Brug af digitale medier til sundhedsfremme Et litteraturstudie

Transkript

1

2 Brug af digitale medier til sundhedsfremme Et litteraturstudie Malene Bjældager, Lene Ringgaard, Anne Ganner Bech og Per Kim Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Lene Ringgaard Malene Bjældager Anne Ganner Bech Per Kim Nielsen Redigering: Mads Bengtsen Ida Nymand Ammundsen Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2009 Forebyggelses- og dokumentationsafd. Center for Digital Sundhedsfremme Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: ******** Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Copyright 2009 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Tak for hjælpen til Mads Bengtsen, der har skrevet på dele af rapporten og udarbejdet referenceliste.

4 Indhold Resumé 5 English abstract 11 Indledning 17 Digitale medier 21 Tekstbeskeder 23 Tailoring 23 Afsender af beskeder 24 Metode 25 Kriterier for udvælgelse af studier 27 Litteratursøgning 27 Gennemgang af 7 oversigtsartikler 28 Rygning 29 Sms Hjemmesider og computerprogrammer 36 Kombineret strategi 37 Fysisk aktivitet 41 Sms 47 Automatiserede telefonopkald 47 Hjemmesider og computerprogrammer 48 Kombinerede strategier 49 Kost 53 Sms Hjemmesider og computerprogrammer 60 Kombinerede strategier 63 Vægttab 65 Hjemmesider og computerprogrammer 69 Kombinerede strategier 69

5 Alkohol Hjemmesider og computerprogrammer 76 Sol 81 s 85 Hjemmesider og computerprogrammer 85 Gennemgang af 7 oversigtsartikler 87 Sundhedsfremme 89 Alkohol 90 Rygning 91 Vægttab 92 Fysisk aktivitet 93 Sammenfattende 95 Diskussion 99 Rygning 102 Fysisk aktivitet 102 Kost 103 Vægttab 103 Alkohol 104 Sol 104 Konklusion 105 Referencer 109

6 Resumé

7 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

8 Resumé Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport skal gerne svare på det. Derudover skal rapporten give os idéer til, hvilke former for interventioner og hvilke sundhedsfaktorer der er relevante at inddrage i brugen af digitale medier. Rapporten er en samlet oversigt over 53 studier og 7 reviews, hvor digitale medier har været anvendt i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag. Metode Litteratursøgningen er foretaget i databasen som indeholder artikler fra peer reviewed naturvidenskabelige og medicinske tidsskrifter. Inklusionskriteriet var, at studiet skal anvende et af følgende digitale medier i deres intervention: mobiltelefon (sms), automatiserede telefonopkald, hjemmesider, e- mails, cd-rom og/eller computerstyrede programmer. Hensigten med interventionen skal være at ændre deltagernes holdninger, viden og/eller adfærd indenfor en eller flere af følgende sundhedsområder: rygning, fysisk aktivitet, kost, vægt, alkohol og/eller solstråler. Søgningen var ikke afgrænset til særlige målgrupper. Rapporten afsluttes med en gennemgang af 7 reviews, som ser på digitale medier og sundhedsfremme. Inklusionskriterierne for studierne i de 7 reviews og de 53 studier i denne rapport har været forskellige, og resultaterne er derfor ikke helt sammenlignelige. Resultater Det har været muligt at identificere 18 studier, der har undersøgt effekten af digitale medier på rygeadfærd. De identificerede studier viser, at sms er, s, hjemmesider/computerprogrammer samt kombinerede strategier kan have en positiv effekt på rygeres rygeadfærd. Det gør sig gældende mht. at ændre rygeres self-efficacy og stages of change ift. rygning, men også mht. at øge prævalsen for rygestop blandt rygerne. Effekten af digitale interventioner på fysisk aktivitet er blevet undersøgt i 13 studier. Studierne tyder på, at det er muligt at få folk til at være mere aktive som følge af digitale interventioner. Interventionerne havde størst effekt på personer, som var forholdsvis inaktive, og der blev primært fundet forbedringer vedr. øget fysisk aktivitet i fritiden og reduceret stillesiddende tid. 7

9 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Der blev identificeret 12 studier, som undersøgte digitale interventioner vedr. kost, og fundene er meget forskellige. Sms er ser ikke ud til at kunne medføre effekt på kostindtaget, men dette er kun baseret på et enkelt studie. Studierne med brug af s viser til gengæld, at en sådan intervention kan medføre sundere kost og større parathed til at ændre kostvaner. Studierne med hjemmesider og computerprogrammer har generelt en god effekt, men effekten er mest udtalt, når der er tale om fedtindtag frem for frugt og grønt. Endelig tyder et studie med både hjemmeside og s på, at der også kan opnås positive effekter med en sådan strategi, men igen er dette kun baseret på ét studie. Der blev identificeret 4 studier, som undersøgte effekten af digitale interventioner, der sigtede mod vægttab. Studierne viser, at der ikke opnås en overbevisende effekt af de digitale vægttabsinterventioner. På kort sigt (3 måneder) er der dog effekt i et af studierne, men denne er ikke længere signifikant efter 6 måneder. Der blev identificeret 8 studier, som har anvendt digitale interventioner ift. at reducere alkoholforbruget. Hovedparten af studierne med hjemmesider og computerprogrammer som medie viser, at interventionerne havde en positiv effekt dels på alkoholforbruget, dels på intentionerne om at ændre alkoholvaner og dels på problemer som følge af alkohol. Der er imidlertid også et par studier, som ikke er i stand til at påvise en overbevisende effekt. Det var muligt at identificere 2 studier, der har undersøgt effekten af hhv. s og et computerprogram på solbeskyttende adfærd. Begge studier viser, at interventionerne kunne øge deltagernes solbeskyttende adfærd. Gennemgangen af 7 reviews inden for digital adfærdsændring viser blandede fund. Interventioner vedr. rygning så ud til at kunne være effektive. I 2 metaanalyser blev der fundet forholdsvis overbevisende resultater af de digitale interventioner, mens et tredje review viste, at omkring halvdelen af de inkluderede studier medførte signifikante forbedringer i interventionsgrupperne. Interventioner vedr. fysisk aktivitet var ikke effektfulde i en metaanalyse, mens 2 øvrige reviews viste beskedne signifikante positive udfald i forhold til fysisk aktivitet. Interventioner vedr. vægttab og vedligeholdelse af vægttab kunne ikke påvise nogen effekt i en metaanalyse, mens et andet viste signifikante effekter. Interventioner vedr. alkohol havde signifikant effekt i en metaanalyse, men ikke i et andet. Ud fra gennemgangen af reviews på området ser der derudover ud til være størst effekt, når: Interventionsgrupperne bliver sammenlignet med kontrolgrupper, som ikke er eksponerede for nogen form for intervention. Interventionerne er af høj intensitet, dvs. med mange kontakter til deltagerne. 8

10 Resumé Diskussion Generelt kan man sige, at brugen af digitale medier med tailored (personliggjorte) systemer i mange tilfælde tyder på at have en effekt ift. sundhedsfremme. Der er dog behov for yderligere studier og analyser, særligt inden for følgende områder: Måling af effekten længere tid efter interventionen (længere follow-up periode). Flere studier blandt unge og lavtuddannede. Ensartede studier, der gør det muligt at sammenligne resultaterne. Undersøgelser af mængden af intervention der skal til, før det giver resultat. Analyser af hvilke delelementer af interventionen, der har haft betydning. Undersøgelser af, hvordan man skal tilrettelægge interventionsformen ift. specifikke målgrupper Inden for flere sundhedsområder er det for de samme ressourcer muligt at komme ud til langt flere ved brug af de digitale medier frem for ved personlig kontakt. Det ser ud til, at de interventioner, der bruger digitale medier som kommunikationsform, og især hvor kommunikationen er personlig og direkte til brugeren, har den største effekt på sundhedsadfærden. Konklusion Der er flere studier, der har vist en positiv effekt på sundhedsfremme ved brug af digitale medier som kommunikationsmiddel. Der er dog også studier, der ikke har vist effekt. Der er behov for flere studier af høj kvalitet og tillige indenfor særlige målgrupper. 9

11 10 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

12 English abstract

13 12 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

14 English abstract Background Can the digital media be used for health promoting activities, and do they have an effect? This question is often asked and hopefully this report will give an answer. Moreover, the report will give us ideas as to which kinds of intervention and which health promoting factors are relevant to include in the use of digital media. The report is a collected overview of 53 studies and 7 reviews where digital media have been used in connection with health promoting activities. Method Literature search was carried out in the database which contains articles from peer reviewed scientific and medical magazines. The criterion of inclusion was that the study must contain one of the following digital media in their intervention: mobile phone (text messages), automated telephone calls, websites, s, CD-ROM and/or computer programs. The purpose of the intervention will be to change the attitudes, knowledge and/or behaviour of the participants within one or more of the following health areas: smoking, physical activity, diet, weight, alcohol and/or sun exposure. The search was not limited to particular target groups. The report will be concluded with an evaluation of 7 reviews dealing with digital media and health promotion. The criteria of inclusion for the studies of the 7 reviews and the 53 studies in this report have been different and therefore the results are not quite comparable. Results It has been possible to identify 18 studies that have evaluated the effect of digital media on smoking behaviour. The identified studies show that text messages, e- mails, websites/computer programs and combined strategies may have a positive effect on smokers smoking behaviour. This has an effect when changing the smokers self-efficacy and stages of change in relation to smoking, but also in relation to increasing the prevalence of smoking cessation among smokers. The effect of digital interventions on physical activity was evaluated in 13 studies. The studies indicate that it is possible to make people more active as a result of digital interventions. The interventions had the greatest effect on people who were relatively inactive and improvements were primarily found in increased physical activity in the spare time and reduced sedentary time. 13

15 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 12 studies were identified that evaluated digital interventions on diet, and the results are very different. Text messages do not seem to have an effect on the food intake, but this is only based on a single study. However, the studies using s show that such an intervention may result in a healthier diet and greater readiness to change food habits. In general the studies with websites and computer programs have a good effect, but the effect is more prevalent concerning fat intake rather that fruits and vegetables. Finally, one study with website as well as s indicates that positive effects may also be reached with such a strategy, but again this is only based on one study. 4 studies were identified that evaluated the effect of digital interventions targeting weight loss. The studies show that a convincing effect of the digital weight loss interventions cannot be obtained. However, in the short term (3 months) there is an effect in one of the studies, but this is no longer significant after 6 months. 8 studies were identified that have used digital interventions in order to reduce the alcohol consumption. The majority of the studies with websites and computer programs as media shows that the interventions had a positive effect on the alcohol consumption, but also on the intentions of changing the alcohol habits and on problems related to alcohol. However, a couple of studies are not able to show a convincing effect. It was possible to identify 2 studies that have evaluated the effect of s and a computer program, respectively, on sun protection behaviour. Both studies show that the interventions could increase the sun protection behaviour of the participants. The evaluation of 7 reviews in digital change of behaviour shows mixed results. Interventions about smoking looked as if they might be effective. In 2 meta-analyses relatively convincing results of the digital interventions were found, whereas a third review showed that about half of the studies included resulted in significant improvements in the interventions groups. The interventions in connection with physical activity were not effective in one meta-analysis, whereas 2 other reviews showed modest significant positive results in connection with physical activity. Interventions in connection with weight loss and weight loss maintenance did not demonstrate any effect in one meta-analysis, whereas another showed significant effects. Interventions about alcohol had significant effect in one meta-analysis, but not in another. In addition, based on the evaluation of reviews in the area there seems to be the greatest effect when: 14

16 English abstract The intervention groups are compared with control groups that are not exposed to any kind of intervention. The interventions are of high intensity, i.e. with many contacts to the participants. Discussion In general we may say that the use of digital media with tailored systems in many cases seems to have an effect on health promotion. However, there is a need for further studies and analyses, particularly in the following areas: Measuring the effect a longer time after the intervention (longer follow-up period). More studies among the young and the low-education population. Uniform studies that make it possible to compare the results. Evaluations of the amount of intervention required before it gives results. Analyses of which partial elements of the intervention that have had a significance. Evaluations of how to organise the form of intervention to specific target groups. In more health areas it is possible with the same resources to reach far more people when using digital media rather than personal contact. It seems that the interventions using digital media as form of communication and particularly where the communication is personal and direct to the user have the greatest effect on the health behaviour. Conclusion More studies have shown a positive effect on health promotion when using digital media as means of communication. However, some studies have shown no effect. There is a need for more high-quality studies and particularly to special target groups. 15

17 16 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

18 1 Indledning

19 18 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

20 1 Indledning 1 Denne rapport er en samlet oversigt over studier, som har anvendt digitale medier i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag. Rapporten er lavet for finde ud af, hvad man på nuværende tidspunkt ved om, hvordan de digitale medier kan bruges til at skabe sundhedsfremme. Vi vil gerne have svar på følgende spørgsmål: Er der påvist en sundhedsfremmende effekt ved brug af digitale medier, også når der måles længere tid efter interventionens ophør? Er det muligt at sammenligne resultaterne mellem de enkelte interventioner og mellem de forskellige sundhedsfaktorer? Hvilke former for interventioner er blevet anvendt, og inden for hvilke sundhedsfaktorer findes der interventioner, som anvender digitale medier? Har formen af interventionen betydning for resultatet, og hvilke parameter er vigtige ift. at opnå et godt resultat? Hvad vil vi bruge rapporten til? Vi har erfaret, at man ofte ikke får brugt de erfaringer, andre har gjort sig i forbindelse med de digitale interventioner, der er gennemført. Vi finder det vigtigt at få delt erfaringerne med andre, så man ikke altid starter forfra. Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport skal gerne svare på det. Derudover skal rapporten give os idéer til, hvilke former for interventioner og hvilke sundhedsfaktorer der er relevante at inddrage i brugen af digitale medier. Med rapporten vil vi også gerne opstille de områder, der bør undersøges nærmere især inden for kvantitative analyser samt sætte fokus på, hvordan man kan evaluere digitale interventioner. Hvem er vi? I Kræftens Bekæmpelses Forebyggelsesafdeling har vi i en del år arbejdet med at bruge de digitale medier i forbindelse med forebyggelsesarbejdet inden for flere af de sundhedsområder, som er relateret til kræft. Vi har blandt andet lavet xhale.dk, som er et større rygeprogram henvendt til unge. I xhale.dk anvendes internettet, sms, , og kommunikationen er personliggjort ud fra data om 19

21 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie den enkelte bruger. Det har vist sig, at xhale.dk næsten har ligeså stor succes med at få unge til at stoppe med at ryge, som der ses ved de mere ressourcekrævende metoder, såsom personlige samtaler og rygestopkurser. Der har på 4 år været tilmeldte på xhale.dk. Der er lige mange piger og drenge, som bruger programmet, og brugerne er bredt repræsenteret blandt alle sociale grupper. Med udgangspunkt i vores erfaringer fra xhale.dk ser vi et stort potentiale i at bruge de digitale medier ved sundhedsfremmende tiltag. Vores erfaring er, at de digitale medier med brug af personliggørelse af kommunikationen kan skabe lige så gode resultater som andre metoder. Desuden kan digitale medier nå flere mennesker og komme bredere ud, mens de også er billigere at benytte end andre metoder ved sundhedsfremmende tiltag. Derfor arbejder vi på at skabe et center for digital sundhedsfremme, så dette område kan blive undersøgt, udviklet og anvendt til at få mere forebyggelse for de samme ressourcer. 20

22 2 Digitale medier

23 22 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

24 2 Digitale medier 2 Denne rapport bygger på studier, der gør brug af en række forskellige digitale medier til at formidle sundhedsrelaterede budskaber. Digitale medier brugt i de beskrevne studier omfatter mobiltelefoner (sms), automatiserede telefonopkald, s samt hjemmesider og computerbaserede programmer. Deltagerne i de forskellige interventionsstudier modtager beskeder og informationer inden for en given sundhedsadfærd via disse digitale medier. Herved er det hensigten at ændre deltagernes holdninger, viden og adfærd. Tekstbeskeder Indholdet i beskederne kan være af forskellig karakter, eksempelvis kan de være informerende, vejledende, motiverende eller støttende. Beskederne kan således indeholde forskellige budskaber, såsom råd til, hvordan man kan overvinde barrierer, eller opbakning, som kan fastholde deltageren i en ændret adfærd. I hovedparten af studierne oplyses beskedernes udformning ikke nærmere, men eksempler på beskeder er: You can get your vegetables even if you eat out a lot by choosing salads, baked potatoes, and so forth (1) og Your glucose control seems to be good (2). Tailoring I en stor del af studierne er beskederne blevet personliggjorte ved, at de er tilpassede individuelt ift. deltagerne. Dette kaldes tailoring og foregår typisk ved, at deltageren indtaster nogle personlige oplysninger, som er afgørende for, hvilke beskeder han modtager. Indsamlingen af disse oplysninger kan være enkeltstående eller foregå løbende igennem interventionen. I mange af studierne er der tale om en beskedbank, som er den samlede pulje af beskeder, deltageren potentielt kan modtage. Ud fra de individuelle data udvælges den besked fra puljen, som på det givne tidspunkt er mest passende for den enkelte deltager. Formålet med denne tailoring er at gøre interventionen mere vedkommende og relevant for den enkelte. Andre former for tailoring forekommer også i de beskrevne studier. For eksempel bliver deltageren guidet forskelligt igennem interaktive computerspil og -programmer på baggrund af de valg, han foretager undervejs. Ved automatiserede telefonopkald kommunikerer systemet med en computerstemme, mens deltageren bruger sit tastatur på telefonen til at kommunikere med systemet. Computerstemmen giver herefter feedback på deltagerens tastninger, og således foregår der også en tailoring ved automatiserede telefonopkald (3). 23

25 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Afsender af beskeder I studier, hvor sms og er blevet anvendt, er det ofte en computer, der sender beskederne af sted, således at både afsendelsen og modtagelsen er digital. Der er imidlertid også studier, hvor afsenderen ikke er en computer, men derimod en person, som har adgang til deltagerens personlige data (2). 24

26 3 Metode

27 26 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

28 3 Metode 3 Rapporten er en opsummering af den umiddelbare, tilgængelige litteratur om digitale medier, og om hvordan disse kan bruges til at påvirke folks adfærd ift. sundhedsrelaterede emner. Litteratursøgningen til rapporten er foretaget i det amerikanske National Library of Medicine database ( Databasen indeholder artikler fra peer reviewed naturvidenskabelige og medicinske tidsskrifter. Kriterier for udvælgelse af studier I rapporten er studier med forskellige studiedesign medtaget. De er dog afgrænsede til kvantitative studier af rimelig karakter. Studierne er blevet vægtet efter, om de er: 1) randomiserede og kontrollerede, 2) kontrollerede eller 3) før og efter test. Interventionerne i de beskrevne studier er alle fuldstændigt baserede på digitale medier. Det vil sige, at studier, hvor der indgår personlig rådgivning enten ansigttil-ansigt eller via telefon, er blevet fravalgt. Studier, hvor deltagerne ved starten af studiets intervention har fået instruktioner i, hvordan de digitale medier skulle betjenes, er dog accepterede. I de tilfælde, hvor interventionen har bestået af en engangseksponering, har vi, for at studiet er blevet medtaget, stillet krav om, at der er blevet benyttet en form for tailoring. For at et studie er blevet medtaget i rapporten, skal der i interventionen i studiet være brugt et af følgende digitale medier: mobiltelefon (sms), automatiserede telefonopkald, hjemmesider, s, cd-rom og/eller computerstyrede programmer, og interventionen skal være rettet mod en eller flere af følgende sundhedsområder: rygning, fysisk aktivitet, kost, vægt, alkohol og/eller solstråler. Litteratursøgning Til litteratursøgningen i National Library of Medicine database blev der som hovedregel brugt MeSH-terms til søgningerne. MeSH-terms er National Library of Medicines kontrollerede emneord, som bruges til indeksering af artikler i PUBMED. Ved at benytte denne metode sikredes en konsistent indsamling af litteratur. 27

29 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Der blev anvendt følgende MeSH-terms relaterede til digitale medier: cd-rom, computer-assisted instruction, electronic mail, internet, telephone og user-computer interface. Desuden blev der søgt på ordene feedback og tailoring, der ikke figurer som MeSH-terms i databasen. I søgningerne blev ovenstående søgeord kombineret med følgende MeSH-terms relaterede til sundhedsadfærd: smoking, tobacco use cessation, motor activity, diet, diet therapy, body weight changes, drinking behaviour, eye protective devices, sunlight, sunburn, sunscreening agent and sunscreening agent [pharmacological action]. Søgningerne var begrænsede til engelsksprogede peer reviewed artikler. Der har ikke været restriktioner på publiceringsdatoen, dog er langt de fleste identificerede studier blevet publiceret inden for det seneste årti. Ovenstående søgninger identificerede 1702 studier, som alle er blevet vurderet mht. relevans ud fra de tilhørende abstrakter og på baggrund af ovenstående udvælgelseskriterier. Det har medført, at dette litteraturstudie er baseret på 53 studier (Tabel 1). Sms Automatiserede telefonopkald Hjemmesider og computerprogrammer Kombineret strategi Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Sol Samlet Tabel 1: Oversigt over digitale medier anvendt i de 53 studier, som rapporten er baseret på. Gennemgang af 7 oversigtsartikler Rapporten afsluttes med en gennemgang af 7 oversigtsartikler/reviews, som ser på digital adfærdsændring. Artiklerne omhandler alle forskellige sundhedsadfærd, herunder de sundhedsområder, som vi har afgrænset vores litteratursøgning til og tillige flere andre sundhedsområder. Nogle af studierne i oversigtsartiklerne er de samme som studierne, vi har fundet gennem vores litteratursøgning. Inklusionskriterierne for studierne i de forskellige reviews er imidlertid ikke de samme, som inklusionskriterierne for studierne i denne rapport, og dermed er der ikke udelukkende tale om overlap af studier. De forskellige inklusionskriterier er påpeget i gennemgangen af de enkelte reviews. 28

30 4 Rygning

31 30 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

32 4 Rygning 4 Det har været muligt at identificere 18 studier, der har undersøgt effekten af digitale medier på rygeadfærd. Studierne har haft fokus på effekten af sms er (4;5), s (6-8), hjemmesider/computerprogrammer (9-15) og kombinerede strategier (16-20). I studierne er effekten af de digitale medier blevet vurderet ved hjælp af forskellige mål. De hyppigst anvendte mål er prævalensen for 24 timers rygestop, 7 dages rygestop og 30 dages rygestop. Af andre anvendte mål kan nævnes ændringer i self-efficacy 1 og stages of change 2 ift. rygning. De identificerede studier viser, at sms er, s, hjemmesider/computerprogrammer samt kombinerede strategier kan have en positiv effekt på rygeres rygeadfærd. Det gør sig gældende mht. at ændre rygeres self-efficacy og stages of change ift. rygning, men også mht. at øge prævalsen for rygestop blandt rygerne. Det skal dog bemærkes, at i mange af studierne er effekten blevet målt ved interventionens afslutning eller kort derefter. 1 Self-efficacy kan forstås som forventning til egne evner. 2 Stages of changes kan oversættes til forandringscirklen, hvori flere stadier i en motivationscyklus forekommer. 31

33 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Oversigtstabel: Rygning Se forklaringer under tabellen Forfatter/ nation Rodgers et al. (2005) (4)/ New Zealand Bramley et al. (2005) (5)/ New Zealand Dijkstra et al. (1998) (6)/ Holland Etter et al. (2001) (7)/ Schweiz Prochaska et al. (2004) (8)/ USA Oenema et al. (2008) (9)/ Holland Studiedesign Kommunikationsmiddel 1 I parentes er angivet det antal gange, mediet har været anvendt/afsendt RCT 5 I 6 : Sms (>238) K 7 : Sms hver 14. dag, som takkede dem for deltagelse RCT I Ikke-maori : Sms (238) I Maori: Maori specifikke sms er (238) K: Ingen information relateret til rygning RCT I 1 : med information om udfald I 2 : med selfefficacy-forstærkende information I 3 : med begge slags information K: Ingen information RCT I: Rådgivende (1-2) K: Intet RCT I: med feedbackrapport + tailored selvhjælpsmanual (3) K: med feedbackrapport (3) RCT I: Adgang til webside (fri adgang) K: Intet Tailo ring 2 Kursiv: måletidspunkt efter baseline (follow-up periode) Varighed 3 Resultater 4 Ja 26 uger 7 dages rygestop 6 uger I: RR 8 =2,2 *** 7 dages rygestop 12 uger I: RR=1,55*** Ja 26 uger 7 dages rygestop 6 uger I Maori : RR=2,34*** I Ikke-maori : RR=2,16*** 7 dages rygestop 12 uger I Maori : RR= 1,37 NS I Ikke-maori : RR=1,60*** Ja 56 uger 24 timers rygestop 56 uger I 2 : OR=1,57* I 3 : OR=1,63* 7 dages rygestop 56 uger I 1 : OR=0,78 NS I 2 : OR=1,07 NS I 3 : OR=1,05 NS Ja 28 uger 4 ugers rygestop 28 uger I: OR=2,6*** Ja 12 mdr.. 24 timers rygestop 12 mdr. I vs. K: 15 % vs. 11 % * 24 mdr. I vs. K: 22 % vs. 16 % * Ja 4 uger Rygestop 4 uger I: OR=1,41 NS 7 dages rygestop 28 uger I: OR=2,4*** 7 dages rygestop 12 mdr. I vs. K: 14 % vs. 9 % * 24 mdr. I vs. K: 21 % vs. 13 % * Fremadrettet ændring i stages of change 4 uger I: OR=1,38 NS 7 dages rygestop 26 uger I: RR=1,07 NS 7 dages rygestop 26 uger I Maori : RR=1,17* I Ikke-maori : RR=1,05 NS 12 måneders rygestop 56 uger I 1 : OR=1,77 NS I 2 : OR=2,25 NS I 3 : OR=3,74* 6 måneders rygestop 12 mdr. I vs. K: 9 % vs. 5 % * 24 mdr. I vs. K: 15 % vs. 8 % * 32

34 4 Rygning Stages of change 1 uge 15 % havde en fremadgang på minimum en stages of change efter gennemførsel af program ** 4 Swartz et al. (2006) (10)/ USA Graham et al. (2007) (11)/USA McDaniel et al. (2005) (12)/USA Patten et al. (2006) (13)/ USA Fritz et al. (2008) (14)/ USA RCT I: Hjemmeside (>1 besøg) K: Intet Før og efter test I: Internetbaseret intervention (gn.snit.12) Før og efter test Computermedieret rygestopprogram (1) Randomiseret med 2 grupper Ja 12 uger Rygestop 12 uger I vs. K: 24,1 % vs. 8,2 % ** Ja 48 uger 7 dages rygestop 48 uger 12,8 % havde et 7-dags rygestop, når ikkerespondenter blev sat til rygere Ja 1 dag Holdning til rygning 1 uge Signifikant fald i positiv attitude over for rygning. 7 dages rygestop 48 uger 42,9 % af alle ekskl. ikkerespondenter havde et 7-dags rygestop Opfattelse af rygning 1 uge Intet signifikant fald i negativ perception af rygning. Perception af negative aspekter af rygning 5-6 uger I vs. K: 27,22 vs.26,07* Self-efficacy niveau 5-6 uger I vs. K: 82,74 vs. 69,28** I: Hjemmeside (oplyses ikke) K: 4 sektioner med individuel rådgivning minutter Kontrolleret I: Rygestopprogram på internettet (ca. 5 min) K: Intet Nej 24 uger 30 dages rygestop 24 uger I vs. K: 6 % vs. 12 % NS 36 uger I vs. K: 6 % vs. 13 % NS Nej 4-6 uger Antal rygestopforsøg 5-6 uger I vs. K: 1,7 vs. 1,4* Antal cigaretter/dag 5-6 uger I: Signifikant færre cigaretter Reduktion i antal rygedage 24 uger I vs. K: 19,6 vs. 14,6 NS Nikotinafhængighed 5-6 uger I vs. K: 3,95 vs. 4,45* Positiv ændring i stages of change 5-6 uger I vs. K: 41,3% vs. 19,2%* 33

35 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Lawrence et al. (2007) (15)/England Strecher et al. (2005) (16)/GB Lenert et al. (2004) (17)/ USA Cobb et al. (2005) (18)/ International Lenert et al. (2003) (19)/ USA Obermayer et al. (2004) (20)/USA Brendryen et al. (2007) (21)/Norge Klyngerandomiseret I 1 : Selvhjælpsmanualer I 2 : Selvhjælpsmanualer + interaktivt computerprogram (maksimalt 3 gange) K: Standard råd om rygestop RCT I: Tailored hjemmeside og (mangler oplysning) K: Hjemmeside (ingen tailoring) Kontrolleret I: Webside (fri adgang) og s (11) K: Webside (1 besøg) Før og efter test Før og efter test Før og efter test Quitnet internetbaseret rygestopprogram herunder Webside (gennemsnitlig 2 besøg) og Adgang til hjemmeside + sms (antal beskeder oplyses ikke) RCT I: (56), webside (56), sms (119) og interaktiv stemmerespons (147) K: Selvhjælpshæfte (1) Ja Jordmoderkonsultationer 24 timers rygestop 30 ugers graviditet I 1 : OR=2,03 NS I 2 : OR=3,45* 10 dage efter fødsel I 1 : OR=1,19 NS I 2 : OR=2,35 NS Ja 10 uger 28 dages rygestop 6 uger I: OR=1,3*** Ja 30 dage 24 timers rygestop 30 dage efter rygestopdato I vs. K: 54% vs. 38% *** Ja 12 uger 7 dages rygestop 12 uger 7 % havde et 7-dags rygestop Nej 8 uger 24 timers rygestop 30 dage 92 % havde minimum et 24 timers rygestop Ja 6 uger 24 timers rygestop 6 uger 43 % havde minimum et 24 timers rygestop Nej 54 uger 7 dages rygestop 4 uger: I: OR=2,40** 12 uger. I: OR=2,01** 24 uger. I: OR=2,14** 58 uger. I: OR=1,89** 10 ugers rygestop 30 ugers graviditet I 1 : OR=1,77 NS I 2 : OR=2,62 NS 10 dage efter fødsel I 1 : OR=2,32 NS I 2 : OR=1,94 NS 10 ugers rygestop 12 uger I: OR= 1,34*** 7 dages rygestop 30 dage efter rygestopdato I: OR=2,5* 30 dages rygestop 12 uger 5,9 % havde et 30-dages rygestop Rygestoprate 30 dage Den totale rygestoprate var 18 % 7 dages rygestop 6 uger 22 % havde været røgfrie i minimum 7 dage. Self-efficacy ift. rygestop I vs. K: 5,10 vs. 4,38 ** 1 Kommunikationsmidlet som er anvendt i interventionsgruppen (I) og eventuel i kontrolgruppen (K) 2 Angiver om interventionen har anvendt tailoring. Beskrivelse af tailoring findes i afsnittet Digitale medier 3 Interventionens varighed 4 Resultaterne: Hvor ikke andet er nævnt, er resultatet angivet som forskellen mellem interventionsgruppen (I) og kontrolgruppen (K). Forskellens signifikansniveau er angivet ved *: P<0,05; **: P<0,01; **:P<0,001; NS: ikke-signifikant 5 RCT: Randomiseret, kontrolleret studie 6 I: Interventionsgruppe 7 K: Kontrolgruppe 8 RR: Relativ risiko 9 OR: Odds Ratio 34

36 4 Rygning Sms Det har været muligt at identificere 2 studier, der har undersøgt effekten af sms er på rygeadfærd (4;5). Disse studier præsenterede resultater fra samme intervention, hvor 1705 newzealandske rygere (>18 år) blev randomiserede til en kontrolgruppe eller en interventionsgruppe. Interventionen bestod af 238 regelmæssige og personificerede sms er sendt gennem en periode på 26 uger. Sms erne indeholdt råd om rygestop, støtte og adspredelse (4;5). Det første studie (4) præsenterede de overordnede resultater fra interventionsstudiet, som viste, at signifikant flere i interventionsgruppen rapporterede et 7 dages rygestop efter både 6 og 12 ugers follow-up sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev dog ikke fundet en signifikant forskel på gruppernes 7 dages rygestop efter 26 ugers follow-up. Blandt rygerne, der stadig røg efter 26 ugers follow-up, blev der fundet et signifikant fald i antallet af cigaretter røget per dag samt en signifikant fremadrettede ændring i stages of change. Det andet studie (5) præsenterede resultaterne fra en subanalyse, hvor det blev undersøgt, om interventionen havde samme effekt på Maorier 3 og ikke-maorier, hvilket var tilfældet. 4 Sammenfattende Ovenstående undersøgelser (4;5) viser således, at det anvendte smsbaserede rygestopprogram kan øge rygestopraten hos voksne efter 6 og 12 ugers follow-up, men ikke efter 26 ugers follow-up. Interventionsperioden er i dette studie lig med follow-up. Desuden lader det til, at rygestopprogrammet har samme effekt på forskellige newzealandske befolkningsgrupper. Der er blevet identificeret 3 studier, der har undersøgt effekten af baserede rygestopprogrammer (6-8). Alle disse studier var randomiserede og kontrollerede. I et af studierne (6) med en varighed på 56 uger blev 1546 rygere randomiserede til en kontrolgruppe eller 1 af 3 interventionsgrupper, der enten blev et I1) information om positive aspekter af et rygestop, I2) self-efficacy forstærkende information eller I3) begge slags information. Sammenlignet med kontrolgruppen førte alle 3 interventioner til, at signifikant flere rygere engagerede sig i et 24 timers rygestop efter 56 uger. Imidlertid medførte ingen af interventionerne flere 7 dages rygestop sammenlignet med kontrolgruppen, men interventionen, der leverede begge slags information til deltagerne (I3), resulterede i signifikant flere 12 måneders rygestop sammenlignet med kontrolgruppen. 3 Maorierne er den oprindelige befolkning på New Zealand. 35

37 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie I et andet studie (7) blev 2934 rygere randomiserede til en kontrolgruppe eller en interventionsgruppe, som modtog 1-2 rådgivende s i løbet af en 28 ugers periode. Analyserne viste, at 30 dages rygestopraten var 2,6 gange større i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (signifikant). Endvidere var 7 dages rygestopraten 2,4 gange større i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (signifikant). I det tredje studie (8) blev det vist, at 3 s indeholdende individualiseret feedback om rygeadfærd samt individualiseret selvhjælpsmateriale havde effekt på rygeadfærden hos forældre til teenagere. ene blev sendt over en 12 måneder lang periode, og efter både 12 og 24 måneders follow-up havde interventionsgruppen signifikant flere 24 timers rygestop, 7 dages rygestop og 6 måneders rygestop sammenlignet med kontrolgruppen. Sammenfattende Det tyder således på, at baserede rygestopprogrammer (6-8) kan øge rygestopraten hos voksne rygere. Det skal dog bemærkes, at studierne har anvendt forskellige mål for rygestop, og at follow-upperioden har været af varierende længde. Hjemmesider og computerprogrammer Det har været muligt at identificere 7 studier, der har undersøgt effekten af hjemmesider eller computerprogrammer på rygeadfærd (9-15). I 4 af disse studier var interventionen rettet mod voksne rygere (>18 år) (9-12). I det første studie (9), som var randomiseret og kontrolleret, bestod interventionen af 4 ugers adgang til en hjemmeside med tailored 4 information om bl.a. rygestop. Informationen om rygestop var designet til at forstærke deltagernes motivation samt øge deres self-efficacy mht. rygestop. Analyserne viste, at interventionen ikke havde ført til signifikant flere rygestop eller til signifikant flere fremadrettede ændringer i stages of change sammenlignet med kontrolgruppen. I det andet studie (10), der ligeledes var randomiseret og kontrolleret, bestod interventionen af en videobaseret hjemmeside, som indeholdt strategier for rygestop og motiverende materiale, tailored til deltagernes etnicitet, køn og alder. Deltagerne havde adgang til hjemmesiden i 13 uger, og analyserne viste, at interventionen førte til signifikant flere rygestop end kontroltilstanden. De resterende 2 studier var begge designet som eksperimentelle undersøgelser med før og efter test (11;12). Den ene intervention (11) var rettet mod ansatte på IBM, USA, og bestod af en hjemmeside med tailored information samt praktisk rådgivning, der skulle øge deltagernes self-efficacy. Studiet viste, at 12,8 % af rygerne havde et 7 dages rygestop efter 4 Tailored betyder: informationer specifikt rettede mod en bestemt målgruppe (skræddersyet information). Er nærmere forklaret i afsnittet Digitale medier. 36

38 4 Rygning 48 ugers adgang til hjemmesiden. I det andet studie (12) var interventionen rettet mod kvinder med lav indkomst og bestod af et computermedieret rygestopprogram med tailored information. Analyserne viste, at deltagerne havde et signifikant fald i positiv attitude over for rygning og en 15 % fremgang i stages of change efter gennemførsel af programmet. 4 2 af de 7 identificerede studier (13;14), der undersøgte effekten af en hjemmeside eller computerprogrammer på rygeadfærd, var rettet mod børn og unge i alderen år. Det ene studie anvendte et randomiseret to-gruppe design (13), mens det andet studie anvendte et kontrolleret design (14). I det randomiserede studie (13) fik kontrolgruppen tilbudt 4 rådgivende samtaler, mens interventionsgruppen fik adgang til en hjemmeside, der kombinerede information med interaktive elementer, såsom rygestopplaner og quizzer. Efter 24 uger og 36 ugers intervention var der ingen signifikant forskel på raten for 30 dages rygestop for interventionsgruppen og kontrolgruppen. Der blev heller ikke fundet en signifikant forskel på antallet af cigaretter røget per dag eller det gennemsnitlige antal rygedage. Den anden undersøgelse (14) var rettet mod børn og unge og bestod i intervention af 4 30 minutters sessioner med et computerprogram. Computerprogrammet bestod af video- og lydklip samt animerede figurer, der skulle øge deltagernes self-efficacy og vidensniveau. Analyserne viste, at sammenlignet med kontrolgruppen havde interventionsgruppen signifikant flere rygestopforsøg, røg færre cigaretter, var mindre nikotinafhængige, havde et højere niveau af self-efficacy, havde flere negative opfattelser af rygning samt havde flere fremadrettede ændringer i stages of change efter 10 ugers follow-up. Det sidste studie inden for denne kategori (15) var rettet mod gravide rygere (>15 år). Interventionen bestod af en selvhjælpsmanual samt op til 3 lektioner med et interaktivt computerprogram. Interventionen medførte signifikant flere 24 timers rygestop ved den 30. graviditetsuge, men interventionen havde ingen signifikant effekt på 10 ugers rygestop ved den 30. graviditetsuge. Endvidere blev der ikke fundet en signifikant effekt af interventionen på 24 timers og 10 ugers rygestop 10 dage efter fødslen Sammenfattende Ovenstående viser, at der ikke er regelmæssighed, hvad angår, om hjemmesider og computerprogrammer (9-15) kan have en positiv effekt på børn, unge og voksnes rygeadfærd. Kombineret strategi Der blev identificeret 6 studier, der havde undersøgt effekten af at benytte forskellige digitale medier til at ændre rygeadfærd (16-21). I 4 af studierne blev hjemmesider samt s benyttet til at ændre rygeadfærden hos voksne rygere 37

39 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie (>18 år). Et af disse studier (16) var et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor deltagerne over en 10 ugers periode fik adgang til en hjemmeside med råd om rygestop, fik via hjemmesiden tilsendt 3 tailored nyhedsbreve samt fik et støttende breve. Analyserne viste, at efter 10 ugers intervention var interventionsgruppens rate for 28 dages rygestop og 10 ugers rygestop signifikant højere end kontrolgruppens. I et kontrolleret studie (17) bestod interventionen af en hjemmeside samt 12 s med information tailored til deltagernes stages of change ift. rygestop. Studiet viste, at 30 dage efter en selvvalgt rygestopdato var prævalensen for 24 timers rygestop og 7 dages rygestop signifikant højere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. De sidste 2 studier (18;19), der benyttede hjemmeside og s, var designet som eksperimentelle studier med før og efter test. I det ene af disse studier (18) indeholdt hjemmesiden tailored information om rygestop, og der blev givet støtte gennem tailored s. Efter 12 ugers follow-up havde 7 % af deltagerne et 7 dages rygestop og 5,9 % havde et 30 dags rygestop. Der blev desuden fundet et signifikant fald i antallet cigaretter røget per dag blandt deltagerne, der stadig røg ved follow-up tidspunktet. Den anden intervention (19) bestod af en hjemmeside kombineret med e- mails indeholdende praktisk information om håndtering af rygestopforsøg. 30 dage efter interventionens start havde 92 % af deltagerne forsøgt at gennemføre et 24 timers rygestop, og 18 % af deltagerne havde et fuldstændigt rygestop. Yderligere havde 16 % af deltagerne halveret antallet af cigaretter røget dagligt. I et enkelt studie blev en hjemmeside og sms er (20) benyttet til at levere en rygestopintervention til 46 studerende (18-25 år). Sms erne udgjorde det bærende element i interventionen og blev sendt til deltagerne over en periode på 6 uger. På hjemmesiden kunne deltagerne gennemføre moduler med fokus på håndtering af abstinenser, cooping 5 ved rygetrang og vægtkontrol. Studiet var designet som en eksperimentel undersøgelse med før og efter test, og efter 6 ugers follow-up havde 43 % af deltagerne et 24 timers rygestop. Endvidere havde 22 % af deltagerne et 7 dages rygestop. I et studie (21) med en varighed på 54 uger blev effekten af mere end 400 kontakter via , hjemmeside, interaktiv stemmerespons og sms undersøgt. I løbet af studiets varighed blev forsøgspersonerne kontaktet mere end 400 gange. Studiet viste, at sammenlignet med kontrolgruppen havde interventionsgruppen en signifikant højere 7 dages rygestoprate efter 4, 12, 24 og 58 ugers follow-up. Endvidere var niveauet af self-efficacy ift. rygestop signifikant højere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. 5 Cooping kan oversættes til vurdering og håndtering af den givne situation ud fra ens rådige ressourcer. 38

40 4 Rygning Sammenfattende Ud fra de gennemgåede studier (16-21) tyder det på, at rygestopprogrammer, der anvender flere forskellige digitale medier, kan øge rygestopraten hos voksne rygere samt forbedre rygernes niveau af self-efficacy ift. rygestop. Endvidere tyder det på, at mange kontakter kan have en positiv effekt. 4 39

41 40 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

42 5 Fysisk aktivitet

43 42 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

44 5 Fysisk aktivitet 5 Effekten af digitale interventioner på fysisk aktivitet er blevet undersøgt i 13 studier. Der blev ikke identificeret nogen studier, som undersøgte effekten af interventioner med brug af alene, men et enkelt studie undersøgte brugen af sms (22) og et andet brugen af automatiserede telefonopkald som de eneste medier (3). 5 studier undersøgte effekten af interventioner via computerprogrammer og hjemmesider (9;23-26). De resterende 6 studier (26-31) går under kategorien kombinerede strategier, idet de både gør brug af hjemmesider og sms eller s samtidigt. Studierne vedr. fysisk aktivitet tyder på, at det er muligt at få folk til at være mere aktive som følge af digitale interventioner. Interventionerne havde størst effekt på personer, som var forholdsvis inaktive, og der blev primært fundet forbedringer vedr. øget fysisk aktivitet i fritiden og reduceret stillesiddende tid. 43

45 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Oversigtstabel: Fysisk aktivitet Se forklaringer under tabellen Forfatter/ nation Kim et al. (2007) (22)/ Sydkorea Jarvis et al. (1997) (3)/ USA Prochaska et al. (2004) (23)/USA Vandelanotte et al. (2005) (24) /Belgien Studiedesign Før og efter test Kommunikationsmiddel 1 I parentes er angivet det antal gange, mediet har været anvendt/afsendt Tailo ring 2 Kursiv: måletidspunkt efter baseline (follow-up periode) Varighed 3 Resultater 4 Sms (12) Ja 12 uger 30 min fysisk aktivitet 12 uger Før vs. efter: 2,5 vs. 3,4* RCT 5 I 6 : Printet information + automatiserede telefonopkald (12) K 7 : Printet information RCT I 1 : Computerprogram (PACE+) vedr. FA 8 og kost I 2 : Computerprogram (PACE+) vedr. kost K) Intet RCT I 1 -I 3 : Computertailored interaktiv intervention K: Intet Ja 3 mdr. Forbedringer i Stages of Change 3 mdr. I vs. K: 60 % vs. 69 % NS Blandt kvinder i overvejelsesfasen I vs. K: 88 % vs. 62 % * Ja 1 gg á 30 min Ja I 1 : 1 dag (2x50 min) I 2,I 3 : 3 mdr.. (baseline: 50 min, efter 3 mdr.: 50 min) Stigning i fysisk aktivitet (min/dag) 3 mdr., drenge I 1 vs. K: 2 vs. -33* I 2 vs. K: 9 vs. -33* Fysisk aktivitet 6 mdr. I 1 -I 3 øgede deres totale fysiske aktivitets niveau signifikant sammenlignet med K HbA 1 c måling 12 uger Før vs. efter: 8,1 vs. 7,0** Gang (min/uge) 3 mdr. 0 min. gang ved baseline I vs. K: 124 vs. 37* Stigning i fysisk aktivitet (min/dag) 3 mdr., piger I 1 vs. K: -9 vs. -15 NS I 2 vs. K: -14 vs. -15 NS Moderat og høj intensitet 6 mdr. Ingen signifikante forskelle ml. grupperne Øget gang 3 mdr. 60 min. gang ved baseline I vs. K: 156 vs. 113 NS 44

46 5 Fysisk aktivitet Ja 1 mdr. Fysisk aktivitet 4 uger I den samlede studiepopulation Ingen signifikant effekt Blandt respondenterne, der ikke levede op til anbefalingerne ved baseline Signifikant flere i gruppe I sammenlignet med gruppe K, der levede op til anbefalingerne (*) 5 Oenema et al. (2008) (9) /Holland RCT I: Computertailored livsstils-intervention K: Intet Ja 12 uger Ændringer i skridt pr. dag 9 mdr. I 1 vs. K: 1021 vs. -38** Nej 3 mdr. Forsk. parametre for fysisk aktivitet 3 mdr. Ingen signifikante forskelle ml. I og K ved 6 parametre for fysisk aktivitet Winett et al. (2007) (25)/ USA RCT I 1 : Hjemmeside (12) + social støtte I 2 : Hjemmeside (12) K: Intet Signifikante forbedringer ved 2 af 6 parametre for fysisk aktivitet (***), når der måles på interventionsgruppen før og efter intervention Cook et al. (2007) (32)/ USA RCT I: Webbaseret sundhedsprogram K: printet sundhedsrelateret materiale Fysisk aktivitet 6 mdr. I 1 -I 3 : signifikant forbedret fysisk aktivitet. Men ingen signifikante forskelle mellem grupperne Ja I 1 : 8 uger I 2 -I 3 : 1 dag Spittaels et al. (2007) (27)/Belgien Randomiseret I 1 : Online tailored FA-råd+ supplerende s (5) I 2 : Online tailored FA-råd I 3 : Online non-tailored standard FA-råd Stillesiddende i hverdag 6 mdr. I 1 vs. K: -34 vs. +4* I 2 vs. K: -22 vs. +4* Fysisk aktivitet i fritid 6 mdr. I 1 vs. K: +19 vs. -4* I 2 vs. K: +26 vs. -4* Spittaels et al. (2007) (28)/Belgien RCT I 1 : Interaktiv hjemmeside + I 2 : Interaktiv hjemmeside K: Intet Ja 6 mdr. Aktiv transport 6 mdr. I 1 vs. K: +24 vs. +11* I 2 vs. K: +20 vs. +11* 45

47 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Napolitano et al. (2003) (29)/USA Marcus et al. (2007) (30)/ USA Hurling et al. (2007) (31)/ UK Kim et al. (2007) (26) /Sydkorea RCT I: Hjemmeside + s (12) K: Intet Randomiseret I 1 : Tailored hjemmeside (12) I 2 : Tailored print (12) I 3 : Adgang til offentlige standard hjemmesider RCT I: Hjemmeside + sms eller (gns.26) K: Intet RCT I: Automatiserede beskeder via hjemmeside K: Alm. behandling Ja 3 mdr. Stages of Motivational Readiness 1 og 3 mdr. I havde større fremskridt end K, både ved 1 mdr.* og 3 mdr.** Ja 12 mdr. Fysisk aktivitet 6 mdr. I 1 : 120,0 min/uge I 2 : 112,5 min/uge I 3 : 90,0 min/uge (ingen signifikant forskel ml. grupperne) Ja 9 uger Fysisk aktivitet (MET min/uge) 9 uger Samlet I vs. K: 12,0 vs. 4,0 NS Fritid I vs. K: 4,1 vs. -5,5* Ja 12 uger Fald i A1C niveau 12 uger I vs. K: 0,72 vs. 0,15** Moderat fysisk aktivitet 1 og 3 mdr. I havde et højere niveau end K ved 1 mdr.*, men ikke ved 3 mdr. NS Fysisk aktivitet 12 mdr. I 1 : 90,0 min/uge I 2 : 90,0 min/uge I 3 : 80,0 min/uge (ingen signifikant forskel ml. grupperne) Stillesiddende tid (min/uge) 9 uger Samlet I vs. K: -5,9 vs. 1,4* Hverdag I vs. K: -5,2 vs. -0,2 NS Weekend I vs. K: -0,9 vs. 1,2* Fald i faste glukose 12 uger I vs. K: 27,1 vs. 2,3** Gang 1 og 3 mdr. I havde et højere niveau end K ved 1 mdr.*** og ved 3 mdr.* Accelerometerdata 9 uger Signifikant trend: der blev udøvet mere fysisk aktivitet af moderat intensitet blandt I end K Fald i postprandial glukose 12 uger I vs. K: 52,5 vs. 2,5** 1 Kommunikationsmidlet som er anvendt i interventionsgruppen (I) og eventuelt i kontrolgruppen (K) 2 Angiver om interventionen har anvendt tailoring. Beskrivelse af tailoring findes i afsnittet Digitale medier 3 Interventionens varighed 4 Resultaterne: Hvor ikke andet er nævnt, er resultatet angivet som forskellen mellem interventionsgruppen (I) og kontrolgruppen (K). Forskellens signifikansniveau er angivet ved *: P<0,05; **: P<0,01; ***: P<0,001; NS: ikke signifikant 5 RCT: Randomiseret, kontrolleret studie 6 I: Interventionsgruppe 7 K: Kontrolgruppe 8 FA: Fysisk aktivitet 46