Er Danmark blevet for lille?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Danmark blevet for lille?"

Transkript

1 Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal sammen. Alle kan ikke få deres ønsker opfyldt. Der er behov for en afklaring. Hvordan skal Danmark se ud i fremtiden? Mere landbrugsjord. Mere jord til energiafgrøder. Mere jord til voksende byer. Mere skov. Mere beskyttet natur. Mere vild natur. Flere våde enge og slyngede åer. Flere veje. Flere sommerhuse, campingpladser og golfbaner. Regnestykket går ikke op. Vi må vælge. Fire forskere fra Aalborg Universitet har netop færdiggjort en analyse af arealanvendelsen i Danmark. Det er dem, der har lagt tallene sammen. Men de påpeger også at samme areal kan bruges til flere formål på én gang. I nogle tilfælde kan kombination af formål endda give ekstra fordele for begge parter synergieffekter. I et tæt befolket land som Danmark, hvor langt det meste af arealet i forvejen er intensivt udnyttet, er det nødvendigt at prioritere. Kortlægning af dilemmaer Finn Arlers, Michael Søgaard Jørgensens, Daniel Gallands og Esben Munk Sørensens analyse er første del af et 2½-årigt projekt, som og Aalborg Universitet har sat i gang, med støtte fra VELUX FONDEN. Projektets formål er at skabe en bred debat om prioriteringen på et sagligt og velinformeret grundlag. s metoder skal bruges til at inddrage borgerne, interessegrupperne, eksperterne og politikerne i en proces, der kan føre til afklaring i tide, før konflikterne låser sig fast. Analysen gør grundigt rede for de mange modstridende interesser og dilemmaer. Landbruget ønsker færre restriktioner og større marker til at dyrke foder til den intensive animalske fødevareproduktion. Sikre tilsagn om anvendelsen af arealerne i fremtiden er nødvendige for at forrente landbrugets store investeringer. Økologisk jordbrug kræver endnu mere areal pr. produceret enhed end det konventionelle. Men der er også truffet politiske beslutninger om, at vi skal have større skove, flere sammenhængende, biologisk mangfoldige naturområder og bedre økologisk kvalitet i vandløb og søer. 1

2 Når vinden ikke blæser og solen ikke er på himlen får vi brug for mere biomasse i fremtidens fossilfri energisystem. Byerne fortættes, men vokser også ud i det åbne land og forbindes med flere vejbaner og jernbaner. Uundgåelige konflikter Alt dette og mere til sætter analysen begreber og tal på. Den kommer ikke med færdige løsninger, men gennemgår grundigt den nuværende arealanvendelse, forhistorien og fremtiden i form af vedtagene planer og programmer, tendenser, prognoser, forudsigelser og hensigter. Det kan ikke undgås, at interesserne vil støde sammen. De største konflikter opstår mellem 1. landbrugets behov for at anvende mere jord til en voksende og intensiv animalsk fødevareproduktion, 2. behovet for mere biomasse i fremtidens energisystem, 3. ønsket om en mere frodig, mangfoldig og oplevelsesrig natur med større skove og sammenhængende naturbeskyttede områder, 4. genoprettelse og beskyttelse af Danmarks vandløb, søer og vådområder for at sikre god økologisk kvalitet, 5. det voksende behov for tilpasning til et klima med stigende vandstand og mere heftige storme og skybrud. Dertil kommer, at mange byer stadig vokser ud i landskabet, at veje og baner og anden infrastruktur vil lægge beslag på større arealer og at de rekreative områder med sommerhuse og andre fritidslandskaber kan forventes at vokse i takt med øget velstand og turisme. Flere formål kan kombineres I en del tilfælde kan ønskerne om arealanvendelse dog godt kombineres. I visse tilfælde kan der ligefrem opstå synergi mellem to former for arealanvendelse, der understøtter hinanden, påpeger forskerne. For eksempel kan ønsket om mere skov gå hånd i hånd med naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og friluftsinteresser. Derimod er der lagt op til konflikt, hvis man vælger at plante mange hurtigt voksende nåletræer på rad og række for at producere mere biomasse til kraftvarmeværker i skovene. Omvendt kan energiproduktion godt kombineres med intensivt landbrug. Der er rig mulighed for at dyrke foder til husdyr og biomasse til energiformål på samme mark og endda på én og samme tid. Forskerne forventer at biogas fra gylle og restprodukter fra planteproduktion bliver to af de vigtige energikilder i fremtiden. Robuste områder Landbruget er suverænt den største arealforvalter i Danmark, og tendensen går i retning af stadig større bedrifter, som ønsker store marker til at Inddragelse af mange, budskaber til alle Formålet med s og Aalborg Universitets projekt om anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden er at skabe en bred offentlig debat på et velinformeret grundlag. Mange modsat rettede interesser er på spil. Der skal prioriteres i tide for at undgå store konflikter. Det er vigtigt at inddrage så mange parter som muligt før de svære og ømfindtlige beslutninger træffes. I projektet anvendes mange af s internationalt anerkendte metoder til inddragelse af borgere, interessenter og eksperter i komplekse beslutningsprocesser. Folketingets politikere inddrages gennem et til lejligheden nedsat fremtidspanel, der består af to repræsentanter for hvert parti på tværs af relevante udvalg. Fremtidspanelet får indflydelse på projektets udformning. De mange interessenter på området bliver sammen med eksperter, lokale politikere mv. inddraget ved konsultationer og workshops. Den omfattende baggrundsanalyse, som er beskrevet i dette nummer af s nyhedsbrev til Folketinget, bygger både på forskning og på dialog med interessenterne. Et stort borgertopmøde med 250 repræsentativt udvalgte borgere fra hele landet vil debattere på baggrund af ekspertanalysen og stemme elektronisk om de fremtidige prioriteringer. En første folketingshøring bliver tilrettelagt delvist med udgangspunkt i borgertopmødets resultater. Høringen følges op med et seminar for fremtidspanelet. Den anden folketingshøring gør status over projektets resultater og følges op med endnu et seminar for fremtidspanelet. Til slut bliver den afsluttende analyse med anbefalinger og konklusioner præsenteret og udgivet. Undervejs bliver Folketingets politikere og pressen løbende orienteret gennem nyhedsbreve, pressemeddelelser, debatinvitationer og artikler. Projektets styregruppe er sammensat af, Aalborg Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet og RealDania, samt særligt udpegede eksperter. Projektet støttes af VELUX FONDEN. 2

3 udbringe husdyrgødning og dyrke foderafgrøder op en effektiv måde. Det bliver en væsentlig opgave i kommuneplanlægningen at udpege de mest robuste landbrugsområder, hvor der ikke skal forventes krav om faldende gødningstilførsel, men måske snarere en mulighed for stigning. Disse arealer skal betragtes som sikre investeringer for intensive landbrugsbedrifter og det vil ikke passe sammen med skovrejsning, naturforbedringer og ekstensivering af driften af hensyn til vandmiljøet. Derimod vil disse områder egne sig fint til landvindmøller, som det ellers er vanskeligt at få placeret. Det er dog noget af et paradoks, at den intensive animalske landbrugsproduktion, som er forbundet med en stor udledning af drivhusgasser, skal søges integreret med mere vindkraft, biogas og biomasse for at forandre vores energisystem, så det kan forskåne verdens klima for udledning af mere drivhusgas fra kul, olie og gas, siger forskerne. Energi eller mad Selv om synergi er en mulighed, kan det ikke undgås, at energiafgrøder vil komme til at konkurrere med fødevareproduktion om pladsen i det åbne land. Forskerne har gennemgået forskellige studier, der typisk forventer at cirka fem procent af Danmarks areal bliver lagt om fra foderproduktion til energiafgrøder som for eksempel pil og elefantgræs. Vi kan ikke regne med, at vi bare kan importere træpiller og flis fra udlandet, for efterspørgselen efter biomasse vil vokse på hele verdensmarkedet. Omvendt vil konkurrencen om arealerne betyde, at landbruget enten må skære ned på produktion af animalske produkter, effektivisere eller forøge importen af foder, skriver forskerne. I forvejen lægger importen af foder til danske husdyr beslag på arealer i andre lande (især i Sydamerika) som er på størrelse med halvdelen af det danske landbrugsareal. Også den vedtagne skovpolitik at rejse skov på op til 25 procent af landets areal må forventes at komme i konflikt med fødevareproduktionen. Vildnis eller bynær natur Beskyttede naturområder udgør i dag ca. ni procent af Danmarks areal. Hvis man medregner andre uopdyrkede områder, historiske miljøer og andre landskaber med særlige kvaliteter, er tallet lidt højere. Men der er stærke ønsker om at udvide områderne og koble dem bedre sammen, både af hensyn til den biologiske mangfoldighed og byboers muligheder for naturoplevelser. Mange har foreslået, at skovene og de naturbeskyttede områder tilsammen skal udgøre mere end en tredjedel af Danmarks areal og hænge sammen i et stort netværk. Det vil betyde at en stor del af det nuværende landbrugsareal skal tages ud af omdrift. Der er stor forskel på, om man vil skabe mere vild og uberørt natur med sjældne dyr og planter, eller man vil styrke folks muligheder for at komme ud i naturen og opleve en mangfoldighed af landskaber, plante- og dyreliv i nærheden af byerne, hvor de fleste bor. Jo mere man satser på at skabe vildnis, der holdes fri for menneskelig aktivitet bortset fra forbigående besøg, jo større konflikter vil der opstå med landbrugsinteresser og lokalbefolkning. Hvis man, som regeringens Naturplan Danmark, især satser på at etablere sammenhængende netværk som styrke den biologiske mangfoldighed i områder, der er tæt på folks hverdag, er der langt bedre mulighed for at kombinere naturbeskyttelsen og landskabsplejen med nænsomme former for produktion og fritidsaktiviteter. Sommerhus og friluftsliv Fritidslandskaberne og de rekreative områder omfatter først og fremmest sommerhusområderne, men også campingpladser, golfbaner, dyreparker, strande, boldbaner, mountainbike-ruter og meget andet. Tilsammen dækker de omkring en procent af Danmarks areal. Takket være planlægningsarbejdet siden begyndelsen af 1960 erne har man undgået at få spredt fritidsbyggeriet vilkårligt i hele landet. Det er vigtigt at fastholde en regulering,, for fritidslandskaberne ventes at vokse i takt med øget velstand og turisme. Det vil sandsynligvis skabe konflikter i de mest attraktive områder, især ved kysterne. Urbanisering og mobilitet Byerne dækker otte procent af Danmarks areal. Byerne vokser, men i de senere år er meget af væksten, både i boligmasse og erhvervsbyggeri, sket ved fortætning. Hvis ønsket om egen have igen presser byudviklingen udad mod det åbne land, vil der opstå konflikter, både med landbruget og naturinteresserne. Et alternativ er grønne og blå byer med flere træer og små parker og åbne kanaler, taghaver, hængende haver og nyttehaver midt i byen. Transportnettet mellem byerne fylder et par procent af Danmarks areal. Ønsket om mobilitet er stort, og vejnettet vokser på bekostning af landbrugsjord og små biotoper. Selv om internettet er kommet for at blive, er der et stadigt voksende behov for transport af både varer og mennesker. Flere og flere pendler over lange afstande for at passe deres arbejde. Behovet for planlægning Konflikterne og kombinationerne tager sig meget forskelligt ud afhængigt af, hvor man ser dem fra. På landsplan kan der for eksempel træffes beslutninger om størrelsen af biomasseproduktion 3

4 til energiformål, størrelsen af de naturbeskyttede områder, omfanget af skovrejsning, regulering af landbruget og den ønskede erhvervsudvikling. På lokalt niveau kan der for eksempel opstå konflikter om, hvordan særligt attraktive områder bør anvendes og udvikles. De lokale prioriteter kan afvige stærkt fra de landspolitiske vedtagelser. Og set fra den enkelte ejendomsbesidders synspunkt kan et nationalt dilemma, som for eksempel valget mellem større fødevareproduktion eller større produktion af biomasse til energiformål fremtræde som et valg mellem forskellige investeringsmuligheder. En stærk planlægning er vigtig for at sikre, at udviklingen, på trods af skærpede interessemodsætninger, går i den ønskede retning selv om der tages hensyn til lokale og særlige forhold. Med kommunalreformen blev ansvaret for landarealerne flyttet til kommunerne, og der er behov for en afklaring af, hvordan forholdet mellem statslig, kommunal og regional planlægning skal fungere i fremtiden. Åbenhed, saglighed og borgerinddragelse er tre afgørende principper i den danske planlægningstradition. Baggrundsanalysen er et skridt på vejen til at skabe en bred offentlig debat og inddrage både borgerne, eksperterne, politikerne og de mange forskellige interessenter i sagligt velbegrundede beslutninger om plan og prioritering. Fire scenarier Som redskaber til at tænke videre over dilemmaerne og deres løsning har forskerne skitseret fire scenarier for prioriteringen af arealernes anvendelse i fremtiden. I produktionsscenariet satser man først og fremmest på økonomisk vækst gennem øget produktivitet. I miljøbeskyttelsesscenariet satser man på miljøog naturbeskyttelse, også selv om det dæmper den økonomiske vækst. I integrationsscenariet stræber man efter at forene hensynet til vækst og miljø ved at anvende arealerne til at tilfredsstille mange behov på én gang. I separationsscenariet opdeler man tværtimod landet i skarpt afgrænsede zoner, så økonomisk vækst får høj prioritet i de bynære og de mest robuste landområder, mens man til gengæld udlægger de mere sårbare egne som beskyttede naturområder. Produktions-scenariet Danmark holder lav profil på miljøområdet, så man ikke stiller danske producenter dårligt i konkurrencen med udlandet. Landbrugets produktionsjord samles i store flader der dyrkes med større og større udbytte. Kommuneplanerne skal forsøge at skabe sikkerhed for investeringer i intensivt landbrug og placere nye produktionsbygninger sådan at nabogener ikke står i vejen for større produktion. Produktion til energiformål placeres uden for landbrugsarealerne, bortset fra gylle og halm. I klimapolitikken satser man mindre på at begrænse udledningerne og mere på at tilpasse sig med diger og pumper efterhånden som klimaet ændres. På langt sigt prioriteres arealanvendelsen således: Landbruget bruger 54 procent af Danmarks areal til en voksende produktion af animalske fødevarer, også økologiske, i takt med den voksende globale efterspørgsel. Energiproduktion finder sted på 9 procent af arealet, heraf halvdelen i skovene og på tidligere landbrugsjord, resten halm, gylle mm. 16 procent er dækket af skov. Halvdelen af skovene anvendes til intensiv produktion til energiformål mm., resten er taget ud af drift og anvendes delvist som fritidslandskab. De naturbeskyttede områder vokser fra 9 til 10 procent af arealet af hensyn til fritidsaktiviteter og turisme. Planloven lempes, så sommerhusområder og andre fritidsarealerne kan vokse. Byer og bygninger dækker 11 procent af arealet. Miljøbeskyttelses-scenariet Klimaindsats og miljøbeskyttelse prioriteres højt. Ressourceforbruget, privatforbruget og den økonomiske vækst sænkes, især på de områder, der belaster miljøet mest. Miljøreglerne strammes. Afgifter og støtteordninger ændres for at fremme miljønænsom produktion. Folk opfordres til at spise mindre kød og smør. En mindre husdyrproduktion giver plads til mere økologisk landbrug, især dyrkning af grøntsager. Store arealer udlægges til skove og grønne korridorer. Mængden af eksporterede fødevarer falder, men et voksende segment af velhavende forbrugere vil betale mere for produkter af høj kvalitet, der er fremstillet med vidtgående hensyn til miljø og dyrevelfærd. Landbrugsarealet falder til 40 procent. Sårbar og marginal landbrugsjord tages ud af drift. Kun en tredjedel af landbrugsjorden anvendes til husdyrfoder. Ekstensiv energiproduktion finder sted på 12 procent af arealet, den ene halvdel i skovene, den anden halvdel i kombination med fødevareproduktionen. Skovene dækker 24 procent af arealet. To tredjedele er naturskov De naturbeskyttede områder fordobles til 18 procent af det danske areal. Også på de øvrige arealer tages der i stigende grad hensyn til den biologiske mangfoldighed. Byer og bygninger dækker 10 procent af arealet. Byfortætningen er stoppet af hensyn til voksen- 4

5 de arealer med byhaver. Vådområder og andre områder omkring søer og vandløb vokser. Integrations-scenariet Her går økonomisk vækst, ressourcebesparelse og miljøbeskyttelse hånd i hånd. Fremtidens vækst ligger i økodesign og cleantech, bioteknologi og miljøteknologi, sundhed og velfærd, energi og klima, informations- og kommunikationsteknologi, turisme og oplevelsesøkonomi. Konkurrenceevnen sikres ved at satse på bæredygtig, grøn vækst. Den enes restprodukt er den andens ressource. Planlægningen satser på at løse konflikterne ved at bruge arealerne til mange formål samtidig. For eksempel skal fødevareerhvervene også producere vedvarende energi og rig og mangfoldig natur til glæde for friluftslivet og turismen. En effektiv økologisk produktion betaler sig på grund af højere priser på produkterne. Landbruget dækker 55 procent af arealet, men frembringer mangfoldige produkter med høj salgsværdi. Desuden bidrager det aktivt til at skabe bedre miljø og biologisk mangfoldighed. Energiproduktion på 9 procent af arealerne er kombineret med fødevareproduktion og skovbrug. Skovene dækker 19 procent af arealet. Den ene halvdel er intensiv, den anden halvdel taget ud af drift. Skovrejsning sker hovedsagelig tæt ved byerne. Naturbeskyttede områder omfatter 10 procent af arealerne, men naturbeskyttelsen opprioriteres også på mange andre arealer, uden at opgive produktion og bosætning. Byer og bygninger dækker 10 procent af arealet, byfortætningen kan gå i stå af hensyn til voksende arealer med byhaver, hvor en lille men stigende del af grøntsagerne produceres. Voksende vand- og vådområder udnyttes kreativt til rekreative formål. Separations-scenariet Fortalerne for denne løsning mener, at de smukke ord om grøn vækst er naiv ønsketænkning. I stedet vil de dele landet i to halvdele: Vækstdanmark og Naturdanmark. I Vækstdanmark går man på kompromis med miljøbeskyttelsen for at opretholde den økonomiske fremgang. I Naturdanmark udlægger man store områder til vildnis uden menneskelig indblanding. I planlægningen benytter man den traditionelle funktionsadskillelse, kendt fra By- og landzoneloven. Den skarpe opdeling skal sikre, at truede arter og sårbar natur faktisk får bedre vilkår i miljøzonerne. Og at ønsket om materiel velstand kan opfyldes ved intensiv produktion i de miljømæssigt robuste dyrkningszoner. Landbruget dækker kun 40 procent af arealet. Til gengæld anvendes det meget intensivt. Energiproduktion finder sted på 10 procent af arealet, det meste i kombination med landbrug og skovbrug, resten som bræmmer langs intensivt dyrkede arealer for at undgå udsivning af næringsstoffer til vandmiljøet. 23 procent af arealet er skovdækket. Det meste er taget ud af drift, men 7 procent anvendes intensivt. Naturbeskyttede områder dækker 18 procent af arealet, meget af det som bufferzoner omkring uberørte områder eller brede korridorer langs vandløb mv. Fritidslandskaber er skarpt adskilt fra vildnisarealer. Byer og bygninger dækker knap 10 procent. Byfortætningen er fortsat. Fra rådet til tinget er skrevet og redigeret af journalist Ebbe Sønderriis. Kontakt: Projektleder Gy Larsen, Tlf: De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 288: Madspild Nr. 287: Velfærdsteknologier Nr. 286: Sikring mod Stormflod - hvem skal betale? Nr. 285: Styrk it-sikkerheden Nr. 284: Dronerne er her! Fra rådet til tinget kan frit kopieres til egen brug og videresendes til interesserede. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til s hjemmeside. Yderligere rettigheder kan aftales ved henvendelse til Ebbe Sønderriis 5

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Biogas Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Varme El Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Biogasvisionen Miljøvenlig fødevareproduktion

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere