Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 2. december 2015 kl

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 2. december 2015 kl. 08.00 09."

Transkript

1 Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 24. november 2015 J.nr.: /77482 BE ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR Onsdag d. 2. december 2015 kl hos CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg Låneoptagelse skal 1. behandles under punkt 2. Beslutningen kræver, at mindst 6 medlemmer stemmer for, jf. vedtægtens 13b. Jeg skal derfor bede bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan være til stede ved mødet om at sikre, at deres suppleant deltager. Følgende dagsorden foreslås: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra bestyrelsesmødet den 6. oktober behandling af låneoptagelse Bilag 2. Indstilling 3. Fortroligt 4. CO2-målsætning Bilag 3. Orientering 5. Orientering om øvrige aftaler med producenterne Bilag 4. Orientering 6. Orientering fra CTR s direktion Bilag 5. Orientering Bilag 5.1. CTR status, 3. kvt Eftersendes Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S Stæhr Johansens Vej Frederiksberg Tlf Fax

2 7. Fortroligt materiale 8. Eventuelt 9. Næste møde Næste møde er fastlagt til d. 31. marts 2016 kl hos CTR. Med venlig hilsen Inga Thorup Madsen 2

3 CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2015/4 Dato: J.nr.: /82934 Bilag 2 Til dagsordenens punkt 2 Til: BESLUTNING web J EMNE: OPTAGELSE AF LÅN INDSTILLING CTR s administration indstiller, at CTR s bestyrelse godkender, at der optages et lån på 70 mio. kr. med afvikling over 25 år til finansiering af CTR s materielle anlægsinvesteringer i 2015 og et lån på 40 mio. kr. med afvikling over 10 år til finansiering af CTR s immaterielle anlægsinvesteringer i Det indstilles endvidere, at lånene optages med fast rente i lånenes løbetider, at 2. behandling sker ved skriftlig procedure, samt at formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne. PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE De nye lån vedrører finansiering af CTR s løbende anlægsinvesteringer i Baseret på de opdaterede planlægningsoverslag for 2015 for materielle og immaterielle anlægsinvesteringer, senest godkendt af CTR s bestyrelse 6. oktober2015, forventes der, i henhold til lånebekendtgørelsens regler, at kunne lånes ca. 110 mio. kr. for Hvis investeringsaktiviteten 2015 ikke skulle komme op i denne størrelsesorden, vil låntagningen tage hul på investeringer, der afholdes i 2016 i overensstemmelse med de kommunale regler. CTR vil med optagelse af lån af den foreslåede størrelse kunne opretholde et tilfredsstillende likviditetsberedskab i 2016 ud fra den planlagte varmepris samt resultatforventningen for året. LØSNING/VURDERING I samarbejde med Deloitte Financial Services A/S er der indhentet tilbud på vilkår for lånene. Der er i den konkrete situation ikke pligt til at afholde EU-udbud, idet lånene er obligationsbaserede og dermed er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udbudsdirektivet, bek. nr. 937, bilag II, nr. 6. Der kan p.t. optages variabelt forrentede lån med de ønskede løbetider med tilknyttede swapaftaler (3 måneders variabel med renteswap) på følgende rentevilkår: Variabel rente (3 måneder) Fast rente i 10 år med swap Fast rente i 25 år med swap 0,00 % p.a. 0,75 % p.a. 1,54 % p.a. Lån med fast rente uden brug af swap kan p.t. opnås til priser der kun marginalt afviger fra disse satser. Hvis der vælges faste renter (evt. 3 måneders variabel med renteswap), er renterne faste over lånenes løbetider, og renteniveauet er i øjeblikket attraktivt, således at der kan opnås fastrenteaftaler (evt. med swap-aftaler) på et lavt niveau. For optagelse af lånene er fremgangsmåden, at bestyrelsen godkender følgende: De rentesatser, som er oplyst ovenfor, er gældende primo november 2015 og kan afvige som følge af markedsforholdene frem til optagelsesdagen. Der foretages ikke risikoafdækning for renteændringer fra bestyrelsens endelige beslutning ved 2. behandling og frem til den forventede optagelsesdag. Formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne (herunder valg af fastrentelån eller variabelt forrentet lån med tilknyttet swap) og underskrive lånedokumenterne. Side 1 af 2

4 SAGENS BEHANDLING I henhold til CTR s vedtægter 13 skal beslutning om optagelse af lån vedtages af bestyrelsen med mindst seks stemmer, og beslutningen skal behandles på to bestyrelsesmøder med mindst seks ugers mellemrum. Næste bestyrelsesmøde er planlagt til den 31. marts I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse skal lån til investeringer i 2015 være besluttet inden udgangen af marts 2016 og være hjemtaget inden udgangen af april CTR s kontaktudvalg har tiltrådt indstillingen d. 20. november VIDERE PROCES Bestyrelsens 2. behandling foreslås foretaget ved en skriftlig procedure i 1. kvartal Side 2 af 2

5 CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2015/4 Dato: J.nr.: /82936 Bilag 4 Til dagsordenens punkt 4 Til: ORIENTERING web J EMNE: CO 2 -MÅLSÆTNING BAGGRUND CTR s bestyrelse vedtog i 2010 en CO 2 -strategi, som sigter mod CO 2 -neutral varme fra CTR i 2025 og sætter delmål for 2015 og 2020: CTR s CO 2 -mål fra 2010 omfatter: 2015: Halvering af CO 2 -udledningen i forhold til en beregnet forventet udledning 2010 o fra 22 til 11 kg CO 2 pr. GJ. 2020: Halvering af CO2 udledningen i forhold til 2015-forventningen o fra 11 til 6 kg CO 2 pr. GJ 2025: Varmen fra CTR helt CO 2 -neutral For strategien fra 2010 gælder: Målene er udformet som en hensigtserklæring, hvor overliggeren bevidst er sat højt. Der er indskrevet det forbehold, at realisering af målene forudsætter, at en række andre aktører forpligter sig til levering af CO 2 -fri varme, dvs. primært kraftvarmeproducenterne og affaldsselskaberne. Det er en forudsætning for målsætningen, at biomassekraftvarme kan karakteriseres som CO 2 -neutral. Hovedkonklusioner fra bestyrelsesnotat marts 2015 På bestyrelsesmødet i marts blev der fremlagt en opfølgning på målsætningen med følgende hovedkonklusioner: CTR er fortsat på vej mod de skitserede mål gennem flere forskellige indsatsområder - men den fase af omstillingen, som indebærer skift fra kul til biomasse, er ikke sket så hurtigt som forventet. Målet for 2015 om fald i udledning til 11 kg CO 2 pr. GJ er ikke nået, primært fordi de to kraftværksblokke AMV3 og AVV1 endnu ikke er omstillet fra kul i Hvis de to kraftværksblokke var blevet omstillet før 2015 som tidligere forventet, ville udledningen være nået ned omkring kg CO 2 pr. GJ i Biomasses CO 2 -neutralitet har i perioden siden vedtagelsen af CTR s CO 2 -strategi været genstand for debat. Debatten skyldes bl.a., at selvom biomasse er en fornybar og ikkefossil ressource, så kan der være stor forskel, på hvor stor en klimafordel, der opnås, og hvor hurtigt. Det afhænger bl.a. af biomassens type, dyrkning, transport mv. For at sikre størst mulig klimagevinst er det derfor vigtigt, at biomassen er bæredygtig set i et klimaperspektiv. Dansk Fjernvarme og Dansk Energi udarbejdede derfor i 2014 Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse, som angiver en lang række krav til klimavenlig biomasse, herunder dokumentationskrav. Kraftvarmeproducenterne i hovedstadsområdet, DONG Energy og HOFOR, som CTR køber varme fra, har tilsluttet sig aftalen. Side 1 af 5

6 Siden fastsættelsen af CTR s CO 2 -målsætning er Varmeplan Hovedstaden 3 blevet gennemført, hvilket har resulteret i flg. fokuspunkter for CTR med betydning for målsætningens gennemførelse: Fortsat arbejde med omstilling af kraftvarmeværker fra kul til biomasse Nedbringelse af CO 2 -udledning fra spidslast, herunder omlægning til naturgas og fokus på muligheden for el-kedler Videre arbejde med geotermi Store varmepumper som udviklingsområde Generelt fokus på omstilling til det elbaserede samfund: Varmelagring, samspil med elsystemet og det øvrige energisystem, indpasning af overskudsvarme i det samlede fjernvarmesystem Forventet fremdrift i CO 2 reduktionen i de kommende år CO 2 -udledningen i det enkelte år afhænger af, hvilke anlæg varmen produceres på, og om det er et koldt eller varmt år. Derfor kan CO 2 -udledningen godt svinge lidt op og ned fra år til år. Det næste større fald i CO 2 -udledningen fra fossile brændsler vil ske, når Avedøreværkets blok 1 er omstillet til primært at anvende træpiller. På figuren nedenfor er udviklingen skitseret. CTR, HOFOR og VEKS udarbejder en fælles beregning af CO 2 -udledning, og derfor er omstillingensgevinsten i CO 2 -opgørelsen fordelt på alle tre selskaber, selvom det er VEKS, der abonnerer på kapaciteten på AVV1. AVV1 bliver planmæssigt omstillet medio 2016, men gevinsten er i figuren først regnet med fra Det næste planlagte større dyk i udledningen sker, når den flisfyrede blok 4 på Amagerværket går i drift forventet i 2020, og omstillingen fra kul til biomasse dermed er gennemført på kraftvarmeanlæggene. Udfasningen af kul er et stort skridt på vejen mod målet om CO 2 -neutralitet. De øvrige CO 2 - udledninger fra fossile brændsler i fjernvarmesystemet kommer i dag fra: Side 2 af 5

7 To gasfyrede kraftvarmekedler på H. C. Ørsted Værket, som går ud af drift ca. i 2024 samt et beskedent bidrag fra olie brugt til opstart af biomassefyrede anlæg (udledning i alt ca. 1 kg CO 2 pr. GJ varmelevering fra transmissionssystemet) Gas- og oliefyrede spidslastcentraler (pt. udledning ca. 5 kg CO 2 pr. GJ varmelevering fra transmissionssystemet) Den fossile fraktion på affaldsforbrændingsanlæggene (pt. udledning ca. 6 kg CO 2 /GJ varmelevering fra transmissionssystemet) De angivne udledninger er i grove tal, men giver alligevel en idé om betydning af udledninger fra henholdsvis affald og spidslast målsætningen om nedbringelse af udledningen til 6 kg CO 2 pr. GJ kræver således, at mindst halvdelen af den nuværende CO 2- udledning samlet set fra affald og spidslast bliver fjernet, og 2025-målet bygger på den antagelse, at affaldsvarme og spidslast kan blive helt fossilfri. Hvad hvis fjernvarmen ikke bliver helt fossilfri i 2025 Hvis CO 2 -målsætningen indebærer, at alt fossilt skal fjernes fra affald og spidslast inden 2025, vil de sidste procenter indebære store tekniske og økonomiske udfordringer. I det samlede CO 2 - regnskab spiller det også ind, at CO 2 -neutral transport bliver vanskelig at nå. En vurdering, når vi når så langt, vil muligvis tegne et billede af, at en mere realistisk løsning vil være at indregne kompenserende tiltag såsom eksport af grøn strøm mv. Produktion af grøn strøm er dog begrænset bl.a. af andre arealanvendelser i CTR s område. Energi På Tværs har beregnet en række energibalancer for de enkelte kommuner og for Region Hovedstaden samlet set, og i dag er både regionen samlet set og Københavns Kommune nettoimportør af strøm. Energibalancerne fra Energi På Tværs er baseret på Energistyrelsens regnskabsmetode til strategisk energiplanlægning. Fra ca er al den strøm, der produceres på Amagerværket i København, omlagt til biomasse, men hvis der skal blive tale om eksport af strøm, kræver det en stigning i elproduktionen på grønne kilder. Et par eksempler på CO 2 -udmeldinger og CO 2 -mål fra andre byer og perspektivering til CTR Oslo bystyre har besluttet en målsætning om reduktion af CO 2 -udslip på 95 % i 2030 ift Hvis CTR til sammenligning havde samme mål, så kunne CO 2 udledningen i målåret være knap 3 kg CO 2 pr. GJ, idet CO 2 udledningen i 1990 var på ca. 55 kg CO 2 /GJ. En sådan reduktion svarer til en halvering af den nuværende udledning fra affald og spidslast samlet set. I Aarhus har AffaldVarme Aarhus for nylig meldt ud, at fjernvarmesektoren er omstillet, så man fra 2017 har CO 2 -neutral fjernvarmeforsyning baseret på biomasse (Aarhus Kommune november 2015: Aarhus på vej mod et fossilfrit samfund og udmelding via Dansk Fjernvarmes nyhedsflow). CTR har forhørt sig hos AffaldVarme Aarhus og fået oplyst, at udmeldingen har baggrund i flg.: Omlægningen af Studstrupværket fra kul til biomasse i 2017 Ny elkedel 2015, som reducerer spidslastforbruget på olie og gas Planer om at udsortere en del af plasten i affald før afbrænding Der er altså tale om et stort spring mod fossilfri forsyning i 2017, men der anvendes fortsat olie- og gasdrevne kedler i fjernvarmesystemet i Aarhus i 2017, ligesom der fortsat afbrændes affald, som indeholder en vis plastfraktion. Budskabet om CO 2 -neutralitet skal altså mere ses som en markering af overgang til biomassekraftvarme og en klar retning på tiltag for spidslast og affald end som en egentlig eksakt nulberegning af det fossile udslip fra fjernvarmen. Hvis vi sidestiller CTR s målopfyldelse med det uddybede grundlag for Aarhus, så kan en tilsvarende status for CTR s fjernvarmesystem være nået, når Amagerværkets blok 4 på flis går i drift i Side 3 af 5

8 Status for nedbringelse af CO 2 -udledning fra andre kilder end kraftvarmen De næste 3 afsnit beskriver status for arbejdet for at mindske CO 2 -udledningen i den del af varmen, som ikke er baseret på kraftvarme. Afsnittene er opdaterede versioner at tekst, som også indgik i notat om CO 2 -målsætninger på bestyrelsesmøde i marts. Varme fra affaldsforbrænding I dag er ca. 20 % af varmeleverancen til CTR baseret på affaldsforbrænding. Også i 2025 forventes affaldsforbrænding at bidrage til varmeleverancen, fordi kapaciteten på de nuværende affaldsforbrændingsanlæg og det kommende store anlæg hos ARC stadig findes. CO 2 -indholdet i affaldsvarme til CTR blev tidligere bestemt ud fra en generel national faktor. Fra 2014 er beregningen baseret på målt udledning fra de enkelte affaldsforbrændingsanlæg, bl.a. fordi affaldsanlæggene nu er med i CO 2 -kvoteordningen. Ændringen i opgørelsesmetode har ikke ændret niveauet for CO 2 pr. GJ leveret varme, fordi de målte udledningsfaktorer på affaldsforbrændingerne pt. ligger tæt på den nationale standardfaktor. CTR har ikke indflydelse på affaldsbehandlingen og plastindholdet i den fraktion, der afbrændes, Her er det nationale affaldsstrategier, EU-regler for bl.a. udsortering og genanvendelse og forbrændingsanlæggenes ejere, der sætter rammerne. CTR s ejerkommuner har her en særlig rolle som ejere af både varmeselskabet og et eller flere affaldsforbrændingsanlæg. CO 2 -udledningen fra affaldsvarme i CTR s område vil fremover afhænge bl.a. af flg.: Udsortering af plast, som måske endda går videre end de gældende lovkrav, vil fremme varmeselskabernes CO 2 -målsætninger Anvendelse af den ikke-fossile/biogene del af affaldet til andre formål end varmeproduktion, f.eks. produktion af biogas til bygas eller transport Beslutninger om import af affald for at udnytte den tilgængelige kapacitet kan være fornuftigt i et større perspektiv nationalt og internationalt, men kan påvirke CO 2 -sammensætningen i affaldet En liberalisering af markedet for erhvervsaffald kan give forøgede eller reducerede affaldsmængder for de anlæg, som CTR modtager varme fra Sammensætningen af restfraktionen og mængden til afbrænding fremover er således usikker. For alle CO 2 -reducerende tiltag er det relevant at vurdere omkostningsfordeling mellem henholdsvis affaldsgebyrer og varmepris. Spidslastproduktion Spidslastanlæggene er mindre anlæg, som supplerer varmeproduktionen i særlige spidsbelastningsperioder, og når de store kraftvarmeblokke falder ud. De er karakteriseret ved lav kapacitetsudnyttelse og dyrere varmeproduktion end de øvrige anlæg. De kan ses som en del af driften af fjernvarmenettet og opretholdelse af forsyningssikkerheden. CTR ejer selv 8 spidslastanlæg og har dermed direkte indflydelse på disse anlæg. At gøre spidslastanlæg helt CO 2 -neutrale ligger ikke umiddelbart lige for med de nuværende muligheder og lovgivningsmæssige rammer. Dels kræver lovgivningen, at projektet kan konkurrere med de nuværende anlæg, når der beregnes samfundsøkonomi, og dels er forsyningssikkerheden for et produkt som bioolie ikke tilstrækkelig god. Samtidig kan bioolie i den tilgængelige kvalitet harske, når den står fra sæson til sæson, hvilket vil være tilfældet på CTR s spidslastcentraler. CTR arbejder på forskellige fronter med at mindske CO 2 -emissionen fra spidslast og komme nærmere målet om CO 2 -neutraliet: CTR omstiller spidslastanlæg fra olie til naturgas de steder, hvor det er fordelagtigt. Det gør varmen billigere og sparer CO 2. Hvis der på et tidspunkt leveres grøn gas fra naturgasnettet, kan det blive en fremadrettet CO 2 -fri løsning, men dette er pt. uvist. Til gengæld er det et tiltag, som umiddelbart kan gennemføres her og nu og opfylder de krav, som projekter for varmeforsyning skal opfylde. Side 4 af 5

9 CTR har igangsat et projekt for en 20 MW elkedel som spidslast i Gentofte, hvor en del af elforbruget til kedlen vil være, eller på sigt kan blive, CO 2 -neutral. CTR er løbende i kontakt med leverandørerne om udviklingen af kvalitet og forsyningssikkerhed for bioolie. Test af bioolie har længere udsigter, da leverandørerne ikke er modne til et større forsøg. Arbejdet med forsyningssikkerhed i Varmeplan Hovedstaden 3 har fået en udløber i form af en samarbejdsgruppe med HOFOR om fremtidens spidslast, hvor en del af gruppens arbejde handler om CO 2 -neutral spidslast. En anden måde at minimere CO 2 fra spidslast er udnyttelse af lokale varmelagre. Det er af naturlige grunde svært at finde placering til store varmelagre i CTR s område, men mulighederne undersøges. Mere el ind i fjernvarmesystemet Hvordan flere varmepumper og fjernvarmesystemets rolle som stabiliserende faktor for el-systemet vil påvirke CO 2 -udledningen fra fjernvarmeproduktionen vil afhænge af, hvordan strømmen produceres. Selvom vindmøllestrøm vil spille en væsentlig rolle, så forventes Danmark også at importere el fra nabolandene, og om den er grøn eller sort, har CTR og CTR s ejerkommuner ikke indflydelse på. Pt. deltager CTR i et EUDP-projekt for store eldrevne varmepumper til anvendelse dels i forbindelse med geotermi og dels i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme fra industri og andre kilder. CTR arbejder derudover, som nævnt ovenfor, med elbaseret spidslastproduktion. Side 5 af 5

10 CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2015/4 Dato: J.nr.: / Til dagsordenens punkt 5 Til: ORIENTERING web J EMNE: ORIENTERING OM STATUS PÅ AFTALER BAGGRUND Nedenfor gives en kort status for de igangværende forhandlingsforløb, CTR har med de forskellige samarbejdspartnere. DONG Energy (DONG) Avedøreværket Intet at bemærke. H.C. Ørsted Værket (HCV) og Svanemølleværket (SMV) Det er aftalt med DONG, at de modner dels en 100 MW el-kedelløsning på SMV og dels en MW gasfyret kedelløsning på HCV. HOFOR og CTR analyserer i øjeblikket det langsigtede behov under hensyntagen til de kommunale udbygningsplaner og de forventede varmebesparelser. HOFOR Energiproduktion (HEP) Amagerværkets kommende blok 4 (AMV4) I relation til modningsaftalen vurderes det, om der er juridisk belæg for, at der, i henhold til varmeforsyningsloven, kan faktureres omkostninger, der relaterer sig til et varmeproducerende anlæg, der endnu ikke er sat i drift. Hvis dette ikke er muligt, vil CTR s andel af modningsaftalen med byggerenter blive lagt til den samlede anlægsinvestering, som CTR fra idriftsættelsen i 2020 skal være med til at afskrive alternativt straksbetale. HEP arbejder på at få formuleret den egentlige varmekøbsaftale, som skal erstatte principaftalen. I henhold til principaftalen var det intentionen, at dette skulle være faldet på plads inden udgangen af juni Der er således tale om store forsinkelser. I principaftalen er der en fast bagkant, der siger, at principaftalen automatisk bortfalder 31. december 2015, hvis der ikke er indgået en endelig varmeaftale. Det vurderes ikke muligt at få en endelig aftale underskrevet inden dette tidspunkt, hvorfor der er behov for, at principaftalen bliver forlænget. HEP arbejder i øjeblikket efter en tidsplan, der viser, at endelig aftale skal være underskrevet senest i april På baggrund af de udmeldinger der har været fra Energitilsynets sekretariat under de afholdte møder, har HOFOR og CTR valgt at arbejde videre med en model, hvor de nødvendige anlægsinvesteringer deles mellem el og varmesiden i forholdet 20/80. I principaftalen er varmesidens andel Side 1 af 2

11 fikseret til at skulle ligge mellem %. Der har været afholdt udbud på flere af leverancerne til AMV4. Udbud har på nuværende tidspunkt ikke givet anledning til revision af det opstillede budget. Amagerværket blok 3 Det på møde KU 15-3 behandlede udkast til en ny aftale for AMV3 er ikke blevet forhandlet færdig, men der er opnået enighed om de fleste af forholdene. Amagerværket blok 1 HEP har analyseret økonomien nærmere, og det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt at ændre i de indgåede aftaler. Aftalen løber til 2029 og ikke 2039 som oplyst i forbindelse med KU15-3 mødet. Fællesanlæg Amagerværket Det forhandles med HEP, hvilke projekter der konkret skal henregnes til fællesanlæg, samt hvordan fordelingen skal være mellem de tre blokke AMV1, AMV3 og AMV4, og i hvilket omfang, der er tale om anlægsinvesteringer eller vedligeholdsomkostninger. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) Intet at bemærke. HOFOR Varme Intet at bemærke. VEKS Intet at bemærke. Amagerforbrænding Der arbejdes med at få etableret en aftale for det nye anlæg Amager Bakke, der tager hensyn til de tre afregningsprincipper omkostningspris, substitutionspris og prisloft, og som samtidig i så stor udstrækning som muligt sikrer en samfundsøkonomisk optimering og en selskabsmæssig rimelig fordeling af omkostningerne. Aftale dækkende varmeleverancer fra det eksisterende anlæg er opsagt med udgangen af Parterne er blevet enige om at forlænge aftalen, så den gælder for varmeleverancer fra det eksisterende anlæg frem til idriftsættelse af Amagerbakke. Side 2 af 2

12 CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2015/4 Dato: J.nr.: /82937 Bilag 6 Til dagsordenens punkt 6 Til: ORIENTERING web J EMNE: ORIENTERING FRA CTR S DIREKTION Regeringens endelige rapport Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren Regeringens endelige rapport om effektivisering af fjernvarmesektoren blev udsendt sidst i oktober. Den omfattende rapport (140s + 115s bilag) bygger på elementer, der har været drøftet indgående med sektoren over de seneste 2 år. Målet er samfundsmæssige besparelser på ½ mia. kr., hvoraf halvdelen pålægges varmeproduktion og halvdelen varmedistribution. Af hovedpunkter kan nævnes: Der foreslås en bagatelgrænse for reguleringen på fx 50TJ/år, hvilket vil betyder, at ca. 200 fjernvarmeselskaber vil blive omfattet. Varmeproduktion pålægges ikke benchmarking, men i stedet et generelt effektiviseringskrav. Reguleringen tager udgangspunkt i at bibeholde princippet om nødvendige omkostninger, men det anbefales at supplere prisreguleringen med indførelse af en omkostningsramme for de enkelte selskaber samt andre initiativer, der skal bidrage til øget effektivitet. Det fremgår, at den øgede effektivitet skal komme varmeaftagerne husholdninger og erhverv til gode. Det anbefales at præcisere regler om forrentning og overskud, så incitamenter til at investere og effektivisere øges. Vedr. incitamenter til konsolidering anbefales det, at omkostninger til forundersøgelser indregnes 1:1 i omkostningsrammen, samt at selskaber under bagatelgrænsen ved en fusion, der bringer dem over grænsen, fortsat friholdes for effektivitetsreguleringen frem til Realisering af ordningen gennemføres dels af Energistyrelsen vedr. lovændringer og udstedelse af regler. De emner, der ud over effektivitetsreguleringen tages op til vurdering, er projektbekendtgørelsen om kommunernes dobbeltrolle som både myndighed og investor, tilslutningspligten og de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Dels skal Energitilsynet stå for implementering af effektivitetsreguleringen, herunder etablering af den endelige benchmarkingmodel samt et interaktivt modul, som kan anvendes af selskaberne som redskab til at målrette effektiviseringsindsatsen. Tidsplan. Selskaberne skal anvende ny standardkontoplan fra 2017, og i løbet af dette år skal alle regnskaber ændres til kalenderår, og de historiske afskrivninger skal opgøres. Der gennemføres en prøvebenchmarking i andet halvår af I 2018 anvendes den nye standardkontoplan for indberetning af omkostningerne i 2017 og for budget Energitilsynet udmelder herefter den første omkostningsramme gældende for 2019 til selskaberne. Der gennemføres en prøvebenchmarking i 2018, og selskaberne får et generelt effektiviseringskrav for Energitilsynet udmel- Side 1 af 2

13 der de første individuelle effektiviseringskrav for reguleringsåret Regeringens analyse af energiafgifter Energi-, forsynings- og klimaministeren var den 5. november kaldt i samråd om de afgiftsanalyser, der blev påbegyndt i 2012 og endnu ikke er afsluttet. Ministeren tilkendegav, at 3 af analyserne forventes at kunne offentliggøres inden for nogle måneder, mens det for 3 andre analyser er uvist, hvornår de vil være klar. Ministeren nævnte det som ikke helt umuligt, at der kunne findes en relativt hurtig løsning vedr. afgiftslettelse af store varmepumper fx i sammenhæng med revision af energispareordningen. Tiltag til forbedring af Hovedstadens Geotermianlæg Der arbejdes i øjeblikket på at forbedre ydelsen på det af HOFOR, CTR og VEKS fællesejede geotermiske anlæg på Amager. Der sker en oprensning, udskiftes injektionspumpe og skydes nye huller fra boringen ind i formationen. I forbindelse med arbejdet er der konstateret radioaktivitet på lavt niveau i en blyudfældning, hvilket håndteres efter forskrifter fra kontaktede myndigheder. Der har været 2 artikler i ugebladet Ingeniøren med fokus bl.a. på dette. CTR vil orientere nærmere om sagen, når der kan rapporteres om resultater af tiltagene. Side 2 af 2

14 CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2015/4 Dato: J.nr.: /82885 Bilag 6.1 Til dagsordenens punkt 6 Til: ORIENTERING web J EMNE: CTR-STATUS, 3. KVT. 2015

15 CTR STATUS 3. kvartal 2015

16 3. kvartal 2015 Indledning Indhold Denne statusrapport omhandler CTR's aktiviteter på drifts- og anlægsområdet for de første 3 kvartaler Aktiviteterne bliver sammenholdt med tilsvarende oplysninger fra foregående år, og de realiserede salgs- og købsmængder bliver sammenholdt med budgetterne for de omhandlede perioder. Både varmemængderne og de dertil knyttede indtægter og omkostninger relaterer sig kun til den realiserede drift i 2015, hvilket vil sige, at reguleringer for tidligere år ikke er inkluderet i denne status. Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hovedtal 2 Driftsøkonomi salg 3 Driftsøkonomi køb 4 Produktionsfordeling 5 Anlægsaktiviteter 6 Varmesalg Varmesalget i TJ til interessentkommunerne blev for perioden 5,0 % under det budgetterede salg. Indtægten ved periodens varmesalg lå 85 mio. kr. under det budgetterede svarende til 5,9 %. Varmesalget er korrigeret for varmeudveksling mellem CTR og HOFOR. Varmekøb Varmeleverancerne til CTRs transmissionsnet kommer fra affaldsforbrændingsanlæg, geotermi, kraftvarmeværker eller spidslastcentraler, enten direkte eller via akkumulatorerne på Avedøreværket og Amagerværket. Det realiserede varmekøb i TJ for perioden lå 5,4 % under det budgetterede, mens udgiften til periodens varmekøb lå 189 mio. kr. under det budgetterede svarende til 14,3 %. Dette er dog uden forventede ekstraomkostninger til drift og vedligehold på AMV, hvor aftalen om betalingerne endnu ikke er faldet endeligt på plads.varmekøbet er korrigeret for varmeudveksling med VEKS og HOFOR. Opgørelsen viser nettab på 68 TJ. Det er mindre end budgetteret, hvilket tilskrives forskel i beholdning i varmeakkumulatorer samt måleunøjagtighed. Den del af varmekøbet, som udgøres af afskrivninger på immaterielle anlægs-investeringer, er til status hentet fra seneste regnskabsprognose. Primær drift Resultatet af den primære drift viser 201 mio. kr. Fig. 1.1: CTR s transmissionssystem. 1

17 Status 3. kvartal 2015 Hovedtal STATISTIK Realiseret Afvigelse Budget Realiseret kvt kvt kvt kvt. 14 Varmesalg til IK (TJ) Frederiksberg Gentofte Gladsaxe København Tårnby Varmekøb til IK (TJ) affald geotermisk varme ekskl. drivvarme kraftvarme spidslast inkl. HCV SMV spids Nettab og stilstandsvarme (TJ) Skyggegraddage ØKONOMI (mio. kr.) Varmesalg til IK fast betaling variabel betaling Varmekøb netto fast betaling til producenter fast betaling immaterielle aktiver variabel betaling El til pumper Salg af CO 2 kvoter Resultat af primær drift Røde tal er negative tal 2

18 Status 3. kvartal 2015 Driftsøkonomi Varmesalget i 3. kvartal 2015 blev realiseret som følger: 3. kvt Realiseret Salg Fast Variabel I alt i betaling betaling salg Interessentkommuner TJ mio. kr. mio. kr. mio. kr. Frederiksberg Gentofte Gladsaxe København Tårnby I alt Realiseret salg i 3. kvt København Gladsaxe Gentofte Frederiksberg Tårnby 3

19 Status 3. kvartal 2015 Driftsøkonomi Varmekøbet i 3. kvt blev realiseret som følger: 3. kvt Realiseret Produktionsenhed Produktion i TJ Faste omkost. mio. kr. Variable omkost. Mio. kr. Samlede omkost. Mio. kr. Faste omkost. Kr./GJ Variable omkost. Kr./GJ Samlede enhedsomkost. Kr./GJ Affald Geotermi inkl. drivvarme ekskl. el Kraftvarme Spidslast I alt El til pumper Realiseret køb i 3. kvt Affald 567,663 4,449 2,666 1, , , , ,383 37, ,632 22,354 Kraftvarme Geotermi inkl. drivvarme ekskl. el Spidslast 0 96,

20 Status 3. kvartal 2015 Produktionsfordeling Varmekøbets fordeling I de første 3. kvartaler af 2015 er der procentvis aftaget mere affaldsvarme end budgetteret, mens der har været mindre produktion af spidslast end budgetteret. Ved udgangen af 3. kvartal 2015 kunne det akkumulerede køb af varme opgøres til i alt TJ. 94,0 % af CTR's varmekøb var i første halvår baseret på affald, geotermi og kraftvarme. 6,0 % blev produceret som spidslast på rent varmeproducerende anlæg. Til sammenligning udgjorde det samlede varmekøb til CTR's net i de første 3 kvartaler af 2014 i alt TJ med en produktionsfordeling, hvor 92,9 % var baseret på affaldsforbrænding, geotermi og kraftvarme kvt Budgetteret Periode Affald Geotermi Kraftvarme Spidslast Samtlige (enhed: TJ) anlæg I alt I alt % 21,5% 0,6% 68,9% 9,0% 100,0% kvt Realiseret Periode Affald Geotermi Kraftvarme Spidslast Samtlige (enhed: TJ) anlæg I alt I alt % 24,4% 0,1% 69,5% 6,0% 100,0% kvt Realiseret Periode Affald Geotermi Kraftvarme Spidslast Samtlige (enhed: TJ) anlæg I alt I alt % 23,7% 0,4% 68,8% 7,1% 100,0% Affald Geotermi Kraftvarme Spidslast Budgetteret Realiseret 5

21 Status 3. kvartal 2015 Anlægsaktiviteter Transmissionssystemet CTR s transmissionssystem omfatter følgende idriftsatte anlæg: - et 54 km langt ledningsnet, - 27 varmeveksler-stationer, - 3 pumpestationer og - 14 spids- og reservelastanlæg, hvoraf CTR selv ejer de 7. Den samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede produktionsanlæg udgør ca MJ/s. Igangværende aktiviteter CTR's arbejder med opgradering af drev til pumper og kapacitet af pumper tilpasses løbende udbygningtakten i kommunerne. Programmet for opgradering af ventilationsanlæg kører forsat. CTR er i afsluttende fase af udskiftningen af SRO understationer. Der foregår fortsat en del koordinering aht. byggeaktiviteten i københavnsområdet og følgerne for CTR's ledningsnet. Nordhavnvejens forlængelse og byggeri ved Østerport medfører en del omkostninger. En central i Gladsaxe kommune er konverteret fra brændselsolie til naturgas og motiveret af både økonomi, driftssikkerhed og CO 2 -reduktion Fjernvarmeinstallationer på kraftværker HOFOR arbejder, efter opkøbet af Amagerværket, med en række opgraderinger af fjernvarmeinstallationerne på Amagerværket, så de til stadighed kan leve op til de ønsker og behov, som CTR har. En del levetidsforlængelse er ligeledes under afklaring. På Avedøreværket har DONG arbejdet med de afsluttende dele af konverteringen til træpiller samt på de direkte og indirekte følger af branden på værket. Et projekt for bypass af røggasrensningen på Amagerværkets blok1 hos HOFOR, er forsinket grundet problemer med entreprenøren, hvilekt i periode kræver yderligere spidslastproduktion. DONG vurderer for CTR og HOFOR muligheden for at etablere yderligere spids- og reservelastkapacitet på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. Fremtidige aktiviteter Som opfølgning på den af bestyrelsen godkendte CO 2 strategi har CTR en række tiltag i gang. Der ses sammen med VEKS og HOFOR på et større testprojekt med store eldrevene varmepumper, som støttes af EUDP. Der søges godkendelse til en 20 MW el-kedel til øget spidslastkapacitet i Gentofte. HOFOR har besluttet at erstatte AMV3 med en helt ny træflisfyret kraftvarmeblok. Der er underskrevet en principaftale som forpligter parterne. CTR har afsat ekstra ressourcer og følger modningen af projektet. CTR følger op på aktuel vedligeholdelsesstrategi, så der for fremtiden sikre mest mulig driftssikkerhed for vedligeholdelsesbudgettet - Specielt når CTR's anlæg når sin teoretiske levetid. Økonomi Planlægningsoverslaget præsenteres på tre måder: Anlægsopdelt, Faseopdelt og Kategoriopdelt, hvor rammen vises i forhold til begrundelsen for projekternes gennemførelse. Anlægs- og kategoriopdelingen ses af nedenstående tabeller. Ud af det totale anlægsoverslag på 500 mio. udgør besluttede projekter 216 mio. kr. eller 43 % af overslaget, hvoraf 101 mio. kr. er afholdt. Reserven i form af rådighedsbeløb udgør 41,7 mio. kr. eller 8 %. Konkrete projekter, som endnu ikke er sat i gang, udgør 243 mio. kr. svarende til 49 % af rammen. Afholdte Godkendt Planlægnings- Planlægnings Aktuelt (1000 kr.) omk. budget overslag overslag % Grunde og bygninger Driftssikkerhed % Ledninger Kapacitet % Produktionsanlæg Lovpligtig % SRO Omk.reduktion % Stationer Arbejdsmiljø 0 0% Rådighedsbeløb Eksternt Miljø 0 0% Ingen % Hovedtotal Hovedtotal % 6

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 14. december 2016 kl

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 14. december 2016 kl Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 6. december 2016 J.nr.: 200202/82989 BE16-4 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR. 31. marts 2016 kl. 08.00 10.

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR. 31. marts 2016 kl. 08.00 10. Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 18-03-2016 J.nr.: 200202/82994 BE16-1 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 25. november 2014 J.nr.: 200202/75379 ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Morten Kabell oplyste, at Lisbeth Winther er udtrådt af CTR s bestyrelse pr. 26/ og bød velkommen til Karen Riis Kjølbye.

Morten Kabell oplyste, at Lisbeth Winther er udtrådt af CTR s bestyrelse pr. 26/ og bød velkommen til Karen Riis Kjølbye. Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 11-10-2016 BE2016/3 J. nr. 200204/86754 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 5. oktober 2016 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

«Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 28-09-2015 J.nr.: 200202/77481 BE15-3/ITM/ck

«Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 28-09-2015 J.nr.: 200202/77481 BE15-3/ITM/ck Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 28-09-2015 J.nr.: 200202/77481 BE15-3/ITM/ck Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR. 25. marts 2015 kl. 09.30 12.

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR. 25. marts 2015 kl. 09.30 12. Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 17-03-2015 J.nr.: 200202/77479 BE15-1 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

REFERAT 09-12-2013 BE13/4 J. nr. 200204/67059 Bestyrelsesmøde

REFERAT 09-12-2013 BE13/4 J. nr. 200204/67059 Bestyrelsesmøde Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 09-12-2013 BE13/4 J. nr. 200204/67059 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 4. december 2013 kl. 09.30 Sted Deltagere Referent Afbud Københavns Rådhus Ayfer Baykal

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

BE15/3 J. nr /80758 Bestyrelsesmøde

BE15/3 J. nr /80758 Bestyrelsesmøde Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 13-10-2015 BE15/3 J. nr. 200204/80758 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 6. oktober 2015 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Afbud Referent

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

REFERAT BE2016/4 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 14. december 2016 kl

REFERAT BE2016/4 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 14. december 2016 kl Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 21-12-2016 BE2016/4 J. nr. 200204/88193 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 14. december 2016 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

BE14-4 J. nr. 200204/77254 Bestyrelsesmøde. Morten Kabell bød velkommen til Andreas Keil, som er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Susan

BE14-4 J. nr. 200204/77254 Bestyrelsesmøde. Morten Kabell bød velkommen til Andreas Keil, som er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Susan Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 16-12-2014 BE14-4 J. nr. 200204/77254 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 3. december 2014 kl. 08.30 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

REFERAT Tue Hækkerup, (suppleant for Yildiz Akdogan) Inga Thorup Madsen, CTR

REFERAT Tue Hækkerup, (suppleant for Yildiz Akdogan) Inga Thorup Madsen, CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 06-04-2016 BE16/1 J. nr. 200204/83557 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 31. marts 2016 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Morten Kabell

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

2. årlige geotermikonference

2. årlige geotermikonference 2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens

Læs mere

REFERAT BE2017/1 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 29. marts 2017 kl Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F.

REFERAT BE2017/1 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 29. marts 2017 kl Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 18-04-2017 BE2017/1 J. nr. 200204/90131 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 29. marts 2017 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV. Astrid Birnbaum Faglig chef

TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV. Astrid Birnbaum Faglig chef TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV Astrid Birnbaum Faglig chef SENESTE NYT OM FORHANDLING AF ENERGISPAREAFTALE NUVÆRENDE ENERGISPAREAFTALE 2020 Energispareindsatsen løber til og med

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Alander Lindfors

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Alander Lindfors Nyt fra Energistyrelsen Tina Alander Lindfors Side 1 Indhold Varmeforsyningsloven kommuners hjemmel Ny projektbekendtgørelse Store varmepumper Energistyrelsens rejsehold Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. 1. oktober 2014 kl. 08.30 10.30 hos CTR

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. 1. oktober 2014 kl. 08.30 10.30 hos CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 23-09-2014 J.nr.: 200202/74588 BE14-3/ITM/ck Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN

ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN BREAKING NEWS Afgiftsanalysen fremlægges i dag 10-05-2016 Skatteministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren vil tirsdag fremlægge den længe ventede tilskuds-

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang! Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises. (CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)

Læs mere

CTR. Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006

CTR. Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 INDHOLD FORORD / SIDE 5 OPGAVER OG STRUKTUR / SIDE 6 ORGANISATION / SIDE 7 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN / SIDE

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Fjernvarme Fyn. - i korte træk

Fjernvarme Fyn. - i korte træk Fjernvarme Fyn - i korte træk Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%). Bestyrelsen består af seks medlemmer udpeget af ejerne

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012. Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg.

Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012. Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg. Fjernvarme Fyn A/S. 20. 21. marts 2012 Fjernvarmeforsyning til Morud og Bredbjerg. Direktør Jan Strømvig. Distributionschef Jakob Rasmussen. Plan- og projektchef Peer Andersen. Program Velkomst. Generelt

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

BE2014/1 J. nr. 200204/72217 Bestyrelsesmøde. CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg

BE2014/1 J. nr. 200204/72217 Bestyrelsesmøde. CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 01-04-2014 BE2014/1 J. nr. 200204/72217 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato Dato kl. 27. marts 2014 Sted Deltagere Referent Afbud CTR, Stæhr Johansens Vej 38,

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

REFERAT 03-10-2014 BE2014-3 J. nr. 200204/76187 Bestyrelsesmøde

REFERAT 03-10-2014 BE2014-3 J. nr. 200204/76187 Bestyrelsesmøde Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 03-10-2014 BE2014-3 J. nr. 200204/76187 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 1. oktober 2014 kl. 08.30 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende: [INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

BE15/1 J. nr. 200204/77419 Bestyrelsesmøde

BE15/1 J. nr. 200204/77419 Bestyrelsesmøde Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 07-04-2015 BE15/1 J. nr. 200204/77419 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 25. marts 2015 kl. 9.30 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere