Er Danmark blevet for lille?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Danmark blevet for lille?"

Transkript

1 Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal sammen. Alle kan ikke få deres ønsker opfyldt. Der er behov for en afklaring. Hvordan skal Danmark se ud i fremtiden? Mere landbrugsjord. Mere jord til energiafgrøder. Mere jord til voksende byer. Mere skov. Mere beskyttet natur. Mere vild natur. Flere våde enge og slyngede åer. Flere veje. Flere sommerhuse, campingpladser og golfbaner. Regnestykket går ikke op. Vi må vælge. Fire forskere fra Aalborg Universitet har netop færdiggjort en analyse af arealanvendelsen i Danmark. Det er dem, der har lagt tallene sammen. Men de påpeger også at samme areal kan bruges til flere formål på én gang. I nogle tilfælde kan kombination af formål endda give ekstra fordele for begge parter synergieffekter. I et tæt befolket land som Danmark, hvor langt det meste af arealet i forvejen er intensivt udnyttet, er det nødvendigt at prioritere. Kortlægning af dilemmaer Finn Arlers, Michael Søgaard Jørgensens, Daniel Gallands og Esben Munk Sørensens analyse er første del af et 2½-årigt projekt, som og Aalborg Universitet har sat i gang, med støtte fra VELUX FONDEN. Projektets formål er at skabe en bred debat om prioriteringen på et sagligt og velinformeret grundlag. s metoder skal bruges til at inddrage borgerne, interessegrupperne, eksperterne og politikerne i en proces, der kan føre til afklaring i tide, før konflikterne låser sig fast. Analysen gør grundigt rede for de mange modstridende interesser og dilemmaer. Landbruget ønsker færre restriktioner og større marker til at dyrke foder til den intensive animalske fødevareproduktion. Sikre tilsagn om anvendelsen af arealerne i fremtiden er nødvendige for at forrente landbrugets store investeringer. Økologisk jordbrug kræver endnu mere areal pr. produceret enhed end det konventionelle. Men der er også truffet politiske beslutninger om, at vi skal have større skove, flere sammenhængende, biologisk mangfoldige naturområder og bedre økologisk kvalitet i vandløb og søer. 1

2 Når vinden ikke blæser og solen ikke er på himlen får vi brug for mere biomasse i fremtidens fossilfri energisystem. Byerne fortættes, men vokser også ud i det åbne land og forbindes med flere vejbaner og jernbaner. Uundgåelige konflikter Alt dette og mere til sætter analysen begreber og tal på. Den kommer ikke med færdige løsninger, men gennemgår grundigt den nuværende arealanvendelse, forhistorien og fremtiden i form af vedtagene planer og programmer, tendenser, prognoser, forudsigelser og hensigter. Det kan ikke undgås, at interesserne vil støde sammen. De største konflikter opstår mellem 1. landbrugets behov for at anvende mere jord til en voksende og intensiv animalsk fødevareproduktion, 2. behovet for mere biomasse i fremtidens energisystem, 3. ønsket om en mere frodig, mangfoldig og oplevelsesrig natur med større skove og sammenhængende naturbeskyttede områder, 4. genoprettelse og beskyttelse af Danmarks vandløb, søer og vådområder for at sikre god økologisk kvalitet, 5. det voksende behov for tilpasning til et klima med stigende vandstand og mere heftige storme og skybrud. Dertil kommer, at mange byer stadig vokser ud i landskabet, at veje og baner og anden infrastruktur vil lægge beslag på større arealer og at de rekreative områder med sommerhuse og andre fritidslandskaber kan forventes at vokse i takt med øget velstand og turisme. Flere formål kan kombineres I en del tilfælde kan ønskerne om arealanvendelse dog godt kombineres. I visse tilfælde kan der ligefrem opstå synergi mellem to former for arealanvendelse, der understøtter hinanden, påpeger forskerne. For eksempel kan ønsket om mere skov gå hånd i hånd med naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og friluftsinteresser. Derimod er der lagt op til konflikt, hvis man vælger at plante mange hurtigt voksende nåletræer på rad og række for at producere mere biomasse til kraftvarmeværker i skovene. Omvendt kan energiproduktion godt kombineres med intensivt landbrug. Der er rig mulighed for at dyrke foder til husdyr og biomasse til energiformål på samme mark og endda på én og samme tid. Forskerne forventer at biogas fra gylle og restprodukter fra planteproduktion bliver to af de vigtige energikilder i fremtiden. Robuste områder Landbruget er suverænt den største arealforvalter i Danmark, og tendensen går i retning af stadig større bedrifter, som ønsker store marker til at Inddragelse af mange, budskaber til alle Formålet med s og Aalborg Universitets projekt om anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden er at skabe en bred offentlig debat på et velinformeret grundlag. Mange modsat rettede interesser er på spil. Der skal prioriteres i tide for at undgå store konflikter. Det er vigtigt at inddrage så mange parter som muligt før de svære og ømfindtlige beslutninger træffes. I projektet anvendes mange af s internationalt anerkendte metoder til inddragelse af borgere, interessenter og eksperter i komplekse beslutningsprocesser. Folketingets politikere inddrages gennem et til lejligheden nedsat fremtidspanel, der består af to repræsentanter for hvert parti på tværs af relevante udvalg. Fremtidspanelet får indflydelse på projektets udformning. De mange interessenter på området bliver sammen med eksperter, lokale politikere mv. inddraget ved konsultationer og workshops. Den omfattende baggrundsanalyse, som er beskrevet i dette nummer af s nyhedsbrev til Folketinget, bygger både på forskning og på dialog med interessenterne. Et stort borgertopmøde med 250 repræsentativt udvalgte borgere fra hele landet vil debattere på baggrund af ekspertanalysen og stemme elektronisk om de fremtidige prioriteringer. En første folketingshøring bliver tilrettelagt delvist med udgangspunkt i borgertopmødets resultater. Høringen følges op med et seminar for fremtidspanelet. Den anden folketingshøring gør status over projektets resultater og følges op med endnu et seminar for fremtidspanelet. Til slut bliver den afsluttende analyse med anbefalinger og konklusioner præsenteret og udgivet. Undervejs bliver Folketingets politikere og pressen løbende orienteret gennem nyhedsbreve, pressemeddelelser, debatinvitationer og artikler. Projektets styregruppe er sammensat af, Aalborg Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet og RealDania, samt særligt udpegede eksperter. Projektet støttes af VELUX FONDEN. 2

3 udbringe husdyrgødning og dyrke foderafgrøder op en effektiv måde. Det bliver en væsentlig opgave i kommuneplanlægningen at udpege de mest robuste landbrugsområder, hvor der ikke skal forventes krav om faldende gødningstilførsel, men måske snarere en mulighed for stigning. Disse arealer skal betragtes som sikre investeringer for intensive landbrugsbedrifter og det vil ikke passe sammen med skovrejsning, naturforbedringer og ekstensivering af driften af hensyn til vandmiljøet. Derimod vil disse områder egne sig fint til landvindmøller, som det ellers er vanskeligt at få placeret. Det er dog noget af et paradoks, at den intensive animalske landbrugsproduktion, som er forbundet med en stor udledning af drivhusgasser, skal søges integreret med mere vindkraft, biogas og biomasse for at forandre vores energisystem, så det kan forskåne verdens klima for udledning af mere drivhusgas fra kul, olie og gas, siger forskerne. Energi eller mad Selv om synergi er en mulighed, kan det ikke undgås, at energiafgrøder vil komme til at konkurrere med fødevareproduktion om pladsen i det åbne land. Forskerne har gennemgået forskellige studier, der typisk forventer at cirka fem procent af Danmarks areal bliver lagt om fra foderproduktion til energiafgrøder som for eksempel pil og elefantgræs. Vi kan ikke regne med, at vi bare kan importere træpiller og flis fra udlandet, for efterspørgselen efter biomasse vil vokse på hele verdensmarkedet. Omvendt vil konkurrencen om arealerne betyde, at landbruget enten må skære ned på produktion af animalske produkter, effektivisere eller forøge importen af foder, skriver forskerne. I forvejen lægger importen af foder til danske husdyr beslag på arealer i andre lande (især i Sydamerika) som er på størrelse med halvdelen af det danske landbrugsareal. Også den vedtagne skovpolitik at rejse skov på op til 25 procent af landets areal må forventes at komme i konflikt med fødevareproduktionen. Vildnis eller bynær natur Beskyttede naturområder udgør i dag ca. ni procent af Danmarks areal. Hvis man medregner andre uopdyrkede områder, historiske miljøer og andre landskaber med særlige kvaliteter, er tallet lidt højere. Men der er stærke ønsker om at udvide områderne og koble dem bedre sammen, både af hensyn til den biologiske mangfoldighed og byboers muligheder for naturoplevelser. Mange har foreslået, at skovene og de naturbeskyttede områder tilsammen skal udgøre mere end en tredjedel af Danmarks areal og hænge sammen i et stort netværk. Det vil betyde at en stor del af det nuværende landbrugsareal skal tages ud af omdrift. Der er stor forskel på, om man vil skabe mere vild og uberørt natur med sjældne dyr og planter, eller man vil styrke folks muligheder for at komme ud i naturen og opleve en mangfoldighed af landskaber, plante- og dyreliv i nærheden af byerne, hvor de fleste bor. Jo mere man satser på at skabe vildnis, der holdes fri for menneskelig aktivitet bortset fra forbigående besøg, jo større konflikter vil der opstå med landbrugsinteresser og lokalbefolkning. Hvis man, som regeringens Naturplan Danmark, især satser på at etablere sammenhængende netværk som styrke den biologiske mangfoldighed i områder, der er tæt på folks hverdag, er der langt bedre mulighed for at kombinere naturbeskyttelsen og landskabsplejen med nænsomme former for produktion og fritidsaktiviteter. Sommerhus og friluftsliv Fritidslandskaberne og de rekreative områder omfatter først og fremmest sommerhusområderne, men også campingpladser, golfbaner, dyreparker, strande, boldbaner, mountainbike-ruter og meget andet. Tilsammen dækker de omkring en procent af Danmarks areal. Takket være planlægningsarbejdet siden begyndelsen af 1960 erne har man undgået at få spredt fritidsbyggeriet vilkårligt i hele landet. Det er vigtigt at fastholde en regulering,, for fritidslandskaberne ventes at vokse i takt med øget velstand og turisme. Det vil sandsynligvis skabe konflikter i de mest attraktive områder, især ved kysterne. Urbanisering og mobilitet Byerne dækker otte procent af Danmarks areal. Byerne vokser, men i de senere år er meget af væksten, både i boligmasse og erhvervsbyggeri, sket ved fortætning. Hvis ønsket om egen have igen presser byudviklingen udad mod det åbne land, vil der opstå konflikter, både med landbruget og naturinteresserne. Et alternativ er grønne og blå byer med flere træer og små parker og åbne kanaler, taghaver, hængende haver og nyttehaver midt i byen. Transportnettet mellem byerne fylder et par procent af Danmarks areal. Ønsket om mobilitet er stort, og vejnettet vokser på bekostning af landbrugsjord og små biotoper. Selv om internettet er kommet for at blive, er der et stadigt voksende behov for transport af både varer og mennesker. Flere og flere pendler over lange afstande for at passe deres arbejde. Behovet for planlægning Konflikterne og kombinationerne tager sig meget forskelligt ud afhængigt af, hvor man ser dem fra. På landsplan kan der for eksempel træffes beslutninger om størrelsen af biomasseproduktion 3

4 til energiformål, størrelsen af de naturbeskyttede områder, omfanget af skovrejsning, regulering af landbruget og den ønskede erhvervsudvikling. På lokalt niveau kan der for eksempel opstå konflikter om, hvordan særligt attraktive områder bør anvendes og udvikles. De lokale prioriteter kan afvige stærkt fra de landspolitiske vedtagelser. Og set fra den enkelte ejendomsbesidders synspunkt kan et nationalt dilemma, som for eksempel valget mellem større fødevareproduktion eller større produktion af biomasse til energiformål fremtræde som et valg mellem forskellige investeringsmuligheder. En stærk planlægning er vigtig for at sikre, at udviklingen, på trods af skærpede interessemodsætninger, går i den ønskede retning selv om der tages hensyn til lokale og særlige forhold. Med kommunalreformen blev ansvaret for landarealerne flyttet til kommunerne, og der er behov for en afklaring af, hvordan forholdet mellem statslig, kommunal og regional planlægning skal fungere i fremtiden. Åbenhed, saglighed og borgerinddragelse er tre afgørende principper i den danske planlægningstradition. Baggrundsanalysen er et skridt på vejen til at skabe en bred offentlig debat og inddrage både borgerne, eksperterne, politikerne og de mange forskellige interessenter i sagligt velbegrundede beslutninger om plan og prioritering. Fire scenarier Som redskaber til at tænke videre over dilemmaerne og deres løsning har forskerne skitseret fire scenarier for prioriteringen af arealernes anvendelse i fremtiden. I produktionsscenariet satser man først og fremmest på økonomisk vækst gennem øget produktivitet. I miljøbeskyttelsesscenariet satser man på miljøog naturbeskyttelse, også selv om det dæmper den økonomiske vækst. I integrationsscenariet stræber man efter at forene hensynet til vækst og miljø ved at anvende arealerne til at tilfredsstille mange behov på én gang. I separationsscenariet opdeler man tværtimod landet i skarpt afgrænsede zoner, så økonomisk vækst får høj prioritet i de bynære og de mest robuste landområder, mens man til gengæld udlægger de mere sårbare egne som beskyttede naturområder. Produktions-scenariet Danmark holder lav profil på miljøområdet, så man ikke stiller danske producenter dårligt i konkurrencen med udlandet. Landbrugets produktionsjord samles i store flader der dyrkes med større og større udbytte. Kommuneplanerne skal forsøge at skabe sikkerhed for investeringer i intensivt landbrug og placere nye produktionsbygninger sådan at nabogener ikke står i vejen for større produktion. Produktion til energiformål placeres uden for landbrugsarealerne, bortset fra gylle og halm. I klimapolitikken satser man mindre på at begrænse udledningerne og mere på at tilpasse sig med diger og pumper efterhånden som klimaet ændres. På langt sigt prioriteres arealanvendelsen således: Landbruget bruger 54 procent af Danmarks areal til en voksende produktion af animalske fødevarer, også økologiske, i takt med den voksende globale efterspørgsel. Energiproduktion finder sted på 9 procent af arealet, heraf halvdelen i skovene og på tidligere landbrugsjord, resten halm, gylle mm. 16 procent er dækket af skov. Halvdelen af skovene anvendes til intensiv produktion til energiformål mm., resten er taget ud af drift og anvendes delvist som fritidslandskab. De naturbeskyttede områder vokser fra 9 til 10 procent af arealet af hensyn til fritidsaktiviteter og turisme. Planloven lempes, så sommerhusområder og andre fritidsarealerne kan vokse. Byer og bygninger dækker 11 procent af arealet. Miljøbeskyttelses-scenariet Klimaindsats og miljøbeskyttelse prioriteres højt. Ressourceforbruget, privatforbruget og den økonomiske vækst sænkes, især på de områder, der belaster miljøet mest. Miljøreglerne strammes. Afgifter og støtteordninger ændres for at fremme miljønænsom produktion. Folk opfordres til at spise mindre kød og smør. En mindre husdyrproduktion giver plads til mere økologisk landbrug, især dyrkning af grøntsager. Store arealer udlægges til skove og grønne korridorer. Mængden af eksporterede fødevarer falder, men et voksende segment af velhavende forbrugere vil betale mere for produkter af høj kvalitet, der er fremstillet med vidtgående hensyn til miljø og dyrevelfærd. Landbrugsarealet falder til 40 procent. Sårbar og marginal landbrugsjord tages ud af drift. Kun en tredjedel af landbrugsjorden anvendes til husdyrfoder. Ekstensiv energiproduktion finder sted på 12 procent af arealet, den ene halvdel i skovene, den anden halvdel i kombination med fødevareproduktionen. Skovene dækker 24 procent af arealet. To tredjedele er naturskov De naturbeskyttede områder fordobles til 18 procent af det danske areal. Også på de øvrige arealer tages der i stigende grad hensyn til den biologiske mangfoldighed. Byer og bygninger dækker 10 procent af arealet. Byfortætningen er stoppet af hensyn til voksen- 4

5 de arealer med byhaver. Vådområder og andre områder omkring søer og vandløb vokser. Integrations-scenariet Her går økonomisk vækst, ressourcebesparelse og miljøbeskyttelse hånd i hånd. Fremtidens vækst ligger i økodesign og cleantech, bioteknologi og miljøteknologi, sundhed og velfærd, energi og klima, informations- og kommunikationsteknologi, turisme og oplevelsesøkonomi. Konkurrenceevnen sikres ved at satse på bæredygtig, grøn vækst. Den enes restprodukt er den andens ressource. Planlægningen satser på at løse konflikterne ved at bruge arealerne til mange formål samtidig. For eksempel skal fødevareerhvervene også producere vedvarende energi og rig og mangfoldig natur til glæde for friluftslivet og turismen. En effektiv økologisk produktion betaler sig på grund af højere priser på produkterne. Landbruget dækker 55 procent af arealet, men frembringer mangfoldige produkter med høj salgsværdi. Desuden bidrager det aktivt til at skabe bedre miljø og biologisk mangfoldighed. Energiproduktion på 9 procent af arealerne er kombineret med fødevareproduktion og skovbrug. Skovene dækker 19 procent af arealet. Den ene halvdel er intensiv, den anden halvdel taget ud af drift. Skovrejsning sker hovedsagelig tæt ved byerne. Naturbeskyttede områder omfatter 10 procent af arealerne, men naturbeskyttelsen opprioriteres også på mange andre arealer, uden at opgive produktion og bosætning. Byer og bygninger dækker 10 procent af arealet, byfortætningen kan gå i stå af hensyn til voksende arealer med byhaver, hvor en lille men stigende del af grøntsagerne produceres. Voksende vand- og vådområder udnyttes kreativt til rekreative formål. Separations-scenariet Fortalerne for denne løsning mener, at de smukke ord om grøn vækst er naiv ønsketænkning. I stedet vil de dele landet i to halvdele: Vækstdanmark og Naturdanmark. I Vækstdanmark går man på kompromis med miljøbeskyttelsen for at opretholde den økonomiske fremgang. I Naturdanmark udlægger man store områder til vildnis uden menneskelig indblanding. I planlægningen benytter man den traditionelle funktionsadskillelse, kendt fra By- og landzoneloven. Den skarpe opdeling skal sikre, at truede arter og sårbar natur faktisk får bedre vilkår i miljøzonerne. Og at ønsket om materiel velstand kan opfyldes ved intensiv produktion i de miljømæssigt robuste dyrkningszoner. Landbruget dækker kun 40 procent af arealet. Til gengæld anvendes det meget intensivt. Energiproduktion finder sted på 10 procent af arealet, det meste i kombination med landbrug og skovbrug, resten som bræmmer langs intensivt dyrkede arealer for at undgå udsivning af næringsstoffer til vandmiljøet. 23 procent af arealet er skovdækket. Det meste er taget ud af drift, men 7 procent anvendes intensivt. Naturbeskyttede områder dækker 18 procent af arealet, meget af det som bufferzoner omkring uberørte områder eller brede korridorer langs vandløb mv. Fritidslandskaber er skarpt adskilt fra vildnisarealer. Byer og bygninger dækker knap 10 procent. Byfortætningen er fortsat. Fra rådet til tinget er skrevet og redigeret af journalist Ebbe Sønderriis. Kontakt: Projektleder Gy Larsen, Tlf: De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 288: Madspild Nr. 287: Velfærdsteknologier Nr. 286: Sikring mod Stormflod - hvem skal betale? Nr. 285: Styrk it-sikkerheden Nr. 284: Dronerne er her! Fra rådet til tinget kan frit kopieres til egen brug og videresendes til interesserede. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til s hjemmeside. Yderligere rettigheder kan aftales ved henvendelse til Ebbe Sønderriis 5

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 290 februar 2016 Borgernes topmøde har talt: Bedre samspil, mere planlægning Den overordnede planlægning skal styrkes og flere områder skal i fremtiden bruges på en måde, der tilfredsstiller mange

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet

Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet Prioritering af arealanvendelse i Danmark Finn Arler Aalborg Universitet Projektets hjemmeside http://www.tekno.dk/projects/prioritering-af-danmarks-areal-i-fremtiden/ Baggrund og formål På baggrund af,

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark 2014 2017. Forfattere, Institut

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte? Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt Den store Acceleration kan det fortsætte? SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART EU s strategi for at blive verdens mest bæredygtige, ressourceeffektive

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Gy Larsen, Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Kommuneplan med det lange lys

Kommuneplan med det lange lys Kommuneplan med det lange lys Af Michael Sloth, Direktør, Teknik & Miljø, maj, 2017 Kommuneplan omhandler arealer Den skal opfylde lovgivning Planloven Administrationsgrundlag 12 årigt perspektiv revideres

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Kan vi få plads til det hele?

Kan vi få plads til det hele? Nr. 291 Maj 2016 Danmarks landskab i fremtiden: Kan vi få plads til det hele? Fremtidens landbrug og skovbrug skal kombineres med en frodig og mangfoldig natur, men også med mere liv, rekreation, turisme

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Kommunerne skal i arbejdstøjet

Kommunerne skal i arbejdstøjet Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune.

Vi vil gerne kvittere for den gode dialog om kommuneplanen, som vi har haft med Sorø Kommune. Sorø den 29. august 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Høringssvar til kommuneplan for Sorø Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Søren Gram Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere