DE9 INFO. TEMA: Samarbejde NR DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE9 INFO. TEMA: Samarbejde NR. 7 2013 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND"

Transkript

1 DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR TEMA: Samarbejde

2 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland LEDER Velkommen hos DE9 i indgang 76 og velkommen til Angstforeningen og Landsforeningen Huntingtons Sygdom DepressionsForeningen Hanne Tranberg, formand i DE9 Huntingtons Sygdom OCD PS LANDSFORENING SIND Alzheimerforeningen I 2012 flyttede DE9 til nye lokaler i indgang 76 på Psykiatrisk Hospital. Vi har fået mere plads, og vi har 60 parkeringspladser og bus 20 lige uden for døren. Her er mødelokaler og kontorer, hvor medlemsforeningerne har mulighed for at afholde møder, kurser og have rådgivning. Vi er glade for, at hospitalsledelsen vederlagsfrit stiller lokalerne til rådighed for os, og derigennem støtter vores arbejde for pårørende. Endnu bevis på DE9s status som samarbejdspartner er rollen som høringspart i Region Midtjyllands psykiatriplan Temaet i dette nummer er samarbejde. I 2012 havde DE9 den store glæde at byde pårørende fra Angstforeningen og pårørende fra Landsforeningen Huntingtons Sygdom velkomne i vor midte. Jo flere vi er, jo bredere vinkel får vi på pårørendearbejdet, og jo større mulighed har vi for samarbejdet, der er krumtappen i vores fællesskab. Og med 9 medlemsforeninger lever vi op til vores navn! Udadtil øger DE9 også samarbejdet. For at skabe større opmærksomhed om vore tilbud gentager vi en profileringsdag i juni i samarbejde med en række andre organisationer. Aarhus Kommune har været venlig at låne os et centralt beliggende område, hvorfra vi kan forsøge at få forbipasserende til at interessere sig for de psykisk sårbare og deres pårørende ved at uddele en lang række pjecer og materialer. DE9 arbejder for positivt og styrket samarbejde mellem medlemsforeningerne. I samlet flok står vi stærkere, og vi opnår mere, end hvis vi arbejder hver for sig. Samlet taler vi med en fælles stemme, som giver os mulighed for at bedre vilkårene for pårørende til psykisk sårbare. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE9 2 Leder 4 Hvem, Hvad, Hvor i DE9 5 Vil du være frivillig i DE9? TEMA 6 Mit liv med 2 vulkaner Mette Vinklers drenge med Tourettes syndrom og infantil autisme fylder hele hendes liv 8 I skole med OCD 9 Videregående uddannelse? 10 Godt hjulpet af Børnepsykiatrisk hospital Klaus fik støtte til at få en læreplads hos Miljø Team i Aarhus 12 Det ligeværdige samarbejde Lone de Vroom fortæller om sit samarbejde med pårørende 13 Professionel støtte i hjemmet Jan fortæller om sit samarbejde med professionelle behandlere 14 SIND Erhverv Hjælp og støtte til stressramte 15 Bedsteforældre en overset ressource 16 Utraditionelt samarbejde PS LANDSFORENING og Kavli fondet samarbejder om temadage 17 Kost og Psykiatri 18 Partnerskab om frivilligprojekt Frivillige fritidsvenner og cafétilbud på Tingagergården 19 Café ODA er åbnet i Aarhus 20 Caféen i Gallo Huset 21 Gallo Show i Musikhuset 21 Landskampagnen EN AF OS 22 På plejehjem med Huntingtons Sygdom FORENINGER 23 Landsforeningen Huntingtons Sygdom 24 ADHD-foreningen 24 ANGST FORENINGEN 25 LANDSFORENINGEN AUTISME 25 DepressionsForeningen 26 OCD-foreningen 26 PS LANDSFORENING 27 SINDs Pårørenderådgivning 27 Alzheimerforeningen INFO 28 PsykInfo Midt 29 PsykInfo anmeldelse Egentlig altid mest levende om unge og psykisk sygdom 30 Boganmeldelser Lille menneske hvad nu! Hvorfor lige mig? At leve med Huntingtons Sygdom i familien Redaktion: Morten Lind Pedersen (ansvarshavende redaktør), Mie Boel Villadsen Illustrationer: Forside: Øvrige: Private fotos samt Layout: Mie Boel Villadsen/Birgit Ilona Andersen. Trykkeri: Lasertryk Trykt på FSC-mærket papir. Oplag: 2000 stk. Mie Boel Villadsen 3

4 Om DE9 HVEM HVAD HVOR DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Interesserede foreninger kan henvende sig til DE9 med anmodning om optagelse. Medlemsforeninger i DE9: ADHD-foreningen, Midt-Østjylland Angstforeningen DepressionsForeningen Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland Landsforeningen Huntingtons Sygdom OCD-foreningen PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede SINDs Pårørenderådgivning Alzheimerforeningen (associeret medlemsforening) Vi har ny adresse: DE9 Skovagervej 2 Indgang Risskov Tlf.: Mail: info@de9.dk DE9s principprogram hedder: Et helt liv for alle mennesker. Heri fastsættes DE9s vision, mission, mål og strategier. 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings- og handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere 3. DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sinds lidende forælder eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den professionelle indsats ved akutteams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi, de befinder sig i, og uanset hvilken aldersgruppe, de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørende arbejde. 4

5 Om DE9 DE9 DE9 er skabt ud fra en fælles tro på, at vi i fællesskab kan opnå mere, end når vi arbejder hver for sig. DE9s formål er at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk sårbare mennesker DE9 arbejder for at sikre og fremme det hele liv for både psykisk syge og deres pårørende. Vi arbejder for et samfund, hvor psykisk syge og deres pårørende behandles ligeværdigt og får rettigheder på lige fod med samfundets øvrige borgere. Pårørende til psykisk sårbare personer kan have behov for støtte og rådgivning. Dette tilbyder DE9 gennem vores medlemsforeninger. Foruden rådgivning og støtte til pårørende til psykisk sårbare personer skaber DE9 gennem sine arrangementer og undervisning forståelse for pårørendes livsomstændigheder. DE9 er et forenings- og lokalefællesskab på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Her er mødelokaler og kontorer, hvor medlemsforeningerne holder møder, afholder kurser og har rådgivning. DE9 s tilbud er gratis. Vil du være frivillig i DE9? Det er DE9s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. DE9s arbejde er baseret på fælles, folkeligt og frivilligt arbejde med socialt sigte Der er mange grunde til at blive frivillig. Som frivillig kan du gøre noget for andre, som styrker og udfordrer dig selv. Du kan bruge din viden til at hjælpe andre Du kan udvikle dine kompetencer Du kan forbedre dine jobmuligheder Du kan være en del af et fællesskab med andre frivillige Du kan udvide dit netværk DE9 søger frivillige, der har tid og lyst til at indgå i DE9s tilbud og opgaver: Forenings- og bestyrelsesarbejde Repræsentation af DE9 Layout og kommunikation Undervisning Fundraising Hvis du har lyst til at blive frivillig i DE9, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt: Mail: info@de9.dk Telefon: Frivilligt arbejde giver mig en unik mulighed for at omsætte min teoretiske viden til praksis på en selvstændig og ansvarsfuld måde Morten Staghøj Petersen, frivillig kommunikationsmedarbejder studerende fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences 5

6 TEMA Mit liv med 2 vulkaner Vore to drenge med Tourettes syndrom og infantil autisme har svært ved at være sammen, de stresser og trigger hinanden som to små vulkaner. I perioder skulle der være en aflaster til hvert barn, så børnene ikke kom i nærheden af hinanden, når vi skulle hjemmefra Af Mette Vinkler mor til to drenge på 9 og 12 år, der har diagnoserne Tourettes syndrom og infantil autisme For 12 år siden blev jeg mor for første gang, og jeg har været i krig lige siden Det er i hvert fald sådan, det føles. Følelsen af at være ladt i stikken og ikke blive hørt er overvældende. Men pårørende SKAL høres, for mennesker giver op, når de står alene, ikke høres og ikke får den rette hjælp. Fuldtidsarbejde Jeg fik et fuldtidsarbejde ud over mit almindelige arbejde, da jeg blev mor. Jeg blev stille og roligt slugt som pårørende til to børn med særlige vanskeligheder. Jeg skal være børnenes talerør og beskytter, offentlig arbejdsgiver til hjælpere i hjemmet, rådgiver for pædagoger og lærere og pennefører for sagsbehandlere. Jeg skal samarbejde med socialforvaltningen, skoler, SFO, aflastningspersoner -institutioner, venner og familie. Jeg skal arbejde benhårdt for at få den rette hjælp til mine børn, og nogle gange lykkes det. Netværk Da jeg forstod min situation som mor, var jeg overbevist om, at det ville lykkes netop mig at bibeholde kontakten til andre venner, familie etc. Jeg ville det af hele mit hjerte, men kræfterne var der ikke. I dag føler jeg tomheden, når helligdage melder deres ankomst, og vi er alene. Heldigvis findes der også guldmennesker i min familie. Men ingen kan rumme hele familien på én gang, og jeg ved ikke, om det nogensinde vil ske. Den helt nære familie kan heller ikke altid være sammen i fridagene, for at holde drengene adskilt må en af os tage i sommerhus med en af drengene. Børnene blev mit eneste liv På et tidspunkt i processen blev jeg træt, og det føltes, som om jeg selv forsvandt. Alt drejede sig om, at børnene skulle trives, og hvordan jeg skulle få dem bedst igennem den næste time eller weekend. I dag kæmper jeg fortsat, men ud fra en mere realistisk model, da kræfterne desværre ikke er til mere. Samfundet er som et tungt tog, der kører videre, mens du og din familie er blevet sat af et sted på ruten. Det føles tomt og ensomt. Mange af de, der burde samarbejde med dig eller støtte dig, svigter: Kommunen, dagplejen, daginstitutionen, skolen, venner og måske din familie. Guldmenneskene Lykken er enorm, når du møder de enkelte guldmenneskene. De mennesker, som bakker dig op og som også synes, at alle har ret til at være en del af vores samfund. At alle skal behandles med respekt og har krav på livskvalitet. Det er min oplevelse, at jeg behandles ordentligt og med respekt som pårørende, når jeg er sammen med mennesker, der ved, hvad de taler om og som har evnen til Jeg bor sammen med min mand Steen og vores to børn på et nedlagt landbrug syd for Solbjerg. Vi har desuden købt et lille sommerhus, da vi bliver nødt til at kunne dele familien i weekender og på helligdage. Min mand arbejder for Miljø Team A/S i Aarhus. Han har tidligere arbejdet 18 år indenfor landbruget, men valgte at skifte arbejde for tre år siden, så han kunne være mere hjemme. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som støttepædagog i mange år. Lige nu er jeg købt fri til at være i hjemmet, på grund af børnenes særlige vanskeligheder. 6

7 TEMA findes guldmennesker på den aflastningsinstitution, der hver anden uge overtager. Selvmord Da en af mine drenge, i en alder af 7 år, forsøgte at tage sit eget liv, gik det for alvor op for mig, hvor stor en opgave jeg står med, og hvilket ansvar jeg bærer på mine skuldre. Jeg forventede, at det offentlige ville træde til, da situationens alvor var åbenlys. Jeg fik at vide på psykiatrisk skadestue, at man ikke kan indlægge så små børn akut, hvorfor vi måtte henvende os til socialforvaltningen, indtil indlæggelse kunne blive til virkelighed. Havde min søn været 13 år, sagde de så havde det været en anden sag. Men det var han ikke! at lytte og favne. I det øjeblik du som pårørende stiller krav overfor uerfarne, udygtige eller økonomisk pressede samarbejdspartere, bliver du en belastning. Jeg må som pårørende acceptere, at andre oplever mig som en belastning. I de 12 år, jeg har haft børn, er det kun sket en enkelt gang, at en sagsbehandler har set mig i øjnene og spurgt, hvordan hun kunne hjælpe mig. Det gik ikke op for mig i øjeblikket, hvor unikt dette spørgsmål var. Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham, der hvor han er, og begynde der Søren Kierkegaard om hjælpekunst Aflastning På et tidspunkt var vores hjem blevet en banegård. Vi havde fire aflastningspersoner ansat. Når jeg skulle hjemmefra, skulle der være en aflaster til hvert barn, og jeg skulle lægge strukturen, så børnene ikke kom i nærheden af hinanden. Det var et puslespil at få dagene til at nå sammen og jeg var ved at drukne i personaletrivsel, møder, struktur, afbud, planlægning og lønsedler. Jeg prøvede forgæves at få kommunen til at forstå, at der var brug for uddannede voksne som aflastningspersoner. Jeg måtte i stedet træffe en svær beslutning nemlig at aflastning ikke skulle være i vores hjem længere. I dag bor den ene af mine drenge på institution hver anden uge. Jeg er nødt til at tilgive mig selv, at det ikke kan være anderledes, men det er en sorg at slippe et vidunderligt barn på denne måde. Jeg kan kun takke for, at der også For nogle år tilbage forsøgte jeg at skrive ned, hvem der ville tage sig af mine børn, hvis jeg pludseligt skulle dø. Efter mange overvejelser og tårer stod der kun kommunen på papiret Pårørende som ressource Pårørende skal bakkes op og støttes. Vi er en kæmpe ressource, og vi skal både bruges og høres, men ikke misbruges! Vi skal have et valg, og vi bør have ret til et valg. Vi har brug for få ilttilførsel i form af aflastning, støtte, kurser og andet, hvis vi skal kunne blive ved. Heldigvis har vi hinanden, hvorfor sorgen kan lettes, men ikke løsnes, da følelserne kommer til at stå i vejen. 7

8 TEMA I skole med OCD En stærk dialog mellem skole og forældre kan afgøre, om børn på trods af handicap kan få en sund skolegang, hvor de kan deltage aktivt på lige fod med andre børn i både faglig undervisning og sociale fællesskaber Artiklen tager udgangspunkt i Sabines rummelige skole af Karsten Jessen En hverdag med angst Sabine lever et normalt liv, bortset fra at hun til daglig må slås med panikangst. Hendes 6. skoleår var præget af svimmelhed, vejrtrækningsproblemer og angst for at blive syg og dø. Det var svært at styre panikangsten, og hun kunne ikke holde ud at være i klassen. Hun var nødt til at ringe hjem gange dagligt. Frygt for gift I 7. skoleår blev fagene fysik og biologi hurtigt hendes værste fjender. I fysiklokalet var kemikalierne angstfremkaldende, og i biologi udgjorde de indsamlede svampe livstruende farer. Skolens rengøringsvogne var i Sabines verden kemikaliebomber, der kunne detonere når som helst og den smurte madpakke ville hun ikke spise, da den kunne være forgiftet. Irmgard, der i tæt samarbejde med skolen fik arrangeret, at Sabine kunne arbejde i skolens frugtbod, når hun oplevede angstanfaldene. Skolen gik konkret ind og støttede op om Sabine ved at imødekomme angsten, hvor der var mulighed for det. Ikke alle elever er ens, og det respekterer lærerne og pædagogerne Rørkjær Skoles værdigrundlag Kammeraternes støtte Skolen arrangerede privattimer med Sabine på skolens bibliotek, og i klassen fik hun pladsen ved døren, så hun hurtigt kunne smutte ud, når tvangstankerne ramte hende. Skolekammeraterne spillede også en stor rolle, for de hjalp Sabine med lektier og forklaringer, når hun havde været væk fra timerne. Samarbejdet er helt nødvendigt Hos Børnepsykiatrisk Ambulatorium i Esbjerg fik Sabine i 2009 konstateret den psykiske lidelse OCD. Hun fik en OCD-kompetent psykolog, som igangsatte et behandlingsforløb med kognitiv behandling og medicin. Kombinationen af skolens tiltag og den psykiatriske behandling gav Sabine de nødvendige værktøjer til at bekæmpe hendes selvdestruktive tankevirksomhed. Hun fik det langsomt bedre. Rørkjær Skoles leder, Per Lauridsen mener, at åbenhed og den gode dialog mellem skole, elev og forældre er årsagen til, at forløbet med Sabine gik godt. Hvis man er åben, er der stor hjælp at hente Sabines mor Tina Flindt Skolens store opbakning Rørkjær Skole levede op til sit værdigrundlag: ikke alle elever er ens, og det respekterer lærerne og pædagogerne, idet skolen, lærerne og eleverne gav Sabine den opbakning, hun havde brug for. Hun fik en ordning, hvor hun frit kunne forlade klasselokalet, når angsten bankede på. Hun fik tilknyttet pædagogen 8

9 TEMA Videregående uddannelse? Ja, med SU og SPS! Der er mulighed for at få Specialpædagogisk Støtte (SPS), når man er studerende på en SU berettiget videregående uddannelse af Elsebeth Pii Svane, frivillig i de9 Hvem kan søge? Det individuelle tilbud er til studerende med studiemæssige vanskeligheder bl.a. i relation til: Fysisk handicap Dysleksi (ordblindhed) Udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.) Psykisk lidelse Neurologisk funktionsnedsættelse Hvor søger man? I Aarhus er Støtte- og Rådgivningscentret på universitetet nøglepunktet. Her samler man erfaringerne, uddanner støttepersoner og hjælper studerende med særlige behov på vej i mange sammenhænge. Visitation: Afklaringssamtaler, indstilling til SPS, henvisning til andre instanser i kommune, region, på uddannelsen eller andre steder Rådgivning: Enkeltsamtaler eller samtaleforløb omkring løsning af problemer i forhold til studiegennemførelse Konsultation: Konsulentbistand omkring forhold vedrørende optag, gennemførelse af studie og overgang til arbejdsmarkedet Vejledning 1) om studieforhold ved optag, gennemførelse (herunder udarbejdelse af individuelle studieplaner med særlig belastning) og udslusning af studerende, efter- og videreuddannelse ved AU, ph.d.- studerende 2) ved tillæg af SU ved sygdom og handicap samt handicaptillæg til SU 3) om muligheder for dispensation fra eksamensregler Sagsbehandling Bistand til studerende i forbindelse med sagsbehandling ved sociale myndigheder herunder udtalelser om behov for revalidering, studieegnethed, tilrettelæggelse af studieplaner mv. Udarbejdelse af udtalelser i forbindelse med ansøgninger om tillæg af klip til SU samt handicaptillæg. Hvordan støtter de? Studiestøttepersonen er som regel en ældre studerende, en færdiguddannet person eller en lærer inden for fagområdet. Studiestøttepersonen har derfor kendskab til uddannelsens metoder, normer og forventninger. Der er altså ikke tale om undervisning forstået som formidling af fagligt indhold, men om individuel støtte til den studerende i, hvordan vedkommende med sine vanskeligheder bedst tilegner sig faget og begår sig i studiemiljøet. Læs mere på raadgivningsogstoettecentret/ Læs om handicaptillæg til SU på SaerligStoette/handicaptillaeg/Sider/default.aspx 9

10 TEMA Godt hjulpet af Børnepsykiatrisk hospital Lene og Oles søn Klaus har ADHD, NLD og angst. Deres liv som forældre startede med indlæggelse sammen med Klaus, fortsatte med forældreorlov, frikøb fra arbejde og uvidenhed i forhold til, hvordan de skulle hjælpe deres søn bedst muligt. Deres samarbejde med Psykiatrisk Hospital hjalp dem med at komme videre fra en rigtig vanskelig situation, og de oplevede at blive rigtig godt klædt på AF MIE BOEL VILLADSEN, FRIVILLIG I DE9 Komplikationer ved fødslen gav Klaus 3 skader på hjernen. Han kom i kuvøse på neonatalafdelingen, selvom han var født til termin og havde normal fødselsvægt. Barselsorloven blev tilbragt på hospitalet. Lene og Ole var indlagt på skift sammen med ham i de første 2 måneder. Derefter skiftedes de til at holde orlov, indtil han blev 2 år og kom i vuggestue. Angsten Foruden sin epilepsi led Klaus af separationsangst. Det medførte, at Lene og Ole var meget usikre på, hvordan de kunne støtte Klaus bedst muligt. Han græd meget og længe hver dag, når han blev afleveret i vuggestuen. Han var anderledes end de andre børn, var ikke så aktiv og undersøgende og havde svært ved at tage initiativ til at lege med de andre børn. Så indførte forældrene helt faste rutiner. Overskueligheden bedrede dagligdagen, men Klaus græd stadig længe, når han blev afleveret i vuggestuen, og han led under sin angst. Børnehaven Trods en langsom indkøring i børnehaven og 10 timers støtte havde Klaus det dårligt. Han undersøgte ingenting og var ikke interesseret i at lære. Han ville godt være med, når de andre legede og når der var god voksen styring. Han skubbede ofte til de andre børn og bed og nappede sig selv. Da Klaus var 5 år, blev han efter observation og henvisning til psykiater visiteret til Psykiatrisk Hospital. Samarbejde Her blev Klaus udredt af neuropsykolog Dorthe Damm og fik diagnosticeret sin ADHD, NLD og angst. Diagnosen var en lettelse for Lene og Ole, og det blev starten på 11 års godt samarbejde. Klaus gik til behandling, og forældrene gik til samtaler, når der var behov. Vi kunne fortælle om vores problemer og læsse af, vi blev mødt med forståelse og respekt endelig var der èn, der forstod os, fortæller Lene. Adfærdstræning Dorthe Damm introducerede Lene og Ole for adfærdstræning og motivationstræning. De lærte forskellige strategier til at tackle problemerne i hverdagen og blev opfordret til at bruge belønningspædagogik. Lene var meget skeptisk overfor metoden, men det virkede. Klaus fik en stjerne, når han overvandt sig selv og sin angst. Når han havde fået 3 stjerner, fik han en belønning. Det kunne tage lang tid for Klaus at få 3 stjerner, men han blev rost, og det synliggjorde hans succes. Og når Klaus skadede sig selv, lærte vi at foreslå ham at gøre andre ting. Det kunne fx være at hoppe i sengene, fortæller Lene. Skolen Klaus startede i en almindelig folkeskole, men fik det værre. Lene og Ole havde orlov fra arbejde i flere omgange. Lene mindes det som de sværeste år. Klaus hørte stemmer, han turde ikke gå hjemmefra og klamrede sig til hendes ben, når han skulle i skole. De prøvede at få støttetimer til Klaus i klassen, men der var ingen forståelse for deres problemer. Dagskole på Psykiatrisk Hospital Trods intensiv behandling på Psykiatrisk Hospital og medicin fik Klaus det ikke bedre. Heldigvis fik de plads på dagskolen på Psykiatrisk Hospital, da Klaus skulle i 5. klasse. Det blev et vendepunkt for familien. Klaus gik på skolen i et halvt år, han lærte meget socialt, og han indhentede alt det faglige. Skolen 10

11 TEMA Klaus i praktik hos Miljø Team i Aarhus forstod Klaus og hans angst, de forklarede ham alt, hvad der skulle ske, og de gik meget langsomt frem, siger Lene. Dagskolen var en stor aflastning for Lene og Ole. Lene mener, at det også var for at beskytte dem, at Klaus fik en plads på skolen. Folkeskole Klaus kom tilbage til folkeskolen. Skolen havde møder med Psykiatrisk Hospital, og forståelsen for Klaus var større. Han var en del af klassen, men udviklede sig langsommere. Han havde ikke meget tilfælles med sine klassekammerater, der var ved at komme i puberteten. Efterskole Lene og Ole fandt en specialefterskole til Klaus i 9. klasse. Sommerferien, før Klaus skulle starte, tog familien på ferie på campingpladsen ved siden af efterskolen. Det var et kæmpe forarbejde, vi cyklede op til skolen hver dag, og Klaus lærte det hele at kende, før han skulle starte. Det gik rigtig godt, Klaus fik 2 gode og tilsyneladende afgørende år på efterskolen. Efter efterskole Imens Klaus gik på efterskole, ledte Lene og Ole efter den næste skole til ham. De fik ingen vejledning og måtte selv finde alt. Efter eget udsagn traf de nogle dårlige valg, hvor Klaus desværre fik store nederlag. Gøglerskolen Så kom Klaus på Gøglerskolen, hvor han fik en struktureret hverdag og en kompetent kontaktperson. Klaus følte sig tryg og fik overskud, så han turde tage hjemmefra. Forældrene havde et tæt samarbejde med Gøglerskolen, og Lene blev en slags supervisor for kontaktlæreren. Vi havde et godt samarbejde, og lærerne var meget lydhøre. Den erfaring, vi har givet videre til dem, har gjort dem meget klogere på ADHD. Nu profiterer de af at være en skole, der kan undervise unge med ADHD. Teknisk Skole Med hjælp og støtte fra Gøglerskolen kom Klaus på Teknisk skole, hvor han fik en mentor, der hjalp meget. Klaus havde gået på pedellinjen på Gøglerskolen og ville være skraldemand. Lene tog affære og ringede rundt efter en praktikplads. Miljø Team i Aarhus ville gerne have Klaus i praktik. Han blev så glad for at være der, så han ville vide, hvad der krævedes for at blive skraldemand. Efter praktikken tilbød de ham en læreplads, når han er færdig på Teknisk Skole, og nu glæder han sig til at komme i lære. Det går op og ned, men alt går fint lige nu, slutter Lene. NLD: NLD betyder Nonverbal Learning Disorder men syndromet betegnes også ikke-sproglige indlæringsvanskeligheder eller højrehemisfæresyndrom. NLD minder på mange områder om Aspergers Syndrom, og opfattes af de fleste i dag som en autismespektrumtilstand. Mennesker med NLD har oftest gode sproglige og auditive evner. Uddrag fra NLD-gruppens hjemsted på nettet 11

12 TEMA Interview med familieterapeut Lone de Vroom Det ligeværdige samarbejde Lone de Vroom, familieterapeut på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov, fortæller om sine erfaringer med samarbejde mellem pårørende og professionelle behandlere. Hun pointerer, at tillid er den vigtigste forudsætning for et godt samarbejde AF MORTEN STAGHØJ PETERSEN, FRIVILLIG I DE9 Hvordan forløber et typisk samarbejde? Vi inviterer forældrene og barnet til en såkaldt første samtale. Herefter følger individuelle samtaler med barnet, samtaler med hele familien, eller et udredningsforløb. Udredning består af tværfaglige undersøgelser, lægeundersøgelse og observationer. Næste skridt er formidlingen af resultaterne til barnet og dets forældre. Afslutningsvis afholder vi et netværksmøde med forældre, skole, SFO osv. Forældrene bliver inkluderet i en handlingsplan, hvor de modtager de nødvendige anvisninger. Hvilken rolle har behandleren? Min opgave er at møde forældrene med respekt og samtidig forsøge at skabe en atmosfære, hvor forældrene føler sig tilpasse og værdsatte. Jeg påtager mig ansvaret, hvis vi når frem til en konklusion, som forældrene ikke umiddelbart kan genkende eller bryder sig om at få. I den situation er det ikke nok at være imødekommende, men i stedet holde fast i resultaterne af undersøgelserne. Der må jeg stå ved min egen faglighed. I det store hele er de pårørende taknemmelige for, at der endelig er nogen, der måske ser det ved deres barn, som de selv har gået og været bekymret over i årevis. Familieterapeut Lone de Vroom Hvad betyder et velfungerende samarbejde? Samarbejdet betyder alt. Hvis ikke der er et godt samarbejde mellem familien og den professionelle, kommer børnene i klemme. Forældre har i nogen tilfælde haft problematiske kontakter med andre behandlere, inden de kommer ind i vores system. De har til tider følt sig bebrejdet i deres valg af fx opdragelse. Disse negative oplevelser kan præge samarbejdet med en ny professionel. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at vi ikke tager stilling til, om nogen har gjort det godt eller skidt i et andet system, men i stedet er det vores opgave at lytte til den pårørende. Hvilken betydning har samarbejdet? Vejledning til forældrene skal hjælpe dem til at justere deres forventninger, så problemerne bliver mindre. Vejledning kan sagtens komme hele familien til gode, med en lille ændring kan man komme rigtig langt. Hvilke udfordringer er der i samarbejdet? Udfordringen er at skabe en fælles forståelse. Vi skal respektere forældrenes holdninger, og jeg skal formidle min faglige viden. Det er i det krydsfelt, vi skal samarbejde. Jeg håber, at vi i fremtiden kan omsætte den psykiske diagnose til hverdagspraksis. 12

13 TEMA Interview med en far Professionel støtte i hjemmet Jan er far til Daniel, som har Aspergers Syndrom. Jan fortæller her om sine oplevelser og hverdagserfaringer med samarbejdet mellem pårørende og professionel behandler AF ELSEBETH PII SVANE, FRIVILLIG I DE9 Den specifikke viden Daniels behandler har markeret sig, når det har været nødvendigt og har samtidig haft et specifikt kendskab til Daniels psykiske handikap. Jan mener ikke, det kan hjælpe, at der kommer en pædagog, som har en bred viden om mange ting. Daniel og Jan Daniel havde klaret sig godt til han kom i 8. klasse, men her begyndte problemerne. Daniel ville ikke rigtigt åbne sig om det overfor forældrene. For at hjælpe Daniel og forældrene fik Daniel tilknyttet en professionel støtteperson med særlige kompetencer i forhold til børn og unge med Aspergers Syndrom. Vi er kommet fint ud af det med vores behandler fortæller Jan, og det samme gælder for hans søn. De har virkelig et tæt forhold til hinanden, hvor de kan fortælle hinanden alt Familiens dagligdag Daniel og forældrene har altid kunnet ringe eller skrive til den tilknyttede behandler. Svaret har altid været imødekommende, nærmest uanset tidspunktet. Mens Daniel gik i gymnasiet, besøgte behandleren familien hver fjerde uge. Forældrene blev klogere på at undgå at skabe stressfulde situationer for Daniel ved at være på forkant og forberede ham på deres aktiviteter. Daniel gjorde sig overvejelser om at holde sit stressniveau nede og samtidig bevare overblikket. Så lavede behandleren konkrete rammer og systemer til Daniel. Jan gik på nedsat tid for at kunne være der for ham. Udfordringer Det offentlige vil ikke ret gerne bevilge det, der skal til, mener Jan. Uden økonomi kan man ikke få fat på den professionelles hjælp, og mange har ikke kunnet få samme hjælp som Daniel. Det giver også problemer, at man nedtrapper mulighederne, så man lige pludselig får meget mindre støtte. På universitetet kunne Daniel kun få omkring 10 timers støtte pr. semester en voldsom ændring i forhold til støtten på ungdomsuddannelsen. Når man siger A, må man også sige B er Jans holdning. Det er som om, man tror, han er blevet rask, når han er over 18 år Jans råd til andre forældre er, at de skal undersøge tingene godt, før de møder op, så de kan komme den professionelle i forkøbet. Man skal vide, hvad man vil opnå for sit barn. 13

14 TEMA SIND Erhverv SIND Erhverv er forankret i SINDs Pårørenderådgivning. Vi arbejder med en målrettet indsats mod stress på arbejdspladser, hos medarbejdere og ledige. SIND Erhverv satser primært på forebyggelse og tidlig indsats. Fokus er på viden, åbenhed og konkret rådgivning Af Ann Charlotte Nellemann, projektleder i SIND Erhverv og Andreas Kilden, SINDs Pårørenderådgivning Stress er efterhånden et kendt fænomen. Men ikke alle er opmærksomme på at stress kan føre til lidelser som angst og depression. Med viden, redskaber og støtte kan du komme din stress til livs og forebygge den i at opstå igen. SIND Erhverv tilbyder konkret hjælp og rådgivning til stressramte. Vejlederteam SIND Erhvervs Vejlederteam består af højt kvalificerede frivillige vejledere, der tilbyder stressramte samtaleforløb med fokus på små og store problemer i forbindelse med stressen. Den tidlige indsats i forhold til stress er vigtigt, og vejlederteamets store styrke er primært, at det kan hjælpe i perioden inden systemet træder til. Vejlederen er en uvildig og indlevende samarbejdspartner i en periode, hvor det kan være vanskeligt at overskue alle de praktiske problemer, der kan opstå i forhold til arbejde og privatliv. Fremtiden Der er en overvældende interesse og tilslutning fra professionelle og engagerede frivillige, der ønsker at blive vejledere samt stor opbakning fra kommuner og private virksomheder. Projektet er i afprøvningsfasen og SIND Erhverv har etableret Vejlederteam i Aarhus og på Frederiksberg, og vi forventer at brede konceptet ud til flere byer i det kommende år. I projektperioden er ydelserne gratis. Følg os på: SIND Erhverv er et 3-årigt innovationsprojekt, der startede i Projektet er finansieret af satspuljemidler via Socialstyrelsen. Den tidlige og forebyggende indsats gavner både den stressramte og deres familier og opleves desuden som meget meningsfuld for mig som vejleder. Jeg finder det vigtigt, at vi som samfund bliver bedre til at håndtere stress og stressrelaterede lidelser, og jeg værdsætter at bidrage til en tidlig og forebyggende indsats. Psykolog Lise Loft Larsen, frivillig vejleder Netop sygemeldt som stressramt var det en fantastisk hjælp at blive mødt med forståelse og empati af SIND Erhvervs vejledere. Det gav mig en base at læne mig opad samt konkret hjælp til at håndtere jobcenter, læge og andre formelle instanser. Og ikke mindst gav det mig den fornødne tryghed til at acceptere min stresslidelse. Anita Nørgaard Pedersen, stressramt men i bedring! Ydelserne i SIND Erhverv henvender sig både til stressramte, virksomheder og kommuner. Aarhus Kommune har netop indgået et samarbejde med SIND Erhverv om gratis rådgivning og vejledning til både stressramte ledige og sygemeldte. 14

15 TEMA Bedsteforældre en overset ressource Som de første i Danmark sætter SINDs Pårørenderådgivning gang i et projekt, der er målrettet bedsteforældre til børn, der er pårørende. Projektet henvender sig også til ældre, der vil være reservebedsteforældre og støtte et barn, der har en vanskelig hverdag AF ANDREAS KILDEN, PROJEKTMEDARBEJDER I SINDS PÅRØRENDERÅDGIVNING Forhenværende borgmester i Aarhus Thorkild Simonsen Mange i bedsteforældregenerationen har både tid og ressourcer til at støtte børn, der har det svært. Børn, der er i familie med en sindslidende savner ofte tæt kontakt til andre voksne. De går tit alene med deres følelser og tanker og kan føle sig ensomme også selvom der er mange mennesker omkring dem. Et kursus for bedsteforældre Mange bedsteforældre har et nært forhold til deres børnebørn, men oplever alligevel tit, at det er vanskeligt at hjælpe børnene i hverdagen. Projektets kurser giver bedsteforældre viden om, hvad det betyder for et barn at være pårørende. Bedsteforældrene får redskaber, så de bedre kan støtte deres børnebørn og bidrage til, at børn og forældre får en bedre hverdag. Der er endvidere kurser for ældre, der vil være reservebedsteforældre og støtte et barn, der er pårørende til en psykisk sårbar. En fremragende idé Ved præsentationen af projektet fortalte Thorkild Simonsen, der er forhenværende borgmester i Aarhus og forhenværende minister, om sine egne erfaringer. Han mener, at projektet er en fremragende idé. Det repræsenterer et stort behov hos børnene, men vi kan sandelig også lære noget af at være sammen med vore børnebørn og oldebørn. Thorkild har oldebørn, og oldedatteren er vokset op med en far, der har en sindslidelse. Thorkild fortalte, at hvis de ikke havde hjulpet, havde meget set anderledes ud i dag. Bare det at ringe en gang om ugen. Det var bedre end 10 psykiatere. Vi har haft hende med på ferie, og er meget sammen med hende. Vores støtte har givet hende et bedre forhold til sine forældre, end hun ellers ville have haft. De oversete børn Leder af SINDs Pårørenderådgivning Anne Margrethe Gad Jørgensen fortalte om idéen til projektet. Der findes mange oversete børn. Vi opdagede, at de pårørende kom for sent ind. Derfor etablerede vi børnegrupperne. Det fungerede godt, men vi kom til at tænke på, at børnene måske fik for meget ansvar. Derfor var de næste, at vi tog fat i forældrene. Vi lavede forældregrupper. Og hvad er så mere naturligt end at tage bedsteforældrene. Anne Margrethe sluttede af med at bruge sig selv som eksempel. Jeg har selv et barn, der lever med en sindslidelse. Jeg er bedstemor. Hvis jeg havde haft den viden, jeg har i dag, havde jeg gjort rigtig meget anderledes! Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte Joan Stæhr, tlf , Mail: js@sindspaa.dk eller Ann-Dorthe Pedersen, tlf.: , Mail: adp@sindspaa.dk. Yderligere oplysninger: Bedsteforældreprojektet er et samarbejde mellem Ældre Sagen i Aarhus, Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus og SINDs Pårørenderådgivning Projektet er støttet af Social- og Integrationsministeriet 15

16 TEMA Utraditionelt samarbejde PS Landsforening samarbejder med en privat fond om at tilbyde pårørende til mennesker med spiseforstyrrelse gratis temadage om spiseforstyrrelse i en række byer over hele Danmark i løbet af 2012 og 2013 AF PIA SKADHEDE, SEKRETARIATSCHEF I PS LANDSFORENING Deltagerne i temadagene bliver undervist i det nonverbale sprog, som en person med spiseforstyrrelse benytter sig af. De hører om de pårørendes roller, grænser og ressourcer, når man stilles overfor spiseforstyrrelsens enorme udfordringer. De lærer også, hvordan et ernæringsrigtigt måltid kan sammensættes, samt hvordan et måltid kan gøres til en hyggelig stund og et fredet helle uden konflikter om maden. Svære udfordringer for pårørende Opgaven og rollen som pårørende til et menneske med spiseforstyrrelse kan være yderst vanskelig og sorgfuld. Flere pårørende oplever en stor magtesløshed i kampen mod spiseforstyrrelsen, siger Erna Poulsen. Hun er stifter af og bestyrelsesformand i PS Landsforening, som har eksisteret siden Foreningen arbejder på 11. år for at give pårørende styrke til at kunne håndtere spiseforstyrrelse mest hensigtsmæssigt for de pårørende, og derigennem indirekte de mennesker som er ramt af sygdommen. Spiseforstyrrelsen er en svær kamp Erna Poulsen fortæller, at sygdommen ofte er yderst kompleks og langvarig, men også at man kan blive helt rask. Hun understreger, at der trods alt er håb. PS Landsforening spreder håb og udbreder viden til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelse blandt andet gennem temadagene for pårørende. Noget som kan lade sig gøre på grund af Kavlifondets støtte. De pårørende stilles ofte overfor en svær kamp, siger hun. Men ikke en umulig kamp. Viden om spiseforstyrrelser Erna Poulsen forklarer, at deltagerne på temadagene får helt konkrete værktøjer til at tackle hverdagens problemer, hvilket giver dem fornyet håb og mod. I skrivende stund er der afholdt 3 temadage, som alle har været overtegnede. I København måtte PS Landsforening af samme årsag oprette en ekstra temadag. Samarbejdet mellem PS Landsforening og Kavli fondet har resulteret i et nyskabende og brugbart tilbud til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelse. Et samarbejde som gavner rigtig mange mennesker i hele Danmark. En deltager har blandt andet sagt efter temadagen: Temadagen har givet mig mod til at sætte grænser. PS Landsforening har fået doneret ,00 norske kroner fra Kavli fondet. Donationen betyder, at PS Landsforening nu kan tilbyde pårørende en gratis temadag med viden og værktøj om spiseforstyrrelse i en række byer i Danmark i løbet af Yderligere informationer: Ring på telefon eller mail: erna.poulsen@mail.dk 16

17 TEMA Kost og Psykiatri Kost og Psykiatri er et samarbejde mellem personalet som rollemodeller, de pårørende og den psykisk sårbare, hvor undervisning, støtte og megen tålmodighed giver motivation og resultater. Samarbejdet resulterede i udsendelsen Kost og Psykiatri, der blev vist på Senior TV den 12. august 2012 Af Jeannette Cold Lektor, dr.med. Jørgen Aagaard Allé Husets køkkenfunktion Diætist Allis Bek I udsendelsen møder vi lektor dr.med. Jørgen Aagaard, Aarhus Universitetshospital i Risskov, der i mange år har beskæftiget sig med kostens betydning for psykiatriske patienter/psykisk sårbare. Han understreger, hvor vigtigt det er, at personalet går forrest som rollemodeller, hvor de ser på egen kost og deltager sammen med de psykisk sårbare i en kostomlægning. En anden vinkel på kostens betydning i praksis er køkkenarbejdspladsen i Aktivitetscenteret i Nørre Allé 31 i Aarhus. Ergoterapeut Tove Knudsen fortæller om de udviklingsmuligheder, som denne arbejdsplads med kost i centrum giver den enkelte medarbejder både kostmæssigt og socialt. I den forbindelse fortæller Hans Greve om den kostomlægning, han har valgt at gennemføre. Til sidst møder vi Allis Bek, diætist på Universitetshospitalet i Risskov, som fortæller om sit arbejde med individuel vejledning til og undervisning af psykisk sårbare. Vi får en demonstration af hensigtsmæssige måltider til personer, der spiser for lidt eller for meget, herunder hvordan pårørende kan støtte den psykisk sårbare. Find flere oplysninger på Lad kosten til psykisk sårbare komme i fokus på alle niveauer, og en lang række følgesygdomme kan undgås. Hippokrates, medicinens fader ( f.kr.) udtalte: Lad din føde være din medicin, lad medicinen være din føde 17

18 Partnerskab om frivilligprojekt I Aarhus arbejder Autismeforeningen og Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune (MSB) på et frivilligprojekt for personer med autisme. Med i projektet er Ungdommens Røde Kors (URK), som netop har fået Kronprinsparrets Socialpris Af MARIANNE BANNER, BESTYRELSESFORMAND I AUTISMEFORENINGEN, kreds ØSTJYLLAND Autismeforeningen i Østjylland vil gerne hjælpe dem, der har behov for støtte til at få et fritidsliv og et socialt liv. Det kan vi gøre sammen med frivillige fra Ungdommens Røde Kors og kommunens dygtige fagfolk, der kan klæde de frivillige på til opgaven. Cafétilbud på Tingagergården Frivilligprojektet omfatter en café, der henvender sig til mennesker med autisme samt beboere og unge hjemmeboende, som går på Aktivitetscenter Søndervangen. De frivillige fra Ungdommens Røde Kors får et introduktionskursus om autismehandicappet og siden supervision af medarbejdere fra Bostedet Tingagergården. Caféen er åben to timer, én gang om måneden. De frivillige kan udvide tilbuddet med en madklub eller lade caféen være åben en gang ugentlig. Forsøgsprojektet vil vise, hvad der er basis for. Fritidsvenner Trekant-samarbejdet mellem Autismeforeningen, MSB og Ungdommens Røde Kors skal udbygges med et besøgsvenneprojekt rettet mod unge udeboende med Aspergers Syndrom, så de kan få en ven at følges med i byen, til sport, i biografen osv. En ting er nemlig at have en betalt ledsager, noget helt andet er en ven, som kommer for den unges egen skyld. Det er sådan en ven, mange med Aspergers Syndrom drømmer om. Ældre besøgsvenner Nogle beboere på Tingagergården får ikke så ofte besøg pga. forældrenes høje alder. Vi håber, en besøgsvennetjeneste for dem kan basere sig på ældre i lokalsamfundet måske kan vi derved afhjælpe ensomheden i to grupper på en gang. Ungdomstilbud Unge med autisme, som går i skole eller på ungdomsuddannelse, savner ofte venner at dele fritiden med. Som følge af deres handicap har de ikke mod på at være opsøgende, og så bliver mange unge hjemme på værelset foran computeren. Vi vil, hvis vores samarbejde med MSB og Ungdommens Røde Kors bliver en succes, også gerne lave fritidstilbud til denne gruppe. Voksentilbud Personer over 35 år med ASF har et stort behov for fritidstilbud. Det kan ikke dækkes af Ungdommens Røde Kors, så vi vil prøve at rette henvendelse til pensionerede fagfolk inden for pædagogik, psykologi, ergoterapi mv. Vi håber, nogle af dem vil bruge deres viden til glæde og gavn for de mange, der har behov for socialt samvær med andre. Bare et par timer om ugen, hvor man tager til en fodboldkamp, i biografen eller går en tur. Det er ikke ideer, vi mangler, men frivillige, der har lyst til at hjælpe projektet på vej, især med gruppen over 35 år. Så kom frisk Autismeforeningen kan kontaktes på info@autismeoj.dk 18

19 TEMA Café ODA er åbnet i Aarhus Så har Aarhus fået sin Café ODA et værested inspireret af Café Blom i København, hvor OCD-, depressions- og angstramte og pårørende kan mødes under uformelle former til gensidig støtte og almindelig hygge TEKST OG FOTO AF STIG ANDERSEN Café ODA forventes at blive til stor glæde og gavn for både brugere, frivillige og pårørende. Projektet udspringer af frivilligt arbejde. Winni Ravn er Café ODAs første projektleder og har været primus motor i at få caféen op at stå. Driften skal gradvist overdrages til frivillige, og mange har meldt sig til arbejdet i caféen. En gruppe, der spænder bredt fra unge til ældre, fra studerende til brugere. Caféen søger flere frivillige, der har lyst til at indgå i et fællesskab om at skabe et fristed for mennesker med ikke-psykotiske lidelser. Caféens åbningstid bliver i første omgang tirsdage kl , og så vil man se, om der bliver behov for at udvide den. Yderligere information Projektleder, Winni Ravn Mail: winniravn@yahoo.com Sara, der selv lider af angst, glæder sig til at være med til at skabe et sted præget af åbenhed og varme ODA er en paraplyorganisation for OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Organisationen har til formål at kæmpe for bedre forhold for patienter med en ikke-psykotisk psykiatrisk lidelse. Frivillig projektleder Winni Ravn og kasserer Edith Christensen får en snak med rådmand Hans Halvorsen Line er psykologistuderende på 3. semes ter og frivillig på Café ODA 19

20 TEMA Caféen i Gallo Huset Caféen i Gallo Huset arbejder for at øge befolkningens viden om og forståelse for psykiske problemer og muligheden for at komme sig. Gallo Huset har, som de øvrige Gallo Aktiviteter, fokus på recovery og Empowerment AF MIE BOEL VILLADSEN, FRIVILLIG I DE9 Alle er velkomne i caféen. Den er ikke forbeholdt pårørende og folk med en psykisk sygdom, men er et samlingssted for alle, der ønsker at skabe opmærksomhed om psykisk sygdom. Her er mulighed for at læse i brochurer, pjecer og tidsskrifter om psykisk sygdom, forhold for psykisk syge og deres pårørende. Foruden informationer kan man nyde en kop økologisk kaffe eller the og få en sludder med en af caféens medarbejdere, der alle har personlig eller professionel viden om psykiatrisk arbejde. Caféen i Gallo Huset har mange samarbejdspartnere. Et eksempel på et bredt samarbejde er Sindets Dag den 10. oktober. I 2012 blev dagen i Aarhus arrangeret af: Gallo Aktiviteterne, SIND Aarhus, DE9, Aarhus Kommune, PsykInfo Midt, Region Midtjylland, Bedre Psykiatri, Café Parasollen, EN AF OS, Muhabet Aarhus Caféen i Gallo Huset tilbyder: Gratis informationsmateriale Oplysninger om skånejob Gratis IT undervisning Debatarrangementer hver 14. dag forår og efterår Foredrag for uddannelsesinstitutioner og andre interesserede Lyrikarrangementer ca. 4 gange om året Ny kunstudstilling hver måned For yderligere oplysninger: Caféen holder til i Nørregade 6, 8000 Aarhus C 20

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer:

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer: Årsberetning 2012 Netværk og arrangementer: Vi har nu 12 netværk fordelt over vores kreds, så det netop afsluttede Netværksprojekt som vi fik midler fra Socialministeriet til at lave, har båret frugt.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Recoveryskolen Aarhus

Recoveryskolen Aarhus Recoveryskolen Aarhus Et undervisningstilbud for alle Kursuskatalog Foråret 2017 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Rammen for kurserne er recovery. Recovery handler om at komme sig, om at skabe en meningsfuld

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for en gruppe sygdomme, der angriber hjernen og svækker de intellektuelle funktioner. Mennesker med demens har

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

En taknemmelig mail til Psykiatrifondens græde. Græder du, så græder jeg!

En taknemmelig mail til Psykiatrifondens græde. Græder du, så græder jeg! ÅRSBERETNING 2018 Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en

Læs mere

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Tilbud fra Region Nordjylland

Tilbud fra Region Nordjylland LOKALE TILBUD Tilbud fra Region Nordjylland Psykiatrisk Skadestue Aalborg AKUT HJÆLP finder du hos Psykiatrisk Skadestue Aalborg: Ring til vagtlægen, tlf. 70 15 03 00. Psykisk syge kan også henvende sig

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Velkommen til Ronald McDonald Hus Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få

Læs mere

PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune

PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune

PÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar

Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Denne brochure er udgivet af: Foreningen Det Sociale Netværk Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Tlf. 50 846 846 Info@detsocialenetvaerk.dk Detsocialenetvaerk.dk

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere