ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI"

Transkript

1 2008 ANVENDELSE AF WIRELESS BODY AREA NETWORK I PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI 4. SEM. GRUPPE 470: CHRISTINA S KLAUSEN LONE NIELSEN THORBJØRN I JOHANSEN LARS T NØRGAARD MORTEN H JENSEN

2

3 Department of Health Science and Technology Fredrik Bajers Vej Aalborg Denmark Titel: Anvendelse af wireless body area network I præhospital elektrokardiografi Emne: Behandling af biologiske signaler Projektperiode: Projektgruppe: 4. sem. gruppe 470 Deltagere: Christina S. Klausen Lone Nielsen Thorbjørn I. Johansen Lars T. Nørgaard Morten H. Jensen Vejleder: Steen Andreassen Synopsis: I forbindelse med EKG-måling kan ledninger fra patient til måleudstyr skabe komplikationer, hvilket specielt er gældende i akutte situationer. Det vil derfor være fordelagtigt at reducere eller helt afskaffe antallet af ledninger. Ved ambulanceudrykninger benyttes i dag det mobile apparat, Lifepak 12, til bl.a. måling af EKG. Apparatet forbindes ved EKG-måling til patienten via ledninger. I projektet tages der derfor udgangspunkt i afskaffelsen af disse ledninger, så dataoverførslen mellem Lifepak 12 og patienten sker trådløst. Med mikroprocessoren, MSP430F2274, udviklet af Texas Instruments, kan EKG måles trådløst. I projektet benyttes denne platform til at udvikle et trådløst systemdesign, der skal kunne varetage et EKG-1 og EKG-6 ved ambulanceudrykninger. Systemdesignet i projektet består af et analogt kredsløb som er tættest på patienten. Kredsløbet er forbundet til den trådløse del, End Device, der transmitterer data til enheden, Access Point, som er tilsluttet en PC. På PC en vises EKG-signalerne, som igennem systemet er blevet filtreret, forstærket, konverteret og behandlet med diverse algoritmer. EKG-1 vises i realtime og EKG-6 vises som screenshot til analyse. Ved test er det påvist, at det er muligt at designe et trådløst system, der bygger på Texas Instruments mikroprocessor, som kan måle et EKG-1 og et EKG-6. Begge signaler vises på PC en som ønsket. Signalerne er dog støjfyldte, hvilket hovedsageligt skyldes manglende filtrering til den specifikke EKG-type. En omstrukturering af systemdelene i den analoge del og i End Device formodes også at skabe et bedre signal. Forbedring af software på PC en kan ligeledes skabe et bedre system. Skal systemet implementeres i ambulancen, er systemforbedringer altså påkrævet. Kopier: 8 Sider: 149 Vedhæftninger: Programmer på Afsluttet: Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er et 4. semesters projekt udarbejdet af gruppe 470 i perioden 4. februar maj, 2008 på studieretningen Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Projektperiodens overordnede tema er Behandling af biologiske signaler, og formålet med projektperioden er at Kunne analysere udvalgte medikotekniske problemer som grænseflader og delsystemer, herunder inddrage såvel patient som bruger. Kunne anvende metoder til konstruktion af sammensatte systemer til løsning af praktiske medikotekniske problemstillinger. Kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af programmel og af maskinel til mikrodatamater. Forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur. Forstå programmelsystemers struktur og funktion, herunder operativsystemer og udviklingsprogrammel. Forstå simpel datakommunikation. Rapportens målgruppe er studerende på samme uddannelsestrin og alment interesserede. Artikler og bøger anvendt som kilder opstilles efter Vancouver metoden, hvor kilden angives i teksten ved referencetallet i firkantede klammer. Internetkilder, datablade og lign. angives tilsvarende på Vancouver metoden. I forbindelse med projektet vil vi gerne rette en tak til ledende overlæge Per Thorgaard ved Aalborg Sygehus, Professor Egon Toft ved Aalborg Universitet samt Knud Pedersen og John Gade fra Judex. ANVENDELSE 5 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 5

6 Morten Hasselstrøm Jensen Thorbjørn Illemann Johansen Lone Nielsen Christina Schel Klausen Lars Tønners Nørgaard

7

8 Indhold 1 Problemanalyse Elektrokardiografi Teknikken bag elektrokardiografi Præhospital elektrokardiografi Syntese Problemafgrænsning Metode V-modellen Systembeskrivelse Systemdesign Analyse af de enkelte komponentdele Kravspecifikation Problemløsning Det analoge kredsløb Texas Instruments - Udviklingsværktøjet End Device Access Point PC Verificering Afrunding Diskussion Konklusion Perspektivering A Bilag 105 A.1 Design af digital filtrering A.2 Brugervejledning A.3 Eksempel på programmering iflg. V-modellen A.4 Blokdiagrammer A.5 Kredsløbsanalyse af differenssignal

9 INDHOLD A.6 Laboratorieudstyr A.7 Interview med Egon Toft A.8 Møde med Judex A.9 Interview med Overlæge Per Thorgaard d. 8/ A.10 Programmeringskoder ANVENDELSE 9 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 9

10 INDHOLD Indledning En af de væsentligste parametre i diagnosticering og behandling af hjertesygdomme er elektrokardiografi. Resultatet af er elektrokardiografi kaldes er elektorkardiogram (EKG). EKG et tages, når patienten eksempelvis lider af brystsmerter, åndenød, besvimelse, h- jertebanken eller har et hjerteanfald. Sygdomme som koronararteriesygdomme, hjerterytmeforstyrrelser mfl. kan derfor (dog ikke udelukkende) diagnosticeres ved resultatet af en EKG-undersøgelse. Effekten af en behandling kan ligeledes kontrolleres ved et EKG. EKG et benyttes bl.a. som diagnosticeringsværktøj på hospitalet, i almen praksis og i forbindelse med ambulancetransport. Der findes overordnet to typer af EKG-måling; EKG-1, som anvendes til monitorering af hjertefrekvensen og EKG-12, som anvendes til analyse af hjertet. Ved begge typer af EKG-måling placeres der, på patientens krop, elektroder, som er forbundet via ledninger til elektrokardiografen. På hospitalet har indlagte patienter ofte flere ledninger tilsluttet kroppen. Dette kan være et irritationsmoment for personale og indlagte, da det evt. vanskeliggør pleje af patienten. En afskaffelse af de omtalte ledninger, mellem patienten og elektrokardiografen, vil mindske dette problem. Ligeledes vil en reduktion af ledninger ved operationer og på intensivafdelinger gøre arbejdet, for kirurger og læger, lettere og mindre risikobetonet (se bilag A.9). I ovenstående tilfælde vil en trådløs løsning være ideel. Et trådløst system vil ikke kun gavne på sygehusene, men også i andre enheder såsom ambulancer. Mobilt elektrokardiografi, som eksisterer i mange ambulancer i form af Medtronic s Lifepak 12 [4], er i dag det, der kommer tættest på trådløs EKG-måling. Patienten forbindes dog stadigvæk til Lifepak 12 vha. ledninger. Vha. Wireless Body Area Network (WBAN) kan der foretages trådløs elektrokardiografi. WBAN består af små og lette enheder, der kommunikerer trådløst mellem hinanden [9]. Derudover konsumerer de meget lidt strøm [9]. En ny teknologi af Texas Instruments (TI) - mikroprocessoren MSP430F2274, der kan transmittere data mellem to enheder trådløst, kan være anvendelig til WBAN. Enheden tættest på patienten kan programmeres til at måle EKG et og derefter videresende det til den anden enhed, der er tilkoblet en PC via et USB-stik. Ledninger fra patienten til elektrokardiografen kan derved undgås. En samlet forbedring af ovenstående omfatter derfor et trådløst system, der benytter TI s mikroprocessor. Dette vil medføre en reduktion af ledninger, der forøger anvendeligheden i akutte situationer. For at konkretisere problemet tages der udgangspunkt i en videreudvikling af den præhospitale måling af EKG under ambulancetransport, hvilket leder frem til følgende initierende problem: Hvilke krav stilles til et EKG-system i den præhospitale EKG-monitorering? 10 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 10

11 INDHOLD For at udvide forståelsen for problemstillingen vil der, i det følgende kapitel, foretages en dybere problemanalyse. Ved hjælp af grundlitteratur og interview belyses, hvad et EKG er og hvilke tekniske principper, der gør sig gældende ved EKG-målingen. Da der fokuseres på den præhospitale EKG-måling, undersøges Lifepak 12 s måling af EKG. Efter en større forståelse af disse grundlæggende elementer kan problemet afgrænses, og en egentlig problemformulering udformes. ANVENDELSE 11 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 11

12 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Kapitel 1 Problemanalyse 1.1 Elektrokardiografi Hjertet er en stor muskel, der rytmisk trækker sig sammen for at pumpe blodet rundt i kroppen. Når hjertet har slået et slag, har det gennemført en enkelt hjertecyklus, som overordnet består af: 1. En kontrahering af atrierne (forkamre). 2. En kontrahering af ventriklerne (hjertekamre). 3. En afslapningsfase. Hjertecyklussen styres af hjertets elektriske ledningssystem, der udsender elektriske impulser i hjertet. Impulserne dannes i sinusknuden og spredes herfra fra celle til celle. Impulserne udbredes fra sinusknuden videre via bl.a. His-Purkinje-systemet, se figur 1.1. [23] De elektriske impulser, der dannes, kan opfanges og måles ved hjælp af elektroder, som placeres bestemte steder på kroppen. Når impulserne bevæger sig, skabes der potentialeforskelle, som måles af elektroderne. Potentialeforskellene, der måles, vil almindeligvis have en absolut amplitude på 0,5-4 mv i et frekvensområde på typisk 0, Hz, jvf. afsnit [28]. Målingen af de omtalte potentialeforskelle er elektrokardiografi. [26] Målingerne fra elektroderne kan udskrives på papir og derved aftegnes et EKG. Papiret er opdelt i to typer af tern. De store tern er 5x5 mm og består af små tern på 1x1 mm. EKG et aftegnes ved, at papiret kører forbi en skriver med en kendt hastighed på normalt 25 mm/s. Skriveren styres af potentialeforskellene i hjertet. Potentialeforskellenes størrelse aflæses som udslag på EKG et og måles i mv, da der som standard regnes med 0,1 mv pr. 1x1 mm tern. På figur 1.2 ses afledning II aftegnet på det omtalte papir. Når EKG-signaler skal analyseres på papiret, lægges der vægt på forholdene imellem de forskellige takker i EKG et. [1][10][26][13] 12 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 12

13 1.1. ELEKTROKARDIOGRAFI Figur 1.1: Sinusknuden og His-Purkinje-systemets (markeret med gult) placering i forhold til atrierne og ventriklerne. [26] Figur 1.2: Elektrokardiogram af afledning II. De små tern er 1x1 mm og de store er 5x5 mm. [10] ANVENDELSE 13 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 13

14 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Figur 1.3: En skematisk repræsentation af de udslag, der aftegnes i et normalt elektrokardiogram. [26] Det normale elektrokardiogram På et normalt elektrokardiogram ses udslag, som fremkommer i perioder, hvor der foregår væsentlige ændringer i hjertets elektriske aktivitet. Udslagene, der aftegnes, kaldes henholdsvis P-bølgen, QRS-komplekset, T-bølgen og U-bølgen (se figur 1.3). [10][13][21][26] Grundlinjen på EKG et kaldes den isoelektriske linje. Linjen er tydeligst inden P-bølgen opstår, og den repræsenterer sinusknudens aktivering. Denne aktivering registreres ikke på EKG et, da potentialeforskellen er for lille. Den isoelektriske linje ligger derfor omkring nul. [13][10][21][26] I det følgende beskrives de forskellige elementer i EKG et som ses afbildet på figur 1.3. P-bølgen Under P-bølgen, som varer mindre end 0,1 s, depolariserer atrierne, hvilket får dem til at kontrahere ca. 25 ms efter P-bølgens start. Depolariseringen af atrierne giver, på et normalt EKG, en amplitude på 0,25 mv. P-bølgen har ofte en mindre udfladning til sidst, hvilket skyldes en asynkronisering af højre og venstre atriums depolarisering. Ankomsten af elektriske impulser til hhv. højre og venstre atrium sker til tiden 50 ms og 85 ms efter impulsdannelsen i sinusknuden. Repolariseringen af atrierne kan ikke aflæses på EKG et, da dette finder sted under QRS-komplekset. 50 ms efter aktivering af sinusknuden ankommer signalerne til AV-knuden. Her bliver de i ca. 75 ms. Denne bremsning af impulserne er nødvendig, da ventriklerne skal nå at fyldes med blod, inden de kontraherer. Inden QRS-komplekset forekommer en overledning af impulserne fra atrierne til ventriklerne. Dette ses som den isoelektriske linje mellem afslutningen af atriernes depolarisering og den 14 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 14

15 1.2. TEKNIKKEN BAG ELEKTROKARDIOGRAFI første registrering af QRS-komplekset, og kaldes PQ-segmentet. PQ-intervallet, som varer mindre end 0,2 s, repræsenterer stykket fra begyndelsen af P-bølgen til begyndelsen af QRS-komplekset og indeholder dermed også PQ-segmentet. [10][26][13][21] QRS-kompleks QRS-komplekset, som varer mindre end 0,08 s, indikerer depolariseringen af ventriklerne. De elektriske impulser vil under QRS-komplekset brede sig op over ventriklerne gennem ledningsbundter og Purkinjefibrene, der spreder sig fra væggen mellem de to hjertekamre. Det indre myokardium depolariseres som det første, hvorefter det ydre myokardium depolariseres. Dette sker efter henholdsvis 175 og 205 ms og har en varighed på omkring ms. [10][26][13] Ved et normalt EKG vil R-takken være højest, mens Q- og S-takkerne vil være mindre og pege i modsat retning. Q-takkens amplitude bør være mindre end 25% af R-takkens amplitude, som ved normalt EKG måles til ca. 1-2 mv [26]. Stykket fra QRS-kompleksets afslutning til T-bølgens begyndelse kaldes ST-segmentet og repræsenterer perioden mellem afslutningen af ventriklernes depolarisering og begyndelsen af deres repolarisering. Stykket, der dækker både depolariseringen og repolariseringen af ventriklerne, kaldes QT-intervallet og varer omkring 0,35 s. [10][26][13] T-bølge og U-bølge T-bølgen illustrerer repolariseringen af ventriklerne. Efter T-bølgen kan der opstå en U- bølge, som især er fremtrædende ved sygdom. U-bølgen opstår som følge af repolarisering af enkelte dele i ventrikelmyokardiet (papillærmuskler eller Purkinjefibre). [10][13] 1.2 Teknikken bag elektrokardiografi Hjertets elektriske impulser danner under hjertecyklussen en depolariseringsfront. Denne depolariseringsfront kan beskrives ved et uendeligt antal små voluminer med en dertilhørende dipolvektor. Dipolvektorerne kan summeres, hvorefter depolariseringsfronten beskrives med en enkelt dipolvektor, oftest kaldet kardiovektoren. Kardiovektorens udgangs punkt defineres til midten af hjertet. Denne opfattelse af impulsudbredelsen er en simplificering, som er alment accepteret. [24] I elektrokardiografi måles potentialeforskellen mellem to eller flere elektroder, og der dannes dermed en vektor, som kaldes en afledning. Hvis afledningen er parallel med kardiovektoren, sker det største udslag i EKG et og, hvis afledningen står ortogonalt på kardiovektoren, fås det mindste udslag. [24] ANVENDELSE 15 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 15

16 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Figur 1.4: Placeringen af de bipolære ekstremitetsafledte. Spændingsforskellen mellem to ekstremiteter måles. [25] Antallet af afledninger afhænger af EKG ets anvendelse, men ved standardmåling anvendes 12 afledninger [26]. Overordnet findes to typer af afledninger, hvilke kaldes hhv. bipolære og unipolære. De bipolære foretager målingen af spændingen mellem to elektroder placeret på hver sin ekstremitet. De unipolære måler derimod spændingsforskellen mellem en eksplorerende og en indifferent elektrode. Den indifferente elektrode kaldes også referenceelektroden, da den angiver middelværdien mellem to eller flere elektroder. [13] De bipolære afledninger Der findes tre bipolære ekstremitetsafledninger, som kaldes I, II, og III. Første afledning (I) måles mellem venstre og højre arm, anden afledning (II) mellem venstre ben og højre arm og tredje afledning (III) mellem venstre ben og venstre arm. [13] På figur 1.4 ses elektrodemonteringen. De tre afledningers retningsvektorer tilnærmer sig en ligesidet trekant, bedre kendt som Einthovens trekant, jf. figur 1.5, hvor vektorernes, og dermed strømmens retning, er skitseret. Vha. vektorregning er det muligt at opstille følgende udtryk for de tre bipolære afledningers sammenhæng I - II + III = 0 (1.1) Ud fra to af de bipolære ekstremitetsafledninger er det dermed muligt at udregne den tredje afledning. De unipolære afledninger Der findes tre unipolære ekstremitetsafledninger, som kaldes avr, avl og avf. Den eksplorerende elektrode placeres på hhv. højre arm (avr), venstre arm (avl) og venstre 16 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 16

17 1.2. TEKNIKKEN BAG ELEKTROKARDIOGRAFI Figur 1.5: Einthovens trekant, der fremkommer af de tre bipolære ekstremitetafledninger I, II og III. [24] Figur 1.6: Placering af de unipolære ekstremitetsafledte. En eksplorerende elektrode måler spændingen med reference fra elektroder på de to andre ekstremiteter. [25] ben (avf). Ved hver enkelt afledning benyttes de to frie ekstremiteter som de indifferente elektroder. [13] På figur 1.6 ses elektrodernes placering. Der findes yderligere seks afledninger, som kaldes de unipolære prækordiale afledninger. De placeres på brystkassens væg lige foran hjertet. De benævnes V 1, V 2, V 3, V 4, V 5 og V 6. Den indifferente elektrode udgøres af ekstremitetsafledningerne og på figur 1.7 ses, hvor de eksplorerende elektroder placeres på kroppen. På figur 1.8 er det illustreret, hvorledes de unipolære prækordiale afledninger dækker det horisontale plan af hjertet, mens de bipolære og unipolære ekstremitetsafledninger dækker det vertikale plan af hjertet. [13] ANVENDELSE 17 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 17

18 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Figur 1.7: De eksplorerende elektroders placering på prækordialis. [28] Figur 1.8: Vertikalt og horisontalt perspektiv af de 12 afledninger. [26] 18 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 18

19 1.3. PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI Udledning af afledninger Ud fra de tre bipolære ekstremitetsafledninger I, II og III er det muligt at udlede de tre unipolære ekstremitetsafledninger. I tabel 1.1 ses definitionerne, der anvendes til u- dledningerne af de tre unipolære ekstremitetsafledninger avr, avl og avf. Det vides, at Afledning I II III avr avl avf Definition I = LA - RA II = LL - RA III = LL - LA avr = RA - avl = LA - avf = LL - LA + LL 2 LL + RA 2 LA + RA 2 Tabel 1.1: Denne tabel viser de definitioner, der anvendes til udledning af de tre unipolære ekstremitetsafledninger. definitionerne for de tre unipolære ekstremitetsafledninger kan reduceres således de i stedet udtrykkes ved afledning I, II og III. Disse udtryk fremgår af tabel 1.2. I det efterfølgende Afledning avr avl avf Udtryk avr = - I + II 2 avl = I - III avf = 2 II + III 2 Tabel 1.2: Denne tabel viser udtrykkene for de tre unipolære ekstremitetsafledninger udtrykt ved afledning I, II og III. gennemgås kun udledningen for avr, men principperne er de samme for avl og avf. Ved at substituere definitionerne for afledning I og II ind i udtrykket for avr i tabel 1.2 fremkommer følgende avr = I + II 2 LA - RA + LL - RA 2RA + LA - LL LA +LL = = = RA (1.2) Ud fra ligning 1.2 ses det, at der fremkommer samme definition for avr, som den står udtrykt i tabel 1.1, hvormed udtrykket i tabel 1.2 gælder. Fremgangsmåden er, som nævnt, den samme for avl og avf. Dermed behøves kun afledning I, II og III for at udlede de unipolære ekstremitetsafledninger. Som tidligere nævnt behøves kun to af disse tre afledninger, da den tredje kan udregnes heraf. Hermed kan det konkluderes, at det kun er nødvendigt med tre elektroder til at konstruere seks afledninger. [12] 1.3 Præhospital elektrokardiografi De danske ambulancer er udstyret med elektroniske apparater, der hjælper ambulancebehandlere mfl. ved diagnosticering og behandling af patienter. Af anvendt udstyr i Region ANVENDELSE 19 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 19

20 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Nordjylland er Lifepak 12, som fungerer som en monitorerings- og defibrillator-enhed. Lifepak 12 er et transportabelt apparat på ca. 6 kg med dimensionerne 31,7 cm x 38,9 cm x 21,7 cm. Apparatet indeholder både behandlingsmæssige og diagnostiske funktioner [4]. Apparatet giver brugeren mulighed for at gemme, opbevare og overføre data, som opsamles under dens anvendelse. Samtidigt har brugeren mulighed for at genfinde tidligere gemt data, hvis dette ønskes. Data fra Lifepak 12 kan sendes til andre mobile enheder via Bluetooth indenfor en rækkevidde på ca. 100 m [22]. Lifepak 12 s batterilevetid afhænger af batteritype, anvendelse af apparatet samt valg af display. Ved monitorering er den korteste batterilevetid typisk 81 min. Når batterispændingen er lav informeres brugeren af et ikon på displayet. Lifepak 12 har overordnet følgende funktioner: EKG med 3, 6, 7 og 12 afledninger Capnometer (ET CO 2 ) Puls oximeter (SP O 2 ) Non-invasiv blodtryksmåler (NIBP) Defibrillator [4] Udover EKG-funktionen bliver de enkelte funktioner ikke uddybet nærmere, da disse er udenfor projektets rammer. Inden Lifepak 12 s EKG-funktion beskrives nærmere, vil de generelle tekniske aspekter ved EKG-måling, bl.a. i forhold til forskellige typer af EKG og deres frekvenser, blive omtalt Frekvensområde for EKG-måling Et EKG-signal kan indeholde frekvenser op til 500 Hz, men størstedelen af den diagnostiske information findes under 100 Hz. Når et EKG-signal filtreres mellem 1 og 30 Hz, vil der fremkomme et stabilt signal uden støj. I forbindelse med et diagnostisk EKG er dette ikke acceptabelt, da der sker en forvrængning i både høj- og lavfrekvente dele af signalet. De højfrekvente dele beskriver specielt Q-bølgen og andre takker i QRS-komplekset, hvormed der kan ske en underestimering af signalamplituden, hvis der filtreres mellem 1 og 30 Hz. Modsat vil der i de lavfrekvente dele ske en forvrængning af repolariseringen af hjertet. [12] Valget af frekvensområde er derfor afgørende for anvendelsen af EKG et. Der skelnes, som nævnt, mellem to typer af EKG-måling, hvilke henholdsvis er monitorerings-ekg og diagnostisk EKG. 20 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 20

21 1.3. PRÆHOSPITAL ELEKTROKARDIOGRAFI Monitorerings-EKG Et monitorerings-ekg benyttes til rytmeovervågning. Et vigtigt element heri er QRSkomplekset. Ved omkring 10 Hz kan dette detekteres, så nødvendigheden af højfrekvente signaler er ikke til stede. Desuden indeholder høje frekvenser også støj såsom muskelaktivitet, 50-Hz-støj og elektromagnetisk interferens. Af disse grunde skal signaler fra 40 Hz og opefter dæmpes. Frekvenser under 0,5 Hz dæmpes ligeledes, da lavfrekvent støj, såsom respiration, kan forårsage, at EKG ets isoelektriske linje flyttes. [12] Et monitorerings-ekg kaldes også et EKG-1. Ved dette menes, at der kun anvendes en enkelt afledning. Ved monitorering ses der på R-takken, og da denne er størst i afledning II, benyttes denne afledning oftest [2]. Da et EKG-1 overvåger hjerterytmen, skal lægen/ambulancepersonalet kunne se en kontinuerlig transmission af EKG et. Desuden benyttes oftest en lyd til at definere R-takken og dermed hjerterytmen. [11] Ved EKG-måling med Lifepak 12 skal patienten være tilkoblet denne for at foretage et monitorerings-ekg med minimum tre elektroder (en bipolær afledning samt en jord). Under monitorering med Lifepak 12 anvendes afledning II. Desuden er det muligt at skifte mellem to frekvensbånd på henholdsvis 0,67-40 Hz og 1-30 Hz. [4] Diagnostisk EKG Et diagnostisk EKG anvendes til bestemmelse af tilstedeværelsen af eventuelle hjertesygdomme. For at hjertesygdomme kan detekteres, skal frekvensområdet være større end ved EKG-1. Det anbefales, at der ved et diagnostisk EKG, også kaldet EKG-12, anvendes knækfrekvenser på 0,05 Hz og 150 Hz. Herved opnås et frekvensområde, der beskriver repolariseringen af hjertet. Repolariseringen kan blive påvirket ved hjertesygdomme. Jo højere knækfrekvensen sættes, des mere nøjagtig vil amplituden og varigheden af de enkelte dele af EKG et være. Ved en knækfrekvens på 150 Hz bliver fejlen af målingen på 1 %. [12] Et EKG-12 vises normalt som et screenshot, som derved giver lægen mulighed for at analysere EKG et. Der benyttes som standard 12 afledninger (deraf navnet EKG-12); 3 bipolære ekstremitetsafledninger, 3 unipolære ekstremitetsafledninger samt 6 prækordiale afledninger. Dette medfører effektivt, at der benyttes 9 elektroder, samt en jordelektrode. Ud fra disse 10 kan EKG-12 beregnes ved at summere de anvendte afledninger. [2][28] Ligesom ved monitorering er det muligt at ændre Lifepak 12 s frekvensbånd under diagnosticering. Frekvensbåndene er her på henholdsvis 0, Hz og 0,05-40 Hz [4]. Ved klinisk måling af EKG, anvendes udelukkende EKG-1 og EKG-12. Dette gælder også for EKG-måling i ambulancen. Derfor ses der bort fra Lifepak s mulighed for at måle EKG- ANVENDELSE 21 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 21

22 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE 6 og EKG-7. EKG-1 benyttes i ambulancen til udelukkende at se på patientens hjerterytme, hvilket giver ambulancepersonale en indikator for patientens overordnede tilstand. EKG- 1 vil derfor blive monitoreret kontinuert under ambulancetransporten. Det er ligeledes nødvendigt at måle et EKG-12 i ambulancen, da dette kan fortælle hvilken hjertesygdom patienten lider af (se bilag A.7). Under den præhospitale EKG-måling foregår det normalt således, at ambulancepersonalet sender EKG et ind til et sygehus, hvor det vurderes af en kardiolog, hvilket sygehus eller hvilken hjerteafdeling patienten skal transporteres til for at modtage den rette behandling (se bilag A.7). 1.4 Syntese Når hjertet har slået et slag, har det gennemført en enkelt hjertecyklus, som overordnet består af en kontrahering af henholdsvis atrier og ventrikler samt en afslapningsfase. Kontraheringen af hjertet styres af elektriske impulser, der dannes i sinusknuden. Disse elektriske impulser kan opfanges og måles ved hjælp af elektroder, som placeres bestemte steder på kroppen. Under impulsernes bevægelse skabes der potentialeforskelle, og det er disse elektroderne kan måle. Den potentialeforskel, der opstår mellem to eller flere elektroder, kaldes en afledning, og kan beskrives ved en vektor med en bestemt retning og størrelse. Målingen af potentialeforskellene er det, som kaldes elektrokardiografi. Af potentialeforskellen fremkommer et elektrisk signal, som kan afbildes på en monitor eller aftegnes på papir, og dette kaldes et EKG. Antallet af afledninger, der anvendes, afgør anvendeligheden af EKG et. Som standard, ved klinisk anvendelse af elektrokardiografi, benyttes to typer af EKG-måling: EKG-1 og EKG-12. Et EKG-1 benyttes til monitorering af hjerterytmen, hvor afledning II oftest anvendes. Ved EKG-1 anbefales det at benytte et frekvensbånd på 0,5-40 Hz, da det dæmper tilstrækkeligt med støj og bevarer de informationer om hjerterytmen, som er interessante for brugeren. EKG-1 vises kontinuert på en monitor, og patienten er minimum påført tre elektroder. EKG-12 giver et mere detaljeret billede af hjertets impulsudbredelse og kan derfor hjælpe til diagnosticeringen af hjertesygdomme. For at kunne detektere hjertesygdomme anbefales det som standard at anvende et frekvensbånd på 0, Hz. Som navnet antyder, benyttes 12 afledninger, hvilket normalt kræver ni elektroder placeret på patienten. Dette diagnostiske EKG vises som screenshot, når EKG et analyseres. Ved præhospital EKG-måling benyttes der i Region Nordjylland Lifepak 12. Dette er et transportabelt apparat, som ambulancepersonalet kan medbringe til EKG-måling udenfor ambulancen. Ved klinisk anvendelse af Lifepak 12 benyttes udelukkende EKG-1 og EKG-12. EKG-1 giver et overordnet billede af patientens tilstand, såsom oplysninger om hjerterytme. 22 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 22

23 1.5. PROBLEMAFGRÆNSNING EKG-12 giver til gengæld mulighed for at detektere specifikke hjertesygdomme, hvilket er afgørende for ambulancens videre transport af patienten. Ved præhospital EKG-måling foregår det normalt således, at ambulancepersonalet sender EKG et ind til sygehuset, hvor det vurderes af en kardiolog, som så afgør, hvad der skal ske med patienten. 1.5 Problemafgrænsning Ved præhospital EKG-måling er det væsentligt, at ambulancepersonalet både har mulighed for at måle monitorerings-ekg og diagnostisk EKG. Dette er essentielt, da det er afgørende for den videre behandling af patienten. Ud fra EKG et kan kardiologen, som får EKG et tilsendt, afgøre hvor alvorlig patientens tilstand er, og hvad patienten skal videresendes til for at modtage den rette behandling. Derudover kan det ud fra EKG et vurderes, hvilke indledende behandlinger der evt. skal påbegyndes af ambulancepersonalet. Havde ambulancepersonalet ikke mulighed for at måle et diagnostisk EKG, ville det være svært at vurdere patientens tilstand, og dermed kunne der evt. ikke ydes den indsats, som var nødvendig for at give patienten den retmæssige behandling. Indledningsvist blev det beskrevet, hvorledes ledningerne kan være et irritationsmoment, da de kommer i vejen og derved vanskeliggør behandling. Med udgangspunkt i ovenstående, samt syntesen, ville det ideelle derfor være at fremstille et trådløst system, der varetager Lifepak 12 s funktioner. Hvor monitorerings-ekg skal kunne vises kontinuert, så patientens hjertefrekvens løbende kan overvåges, skal det diagnostiske EKG ved klinisk anvendelse kunne vises som et screenshot og anvendes til analyse. Lifepak 12 indeholder begge disse former af EKG-måling samt andre funktioner såsom Capnometer (ET CO 2 ), Puls oximeter (SP O 2 ) og Non-invasiv blodtryksmåler (NIBP). I projektet vælges det udelukkende at fokusere på at udvikle et system, der danner grundlaget for en optimal trådløs EKG-måling indenfor det præhospitale. Der ses derfor i den forbindelse bort fra de af Lifepak 12 s funktioner, der intet har med EKG-måling at gøre. Der ses desuden bort fra at lave EKG-12, da dette ikke er nødvendigt for at danne grundlaget for den optimale løsning. Det er derudover fravalgt på det grundlag, at det er forholdsvist simpelt at udvide systemet, således der opnås EKG-12. Dette gøres ved at duplikere projektets analoge del til 8 kanaler samt øge antallet af kanaler ved programmering. Det vælges i projektet at arbejde med diagnostisk EKG-6, som kan opnås ved benyttelse af to afledninger, hvilket giver i alt to kanaler. Muligheden for diagnostisk EKG-måling ved i alt seks afledninger opnås, idet det, ved hjælp af to bipolære ekstremitetsafledninger, er muligt at udregne den sidste bipolære ekstremitetsafledning. Ud fra disse tre bipolære afledninger kan de tre unipolære ekstremitetsafledninger udregnes, og dermed er der seks ANVENDELSE 23 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 23

24 KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE afledninger til rådighed. Det primære mål er derved stadig, som beskrevet tidligere i afsnittet at bortskaffe ledningerne, som er placeret mellem patient og Lifepak 12, og opretholde muligheden for både monitorerings-ekg og diagnostisk EKG. Der opnås ved ovenstående et system, der kan måle EKG-1 og EKG-6, og da der i projektet anvendes Texas Instruments mikroprocessor, leder det frem til følgende problemformulering: Hvorledes skal et trådløst system, der bygger på Texas Instruments mikroprocessor, udformes, hvis det skal kunne varetage et EKG-1 og et EKG-6, og være anvendeligt for ambulancepersonalet? 24 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 24

25 Kapitel 2 Metode Gennem udarbejdelsen af problemløsningen og frem, til og med den endelige test af systemet benyttes V-modellen for testaktiviteter. Modellen benyttes bl.a. ved udvikling af software, og vil derfor i det følgende blive gennemgået med relation til projektet. 2.1 V-modellen V-modellens formål er at simplificere forståelsen af udviklingen af komplekse systemer. V-modellen er opdelt i forskellige niveauer, som er afbildet på figur 2.1. Overordnet starter udviklingen af systemet i venstre hjørne og færdiggøres i højre hjørne. De højeste niveauer i systemudviklingen findes øverst i V-modellen, mens de mindste niveauer befinder sig i spidsen af V-modellen. Venstre side beskriver kravene og sammenhængen i udviklingen af systemet. Højre side omhandler integration og verificering af systemet. Vha. modellen er det muligt, at klargøre hvorledes systemkrav og verificering afhænger af hinanden, hvorved overskueligheden af selve systemudviklingen forbedres. [3][27] Figur 2.1: V-modellens generelle opbygning i niveauer. Hvert udviklingsniveau har et tilhørende verificeringsniveau. De højeste niveauer i systemudviklingen befinder sig i toppen af modellen, mens de laveste niveauer befinder sig i den nederste del af modellen. ANVENDELSE 25 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 25

26 KAPITEL 2. METODE Første niveau i systemudviklingen er Analyse og definition. På dette niveau opstilles alle kravene til systemet. Kravene deles op i funktionsdele, hvor det klart skal fremgå, hvad de enkelte dele skal opfylde. Kravene opstilles på baggrund af en analyse, der tager udgangspunkt i systemets endelige funktionaliteter. Dette niveau, i systemudviklingen, er vigtigt, da det danner grundlag for hele udviklingsprocessen. På grundlag af kravene udvikles et antal Systemspecifikationer. Disse beskriver, hvordan systemets krav skal løses. Det næste niveau er Systemdesign. Niveauet omhandler udviklingen af systemdesignet, som skal laves inden implementeringen af de enkelte dele af systemet. Systemets dele opsplittes her i blokke, hvor udseende og sammenhæng gennemgås. Sidste niveau i V-modellen er Komponentdesign, hvor hver enkelt del af hele systemet skal analyseres og beskrives detaljeret. Hver komponents funktionalitet skal her tydeligt fremgå. I spidsen af V-modellen konstrueres de mindste systemdele. Denne fase kaldes Implementering. [3][27] Alle de nævnte niveauer på venstre side af V-modellen har et tilhørende verificeringsniveau. Verificeringsniveauerne afhænger, ligesom udviklingsniveauerne, af hinanden, da verificeringen af de højeste niveauer dannes på grundlaget af lavere niveauers verificering. Det laveste verificeringsniveau af systemet kaldes Komponenttest, hvor hver enkelt komponentdel i systemet testes. Derefter følger en Interfacetest, der afspejler om de enkelte systemdele hænger sammen efter hensigten. Her menes udelukkende, hvordan de forskellige systemer kommunikerer. Det næste niveau kaldes Systemtest. Denne test verificerer systemet som helhed. Dette kunne f.eks. omhandle performance, dokumentation og holdbarhed ift. fejl. Det sidste niveau kaldes Accepttest. Forskellen mellem systemtesten og accepttesten er, at der i systemtesten undersøges, om specifikationerne for systemet er opfyldt, hvor accepttesten derimod afgør, om systemet udfører det arbejde, som ønskes. [27] V-modellen giver udviklerne af systemet mulighed for at springe mellem de to sider af V et undervejs i processen. Herved menes, at test og udvikling af systemet afhænger af hinanden, og dermed sammen danner grundlaget for det endelige system Anvendelse af V-modellen Med udgangspunkt i V-modellens forskellige niveauer vil dette projekts systemudvikling forløbe således: 1. Ud fra problemformuleringen fremstilles en systembeskrivelse, der tager udgangspunkt i kravene til EKG-signalerne. 2. Det overordnede design bliver gennemgået ved at opsplitte systemet i fysiske komponentdele. 26 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 26

27 2.2. SYSTEMBESKRIVELSE Figur 2.2: V-modellen der benyttes i projektet. Testen for komponentanalysen og udvikling er valgt at blive slået sammen. 3. Hver komponentdel analyseres, og kravene for disse opstilles. 4. Alle krav samles, for overskuelighedens skyld, i afsnit I problemløsningen udvikles de forskellige komponentdele. 6. Hver enkelt komponentdel testes under udviklingen. I rapporten vil testene være beskrevet sidst i hvert afsnit, selvom testene forløber under systemudviklingen. Ved programmering af systemets software testes de enkelte stykker kode under udviklingen (et eksempel herpå kan ses i bilag A.3). 7. Designet af hele systemet testes. 8. Den endelige test af systemet udføres ved at måle et EKG på en forsøgsperson. Resultatet af den endelige test diskuteres i afsnit 4.1. På figur 2.2 er anvendelsen af V- modellen illustreret. 2.2 Systembeskrivelse I problemformuleringen fremgår det, at der både skal måles trådløs EKG-1 og EKG-6. Ved måling af EKG-1 benyttes, som standard, afledning II med et frekvensbånd der vælges til 0,5 Hz - 40 Hz. Dette kræver en båndpasfiltrering, hvilket kan opnås gennem en lavog højpasfiltrering. Ved måling af EKG-6 anvendes i alt seks afledninger. Ifølge afsnit 1.5 måles kun to afledninger, hvorfor der anvendes vektorregning til udregning af de sidste fire afledninger. Frekvensbåndet for signalerne er 0,05 Hz Hz, jf. afsnit Amplituden af signalet ligger ifølge afsnit 1.1 indenfor intervallet 0,5-4 mv, hvilket kræver en forstærkning for at behandle det digitalt. Systemet, der designes, skal altså kunne behandle to typer af EKG-måling med forskellige frekvensbånd. Da EKG et med seks afledninger har det største frekvensbånd, og EKG-1 ligger indenfor dette frekvensbånd, skal systemet kunne behandle signaler i frekvensområdet ANVENDELSE 27 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 27

28 KAPITEL 2. METODE 0,05 Hz Hz. Der tages derfor primært udgangspunkt i dette frekvensbånd. Ifølge Nyquist bør der minimum samples med den dobbelte samplingsfrekvens, hvorfor begge typer af EKG-målinger samples med 300 Hz [8]. I problemafgrænsningen (se afsnit 1.5) fremgår det, at EKG-1 skal vises i realtime, mens EKG-6 skal kunne analyseres i form af et screenshot. Systemet skal derfor designes til, at kunne udskrive et EKG-6 samt vise et EKG-1 i realtime. EKG-1 bør desuden, ifølge afsnit 1.3.1, kunne indikere hjerterytmen via lyd. Der findes overordnet to måder, hvorpå et realtime-ekg vises. Den ene er erase trace, hvor EKG-grafen, ved udløb af visningsområdet, starter forfra og sletter det forhenværende, mens den anden er roll trace, hvor EKG-grafen fortsætter (se bilag A.8). I projektet vælges det, at EKG et vises ved erase trace. 2.3 Systemdesign I problemafgrænsningen fremgår det, at systemet, baseret på mikroprocessoren MSP430F2274, skal måle og sende et EKG-signal trådløst. Det ønskes med udviklingen af systemet, at kunne besvare problemformuleringen. I den forbindelse skal det dog nævnes, at formålet med projektet ikke er at udvikle et færdigt produkt, men en prototype. Hermed menes, at der i systemudviklingen lægges vægt på funktionalitet frem for fysisk design. Systemdesignet vil overordnet bestå af følgende fysiske dele: 1. Analogt kredsløb. 2. End Device (ED). 3. Access Point (AP). 4. PC. Patienten kobles via elektroder til det analoge kredsløb, som udfører signalbehandling og videresender signalet til ED. Denne digitaliserer signalet og sender det trådløst, vha. netværksprotokollen SimpliciTI, til AP, som er tilkoblet PC en. Den sidste databehandling foregår på PC en inden EKG et fremstilles i real-time eller som screenshot. Hele systemet ses afbildet på figur 2.3. Figur 2.3: Det samlede systemdesign 28 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 28

29 2.4. ANALYSE AF DE ENKELTE KOMPONENTDELE De trådløse systemdele, tættest på patienten, skal fungere uden fast strømtilførsel. Dette gør batterilevetiden en væsentlig faktor for selve systemets anvendelse. Da ED skal have en spændingsforsyning mellem 1,8 og 3,6 V, skal det anvendte batteris spændingsniveau ligge inden for dette område [17]. Samtidig vil det være fordelagtigt at anvende det samme batteri til den samlede trådløse systemdel, da anvendelse af flere batterier gør systemet fysisk større. Der vælges dog at anvende et batteri til det analoge kredsløb og et andet batteri til ED. I ED kører master clocken med 16 MHz (jf. afsnit 3.3), hvorfor der benyttes en spændingsforsyning på 3,6 V. Selvom to batterier anvendes vil der stadigvæk blive lagt vægt på systemets strømforbrug. Det forventes, at brugeren af systemet har kendskab til elektrokardiografi og analyse af et EKG. Da der i projektet tages udgangspunkt i den præhospitale EKG-måling, vil brugeren i dette tilfælde være ambulancepersonale. 2.4 Analyse af de enkelte komponentdele Den videre analyse af problemløsningen tager udgangspunkt i kravene til EKG-signalerne. Analysen gennemgås i forhold til den kronologiske behandling af EKG-signalet. Der fokuseres først på den del af systemet, som inkluderer optagelsen af signaler fra patienten, signalbehandling i det analoge kredsløb, signalbehandlingen i ED samt transmissionen af signalet videre til AP via SimpliciTI. Derefter fokuseres der på den del af systemet, som inkluderer modtagelsen i AP, overførslen videre til PC, samt den videre signalbehandling på PC en. Denne todeling af systemet ses også på figur 2.3. En uddybelse af de omtalte dele samt deres indbyrdes sammenhæng i signalbehandlingsstadierne ses på figur 2.4. I det følgende vil hver komponent analyseres og den dertilhørende signalbehandling gennemgås. Figur 2.4: Figuren afspejler, hvorledes de enkelte dele af systemet hænger sammen. ANVENDELSE 29 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 29

30 KAPITEL 2. METODE Analogt kredsløb Der måles to afledninger, hvorfor der anvendes to kredsløb. Specifikationerne for signalerne er ens, og derfor skal begge kredsløb have samme design og funktionalitet. I det følgende omtales begge kredsløb derfor i ental. Det analoge kredsløb skal, som tidligere nævnt, placeres imellem patienten og ED. Pga. patientsikkerhed skal den første del i det analoge kredsløb isolere patienten fra lækagestrøm. Minimumsgrænsen er her 10 µa [6]. Da elektroderne på patienten måler spændingsforskellene på kroppen, skal det analoge kredsløb kunne behandle et differenssignal og omsætte det til ét input i ED. Gennem det analoge kredsløb skal EKG-signalet høj- og lavpas-filtreres og forstærkes. Samtidig skal EKG-signalet tilføres et DC-offset, da ADC en (analogueto-digital converter) på ED kun tager positive værdier. Intervallet for konverteringen er mellem 0-2,5 V og forstærkningen i ED er 16 (se afsnit 2.4.2), så derfor skal signalet, der sendes til ED, have et DC-offset på (1/2 2,5V ) 16 = 78 mv. Ifølge afsnit 2.2 skal signalet forstærkes. Da konverteringsgrænserne, som beskrevet, er 0 og 2,5 V, vælges en forstærkning på For at reducere støj i signalet vælges det at opsplitte forstærkningen i to dele. Derved er hele den analoge filtrering foretaget, inden signalet er forstærket fuldt ud. Den ene forstærkningsdel foregår i det analoge kredsløb. Resten af forstærkningen sker på ED via to programmerbare op-amps (se afsnit 2.4.2). Forstærkningen i det analoge kredsløb bliver 62,5, hvilket uddybes i næste afsnit (2.4.2). Før forstærkningsdelen i det analoge kredsløb implementeres et lavpas-filter, som skal dæmpe frekvenser over 150 Hz. Efter forstærkningen implementeres et højpas-filter. Ifølge afsnit 2.2 skal EKG-signalet filtreres ved 0,05 Hz. For at opnå denne filtrering todeles højpas-filtreringen i hhv. et analogt og et digitalt filter. Det analoge filter placeres efter forstærkningsdelen og har en knækfrekvens på 0,5 Hz. Resten af højpas-filtreringen sker på PC en, hvilket uddybes nærmere i afsnit For at minimere strømforbruget i det analoge kredsløb anvendes komponenter, som har et minimalt forbrug af strøm. Desuden skal kredsløbets størrelse minimeres, og der benyttes derfor mindst mulige batterier. Dette medfører en reduktion i levetiden, men såfremt et større analogt kredsløb er acceptabelt, kan et større batteri benyttes og derved øge levetiden. Det analoge batteriforbrug vil desuden blive sammenlignet med den trådløse systemdels batteriforbrug. Derudover ønskes det at minimere differenssignaler, der opstår ved uoverensstemmelser mellem komponentpar. Et andet krav der opstilles er at Common-mode rejection ratio (CMRR) ikke må overstige 0, End Device ED tager de to EKG-signaler, der først er behandlet i det analoge kredsløb, som input. I ED skal begge EKG-signaler gennemgå en forstærkning og en AD-konvertering, hvorefter 30 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 30

31 2.4. ANALYSE AF DE ENKELTE KOMPONENTDELE de transmitteres via SimpliciTI til AP. Signalerne forstærkes vha. to programmerbare op-amps [17]. Da den samlede forstærkning af signalet, som tidligere nævnt, skal være 1000, og den programmerbare forstærkning vælges til 16, vil den analoge forstærkning være givet ved 1000/16 = 62,5. Antallet af valgmuligheder for den programmerbare forstærkning er begrænset pga. et fast antal resistorkombinationsmuligheder, hvorfor 16 er valgt. De to forstærkede signaler skal derefter ADkonverteres. Selve konverteringsenheden er en Successive-Approximation-Register (SAR), der konverterer ved 10 bit ud fra følgende formel: N ADC = 1023 V in 2, 5 V (2.1) [17] Dvs. hvis inputtet er 1,5 V bliver outputtet 613,8. ADC en afrunder selv dette tal, da der ikke bruges decimaler. Det vælges desuden at selve konverteringen ikke må have en afvigelse på mere end 1%. ED har 32 kb Flash hukommelse, hvilket sætter begrænsninger for ED s funktionalitet [17]. Det er derfor et krav, at koden til de enkelte systemdele ikke må overskride 32 kb. Programmering af selve ED foregår i et program, kaldet IAR Embedded Workbench. Programmeringssproget, der anvendes, er C eller C ++. Transmissionen af data fra ED til AP foregår mellem to RF-transcievere, CC2500, vha. netværksprotokollen SimpliciTI [14]. RF-transcieveren på ED sender EKG-data over en given afstand med en bestemt frekvens til AP. Hastigheden af data, der sendes, mellem ED og AP må ikke overskride 500 kbaud [14]. Under transmissionen må data ikke gå tabt, og forsinkelsen skal være minimal. Ved præhospital EKG-måling vil afsender-afstand og andre transmissionsforhold, såsom datatransmission igennem objekter, muligvis have indflydelse på pålideligheden af målingerne. I akutte situationer, vil transmission-afstand være afgørende, da dette begrænser fleksibiliteten af den trådløse EKG-måling. Der vælges som et krav, at systemet skal kunne arbejde 5 meter fra hinanden med et pakketab på maksimalt 10 %. Desuden skal de to signaler til AP sendes synkront. Data overføres, som nævnt, fra ED til AP, og datapakkerne vil være i 10 bit pga. anvendelse af en 10 bit ADC i ED. Overførslen kan dog kun foregå med 8 bit af gangen, hvilket betyder, at hvis data skal overføres i 10 bit, kræver det, at de 10 bit for hver sampling opsplittes før de sendes, for så at samles i PC en. Et andet krav er at batterilevetiden skal være maksimal i forhold til de anvendte komponenter og enheder i systemet Access Point Access Point modtager data fra samme type RF-transciever, som data sendes fra på ED. Overførslen af data imellem AP og PC en kan maksimalt foregå med 9600 Baud, svarende ANVENDELSE 31 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 31

32 KAPITEL 2. METODE til ca. 960 bytes/sek. [14] PC PC en henter data fra AP vha. Matlab, hvor det sidste signalbehandling kan foretages. Derefter skal EKG-signalet kunne vises henholdsvis i realtime eller som screenshot. Det sættes som krav at begge typer EKG er vises á 10 s. Signalbehandlingen på PC en omhandler: Udpakning af data fra en opløsning på 8 bit til 10 bit, analyse af data fra afledning II for at detektere R-takken, digital filtrering, udregning af de sidste fire afledninger og programmering af programfunktioner såsom diverse trykknapper. Frekvensbåndet for et diagnostisk EKG er som nævnt 0,05 Hz til 150 Hz. Som det fremgår, laves en analog filtrering, der giver et frekvensbånd fra 0,5 Hz til 150 Hz. For at opnå frekvensbåndet mellem 0,05 Hz og 0,5 Hz, laves en digital filtrering. Følgende overordnede funktioner i programmet er derfor nødvendige: Vise EKG-1 i realtime med detektion af R-takken i form af lyd. Vise et EKG-6 med mulighed for at udskrive og gemme. Kravene til den anvendte PC kan ses i den efterfølgende kravspecifikation. Disse krav er opstillet på baggrund af den anvendte PC, der benyttes i projektet. 2.5 Kravspecifikation For at samle op på analysen af systemets design og funktionaliteter, er kravene til systemet systematisk opstillet i det følgende. Analog kredsløb Lækagestrøm til elektroderne må maksimalt være 10 µa aht. patientsikkerhed [6]. Forstærkning i den analoge in-amp skal være 62,5. Signalet der sendes til ED skal have et offset på 78 mv. Signaler med frekvens over 150 Hz skal dæmpes med ca. 20 db pr. dekade. Signaler med frekvens på 0,5 Hz og ned efter skal dæmpes med ca. 20 db pr. dekade. Differenssignaler, der opstår ved implementering af filter, skal minimeres ved ækvivalente komponentpar. Common-mode rejection ratio skal være 0, 01. Kredsløbet skal designes med henblik på lavt strømforbrug. 32 ANVENDELSE AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 32

33 2.5. KRAVSPECIFIKATION End Device Forstærke signalerne fra den analoge del med et gain på 16 og en maksimal afvigelse på 1 %. Sample de to signaler, dvs. to kanaler, med en frekvens på 300 Hz med en maksimal afvigelse i samplingsfrekvensen på 1 %. Maksimal afvigelse på 1 % i konverteringen fra analog til digital. Komprimere data til 8 bit. Transmittere signaler til AP synkront. Programmering skal skrives i C eller C ++. Koden må højst fylde 32 kb flash ROM. Transmission mellem ED og AP: Tab af data må ikke overstige 10 % inden for 5 meter selvom objekter krydser transmissionslinjen. Hastigheden, hvormed data transmitteres, må ikke overstige 500 kbaud. Maksimal udnyttelse af batterilevetid. Access Point Skal kunne modtage data fra ED. Hastigheden, hvormed data overføres til PC, må ikke overstige 9600 Baud. PC Skal kunne modtage data fra AP. Analysere data således at R-tak detekteres med lyd. Vise et EKG-1 i realtime á 10 s med erase trace. Foretage digital lavpas-filtrering der udvider signalets frekvensbånd fra 0,5-150 Hz til 0, Hz. Skal kunne udregne afledning III, avl, avr og avf ud fra afledning I og II. Vise et screenshot af EKG-6 på 10 s. Mulighed for at gemme og udskrive screenshot af EKG-6. Udpakning af data fra 8 bit til 10 bit. ANVENDELSE 33 AF WBAN I PRÆHOSPITAL EKG-MÅLING 33

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi

Læs mere

Titel: Diagnosticering af atrieflimren ved hjemmemonitorering. Emne: Behandling af biologiske signaler. Projektperiode: 4. semester, forår 2008

Titel: Diagnosticering af atrieflimren ved hjemmemonitorering. Emne: Behandling af biologiske signaler. Projektperiode: 4. semester, forår 2008 Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Aalborg Universitet, Sundhedsteknologi Fredrik Bajersvej 7 9220 Aalborg Øst http://www.hst.aau.dk Titel: Diagnosticering af atrieflimren ved hjemmemonitorering

Læs mere

Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003

Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003 DENNE BRUGERVEJLEDNING GÆLDER FRA SOFTWARE VERSION 3.X Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003 KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.:

Læs mere

Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport

Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signaler Projekt-gruppe 471 Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Foråret 2002 Hovedrapport "!# $ %&'&() $ * + ( Fredrik Bajersvej 7 DK-9220 Aalborg

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.

Temperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002. Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Den menneskelige cochlea

Den menneskelige cochlea Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,

Læs mere

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!

Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys! Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...

Læs mere

AGV Kursus August 1999

AGV Kursus August 1999 AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,

Læs mere

Design og udvikling af et blodtryks ma lesystem

Design og udvikling af et blodtryks ma lesystem Design og udvikling af et blodtryks ma lesystem 3. semesterprojekt side 1 af 5 Design og udvikling af et blodtryks målesystem Problemformulering I daglig klinisk praksis er der ofte behov for kontinuert

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

LIFEPAK 15 kvikguide

LIFEPAK 15 kvikguide LIFEPAK 15 kvikguide Refererer til infonetdok. 484884 På venstre side af skærmen sidder alle kabelindgange (pånær til padler) MONITORENS OPBYGNING Kapnograf (CO2) Saturation (Sp02) Blodtryk (NIBP) EKG

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)

Der er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!) MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 I øvrigt Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Kontraktbilag 5 Beskrivelse af integration mellem defibrillator/monitor og Præhospital Patientjournal.

Kontraktbilag 5 Beskrivelse af integration mellem defibrillator/monitor og Præhospital Patientjournal. Kontraktbilag 5 Beskrivelse af integration mellem defibrillator/monitor og Præhospital Patientjournal. Side 1 af 6 Side 2 af 6 1 Integrationer i den mobile enhed I forbindelse med registrering af vitaldata

Læs mere

Udbud.dk Brugervejledning til leverandører

Udbud.dk Brugervejledning til leverandører Udbud.dk Brugervejledning til leverandører Vejledning til at anvende Udbud.dk Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET OPBYGNING AF UDBUD.DK... 4 2.1 FORSIDE OG NAVIGATION... 4

Læs mere

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). - Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre

Læs mere

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet

Læs mere

Aalborg Universitet. Pulsovervågning af præmature børn via EKG. Behandling af biologiske signaler. Sundhedsteknologi Gruppe: 14gr473

Aalborg Universitet. Pulsovervågning af præmature børn via EKG. Behandling af biologiske signaler. Sundhedsteknologi Gruppe: 14gr473 Aalborg Universitet Behandling af biologiske signaler Pulsovervågning af præmature børn via EKG Sundhedsteknologi Gruppe: 14gr473 27. maj 2014 Forord Denne rapport er lavet som et 4. semesterprojekt af

Læs mere

Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328

Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328 Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Fluke ScopeMeter 190 serien

Fluke ScopeMeter 190 serien Fluke ScopeMeter 190 serien ScopeMeter 190 serien : Al denne kraft lige ved hånden! ScopeMeter 190C og 190B serierne har egenskaber, som man normalt kun finder i de bedste bordoscilloskoper. De byder på

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

DC-Motor Controller. Brugermanual

DC-Motor Controller. Brugermanual Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt

Læs mere

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ATALOGI, AARHUS UNIVERSITET Science and Technology EKSAMEN Algoritmer og atastrukturer (00-ordning) Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): (elleve) Eksamensdag: Fredag den. august 0,

Læs mere

Hvad er Vigi Fall Faldalarm?

Hvad er Vigi Fall Faldalarm? Hvad er Vigi Fall Faldalarm? Vigi Fall er verdens første fuldautomatiske faldalarm, der registrerer alle typer af fald Vigi Fall sender fuldautomatisk information og alarm videre i tilfælde af fald uden

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Automatisering Af Hverdagen

Automatisering Af Hverdagen Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Elma Segugio CO Dansk vejledning Side 3 7

Elma Segugio CO Dansk vejledning Side 3 7 Elma Segugio CO Dansk vejledning Side 3 7 El.nr. 63 98 967 008 Dansk vejledning...3 Introduktion...3 Beskrivelse...3 Gas lækage detektor...3 Forbindelsesdiagrammer...4 Oversigt...4 Brugerinstruktioner...5

Læs mere

Programmering af trådløse modtagere (RF)

Programmering af trådløse modtagere (RF) Comfort CSx75 Programmering af trådløse modtagere (RF) Introduktion Centralerne CSx75 kan udvides med trådløse (RF) modtagere på 868 MHz og 433 MHz. Når en RF modtager er installeret på centralen, kan

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel:

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel: Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel: Opbyg løsningen skridt for skridt ved hele tiden af vælge lige

Læs mere

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning

Afsluttende rapport. Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Afsluttende rapport Landbrugsmaskiner/-udstyr Salatvogn til satellitdyrkning Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å02-01123 Projektperioden:

Læs mere

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220 UniLock System 10 Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender Projekt PRJ124 Version 2.0 Revision 140220 T550 Secure er en højsikker trådløs UHF-læser der benyttes, hvor det ønskes at oplåse på

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com

TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com 8 TAGARNO AS Sandøvej 4 8700 Horsens Danmark Tel: +45 7625 1111 Mail: mail@tagarno.com TAGARNO 2 Hurtig billedtagning Split screen funktion Forstørrelse op til 320x Nem højdejustering SD-kort ESD Security

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.

Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

S26 MOTOR Original brugermanual

S26 MOTOR Original brugermanual S26 MOTOR Original brugermanual Indhold 1. Indledning 1 2. Liste over nødvendigt værktøj 1 3. Sikkerhedspåbud 1 4. Motor montering 2 4.1. Instruktion før montering 2 4.2. Samling af skinne 3 4.3. Opsætning

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 17: Forstyrrelser Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 17: Forstyrrelser I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale

Læs mere

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer)

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer) Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer) Session 1. Sekvenser, diskrete systemer, Lineære systemer, foldning og lineære tidsinvariante systemer Ved Samuel Schmidt sschmidt@hst.aau.dk

Læs mere

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:

Linket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her: Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes

Læs mere

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet

At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Excel-4: Diagrammer og udskrift

Excel-4: Diagrammer og udskrift Excel-4: Diagrammer og udskrift Udfra indtastede tal og formler kan Excel oprette forskellige typer meget flotte diagrammer: grafer, kurver, søjler og cirkeldiagrammer. OPGAVE: Men der skal være nogle

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

KRAV TIL INSTALLEREDE ANLÆG

KRAV TIL INSTALLEREDE ANLÆG FANE 150 10 Alment Indledning 20 Definitioner Generel terminologi Udstyrsterminologi Funktionsterminologi Energiforsyningsterminologi Faciliteter 30 Intern informationsgivning Generelt Forsikring & Pension

Læs mere

Sampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen

Sampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen Sampling Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6 Jan Bendtsen Indhold Basal sampling A/D-konvertering Nyquist-frekvens Kvantisering Aliasing Feedbacksystemer Eksempel: servokontrol af motor Strøm til

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

Afsluttende - Projekt

Afsluttende - Projekt 2014 Afsluttende - Projekt Rapporten er udarbejdet af Ali, Andreas og Daniel Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Case... 3 Design... 4 Python kalender:... 4 Poster:... 4 Planlægning...

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

LISA 2 System til faringsovervågning

LISA 2 System til faringsovervågning Indledning Du har netop anskaffet dig et unikt stykke værktøj til brug ved faringsovervågning. LISA 2 systemet er et interaktivt værktøj, som sikrer at medarbejdere i farestalden holder fokus på faringer

Læs mere

Vejledning: Anvendelse af kuber på SLS-data fra LDV i Excel 2007. Målgruppe: Slutbruger

Vejledning: Anvendelse af kuber på SLS-data fra LDV i Excel 2007. Målgruppe: Slutbruger Vejledning: Anvendelse af kuber på SLS-data fra LDV i Excel 2007. Målgruppe: Slutbruger April 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Metode til anvendelse af kuber med

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240

Læs mere

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 Projektleder: DTU Fotonik, Peter Behrensdorff Poulsen Partnere: out-sider, AKJ Inventions, Morten Lyhne Design

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 0 Endelig udgave 12.12.2014 12.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 13/96336-13 Energinet.dk

Læs mere

Automatisk Vandingssystem. Rettelser. 1 af 11

Automatisk Vandingssystem. Rettelser. 1 af 11 Automatisk Vandingssystem Rettelser 1 af 11 Automatisk Vandingssystem Projektrapporten Aarhus Universitet Gruppe 6-3. Semester - F15 vejleder: Michael Alrøe dato: 28-05-2015 Lærke Isabella Nørregård Hansen

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere