Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
|
|
- Vilhelm Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST- forskydninger kan ses ved intrakraniel sygdom. Pts. EKG forandringer må formodes at være sekundære til cerebral katastrofe. Pt. havde SAH på CTC. Case 2 EKG SR 90, PR 160, smalt QRS, STE i avr, ST- depr. V3-6 og II, III og avf. EKG- mønsteret kaldes også global iskæmi og bør rejse mistanke om hovedstammestenose. Ofte har ptt. imidlertid 3- karssygdom og EKG forandringer indtræder ofte sek. til fx svær anæmi eller hypoxi. Bør konf. med RH mhp. akut KAG. Case 3 EKG nodalrytme 48, smalt QRS, inf. STE. Inferiort STEMI med 3AVB og smal ekspaderytme. Henv. til akut KAG. Mest sandsynligt sidder okklusionen i RCA da STE II < STE III. Der er næsten ikke Q- takker, hvilket tyder på kort tid siden debut (Q- takker kommer som regel efter et par timer, men kan udløses allerede efter 20 minutters iskæmi). Bradykardien svinder som regel umiddelbart efter revaskularisering. Godt respons på atropin. Modsat er 3AVB ved ant. STEMI et omen malum der tyder på stort infarkt og dermed dårlig prognose. Case 4 SR 60, PR 150, QRS smalt, inf. ses små 1-2 mm STE og Q- takker. Der bemærkes høje symmetriske T- takker i forvæg. Formodentlig inficeret (septisk med de lave leukocytter?), dehydreret, ketoacidose/diabetisk koma. Pts. EKG forandringer kan være persisterende efter tidl. AMI, men stenttrombose må overvejes. De høje spidse T- takker leder tanken hen på hyperkaliæmi alternativt hyperakutte iskæmiske forandringer. Overvej akut KAG, indled stabiliserende beh. og gentag EKG med minutters interval et par gange, så et anteriort STEMI i sin vorden ikke overses. Case 5 SR 46, PR 140, QRS er breddeøget pba. LBBB. ST- forskydninger kan ikke vurderes. Når depolariseringen er ændret, er repolariseringen abnorm. Overvej i øvrigt altid årsag til diverse frakturer. Har pt. været synkoperet pba. arytmi. Case 6 SR 82, der er low voltage (=QRS <5 mm i alle ekstremitetsafledninger), i øvrigt PR 160, smalt QRS, dybe S- takker ant. (rs- konfiguration). Septalt og ingen patologiske ST- forskydninger. Low voltage ses, når der er isolering mellem hjertet og EKG elektroderne dvs. det kan ses ved svær overvægt, KOL, perikardieeffusion, myxødem mm. Med anamnesen og low voltage overvejes mulighed for
2 perikardieeffusion. Da pt. hverken er takykard eller lavtrykket, er det dog usandsynligt, at en perikardieeffusion i denne case kunne være betydende. Bemærk dog, at ryglejethorax IKKE kan bruges til vurdering af hjertets størrelse. Stråleretningen er anterior- posterior ved liggende optagelser og det medfører falsk forstørrelse af hjerteskyggen. Nærmere undersøgelse af pt. påviste desuden tragtbryst - læs mere på uptodate ource=user_input&searchcontrol=top_pulldown&searchoffset=&autocomplete=true Der findes ældre kasuistiske serier af ptt, hvor man har fundet høj/bifid P i II og evt. III, som hos denne pt. Det er desuden kendt, at tragtbryst kan ændre hjertets orientering i thorax og skifte axen (her hø. axe) og give anledning til Q- takker eller som her dårlig R- taksprogresssion (QRS komplekset skifter som regel orientering svt. V4 og vokser henover forvæggen). Case 7 Inferiort STEMI, sandsynligvis CX okklusion STE II > STE III. Konfigurationen kaldes sommetider tombstone (se billeder) der er små Q- takker, bevaret R- tak og STE i gravstenskonfiguration. Case 8 SR 78, PQ 180, QRS er smalt fraset i avr og V 1 hvor QRS er breddeøget >120 ms pba. RBBB. Normalerweise angives, at ST- forskydninger ikke kan vurderes ved grenblok. Imidlertid er ST- elevationerne i V 2 meget udtalte (>5 mm fra isoelektrisk linie). Dette er det såkaldte Sgarbossa kriterium. Desuden er der Q- takker og sign. STE i V 2-5. Case 9 EKG viser en reglm. rytme med frekv. 45/min. Sinusrytme kan ikke sikkert bekræftes (forudsætter 3 successive P- takker). P- takker ses nemmest i II. De to første slag forudgås af lille deflektion, imidlertid er deflektionerne ikke ens nok til sikkert at mene, det er P- takker og i den nederste linie af EKG i II kan P- takken ikke følges henover EKG et. Således konkluderes, at der er tale om nodal eskapaderytme. QRS er breddeøget i hø. prækordialer pba. RBBB med sekundært abnorm T- tak. Det første slag i EKG har LBBB konfiguration. Gennemgå medicinliste for AV- blokerende stoffer og tilbyd telemetri evt. temp. PM. Case 10 Telemetriprint, dvs. kun 2 afledninger. Fra hø. til ve. på oversigten foroven er der 30 sekunder. Pt. har ST 100/min. I forstørrelsen forneden (som svarer til det skraverede felt i øverste del af papiret) ses pludseligt udfald af QRS komplekser. Sinusslagene fortsætter. Pt. har intermitt. 3AVB med P- asystoli af >30 sek. varighed. Medicinsaner og læg an til t- PM. Case 11 Vi skriver år 2000 og pt. er indl. efter et inferiort STEMI, beh. med trombolyse. EKG viser en accelereret nodalrytme på ca. 80/min med retrograde P- takker samt inf. lat. STE. Dvs. VA- overledningen er bevaret og pt. ses an kommer der pauser overvejes t- PM.
3 Case 12 Telemetrien viser atrieflagren med vekslende overledning og pauser op til 5.6 sek. Pauser frekvensregulerende medicinering og fortsæt overvågning. Case 13 Telemetrien giver mistanke om ST- elevationer. Pt. udvikler VF formodentlig sekundært til akut iskæmi. Case 14 Telemetri viser SR med sinusarrest på 4 sek. i dagtid (se klokkeslæt). Dette er den sandsynlige årsag til hendes synkope. Imodsætning til avanceret AVB har sinusarrest har en udtalt god prognose og monitoreringen kan fortsætte mens permanent pacemaker overvejes. Sinusrytmen remitterer altid. Symptomgivende pauser >3 sek. og alle pauser >6 sek. i dagtid giver anledning til PM- overvejelser. Case 15 Inf. STEMI. Formentlig RCA. Case 16 Ve. side af EKG viser SR 65/min, PR 170, smalt QRS, ingen ST- forskydninger, QT 480 ms svt. QTc (=QT/kvrod(RR)) = 495 ms. Med lidt god vilje kan takyarytmi mistænkes for Torsades de Pointes. Figuren illustrerer QT- udmåling efter Teach- the- Tangent metoden (Viskin). Mekanismen kunne være QT- forlængelse. Det er sen debut for kongenit form af langt QT syndrom og triggers bør eftersøges (forstyrrelser af K, Mg og Ca, strukturel hjertesygdom inkl. AKS, farmaka lægeordinerede såvel som misbrugsstoffer). På 16B ses ST- forskydninger, som kan tilskrives nyligt hjertestop og defibrillering. På 16C synes QT kun diskret forlænget (480 ms). Case 17 3AVB, LAH og RBBB. Svært overledningsforstyrret. Temporær PM. Case 18 Avanceret AVB, 2:1 overledning. Observer, find reversible årsager. Case 19 Paroxytiske supraventrikulær takykardi, overgår til SR Case 20 Palpitationer beskriver pts. subjektive fornemmelse af ureglm. hjerterytme. EKG viser ST 110/min. Hvert 4-5. P- tak overledes ikke. Der er tale om 2AVB. Her gælder det om at skelne Wenckebach fra Mobitz type 2 (det første er benignt og hyppigt hos unge, det andet tyder på mere udtalt overledningssygdom). I dette tilfælde drejer det sig om Wenckebach, idet PR diskret forlænges fra slag til slag indtil et slag falder ud. Oftest er det nemmest at sammenligne PR for det slag der kommer før udfaldet med slaget umiddelbart efter udfaldet. Det er de tabte slag, der giver indtryk af ureglm. hjerterytme.
4 Case 21 Acc. nodalrytme med udtalte ST- forskydninger. Formodentlig ant. lat. STEMI. Case 22 I det forstørrede felt ses først SR (P- takker markeret), hernæst ureglm. ureglm. hjerteaktion svt. atrieflimmer. I det sidste stykke af ses breddeforøgelse af QRS. Dette er sammenfaldende med frekvensøgning. I dette tilfælde er det relevant at tænke, at pt. nok kun har 1 arytmi og at der er tale om atrieflimmer med frekvensafhængigt grenblok (aberration) idet rytmen fortsætter let uregl. under det breddeøgede forløb. Case 23 Ifm. DC- konvertering ses lang omslagspause og ikke efterflg. omslag til SR. Case 24 Der ses løb af breddeøget hurtig rytme (frekv. Knap 200/min). Den breddeøgede rytme har LBBB konfiguration og er positiv i de inferiore afledninger. Dvs. den udgår fra hø. ventrikels udløbsdel. Der kan være tale om en fredelig paroxystisk VT (Gallaverdin eller RVOT- VT) men strukturel hjertesygdom særligt ARVC må overvejes. Case 25 SR ca. 75/min, herefter et VES efterfulgt af sinusarrest i knap 5 sek. som er den sandsynlige mekanisme bag symptomerne. Se case 14. Case 26 EKG i 3 afledninger, formentlig kontinuerligt 12- EKG. Der ses tv en hurtig rytme med QRS <120 ms dvs. SVT. Herefter kommer en pause i QRS fraset spredte SVES. P- takkerne fortsætter uanfægtet. Pt. har fået adenosin, som udløser et kortvarigt AV- blok men ikke bryder takykardien. Dvs. arytmien er ikke afhængig af AV- knuden og AVNRT og WPW er dermed udelukket. Det må dreje sig om enten atrieflagren eller ektopisk atrial takykardi. Case 27 SVT med frekvensafh. grenblok. Se case 22. Case 28 Telemetri med SR og kortvarige men hyppige løb af breddeøget takykardi, som sandsynligvis er VT. Arytmien er monomorf og ses oftest hos ptt. med kronisk iskæmisk hjertesygdom eller i dagene efter et AMI. Kan ses an mhp. arytmibyrde og evt. behandles med f.x. selozok hvis svært hjertesvigt er udelukket (CAVE negativ inotropi ved svært nedsat LVEF). Case 29 Telemetri med SR 60 og 3AVB. Korriger reversible årsager. Overvej t- PM.
5 Case 30 Telemetri med afla først 2:1 overledning, midt i billedet vekslende overledning. RR max 3 sek. Case 31 SB ca. 60. Krimskramset i det forstørrede vindue er støj. RR- intervallerne er let varierende foreneligt med sinusarytmi som er et hyppigt fænomen hos unge (hjertefrekvens varierer med respirationen). Case 32 EKG viser smal takykardi ca. 200/min. Der er ingen sikre P- takker. Rytmen er helt regelmæssig, hvilket udelukker atrieflimren (som dog kan se regelmæssig ud ved høj hastighed). Lat. Ses sign. ST- depressioner, som sagtens kan være frekvensbetingede. EKG 32B viser SR- ekg. Det bemærkes, at det lille notch r i Rsr konfigurationen i V1 under takykardi er væk under SR. Notchet repræsenterer retrograd P- tak og er patognomonisk for AVNRT. Case 33 Den 3. afledning fra toppen er en afledning optaget med en specialelektrode i esofagus. Herved tillades tydelig visualisering af P- takker, der kan skjule sig i QRS under takykardi. Da antallet af R >> antallet af P beviser optagelsen, at der er tale om VT. Hæmodynamisk stabilitet kan ikke bruges til at diskriminere mellem SVT og VT. Diskriminationen er vigtig, da VT er en ustabil rytme med høj risiko for overgang i hjertestop. Case 34 Breddeøget hurtig takykardi, frekvens 170. Der ses ingen sikre P- takker. Mistænk altid VT. Har pt. kronisk IHD er VT en næsten 100% sikker diagnose. Her taler også det atypiske hø. grenblok (ikke det vanlig rsr) og QS mønsteret i V5-6 for VT. Det positive udslag i avr tyder også på VT ingen rytme anden end VT kan give positivt udslag i denne afledning. Case 35 Takykardi 150 bpm. Når hjertefrekvensen er >140 bpm er det usandsynligt, at der er tale om ST. EKG 35A. QRS komplekserne skifter for hvert 2 slag. Halvdelen af slagene er med smalt QRS, de øvrige med RBBB konfiguration. P- takker kan ikke sikkert identificeres, men anes nok. Bemærk at den lodrette linie gennem EKG tillader sikker ID af T, som kan ligne P i visse afledninger. 35B. Her er takykardien breddeøget i hø. afledninger. Konfig. ligner et rigtigt RBBB med rsr- mønster. Der synes desuden at være reglm. atrial aktivitet. I afledning avr fås indtryk af flagrelinie. 35A+B synes således at vise SVT med RBBB. 35C: SR med normal AV overledning, smalt QRS og STE i I og avl. Til højre i EKG ses 2 SVES. Bemærk ændring af P- konfiguration ifm. ekstraslagene. Case 36 Bradykardi 38 bpm uden sikre P- takker. QRS komplekserne er smalle.
6 Pt. har 3AVB med nodal eskapaderytme. I V1 ses retrograde P- takker. De smalle komplekser antyder, at eskapaden kommer fra et område højt i His ske bundt (disse har tendens til at være mere stabile end breddeøgede mere distale eskapaderytmer). Korriger reversible årsager. T- PM må overvejes. Case 37 Telemetri print med løb af SVT, herefter overgang i bradykardi med enkelte VES og til sidst SR. Om end det er usikkert på telemetri (og kont. 12- EKG derfor altid bør søges opnået) ses formentlig AVNRT (bemærk notch sidst i QRS jf. case 32. Case 38 Hurtig smal takykardi, frekv. 190 bpm. Det er diskret men arytmien er ureglm. ureglm. hvilket antyder, at det drejer sig om atrieflimmer. Find udløsende årsag (infektion, thyreotoxikose, hypovolæmi) og forsøg at lindre pt. Digoxin anvendes ofte, men bemærk, at digoxin især udøver sin effekt ved at stimulere hjertets vagale innervation dvs. stoffet er som regel ikke sufficient til svært syge, sympaticusaktiverede ptt. som er fx nyopererede eller inficerede. I disse tilfælde er cordarone langt mere effektivt. BB til ptt. uden kendt LVEF kan være livsfarligt, hvis de uerkendt har svært nedsat LVEF. Case 39 EKG viser en regelmæssig rytme 82/min. I afledning II ses reglm. P- takker. De mange spikes må være en form for støj det ville være usædvanligt at hvilefrekvens i en pacemaker er >60 bpm og ingen pacemaker i verden kan programmeres til en pacefrekvens >300 bpm. Case 40 Regelm. hurtig rytme med smalle QRS. QRS forudgås ikke af sikre P- takker. Derimod synes der ret overbevisende at gemme sig en P- tak i T- takken. RP- intervallet er ganske langt, hvilket udelukker AVNRT (hvor det går hurtigere og P- takken derfor er mere gemt i QRS). Diagnosen er AVRT eller WPW (accessorisk ledningsbundt VA- overledningen er længere end ved AVNRT, fordi der er længere afstand til det ledningsbundt, der leder retrogradt fra V til A end ved end AVNRT). Case 41 Telemetri med SR og kort løb af breddeøget takykardi frekv bpm. Pt. har nsvt, hvilket er et selvstændigt fund hos ptt. med systolisk hjertesvigt og afgiver på det foreliggende ikke beh. indikation. Såfremt pt. efter optitrering i antikongestiv beh. fortsat har EF <35% er der indikation for primær profylaktisk ICD. Er arytmierne hyppige og symptomgivende kan antiarytmika anvendes (betablokker og amiodaron, klasse 1C undgås pga. den strukturelle hjertelidelse og deres proarytmiske bivirkninger ved IHD+HF). Case 42 Smal reglm. takykardi, SVT 140 bpm. Der er ingen sikre P- takker. Der ses ST- depressioner i forvæg. ST- konfigurationen kan tyde på et posteriort STEMI. Konf. mhp. akut KAG. Case 43 Smal hurtig takykardi, frekv. 185/min. Ingen sikre P- takker.
7 Forkortelser AVB=AV- blok AAI- pacemaker=pacer i atriet, senser i atriet, inhiberes af senset egetslag Bpm=beats/minute HF=heart failure IHD=iskæmisk hjertesygdom LBBB=ve. grenblok NSTEMI=non- ST- elevationsmyokardieinfarkt nsvt=non- sustained VT (VT <30 sekunder) PSVT=paroxystisk supraventrikulær takykardi RBBB=hø. grenblok SR=sinusrytme ST=sinustakykardi STE=ST- elevation STEMI=ST- elevationsmyokardieinfarkt SVT=supraventrikulær takykardi VT=ventrikulær takykardi
EKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereEKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereAntiarytmika -kliniske aspekter
Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereIndikationer for at tage et EKG
Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereDILATERET KARDIOMYOPATI
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereECT: Elektrostimulation
: En introduktion : Elektrostimulation En introduktion Social- og sundhedsskolen DK 2605 Brøndby Fredag d. 8. december 2006 : Elektrostimulation 1 Historie Ordforklaring 2 Hvad er? -sygepleje 3 4 : Elektrostimulation
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mere1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereOpgave 6. Opgave 7. Opgave 8. Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015
Opgave 6 a) Se Bilag 3! b) Funktionen differentieres, sættes lig nul og ligningen løses. g (x) = 0 K ln (x) + K = 0 K ln (x) = K ln (x) = 1 x = e 1. Det stationære punkt har x = e 1. Opgave 7 a) Data indlæses
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereDiagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi
Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereDatafangst Praksis opsætning
NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,
Læs mereLIFEPAK 15 kvikguide
LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon
Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mereScopoderm 1 mg/72 timer depotplaster
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs merePOTS. (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination?
POTS (postural orthostatisk takykardisyndrom) - en bivirkning efter HPVvaccination? Louise Brinth Koordinerende Forskningsenhed/Synkopecenter Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Program Hvorfor Synkopecenter
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereKompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017
Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017 1 3 LUFTVEJSHÅNDTERING Ventoline IH Gives til astma/ kol-patienten med respirations besvær Bruges som 2. valg og primært til patienter under 18 år Bricanyl
Læs mereINDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21
INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mere