20 år siden snakkede vi om aftenens TV-programmer over leverpostejen i kantinen. Nu træder andre referencer frem på scenen. Nye film strømmer ud i en stadig bredere malstrøm. Populære bøger bliver læst af flere og flere. Bibliotekerne er således spillet en helt særlig mulighed i hænde for at være kulturelle omdrejningspunkter. Et forum for samspil med lokale kulturbegivenheder og politiske debatter, hvor tematisk viden stilles til rådighed. Et sted, der skaber rum til aktuel fordybelse, indsigt og inspirerende debat. Derfor bør Multimediehuset have en form, der gør, at brugerne bliver mødt af videntemaer snarere end af bøger opstillet efter nummerkode og alfabet. Her skal de styres tværfagligt af temaer snarere end af inddelinger efter fag og navne. Det kræver helt andre lokaliteter. Ikke som et Bilka. Mere som en masse specialbutikker i en gågade eller et shopping center. Førerpositionen som fysisk midtpunkt for viden- og kultur i Østjylland er selve fundamentet for de strategiske overvejelser om Multimediehusets udviklingsmuligheder. En af Multimediehusets konkurrencefordele er, at der som udgangspunkt kommer mange mennesker. Det giver muligheder, som er særligt interessante og fordelagtige for såvel partnere, der ikke har mulighed for fysisk kontakt med deres målgrupper, som for brugere, der i særlig grad ønsker kontakt med andre. Begge grupper vil kunne anvende Multimediehusets faciliteter. F.eks. i forbindelse med studiekredse, borgerinitiativer og foreningsarrangementer. Også kommercielle aktiviteter vil kunne finde sted i Multimediehuset, hvis det findes politisk interessant. Bygningen vil i sig selv være attraktiv i forbindelse med præsentation af nye produkter. 8
9 Vindue ud i verden Alle større kulturelle strømninger er altid kommet til os udefra. Det gælder inden for både videnskab og litteratur, mode og musik. Disse strømninger formidles via medier, som er repræsenteret på bibliotekerne. Lige nu lever vi i en brydningstid, hvor globaliseringen og det multietniske samfund er til heftig debat. Også her spiller bibliotekerne en vigtig rolle som formidler af viden mellem kulturer. Dels ved at formidle viden om dansk kultur til tilflyttere af enhver slags. Dels ved at formidle viden fra de fremmede kulturer til os. Det giver stof til eftertanke, at Singapore og Hong Kong har nu overhalet deres gamle kolonimagt England i bruttonationalprodukt pr. indbygger. Måske kunne vi lære noget af det. Danskerne udgør kun en tankevækkende ½ % af I-landenes befolkning. Selv om vi er dygtige, betyder det, at 99% af al viden kommer udefra. Danskerne kan helt givet også lære noget af kulturer i U- landene. Ser man biblioteket som et pulserende hjerte for global viden og kultur, synliggør man muligheden for at skabe unikke kamre til virtuelle møderum på tværs af geografiske afstande. Multimediehuset kunne kobles op med fast videoforbindelse til beslægtede institutioner rundt om i verden. Et særligt rum med vindue og lydforbindelse til verden. Et rum, hvor den anden halvdel af rummet er i et andet land. Telepresence er den tekniske betegnelse. Her ophæver de virtuelle spilleregler de kendte fysiske grænser. Man er sammen på tværs af store afstande. Måske et fremtidigt supplement til at rejse. Teknologien er her. Erhvervslivet bruger den i vid udstrækning. Multimediehuset kan gøre den til hver-mands-eje. Ved at kombinere dette med virtuelle udstillinger baseret på digital repræsentation i højopløsning, interaktivitet og 3-D af kulturskatte fra hele verden, kan der skabes enestående muligheder for at bringe brugerne i kontakt med oplevelser og viden af en helt særlig natur. Vel at mærke uden fysisk at være i stue med oplevelserne og inspirationskilderne. Denne globale tankegang bliver et væsentligt element i formgivningen af bygningen. Hele verden er i princippet impulsgiver i den idé- og udviklingsproces, som leder frem til selve byggeriet. 9
10 Logistik og struktur Multimediehuset skal - som et klart gennemgående princip - formgives, struktureres og detaljeres ud fra den ide, at mennesket er konstanten. Medierne, rummene, aktiviteterne og dele af bygningen er det foranderlige. Huset rammer og udtryk - dets ansigt bør komponeres med henblik på at kunne imødese 100 års eksistens eller mere. Den skal således bygge på de menneskelige behov for nærvær, netværksdannelse, oplevelse, læring, reflektion, tryghed, sansning og kommunikation. Disse behov er socialt og genetisk bestemte. Derfor er det afgørende, at bygningens overordnede logistik bliver fastlagt i relation til brugeren, mennesket. Ikke i relation til driftsfunktionerne, der hele tiden forandrer sig. Det er ligeledes afgørende, at bygningens logistik bliver formidlet og understøttet gennem elementært sanselige og logiske rum- og bevægelsesforløb. Såvel den indholdsmæssige formidling - som bygningens elementært sanselige og logiske rum- og bevægelsesforløb skal i videst mulige omfang være baseret på avanceret IT-teknologi. Husets indre følger den ydre digitale tidsånd. 10
11 Multimediehuset er en metafor for information. Det indeholder information, og det formidler information. Men metaforen kan også bruges i mere overført betydning. Multimediehuset fungerer nemlig også som vidensportal, søgemaskine, brugergrænseflade, filter og vidensagent. Det minder om et computerspil, hvor man bevæger sig gennem et dragende oplevelsesunivers på udkig efter skatte. Computerspillets rum veksler mellem pladser, hvor man kan vælge mange retninger, og forløb, hvor man er på udkig efter enkeltstående muligheder og udfordringer. Mønstre i informationerne skal findes, vejes i forhold til værdi og betydning og kombineres for at føre frem til konkret handling. Det handler om intelligens. Biblioteket skal være et intelligent hus for menneskelig intelligens. Et hus, hvor man ser mønstre i information, sammenhænge og temaer. Et kulturelt tilbud, der sætter værdierne og kulturen til debat i et globalt perspektiv. Dynamoen er udvikling, nytænkning og innovation. Et hus, der spiller sammen med borgernes mangfoldighed og suger den ind i bygningen. Det er bygningens sjæl 11
12 Hovedbibliotek Mediesamlinger, IT- og Netarbejdspladser samt mødefaciliteter for publikum, vejledning samt udviklingsprojekter. Mediesamlingen omfatter p.t. bøger, lydbøger, aviser, tidsskrifter, cd er, cd-rom er, dvd er, videoer, e-bøger, databaser samt licensbelagte internetbaserede materialer, publikationer og tjenester. Omfanget af forskellige fysiske materialer på bibliotekerne vil fortsat øges i de kommende år. Oplevelsesrum for børn Lokalitet baseret på børns egne oplevelser og deltagelse. Rummer interaktive medier af høj kvalitet. Faciliteter kunne være oplevelsesstationer, film- og videoforevisning, et elektroniske legehus, børneteater, læsning og højtlæsning. Oplevelsesrummet er i stor udstrækning en videreudvikling af det nuværende børnebibliotek. Målet er at forene det mediebårne med det sansende. Lærings-, undervisnings- og studiefaciliteter En lang række af aktiviteter, der skal understøtte livslang læring, generel kompetenceudvikling og folkeoplysning. Mange af disse aktiviteter foregår uden for de formelle og delvis formelle institutioner. Udgangspunktet er den enkeltes behov og initiativ. Faciliteter kan være studieceller til teknologistøttet undervisning og fjernundervisning, tilsvarende flerbrugerlokaler samt egentlige mødelokaler og et telekonferencecenter. Der vil endvidere være et stort behov for at fortsætte med målrettede Internet-introduktioner i forhold til forskellige brugergrupper i temaforløb - f.eks. om handel, kunst, jura, slægtsforskning og musik på Internettet. Det samlede behov for studie-, møde- og fordybelsespladser anslås at være minimum Telekonferencecenter I tilknytning til lærings-, studie- og undervisningsfaciliteter kan der etableres mødelokaler med telekonferencefaciliteter, som kan sikre borgere og mindre virksomheder adgang til denne ekspanderende kommunikationsform. Faciliteten kan ligeledes understøtte Århus som konferenceby.
13 Rum for virtuelle udstillinger Tematiske udstillinger baseret på præsentation via højopløsningsskærme, 3-d repræsentation og virtual realityfunktionaliteter. Et virtuelt museum med skiftende udstillinger fra de bedste indholdsleverandører og udstillingssteder i verden. Baseret på erfaringer fra internationale oplevelsescentre og museer. Disponible rum til øvrige aktiviteter Multimediehuset skal fortløbende være med til at støtte udvikling. Derfor må huset selv have en indbygget fleksibilitet. Det kan bl.a. sikres ved at reservere et areal til lokaler, som kan anvendes tidsbegrænset af andre aktører med interesse for at nå Multimediehusets store publikum. Lokalerne skal både kunne lånes og lejes ud. Lokaler til eventuelle samarbejdspartnere Multimediehuset har berøringsflader med en lang række institutioner og aktiviteter, som også arbejder med eller betjener sig af multimedier. Det gælder uddannelsesinstitutioner, museer og forskningsbiblioteker, og det gælder teater, musik og andre udøvende kunstformer. Lokalebehov hos sådanne tilgrænsende interessenter kan evt. tænkes ind i byggeriet. Et eksempel kunne være det kommende Innovation Lab på Katrinebjerg, der vil kunne eksponeres helt anderledes i Multimediehuset. Det Digitale Bibliotek Centrum for bibliotekernes mediekøb og koordinator for bibliotekernes egenudviklede IT-baserede tjenester. Det varetager desuden en række generelle konsulent- og uddannelsesfunktioner. Lokaler til ledelse, administration m.v. Endelig skal der beregnes lokaler til Multimediehusets ledelse, administration og øvrige personale. 13
14 Symbolet for vidensbyen Århus Succes opnår man kun ved at turde kombinere den kunstneriske søgen med den gode historie. Den, der perspektiverer tidsånden. Med en kvalitativ og ambitiøs bygning placeret i det centrale Århus som ramme for Multimediehuset ledes tankerne hen på Frank Gehrys Guggenheim Museum. Det har med ét har placeret Bilbao på det globale landkort, som det ligger der med sin næsten levende koloskrop af titanium. Museets arkitektur er formgivet skulpturelt, scannet ind i en computer og produceret af digitale maskiner med skelen til teknologi fra flyindustrien. Det indvarsler en ny tid på en overbevisende måde og er vel et af de første huse med global kultstatus siden Utzons operahus i Sidney eller Pompidou-centeret i Paris. Getty-museet i Los Angeles af Richard Meier er også en bygning af elegance og skønhed, der måske endda besøges mere for sit arkitektoniske udtryk end for de i øvrigt flotte samlinger. Den slags bygninger er spændende inspirationskilder. Selvom de økonomiske rammer for Multimediehuset ikke kommer i nærheden af operahuse eller kunstmuseer af Gettyformatet, kan det bidrage med den gode historie og spille op til kvalitativ og kunstnerisk konkurrence arkitekter imellem. Stedet for Multimediehuset kunne være de bynære havnearealer - havnefronten. Måske på det sted, hvor den revitaliserede Århus Å, omkranset af café- og gadeliv, flyder ud i havet. Den placering rummer en mængde dynamik og inspiration. Tæt på det sted, hvor Århus blev grundlagt for mere end tusinde år siden. Det skaber mange spændende temaer at indarbejde i arkitekturen. Stedets fysiske rammer er orkestreret af både åen og havnen, som lægger op til, at vand, bølger, flow og lys er konkrete fysiske repræsentanter i dette informationsflow. Gågaden, centrum og å-miljøet spiller sammen med bibliotekets funktion som mødested. Endelig gør nærheden til banegård, busstation og kystvejen biblioteket let tilgængeligt. Samspillet er dynamisk og innovativt. 14
15 Eller måske på et frit byggefelt ved Brobjergsskolen, hvor Multimediehuset i samspillet med Rådhuset, Musikhuset, Kunstmuseet og Ridehuset vil styrke den i forvejen høje kulturelle profil. Dermed vil Århus styrke sit bycentrum præget af civilsamfundet og demokratiets institutioner. En model, der kendes fra de civic centres som er kernen i mange amerikanske byer. Multimediehuset vil danne en enestående fjerde væg til Musikhusparken og ligge optimalt i forhold til brugernes trafikmønstre. Andre placeringer er også mulige. Væsentligst er det, at bygningen bliver centralt, synligt og spektakulært placeret således at signalet kommer til at stå klart for både borgere og tilrejsende: Århus er en vidensby. Bygningen skal stå i 100 år eller mere. Ingen ved, hvordan teknologi og medieudvikling ser ud om ti år. Kun ét er sikkert: Funktioner af i morgen vil være anderledes end funktioner af i dag. Det er derfor mennesket, der er målestokken for bygningen ikke teknologien. Og bygninger, der appellerer til menneskers oplevelse, kan være attraktive i århundreder. Derfor kan Multimediehuset blive en arkitektonisk perle placeret på første række i byen først og fremmest til brug for borgere og for fremtidens byturister i Århus. Det er bygningens krop 15
VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereVelkommen til Borgernes Hus
Velkommen til Borgernes Hus VELKOMMEN TIL BORGERNES HUS Hvad kan vi? Borgernes Hus er din indgang til bibliotek, musik, borgerservice, frivillighed og foreningsliv i Odense. Her kan du mødes med andre
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereUdvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne
Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................
Læs mereMedborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Gentænk biblioteket
Læs mereFORMIDLINGSSTRATEGI
FORMIDLINGSSTRATEGI 2016-2018 Formidlingsstrategien understøtter Naturhistorisk Museums ide og mission. På Naturhistorisk Museum tror vi på, at NATUR BETYDER NOGET FOR MENNESKER, og at DEN ER LIVSVIGTIG
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mere2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune
2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller
Læs mereDET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR
DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af
Læs mereNy politik for perioden
Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereKulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen
Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.
Læs mereBibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster
Bibliotekernes krise -situationen for Rudersdal bibliotek Ole Münster Baggrund Øverste administrative chef i Det Etiske Råd, Dansk Psykologforening, Dyrenes Beskyttelse, Haveselskabet Medstifter FrivilligDanmark
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereSpørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereBIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE
2017 BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE IND HOLD POLITIK Vejle Bibliotekerne Vækst i menneskers liv... side 3 Oplevelser og mødesteder... side 5 Demokrati... side 6 Kan vi hjælpe?... side 7 Relationer
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereDIALOG MED BRUGERE!
------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk
Læs mereC4-medlemskab Viden Netværk udvikling
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereNy politik for perioden 2015-18
Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereDagens aktuelle nyheder om personlig branding!
Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig
Læs mereHighlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København
Læs mereBiblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010
Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereEvaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter
Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSTRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <
STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i
Læs mereByens Hus det kreative samlingssted
Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget
Læs merePolitik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version
Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereForandring i fællesskab
Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereKultur og erhvervsseminar
KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereRE-PUBLISHED 2018-strategi
E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereMedborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket
Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereKUNSTMUSEET REVISITED
REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereBiblioteksstrategi Køge Kommune 2015
Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereRoskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads
Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereDansk Talentakademi: Vision for Campus
Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBibliotekspolitik 2014-2017
Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIdé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008
Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereUngepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mere