ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken
|
|
- Ellen Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar til udkastet til sports- og fritidspolitikken Vi vil først og fremmest anerkende det store arbejde, der er gjort i at samle mange forskellige interesser i en samlet politik for fritidslivet. ÅUF er også rigtig godt tilfreds med forløbet, hvor interesseorganisationerne har været medspillere på politikken fra starten. En god proces, som vi håber, Sport og Fritid også vil bruge i fremtiden ved lignende oplæg. Som interesseorganisation for de idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger har vi en række konkrete kommentarer til udkastet, og en også enkelte kommentarer af mere generel karakter. Først og fremmest synes vi, at fritidspolitikken fortsat er en tilkendegivelse af at Århus Kommune prioritere idræt højere end øvrigt folkeoplysende arbejde i kommunen. Alene det faktum, at Århus er den eneste kommune, der har en Sports- og Fritidspolitik og ikke en Fritidspolitik, er et tegn på idrættens særplacering i det århusianske fritidsliv. Endnu mere markant er det, at ud af fire hovedmålsætninger så er de to efter ÅUFs mening slet ikke tilknyttet fritidsområdet i en sådan grad, at de bør høre hjemme i en kommunal fritidspolitik. De to hovedindsatsområder er hhv. udviklende elitemiljøer og store sportsevents, og deres placering som hovedindsatsområde på lige fod med aktiv deltagelse for alle borgere i Århus og attraktive faciliteter til det frivillige foreningsliv gør os nervøse for prioriteringerne, når de mange foreslåede budgetudvidelser forhåbentligt tilfører området flere penge i politikkens levetid. Vi synes, der i fritidspolitikken er så mange gode intentioner og så mange eksempler på områder, der bør opprioriteres økonomisk, at forholdene for fritidsbrugerne i Århus skal behandles uafhængigt af erhvervstiltag, som store sportsevents og fx Elite Idræt Århus, der efter eget udsagn støtter de eliteidrætsudøvere og eliteidrætter, der eksponerer Århus og det århusianske erhvervsliv. Her er byen ude i en branding opgave, som bør henhører under byens erhvervspolitik. Side 1
2 Vi synes, opbygningen af politikken med både visioner og overordnede mål kombineret med konkret indsatsområder er en rigtig god disponering, således at foreningslivet både kan se den overordnede hensigt og de konkrete prioriterede tiltag på de enkelte områder. Vi er dog bevidste omkring, at en stor del af de intentioner, der er i dette udkast til politikken, kræver budgetudvidelser. Vedtager man dette udkast, må det derfor også være med henblik på, at der reelt er politisk vilje til budgetudvidelserne. Attraktive faciliteter (side 19 21) Pulje til anlægsprojekter er helt enig i, at foreningslivet i Århus skal have attraktive og nutidssvarende fysiske forhold. Det er vigtigt, at de værdier, der ligger i foreningslivet og det forpligtigende fællesskab heri, støttes; så det frivillige foreningsliv facilitetsmæssigt kan konkurrere med visse former for kommercielt fritidsliv, der alene giver en aktivitet uden den læring og demokratiopdragelse, der ligger i at indgå i et forpligtende fællesskab i foreningslivet. Det er derfor med stor tilfredshed, at ÅUF i politikken ser attraktive faciliteter som en hovedmålsætning. Flere af ÅUFs medlemsforeninger - specielt spejderne og flere af de ungdomspolitiske partier - kæmper med nedslidte og utidssvarende lokaler og faciliteter i øvrigt. I en rundspørge blandt ÅUFs medlemsforeninger mener kun 1/3-del af foreningslederne, at de har gode lokaler. Derfor vil det være af stor betydning, at også de idebestemte og samfundsengagerende foreninger fremadrettet får del i de principper, der i dag ligger i anlægspuljen til faciliteter. I dag er ÅUFs medlemsforeninger afskåret fra at søge midler fra anlægspuljen, men er henvist til krone-til-krone puljen. ÅUF har foreslået, at anlægspuljen til idrætsfaciliteter og krone-til-krone puljen lægges sammen og fremadrettet kan søges af både idrætsforeninger og øvrige frivillige folkeoplysende foreninger. Det virker ugennemtænkt og mere som en tilfældig tradition at opdele foreningslivet i idræt og ikke-idræt i hvert tilfælde i forhold til, hvem der kan søge støtte til nye faciliteter. Århus Havkajakklub er idræt og skal søge én pulje, FDF kajak er idébestemt og skal søge en anden pulje med kun 9% af de midler der er i anlægspuljen. Selvom de to foreninger dyrker akkurat den samme aktivitet, det er kun værdier bag aktiviteten der skiller de to klubber. Det kan undre os, at de etniske kulturforeningers børne- og ungearbejde, der har boldspilsaktiviteter, svømning og kampsport, kommer i én kasse, og idrætsforeninger der laver de samme aktiviteter i en anden kasse? Side 2
3 Hvilken logik er der i, at skak, bridge og hundesport søger tilskud som idrætsforeninger, mens Århus Kommune ikke giver de samme muligheder for aktive foreninger som rollespil, spejder og religiøse foreninger, der laver masser af fysisk aktivitet? ÅUF er rigtig godt tilfreds med at krone-til-krone puljens maksimumgrænse på foreslås ophævet, men så længe der kun er kroner i puljen til alt ikke-idræt om året, opfylder man på ingen måde ikke-idrættens behov i form af attraktive faciliteter. ÅUF har allerede nu kendskab til en række nybygnings- og renoveringsprojekter, der hver i sær ville kunne bruge årets pulje og mere til. Vi ser to mulige løsninger, enten: 1. Vi behandler idræt og ikke-idræt opdelt men lige og tilfører krone-til-krone puljen yderligere ca. en mio. kroner om året, så puljen er på 1,2 mio. om året. På den måde vil forholdstallene mellem antallet af medlemmer under ÅUF og Idrætssamvirket passe. 2. Som tidligere forslået af ÅUF: Krone-til-krone puljen lægges sammen med anlægspuljen, og prioriteres til fordel for de projekter, som har størst behov, uanset hvilken paraplyorganisation foreningerne hører under. Alle de relevante interesseorganisationer er med i fordelingen. Det er en nul-sums løsning, som vil kunne implementeres umiddelbart. Og er der så behov og flere midler i fremtiden, vil de fortsat blive fordelt efter foreningernes behov og ikke tilfældige traditioner. Kigger man fem år tilbage, er ca. ¼-del af alle idrættens anlægsmidler brugt på klubhusbyggeri- og renovering, som ikke nødvendigvis har forskelle i brugen, når man ser på, hvad ÅUF foreningerne bruger deres klubhuse til. Derudover er der givet tilskud til en række aktivitetsmæssige forbedringer, der også kunne være relevante for ÅUFs medlemsforeninger. Vi har svært ved at se, hvorfor Århus Kommune ikke vil støtte en spejdergruppe i Viby, hvis hytte er 40 år gammel og allerede den gang var et nedlagt sommerhus senere tilbygget med en nedlagt telegrafstation. Eller spejderne i Brabrand med en hytte opført i 1952 bl.a. af slagger fra 2. Verdenskrig, mens de nyligt uddelte midler til idrætten dækker fx kr. til windsurfernes nye klublokaler eller til en parkeringsplads I alt er der i politikkens levetid ca. 6,8 mio. om året til idrætsforeningerne til nye attraktive faciliteter, mens der er kr. til alt ikke-idræt om året Side 3
4 Foreningsfaciliteter som en del af planlægningen (side 20) Det er overordentlig vigtigt, at kommunen i byudviklingen tager højde for det foreningsliv, der til en hver tid vil følge med i nye byområder. Herunder også det idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Der nævnes i afsnittet Foreningsfaciliteter som del af planlægningen, at der skal tages højde for arealer til boldbaner, idrætsanlæg og øvrige foreningsfaciliteter. ÅUF ønsker, at spejdergrunde specifik nævnes i sammenhæng med boldbaner og idrætsanlæg. Det er selvfølgelig en del af øvrige faciliteter, men med de problemer vi det seneste år har haft med at finde en grund til en ny succesrig spejdergruppe i Mårslet og tidligere med spejdere i Skejby, mener vi, det er vigtig konkret at nævne spejdergrunde, da der ellers er en tendens til, at de bliver glemt. Konkret foreslår vi at ordet: spejdergrunde sættes ind mellem idrætsanlæg og øvrige foreningsfaciliteter. Aktivitet i byen og i naturen (side 21) Ideen med bevægelseskorridorer igennem kommunen er så god, at ÅUF gerne ser, at man tænker det bredere og omdøber dem til aktivitetskorridorer. Det vil ændre bybilledet til det positive, hvis vi på vores vej gennem korridorerne møder andre århusianere, der dyrker deres form for aktivt fritidsliv. Fx kan vi forestille os flere små udendørsscener til musik og amatørteater i de kommende korridorer og byens åbne pladser. Spejdere og rollespillere kan lave deres aktiviteter i det offentlige bybillede i stedet for at gemme deres aktiviteter i skovene, og Rådhusparken skal have et Speakers Corner. Konkret foreslår vi, at overskriften omdøbes til: Aktivitet i byen og naturen, og ordet aktivitet bruges - hvor relevant - i stedet for bevægelse. Foreningernes hus (side 26) ÅUF har længe arbejdet for et samlet foreningernes hus. Derfor ser vi med stor tilfredshed på Århus Kommunes forslag om at undersøge mulighederne for at udvikle Skt. Anna Gade / N.J. Fjordsgade Skole til et forenings- og fritidshus. Det vil løse en stor del af de lokale- og facilitetsproblemer, som nogle af vores foreninger døjer med. Muligheden for, foruden at få egne lokaler i et fælles hus, også at kunne udnytte - og deles om - fælles faciliteter fx printere, computere, større mødelokaler mv. vil have stor betydning for foreningernes praktiske og økonomiske drift. ÅUF er desuden overbevist om, at et forenings- og fritidshus vil få en positiv synergieffekt og bringe gensidig inspiration for de involverede parter. Side 4
5 Vi skal dog være opmærksomme på, at de fleste af vores medlemsforeninger har egne lokaler i dag, og de kan frygte, at de fremover ikke vil råde over selvstændige lokaler til foreningsaktiviteterne, eller at kvaliteten af foreningslokalerne ikke kan leve op til samme standard på en nedlagt folkeskole, som de lokaler de råder over i dag. Udgangspunktet for et fælles foreningshus må, som i politik udkastet, være: En grundig undersøgelse af om behovet i et foreningshus kan opfyldes på en nedlagt skole? ÅUF synes fortsat, at man også skal kigge på andre alternativer, fx kunne det være oplagt at bruge de nødvendige kvadratmeter i forbindelse med det kommende multimediehus og bibliotek på havnen. I et nyt hus vil man kunne tage de nødvendige hensyn uden dyre ombygninger, og foreningslivet for unge kan kobles med fx bibliotekets Mindspot projekt, så man skaber et naturligt mødested for alle unge i kommunen med mødelokaler, mediemuligheder, ungdomscafémiljø mv. Et sådant sted findes fx i Oslo. I forhold til afsnittet om det ungdomspolitiske hus skal vi være bevidste om, at en række af ungdomsforeningerne har lokaler hos deres moderorganisation. Ved at foreslå dem at rykke deres aktiviteter til et fælles ungdoms foreningshus vil vi sætte dem i valget mellem den tætte kontakt til andre ligesindede ungdomsforeninger eller den tætte kontakt til den voksne gren af samme forening. I Ålborg har de netop fået et fælles sted for de politiske ungdomsforeninger, og her var succeskriteriet, at stort set alle partier er med. Den holdning har vi også hørt blandt vores medlemsforeninger, så stedet skal gøres så attraktivt, at stort set alle de politiske ungdomsforeninger bakker op om projektet, hvis det skal lykkedes. ÅUF vil gerne forpligte sig til at støtte op om projektet med at undersøge foreningsbehov og faciliteter i forbindelse med et fælles foreningshus i Århus. Aktiv deltagelse (side 9 18) Århus i Forening (side 9) Mange at de udfordringer, som foreningslivet står over for, er fælles og går på tværs af foreningernes traditionelle organisering. Derfor har samarbejdet Århus i Forening mellem DGI- Østjylland, Idrætssamvirket Århus, Sport og Fritid og ÅUF været meget positivt. ÅUF noterer med tilfredshed, at Sport & Fritid også fremadrettet ønsker at styrke og udvikle samarbejdet. ÅUF vil gerne forpligte sig til at sætte personale ressourcer og i det omfang der er mulighed for det økonomiske ressourcer til arbejdet. Side 5
6 Integration via foreningslivet (side 14) Århus ungdommens fællesråd kan kun bifalde at foreningslivets muligheder bruges til at integrere nye danskere. Vi ser dog nogle problemer i, at beboerne i fx Århus Vest alene kommer i foreninger i forbindelse med Vestbyen og Globus 1. Integration kræver netop, at børn og unge mødes på tværs af etnicitet, og at foreningslivet i Århus Vest ikke alene understøttes af frivillige og medarbejdere i vest, men at de foreninger også indgår i fællesskaber med andre foreninger fx i interesseorganisationerne. ÅUF sætter fokus på forholdene ved en konference i februar 09, vi håber, at erfaringerne herfra kan indgå i kommunens fremtidige indsats for at integrere via blandet foreningsliv. Aktivitetsstøtte (side 10) ÅUF kan kun anerkende Århus Kommunes ønske om at tilføre flere midler til aktivitetsstøtten. Vi ser dog to områder, som er vigtige at tage med i forhold til de aktiviteter vi byder børn og unge, og som efter ÅUFs mening bør støttes som del af aktivitetsstøtten før en generel forøgelse af aktivitetsstøtten. 1. Aktivitetsstøtte til aktivitet i udlandet ÅUF har tidligere påpeget det uhensigtsmæssige i, at aktivitetsstøtten alene kan søges til aktiviteter i de nordiske lande og Sydslesvig. Derfor foreslår vi, at aktivitetsstøtten fremover også kan søges til aktiviteter generelt ved besøg i udlandet. Hvis kommunen har som overordnet mål, at borgerne i kommunen retter sig internationalt, og at unge borgere i kommunen skal ud i verden på udvekslinger og studieophold, så giver det også god mening, at vi på fritidsområdet ikke lægger hindringer i vejen i forhold til, at foreningslivet kommer ud i verden. På trods af at folkeoplysningsloven ikke kræver, at kommunerne giver tilskud til udlandsophold. Vil det efter ÅUFs mening ligge i god tråd med Århus Kommunes Vision og den netop vedtaget Børn og Unge-politik, at vi giver foreningslivet lige vilkår, uanset om ture, træning eller lejre ligger i Brande eller Barcelona. I dag gives der hverken aktivitetstilskud eller lokaletilskud i det brede udland. Det betyder, at foreninger ud over dyr transport ved udlandsrejser også mister både aktivitetstilskud og lokaletilskud, og at nogle foreninger derfor vælger udlandsturen fra. De samme argumenter kan i princippet bruges til at foreslå, at foreninger kan få lokaletilskud på samme vilkår i udlandet, som når foreninger får tilskud i Danmark. Side 6
7 2. Aktivitetsstøtte til materialetunge aktiviteter Der er stor forskel på de aktiviteter, som de enkelte foreninger udbyder, og der er stor forskel på de materialer, de enkelte foreninger har brug for til deres aktivitet. På samme vis som der i politikudkastet lægges op til, at der skal sikres gode specialfaciliteter til alle idrætsgrene, så mener ÅUF, at der også skal sikres økonomi til de aktiviteter, der kræver dyre og specielle materialer, men ikke nødvendigvis så store udgifter til fysiske lokaler eller faciliteter. Mens fx en svømmeklub typisk er dyr via tilskuddet til at drive svømmehallen, er en række idrætsog idébestemte foreninger mere materiale tunge. Fx atletikklubber og sejlklubber på idrættens område og på ÅUFs område rollespilleres behov for specialfremstillet rekvisitter, spejderes brug af fx kano og kajakker eller udstyr til træ klatring eller lejrudstyr. En række religiøse- eller kulturforeninger bruger dyrt musik og sceneudstyr til deres aktiviteter. Det vil efter ÅUFs mening give mere aktivitet for de samme penge, hvis den type aktivitetsudstyr støttes før en generel aktivitetsstøtte. Konkret foreslår vi, at der tilføres et nyt punkt under budgetudvidelse på side 10: Udvidelse af materialestøtte: Det foreslås at, særlig dyrt puljerne i interesseorganisationerne tilføres ekstra midler, så de hæver den øvre økonomiske grænse for det materiel, der kan søges tilskud til. Forøgelsen vil sikre, at Århus også fremadrettet har foreninger, der tilbyder de mere materieltunge aktiviteter, og at disse foreninger kan konkurrerer med det øvrige foreningsliv på nogenlunde lige vilkår. På vegne af Peder Udengaard Formand / Henrik Koch Sekretariatsleder Side 7
ledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C ledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Aarhus d. 14. maj 2014 Høring af udkast til økonomiske rammer for klubrejser Århus
Læs mere50 forslag til en sports- og fritidspolitik
Århus Kommune Sport og Fritid Vestergade 55 8000 Århus C Århus d. 8. maj 2008 50 forslag til en sports- og fritidspolitik er endog meget glade for konstruktivt at indgå i et samarbejde med Sport og Fritid
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereFritidspolitik
Rådmand Marc Perera Christensen Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice Rådhuset 8100 Aarhus C Mail: amvej@aarhus.dk 13. december 2012 HØRINGSSVAR Fritidspolitik 2013-16 Århus Ungdommens Fællesråd takker
Læs mereRådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereIntro Kultur og Fritid
Budgetmæssige nøgletal Kultur og Fritid 2014 Haller, boldbaner og andre anlæg 24.160.000 Skanderborg Bibliotek 21.054.000 Skanderborg Museum 5.006.000 Skanderborg Kulturskole 6.449.000 Folkeoplysning (i
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereÅrhus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden
Tidspunkt 13. januar kl. 19.00 21.00 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til stede Navn Bilag X Cecilie Hansen,
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar
Notat Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte Side 1 af 6 Resume af høringssvar I forbindelse med revision af reglerne for aktivitetsstøtte har foreningerne haft mulighed for at afgive et høringssvar
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereIndstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling
Læs mereMultiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest
Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.
Læs mereIndstilling. Areallejeaftaler vedrørende spejderhytter i Viby. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 30. august 2010 1. Resume I juni 2009 nedbrændte en spejderhytte beliggende på Bjørnbaksvej 5B i Viby tilhørende Hyttefonden for
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid
Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereEn helhedsorienteret børn og unge-politik
Århus Ungdommens Fællesråd UDKAST til kommentering i ÅUFs medlemsforeninger En helhedsorienteret børn og unge-politik Resume Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) ønsker en helhedsorienteret til gang til en
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereBrugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud
Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFlere med i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson Mandag d. 12. sept. 2011 Kl. 18.00 21.00. Aarhus Rugby Klub, Vårkjærvej 75, 8260 Viby J
Kurser efterår 2011 Flere med i foreningen Mandag d. 12. sept. 2011 Kl. 18.00 21.00 Konflikthåndtering Aarhus Rugby Klub, Vårkjærvej 75, 8260 Viby J Sofus Riishede Tlf. 2221 7740 Mail: konsulent@isaarhus.dk
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereBeretning 2014. De positive signalers år
Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg
Læs mereIndstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFremtidens Fritid. Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik Forkortet udgave
Fremtidens Fritid Århus Kommunes Sports- og Fritidspolitik 2009-2012 Forkortet udgave Fremtidens fritid Århus har en stærk tradition for foreningsliv. Mange mennesker involverer sig frivilligt i aktiviteter
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereUdvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.
Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereTalent- og Eliteidrætspolitik
Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereIdræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereDe 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.
Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereGuide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering
Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering Større og stærkere samarbejde inden for og på tværs af foreningsliv, institutioner, kommune og private aktører! Dialog og samarbejde inden
Læs mereÅrhus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden
Tidspunkt 7. april kl. 18.00 21.00 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til Navn stede X Cecilie Hansen, formand
Læs mereNotat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010
Notat Emne Til Kopi til Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades Skoles distrikt Børn og Unge-udvalget Den 11. juni 2010 Århus Kommune Børn og Unge Byrådet besluttede den 28. april 2010
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereNOTAT. Høringssvar til Eliteidrætspolitikken
Høringssvar til Eliteidrætspolitikken Kommunalbestyrelsen godkendte 28. februar 2017 at sende udkast til kommunens nye eliteidrætspolitik i høring. Høringsperioden udløb 1. maj og der er indkommet i alt
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereHaderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING
Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING ÅRETS BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2023 Haderslev kom i mål fordi man i 2017 turde satse på ny struktur indenfor breddeidrætten? Haderslev
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereÅrets idrætsforening i Viborg kommune
Årets idrætsforening i Viborg kommune Rødkærsbro Idrætsforening er en flerstrenget idrætsforening med 1270 aktivitetsmedlemmer. Vi har 9 afdelinger under RIF: håndbold, fodbold, gymnastik, badminton, motionscenter,
Læs mereIndhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...
Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereMødedato: 10. september 2019 Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:
Side 1. Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereBeslutninger med kursiv: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af seneste referater Bestyrelsesmøde den 6/6 Godkendt
Referat af bestyrelsesmøde i Idrætsrådet Silkeborg Kommune Dato og tidspunkt: mandag den 8. august 2011 kl. 17.15 20.00 inkl. spisning Sted: Bestyrelseslokalet, Silkeborg Sportscenter Deltagere: John Fuglsang,
Læs mereVedr. Driftsforslag til budget Reduktion NR: R Reduktion af lokaletilskud
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk, hoeringbudget@halsnaes.dk Att.: Høringssvar om budget 2019-2022 Hundested d. 25. september 2018 Vedr. Driftsforslag til budget 2019-2022 - Reduktion
Læs mereIdrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen,
Læs mereKurser i efteråret 2009
Kurser i efteråret 2009 Børn med særlige behov Mandag den 21. september 2009 Intern og ekstern kommunikation Brobjergskolen A-bygning, lokale 104 Michael Würtz Mail: mw@aauf.dk Telefon: 23344636 Tirsdag
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereEfterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson
Efterår 2013 Kursustitel Tidspunkt Sted Kontaktperson Inspirationsaften Attraktivt foreningsmiljø for unge Tirs. d. 10 09 2013 Kl. 18.00 21.00 Brobjergskolen Frederiks Alle 20, lok. 104 Maria Thuesen Beck
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 28-02-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 28-02-2018 17:00 1 (Åben) Præsentation
Læs mereStyrelsesmøde lørdag d. 17. april 2010
Styrelsesmøde lørdag d. 17. april 2010 Til stede: Anders Guldager Larsen (formand), Marie Trads (næstformand), Michael Würtz (FDF), Nina Hansen (KU), Rasmus Pedersen (KS), Anders Mols Krarup (kasserer)
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereRegler for tildeling af lokaler i Århus Kommune 2007-2008. Århus Kommune
Regler for tildeling af lokaler i Århus Kommune Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 2007-2008 Lokaletildelingen gennemføres på baggrund af Folkeoplysningslovens 21 og 22 samt bekendtgørelsens
Læs mereHøringssvar fra Integrationsrådet
Høringssvar fra Integrationsrådet Det er orden at prioritere tilskud til børn over tilskud til voksne på aktivitetsområdet. Integrationsrådet erfarer at mange voksne nydanskere ikke er medlem af en forening
Læs mereNødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst
Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst 1. Baggrund og den forventede effekt Sport & Fritid har p.t. kendskab til 47 projektønsker i foreningsverdenen,
Læs mere