INDEKLIMA /2014. Første A-bygning i Lillehammer Side 8. Renoverer til guldstandard i Göteborg Side 18. Markant oprustning i Aarhus Side 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDEKLIMA /2014. Første A-bygning i Lillehammer Side 8. Renoverer til guldstandard i Göteborg Side 18. Markant oprustning i Aarhus Side 21"

Transkript

1 TEMA PASSIVHUSE TEMA GK-PROJEKT LOVENDE TESTRESULTATER i Miljøhuset GK. Side 6 NORGES STØRSTE CO 2 -VARMEPUMPE til opvarmning af brugsvand. Side 14 TOTALTEKNISK SERVICE HOS Arbeids- og velferdsdirektoratet. Side 24 INDEKLIMA /2014 For et bedre miljø Nr. 2/ Første A-bygning i Lillehammer Side 8 Renoverer til guldstandard i Göteborg Side 18 Markant oprustning i Aarhus Side 21 Luftkølet datacenter Side 28

2 INDHOLD & LEDER TEKST: HILDE KARI NYLUND NYHEDER 3 Nyheder 4 Tema passivhuse 8 Første A-bygning i Lillehammer 13 Tema nul-energi 14 Tema CO 2 -varmepumpe INDEKLIMA Udgiver: GK Konsern AS Besøgsadresse: Miljøhuset GK, Ryenstubben 12, 0679 Oslo 18 Renoverer til guldstandard i Göteborg 21 Markant oprustning i Aarhus 24 TTS/Totalteknisk service 28 Luftkølet datacenter 32 Tilstedeværelse i kontorbygninger Elbiler og miljøhuse har udbredelsen af disse noget til fælles? Et stort antal elbiler suser hver morgen ind i Oslos trafiknet, men i København og Stockholm er der ingen. Hvordan kan det være? I Oslo, og i Norge generelt, har myndighederne banet vejen for, at brugen af elbiler skal stige antageligt for at styre energiforbruget fra fossile brændstoffer til ren vandkraft. Og mest af alt for at skåne lokalmiljøet i byerne. Virkemidlerne har været fri adgang til at køre i taxabanerne på motorveje, egne parkeringspladser med gratis opladning og ikke mindst enorme lettelser på afgiftssiden. Disse fordele har bilisterne i Sverige og Danmark ikke, og det skinner igennem i bilparken ingen nye elbiler, så langt øjet rækker. Undersøgelser viser, at det er de økonomiske og ikke de miljømæssige incitamenter, der er udslagsgivende ved valget af elbil. Ergo fungerer myndighedernes tiltag efter hensigten. I Sverige og Danmark sælges der kun få elbiler, som vælges af miljøhensyn, og derfor er markedsandelen forsvindende lille. Kan man så også drage den konklusion, at tilsvarende tiltag fra myndighedernes side i forhold til at skabe økonomiske incitamenter til at bygge og udleje miljøhuse ville reducere energiforbruget endnu mere, end bygningsreglementerne foreskriver? Bygge- og anlægsbranchen i Norge udleder i alt cirka 7 millioner ton CO 2 -ækvivalenter, hvilket er det samme som hele den norske bilpark udleder. Af de 7 millioner ton, som branchen udleder, stammer 2 millioner ton fra drift og 5 millioner ton fra transport og produktion. Der er ingen grund til at rode sig ud i en diskussion om CO 2 - vægtning, ren vandkraft og faktisk energiforbrug, men jeg mener, at det er væsentligt at påpege, at overgangen fra fossile brændstoffer til el som energikilde i bilen ikke medfører nogen nævneværdig reduktion i energiforbruget, mens potentialet for at mindske energiforbruget inden for produktion og drift af erhvervsbyggeri til gengæld er enormt. Ansvarshavende redaktør: Erik Haugli Nielsen Design: Reaction reklamebyrå Man kan altså opnå langt større besparelser i bygge- og anlægsbranchen end i personbilparken. For at kunne udnytte dette potentiale er myndighederne nødt til at skabe rammebetingelser for drift og produktion af bygninger, der svarer til dem, som man nu giver norske bilejere i form af afgiftslettelser. Tryk: RKGrafisk AS Oplag: 6000 Jon Valen-Sendstad, Koncernchef, GK Konsern (Foto: Eirik Førde) Miljøbyggeri en konkurrencemæssig fordel Miljø er nøglen til at finansiere kontorbygninger i fremtiden, mener koncernchef Rune Bjerke fra DNB. Entras fire seneste miljøbygninger giver selskabet en forventet ekstra gevinst på næsten 80 millioner kroner ifølge en analyse fra konsulentfirmaet BCG. Miljøbygninger er ganske enkelt sund fornuft. Lavere energiforbrug, lavere driftsomkostninger, mere attraktivt for lejerne, bedre pengestrøm for ejerne, lavere risiko for bankerne og bedre renter for kunderne, fastslår Bjerke i en pressemeddelelse fra Entra. Højere restværdi. Man kan ikke bygge med en høj miljøstandard, hvis det ikke også er rentabelt. Entras miljøbygninger viser, at vi er på rette vej. Restværdien på miljøbygninger vil også være større, fordi man allerede har investeret i at hæve standarden. Derfor er vores risiko ved at påtage os at finansiere miljøbygninger lavere end ellers, siger koncernchef Rune Bjerke fra DNB. Godt nyt for GK. Det er godt nyt for os, der arbejder seriøst med at udvikle og installere løsninger til energismarte bygninger. Hidtil har vi arbejdet imod markedskræfterne, eftersom omkostningerne har været marginalt større for et passivhus end for en C-klasse-bygning. Nu vil vi opleve en tendens til højere lejeindtægter og højere markedsværdi, som vil rette op på dette, så flere vil begynde at efterspørge lavenergibygninger, mener koncernchef i GK Valen-Sendstad. Fire passivhuse med plus på bundlinjen. De fire bygninger, der giver Entra en merindtjening på 80 millioner kr., er Powerhouse på Kjørbo, et passivhus på Brattørkaia, Papirbredden i Drammen og en restaureret kontorbygning på Fredrik Selmersvei 4 i Oslo. Alle er passivhuse med energiklasse A og har et beregnet energibehov på mellem 63 og 80 kwh/m 2 år. Det samlede areal er på cirka m 2. Højere ejendomsværdi. Internationale undersøgelser viser desuden, at miljøbygninger giver en dokumenteret højere ejendomsværdi. Miljøbygninger har 5-20 % højere lejeindtægter og en % højere salgspris, viser undersøgelserne. Derudover mener to ud af tre investorer, at miljø er et vigtigt vurderingskriterium i forbindelse med ejendoms-investeringer. Entra betragter miljø som en klar konkurrencemæssig fordel, og vi er brancheledende på området og driver udviklingen videre. Vi mener desuden, at bankerne kan spille en vigtig rolle i udviklingen ved at tilbyde enklere og mere rimelig finansiering af miljøbygninger, siger Entras administrerende direktør Klaus-Anders Nysteen. Miljøstipend 2013 til to studerende Masterstudenterne Marco Plano og Babak E. Ebrahimi ved NTNU har modtaget GK s Miljøstipend for GK s årlige miljøstipendium er på kr. og består af ét på kr. og to på kr. I 2013 blev der uddelt to priser, fordi to opgaver lå inden for rammerne af den konkurrence, som GK afholdt for studerende på videregående uddannelser: Hvilken indvirkning har det fysiske arbejdsmiljø på effektivitet og produktivitet, og hvordan skaber man et optimalt indeklima med et lavere energiforbrug? Italiener til tops. Førstepræmien gik til Marco Plano, som blev belønnet for sin opgave Indoor Comfort for Commercial Buildings. Plano undersøger nye muligheder inden for design, luftkvalitet og støj i forbindelse med indeklima. Det er fascinerende at arbejde med indeklima. Det vakte min interesse, da jeg studerede i Stockholm, fortæller Plano. Han er fra Italien, hvor han har taget sin bachelorgrad, og han fik sin master i Stockholm, inden han begyndte på NTNU, hvor han nu læser en master i Innovative Sustainable Energy Engineering. Energibærere. Babak E. Ebrahimi fik stipendiet på kr. for sin opgave med temaet energibærere, varmesystemer, ventilationssystemer og lys. Ebrahimi kommer fra Iran, hvor han tog sin bachelorgrad, og han læser nu en master i Industrial Ecology-Environmental System Analysis ved NTNU. Han har tænkt sig at fortsætte med en doktorgrad i miljøanalyse. Vigtigt for branchen. GK modtog en række bidrag til konkurrencen, og de blev nøje vurderet af en jury bestående af fagfolk fra GK og Mads Mysen, ekstern lektor ved Høgskolen i Oslo og Akershus. Begge de studerende fik en pris, fordi de har et fremtidsrettet udgangspunkt, som stemmer overens med GK s arbejdsmetode og udviklingsstrategi. Det er vigtigt både for branchen og for GK at udvikle unge talenter, understreger koncernchef Jon Valen-Sendstad. (Foto: GK/Heidi Øvergaard) 2 3

3 TEMA PASSIVHUSE TEKST: HILDE KARI NYLUND ILLUSTRATIONER OG FOTO: AXEL CABLÉ/VABAT TEMA PASSIVHUSE Varme via indblæsningsluft Varmebehovet i lavenergi- og passivhuse kan dækkes via ventilationen, men det kræver ifølge et stort fransk forskningsprojekt indblæsningsventiler med gode egenskaber. Det er meget vigtigt at teste ventiler som Lindinvent. Sintef-forsker Axel Cablé. (Foto: Hilde Kari Nylund) Vabat-projektet varede i fire år og blev finansieret af det franske forskningsråd samt en række industripartnere. I teorien kan hele varmebehovet i lavenergi- og passivhuse i Frankrig dækkes ved hjælp af ventilation. Målet med projektet var at undersøge, om det i praksis giver et tilstrækkelig godt indeklima, fortæller forsker Axel Cablé fra Sintef Byggforsk. Især i forhold til renoveringsprojekter er spørgsmålet relevant, fordi man i så fald kan benytte de eksisterende skakter og systemer. 180 sensorer. Cablé modtog sidste forår sin doktorgrad ved Universitetet i la Rochelle på baggrund af den forskning, som han udførte i forbindelse med Vabatprojektet. Min del handlede om målinger og simuleringer af indeklima, fortæller han. Et separat testkammer på cirka 13 m 2 blev bygget til formålet og omhyggeligt instrumenteret med i alt 180 sensorer med henblik på at måle lufthastighed, lufttemperatur, CO 2 -niveau og driftstemperatur. Formålet var at evaluere termisk komfort og ventilationseffektivitet i forhold til forskellige variabler som indblæsningsluftmængder, indblæsningsluftstemperaturer og tilstedeværelse, forklarer Cablé. Luftmængderne varierede fra 0,5 til 1,6 luftvekslinger pr. time og indblæsningsluftens temperatur fra 21 C til 38 C. Det svarer til en tilført effekt på mellem 8 W/m 2 og 18 W/m 2. Skal tjekke for træk. Cablé testede også køling via indblæsningsluft, og her varierede temperaturen fra 12 C til 21 C. De fleste er mere følsomme over for termisk komfort end kvaliteten af luften indendørs. Derfor er det vigtigt at teste køling, eftersom det kan give træk, forklarer Cablé. Alle test blev foretaget under stationære forhold og med 0, 1 eller 2 personer (i form af testcylindre) til stede. Der blev også testet forskellige typer indblæsningsventiler. Vi havde også en slags rist for at teste fortrængningsventilation, oplyser Cablé. Han simulerede luftstrømme i lokalet ved hjælp af CFD-software (Computational Fluid Dynamics). Det udgjorde et supplement til målepunkterne og gav et bedre overblik over, hvad der sker i de forskellige testscenarier. Indblæsningsventiler afgørende. Resultaterne viser, at mange forhold kan påvirke indeklimaet negativt og give træk eller dårlig ventilationseffektivitet, fastslår Cablé. Det gælder blandt andet placeringen af indblæsning og udsugning. Det er også vigtigt at være særligt opmærksom på indblæsningsventiler og sikre, at de giver en god cirkulation, understreger Cablé. Indblæsningsventiler med fast geometri kan give dårligere cirkulation, når luftmængderne falder, fx ved behovsstyret ventilation. Du kan tilmed få dårlig komfort på grund af træk. Vi oplevede det især i forbindelse med kølet indblæsningsluft, oplyser Cablé. Forsøgene afslørede også, at interne varmekilder har en stor indvirkning på indeklimaet. Opvarmning via indblæsningsluft giver en langt bedre cirkulation og dermed også en bedre komfort, siger Cablé, men pointerer samtidig, at interne varmekilder kan bidrage til overtemperaturer i lavenergi- og passivhuse. Ved køling Lufthastighed, lufttemperatur, CO2-niveau og driftstemperatur i testlokalet blev målt ved hjælp af i alt 180 sensorer. via indblæsningsluft kan varmekilderne nemlig påvirke komforten negativt, fordi de påvirker den måde, som kolde luftstrømme falder ind i rummet på. Krævende i praksis. På baggrund af målingerne i projektet konkluderer han, at varmebehovet i lavenergi- og passivhuse godt kan dækkes via ventilationen. Men man skal være omhyggelig med at sikre sig, at de anvendte indblæsningsventiler har gode cirkulationsegenskaber, siger Cablé. I praksis kan det vise sig at være vanskeligt, især i forbindelse med restaureringsprojekter. Det er svært at tilpasse sig alle tænkelige situationer, især i restaureringsprojekter. Man må vurdere løsninger i hvert enkelt tilfælde, for eksempel hvor man skal placere indblæsning og udsugning, pointerer Cablé. Han præciserer, at luftmængder i skandinaviske, og især norske, bygninger er højere end i franske, og derfor er resultaterne fra Vabat-projektet mere relevante for boliger end for erhvervsbyggerier i Norge. Vi har meget begrænset feedback om norske erhvervsbyggerier med passivstandard, og det gør målingerne på Miljøhuset og projekter som Forklima ekstra værdifulde, understreger Cablé. Vigtigt at teste Lindinvent. Eftersom indblæsningsventiler spiller en så vigtig rolle for indeklimaet i lavenergi- og passivhuse, mener Cablé, at indblæsningsventiler som Lindinvent er interessante alternativer. De kan tilpasse sig forskellige situationer og sikre et godt indeklima, uanset hvor i lokalet varmekilder, indblæsning og udsugning er placeret, pointerer Cablé. Vabat-projektet testede en række forskellige geometrier og løsninger for indblæsningsventiler, men ikke aktive ventiler som Lindinvent. Derfor er Forklima-projektet yderst interessant. Det er meget vigtigt at få tilbagemeldinger fra marken om, hvordan sådanne indblæsningsventiler fungerer i praksis, understreger Cablé. Indeklimaet i testlokalet på 13 m 2 er blevet undersøgt under en række forskellige forhold. Rumgeometrien er vigtig for indeklimaet. CFD-simulering viser, hvordan varmekilder kan påvirke luftstrømmene negativt i forhold til køling. Øverst har indblæsningsluften en temperatur på 21,5 C, og lokalet er uden varmekilder. Nederst har indblæsningsluften en temperatur på 14,9, C, og begge varmekilder er aktive. 4 5

4 TEMA PASSIVHUSE TEKST: HILDE KARI NYLUND FOTO: HILDE KARI NYLUND, FORKLIMA OG HEIDI ØVERGAARD TEMA PASSIVHUSE Lovende testresultater Selv under de værst tænkelige forhold har Miljøhuset GK en god luftkvalitet og et godt indeklima, viser foreløbige testresultater. Gennem projektet Forklima har Sintef Byggforsk i vinter gennemført både tests og spørgeundersøgelser i Miljøhuset. Forsker Axel Cablé har ansvaret for målingerne af termisk komfort og ventilationseffektivitet. Vi har testet ekstreme forhold for lufttilførsel: Meget små luftmængder med høj overtemperatur og store luftmængder med lav overtemperatur, forklarer han. I praksis er det ensbetydende med 17 liter/sekund og en temperatur på 31 C op til en maksimal luftmængde på 50 liter/sekund og 24 C. Desuden har vi undersøgt forskellige scenarier for varmebelastninger ved at tænde og slukke for lyset og ved hjælp af en testdummy, som afgiver varme svarende til en person, der arbejder. Lokalet er udstyret med i alt 35 sensorer. Selv det dårligste er ganske godt. Med lav indblæsningsluft og en høj temperatur er der risiko for kortslutning, idet den varme luft ryger direkte i udsugningen i stedet for at spredes i lokalet. Men den dårligste ventilationseffektivitet, vi målte, var 89 %, for 17 l/s og 31 C. Det er stadig ganske udmærket, understreger Cablé og tilføjer, at fuldstændig cirkulation giver en effektivitet på 100 %. Ventilationseffektiviteten måles ved at tilsætte sporgas i indblæsningsluften og måle indholdet af sporgas i åndingshøjde og ved udsugningen. Derudover viste målingerne, at effektiviteten blev påvirket af tilstedeværelse. Når der var nogen til stede i lokalet under disse ugunstige forhold, målte vi en effektivitet på 100 %. Varmekilder spiller altså en vigtig rolle for ventilationseffektiviteten, fastslår Cablé. Tilfredse brugere Spørgeundersøgelser blandt brugere tyder indtil videre på, at Miljøhuset GK klarer sig fint uden lokal varme. Indtil videre er brugerne tilfredse med indeklimaet, fortæller førsteamanuensis Hugo Hammer ved Høgskolen i Oslo og Akershus. Han er statistiker og har ansvaret for at analysere resultaterne fra de spørgeundersøgelser, der gennemføres i forbindelse med Forklima-projektet ( Forenklet behovsstyrt klimatisering av kontorbygg med svært lavt oppvarmingsbehov ). Med en vinter, som den vi har haft i år, ser Miljøhuset ud til at klare sig fint uden lokal varme, bekræfter Mads Mysen, seniorforsker ved Sintef Byggforsk og projektleder for Forklima. Vi er dog nødt til at lave flere undersøgelser i hårdt vintervejr, før vi kan drage nogen endelige konklusioner, præciserer Mysen. Testlokalet er udstyret med syv sensorer, som måler lufthastighed, 24 sensorer, som måler lufttemperatur og overfladetemperatur, et globetermometer og tre målepunkter for sporgas. Varme via indblæsningsluft. Testene er foretaget under stationære forhold, fordi de giver de største udfordringer i forhold til at få frisk luft ned i opholdszonen. Desuden dækkes hele varmebehovet med indblæsningsluft og ikke med GK s egen installationsstander, som er et elektrisk varmeelement. Og betingelserne er vel at mærke ekstreme. Miljøhuset vil aldrig få brug for 31 C, understreger Cablé. Når der tilføres så varm luft, kan der opstå energitab ved, at noget af den friske, varme luft forlader lokalet uden at bidrage til opvarmningen. Det sker kun, når lokalet er tomt eller om natten, siger Cablé. Løsningen kan være recirkulering af luft, højeffektiv varmegenvinding eller større luftmænger og en lavere temperatur. En smule træk. Testforholdene i den anden ende af skalaen store luftmængder og lav temperatur gav også opløftende resultater. Der målte vi en effektivitet på 100 %, det vil sige perfekt cirkulation. Og vi registrerede ingen problemer med træk, understreger Cablé. Derfor fastslår han, at resultaterne indtil videre ser lovende ud for Miljøhuset. De viser, at aktive indblæsningsventiler som Lindinvent giver en høj ventilationseffektivitet for et bredt spektrum af luftmængder og temperaturer, siger Cablé. Resultaterne skal præsenteres på Indoor Air-konferencen i Hongkong i juli. Detaljerede indeklimamålinger fra erhvervsbyggerier med passivstandard er temmelig sjældent, så disse resultater er virkelig nyttige, mener Cablé. Forklima-projektet måler temperatur, lufthastighed og sporgas for at undersøge indeklimaet. Tester Miljøhuset-kopi Med en kopi af et lokale i Miljøhuset kan masterstudenten Vegard Aslaksen måle, hvordan varme via indblæsningsluft fungerer under alle tænkelige forhold. Som en del af sin masteropgave ved Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA) har Aslaksen sørget for at bygge en kopi af et GK-lokale i sit laboratorium hos Sintef Byggforsk. Lokalet er udstyret med en Lindinvent-ventil og en række sensorer, som skal måle indeklima og ventilationseffektivitet på samme måde som i de test, der er blevet udført i Miljøhuset. En væsentlig forskel er, at man i laboratorievarianten kan kontrollere alle driftsforhold. Der er væskesløjfer i alle vægge, og jeg kan afkøle fladerne uafhængigt af hinanden. Her kan jeg altså gøre vinteren lige så kold, som jeg vil have den, siger Aslaksen med et smil. Ekstreme forhold. Den milde vinter, som Oslo har oplevet i år, har nemlig begrænset mulighederne for at måle, hvordan opvarmning via indblæsningsluft fungerer i praksis. Opvarmningsbehovet har ganske enkelt været minimalt det meste af vinteren. Her kan vi simulere alle temperaturer, så vi får testet konceptet under ekstreme forhold, pointerer Aslaksen. Han håber blandt andet på at finde ud af, hvor smertegrænsen går i forhold til indblæsningsluftens temperatur og mængde. Det er der ingen, der ved endnu, påpeger Mads Mysen, seniorforsker ved Sintef Byggforsk og professor ved HiOA. Nyttig dokumentation. GK-lokalet indeholder i alt 17 temperaturmålere, tre lufthastighedsmålere og en sporgasmåler, som måler ventilationseffektiviteten i opholdszonen. Lokalet er lige nu udstyret med aftræk i gulvhøjde. Aslaksen skal teste denne variant først og derefter teste med aftræk oppe under loftet, hvilket svarer til overstrømningsløsningen i Miljøhuset. På den måde kan vi finde ud af, om geometrien har betydning for, hvor godt konceptet fungerer, siger han. Mysen mener, at der kan opstå situationer, hvor det er en fordel at kunne dokumentere Lindinvent-løsningen også under krævende forhold. Eftersom vi kan simulere alle temperaturer, kan vi opnå fuldstændig dokumentation af ventilen i denne konfiguration, pointerer han. slukke for ét og lade det andet køre videre etc. I samarbejde med Miljøhusets driftsansvarlige planlægger han forskellige driftsstrategier, som afprøves i nattetimerne. Jeg aflæser data fra SD-anlægget hos GK og analyserer dem derefter for at se, hvilken strategi der forbruger mindst energi, forklarer Holthe. Han undersøger energiforbruget til blæsere i ventilationsaggregatet, de forskellige strategiers indvirkning på varmepumpens COP og bygningens tidskonstant. Per Magnus Holth (til venstre) analyserer energiforbruget ved forskellige driftsstrategier i Miljøhuset GK, mens Vegard Aslaksen skal teste varme via indblæsningsluft under alle tænkelige forhold i GK-lokalet på laboratoriet hos Sintef Byggforsk. Foto: Forklima Energioptimal drift. Også Per Magnus Holth har Miljøhuset GK som tema for sin masteropgave. Han arbejder med den rigtige bygning. Målet er at udvikle en optimal driftsstrategi for indblæsningsluft uden for driftstid, fortæller han. Holthe skal se på forskellige driftsstrategier, når temperaturerne uden for er lave, og deres indvirkning på energiforbruget: At slukke for begge aggregater om natten og køre dem begge på fuld drift om morgenen, at Sintef-forsker Axel Cablé tjekker, at alt er sat rigtigt op i testlokalet. Foto: Heidi Øvergaard 6 7

5 GK-PROJEKT - A-BYGNING I LILLEHAMMER TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND GK-PROJEKT - A-BYGNING I LILLEHAMMER 1 2 Vi forventer jævnere varme, mere lys, større trivsel og reduceret energiforbrug til bygningens drift. Fylkesmand Kristin Hille Valla. Første A-bygning i Lillehammer En udpræget miljøbevidsthed hos lejeren resulterer i Lillehammers første bygning med energimærke A. Vi kunne ikke gøre andet, understreger fylkesmand Kristin Hille Valla i Oppland. 3 1: Fylkesmand Kristin Hille Valla har spillet en central rolle for at sikre energimærke A for Rosenlund Bydelssenter. Her får vi mulighed for at give prøver på vores flerfaglighed, fastslår Geir Bjørke fra GK Rør. 2: Even Blikken skruer ophæng fast i loftet i nederste kælderetage. 3: Erik Haave (til venstre) og Leif Ove Skanke har et miniværksted i den nederste kælderetage, hvor de får leveret varer direkte. LILLEHAMMER: Rosenlund Bydelssenter kommer til at bestå af to kontorblokke med et samlet areal på m 2. Projektet er et af de største i Lillehammer i flere år, og GK skal levere rør, ventilation, køling og automatik. Fylkesmanden og Statens Vegvesen i Oppland lejer hver sin blok. Især fylkesmanden har presset på for, at der skulle satses på energimærke A. Vi har kæmpet for at få regeringen til at acceptere vores forslag. Vi stiller krav til kommunerne om, at de skal bygge miljøvenligt, og så må vi også selv leve op til de samme krav, pointerer Hille Valla. Fylkesmanden i Oppland har en udpræget miljøbevidsthed og er Miljøfyrtårncertificeret. Hille Valla har tidligere selv siddet som miljøminister i Jan P. Syses regering ( ). Samme totalomkostninger. Vi lejer os i dag ind i en uegnet kontorbygning med et højt energiforbrug. Beskeden fra regeringen var kort fortalt, at vi måtte finde nye lokaler inden for et vist antal m 2 og den samme lejeudgift, som vi har i dag, fortæller Hille Valla. Lokalerne skal huse cirka 130 ansatte, og 80 % af arealet deles op i enkeltmandskontorer. Hvis de nye lokaler bliver dyrere, skal fylkesmanden selv dække meromkostningen i sit budget. Men vi forventer, at den kontrakt, vi har indgået om Rosenlund, vil give os de samme udgifter som i dag, siger Hille Valla. I dag inkluderer lejeomkostningerne også energiforbrug. Energiklasse A og en langt mere effektiv arealudnyttelse i de nye lokaler tæller på plussiden. Vi spiller en vigtig rolle regionalt, og jeg mener helt afgjort, at det her er med til at give staten et godt ry, understreger Hille Valla. Brøndpark. Disse politiske beslutninger skal føres ud i livet ved hjælp af de kompetencer, som vi som teknisk entreprenør råder over, pointerer Geir Bjørke, administrerende direktør hos GK Rør. Fylkesmandens valg af energiklasse A blev ikke godkendt uden modstand blandt andet forsøgte fjernvarmeleverandøren at argumentere for at satse på et B-byggeri. Så kunne bygningerne have haft fjernvarme som grundlastopvarmning. I stedet bliver der nu boret 32 huller, som via en bjergvarmepumpe skal forsyne hele bygningen med varme om vinteren og frikøling om sommeren. Varmepumpen skal dække 85 % af energibehovet til opvarmning af lokalerne, brugsvand og varme- og kølebatteri til ventilation. Fjernvarmen dækker de resterende 15 % af varmebehovet, oplyser projektleder Bjørnar Skjelseth fra GK Rør. Opvarmningen sker via lavtemperaturradiatorer med en gennemsnitlig ud- og returtemperatur på hhv. 45 og 35 C. Varmepumpen er dimensioneret til en varmekapacitet på 280 kw med en udgående temperatur på 45 C fra kondensatoren. Derudover har vi en separat vandvarmer på 550 liter til forvarmning af brugsvand med forsyning fra varmegenvindingsveksler og varmepumpe, fortæller Skjelseth. u 8 9

6 GK-PROJEKT A-BYGNING I LILLEHAMMER GK-PROJEKT A-BYGNING I LILLEHAMMER Bygningerne får blandt andet omklædningsrum med brusere i kælderetagerne Udnytter gratis energi. Brøndparken vil også bidrage til at dække kølebehovet. Vi udnytter alt det, vi får fra brønd-parken, som gratis frikøling. Derudover har vi klimakøleanlæg med en samlet kapacitet på 700 kw, siger Skjelseth. Det har en væskekølet isvandsmaskine og en tørkøler, som håndterer spidsbelastningen fra komfortkølingen. Kølemaskinen leverer overskudsvarme til varmeanlægget ved behov, hvorved energibrøndene lades op. Behovsstyret ventilation og lys er en selvfølge, og der installeres derfor Lindinventløsninger i begge bygninger. God isolering og tæthed er også meget vigtigt, understreger Øyvind Strand, teknisk chef hos GK Rør. Fra den 1. juli 2013 har kravet til energimærke A været 85 kwh/m 2 leveret energi. Der stilles også krav om, at man ved at udføre tæthedsmålinger verificerer de lækagetal, der anvendes i energiberegninger. Lækagetallet er 0,15, U-værdien for vinduer er 0,8 (W/m 2 K) og for glasfacader 0,9 (W/m 2 K), oplyser Skjelseth. Til sammenligning er minimumkravene i passivhusstandarden for erhvervsbygninger 0,8 for vinduer og døre og 0,6 for lækagetallet. Anlægget har en SFP-faktor på 1,8, hvilket er lige over passivhuskravet på 1,6. 5 Summen af god projektudvikling, projektering og godt håndværk er det produkt vi leverer. Administrerende direktør Geir Bjørke i GK Rør. Afgørende med godt håndværk. Bygningerne har en række temperaturniveauer, som stiller forskellige krav, siger Strand. GK har selv ansvaret for den overordnede projektering, men en del af entreprisen købes ind udefra. Det kræver godt håndværk at bygge de tekniske løsninger, mener Strand. Det forudsætter også et godt samarbejde mellem alle de parter, der bidrager til projektet. Vi spænder vidt: Det produkt, vi leverer, er summen af god projektudvikling, projektering og godt håndværk. Hvis man ikke får det gode håndværk med, får man ikke gode bygninger med energieffektive løsninger, understreger Bjørke. 1: I den nederste kælderetage skal Erik Haave montere afløbsrør fra omklædningsanlægget på etagen ovenover. 2 og 5: Asbjørn Teigen svejser kølerør på taget af etape 1. 3: Moderne bygninger kræver meget klassisk VVS-arbejde af Volker Langanke og kollegerne hos GK Rør. 4: Selvom det er en A-bygning, er sprinkleranlægget, som det plejer at være. Vi går bare efter tegningen, siger Jim Jørgensen

7 GK-PROJEKT A-BYGNING I LILLEHAMMER TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA NUL-ENERGI Sjovt med et stort projekt I det her område er der blevet bygget mange hytter. Det er fint nok, men det er trods alt ikke lige så sjovt som at arbejde på det her projekt, siger VVS-installatør Knut Bjerk. Mange definitioner på næsten nul-energi Fra 2020 skal alle nye bygninger i EU være næsten nul-energihuse (nzeb), og det ventes, at tilsvarende krav vil blive indført i Norge. Men nzeb-definitioner varierer utrolig meget. Med et bruttoareal på m 2 og m 2 opvarmet areal er Rosenlund Bydelssenter et af de største byggeprojekter i regionen i flere år. Her i afdelingen i Lillehammer er vi så privilegerede, at vi selv råder over kompetencer på alle områder, mener Bjerk. Vores egen stab er godt nok suppleret med fire mand, men det er kun af tidsmæssige hensyn. Tempoet er højt, så vi var nødt til at hyre folk til at arbejde på sprinkleranlægget for at blive færdige til tiden. Men nu har vi alt under kontrol, siger Bjerk. GK Rør har 16 mand i arbejde på byggeriet, deriblandt to VVS-installatører. Der er utroligt meget at holde styr på, når der skal ske så meget på så kort tid, understreger Bjerk. Bygningerne skal stå klar til februar næste år. Faglig bredde. GK s VVS-folk var i fuld gang på de fleste etager i den første bygning, da Inneklima var på besøg i marts. De var blandt andet i gang med at montere sprinkleranlæg, rør til køleanlæg og afløb i omklædningsanlægget. Der er meget at holde styr på i forhold til alt det, der skal på plads, forklarer Bjerk i underetagen, hvor vandledningerne skal lægges. Bygningen skal have et storkøkken i kantinen, så noget af afløbet skal til fedtudskillelse og noget skal til olieudskillelse på grund af parkeringen. Det bliver lidt som en restaurant og et bilværksted på én gang. Derfor får man prøvet det hele her det er rigtig godt for de folk, der ikke har arbejdet på så store byggerier før, understreger Bjerk. Hvad angår rørarbejdet er meget ved det gamle, men en del er helt nyt for mig. Varme og køling bliver lidt anderledes, end hvad jeg har prøvet før, så det bliver spændende, mener Bjerk. Vigtigt med oplæring. Det er ikke mindst positivt for de lærlinge, der arbejder på projektet, og den praktikant, der deltager på deltid. Det kræver en ekstra indsats af os, men på langt sigt er det vigtigt, at vi får uddannet dygtige VVS-folk. Det har vi brug for, understreger Bjerk. Selvom der af og til er brug for at hyre folk udefra, tror han, at det går ud over den faglige stolthed. De kommer, udfører en del af arbejdet og forsvinder. De er der ikke, når regningen skal gøres op. For os er det vigtigt at benytte lokale kræfter. Vi forsvinder ikke, og vi er nødt til at gøre et godt stykke arbejde, pointerer Bjerk. Målet er, at de unge drenge tager denne holdning til sig. De skal være med i hele processen, fra vi starter, til vi er færdige det er intentionen, fastslår Bjerk. Vigtigt med logistik. Første etape af byggeriet består af fem etager, som kun har udvendige trapper, og det gør logistikken ekstra vigtig. Så duer det ikke, at tyve mand skal drøne ned til første sal eller underetagen og hente stumper fire-fem gange om dagen. Det er spild af tid, siger Bjerk. Derfor har GK Rør etableret små værksteder på hver etage, og varerne bliver leveret direkte til den korrekte etage. Vi indgik en aftale med leverandørerne om dette, og det fungerer rigtig godt, siger Bjerk. De bestiller, så de har lidt at tage af, men de får nye varer stort set hver anden dag. Vi arbejder på akkord, så vi må gøre tingene så rationelt som overhovedet muligt. Når vi er så mange, kommer man nemt til at gå meget omkring, men det undgår vi med denne løsning. Det er alfa og omega at få logistikken til at fungere i et projekt som dette, fastslår Bjerk. Marius Løvlund er en af de tre lærlinge, som arbejder på Rosenlund-projektet. Logistikken kan være afgørende for at få et så stort projekt som dette til at give sorte tal på bundlinjen, siger VVS-installatør Knut Bjerk. To A-bygninger i Oppland NVE har indtil nu registreret to erhvervsbygninger med energimærke A i Oppland: En skole i Gausdal kommune og en forretningsbygning i Gran. (Tal indhentet den 11. marts.) EU-Kommissionen har overladt det til de enkelte medlemslande at definere, hvad nzeb skal være. Ti af de tilgængelige definitioner har vist sig at være bemærkelsesværdigt forskellige, både hvad angår indhold og ambitionsniveau, fastslår Jarek Kurnitski, som er medforfatter af marts-udgaven af Rehva Journal. Medlemslandene fik til opgave at udarbejde en detaljeret definition af nzeb, herunder også en indikator for primærenergi udtrykt i kwh/m 2 år. På trods af dette er det ikke alle definitioner, der er baseret på primærenergi. Primærenergiværdier mellem 20 og 200 gør det umuligt at sammenligne energieffektivitet på en meningsfuld måde, skriver Kurnitski, som er vicedirektør i den europæiske VVS-forening Rehva. (Federation of European Heating, Ventilation and Air-conditioning). Halvering i Danmark. Sammen med kolleger i Rehva har Kurnitski grupperet definitionerne ud fra fem europæiske klimazoner. Danmark udmærker sig ved at have et højt ambitionsniveau: En energieffektivitet på 20 kwh/m 2 år for boliger og 25 kwh/m 2 år for erhvervsbygninger (udtrykt i primærenergi og med % vedvarende energi). Effektiviteten omfatter opvarmning, køling, ventilation, fjernvarme og, for erhvervsbygninger, lys. Sammenlignet med de eksisterende minimumkrav til energieffektivitet i erhvervsbygninger svarer det til en reduktion med en faktor 2, fastslår Kurnitski. Den tilsvarende faktor for Estland var 1,6, mens det ikke var muligt at beregne reduktionen for de øvrige lande. Medlemslandene har brug for mere vejledning i, hvordan de skal opstille ensartede og sammenlignelige nzeb-krav med ens ambitionsniveauer, konkluderer Kurnitski. Foreslår 70 % reduktion i Norge. På opdrag fra Direktoratet for byggkvalitet (DiBk) har Rambøll foreslået en national definition af nzeb. De opsummerer den på følgende måde: Næsten nul-energihuse skal i Norge have et 70 % lavere energiforbrug end TEK10 (gældende bygningsreglementsniveau). Energiforbruget beregnes som den nettoenergi, der leveres til bygningen. Energivarer vægtes i henhold til klimapåvirkning eller grad af vedvarende energi. Forslaget indebærer et højt ambitionsniveau og er tilpasset nybyggeri, udtaler Rambøll til DiBk i forbindelse med udredningen. For kontorbygninger vil forslaget indebære et beregnet leveret nettoenergibehov i størrelsesordenen 30 kwh/m 2 år i Oslo-klima, mens hoteller og sygehuse skal bruge ca. 50 kwh/m 2 år. Det forudsætter, at al leveret og eksporteret energi er elektricitet med vægtningsfaktor 1. Rambølls udredning er en del af direktoratets arbejde med nye energiregler i den tekniske forordning. Fire ambitionsniveauer fra ZEB. Forskningscenteret Zero Emission Buildings (ZEB) ved NTNU i Trondheim har udarbejdet fire definitioner af nul-emissionsbygninger med forskellige ambitionsniveauer. Den mest ambitiøse indebærer, at bygningen kompenserer for energiforbrug til drift, energiforbrug til udstyr, bundet energi i materialer og energiforbrug til konstruktion og afhændelse. Den mindst ambitiøse indebærer, at der produceres vedvarende elektricitet svarende til den energi, der bruges til driften. Definitionerne tager udgangspunkt i en kontorbygning, hvor al leveret og al eksporteret energi er elektrisk. ZEB har foreslået fire forskellige definitioner af nul-energibygninger. Søjlen til venstre viser forskellige bidrag til emissioner, mens de fire øvrige viser, hvor meget vedvarende energi bygningen skal producere for at opfylde forskellige ambitionsniveauer. Kilde: ZEB/Tor Helge Dokka med flere, artikel præsenteret på Passivhus Norden

8 TEMA CO 2 -VARMEPUMPE TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA CO 2 -VARMEPUMPE I forhold til CO2-teknologi var det længe en udfordring at finde tilstrækkeligt store komponenter, men lidt efter lidt er det blevet bedre. Udviklingsleder Yves Ladam fra Kuldeteknisk AS Foto: istock. Vi formår i grove træk at hive 125 kw ud af de største, forklarer Ladam. På UNN var de derfor nødt til at installere tre parallelle varmevekslere, og det giver en lidt mere kompliceret montering. Man skal være lidt forsigtig med gaskølere, fordi der opstår store termiske spændinger. Der er før sket brud på varmevekslere, oplyser Ladam. Centralt akkumulatorsystem. Eftersom sygehusets varmtvandsbehov er stort og varierer meget i løbet af døgnet, var varmepumpeløsningen nødt til at have en stor akkumuleringskapacitet. Vi har et system med seks tanke på 5 m 3. For at begrænse varmetabet mellem det varme og det kolde lag har vi valgt relativt smalle tanke og flere i serie, forklarer Ladam. Årsagen er en udfordring, som kaldes termoklin eller temperaturspringlag: Når vandet har stået stille i tanken i et stykke tid, opstår der et lag, hvor temperaturen ligger mellem 30 og 40 grader. Det er meget ugunstigt: Det er alt for koldt til patienterne og alt for varmt til varmepumpen. Hvis akkumulatorsystemet overdimensioneres, kan dette uønskede lag dannes over længere tid, siger Ladam. Favoriserer stabil drift. I faglitteraturen har der været en livlig diskussion om, hvilke trykforhold der giver den optimale drift for CO 2 -varmepumper. Højere tryk giver et bedre match med vand, men det medfører også ekstra kompressorarbejde. I praksis har det vist sig, at det måske ikke er så vigtigt, siger Ladam. Sammenhængen mellem tryk og COP har et forløb, som ikke er specielt snævert omkring det optimale punkt (se kurve). Derfor mener han ikke, at det er så vigtigt at lægge vægt på det optimale punkt. Det er bedre at køre med lidt for højt tryk og være på den sikre side. Så betaler du lidt ekstra for det elektriske arbejde, men du opnår en COP, som ikke falder drastisk. Vi har ikke implementeret nogen avancerede rutiner, men favoriserer stabile driftsforhold og kører med et konstant tryk, oplyser Ladam. Detaljerne er afgørende. Til sygehusprojektet var det et krav fra UNN, at der blev anvendt en CO 2 -varmepumpe. Tiden er helt enkelt inde. For os er det at bygge en lidt større CO 2 -varmepumpe stort set det samme som det, vi kender fra butikskøling især styringen hvor vi bruger mindre anlæg, siger Ladam og præciserer, at selve teknologien er moden. Men et godt projekt afhænger af de små detaljer, blandt andet samspillet mellem varmepumpen og akkumuleringssystemet. Tingene skal hænge sammen. Så bliver systemerne ganske enkle, og man får en passende afbetalingstid, mener Ladam. Norges største CO 2 -varmepumpe Varmepumpeanlægget har en kapacitet på 350 kw og skal dække hele sygehusets varmtvandsbehov. Det er temmelig voldsomme mængder vand, hele liter i døgnet, fortæller udviklingsleder Yves Ladam fra Kuldeteknisk AS. En af de store fordele ved CO 2 -varmepumper er, at de har en høj effektfaktor (COP) og kan håndtere store temperaturstigninger. Det betyder, at de kan producere varmt vand på 70 C uden behov for eftervarme. Men returtemperaturen skal være lav, for at man kan få en god COP, understreger Ladam (se underrubrik). Han mener, at CO 2 -varmepumper til brugsvand er blevet en moden teknologi. Vi løfter den bare op i lidt større skala, pointerer Ladam. Varme fra køleanlæg. Tidligere har Kuldeteknisk AS leveret flere mindre anlæg (kapacitet mellem 20 og 75 kw) og derudover et anlæg på 3 x 100 kw, som forsyner 819 lejligheder i Tveita Borettslag i Oslo med varmt vand. Tveita-projektet benytter udsugningsluft fra ventilationen som varmekilde og opnår en effektfaktor på mere end 4,3. På UNN bliver den lidt lavere, men den ligger stadig omkring 4. Vi udnytter varmen på en lidt anden måde, nemlig ved at koble os på sygehusets isvandsanlæg, fortæller Ladam. Dermed behøver man ikke længere at sende overskuds-varmen fra isvandsanlægget ud i den blå luft. Sygehuset opnår dermed en dobbelt gevinst ved, at vi både producerer varmt brugsvand og aflaster køleanlægget, Universitetssygehuset i Nord- Norge (UNN) har Norges hidtil største CO 2 -varmepumpe til opvarmning af brugsvand. forklarer Ladam. Han oplyser, at køleanlægget de seneste år har haft lidt kapacitetsproblemer om sommeren: Med varmepumpen tilkoblet bliver både kapacitet og COP bedre. Krævende for komponenter. Trykniveauet i CO 2 -varmepumper er betydeligt højere end i konventionelle HFK-varmepumper bar i fordamperen og bar i gaskøleren er helt almindeligt. Det påvirker naturligvis dimensioneringen af komponenterne. Det var længe en udfordring for CO 2 - teknologien at finde tilstrækkeligt store komponenter, men lidt efter lidt er det blevet bedre. Mange leverandører har satset på CO 2 -teknologi, oplyser Ladam. Men der er fortsat en del begrænsninger, blandt andet i forhold til pladevarmevekslere. Transkritisk varmepumpeproces CO 2 -varmepumper er såkaldt transkritiske, hvilket vil sige, at arbejdsmediet er i et overkritisk område på højtrykssiden og i et underkritisk område på lavtrykssiden. De udnytter en meget vigtig egenskab ved CO 2, nemlig at den kritiske temperatur er meget lavere end for andre arbejdsmedier, forklarer udviklingsleder Yves Ladam fra Eftersom den kritiske temperatur er lav for CO 2, afgives varmen ved gaskøling i stedet for kondensering på den varme side. Kuldeteknisk AS. Ved det kritiske punkt (for temperatur og tryk) går væske og gas over i en fælles fase. Når trykket er højere end det kritiske tryk, optræder CO 2 i én fase, uafhængigt af temperaturen. CO 2 har en lav kritisk temperatur på 31,1 C. Derfor dannes der ikke kondens på den varme side. I stedet afgives varmen ved, at gassen afkøles. (CO 2 -gas under højt tryk nedkøles ved overkritisk tryk, det vil sige over 73,8 bar). Gassens temperaturfald gennem gaskøleren er højt, og gaskøleren har direkte varmeveksling med vand. Jo højere tryk, desto mere ligner det en gas. Det giver en rigtig god COP og en stor temperaturstigning, forklarer Ladam. Sammenhængen mellem tryk og COP har et forløb, som ikke er specielt snævert omkring det optimale punkt. Kilde: Yang

9 TEMA CO 2 -VARMEPUMPE TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA CO 2 -VARMEPUMPE Hoteller burde stå i kø Hoteller har et enormt brugsvandsbehov og ofte ganske store kølerum. De burde stå i kø for at købe CO2-varmepumper, mener Gert Nielsen fra Multiconsult. Hoteller vil kunne opnå en dobbeltgevinst med køleanlæg, ligesom varmepumpeløsningen på Universitetssykehuset i Nord-Norge (UNN), som er koblet til isvandsanlægget. Det er en smart løsning, bekræfter Nielsen, som til daglig arbejder i afdelingen Kuldeteknikk og termisk systemanalyser og er en del af Multiconsults kompetencecenter Best på kulde. Så får du sælger-cop en: Gevinst på den varme side og gevinst på den kolde side. Sælgerne lægger bare de to COP er sammen, siger Nielsen med et smil og indskyder hurtigt, at disse varmepumpeløsninger kræver meget plads. Du har brug for en temmelig stor vandvarmer. Hvis varmepumpen skal køre jævnt, skal den være temmelig lille, mens vandvarmeren skal have en temmelig stor volumen. Ellers må man finde sig i en række start og stop, siger han. Dårlige sælgere. Også Nielsen mener, at CO 2 -varmepumper er en moden teknologi. I hvert fald når man bruger dem til opvarmning af brugsvand, siger han. Derfor forstår han ikke helt, hvorfor Petter Stordalen og andre hotelejere med en markant miljøprofil ikke har satset på denne teknologi. Det er godt for miljøprofilen og rigtig godt for tegnebogen, understreger Nielsen. Er branchen dygtig nok til at sælge gode løsninger som denne? Overhovedet ikke! Der er alt for lidt kræmmermentalitet blandt ingeniører. Et eller andet sted har Petter Stordalen købt rådgivningstjenester. De folk, der ikke har fortalt ham om det her, har ikke gjort deres arbejde godt nok, mener Nielsen. Hoteller er ikke de eneste, der har et stort brugsvandsbehov. Det gælder også svømmehaller og badelande. De har også behov for affugtning, som er køling. Så har man igen et behov både på den varme og den kolde side, og CO 2 -varmepumper burde være det oplagte valg, mener Nielsen. Retur under 25 C. Der er ingen grund til, at branchen ikke skulle kunne sælge CO 2 - varmepumper, men Nielsen understreger, at de ikke kan bruges til hvad som helst. Der er steder, hvor de er virkelig gode at bruge, steder, hvor de er tvivlsomme at bruge, og steder, hvor du absolut ikke må bruge dem, siger Nielsen. Et eksempel på det sidste er at bruge CO 2 -varmepumper CO 2 -varmepumper er en moden teknologi, mener Gert Nielsen fra Multiconsult. I hvert fald når man bruger det til opvarmning af brugsvand. til radiatoranlæg (hvilket man tidligere har gjort i flere norske anlæg). Det fungerer elendigt, for man får ikke den nødvendige returtemperatur. Returen skal helst være under 25 C, for at man skal opnå en effektfaktor, der er noget værd, pointerer han. Almindeligt i Danmark. Nielsen er oprindeligt fra Danmark og fortæller, at CO 2 -varmepumper er langt mere almindelige dér end i Norge. Fra år 2007 har det ikke været tilladt at anvende mere end 10 kg syntetiske kølemidler. Bruger man mindre end 10 kg R134a, får man en maskine på 25 til 30 kw. Derfor er man nødt til at bruge noget andet til store anlæg. Eftersom Danmark indførte dette forbud, har de sandsynligvis været verdensførende inden for naturlige kølemidler, mener Nielsen. Så til trods for at teknologien er en norsk opfindelse, har mange andre lande været bedre til at tage den i brug. Nordmænd er utrolig dygtige opfindere og elendige kræmmere, siger Nielsen. Verdens største hos Marstal Advansor har installeret en CO2-varmepumpe på 1,5 MW hos Marstal Fjernvarme. Så vidt vi ved, er det verdens største CO2-varmepumpe, siger Jens Kallesøe, som er nordisk salgschef. Den blev installeret i 2011 med støtte fra EUprogrammet FP7. Det er del af projektet SUNSTORE4, hvor målet er at opnå fjernvarme, som er baseret på 100 % vedvarende energi. Anlægget har en 1-trins transkritisk CO 2 - varmepumpe, som leverer op til 80 C varmt vand til fjernvarme, oplyser Jens Kallesøe fra Advansor. Varmepumpens primære funktion er at øge temperaturen på returvandet i fjernvarmeanlægget og samtidig nedkøle et gigantisk sæsonvarmelager på m 3, som er gravet ned i jorden. Marstal Fjernvarme har en stor solfangerpark, som i dag er på cirka m 2. Den anvendes til at opvarme lageret til cirka 25 C. Varmepumpens kolde side optager varme fra dette lager og leverer varmt vand direkte til fjernvarmenettet, forklarer Kallesøe. Garanteret retur. Han pointerer, at det er vanskeligt at afkøle returvandet fra fjernvarmeanlægget tilstrækkeligt, men Marstal kunne garantere en returtemperatur på 35 C. Så kan vi producere varme med en fornuftig effektfaktor (COP), fastslår Kallesøe. CO 2 - varmepumpen har 16 kompressorer med en varmekapacitet på næsten 100 kw hver. Den forventede årlige energiproduktion er MWh, hvilket udgør cirka 4 % af fjernvarmeanlæggets samlede energiproduktion. Lille markedsvækst. Advansor har leveret fem CO 2 -varmepumper efter Marstal, men ingen i samme størrelsesorden. De har været på kw installeret effekt. Vi får jævnligt forespørgsler, hvor kunden efterspørger naturlige kølemidler, men vi ser ikke den samme vækst på varmemarkedet som på kølemarkedet, siger Kallesøe. Samtidig er der sket en kraftig udvikling af teknologien til CO 2 -løsninger. Der kommer nye kompressorer, som er næsten dobbelt så store som dem, vi brugte hos Marstal, fortæller han. Advansor har hovedsageligt leveret CO 2 -varmepumper til forskellige typer industri, for eksempel en sauceproducent. De har både et kølebehov og et varmebehov, som skal dækkes, pointerer Kallesøe. CO2-varmepumpe hos Marstal Fjernvarme Installeret kapacitet: kw Absorberet varme: kw 16 kompressorer Turtemperatur: 75 C Returtemperatur: 35 C Køling af brinevæske: 10 K Effektfaktor for varme (COP): 3,4 Marstal Fjernvarme Efter udvidelsen med SUNSTORE4-projektet består fjernvarmeanlægget af: m 2 solafangeranlæg 18,3 MW bioolie-kedelanlæg m 3 damvarmelager m 3 stållagertank 4,0 MW fliskedel inklusive en termisk oliekedel til ORC-enhed. Varmeleverance 3,25 MW 750 kw el ORC (Organic Rankine Cycle), en turbine, som producerer elektricitet fra energien i den gas, der produceres i biomassekedelen. 1,5 MW (termisk) CO2-drevet varmepumpe Kilde: og Kilde: Jørn Stene og Tore Hjerkinn, Norsk VVS udgave 10, 2008 Effektfaktor I CO 2 -varmepumper synker COP ret hurtigt, når den indgående temperatur i gaskøleren stiger, eftersom det giver mindre afkøling af CO 2 -gassen og dermed en reduceret varmeydelse. Derfor er det ekstra vigtigt for CO 2 -varmepumper, at varmtvandssystemet udformes og driftes på en sådan måde, så temperaturen på det indgående vand til gaskøleren bliver så lav som mulig under alle driftsforhold. Norskudviklet teknologi CO 2 -varmepumpeteknologien er udviklet af Sintef Energiforskning. Japanske producenter har fået licens til patenterne, og de første produkter blev lanceret i Siden da er der blevet solgt en million anlæg i Japan. De fleste af dem har en varmeydelse på 4,5 til 6 kw. Marstal Fjernvarme producerer hovedsageligt varme fra solfangere (55 %) og flisfyring (40 %), mens CO2-varmepumpen står for 4 %. Den er vigtig for anlæggets fleksibilitet. Verdens største CO2-varmepumpe består af 16 stempelkompressorer, som hver især har en kapacitet på næsten 100 kw. Foto: sunstore4.eu 16 17

10 PROJEKT GUNNAR KARLSEN SVERIGE AB TEKST: HILDE KARI NYLUND ILLUSTRATIONER: LINDFORS ARKITEKTER PROJEKT GUNNAR KARLSEN SVERIGE AB Renoverer til guldstandard Afdelingsleder Peter Hidenbäck (til venstre) og projektleder Kenth Karlsson i Gunnar Karlsen Sverige. Med kaffebar, udstilling og mødelokaler skal det nye rådhus også være en del af aktivitetsudbuddet i Kungälv centrum. Bygningerne, som hidtil har været kendt som Nämndhuset, ligger centralt i Kungälv. Komplekset består af tre bygninger, som er forbundet af gangbroer og fælles trapperum. Bygningerne er fra 1974, 1975 og De to ældste har, ifølge kommunen selv, været plaget af en lang række problemer i de seneste år, og de blev til sidst lukket af arbejdstilsynet, fordi de var uegnede som arbejdsplads. Disse to bygninger er blevet strippet ned til betonstammen og skal totalrenoveres. Derudover bliver den tredje bygning moderniseret, og der opføres en ny indgangsbygning. Gunnar Karlsen Sverige har vundet entreprisen på ventilation og automation, og automasjon købes via en underentreprenør. Kravet om Miljøbyggnad Guld betyder blandt andet, at alt det materiale, som vi putter ind i bygningerne, skal være godkendt i miljødatabasen SundaHus, oplyser Hidenbäck, som er afdelingsleder hos Gunnar Karlsen Sveriges afdeling i Göteborg. Høje energikrav. Guld er den højeste klassificering i Miljøbyggnad-standarden, som bedømmer 16 forskellige faktorer inden for områderne energi, indeklima og materialer (se note side 20). Energikravene er samlet set ganske høje, og vi er nødt til at levere nøjagtige energiberegninger til bestilleren, uddyber Hidenbäck. For at opnå guld må bygningernes energibehov maksimalt være 65 % af kravene i det svenske bygningsreglement (BBR). Det faktiske energiforbrug skal dokumenteres, når bygningen tages i brug (se note). Det er første gang, at Hidenbäck er med på et projekt, som benytter dette miljøværktøj. Jeg synes, at det er inspirerende og sjovt at være med, siger han. Projektleder Kenth Karlsson er enig. Her er vi nødt til at tænke miljø hele vejen igennem. Det kræver naturligvis tid og ressourcer til blandt andet at finde godkendelser i databaser, men det er inspirerende at arbejde på denne måde, siger han. Aktivitet på gadeplan. Projektet omfatter ombygning af ca m 2 og en tilbygning på ca m 2. Ifølge kommunen arbejdede der førhen 266 personer på rådhuset, men efter ombygningen vil det kunne rumme 460 arbejdspladser. Dette alternativ er mest gunstigt set ud fra et økonomisk og funktionelt perspektiv, siger projektleder Stephan Eksted i et nyhedsbrev. Kommunen mener også, at mere moderne lokaler, som er bedre tilpasset til virksomheden, vil gøre de ansattes hverdag enklere og mere effektiv. På gadeplan bygges der en atriumgård med glastag. Her vil der være kaffebar, kantine og borgerservice samt mødelokaler. Det nye rådhus skal indvies til foråret Montagen er i fuld gang, og projekteringen foretages parallelt. Første etape af projektet skal stå klar i november i år, oplyser Karlsson. Ud over de strenge energikrav er selve ventilationsentreprisen ganske almindelig og omfatter en blanding af konstante og variable luftvolumener (CAV og VAV) i de forskellige lokaler. Certificering ud over det sædvanlige. I Sverige anvendes der flere andre værktøjer til miljøklassificering; LEED, Breeam SE og GreenBuilding. Alle forvaltes af Sweden Green Building Council. I vores region er det Miljøbyggnad, der gælder. Mens GreenBuilding kun ser på energidelen, inkluderer Miljøbyggnad energi, indeklima og byggematerialer, siger Hidenbäck. Gunnar Karlsen Sverige oplever, at miljøcertificering er slået tydeligt igennem. Det bliver mere og mere almindeligt, så det er fint at få erfaring fra et projekt, pointerer Karlsson. Tuve Bygg AB er totalentreprenør for projektet. De samlede omkostninger er 179 millioner svenske kroner, mens Gunnar Karlsen Sveriges entreprise udgør lige knapt 14 millioner. Et nedslidt, kommunalt kontorkompleks i Kungälv forvandles nu til et moderne rådhus, som skal opnå standarden Miljøbyggnad Guld. Miljøkravene er inspirerende, siger Peter Hidenbäck fra Gunnar Karlsen Sverige. De to ældste blokke bagerst er blevet strippet ned til betonen, og alle miljøskadelige stoffer blev saneret, inden ombygningen gik i gang

11 PROJEKT GUNNAR KARLSEN SVERIGE AB TEKST: HILDE KARI NYLUND ILLUSTRATIONER: AL2BOLIG PROJEKT GK DANMARK NOTE: Maks. 48 kwh/m 2 år Bygningens energiforbrug må ikke overstige 48 kwh/m 2 år i bygningsafhængigt energiforbrug (såkaldt ejendomsenergi), og brug af energi- og ressourcebesparende teknik skal tilstræbes. Der skal installeres måleudstyr, som kan verificere bygningens energiforbrug pr. bygningsdel og for hver del desuden: Strømforbrug for køleapparat Energiforbrug for alle opvarmningssystemer, inklusive fjernvarme Energiforbrug for opvarmning af brugsvand Energiforbrug for de forskellige ventilationsaggregater Målinger og beregninger skal beregnes og rapporteres årligt til bestilleren i hele garantiperioden. Alle systemer og komponentvalg skal foretages med udgangspunkt i lave livscyklusomkostninger. KILDE: Rammebeskrivelse for VVS-totalentreprise. Miljøbyggnad Miljøcertificeringssystemet Miljøbyggnad har 16 indikatorer inden for tre områder, energi, indeklima og materialer, som kan give bronze, sølv eller guld. Værktøjet anvendes både til eksisterende bygninger og nybyggerier. I nye bygninger skal resultatet verificeres efter to år. Det er værdifuldt, fordi det tvinger leverandøren til at leve op til sine kontraktlige forpligtelser, pointerer Sweden Green Building Council (SGBC) på sine websider. Organisationen har håndteret Miljøbyggnad-ordningen siden 2011 og forvalter også Breeam SE og GreenBuilding i Sverige. Indtil nu er cirka 138 svenske bygninger blevet certificeret i henhold til Miljøbyggnad (senest opdateret 21. februar). Strengt taget opererer værktøjet med fire niveauer: Klassad (klassificeret) betyder, at kravene ikke er opfyldt. Bronze svarer stort set til myndighedskravene, blandt andet bygningsreglementet (BBR), men det stiller også krav på områder, hvor der ikke findes myndighedskrav. Sølv svarer til et højere ambitionsniveau. Guld svarer til den bedste løsning og teknik set ud fra et bæredygtighedsmæssigt perspektiv. Indikatorerne i Miljøbyggnad Fire for energi 1. Energiforbrug 2. Varmeeffektbehov 3. Solvarmebelastning 4. Energivare Ni for indeklima 5. Lydmiljø 6. Radon 7. Ventilationsstandard 8. NO2 9. Fugtsikkerhed 10. Termisk klima, vinter 11. Termisk klima, sommer 12. Dagslys 13. Legionella Markant oprustning Facader, køkken, bad og installationer skal fornyes i Langkærparken i Tilst i Århus, som består af 838 lejligheder i 34 boligblokke. GK leverer ventilationen. Hvad angår energibehov, betyder disse niveauer for eksempel, at bronze-bygninger skal opfylde BBR-kravene, sølv-bygninger må højst have 75 % af energibehovet i BBR, mens guld skal kunne klare sig med 65 % af BBR-kravet. Et andet eksempel er solvarmebelastning: Her skal bronze ligge under 38 W/m 2, sølv under 29 W/m 2 og guld under 18 W/m 2. Tre for materialer 14. Dokumentation af byggematerialer 15. Udfasning af farlige stoffer 16. Sanering af farlige stoffer KILDE: Blokkene er opført i perioden og står over for en omfattende renovering og modernisering. Cirka m 2 facade skal renoveres med nye facadeelementer og vinduer, badeværelserne skal renoveres, og lejlighederne får nyt køkken. Vi skal levere decentral ventilation til 838 lejligheder, oplyser projektchef Kasper Stjernegaard fra GK Aarhus. Bygherren havde forlangt en energiøkonomisk analyse af, hvilken løsning der var mest rentabel: Centrale eller decentrale anlæg. Totalentreprenør Enemærke & Petersens rådgiver Rambøll udførte analysen, og den viste, at decentrale anlæg med en lavere SFPfaktor var det mest rentable. Blokkene udstyres med aggregater i hver enkelt lejlighed. De placeres i køkkenet, hvor kravet om et maksimalt støjniveau på 30 db udgør en ekstra udfordring. Sammen med leverandøren, Dantherm, har vi derfor udarbejdet en u 20 21

12 PROJEKT GK DANMARK PROJEKT GK DANMARK løsning, hvor aggregatet leveres med en pålimet lydisolering, forklarer Stjernegaard. Det var en omfattende proces, hvor de monterede aggregater på stedet og foretog støjmålinger i flere omgange. Til sidst endte vi med en løsning, som både opfylder støjkravet og pladskravet, siger Stjernegaard. Beboere i hjemmet. Den kortest mulige byggetid er naturligvis en vigtig faktor, når eksisterende boliger skal renoveres, og det var også et krav fra bygherrens side. Alle lejligheder skal være beboet under hele processen, undtagen de fire blokke, som skal totalrenoveres til seniorboliger, oplyser Stjernegaard. Hele arbejdet kommer til at tage cirka seks uger pr. lejlighed. GK Aarhus har ansat en ny projektleder, Eik Petersen, der har byggeledelse og byggelogik som speciale. Han har stadig lidt at lære om det ventilationstekniske, men han har gode og vigtige kompetencer inden for logistik, mener Stjernegaard. For at optimere prisen har GK desuden bestilt et stort antal af de komponenter, de skal bruge. Derfor bliver det også en stor opgave at sikre, at vi har de rigtige materialer klar til montørerne, hver gang vi tager hul på endnu en opgang, pointerer Stjernegaard. Vigtig satsning. Enemærke & Petersen (E&P) skal gennemføre projektet i totalentreprise med arkitekterne Nova5 og Arkitema, mens Rambøll skal fungere som rådgivende ingeniører. Totalentreprisen er på ca. 370 millioner danske kroner, mens entreprisesummen for GK beløber sig til lige over 23 millioner danske kroner. Det er altid spændende at få lov til at deltage i så store projekter, siger Stjernegaard. Desuden er der stor interesse for renovering af boligblokke i Danmark (almennyttige boligområder). En række boliger fra 60 erne er modne til opgradering. Alene i Aarhus har man igangsat flere tilsvarende projekter, så markedspotentialet er glimrende, fastslår Stjernegaard. FAKTA: Ny facade på tre dage På indgangssiden skal den eksisterende facade erstattes af præfabrikerede kassetter, som spænder fra lejlighed til lejlighed over én etage. Ifølge planen skal facadeudskiftningen gennemføres i løbet af tre dage pr. lejlighed. Kassetterne er ens for alle blokkene, mens vinderforslaget lægger op til, at der anvendes tre forskellige facadematerialer: Skifer, glas med hvidbehandlet bagside og patineret, grålig zink. Færdiglakeret aluminium dækker alle åbninger og afslutninger (aluminiuminddækninger). Kassetterne produceres under kontrollerede forhold på en fabrik tæt på byggepladsen. Samlet set er det en god løsning, som giver stor sikkerhed omkring facadens samlede lufttæthed, hurtig montering og let optimering af brandsikring mellem boligerne, konkluderer komitéen, som har bedømt de forskellige bud. Badeværelserne skal også renoveres og får 75 mm indvendig efterisolering i letbeton med føringsveje til installationer. I alt vil arbejdet tage cirka 6 uger pr. blok/lejlighed. Kilde: Dommerbetæknking Miniudbud Langærparken, Bygherren ønskede, at området skulle opdeles i flere kvarterer med forskellige facadematerialer, der giver forskellige udtryk. Montagebyggeri fra 60 erne I starten af 1960 erne udviklede og forvaltede de danske boligmyndigheder en plan, som skulle støtte montagebyggeri. Målet var at bygge gode lejligheder til en lav pris ved hjælp af byggeelementer. Takket være en statsgaranti kunne der udvikles byggesystemer og byggeelementer i beton. Disse boliger er typisk opført i blokke på tre eller flere etager og er ofte samlet i boligområder med flere hundrede lejligheder. Det såkaldte montagecirkulære fra 1960 garanterede en minimumproduktion på 7500 boliger over fire år fordelt på nogle få store projekter: Ballerupplanen, Sydjyllandsplanen, Gladsaxeplanen og Albertslund Syd. Langkærparken er en del av Sydjyllandsplanen. Den omfattede i sig selv lejligheder, der skulle opføres frem til Kilde: www. bygningskultur2015.dk Bedre, hurtigere og billigere Baggrunden for renoveringen af Langkærparken er udviklingsprojektet Bedre, hurtigere og billigere energifacaderenovering og fremtidssikring af almene etageboligafdelinger opført Syv boligorganisationer i Midtjylland står bag projektet og er repræsenteret af AL2bolig. Målet er at fremme og gennemtvinge innovation i forhold til de enorme renoveringsopgaver, som boligsektoren står over for i de kommende år. Organisationen lagde et fælles projekt i udbud, hvilket førte til rammeaftaler med tre totalentreprenører/leveringsteams. Renoveringen af Langkærparken er det første miniudbud, som disse tre entreprenører skal i gang med. Kilde: Fælles teknisk platform Vinderforslaget får ros for sin kombination af arkitektur og energi. Energiløsninger integreres nærmest umærkeligt i arkitekturen, og der arbejdes aktivt for gode dagslysforhold med tilhørende lavere energiforbrug, hedder det i dommerbetænkningen. Arkitekt og kreativ leder Rolf Kjær fra Arkitema mener, at projektet har udarbejdet et godt grundlag, som kan anvendes i lignende projekter senere. Det overordnede princip er, at vi har udviklet en fælles teknisk platform, som kan bruges forskelligt fra blok til blok eller projekt til projekt, udtaler han i en pressemeddelelse. Dermed opnår vi variationer i det arkitektoniske udtryk uden at skulle ændre detaljer og arbejdsprocesser. Denne platform sikrer et solidt fokus på god totaløkonomi, bæredygtig arkitektur og renovering, som er til mindst mulig gene for beboerne, uddyber Kjær. Entreprenør med egen fabrik Enemærke & Petersen A/S har satset stort på systemløsninger til renovering af betonelementbygninger fra 60 erne og 70 erne. Fornyelse/renovering af klimaskærm på denne type bygninger handler ofte om mange ens elementer og processer, som skal gentages. Derfor har totalentreprenøren satset på at industrialisere sine projekter og etablerede sin egen byggefabrik i

13 TTS/TOTALTEKNISK SERVICE TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND TTS/TOTALTEKNISK SERVICE Min bygning Det er jo min bygning, siger servicetekniker Flemming Dahl om den kontorbygning, som huser det norske Arbeids- og velferdsdirektoratet. Fremragende, mener Lars Erik Hauge fra Sannergaten 2 AS, som ejer bygningen. Det er sjovt at have et ansvarsfuldt job og blive værdsat på en anden måde. Servicetekniker Flemming Dahl. Noget af det første, som Dahl gør, når han møder på arbejde i bygningen, som huser Arbeids- og velferdsdirektoratet, er at gå en runde på alle etagerne for at tjekke, at alt er i orden. Når jeg passerer gennem alle de tekniske rum, tjekker jeg, at det ikke piber, og at alt fungerer i mødelokalerne. Er der et hak i en væg, er det bare om a få bestilt en maler, siger Dahl. Og er der for meget papir foran indgangspartiet, fjerner han det, selvom det ikke er hans ansvarsområde. Hvis du ikke er servicemindet, har du ikke noget at gøre her. Og hvis du ikke føler et ejerskab for bygningen, kan du ikke arbejde med totalteknisk service, mener Dahl. At han føler et ejerskab, er det eneste rigtige. Jeg har sagt til ham, at det er ham, der styrer det her, siger Hauge. Vigtigt med FDV-web. Dahl går heller ikke af vejen for at komme med en humoristisk kommentar, hvis nogen spilder kaffe og undlader at tørre op efter sig. Det er utrolig vigtigt, at der også bliver taget hånd om de små detaljer i en bygning. Lars Erik Hauge har lært mig meget om, hvad man skal holde øje med i en bygning. Det er ikke noget, man tænker over som almindelig servicetekniker, pointerer Dahl. Han arbejder skiftevis to uger i NAV-bygningen og to uger som almindelig servicetekniker i GK, og han har været med, siden GK fik kontrakten om totalteknisk service (TTS) for bygningen i Arbejdsopgaverne organiseres hovedsageligt via FDV-web. Der er både daglige og ugentlige opgaver, og der er meget at se til, siger Dahl. Et eksempel er, at alle flugtvejs- og nødbelysningspærer skal tjekkes hver torsdag. Der skal som regel skiftes mindst 6-7 pærer hver gang. På forkant. En anden opgave er at gennemgå airconditionanlægget. Jeg bruger både øjne og ører. Hvis jeg har lidt tid til overs, kan jeg kontrolmåle for at se, om det trækker ujævnt på faserne. Hører jeg hører noget, der piber, spænder jeg motorer og den slags, fortæller han og understreger, at den slags er uhyre vigtigt for at undgå akutte driftsstop. Derfor er det en fordel at have en tekniker med systemforståelse, som kan være proaktiv. Ventilation i kontorbygninger er meget dyrt, siger Dahl. Han får fuld opbakning af GK s projektleder Ine Andresen. Det gælder om at yde service til såvel u 24 25

14 TTS/TOTALTEKNISK SERVICE TTS/TOTALTEKNISK SERVICE lejer som udlejer, at komme med hurtige tilbagemeldinger og at være proaktiv. Man vinder utrolig meget ved hele tiden at være på forkant, understreger hun. Meget ansvar. TTS-aftalen omfatter også ansvar for indkøb af nødvendige tjenester fra underleverandører alt fra plæneklipning og papirmakulering til nødaggregater og brandsikring. GK er lejerens kontaktperson over for alle underleverandører. Det er et stort ansvar, men det er sjovt. Det er en stor omvæltning at gå fra service-tekniker til TTS. Her kan alt ske man aner ikke, hvad der kommer, siger Dahl. Pibende udstyr, vandlækager, indbrud, knuste ruder eller narkomaner, der slår sig ned på plænen uden for bygningen, er blot nogle få eksempler på alt det, han skal tage sig af. Nogle dage kan jeg få op til 20 telefonopkald. Men det er utroligt spændende at arbejde med TTS, for man bruger hovedet på en helt anden måde, siger Dahl. For eksempel er han nødt til at tænke meget mere langsigtet i forhold til energitiltag man kan ikke udskifte alt på ét år. Lejeren betaler for driften og skal som udgangspunkt dække energitiltag. På bygningsejerens side. Ine Andresen har ansvaret for økonomi og administrative opgaver, blandt andet investeringer og alt, der har med fællesudgifter at gøre. Vores opgave er at holde disse udgifter nede, understreger hun, som holder jævnlige møder med lejeren om fællesudgifter. Aftalen omfatter også et ansvar for at købe tjenester til behov, som opstår i forbindelse med den daglige drift, og som kræver for eksempel en elektriker eller en maler. Så må vi finde firmaer, som er dygtige, og sørge for, at arbejdet bliver udført i henhold til de indgåede aftaler, forklarer Dahl. Og GK får ikke automatisk opgaver, der vedrører energitiltag eller andet, som ikke er dækket af TTS-aftalen. Vi må indhente tilbud fra andre og sammenligne. Vi skal spare penge for både lejer og udlejer og samtidig forsøge at spare penge selv. Derfor prøver vi også at presse priserne fra GK, siger Andresen. Det er en vigtig balancegang. Vi må give lidt og tage lidt og ikke kun fokusere på GK, understreger Dahl. Kommunikation vigtig. Det at være kunde på vegne af bygningsejer og lejer er utrolig lærerigt både som bestiller og som den, der skal have kontakt med underleverandører. Når vi er ude på serviceopgaver, er det meget vigtigt, at vi informerer kunden om, at vi er tilstede, og at vi kommer med tilbagemeldinger. Folk, der ikke informerer om, at de er ankommet, er man ikke tilfreds med, fastslår Dahl. Det samme gælder folk, der ikke kommer til tiden. Fakturaer, som ikke specificerer, hvilket arbejde der er blevet udført, er en anden ting, han som kunde ikke er tilfreds med. I et sådant projekt kommer vi meget tættere på kunden, og vi kan for eksempel se, hvor vigtigt det er med en hurtig responstid, pointerer Andresen. De understreger begge, at de har lært meget af både bygningsejer og lejer. Vi står i bund og grund midt mellem dem og skal gøre begge parter tilfredse. Så er det utroligt vigtigt med en god kommunikation, mener Andresen. Det betyder meget, at vi stoler på hinanden. Når du har gjort en god figur, og tilliden er der, er de også villige til at høre, hvad du har at sige, mener Dahl. Det er dejligt at have to serviceteknikere, som kender bygningen, siger projektleder Ine Andresen. Teknikerne arbejder i bygningen to uger ad gangen. TTS-aftalen omfatter ansvar for indkøb af nødvendige tjenester fra underleverandører alt fra græs- og plæneklipning til papirmakulering og at sørge for, at tjenesterne bliver leveret. Man skal bidrage hele vejen og gøre en ekstra indsats, hvis man skal opnå succes med TTS, mener Flemming Dahl. Godt styr på indeklimaet Denne type aftale sikrer god kontrol over det, der er vigtigt i en bygning som denne: Ventilation og indeklima, siger Lars Erik Hauge fra udlejer Sannergaten 2 AS. TTS-aftalen giver os tryghed for, at indeklimaet fungerer optimalt hele tiden. Lars Erik Hauge, Sannergaten 2 AS Det at have folk med ekspertise i de tekniske anlæg i huset er en klar fordel, og ventilation og køling er ekstra vigtigt. GK har rigtig godt styr på vores indeklima. Aftalen sikrer en helhed, som er vigtig, fastslår Hauge. Er der nogen ulemper ved en sådan aftale? Det er udfordrende for GK at sondre mellem det at forvalte ejendom kontra det at sælge for GK, men vi kan se, at de selv er bevidste om det, siger Hauge. Han tilføjer, at mersalg kan føre til høje fællesudgifter. Skal være konkurrencedygtige. Som en del af aftalen om totalteknisk service (TTS) er det også op til GK at foreslå energibesparende tiltag. Når de henter priser hjem, ved de, at de skal være konkurrencedygtige, understreger Hauge. Lejekontrakten styrer, hvem der skal betale for hvilke tiltag. Udlejer skal dække de nødvendige udskiftninger, mens lejer har ansvaret for den løbende vedligeholdelse og de energitiltag, som de ønsker at gennemføre. GK håndterer dette for begge parter. Vi kan godt gå med til at splejse om tingene, for at lejer skal trives, siger Hauge. For bygningsejerens vedkommende er det også vigtigt at sørge for brandsikring og sørge for, at der ikke bliver sløset med vedligeholdelsen. Som en del af TTS-aftalen påtager GK sig desuden ansvaret for den løbende vedligeholdelse, som udlejer er forpligtet til at udføre i henhold til lejekontrakten, og udlejer står for omkostningerne. Personafhængig. TTS-aftalen havde været gældende i cirka et halvt år, da ejerselskabet i slutningen af 2011 købte ejendommen. Sannergaten 2 AS valgte at videreføre aftalen med GK. For os handler det om, hvad der er enklest og bedst for lejeren. Når vi køber en bygning, vælger vi som regel at fortsætte med den forvalter/ det driftspersonale, der allerede er tilknyttet ejendommen. Hensigten er, at lejeren skal opleve den mindst mulige ændring i det daglige, siger Hauge. Han mener, at der var lidt startvanskeligheder med TTS-aftalen, fordi GK ikke havde nogen erfaring med denne form for arbejde, men fastslår, at det i dag fungerer fint. Alt i alt er det en rigtig god aftale, men den er selvfølgelig personafhængig som alt andet. Man er nødt til at have de rigtige personer, som virkelig går op i at levere et godt stykke arbejde af denne type. Så bliver det godt, siger Hauge

15 GK PROJEKT DIGIPLEX DATACENTER TEKST: HILDE KARI NYLUND GK PROJEKT DIGIPLEX DATACENTER Luftkølet datacenter Frikøling med udeluft skal gøre Digiplex datacenter på Fetsund til et af de mest energieffektive og miljøvenlige i verden. GK står for alt det tekniske. Første fase af projektet på Fetsund består af to treetagers bygninger, som hver får plads til servere. Datacentret får et samlet areal på m 2, mens nettoserverarealet white space bliver m 2. Det bliver fordelt på to gange tre etager med 700 m 2 serverrum. Loftshøjden er 6 meter, og kølebehovet er 2 kw/m 2. Digiplex har valgt et koncept, hvor kølingen foregår ved hjælp af udeluft. Det kan give et energiforbrug, som er 25 % mere effektivt end uden frikøling, siger bestyrelsesformand Byrne Murphy fra Digiplex Group of Companies. Han præsenterede projektet under Citykonferansen Højteknologisk bunker Det fascinerende ved bygningen er, at det er en højteknologisk bunker fyldt med utrolig følsom information, siger arkitekt Maja Sipus fra MAD, som har tegnet datacentret. Hun pointerer også, at selve byggeomkostningerne kun udgør en fjerdedel af de samlede projektomkostninger, eftersom de tekniske installationer og reserveløsninger skal være ekstremt robuste og redundante. Ifølge Sipus har projektet givet MAD et ekstremt kompetenceløft, i og med at DigiPlex som førende aktør på det internationale marked har tilført byggeprojektet en standard, som hæver barren for den videre udvikling af denne type byggeopgaver i Norge. Kilde: mynewdesk.no. (Illustration: MAD arkitekter) Krydsvarmevekslere. Hjertet i køleløsningen er store krydsvarmevekslere, hvor luft udefra afkøler varm luft fra serverhallerne. Hver etage (hver med i alt seks datahaller) får sit eget anlæg med ventilationsaggregat og tilhørende veksler. Her veksles kold udeluft med varm luft fra serverrummene. På den varme side kan temperaturen komme op på 42 C, og den køles ned til 24 C, før den sendes tilbage til serverrummene. Luften føres ind ved gulvet i den ene ende af hver hal og trækkes ud via loftet i den modsatte ende og ind til veksleren. Løsningen udformes på en sådan måde, at lufthastigheden og dermed tryktabet bliver lavt. Når temperaturen udenfor er for høj til at dække kølebehovet, anvendes der adiabatisk køling for at sænke lufttemperaturen. Kort fortalt tilføres der vanddråber, som fordamper i luften. u 28 29

16 GK PROJEKT DIGIPLEX DATACENTER GK PROJEKT DIGIPLEX DATACENTER Den energi, der skal bruges til denne fordampning, tages fra luften, som dermed køles ned. 100 % oppetid. Ud over store kølebehov har datacentre også andre særpræg: Ekstreme krav til oppetid. Som Murphy pointerede på City-konferencen: Målet er Data centers that never, never ever go down. Det kræver reserveløsninger for elektricitet (såkaldt uninterruptible power supply eller UPS), vand og køling. Prisen for bygningen bliver naturligvis derefter. Mens prisen for kommercielle kontorbygninger er cirka kr./m 2, er den ifølge Murphy cirka kr./m 2 for et datacenter i Oslo-området. Og for at fylde det med computere og IKT-udstyr kan du gange byggeomkostningerne med fire, pointerer han. Ifølge Murphy er der flere væsentlige fordele ved at investere i datacentre i Norge: Blandt andet at Norge er et stabilt demokrati, økonomien er stærk, og man har en stor personlig frihed. Og så har Norge ikke mindst en elproduktion med en høj andel af vedvarende energi og lave energipriser. I løbet af ti år vil forskellen i elomkostninger for et 10 MW datacenter i Norge i stedet for i Storbritannien være 83,6 millioner euro, pointerer Murphy. Det svarer til omtrent 7 milliarder kr. Bestyrelsesformand for Digiplex, Byrne Murphy, ser store fordele ved at placere datacentre i Norge. (Foto: Hilde Kari Nylund) I verdensklasse. Hvor effektivt datacentre anvender (elektrisk) energi, angives med en separat størrelse: PUE (Power Usage Effectiveness). Denne størrelse angiver forholdet mellem bygningens samlede energiforbrug, inklusive kølesystemer, og al den energi, der går til driften af it-udstyret. Målet for Fetsund-projektet er at opnå en PUE på 1,1. Ifølge en årlig spørgeundersøgelse fra Uptime Institute lå den gennemsnitlige PUE i 2013 på 1,65 (selvrapporterede tal fra repræsentanter for datacentre, hovedsageligt i Nordamerika samt en del i Europa). Løsningen med frikøling medfører også en lavere installeret elektrisk effekt, end man ville have haft med konventionelle køleløsninger. Og eftersom luftsystemet til serverne er adskilt fra udeluften, kan serverrummene tætnes og drives med overtryk. Dermed kan også Digiplex brandsikringsløsning anvendes. DeOx fungerer ved at komprimere luft fra serverrummet, tørre den og filtrere den gennem et molekylært filter for at reducere indholdet af iltmolekyler fra 21 til 15 %. Det er ilt nok til, at man kan trække vejret, men for lidt til, at der kan opstå brand. Kilder: Usædvanligt meget luft 42 ventilationsaggregater med en kapacitet på cirka kubik er noget af det, som GK skal levere til datacentret. Det er usædvanligt, at der skal så meget luft til, siger regionsdirektør Arne Dahl fra GK Oslo. De to bygninger, som datacentret består af, er delt op i seks celler én for hvert serverrum. Hvert rum har brug for seks aggregater, mens det syvende er en reserve. Luften fra de seks aggregater vil blive ført samlet ind i et plenumkammer. Kravet om 100 % oppetid 24/7 indebærer, at anlægget indeholder mange redundante løsninger, forklarer Dahl. Reserveaggregater er blot ét eksempel, men der også ekstra kabelføring, nødstrømsaggregater og reservebatterier. Ud over aggregaterne og den tilhørende løsning skal GK også levere bygningsautomatik og elektronik i samarbejde med Totaltek. Det er et stort projekt for os, fastslår Dahl. Kontrakten med Backe-selskaberne Miljøbygg og Agathon Borgen beløber sig til cirka 250 millioner. Færre bevægelige dele. Serverrackene skal stå direkte på gulvet. Afkølet luft (24 C) føres ind nede ved gulvet i den ene ende af serverrummet og trækkes ud over loftet i den anden ende, hvorefter den sendes tilbage til krydsveksleren. På toppen af hvert serverrack sidder der en hjælpeblæser, som trækker luft op til loftet. GK har ingen tidligere erfaring med denne form for frikøling, men Dahl pointerer, at løsningen har været anvendt før. Der skal ikke være en dråbe kølemiddel og ingen kompressorer i anlægget og heller ingen vandkredse eller shunting. De færre bevægelige dele gør sandsynligvis driften enklere, siger Dahl. Krævende tidsplan. Projektet skal gennemføres forholdsvis hurtigt, og Dahl tror, at tempoet bliver den største udfordring for GK. I princippet skal alle etager stå klar i april De to første etager skal overtages den 1. december i år, så det er en krævende tidsplan, fastslår han. Han mener dog også, at det er spændende for GK at få mulighed for at deltage i projektet. Hvis Digiplex får teknisk og økonomisk succes med det her, kan der opstå et marked for datacentre i en rolig del af verden, hvor temperaturen udendørs er tilpas, mener Dahl, men han tilføjer, at it-løsninger udvikles så hurtigt, at behovene hurtigt kan forandres. En delegation fra GK har besøgt Munters fabrik i Belgien. (Foto: GK) Patenteret varmeveksler Krydsvarmevekslerne (Oasis IEC200) leveres af Munters. Frisk luft passerer gennem varmeveksleren, som består af et elliptisk polymerrør. Varmevekslerrørets yderside vædes for at maksimere overfladearealet for varmeafvisning (heat rejection) og sikre effektiv indirekte fordampningskøling. Kølingen er indirekte, fordi det er udeluften, der afkøles af den energi, der forbruges på at få vandet til at fordampe. Dermed kan den afkøle den varme luft fra serverrummene, som strømmer gennem varmevekslerrørenes inderside. Processen er adiabatisk, fordi den udelukkende benytter energi fra omgivelserne til at få vandet til at fordampe. Løsningen kan bruge opsamlet regnvand til denne proces, hvilket betragtes som et miljøtiltag for anlægget på Fetsund. Kilde:

17 TILSTEDEVÆRELSE I KONTORBYGNINGER TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND TILSTEDEVÆRELSE I KONTORBYGNINGER Næppe farligt at underdimensionere Tilstedeværelse i kontorbygninger er i gennemsnit 40 % ifølge en undersøgelse af 247 norske enkeltmandskontorer. Det er næppe farligt at dimensionere aggregater ned til en samtidighed på under 1, siger forsker Johan Halvarsson ved NTNU. Det er måske ikke så farligt, hvis vi dimensionerer aggregater, så de ligger lige på grænsen, konkluderer Johan Halvarsson på baggrund af sine analyser. I forbindelse med sit ph.d.-arbejde ved NTNU kortlagde Halvarsson tilstedeværelsen på 247 enkeltmandskontorer og i 16 mødelokaler ved hjælp af bevægelsessensorer. Lokalerne var fordelt over 11 organisationer og fem bygninger i Norge. Kontorerne var i gennemsnit i brug 40 % af tiden på arbejdsdage mellem klokken 6 og 18. Tilstedeværelsen i mødelokalerne varierede meget: Nogle var kun i brug 10 % af tiden, andre 70 %. Derudover har Halvarsson udarbejdet varighedskurver for tilstedeværelse (se figur). De viser for eksempel, at det hos en af organisationerne 95 % af tiden kun var 62 % af kontorerne eller færre, der var i brug samtidig, oplyser Halvarsson, som er postdoc ved Institutt for energi- og prosessteknikk, NTNU, og konsulent hos Sweco i Østersund. Han har undersøgt, hvad det betyder for dimensioneringen af behovsstyrede anlæg. Samtidighedsfaktor. Først er vi dog nødt til at gennemgå nogle centrale begreber: Samtidighedsfaktoren (S) i et behovsstyret ventilationsanlæg er forholdet mellem den faktiske luftmængde på ét punkt i systemet og den luftmængde, som ville have passeret, hvis alle de zoner, som punktet er i kontakt med, opnår den dimensionerede ventilationsmængde samtidig. S-værdien varierer over tid og i forhold til placeringen i systemet. Hvis der anvendes bevægelsessensorer og/eller CO 2 -sensorer til at styre luftmængderne, afhænger S af tilstedeværelsen og af, hvor meget luftmængden i en zone sænkes i forhold til fuld ventilation, når zonen ikke er i brug, en faktor, som her kaldes b (se faktabokse). Samtidigheds- Optimer til korrekt belastning Brugsmønstret i en bygning er også vigtigt i forhold til optimal drift af tekniske systemer. Ifølge Johan Halvarsson er tilstedeværelsen ofte lav mellem klokken seks og klokken otte om morgenen og tilsvarende mellem klokken fire og klokken seks om eftermiddagen. Det bliver mange timer i løbet af et år. Hvis anlægget desuden kører med lidt luft i nattetimerne, er det endnu vigtigere at vælge en blæser, som har en god virkningsgrad ved delbelastning, pointerer han. Ofte vælger man blæsere, som passer til en ganske høj luftmængde. Det er ikke sikkert, at det er optimalt, hvis man tænker på energiforbruget i løbet af året, kommenterer Halvarsson. En alternativ løsning kan være paralleldrift med to (eller flere) blæsere. faktoren i systemet øges, jo længere væk man kommer fra aggregatet. Ifølge Halvarsson anbefaler leverandører ofte en S på 1,0 for decentrale aggregater og 0,7 til 0,9 for centrale aggregater. Dimensioneringen skal afvejes. Samtidighedsbetragtninger gør det muligt at reducere dimensionerne på aggregater, aggregatkomponenter og hovedkanaler. Det giver fordele som mindre pladsbehov og lavere investeringsomkostninger. Det er måske især vigtigt i forbindelse med restaurering af ældre bygninger med ventilationssystemer, som er dimensioneret til væsentligt lavere luftmængder end dagens standard. Mindre aggregater kan også give en højere virkningsgrad i blæsersystemet ved delbelastning, forklarer Halvarsson. I visse tilfælde er det en forudsætning for at kunne køre med den ønskede grundventilation uden for brugstid eller i starten/ slutningen af arbejdsdagen, hvor tilstedeværelsen er lav. På den måde kan man undgå at øge grundventilationen på grund af aggregatets begrænsninger i forhold til minimumluftmængde. Det skal selvfølgelig vejes op imod potentielle ulemper som øget trykfald og lavere fleksibilitet i forbindelse med fremtidige ændringer. Man må optimere ved at tage hensyn til en række forhold, understreger Halvarsson. Spredte underskud. Hvilke konsekvenser har det så for luftkvaliteten, hvis et aggregat dimensioneres ud fra en S-værdi, som er lavere end 1,0? Det vil sige, at blæserne er udformet så nøjagtigt, at man risikerer, at anlægget leverer for lidt luft nogle timer om året. Halvarsson har analyseret et fiktivt anlæg, som forsyner enkeltmandskontorerne i en af de undersøgte organisationer (Organisation A), og som er dimensioneret på en sådan måde, at det har en for lav kapacitet 50 timer om året. Det vil sige, at den faktiske samtidighedsfaktor (S), som er en funktion af tilstedeværelsesmønstret i Organisation A, 50 timer om året, overstiger den samtidighedsfaktor, som blæsernes kapacitet er dimensioneret til. Det store spørgsmål er så, hvordan disse 50 timer med for lidt luft fordeler sig i løbet af året. Det viser sig, at de fleste samtidighedstoppe er meget kortvarige. Over 50 % af dem varer 10 minutter eller mindre, og over 90 % er kortere end en halv time. Med de luftmængder vi har i Norge, tror jeg ikke, at man vil mærke noget til disse, mener Halvarsson. Lille manko.tilsvarende viser analysen, at hvis man har valgt et aggregat med en maksimal luftmængde, som svarer til en S-værdi på 0,85, og har b=0,5, vil der være 22 timer om året, hvor den faktiske samtidighed overgår aggregatets kapacitet. Halvarsson har undersøgt, hvad dette betyder i mangel på luft for det mest udsatte kontor på den værste dag i Organisation A. Det vil give et underskud på 0,6 % i løbet af dagen. Hvis man dimensionerer med en samtidighedsfaktor på 0,8, vil det give 150 timer med for lidt luft i løbet af året. Det giver stadig kun 2,5 % mindre luft, end der er behov for på det mest udsatte kontor på den værste dag, oplyser Halvarsson. Der forekommer toppe med underskud, men de ligger temmelig spredt. Det kan for eksempel sammenlignes med nøjagtighedskravet på 15 %, som man oftest opererer med ved finjustering på lokaleniveau. Måske er det ikke så farligt, hvis vi dimensionerer aggregater, så de ligger lige på grænsen, konkluderer Halvarsson. Kurven viser et varighedsdiagram for tilstedeværelse (andel af delzoner i brug) mellem kl. 6 og kl. 18 på arbejdsdage for 26 enkeltmandskontorer, som alle anvendes af den samme organisation (Organisation A). 95 % af tiden er 16 enkeltmandskontorer (61,5 %) eller færre i brug samtidig (markeret med røde streger). Kilde: Johan Halvarsson Således fordeler toppene i samtidighed (det vil sige luftunderskud) sig for Organisation A, når den faktiske samtidighed (S) overstiger aggregatets kapacitet 50 timer om året. Kilde: Johan Halvarsson

18 TILSTEDEVÆRELSE I KONTORBYGNINGER TILSTEDEVÆRELSE I KONTORBYGNINGER Vanskeligt at anslå maksimumniveau Den maksimale tilstedeværelse afhænger af den gennemsnitlige tilstedeværelse, graden af koordinerede aktiviteter (som faste møder), antal delzoner og variation i udnyttelsesgrad blandt de individuelle delzoner. Selv når man kender den gennemsnitlige samtidighed, er det vanskeligt at anslå det maksimale niveau. Først og fremmest ved man måske ikke, hvem der skal flytte ind, og så er det meget vanskeligt. Men hvis man formoder, at der er flere organisationer, der skal bruge bygningen, vil man sandsynligvis vælge en lavere maksimumværdi, end hvis det var én organisation, siger Johan Halvarsson. Hvis det er muligt, er det en god idé at foretage observationer af samtidigheden i de organisationer, der skal flytte ind. Det er ganske normalt, at alle ikke er på arbejde samtidig: En norsk undersøgelse fandt, at der på 247 enkeltmandskontorer i 11 organisationer var en gennemsnitlig tilstedeværelse på 40 %. Dimensionering af hovedkanaler Johan Halvarsson har også analyseret, hvilken tilstedeværelse (O Fz -niveauer), der er nødvendig, for at man kan reducere cirkulære kanaler med en til to størrelser og stadig opfylde kravene til maksimal lufthastighed. Det er vigtig at betragte blæser- og kanalsystem i en sammenhæng. Hvis man reducerer hovedkanalen med en størrelse og samtidig vælger en mindre blæser, er sandsynligheden for støjproblemer på grund af høj lufthastighed væsentligt mindre, end hvis du kun reducerer kanaldimensionen og ikke blæserne, understreger Halvarsson. Figuren illustrerer muligheden for at gå en eller to standarddimensioner ned ved forskellige b-værdier, hvis kanalsystemet dimensioneres efter hastighedsmetoden. Diagrammet kan anvendes på følgende måde, forklarer Halvarsson: (1) En foreløbig kanaldimension vælges ud fra den dimensionerede luftmængde uden hensyntagen til samtidighed. (2) En faktor (mellem 0,64 og 1,0) beregnes ved at dividere den hastighed, som kanaldimensionen giver, med den hastighed, der anvendes som dimensioneringskriterium. (3) Den aktuelle b-værdi findes ved, at man på y-aksen aflæser, hvilke to tilstedeværelsesfaktorer (O Fz ), der vil resultere i den hastighed, der anvendes som designkriterium i kanalen, hvis man går en eller to dimensioner ned. (4) På baggrund af en vurdering af sandsynligheden for, at tilstedeværelsen vil kunne overskride disse værdier, vælger man enten at beholde den oprindeligt valgte dimension, eller om man vil reducere med en eller to dimensioner. Mindre overdimensionering Hvis vi kan dimensionere centrale dele af ventilationssystemet med udgangspunkt i en tilstedeværelsesfaktor <1,0 (O Fz /O Fp ), undgår vi ifølge Johan Halvarsson at skulle lægge sikkerhedsfaktorer ind i flere led. Sikkerhedsfaktorer kan både lægges ind bevidst og ubevidst. Havner man midt mellem to standarddimensioner, går man typisk et hak op. Man overdriver måske lidt, så både blæsere og kanalsystem bliver overdimensioneret, siger Halvarsson. Hvis man baserer valg af dimension/blæserkapacitet på en tilstedeværelsesfaktor på 0,8 eller 0,9, ender man måske alligevel på en dimensionering, som har en S-værdi på lidt over 1,0. Generelt set ender man med mindre dimensioner, end hvis man tager udgangspunkt i en tilstedeværelsesfaktor på 1,0 inden tilføjelse af sikkerhedsfaktoren, pointerer han. Tilstedeværelse Anvendelsen af en bygning eller dele af en bygning kan beskrives kvantitativt med følgende tilstedeværelsesfaktorer: O Fp = antal tilstedeværende personer/antal personer, zonen er beregnet til En zone kan deles op i flere mindre delzoner, og tilstedeværelsesfaktoren kan angives ud fra, hvor mange delzoner, der er i brug: O Fz = antal delzoner med tilstedeværende person(er)/ samlet antal delzoner i zonen O Fz er mest relevant for ventilationssystemer, hvor luftmængderne styres ved hjælp af bevægelsessensorer, mens O Fp er et bedre måltal for behovsstyrede systemer med CO 2 - sensorer, forklarer Johan Halvarsson. Han pointerer, at målinger af O Fz fra zoner med enkeltmandskontorer ikke kan overføres direkte til O Fp for kontorlandskaber. Hvis tilstedeværelsen måles for en gruppe enkeltmandskontorer, og personerne i disse kontorer flytter til et kontorlandskab, kan man forvente, at O Fp for landskabet bliver noget højere end O Fz enkeltmandskontorerne, kommenterer Halvarsson. Samtidighed i ventilationsanlæg Samtidighedsfaktoren S er forholdet mellem den faktiske luftmængde på et punkt i systemet delt med den luftmængde, som ville have passeret, hvis alle de zoner, som punktet er i kontakt med, opnår den dimensionerede ventilationsmængde samtidig. I et behovsstyret anlæg, hvor tilstedeværelse er den eneste behovsindikator til styring af luftmængder, kan S udtrykkes som: S = O Fz + b O Fz *b hvor b er forholdet mellem grundventilation (basisventilation) og fuld ventilation. En b-værdi på 0,25 betyder, at grundventilationen er 25 % af lokalets maksimale ventilation. KILDER: Johan Halvarsson, NTNU og Veileder Behovsstyrt ventilasjon DCV- Forutsetninger. Mads Mysen og Peter Schild, Sintef Byggforsk, kan downloades gratis på

19

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi En varmepumpe helt tilpasset til dine behov Vores nye varmepumpe Kirigamine er udstyret med en række unikke funktioner

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER

BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER M o d u lo p byg g e d e lø s n i n g e r t i l ko m f o r t v e n t i l at i o n BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER Bedre indeklima med s k r æ d d e

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Det naturlige valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE OPVARMNING, KØLING OG VARMT BRUGSVAND I BOLIGEN BROCHURE FOR SLUTBRUGER

Det naturlige valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE OPVARMNING, KØLING OG VARMT BRUGSVAND I BOLIGEN BROCHURE FOR SLUTBRUGER Det naturlige valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE OPVARMNING, KØLING OG VARMT BRUGSVAND I BOLIGEN BROCHURE FOR SLUTBRUGER 2 Det naturlige valg 3-i-1: Opvarmning, køling og varmt brugsvand Daikin

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Det naturlige. valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE

Det naturlige. valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE Det naturlige valg DAIKIN ALTHERMA LAVTEMPERATUR VARMEPUMPE 2 Det naturlige valg 3-i-1: Opvarmning, køling og varmt vand Daikin Altherma er et komplet opvarmnings- og varmtvandssystem med en funktion for

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Tog det bedste og gjorde det perfekt

Tog det bedste og gjorde det perfekt Tog det bedste og gjorde det perfekt compact p by nilan Passivhus-certificeret ventilations- og varmeløsning med utallige muligheder Compact p Compact P er en total ventilations- og varmeløsning med varmegenvinding

Læs mere

Energimærkning af chillers - væskekølere

Energimærkning af chillers - væskekølere Energimærkning af chillers - væskekølere Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Energiseminar, Plastindustrien, 4. dec. 2009 Agenda 1. Hvad er en chiller? 2. Resultater fra PSO-projekt

Læs mere

På forkant med indeklimaet

På forkant med indeklimaet På forkant med indeklimaet Strålevarme -Kølelofter - Kølebafler - Lay-Inn System - Akustiklofter Økonomisk, Hurtigtvirkende, Miljørigtigt og Installationsvenligt.. Vi leverer varme - behagelig varme -

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

Modulopbyggede løsninger til komfortventilation

Modulopbyggede løsninger til komfortventilation Modulopbyggede løsninger til komfortventilation BEHAGELIGT INDEKLIMA ÅRET RUNDT MED DANTHERMS ENERGI-EFFEKTIVE VENTILATIONSLØSNINGER Bedre indeklima med skræddersyet luftbehandling Et behageligt indeklima

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere