NYHEDSBREV årgang september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV 3. 14. årgang september 2012"

Transkript

1 NYHEDSBREV 3 Et levet liv sætter sine spor Således sagde social og integrationsminister Karen Hækkerup i sin tale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand, som indledning til næste dags konference: Aktivt ældreliv også for borgere med behov for hjælp. Karen Hækkerup fortsatte: Og nogen gange betyder sporene, at man får brug for offentlig hjælp og støtte til at klare hverdagen. Men at blive ældre er ikke en sygdom eller et svaghedstegn, der udløser hjælp. Ministeren konstaterede, at vi som ældreråd spiller en vigtig rolle ved at tale ældre voksnes sag og udfordrede os til at tage ansvar, nu hvor velfærdsydelserne er under pres. Ministeren mener, at vi skal bruge krisen som potentiale til at tænke ældrepolitik på en ny måde, også for borgere med behov for hjælp. Et enigt Folketing står bag kommissoriet for den Hjemmehjælpskommission, der blev nedsat kort før sommerferien. Kommissionen er bredt sammensat og besidder en bred viden. Hjemmehjælpskommissionen er uafhængig, kommissionens medlemmer er personlig udpegede og repræsenterer kun sig selv. Jeg ser det som en spændende udfordring at have en plads i kommissionen. De værdier, der skal præge arbejdet er beskrevet i indledningen til kommissionens kommissorium: Indsatsen på hjemmehjælpsområdet skal understøtte de ældres trivsel og livskvalitet. Den skal tage udgangspunkt i de ældres ressourcer og samtidig give de ældre mulighed for at bevare indflydelse, medbestemmelse og medansvar for eget liv. Det slås fast, at forslag skal holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer, at hjemmehjælp skal tildeles på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens behov for hjælp, og at forslag ikke vedrører sundhedsområdet. Men ellers er alt i spil og det er ikke så lidt. Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD drøftede for få uger siden områder, jeg kan tage med i kommissionsarbejdet og udarbejdede et inspirationspapir. Eksempler fra drøftelsen er listet nedenfor. At der er et behov for et større samarbejde mellem sundheds og sociale aktører for borgere, der er afhængige af hjemmehjælp, ikke mindst så rehabilitering og medicinhåndtering forbedres. Der skal tænkes sammenhængende og helhedsorienteret. At der er behov for en forstærket indsats overfor demensramte familier (især samboende, hvor den ene er rask). At borgerne bør have samme tilvalgsmuligheder hos kommunernes leverandører som hos private leverandører. At der for at sikre borgernes retssikkerhed er behov for en større gennemsigtighed i klager på området. At det bør afklares om ensomhed blandt hjemmeboende er et stigende problem. Hjemmehjælpskommissionen skal sætte forskellige undersøgelser i værk for at få belyst særlige områder. Der er allerede publiceret mange spændende undersøgelser, thi der er fokus på den voksende ældrebefolkning. F.eks. har forskere fra AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) set nærmere på spørgsmål som: Hvor er udfordringerne, hvem er fremtidens ældre, er velfærdsstaten truet. Ældrepolitikken skal nytænkes og måske med andre forudsætninger, end vi går og tror. Læs selv Eigil Boll s artikel her i nyhedsbrevet. En anden udfordring er digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitaliseringen skal være gennemført i DANSKE ÆLDRERÅD har ved flere lejligheder gjort beslutningstagerne opmærksom på, at der er borgere, som ikke kan og ikke har mulighed for at komme på nettet. Så tidligt som ved Folketingets høring om retssikkerhed i 2009 og i Repræsentantskabets udtalelse i 2010 var DANSKE ÆL DRERÅD på banen. Bestyrelsen har nedsat et ad hoc udvalg, der følger udviklingen og holder bestyrelsen orienteret. Alle ældreorganisationer prioriterer området, gør opmærksom på borgere, der risikerer at komme i klemme og peger på løsninger. Fra ministeriet er en bekendtgørelse på trapperne en bekendtgørelse der handler om digitalisering og borgere med få ressourcer. Som medlemmer af ældreråd skal vi tage stilling til mange spørgsmål spørgsmål der har betydning for borgeres hverdag og for hvilken retning, ældrepolitikken i vores kommune skal tage. Vi er ikke beslutningstagere, men vi har et ansvar for at pege på løsninger. Kirsten Feld Formand Ældre er blevet mere uafhængige af hjælp 2 Nyt fra ministerier og styrelser 4 1. oktober 2012: Det lange liv former fremtiden 6 Projekter og publikationer 7 Ældrerådene spørger 9 Konferencer og temadage 10 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD 11 Fra ældreråd til ældreråd årgang september 2012

2 Ældre er blevet mere uafhængige af hjælp Af Eigil Boll Hansen, docent i Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner Antallet af ældre danskere vokser markant i de kommende år. I år 2030 vil 7 % af befolkningen eller omkring være over 80 år. I dag er det kun 4 % af befolkningen eller omkring , der har rundet de 80 år. Tendensen vil kunne mærkes i alle kommuner, men tidspunktet og styrken af væksten vil variere. Med mindre vilkårene for hjælp ændres drastisk, vil den store stigning i antal personer i den nævnte aldersgruppe uundgåeligt føre til, at flere vil efterspørge hjælp og bistand fra kommunen til praktiske opgaver og personlig pleje. En nylig undersøgelse peger imidlertid på, at det måske ikke vil ske i samme takt som væksten i ældrebefolkningen. Offentlig hjælp En undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning har set på, hvordan bl.a. hjælp til årige ældre fra det offentlige har udviklet sig fra 1997 til Og den viser, at flere og flere klarer de praktiske opgaver i husholdningen selv. Blandt 77-årige var det 63 % i 1997 og 72 % i Samtidig er andelen, der får offentlig hjælp, faldet. Andelen af 77-årige, som modtager offentlig hjælp, er faldet fra 29 % i 1997 til 21 % i Et tilsvarende fald ses blandt dem på 62, 67 eller 72 år. Forklaringen på denne tendens er, at ældre er blevet mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp i den daglige husholdning. Vi bliver ældre, og vi bevarer samtidig et godt helbred - både fysisk og psykisk op i en højere alder end tidligere. Det bidrager også til et mindre behov for hjælp fra det offentlige, at en mindre andel blandt ældre bor alene. Behovet for kommunal hjælp er større blandt enlige end blandt samboende. Især mænds levetid er blevet forøget de senere år, og det betyder, at andelen af enlige ældre kvinder er blevet mindre. Både forbedringer i helbred og den mindre andel, der bor alene, betyder, at behovet for hjemmepleje og plejeboliger ikke stiger i samme takt som befolkningens levealder. Men skyldes faldet i andelen, der modtager hjælp ikke også, at kommunerne har skåret ned, så det er blevet vanskeligere at få bevilget hjælp? Det tyder undersøgelsen ikke på. Hvis vi ser på personer, som er sammenlignelige med hensyn til at have behov for hjælp i 1997 og 2007, så har chancen eller risikoen, om man vil for at modtage hjælp de to år været stort set den samme. Så hverken holdningen blandt ældre til at søge om hjælp eller muligheden for at få den bevilget synes at have haft afgørende indflydelse på udviklingen. Den faldende andel med offentlig hjælp skyldes først og fremmest, at behovet for hjælp er blevet mindre. Hjælp fra nærtstående Der er også blevet færre ældre, der modtager hjælp fra deres familie og øvrige sociale netværk. Det skyldes igen, at de ældre er blevet mere raske og rørige, og har nemmere ved at klare sig uden hjælp. Også i dette tilfælde er det nemlig sådan, at ældre, som er sammenlignelige med hensyn til behov for hjælp i 1997 og 2007, har stort set samme chance for at modtage hjælp fra nærtstående i de to år. I både 1997 og 2007 var endvidere mere end halvdelen (55 %) af de ældre sammen med deres børn og anden familie eller venner hver uge. Kun én ud af ti var hverken sammen med børn, anden familie eller venner ugentligt. En hypotese om, at familiemønstrene er i opbrud, og at ældre ikke er så nært knyttet til deres familie som tidligere, holder altså ikke stik. Undersøgelsen viser i øvrigt, at hjælp fra nærtstående ikke erstatter offentlig hjælp. De to former for hjælp supplerer i høj grad hinanden. Familien hjælper typisk med at holde hus og have, mens de kun sjældent hjælper med rengøring, vask, indkøb eller madlavning. Det er hjælpeopgaver, som det offentlige typisk tager sig af. I de kommende år vil der komme øget fokus på balancen mellem, hvilken hjælp det offentlige skal tilbyde til ældre, og hvilken hjælp de kan forventes at få af pårørende. Som billedet ser ud i dag, går hjælpen fra det offentlige typisk til de svageste ældre. Hjælp fra pårørende fylder forholdsvis meget hos ældre med et godt funktionsniveau, mens hjælp fra det offentlige fylder meget hos ældre med stærkt nedsat funktionsniveau. Der vil skulle ske store holdningsmæssige ændringer både hos ældre og deres pårørende, hvis der skal ske ændringer i dette billede. Erfaringer fra bl.a. Sverige viser imidlertid, at hvis hjælpen fra det offentlige reduceres markant, så stiger hjælpen fra pårørende, men hvis der bliver for store forventninger til, hvad pårørende kan klare, kan det blive en belastning for både de pårørende og for forholdet mellem ældre og deres pårørende. 2 Nyhedsbrev september 12

3 Privat købt hjælp Det er kun en beskeden andel af ældre, der selv køber hjælp til for det meste at klare en opgave i husholdningen (9 % blandt 77-årige), men køb af privat hjælp har udviklet sig lidt anderledes fra 1997 til 2007 end offentlig hjælp og hjælp fra nærtstående. Der er nemlig ikke en klar tendens til, at andelen, der selv køber hjælp til husholdningen, er faldet. Det kan forklares med, at selv om behovet for hjælp og altså også for at købe sig til hjælp er faldet, så har der været en stigende tilbøjelighed til, at ældre selv køber sig til hjælp til for det meste at klare en opgave i husholdningen. Der kan være flere grunde til, at ældre selv køber privat hjælp. Nogle har måske i mange år været vante til at købe sig til hjælp til huslige opgaver og er fortsat med det. Det skyldes ikke nødvendigvis, at de har brug for hjælp på grund af helbred, men at de foretrækker at lade andre klare arbejdet. Andre synes måske selv, at de har brug for hjælp, men er ikke berettiget til hjælp fra kommunen, mens andre igen måske simpelthen foretrækker at være uafhængige af hjælp fra kommunen og derfor vælger selv at købe sig til hjælp. Vi ved ikke, hvorfor der har været en stigende tilbøjelighed til at købe privat hjælp, men det kunne f.eks. skyldes, at flere har fået råd, og at flere ikke stiller sig tilfreds med den hjælp, de kan få fra kommunen. En velstandsstigning blandt fremtidens ældre i form af højere indkomster vil uden tvivl føre til, at en større andel med behov for hjælp vælger selv at købe sig til hjælpen. På den måde vil man opleve selv at have større kontrol over sin tilværelse, hvilket de fleste sætter pris på, og man vil ved at købe sig til hjælp føle sig mindre afhængig af andre. Der vil imidlertid i de kommende mange år være en stor gruppe, som vil synes, at de ikke har råd til selv at købe hjælp, og langt de fleste vil hvis betingelserne ikke ændrer sig radikalt efterspørge offentlig hjælp, når helbred og funktionsevne svigter. Udviklingen i hjælp med alderen Det er en udbredt viden, at behovet for hjælp stiger med alderen, og at andelen med offentlig hjælp stiger med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt i alle grupper af ældre. Den nævnte undersøgelse viser, at der f.eks. er en særlig markant stigning i andelen med offentlig hjælp blandt ældre, som ofte eller af og til er uønsket alene. Vi ser ligeledes, at andelen med offentlig hjælp fra års alderen til års alderen stiger mere blandt faglærte og ufaglærte end blandt andre sociale grupper. Behovet for hjælp synes altså at sætte tidligere ind blandt disse grupper. Hvis man vil forebygge eller forsinke, at et behov for hjælp udvikler sig, er der altså god grund til at være særlig opmærksom på, hvordan en kommune kan sætte ind over for ældre med ensomhedsproblemer samt ældre, der det meste af livet har arbejdet som faglærte og ufaglærte. Behovet for offentlig hjælp vil stige Undersøgelsen viser altså alt i alt positive tendenser i udviklingen i ældres behov for hjælp. Vi kommer dog ikke uden om, at behovet for offentlig hjælp og pleje særligt på den anden side af 2020 vil stige som følge af en betydelig stigning i befolkningen over 80 år. Den seneste udvikling tyder imidlertid på, at behovet for hjælp ikke vil stige i samme takt som alderskurven. Tværtimod. På den anden side kan udviklingen ikke helt demontere den økonomiske udfordring for kommunerne fra den voksende ældrebefolkning ( ældrebomben ). Stigningen i antal ældre er for stor til, at forbedringer i levevilkårene kan råde bod på det. 3 Nyhedsbrev september 12

4 Nyt fra ministerier og styrelser Plejehjem følger op på tilsynskrav Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport for plejehjem 2011 er udkommet. Tilsynet blev udført på 882 plejehjem. Heraf fandt tilsynet alvorlige fejl og mangler på 7 %. Ingen af plejehjemmene fik bedømmelsen alvorlig kritik. På 62 % af plejehjemmene var der fulgt op på alle krav, der blev stillet året før, mod 36 % sidste år. Overraskende fandt tilsynet, at de 131 plejehjem, der i 2009 havde de bedste resultater, havde fået en del problemer i Ca. halvdelen havde nu fejl og mangler, eller i få tilfælde alvorlige fejl og mangler. Tilsynene stillede flest krav på områderne dokumentation, håndtering af medicin og patientrettigheder. Der er behov for bedre systematik i plejehjemmenes dokumentation. Der er også fortsat behov for en indsats for korrekt medicinhåndtering. For én ud af 14 beboere var der i 2011 f.eks. ikke overensstemmelse mellem medicinskema, og den medicin beboeren fik udleveret. For medicin, som skal gives ved behov, var der fejl i mærkningen i omkring ét ud af fem tilfælde. Læs hele rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Nyhedscenter, Nyheder 2012, 29. august Plejehjem er bedre til at leve op til Sundhedsstyrelsens krav Forsøg med fast tilknyttede læger på plejehjem Et nyt to-årigt forsøg igangsat af Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal give borgere på udvalgte plejehjem mulighed for at skifte til en fast tilknyttet læge, som kommer fast på plejehjemmet hver uge. Det er frivilligt for borgerne, om de ønsker at skifte fra deres nuværende læge. Den fast tilknyttede læge skal udover at fungere som borgernes praktiserende læge også rådgive og vejlede plejepersonalet i for eksempel medicinhåndtering og behandling af døende personer. Forsøget skal sikre større faglig indsigt og styrke samarbejdet mellem borgere, plejepersonale og læger. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: Jeg håber, at vi med de fast tilknyttede læger kan styrke fagligheden og ikke mindst dialogen mellem plejepersonale og læger på vores plejehjem til glæde for de mange ældre, der hver dag er afhængige af en højt kvalificeret pleje og behandling. Ældrekommissionen kom tidligere på året med en anbefaling om, at der indføres fast tilknyttede læger på plejehjem. Jeg er derfor rigtig glad for at kunne sætte dette forsøg i gang. Socialstyrelsen står for gennemførelsen af projektet. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside tryk på punktet Nyheder, Faste læger skal sikre borgere på plejehjem bedre behandling ( ) Stor satsning på telemedicin Telemedicin skal være en integreret del af fremtidens sundhedsydelser. Det er både regeringen, KL og regionerne enige om, og derfor investerer regeringen nu 80 mio. kr. i en national handlingsplan for udbredelsen af telemedicinske løsninger. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner og kommuner. Med den telemedicinske handlingsplan, som indgår i årets økonomiaftaler med kommuner og regioner, igangsættes de hidtil største telemedicinske indsatser i Danmark, bl.a.: Landsdækkende udbredelse af telemedicinsk sårvurdering kommuner og regioner går nu i gang med at omlægge indsatsen for kommunale hjemmesygeplejersker med ansvar for at pleje ofte meget smertefulde sår, bl.a. knyttet til diabetes. Hjemmesygeplejersken kan tage et billede af såret og sende det direkte til sårlægen på sygehuset, der kan vurdere, om såret er i bedring eller har brug for hurtig behandling. Dermed slipper patienten for transport og unødige rutinekontroller, samtidig med at behandlingstiden afkortes med ca. 30 %. Metoden indebærer sparede udgifter på i alt ca. 300 mio.kr. årligt. Telemedicin i fuld drift i Nordjylland skal ca patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) over de næste to år behandles telemedicinsk. Region Nordjylland, 11 nordjyske kommuner og alle praktiserende læger indfører for første gang i Danmark hjemmemonitorering i den daglige drift i hele regionen. Erfaringerne danner grundlag for vurdering af, om initiativet bør gøres landsdækkende. Telemedicin i psykiatrien indledende afprøvning i mindre skala, bl.a. baseret på erfaringer fra Sverige og Storbritannien med telepsykiatriske metoder. Samtidig sættes der fart på arbejdet med at fastsætte itstandarder på området, så de nye telemedicinske løsninger kan hænge sammen med eksisterende it-systemer på sygehuse, i kommunerne og hos de praktiserende læger. 4 Nyhedsbrev september 12

5 Handlingsplanen er et initiativ under Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 til 2015 og er finansieret via Fonden for Velfærdsteknologi. Resultaterne fra handlingsplanen vil indgå i regeringens kommende digitaliseringsreform af velfærdsområderne. Læs mere om handleplanen på hjemmesiden for ministeriet for sundhed og forebyggelse: Nyheder, Ambitiøs investering i telemedicin Seniorsurf-dag Torsdag d. 13. september er det Seniorsurf-dag. Ældre, som ikke før har prøvet internettet, får chancen for at udforske mulighederne i selskab med andre nysgerrige og kompetente it-undervisere. Det sker, når biblioteker og datastuer åbner dørene over hele landet. Bag arrangementet står Digitaliseringsstyrelsen, landets biblioteker, Ældremobili seringen og Ældre Sagen. Erfaringen fra biblioteker og fra Ældre Sagens og Ældremobiliseringens datastuer er, at når man først bliver introduceret til internettet, får man mod på mere. Fra 2010 til 2011 blev ældre danskere mere digitale, og dermed var der for første gang, flere ældre som har været på nettet, end ældre som aldrig har været på nettet. Færre besøgsforbud på plejehjem Hverken Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg eller Københavns Kommune har gjort brug af besøgsforbud på plejehjem, siden den lovændring, der skulle stoppe besøgsrestriktionerne, trådte i kraft juli Det viser en rundspørge gennemført af Kristeligt Dagblad. Før loven blev indført, var der eksempler på besøgsrestriktioner i hver syvende kommune. I flere tilfælde blev beboernes familiemedlemmer og venner nægtet adgang til plejehjemmet, fordi de var blevet uvenner med personalet. Folketinget vedtog d. 24. maj 2011 en ændring af Lov om Social Service, som slår fast, at besøgsforbud i dag skal godkendes af kommunalbestyrelsen og ikke som tidligere af en kommunal embedsmand. Lovændringen betød, at kun kommunalbestyrelsen kan indføre besøgsrestriktioner, og kun hvis ganske særlige forhold taler herfor, f.eks. at den besøgende udøver vold, trusler mm. overfor beboer og/eller personale. Loven blev indført som Folketingets reaktion på få men spektakulære medieomtalte enkeltsager. DANSKE ÆLDRERÅD støttede lovændringen, der gjorde det vanskeligere for plejehjem at indføre besøgsforbud. På findes mere information om dagen samt en oversigt over de datastuer og biblioteker, der deltager. De mange generationers by anden runde Socialstyrelsens og Social- og Integrationsministeriets konkurrence om at blive de mange generationers by går nu ind i anden runde. I første runde udvalgte dommerpanelet følgende byer blandt de indsendte forslag: Bellinge, Odense - Frederiksberg - Toftlund, Tønder - Nakskov, Lolland - Nørre Nissum, Lemvig - Horsens - Næstved - Skanderborg - Helsinge, Gribskov. I anden runde inviteres de udvalgte byer til at deltage i en workshop medio september 2012 udarbejdet i samarbejde med WHO. På workshoppen får deltagerne mulighed for at få viden og inspiration til det videre arbejde med projekterne. Endelig er det dommerpanelet, med DANSKE ÆLDRERÅDs formand Kirsten Feld i spidsen, der primo december 2012 afgør konkurrencen om, hvem der bliver De mange generationers by. Læs mere om konkurrencen på 5 Nyhedsbrev september 12

6 1. oktober 2012: Det lange liv former fremtiden ( Longevity: Shaping the Future ) FN har udmeldt årets tema for den internationale ældredag 2012: Det lange liv former fremtiden. At vi lever stadig længere, viser tal fra Danmarks Statistik; danske drengebørn født i 2012 kan forvente at blive 77,3 år, mens nyfødte piger kan regne med en gennemsnitslevetid på 81,6 år. Dermed fortsætter middellevetiden sin positive udvikling og er nu den højeste nogensinde. Det stiller udfordringer til samfundet, og den måde vi indretter det på. Ældreråd i hele landet markerer dagen ved forskellige arrangementer: Odense Ældreråd og lokalråd har bl.a. inviteret Dominique Bouchet, professor ved Syddansk Universitet, Økonom og Sociolog og modtager af Danmarks Magisterforenings forskningspris til at holde oplæg om: Aktiv aldring og solidaritet mellem generationer i forhold til teknologiskeog samfundsudviklinger. Seniorhuset, Toldbodgade 5-7, mandag den 1. oktober kl Syddjurs Ældreråd har bl.a. inviteret Jens Mathiesen, formand for udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, til at tale om EU s Ældreår 2012 og Arne Rolighed, Formand for Danske Pensionister til at holde oplægget: Aktiv aldring og solidaritet mellem generationer. Mandag den 1. oktober 2012 kl i Idrætscenteret Røndehallen Høje Taastrup Seniorråd fejrer i samarbejde med Ældresagen, OK klubberne og Ældremobiliseringen FN s ældredag den 28. september med et varieret program, sang, musik, taler af borgmester, udvalgsformand og formand for Danske Pensionister, Arne Rolighed. Ældrerådet i Kolding indbyder til en dag for frivillige i Kolding Kommune, Ældrerådets frivillighedsdag, mandag d. 1.oktober 2012 i Kirkesalen på Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, Kolding. Dagen byder bl.a. på foredrag af Sogne-/Sygehuspræst Annette Hedensted, Aabenraa. Ældrerådet i Aalborg inviterer i samarbejde med Aalborg Kommune og Ældre- og Handicapudvalget til en konference om aktiv aldring mandag d. 1. oktober i Aalborg Kongres og Kultur Center. Konferencen byder bl.a. på oplæg ved TV-læge Peter Qvortrup Geisling og seniordans. Ældrerådet i Lemvig inviterer til Ældrerådenes Dag d. 1. oktober med bl.a. gåtur om Lemvig sø og foredrag ved tidl. Århus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen. Arrangementet foregår på Lemvig Dagcenter, Nygade 35 i Lemvig. Læs mere om arrangementerne på hjemmesiden klik ind fra forsiden. Hvis jeres ældre-/seniorråd markerer den Internationale Ældredag, send venligst flere informationer, program eller lignende til ældrekonsulent Lise Sørensen, så lægger vi det på hjemmesiden. 6 Nyhedsbrev september 12

7 Projekter og publikationer Vasketoiletter en blandet succes 44 ældre hjemmeboende borgere har afprøvet vasketoiletter i henholdsvis Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus kommuner. De fire kommuner står i samarbejde med Socialstyrelsen og Fonden for Velfærdsteknologi bag forsøget. Hvert toilet kostede kr. at installere, og det blev vurderet, hvor hurtigt kommunerne kunne tjene beløbet hjem ved at bruge færre hjemmehjælpstimer på at hjælpe borgere. Rambøll har evalueret forsøget, der viste, at nogle brugere havde tjent pengene hjem på otte uger og andre i løbet af tre år. Andre brugere oplevede, at toiletbesøget blev mere tids- og mandskabskrævende. Af interesse for ældre- og seniorråd er følgende anbefalinger og overvejelser fra forsøget: Erfaringen fra projektet er, at man bør se vasketoiletterne som et hjælpemiddel, man på linje med andre hjælpemidler kan trække på i kommunen. Hvis man som kommune ønsker at arbejde videre med vasketoiletter, handler det i første omgang om, at vasketoiletterne skal gøres til en del af det sortiment af hjælpemidler, visitationen kan trække på Det er afgørende, at vasketoilettet kun tildeles borgere, der magter og er motiveret til at benytte hjælpemidlet. Dette kræver en grundig visitationsproces. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at vasketoiletterne løbende indgår i visitationens overvejelser, snarere end at man fra start vælger at udbrede vasketoiletterne til en større gruppe af borgere uden en forudgående individuel vurdering Vasketoiletterne kan ikke installeres hos alle borgere i eget hjem, hvor teknologien måtte være relevant Vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren stiller krav til de fysiske forhold på borgerens badeværelse. Det drejer sig blandt andet om afstanden fra toilet til væg og afstanden fra toilet til bruser, idet der er regler om afstanden mellem elektriske apparater og vand. Socialstyrelsen er overvejende positive ift. forsøgets resultater, hvoraf følgende fremhæves: Alle de interviewede borgere mener, at vasketoilettet gør ordentligt rent De fleste borgere fremhæver, at vasketoilettet er nemt at betjene De fleste borgere udtrykker, at det er rart, ikke længere at være afhængig af andres hjælp ved toiletbesøg Hovedparten af de interviewede borgere ville anbefale vasketoilettet til andre. En artikel fra Ugebrevet A4 er kritisk og hæfter sig bl.a. ved, at forsøget viste, at hjemmeplejen kun sparer fem minutter per døgn med robotteknologi. I artiklen advarer eksperter om, at forventningen om at spare milliarder ved at indføre ny teknologi i ældreplejen sandsynligvis er stærkt overdrevet. Ifølge formand for regeringens eget råd ÆldreForum, tidligere borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard (S), er profitten ved at indføre ny teknologi ofte ret begrænset: Velfærdsteknologi er ikke sort-hvidt. Man skal analysere de muligheder, der er og bruge ny teknologi, hvor det giver mening for borgere og medarbejdere. Men vi skal også erkende, at det ikke er velfærdsteknologien, der redder fremtidens økonomi. DANSKE ÆLDRERÅDs formand Kirsten Feld er også medlem af ÆldreForum. Læs mere om forsøget på Socialstyrelsens hjemmeside, Ældre, Aktuelt, Succesfuldt forsøg med vasketoilet Læs den omtalte artikel på Ugebrevet A4 s hjemmeside: ONSDAG 15/08 Robotter er ingen mirakelkur Artiklen er skrevet af journalist Allan Larsen. Privat hjemmepleje vinder indpas I dag får hver tredje hjemmehjælpsmodtager hjælpen fra en privat leverandør. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Siden 2005 er andelen af ældre, der får praktisk hjælp fra private firmaer, vokset fra 15 til 34 %. To faktorer er årsag til stigningen. Den ene er, at de private modsat de kommunale leverandører har mulighed for at tilbyde tilkøb af ydelser som f.eks. mere rengøring og hjælp til haven. Den anden faktor er, at hjemmehjælpsmodtagere hos private firmaer kan få en højere grad af sikkerhed for, at der kun kommer få, faste hjælpere i deres hjem. Læs mere på dknyt Nyheder for offentlige beslutningstagere, dknyt.dk, skriv hver tredje hjemmehjælp er nu privat i søgeboksen 7 Nyhedsbrev september 12

8 Opfølgende hjemmebesøg har potentiale DSI har udgivet en rapport om de foreløbige erfaringer med opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse. Det er ikke muligt entydigt at afgøre de økonomiske konsekvenser af at indføre de opfølgende hjemmebesøg. Evalueringer fra ti kommuner peger på, at ordningen har potentiale til at forebygge genindlæggelser og nedbringe forbruget af kommunale ydelser, men dette potentiale kan ikke spores i alle kommuner. Evalueringerne viser desuden, at det har været svært at få gennemført besøgene. Det er kun mellem 14 % og 53 % af borgerne, som indgår i ordningerne, der modtager et første hjemmebesøg. På baggrund af evalueringerne anbefales det, at arbejdet med at tilpasse, implementere og evaluere de opfølgende hjemmebesøg fortsætter. I den forbindelse bør der sættes mere fokus på at identificere og forstå årsager til, at de opfølgende hjemmebesøg kun i ringe omfang gennemføres. Find rapport og undersøgelse på DSI s hjemmeside dsi.dk, Udgivelser, Søg på Opfølgende hjemmebesøg, Find Sammenfatning af erfaringerne med opfølgende hjemmebesøg i ti kommuner (DSI publikation) Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden udvikler i projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg redskaber til at skabe sammenhæng mellem ældres interesser/ behov og tilbud i frivillige organisationer. Projektet gennemføres i 25 kommuner, og inddrager desuden Ensomme Gamles Værn, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp), Kommunernes Landsforening og Ældresagen. Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet på baggrund af gode erfaringer fra tilsvarende projekter i bl.a. Hvidovre Kommune. I projektet skal parterne i fællesskab udvikle nye ideer og afprøve forskellige måder at få flere ældre med i foreninger og fastholde dem, som allerede er der. Målet er at øge livskvaliteten gennem forebyggelse af isolation og ensomhed blandt ældre. Læs mere om projektet på Materiale, Rapporter, 2012 Den Åbne Linie giver en ekstra klagemulighed Forvaltningen i Aalborg Kommune og Aalborg Ældreråd har gode erfaringer fra arbejdet med etablering og drift af en servicetelefon/ klagetelefon på ældre- og handicap området Den Åbne Linie. Det er et sted, borgeren kan ringe, hvis vedkommende: ønsker oplysninger om sine rettigheder vil vide noget om serviceniveau vil have vejvisning i systemet vil klage har idéer som kan forbedre service Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring Aalborg Kommunes tilbud på Ældre- og handicapområdet. Den kan derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer. Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapudvalg oprettede i januar 2011 et nyt forum som en kompensation for Folketingets nedlæggelse af Klagerådene. Det nye forum Klagedialog-gruppen er ikke et klageorgan, men har til hensigt at bevare Udvalgets og Ældrerådets mulighed for at følge med i og påvirke udviklingen i bevillingsenhedernes afgørelser på de områder, der tidligere kunne behandles i Klagerådet, dvs. servicelovens 83 og 84 (hjemmehjælp/madservice og afløsning/aflastning). Der afholdes kvartalsvise møder, hvor der i anonymiseret form redegøres for de klager og tendenser, der har været i det foregående kvartal men kun inden for de nævnte områder. På baggrund af klage-dialog-gruppens indstilling har forvaltningen bl.a. skærpet sit fokus på, at en vurdering om hjælp altid skal være konkret og individuel, og sproget i afgørelser og breve er blevet mere forståeligt. Læs mere om Den Åbne Linje og Klage-dialog-gruppen på Aalborg Kommunes hjemmeside: skriv Klage-dialog-gruppen i søgefeltet, find Årsberetning 2011 Den Åbne Linie 8 Nyhedsbrev september 12

9 Ældrerådene spørger Er det lovligt, at et medlem af kommunalbestyrelsen stiller op som kandidat til ældrerådet? Ja, der er ingen lovgivning, som hindrer et kommunalbestyrelsesmedlem i at stille op eller at blive valgt til et ældre-/ seniorråd. Der kan dog i sjældne tilfælde være sager, som den pågældende ikke kan behandle på grund af inhabilitet. DANSKE ÆLDRERÅD anbefaler ikke dobbelt-kandidatur, da det har vist sig at kunne give samarbejdsproblemer. Det skyldes, at rollerne er helt forskellige, og det er vigtigt at have den rigtige kasket på. Medlemmer af ældre- eller seniorråd er rådgivere, og medlemmer af kommunalbestyrelsen er beslutningstagere. Derudover er medlemmer af ældre-/ seniorråd ikke partipolitiske i deres stillingtagen, hvorimod medlemmer af kommunalbestyrelsen repræsenterer et parti. Er der krav om valg af personlige stedfortrædere? Nej, der er ikke krav om valg af personlige stedfortrædere. Efter den seneste lovændring er der heller ikke krav om, at der skal vælges en stedfortræder for hvert medlem af ældre-/ seniorrådet. Kommunalbestyrelsen beslutter, efter indstilling fra rådet, hvor mange medlemmer og hvor mange stedfortrædere det skal have. Får kommunen refunderet udgifter forbundet med at holde valg til ældrerådet? Ja. Staten kompenserer kommunerne for udgifter i forbindelse med drift af ældre-/seniorråd, og dermed også for udgiften til at afholde valg til rådet. Refusionen til kommunen sker gennem bloktilskuddet, og midlerne er dermed ikke udspecificeret og øremærket til formålet. Hvor kan jeg få mere at vide om valg til ældreråd? Du er velkommen til at deltage i DANSKE ÆLDRERÅDs temadage om valg, der holdes fem steder i Danmark i løbet af oktober måned. Temadagene er også åbne for forvaltningsmedarbejdere og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Program og tilmelding til temadagene findes på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside enten via forsiden midtpå eller via menupunktet Temadage og konferencer i venstre side. Flere spørgsmål og svar om valg til ældreråd findes også på hjemmesiden under menupunktet Vidensbank for ældreråd, Spørgsmål og svar af relevans for ældreråd Hvorfor bor der ingen indvandrere på plejehjem? Det er svært at svare på, men der er lavet en undersøgelse til afdækning af svaret. Her peger forskerne på to hovedårsager til, at indvandrere generelt har et lavere forbrug af pleje- og omsorgsydelser end etniske danskere. For det første er der mindre kendskab til mulighederne for at få hjælp fra det offentlige. For det andet bliver indvandreres behov for hjælp i høj grad dækket af slægtninge. Undersøgelsen viste følgende: Ældre indvandrere modtager mindre hyppigt end ældre danskere pleje- og omsorgsydelser fra det offentlige. De har både en mindre tilbøjelighed til at modtage hjælp fra det offentlige overhovedet og til hver af ydelserne plejebolig, personlig pleje og praktisk bistand. Når vi alene betragter hjemmeplejeydelser, er der sammenlignet med etniske danskere en mindre tilbøjelighed blandt ældre indvandrere til at modtage praktisk bistand end personlig pleje, hvilket tyder på, at en større andel af behovet for praktisk bistand dækkes fra anden side. Ældre indvandrere, som modtager hjælp, har et mindre omfang (målt i kr.) af praktisk hjælp end ældre danskere, mens omfanget af personlig pleje ikke er signifikant mindre end for ældre etniske danskere. I denne undersøgelse modtog ældre indvandrere fra et ikke-vestligt land, som har boet i Danmark i mere end 10 år, faktisk personlig pleje i et større omfang end ældre danskere. Der er endvidere en forskel mellem ældre indvandrere, således at ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande mindre hyppigt end ældre indvandrere fra vestlige lande modtager offentlig hjælp. Endelig modtager ældre indvandrere, som har boet i Danmark i mere end 10 år, hyppigere pleje- og omsorgsydelser end ældre indvandrere, der har boet i landet i mindre end 10 år. Dette er i undersøgelsen mest tydeligt blandt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsens tal er fra Københavns Kommune i 2007, og AKF (Anvendt Kommunal Forskning) offentliggjorde undersøgelsen i DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse overvejer at opfordre AKF til at gentage undersøgelsen for at få opdateret viden på området. Find undersøgelsen på: Udgivelser, 2009, Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser. 9 Nyhedsbrev september 12

10 Konferencer og temadage Temadage: Ældrerådsvalg 2013 DANSKE ÆLDRERÅD afholder fem temadage med fokus på ældrerådsvalg. Målet med temadagene er, at rådenes medlemmer kender de formelle rammer for ældrerådsvalget, får udvekslet erfaringer og drøftet forskellige løsninger. Deltagerne klædes på til næste års valg. Målgruppen er medlemmer af ældre-/seniorråd samt rådenes sekretærer. De fleste ældre-/seniorråd holder valg i efteråret 2013 og mange af dem i forbindelse med kommunalvalget. Det forberedende arbejde skal indledes nu for at opnå et positivt forløb. Et ægte samarbejdsprojekt, hvor hverken råd eller kommunalbestyrelse har vetoret. I månederne op til valget har ældre-/seniorråd en stor opgave med at informere kommunens stemmeberettigede borgere om valget, opfordre dem til at stemme samt oplyse, hvordan stemmeberettigede kan stille op som kandidater til valget. De fem temadage finder sted i: Aabybro d. 8. oktober Fårvang d. 10.oktober Kolding d. 11. oktober Høje Taastrup d. 22. oktober Næstved d. 25. oktober Tilmeldingsfrist er mandag d. 10. september 2012 for deltagelse i Jylland, og mandag d. 24. september for deltagelse på Sjælland. Ældre-/seniorråd tilmelder sig samlet. Se hele programmet og tilmelding på Konference: Før livet bliver ubærligt om forebyggelse af ensomhed I samarbejde med Ensomme Gamles Værn arrangerer DANSKE ÆLDRERÅD d. 20. november en landsdækkende, ældrepolitisk konference. Konferencen skal udbrede viden om og sætte fokus på forebyggende initiativer i forbindelse med forebyggelse af ensomhed. Konferencen består af tre hovedoplæg samt syv valgfrie seminarer. Hovedoplægs holdere er: Direktør for Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane Gerontopsykolog Henrik Brogaard Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) anslår, at mindst mænd og kvinder over 65 år føler sig ensomme. Ensomhed er et stort problem for dem, det berører. Undersøgelser viser, at ensomhed forringer et menneskes livskvalitet væsentligt og øger risiko for sygdom, alkoholisme, depression og selvmord. Derfor er forebyggelse af ensomhed i dag et indsatsområde for hele samfundet. Socialminister Karen Hækkerup har netop bevilget 8,6 millioner kr. til projekter, der skal afhjælpe ensomhed blandt ældre, og i mange kommuner arbejder fagfolk med nye initiativer. Konferencen finder sted i Vingstedcentret ved Vejle. Deltagerpris er 850 kr. for ældre-/seniorrådsmedlemmer og medlemmer af Ensomme Gamles Værns repræsentantskab og kr. for andre. Tilmeldingsfrist er torsdag d. 8. nov ember Se hele programmet og tilmelding på Læs mere om Ensomme Gamles Værn på Byretssag om praktisk hjælp ÆldreSagen har anlagt sag mod Køge kommune, fordi kommunen har ændret omfanget af den visiterede praktiske hjælp på grund af dårlig økonomi i kommunen. Kommunen mener, at dårlig kommunaløkonomi er en saglig grund til at ændre niveauet i tidligere afgørelser, der har bevilget praktisk hjælp til Køge-borgere. ÆldreSagen mener, at der skal være meget mere tungtvejende grunde til at fratage borgere en allerede tilkendt ydelse. Retssagen forventes afgjort i midten af september. 10 Nyhedsbrev september 12

11 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse På bestyrelsesseminaret d august drøftede bestyrelsen bl.a. følgende større spørgsmål: Hjemmehjælpskommissionen hvilke områder skal formanden fremme? Kirsten Feld er i kommissionen talerør for borgere og dermed for brugere af hjemmehjælpen. Andre kommissionsmedlemmer er talerør for andre interesser. Bestyrelsen gav formanden mange idéer med på vejen, og et par af dem refereres her: - Der er behov for et større samarbejde mellem sundhedsog socialansatte i forhold til borgere, der modtager hjemmehjælp, ikke mindst så rehabiliteringsindsats og medicinhåndtering forbedres. Der skal tænkes i helhedsorienteret og sammenhængende indsats. - Der er behov for en afklaring af grænserne mellem frivillige hænder og professionelt arbejde i borgerens eget hjem. Fagprofessionelle må ikke erstattes af frivillige. - Borgere må aldrig påtvinges velfærdsteknologiske løsninger. Handleplan for DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse 2013 til 2014 Bestyrelsen skal fremlægge en handleplan til debat og vedtagelse på det årlige repræsentantskabsmøde. Bestyrelsen har nedsat et ad hoc-udvalg, til at udarbejde et konkret forslag. Bestyrelsen drøftede i grupper såvel form som indhold, og nogle af forslagene var: - Handleplanen skal være realistisk at gennemføre både i forhold til tid og penge - Handleplanen skal være kort og let at læse. Nogle af forslagene til indhold var: - Nyvalgte ældrerådsmedlemmer skal rådgives - Der skal søges finansiering af DANSKE ÆLDRERÅD - DANSKE ÆLDRERÅD skal påvirke beslutninger og lovgivning, der har indflydelse på ældres levevilkår. Digitaliseringen Bestyrelsen har nedsat et ad hoc-udvalg, der har til opgave at overvåge udviklingen og løbende rapportere initiativer og udvikling til bestyrelsen. Nye valgregler for valg til bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD Valg af bestyrelsesmedlemmer til DANSKE ÆLDRERÅD gennemføres fremover lokalt, og der skal vælges 10 bestyrelsesmedlemmer og 20 stedfortrædere. Bestyrelsen har nedsat et ad hoc-udvalg til at udarbejde forslag til procedurerne for valget. Bestyrelsen skal godkende procedurerne på sit møde d. 1. november. Valgene skal gennemføres i første kvartal Bestyrelsen udpegede de fem medlemmer til ad hoc-udvalget, der blev sammensat med en person fra hver region. Bestyrelsen indstillede de bestyrelsesmedlemmer, der skal forestå valghandlingerne i hver af de 10 nye valgkredse. DANSKE ÆLDRERÅD deltager: 30. august i hjemmehjælpskommissionens andet møde ud af ni planlagte. Formand Kirsten Feld er af ministeren udpeget som medlem af kommissionen september på Årsmødet for DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK). Formand Kirsten Feld er dirigent på DKDK s generalforsamling. 13. september på Ekspertudvalgets konference om Fattigdom. Medlem af forretningsudvalget Kirsten Christensen og næstformand Bent Rasmussen repræsenterer DANSKE ÆL DRERÅD. 19. september i dommerpanelet for Generationernes By. Formand Kirsten Feld er formand for dommerpanelet. 27. september på social- og integrationsminister Karen Hækkerups årsmøde. Kirsten Feld er personligt inviteret. 2. oktober i Pensionisternes Samvirkes Kongres. Formand Kirsten Feld er personligt inviteret til at deltage. EU studietur til Bruxelles d november 2012 DANSKE ÆLDRERÅD har arrangeret en EU studietur til Bruxelles i samarbejde med FIC, Europaparlamentet og Kommissionen som led i Det Europæiske År 2012 om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Studieturen er rettet mod ældre- og seniorråd i Danmark og foregår d november. 25 medlemmer fra 9 ældre-/seniorråd deltager i turen. Tilmeldingsfristen er overskredet. 11 Nyhedsbrev september 12

12 Fra ældreråd til ældreråd Vision om wellnes til ældre borgere Vejle Kommune har fået kr. fra Fornyelsesfonden til at arbejde med planer for et særligt wellnescenter for ældre, hvor de kan blive vasket, få massage og måske købe aftensmad. Vejle Ældreråd følger projektet og indgår aktivt i projektets idéudvikling. Formand for seniorudvalget i Vejle Kommune, Peter Borup Sørensen siger om visionerne med projektet: Der kunne være mulighed for fysisk genoptræning, massage eller at få tjekket sit høreapparat. Det kunne også være et besøg hos frisøren eller muligheden for at købe noget færdiglavet aftensmad med hjem. Udover at de ældre borgere kan indgå i nogle sociale fællesskaber på centret, er formålet med wellnesscentret også af økonomisk art kommunen kan spare en del køretid for hjemmeplejen, hvis ældre hjemmehjælpsmodtagere samles ét sted i byen. Læs mere om Fornyelsesfonden v/ Erhvervsstyrelsen på hjemmesiden Ældreråd sætter anbefalinger i spil Faxe Kommunes Ældreråd har diskuteret Ældrekommissionens rapport om Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, og har i den forbindelse opfordret social- og sundhedsudvalget i Faxe Kommune til at bruge rapportens samlede oversigt over værdier og anbefalinger til lederne på plejehjemmene som målsætning for medarbejdernes arbejde (findes på side 62 og 63 i rapporten). Samtidig danner oversigten udgangspunkt for diskussion mellem Ældrerådet og kommunens social- og sundhedsudvalg. Find Ældrekommissionens rapport på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside, Sociale områder, Ældre, Ældrekommissionen Valby Ældreråd protesterer Københavns Borgerrepræsentations Sundhedsog Omsorgsudvalg arbejder med en reduktion af tilskud til frivilligt forebyggende og sundhedsfremmende arbejde (servicelovens 79). For aktivitetscentret VOC i Valby vil det betyde en lukning. Formand for Valby Ældreråd, Birgitte Vind udtaler: Det er meget, meget vigtigt for den bare nogenlunde mobile del af Valbys ældrebefolkning, at der er et sted, hvor de kan gå hen at komme i kontakt med andre, dyrke interesser, få undervisning m.m. Jeg frygter også, at en lukning vil kunne blive dyr for Københavns kommune. Hvis ikke ældre mennesker har noget at gå op i, er der stor fare for, at de bliver syge og derved kommer til at kræve langt flere ressourcer fra det offentlige. DANSKE ÆLDRERÅDs aktiviteter Kalender 2012 Oktober: 1. FN s Internationale Ældredag 2012 Ældrerådenes Dag, Generationernes Dag 8. Temadag: Ældrerådsvalg Aabybro 9. Forretningsudvalgsmøde, DANSKE ÆLDRE RÅD 10. Temadag: Ældrerådsvalg Fårvang 11. Temadag: Ældrerådsvalg Kolding 22. Temadag: Ældrerådsvalg Høje Taastrup 25. Temadag: Ældrerådsvalg Næstved November: 1. Bestyrelsesmøde, DANSKE ÆLDRERÅD 13. Møde mellem DANSKE ÆLDRERÅD og repræsentanter for de 5 regionsældreråd 20. Konference: Før livet bliver ubærligt om forebyggelse af ensomhed, Vingstedcentret Studietur til Bruxelles December: 4. Vinder af Generationernes By udnævnes Kirsten Feld er formand for dommerpanellet Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Nyhedsbrevet er udgivet af Danske Ældreråd ISSN (Online) Næste nummer: december 2012 Danske Ældreråd Formand Kirsten Feld Tlf Mobil: Næstformand Bent Rasmussen Tlf Ansvarshavende Kirsten Feld Redaktion Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Mobil: Lise Sørensen Ældrepolitisk konsulent Tlf Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent Tlf Layout Kailow Graphic 12 Nyhedsbrev september 12

NYHEDSBREV 3. 14. årgang september 2012

NYHEDSBREV 3. 14. årgang september 2012 NYHEDSBREV 3 Et levet liv sætter sine spor Således sagde social- og integrationsminister Karen Hækkerup i sin tale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand, som indledning til næste dags

Læs mere

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013.

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. DANSKE ÆLDRERÅDs Vingstedkonference d. 10. oktober Det lokale demokrati og ældrerådenes rolle i det, er årets tema for konferencen,

Læs mere

Mundtlig Beretning 2013

Mundtlig Beretning 2013 KIRSTEN FELD Mundtlig Beretning 2013 Indledning Ældrerådene i den kommunale verden Aktuelle strømninger på ældreområdet. Ældre og kommunernes socialpolitik Ældre og kommunernes sundhedspolitik Ældreråd

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt

Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD - godkendt Torsdag d. 24. januar 2013 Kl. 10.45 16.00 Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle Afbud: Ingen DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning:

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A DAGSORDEN Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten

Læs mere

Forandringer i omsorgen for ældre

Forandringer i omsorgen for ældre DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference tirsdag d. 12. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand: Forandringer i omsorgen for ældre - velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre Som borger i Danmark

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014 , ÅRSBERETNING 014 : Indledning Møder og arrangementer Ad hoc gruppe, følgegrupper og kontaktpersoner 60PLUS Budget / Kvalitetsstandarder Høringer Tilsyn Regionsældreråd DANSKE ÆLDRERÅD Fremtiden ÆLDRERÅDET

Læs mere

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Beretning 2012-2013. Foto: Maj Skibstrup

Beretning 2012-2013. Foto: Maj Skibstrup Beretning 2012-2013 Foto: Maj Skibstrup Bestyrelsens beretning 2013 fra maj 2012 til april 2013 Indledning. 2 Aktuelle strømninger på ældreområdet. 3 Ældre og kommunernes socialpolitik.... 4 Ældre og kommunernes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Årsberetning 2012 Ældrerådet i Norddjurs Kommune Formand tlf. 86 32 00 01 Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Ældrerådets medlemmer Svend Erik Christiansen, formand Jens Erik Madsen, næstformand Birgit Jensen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

nyhedsbrev 1 Fremtidens udfordringer

nyhedsbrev 1 Fremtidens udfordringer nyhedsbrev 1 Fremtidens udfordringer At vi er midt i en forandring af velfærdssamfundet, står klart for os alle. Der er pres på den offentlige sektor stat, regioner og kommuner, men også på det private

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til?

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference Tirsdag d. 29. april 2014, Hotel Nyborg Strand Alle ønsker sig et godt liv som gammel. Og lands- og kommunalpolitikere,

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT

Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT Referat af bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD GODKENDT Onsdag d. 2. februar 2011 Afbud fra Erling Høholt, Gudi Skovmose, Esther Hansen, Jytte Madsen. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Sager

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011 Dagsorden til mødet i Seniorrådet den 22. november 2011 kl. 09:00 i Teglgården, Kirkevej 9, Als Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 124 Godkendelse af dagsorden 125 Godkendelse af referat fra seneste møde

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 4. marts 2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse Rådhus Ulla

Læs mere

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ældrerådet Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten Feld X Dorthe Friis

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28 Dagsorden Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. februar 2014 Tid 09:00 Sted ML 0.28 NB. Gæster: Kl. 9.30 Under pkt. 6 deltager socialudvalgsformand Jørgen Tousgaard Kl. 12 Under pkt. 13 deltager centerchef

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Mødet afholdes v. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere