Dagsorden til HSU. Afbud: Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen. Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden til HSU. Afbud: Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen. Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale"

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 10. december 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Til stede Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Bo Møller Pedersen TR AC - Samfundsfaglige uddannelser Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Christian Gøttsch Hansen TR for Radiografforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Lene Iversholt TR for AC EVU og U&V Jørgen Markussen TR for 3F Henriette Vognsgaard Hjernø TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Berit Palle Petersen TR for AC Samfundsfaglige uddannelser Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Ulla Mulbjerg - Studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Jan Michael Laursen Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ambrosia Fladager Hansen Chef for ressourcecenter for læring Afbud: Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale side 1/12

2 Dagsordenspunkter Indhold 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Nye/reviderede politikker/retningslinjer (skriftlig orientering) Økonomi (kl ) Medarbejdere ansat på særlige vilkår (kl ) Telefonpolitik i UCL (kl ) Analyse af studieadministrationen (kl ) Operation MOVE (kl )... 8 PAUSE - KL Manual for HSU nedsatte arbejdsgrupper (kl ) Seniorpolitik (kl ) Involvering af medarbejderrepræsentation i processer i UCL (kl ) Udviklingskontrakten (kl ) Campusstrategi og bygningsløsninger i UCL (kl ) Korte punkter (kl ) Eventuelt (kl ) Foreløbige punkter til næste HSU møde side 2/12

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsordenen for mødet skal godkendes, og punkter under Eventuelt skal annonceres af de tilstedeværende. Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. 2. Nye/reviderede politikker/retningslinjer (skriftlig orientering) Aftale vedr. Kontakttillidsrepræsentant Forhandlinger vedr. TR-strukturen i UCL er nu afsluttet, og aftalen er godkendt af forhandlingsgruppen, som har bestået af: rektor Erik Knudsen, studierektor Lars Lynge, studierektor Søren Pedersen samt tillidsrepræsentanter; Jytte Beck, DSR, Helle Waagner, DM, Jesper Zimmer, DM, Christian Gøttsch Hansen, Radiograf Rådet og Jørgen Markussen, 3F. Aftalen omfatter: lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen samt sundheds- og samfundsfaglige uddannelser. Medmindre der aftales anden struktur mellem HK og direktionen, er dette område også omfattet af aftalen. Aftalen har virkning fra den 1. januar Se aftalen her (kan også ses på mitucl.dk under Løn og Personale, Politikker og lokalaftaler) Ansættelses- og fratrædelsespolitikken (teknisk ændring) Vedr. tidsbegrænset ansættelse (afsnit 1.3): Af politikken har det ikke tidligere været præciseret, at præmissen for fornyelse flere på hinanden følgende tidsbegrænset ansættelsesforhold for TAP-personale, skal begrundes i objektive forhold som f.eks. uforudseeligt forfald som sygdom, barsel mv.. Denne præmis ligger ikke til grund for fornyelse af flere på hinanden følgende tidbegrænsede ansættelsesforhold for undervisere/konsulenter/vip. For denne personalegruppe kan fornyelse dog højst ske to gange. Se politikken her (kan også ses på mitucl.dk under Løn og Personale, Politikker og lokalaftaler) 3. Økonomi (kl ) 3.1 Budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Budgetopfølgningen for perioden frem til og med 3. kvartal 2012 viser et overskud på 30,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 3,8 mio. kr. Den positive budgetafvigelse fordeler sig således: side 3/12

4 1/1 30/ Mio. kr. Resultat Budget Afvigelse Budget Fælles administration og bygningsdrift 4,1 3,2 0,9 3,6 Fælles puljer -4,0-6,0 2,0-8,1 Fælles finansieret omkostninger 3,0 0,0 3,0 0,0 Grunduddannelser G5 26,2 13,1 13,1 13,5 U&V, EVU og CFU 1,1-6,4 7,6 3,7 30,4 3,8 26,6 12,7 Opsparingskrav: Campusløsning 9,0 12,0 Campusstrategi 4,1 5,5 13,1 17,5 Budgetafvigelsen på grunddannelserne skyldes primært Læreruddannelsen, der har en positiv budgetafvigelse på 10,5 mio. Budgetafvigelsen er fremkommet som følge af større STÅ-indtægter, mindre personaleomkostninger og driftsomkostninger end budgetteret. Det forventes, at hovedparten af den positive budgetafvigelse i grunduddannelserne er permanente budgetafvigelser. EVU har en positiv budgetafvigelse på 5,8 mio. kr., EVU forventer et positivt resultat for året 2012 på 2,7 mio. kr., hvilket svare til det budgetterede resultat for Det betyder, at den positive budgetafvigelse på 5,8 mio. kr. er udtryk for en periodeforskydning. Der er i U&V regnskab indarbejdet en periodisering på 7,5 mio. kr. vedrørende ikke igangsatte projekter. Det forventes, at der ved udgangen af 2012 vil blive overført 10 mio. kr. til CFU har en positiv budgetafvigelse på 1,0 mio. kr., hvilket er udtryk for en periodeforskydning. Den positive budgetafvigelse på de fælles finansierede afdelinger er udtryk for en periodeforskydning, der skyldes forskydning af investeringer i It og biblioteket. Budgetafvigelsen på fælles puljer forventes at være en permanent budgetafvigelse. Der er i vedlagte notat og talmateriale redegjort nærmere for resultatet af budgetopfølgningen for 3. kvartal. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om budgetopfølgningen til efterretning HSU drøfter, hvorvidt den økonomiske udvikling i 2012 giver anledning til særlige investeringer 3.2 Budget 2013 Nedenstående budget for er udarbejdet i det nye budgetsystem Accostat, hvor data er indtastet af økonomiafdelingen og de budgetansvarlige i organisationen. Indtastningerne er afsluttet den 22. november side 4/12

5 Budget for 2013 udviser et overskud på 16,1 mio. kr. Der er i notatet fokuseret på budget Som det fremgår af nedenstående oversigt, er resultat af udkast til budget ,4 mio. kr. bedre end budget I mio. kr. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Budget 2013 Budget 2012 Grunduddannelser 19,5 13,5 Videreuddannelse 3,4 2,7 CFU 2,6 1,8 F & I -1,7-0,9 Fælles finansierede omkostninger -0,2 0,0 Fælles ledelse og administration -6,0 3,6 Fælles puljer -1,5-8,0 I alt 16,1 12,7 De data, der er indlagt i overslagsårene er ikke fuldstændige, da alle budgetdata ikke er indlagt og valideret. Det gælder bl.a. bygningsområdet. Direktionen har besluttet, at de afsatte midler til campusstrategi, tkr., i stedet bliver målrettet til initiativer/investeringer i at styrke målsætningen om øget samspil med de studerende herunder til udmøntning af studieaktivitetsmodellens fokus på samme emne. Det vedlagte notat med gennemgangen af budget 2013 har givet anledning til følgende opmærksomhedspunkter: Læreruddannelsen i forhold til ny studieordning International enhed. skal tilpasse omkostninger Samfundsfaglige uddannelser lever ikke op til opsparingskravet Er der grundlag for at optage 2 gange årligt på PB i Offentlig Administration og er det økonomiske rentabelt. Frafald på pædagoguddannelsen Videreuddannelsens manglende køb af timer hos grunduddannelserne Videreuddannelsen lever ikke op til opsparingskravet side 5/12

6 Budgetterne for overslagsårene er vedlagt som bilag 3. Der er ikke en ensartet forståelse i UCL af principperne for budgettering i overslagsårene. Nogle afdelinger tilpasser med henblik på at opfylde overskudskravet mens andre viderefører omkostninger i samme niveau som i budget Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er en fælles standard for hvordan, der budgetres i overslagsårene. Der skal udarbejdes en fælles standard for budgettering i overslagsårerne.. Anvendelsen af Omstillingspuljen Det indstilles, at HSU drøfter udkast til budget 2013 og de opmærksomhedspunkter, der er nævnt i notatet 3.3 Værdisættelse af timebanker Se bilag Ansættelse af elever den 1. august fremfor 15. november Se bilag Lønforhandlinger 2013 Der er i budget 2013 reserveret midler til lønforhandlinger inden for en ramme på 2,0 mio. kr. inkl. pension. Der er udarbejdet et oplæg til en tidsplan og opgavefordeling for forhandlingerne i 2013 (bilag 3.5.1). Tidsplanen og opgavefordelingen har været i høring hos medarbejdersiden. Bilag Notat om budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Bilag Talmateriale budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Bilag Budgetudkast Bilag Notat vedr. timebanken Bilag Ansættelse af elever den 1. august fremfor 15. november Bilag Lønforhandlinger tidsplan og opgavefordeling 4. Medarbejdere ansat på særlige vilkår (kl ) Nedenfor ses oversigt over medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår. Der er pr. 2. kvartal 2012 ansat 42 medarbejdere i UCL på særlige vilkår. Dette er én mindre end opgørelsen i Reduktionen skyldes et fald i det samlede antal ansatte på særlige vilkår under DM. Medarbejdere ansat på særlige vilkår udgør for underviser/konsulenter 2,03 pct., mens de på TAP-området udgør 12,06 pct. side 6/12

7 Medarbejdere ansat på særlige vilkår pr. 2. kvartal Håndværkere DM rådgivere rådet DJØF I alt Prosa Social- Radiograf- HK 3F FOA Økonomi 2 2 Løn og Personale 1 1 Bygninger IT-afdelingen 1 1 Fællesområdet 1 1 Bibliotek 4 4 Læreruddannelsen på Fyn PIO Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 1 1 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2 2 Samfundsfaglige uddannelser Radiografuddannelsen 1 1 CFU EVU 2 2 I alt Kilde: ISOLA Det indstilles, at HSU drøfter oversigten over medarbejdere ansat på særlige vilkår, og tager denne til efterretning. 5. Telefonpolitik i UCL (kl ) Behandlingen af telefonpolitikken blev udskudt ved sidste møde d. 10. september Ledelsessekretariatet har kommenteret på de bemærkninger der er kommet fra de lokale samarbejdsudvalg og har på den baggrund udarbejdet et tilpasset notat. Med henblik på godkendelse af telefonpolitikken, indstilles det, at HSU drøfter det reviderede udkast til telefonpolitik. Bilag 5.1 Bilag 5.2 Notat om telefonpolitik for UCL Kommentarer fra de lokale samarbejdsudvalg til telefonpolitikken. 6. Analyse af studieadministrationen (kl ) side 7/12

8 I august 2012 blev igangsat en analyse af den nuværende organisering af studieadministrationen ved grunduddannelserne ved University College Lillebælt. Det primære formål var at få kortlagt det studieadministrative område med fokus på opgaverne. Baggrunden for kortlægningen var den kendsgerning, at der i 2014 etableres et campus i Vejle og tilsvarende i 2016 i Odense. Allerede trufne beslutninger vil derfor påvirke organiseringen af studieadministrationen. Kortlægningen er sket gennem forskellig indsamling af viden: Interview med ledere og studieadministrative medarbejdere, indsamling af kvantitative data om antal medarbejdere og deres opgaver samt afholdelse af en workshop for udvalgte medarbejdere (15) og ledere (5). Kortlægningen har som afsæt haft fire perspektiver: Kvalitetsgevinst i form af bedre service til de studerende Effektiviseringsmuligheder i form af omlægning af opgaver og frigørelse af ressourcer til løsning af nye opgaver. Kompetenceløft blandt medarbejderne for at kunne løse nye opgaver. Digitaliseringsmuligheder som understøtning af kvalitetsløft og effektivisering. Der forelægger nu en indledende kortlægning af det studieadministrative område. Denne kortlægning angiver en række anbefalinger, men kortlægningen rejser også en række nye spørgsmål. Der ønskes derfor en yderligere afdækning inden, der arbejdes videre med den fremtidige organisering. Konkret ønskes der fokus på, hvilke studieadministrative kerneopgaver, der ikke er direkte studenterrettede, som kan placeres i en central enhed (fysisk eller virtuel) og på tilsvarende vis en tydelig beskrivelse af, hvilke studieadministrative opgaver, der skal placeres lokalt. Endelig ønskes der en beskrivelse af hvilke initiativer, der kan give en kvalitativ og ressourcemæssig effektivisering på den kortere bane og herunder en indikation af effektiviseringens størrelse. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 6.3 Analyse af studieadministrationen ved UCL Bilag 1 til analysen Bilag 2 til analysen 7. Operation MOVE (kl ) Kort status for MOVE side 8/12

9 I løbet af 2012 har Operation MOVE skabt et samlet overblik over alle udviklingsinitiativer i UCL og har skabt et nyt strategisk grundlag, som rækker frem mod tværgående programmer sikrer nu at UCLs udviklingsindsatser målrettes, professionaliseres og skaber værdi organisationen. I efteråret 2012 har de enkelte programejere vurderet den eksisterende projektportefølje for deres program, og analyseret udgangspunktet for det fremadrettede arbejde i lyset af Strategi 2020 og Vejen til Hver programejer har på dette grundlag udpeget indsatsområder for call for projects i MOVE er fremsat d. 14. november, og det forventes at ca. 2/3 af programmernes i alt 5.8 mio. bevilges til projekter med opstart primo Direktionen træffer beslutning om projektbevillinger i december 2012 efter indstilling fra programejerne. 2. call for 2013 forventes fremsat i foråret Følgegruppe for MOVE nedsættes og afholder sit første møde i februar Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 7.1 MOVE 1. Call 2013 Bilag 7.2 Skabelon idébeskrivelse 1. Call MOVE PAUSE kl Manual for HSU nedsatte arbejdsgrupper (kl ) Der nedsættes fra tid til anden arbejdsgrupper i HSU-regi (eller som burde være i HSUregi). Da der pt. ikke har været skriftlige retningslinjer herfor, kan nedsættelsen af en arbejdsgruppe og dennes arbejde have været uklar, og ikke ensartet fra arbejdsgruppe til arbejdsgruppe. På denne baggrund er bilag 8.1 udarbejdet. Med henblik på godkendelse indstilles det, at HSU drøfter bilag 8.1. Bilag 8.1 Manual for HSU nedsatte arbejdsgrupper 9. Seniorpolitik (kl ) På foranledning af medarbejdersiden i HSU, tages den nugældende seniorpolitik for UCL op til drøftelse. Af bilagene fremgår hhv. et kort resume af hjemmelgrundlaget; i form af cirkulæret om senior- og fratrædelsesordninger, UCL s nugældende seniorpolitik samt oplæg fra medarbejdersiden. side 9/12

10 Det indstilles, at HSU med afsæt i bilag 9.1 og 9.2 drøfter oplæg fra medarbejdersiden (bilag 9.3). Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger (RESUME) Seniorpolitik for UCL af 15. juni 1009 (gældende) Oplæg fra medarbejdersiden vedr. seniorpolitik for UCL 10. Involvering af medarbejderrepræsentation i processer i UCL (kl ) Med afsæt i bilag 10.1, indstilles det, at HSU drøfter involvering af medarbejderrepræsentation i processer i UCL. Bilag 10.1 Involvering af medarbejderrepræsentation 11. Udviklingskontrakten (kl ) Hovedsamarbejdsudvalget fik et udkast af Udviklingskontrakt tilsendt tirsdag den 23. oktober 2012 til kommentering. Ledelsessekretariatet modtog 4 bemærkninger (se vedhæftet: bilag 1). Det skal påpeges, at efterfølgende er indikator Øget tid til samspil mellem undervisere og studerende samt øget tid til forskning og innovation blevet ændret til kun at omfatte første del Øget tid til samspil mellem undervisere og studerende. Derudover har Strategisk Uddannelsesforum, Region Syddanmark og bestyrelsen haft mulighed for at kommentere udkastet til Udviklingskontrakten. Hvilket har resulteret i forskellige justeringer. Region Syddanmark har i deres hørringssvar tilkendegivet, at de støtter op omkring kontraktens mål, indikatorer og milepæle (se vedhæftet: bilag 2). I udmeldingsbrevet fra Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående Uddannelser den 28. september 2012 lægges der op til, at Udviklingskontrakt skal afspejle regeringens politiske ambition for alle videregående uddannelser. I forhold til opbygning og indholdet i Udviklingskontrakt henvises der til mails fra torsdag den 11. oktober 2012 og fra tirsdag den 23. oktober Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 11.1 Kommentarer fra HSU Bilag 11.2 Høringssvar fra Region Syddanmark Bilag 11.3 Udviklingskontrakt Campusstrategi og bygningsløsninger i UCL (kl ) UCLs to store campusprojekter i hhv. Odense og Vejle er på vidt forskellige stadier. side 10/12

11 I Vejle er arbejdet med at få de sidste tegninger og detaljer på plads i ved at være afsluttet, og den videre proces for inddragelses og informering af medarbejderne er ved at tage form. En status og et oplæg på den videre proces for løsningen i Vejle er vedlagt som bilag. Campusløsningen på Niels Bohrs Allé i Odense er pt. i en afklarende fase som forventes afsluttet i starten af december. En tidsplan og en overordnet skitse for den kommende medarbejderinddragelsesproces i forbindelse med planlægningen af byggeriet er vedlagt som bilag. Det indstilles at HSU tager orienteringen til efterretning Bilag 12.1 Tidsplan og inddragelsesproces for Niels Bohrs Allé Bilag 12.2 Status på campus Vejle og den videre proces 13. Korte punkter (kl ) 1. Aftale om kontakttillidsrepræsentant i UCL Aftale om kontakttillidsrepræsentant i UCL er nu indgået mellem tillidsrepræsentanter og ledelse med ikrafttræden den 1. januar Aftalen omfatter lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen samt sundhedsuddannelser og de samfundsfaglige uddannelser. Aftalen indebærer den lokale repræsentation bibeholdes kombineret med at der vælges en kontakttillidsrepræsentant. Kontakttillidsrepræsentanten vælges af og blandt uddannelsens område. Kontakttillidsrepræsentanten varetager både lokale tillidsrepræsentantopgaver på et udbudssted/en uddannelse/en afdeling (hvor man er valgt) samtidig med hvervet som kontakttillidsrepræsentant. Kontakttillidsrepræsentanten fungerer bl.a. som talsmand for uddannelsens TR-gruppe. 2. Akutjob-aftalen og UCL mundtlig orientering fra Erik Knudsen 3. Mødekalender Nyt fra HAU Den 11. marts 2013, Soldalen, kl Den 13. juni 2013, Soldalen, kl Den 16. september 2013, Soldalen, kl Den 11. november 2013, Blangstedgårdsvej, kl (temadag) Den 9. december 2013, Soldalen, kl Det seneste HAU-møde blev afholdt den 19. september Centrale drøftelser på mødet: side 11/12

12 Temadrøftelse om arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen: drøftelse af aktuelle udfordringer og succes er på arbejdsmiljøområdet mhp. kortlægning af indsatsområder for Arbejdsmiljøaftalen ( 8-aftale): skabelonen til en arbejdsmiljøaftale gældende for sammenlagte lokale udvalg (samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg) blev godkendt. Den er meldt ud og gjort tilgængelig på mit-ucl.dk. Sektorløsning vedrørende en trivselsundersøgelse: HAU besluttede, at UCL på nuværende tidspunkt ikke ønsker at være med i Interresearch s sektorløsning. Læs hele dagsordenen (inkl. bilag) her. her Læs referatet her Bilag 13.1 Aftale vedr. funktionen som kontakttillidsrepræsentant 14. Eventuelt (kl ) Foreløbige punkter til næste HSU-møde den 11. marts 2013 Nye/reviderede politikker/retningslinjer (bl.a. kompetencestrategi TAP) Årsregnskab 2012 Fraværsstatistik 2012 Evaluering af mobbe- og chikanepolitik Kønsopdelt lønstatistik Status på bygningsløsninger i UCL Campusstrategi Korte punkter herunder Nyt fra HAU side 12/12

13 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om budgetopfølgning efter 3. kvt Dokumentnummer: 1. Notat til budgetopfølgningen efter 3. kvartal Budgetopfølgning efter 3. kvartal I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af perioderegnskabet og budgettet efter 3. kvartal Alle tal er i mio. kr. Resultat er et overskud på 30,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 3,8 mio. kr., hvilket er 26,6 mio. kr. bedre end budgetteret. Ovenstående resultat og budgetteret overskud er ekskl. opsparing til campusløsning og campusstrategi. Opsparingskrav: Campusløsning 9,0 ¾ dele af budgetteret opsparing for 2012 Campusstrategi 4,1 ¾ dele af budgetteret opsparing for 2012 Samlet opsparing 13,1 Den samlede positive budgetafvigelse på hovedområderne fordeler sig således: Resultat Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 4,1 3,2 0,9 Fælles puljer -4,0-6,0 2,0 Fælles finansierede omkostninger 3,0 0,0 3,0 Grunduddannelser 26,2 13,1 13,1 U&V, EVU og CFU 1,1-6,4 7,6 Samlet budgetafvigelse 30,4 3,8 26,6 Side 1/10

14 Den positive budgetafvigelse i 1. kvartal 2012 var 8,1 mio. kr.. som blev fulgt op af en positiv budgetafvigelse i 2. kvartal på 6,3 mio. kr. samt en positiv budgetafvigelse på 12,2 mio. kr. i 3. kvartal, samlet en positiv budgetafvigelse på i alt 26,6 mio. kr. efter 3. kvartal Den samlede positive budgetafvigelse fordeler sig i hovedtal med en omsætning, der er 1,6 mio. kr. højere end budgetteret, personaleomkostninger der er 9,4 mio. kr. mindre end budgetteret, og driftsomkostninger som er 16,0 mio. kr. mindre end budgetteret. Der er efter 3. kvartal 2012 foretaget anskaffelser for ca. 4,0 mio. kr., hvoraf en del skal afskrives over 3 år. Omsætning Budgetafvigelsen i omsætning er fordelt på følgende hovedområder: Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 80,8 82,0-1,2 Fælles puljer 0,2 0,0 0,2 Fælles finansierede omkostninger 32,7 32,5 0,2 Grunduddannelser 214,2 212,0 2,2 U&V, EVU og CFU 116,5 116,3 0,2 Samlet budgetafvigelse 444,4 442,8 1,6 Omsætningen i Fælles administration og bygningsdrift viser en negativ budgetafvigelse på 1,2 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært, at der er udmøntet en dispositionsbegrænsning som følge af Statens Indkøbsprogram fase 6. Dispositionsbegrænsningen, der er fastsat til 0,7 mio. kr. er effektueret i form af et mindre institutionstilskud, og er fuldt indregnet i regnskabet. Omsætningsforøgelsen for grunduddannelserne på 2,2 mio. kr. dækker over en stigning på 4,1 mio.kr. af Øvrige Indtægter og en reduktion i Taxameterindtægter på 1,9 mio.kr. Læreruddannelsen har en positiv afvigelse på 4,3 mio. kr., som er resultatet af en højere STÅ produktion som følge af en højere gennemførselsgrad og en højere færdiggørelsesgrad. Pædagoguddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen, Samfundsfagliguddannelser og Øvrige uddannelser har en negativ afvigelse i omsætningen i forhold til budgettet på henholdsvis 0,7 mio. kr., 0,8 mio. kr. 0,9 mio. kr. og 0,5 mio. kr. For områderne U&V, EVU og CFU er det kun U&V, der har en omsætning, der er mindre end budgetteret. Der konstateres et fald på 5,9 mio. kr. Den mindre omsætning på U&V skyldes primært ikke igangsatte udviklingsprojekter, som er periodiseret til anvendelse i Efter 3. kvartal er i alt 7,5 mio. kr. periodiseret til Både CFU og EVU har realiseret en omsætning, der er højere end budgetteret. CFU med 1,5 mio.kr. og EVU med 4,6 mio.kr. Personaleomkostninger Afvigelsen på personaleomkostninger er fordelt på følgende hovedområder: Side 2/10

15 Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 24,6 25,4 0,8 Fælles puljer 0,0 0,4 0,4 Fælles finansierede omkostninger 17,0 16,4-0,6 Grunduddannelser 152,4 161,8 9,4 U&V, EVU og CFU 59,4 58,9-0,5 Samlet budgetafvigelse 253,4 262,9 9,4 Den væsentligste afvigelse på personaleomkostninger er på grunduddannelserne. Pædagoguddannelsen har som den eneste uddannelse en negativ budgetafvigelse på personaleomkostningerne. Den negative afvigelse er på 0,4 mio. kr., hvilket hovedsagligt skyldes et merforbrug på Pædagoguddannelsen på Fyn. Merforbruget ligger dog inden for den tillægsbevilling til personaleomkostninger, der blev bevilget i forbindelse med regnskabsafslutningen med baggrund i drøftelserne om for få timer på pædagoguddannelsen. De resterende uddannelser har alle en positiv budgetafvigelse på personaleomkostningerne. Læreruddannelsens budgetafvigelse vedrørende personaleomkostninger er på 3,4 mio. kr. Besparelsen er opnået ved omfordeling af personale samt effektivisering. Ny Løn udgiftsføres først i 4. kvartal. Der har været besparelser i forhold til budgettet på studentermedhjælpere, censorer og timelærere. På sygeplejerskeuddannelsen er der en positiv budgetafvigelse på 1,3 mio. kr., som primært fremkommer i Vejle, med en afvigelse på 1,2 mio. kr. Øvrige sundhedsuddannelser har samlet en positiv budgetafvigelse på 3,1 mio. kr. fordelt med 1,2 mio. kr. på fysioterapeutuddannelsen, 1,0 mio. kr. på Radiografuddannelsen samt 0,1 mio.kr. på Bioanalytiker. Ergoterapeutuddannelsen har haft et ekstra forbrug af personaleomkostninger på 0,1 mio. kr.. På de Samfundsfaglige uddannelser er der en væsentlig positiv budgetafvigelse på socialrådgiveruddannelsen på 2,0 mio. kr. For hovedområdet U&V, EVU og CFU er det U&V og CFU, der har negativ budgetafvigelse på henholdsvis 0,9 og 0,4 mio. kr. EVU har en positiv budgetafvigelse på personaleomkostninger på 0,9 mio. kr. Driftsomkostninger Den positive budgetafvigelse på driftsomkostninger er fordelt på hovedområderne: Realisereret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 46,4 48,7 2,3 Fælles puljer 4,2 6,4 2,2 Side 3/10

16 Fælles finansierede omkostninger 11,0 14,3 3,3 Grunduddannelser 30,8 37,6 6,8 U&V, EVU og CFU 21,0 22,4 1,4 Samlet budgetafvigelse 113,4 129,4 16,0 Den positive budgetafvigelse på Administration og Bygningsdrift ligger primært på bygningsafdelingen, som har et mindre forbrug på 1,7 mio. kr.. Den positive budgetafvigelse på Fællespuljen skyldes afsatte puljemidler til Digitaliseringspuljen på 1,9 mio.kr., og afsatte midler til Campusstrategipuljen på 0,5 mio.kr., som ikke er forbrugt. Det fælles finansierede hovedområde er 3,3 mio. kr. bedre end budgettet, hvilket skyldes mindre forbrug i it-afdelingen på 2,2 mio. kr. og i biblioteket på 1 mio.kr.. I begge afdelinger er der tale om periodeforskydninger og omkostningerne realiseres i 4. kvartal Den samlede afvigelse i hovedområde U&V, EVU og CFU udgør 1,4 mio. kr. heraf har U&V alene realiseret en besparelse på 2,2 mio. kr. Alle grunduddannelserne har efter 3. kvartal 2012 en positiv budgetafvigelse på driftsomkostningerne. I budgettet for grunduddannelsen er der indarbejdet en intern buffer på 4,0 mio. kr. Denne buffer er medtaget i budgetposten driftsomkostninger. Hvis den interne buffer bruges til andet end driftsomkostninger, vil det betyde en positiv budgetafvigelse i driftsomkostningerne. Grunduddannelsernes positiv budgetafvigelse fordeler sig således: Driftsomkostninger Realiseret Budget Afvigelse Læreruddannelsen 9,1 12,3 3,2 Pædagoguddannelsen 5,6 6,0 0,4 Sygeplejerskeuddannelsen 4,9 6,8 1,9 Øvrige sundhedsuddannelser 8,6 9,0 0,4 Samfundsfaglig uddannelse 2,6 3,5 0,9 30,8 37,6 6,8 Af ovenstående skema fremgår det, at Læreruddannelsen og Øvrige Sundhedsuddannelser har meget højere driftsomkostninger end de øvrige grunduddannelser., Det skyldes udgifter til praktikpladser til de studerende, der refunderes via praktikrefusionstaxametertilskuddet. Læreruddannelsen har i kvartal 2012 haft en udgift til praktikpladser på 5,8 mio. kr. og Sundhedsuddannelserne har haft udgifter på 5,0 mio. kr. 1.2 Kommentar til enkelt områders samlede resultat (se Bilag 2) Fælles administration og bygningsdrift Den positive budgetafvigelse på 0,9 mio. kr. i Fælles Administrationen og Bygningsdrift hidrører fra mindre forbrug i Sekretariatet, Økonomi, Løn og Personale, Elever og Bygningsdrift. Merforbruget i Fælles Administrationen og Bygningsdrift stammer fra Direktionen, Fælles administration og egne kantiner. Side 4/10

17 Fælles administration er negativt påvirket af udmøntningen af en dispositionsbegrænsning, som er fuldt indregnet med 0,7 mio.kr. Direktionen har en negativ budgetafvigelse på 1,3 mio. kr., hvilket primært skyldes ekstra personaleomkostninger, 0,6 mio. kr. og flere udgifter til MOVE projektet, 0,8 mio. kr. Mere forbruget vedrører MOVE ligger indenfor den ekstra bevilling på 1. mio. kr., der blev givet efter vedtagelsen af budget I bygningsafdelingen er der en besparelse på driftsomkostninger på 0,5 mio. kr. I forhold til tidligere år er der ikke afsat midler i bygningsafdelingen til gennemførelse af pilotprojekter i campusstrategien, der i 2012 budgetteres under gruppen Puljer. I kvartal 2012 har der været en positiv budgetafvigelse i elevafdelingen på 0,7 mio. kr., hvilket primært skyldes færre lønninger og flere refusioner i forbindelse med barsel og sygdom. Fælles Puljer Fælles Puljer består af midler til pilotprojekter i Campusstrategien, digitaliseringsinitiativer og effektiv institutions drift. Den positive budgetafvigelse på 2,0 mio. kr. er udtryk for, at der kun i mindre omfang er realiseret omkostninger på digitaliseringsinitiativer og effektiv institutionsdrift. Omkostninger til Campusstrategien er 0,5 mio. kr. mindre end budgettet. Fælles finansierede omkostninger Den positive budgetafvigelse i fælles finansierede omkostninger skyldes mindre forbrug i IT- og Biblioteksafdelingen. Den positive afvigelse er på 3,0 mio. kr. It-afdelingen har forbrugt 2,1 mio. kr. mindre end budgetteret i kvartal Afvigelsen skyldes tidsmæssig forskydning i anskaffelse af IT-udstyr i forhold til budgetteret grundet fælles udbud af indkøb af it-udstyr fælles for hele sektoren. Afvigelsen skylles også færre omkostninger til licenser og konsulentbistand. IT afdelingen regner med at budgetoverskuddet er forbrugt ultimo året. På bibliotekerne er der en positiv budgetafvigelse på 1,0 mio. kr. Der er primært tale om tidsmæssig forskydning i anskaffelser af materialer i forhold til budgettet. Det forventes at anskaffelserne gennemføres i 4. kvartal Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et positivt driftsresultat på 26,2 mio. kr.. hvilket er 13,1 mio. kr. bedre end budgetteret efter 3. kvartal Af nedenstående fremstilling fremgår det, at alle uddannelser har driftsoverskud, men at nogle uddannelser har positive budgetafvigelser, mens andre har negative budgetafvigelser. Side 5/10

18 Resultat Budget Afvigelse Læreruddannelsen 8,0-2,5 10,5 Pædagoguddannelsen 3,8 5,5-1,7 Sygeplejerskeuddannelsen 5,3 4,1 1,2 Øvrige sundhedsuddannelser 8,2 5,7 2,5 Samfundsfaglig uddannelse 0,8 0,2 0,5 26,2 13,1 13,1 Læreruddannelsen viser et overskud på 8,0 mio. kr. og har en positiv budgetafvigelse på 10,5 mio. kr. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3. kvartaler 2,6 mio. kr. Læreruddannelsen Fyn har et overskud på 7,4 mio. kr., hvilket er 11,2 mio. kr. bedre end budgetteret. Der er positiv afvigelser på alle budgetposter. Læreruddannelsen Jelling er 3,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Netsam har et overskud på 0,5 i forhold til budgetteret. De store positive budgetafvigelser skal ses i sammenhæng med Fællesafdelingens negative budgetafvigelse på 5,1 mio. kr. grundet internt timekøb/salg. Generelt kan det positive resultat begrundes i større STÅ produktion i form af en bedre gennemførselsgrad og en større færdiggørelsesgrad, samtidig med at personaleomkostninger er væsentlig mindre end budgetteret. Endelig har uddannelsen være tilbageholdende på driftsomkostninger, hvor der også har været et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. Pædagoguddannelsen viser et overskud på 3,8 mio. kr.. hvilket er 1,7 mio. kr. dårligere end budgetteret. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3. kvartaler 1,9 mio. kr. Pædagoguddannelsen Fyn har en negativ afvigelse på 1,3 mio. kr. i forhold til budgetteret, hvilket hovedsageligt skyldes færre STÅ indtægter. Derudover har der været et mere forbrug på løn, men et mindre forbrug på driftsomkostninger. Pædagoguddannelsen Jelling har en positiv afvigelse på 0,2 mio. kr. i forhold til budgetteret, dette skyldes b.la. et mindre forbrug på personaleomkostninger. På fællesafdelingen er der en negativ afvigelse på 0,6 mio. kr. hvilket hovedsagelig skyldes et mere forbrug på driftsomkostninger samt en negativ afvigelse på intern timekøb/salg. Sygeplejerskeuddannelsen viser et overskud på 5,3 mio. kr. hvilket er 1,2 mio. kr. bedre end budgetteret. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3. kvartaler 2,2 mio. kr. I forhold til budgettet har Sygeplejeuddannelsen i Odense har en positiv afvigelse på 0,7 mio. kr., uddannelsen i Svendborg har en negativ afvigelse på 0,1 mio. kr. og uddannelsen i Vejle har en positiv afvigelse på 0,4 mio. kr. På alle udbudssteder er der færre taxameterindtægter end budgetteret, Odense 0,3 mio. kr., Vejle 0,6 mio. kr. og Svendborg 0,3 mio. kr. På uddannelsen i Odense har der været et væsentligt mindre forbrug på driftsomkostninger. Uddannelsen i Svendborg har et mere forbrug på personaleomkostninger. Uddannelsen i Vejle har et væsentlig mindre forbrug på personale omkostninger, samt en mindre positiv afvigelse på driftsomkostninger. Fællesafdelingen har en positiv budgetafvigelse på 0,3 mio. kr., hvilket skyldes at flere af de modtagne udviklings- og projektmidler ikke er overført til afdelingerne i Odense, Vejle og Svendborg. Side 6/10

19 Sundhedsuddannelserne har et overskud på 8,2 mio. kr.. hvilket er 2,5 mio. kr.. bedre end budgetteret. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3 kvartaler 1,5 mio. kr. De 4 sundhedsuddannelser har alle overskud. I forhold til det budgetterede resultat har bioanalytiker uddannelsen en negativ budgetafvigelse på 0,3 mio. kr. De øvrige 3 uddannelser har en positiv budgetafvigelse, ergoterapeutuddannelsen 0,1 mio. kr., fysioterapeutuddannelsen 1,4 mio. kr. og radiografuddannelsen 0,1 mio. kr. Fælles afdelingen har et en positiv budgetafvigelse på 1,2 mio. kr. Der er samlet solgt færre interne timer, dette skyldes hovedsageligt at afsatte ressourcer til mulige projekter fra udviklingsafdelingen ikke er blevet købt, da projekterne ikke er implementeret i fuldt omfang. De færre solgte timer modsvares af færre personaleomkostninger. De samfundsfaglige uddannelser har et overskud på 0,8 mio. kr.. hvilket er 0,5 mio. bedre end budgetteret. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3 kvartaler 0,9 mio. kr. De samlede taxameterindtægter er 1,8 mio. kr. lavere end budgetteret. Dette opvejes af flere øvrige indtægter, lavere personale- og driftsomkostninger i forhold til budgetteret. På alle ansvarsområder inden for de samfundsfaglige uddannelser har der været et mindre salg af interne timer. Socialrådgiveruddannelsen har en negativ budgetafvigelse på 0,7 mio. kr. PBOA har en positivbudgetafvigelse på 0,1 mio. kr. og Fællesafdelingen har en positiv budgetafvigelse på 1,2 mio. kr. U&V, CFU og EVU U&V, CFU og EVU har samlet et positivt driftsresultat på 1,1 mio. kr., hvilket er 7,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Budgetafvigelsen er fordelt på: Resultat Budget Afvigelse U&V 0,1-0,7 0,7 CFU 3,2 2,2 1,1 EVU -2,2-7,9 5,8 1,1-6,4 7,6 U&V viser et overskud på 0,1 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 5,9 mio. kr. mindre end budgetteret, som bl.a. relaterer sig til projekter der ikke er igangsat i 2012, midlerne forventes overført til 2013, hvor projekterne gennemføres. Pr. 30/9 er der indregnet en overførsel på 7,5 mio. kr. til CFU har efter 3. kvartal 2012 et overskud på 3,2 på mio. kr., hvilket er 1,0 mio. kr. bedre end budgetter. Afdelingens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3 kvartaler 1,8 mio. kr. Den positive afvigelse kan forklares med højere tilskud, intern time salg, mindre køb af tjenesteydelser, mindre køb af bøger og materialer. Modsat har følgende poster haft en negativ påvirkning på bud- Side 7/10

20 getafvigelserne: øgede kontingentomkostninger, øgede rejseomkostninger, øgede personaleomkostninger til fratrædelsesordninger samt færre kursusindtægter. EVU viser et underskud på 2,2 mio. kr., hvilket er 5,8 mio. kr. bedre end budgetteret. Uddannelsens opsparingskrav til campusstrategi og løsning udgør for de første 3 kvartaler 2,1 mio. kr. Der positive resultat dækker over en uhensigtsmæssig fordeling af budgettet hen over året. Afdelingens forventning til året er at kunne levere et resultat, der er på niveau med budgettet for 2012, som er et overskud på 2,7 mio. kr. Efter 3. kvartal er der stor variation imellem afdelingerne resultat i EVU. Pædagogik og læring har et overskud på 6,5 mio. kr. hvilket er 4,5 mio. bedre end budgetteret, Ledelsesakademiet har et overskud på 2,2 mio. kr. hvilket er 2,6 mio. kr.. bedre end budgetteret. Social og sundhed har et overskud på 0,7 mio. kr. hvilket er 4,3 mio. kr. dårligere end budgetteret. Det skyldes, at diplomuddannelsen på de sociale områder er gået meget tilbage. Der er i Social og sundhed taget initiativer til at rette op på situationen. Fællesafdelingen er 3,2 mio. kr. bedre end budgetteret. Bilag 1 Forudsætninger og definitioner til budgetopfølgning Side 8/10

21 De væsentligste forudsætninger og definitioner i forbindelse med udarbejdelse af budgetopfølgningen for kvartal 2012 er håndtering af globaliseringsmidlerne, STÅ indtægter, internt salg og køb af timer, intern buffer og nøgletal. Globaliseringsmidler I Udvikling og Videns regnskab er globaliseringsmidlerne indtægtsført med ¾ af årets samlede tilskud. Der er efter 3. kvartal periodiseret 7,5 mio.kr. til Beløbet har sin baggrund i ikke igangsatte udviklingsprojekter, som forventes igangsat i STÅ - indtægter Ved indregning af taxameterindtægter på grunduddannelserne, anvendes på læreruddannelsen princippet om eksamens - STÅ. På de øvrige grunduddannelser anvendes semester - STÅ princippet. Indtægterne i regnskabet pr. 30. september 2012 er, for uddannelser med semester - STÅ, baseret på aktiviteten opgjort pr. 28. februar Samt aktiviteten opgjort pr. 31. august 2012 hvoraf halvdelen af indtægten vedr. denne periode er indtægtsført. Indtægterne på læreruddannelsen er bogført ud fra aktiviteten opgjort på 31. september 2012, heraf er ¾ bogført. Internt salg og køb at timer Internt salg og køb af timer er udtryk for køb og salg mellem afdelingerne. Det kan være U&V s køb af timer i uddannelserne til udviklingsprojekter, EVU køb af timer i uddannelserne og uddannelsernes køb af timer hos hinanden. Intern buffer. Den budgetterede interne buffer er i budgetopfølgningen medtaget i regnskabsposten driftsomkostninger. Der er i budgettallene for kvartal 2012 medtaget 3/4 af årets samlede buffer. Nøgletal. I budgetopfølgningen er udarbejdet 5 nøgletal, som er angivet for de ansvarsområder, hvor det er relevant. Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelse STÅ Medarbejderårsværk Realiserede nøgletal for STÅ er angivet som den dele af aktivitetsopgørelsen, der er indberettet til UVM pr. 28. februar 2012, samt halvdelen af indberetningen pr. 30. september På Læreruddannelsen er angivet ¾ af indberetningen pr. 31. september Medarbejderårsværk er et udtryk for de samlede medgåede årsværk til gennemførelse af periodens aktivitet. Heri indgår tillige timelønnede medarbejdere. Budgettal for 2012 er angivet som 3/4 af de samlede årsværk. Bilag 2. Sammenligning af realiseret driftsresultat og budget efter 3. kvartal 2012 Side 9/10

22 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Regnskab og budget for perioden 1/1-30/ i kr. Resultat Budget *Afvigelse Total Budget 2012 Fælles administration og bygningsdrift 1105 Direktion Sekretariat Økonomi Løn og personale Fælles administration Elever Bygningsdrift i alt Egne kantiner i alt Fælles administration og bygningsdrift Fælles finansierede omkostninger 1511 IT Kommunikation International enhed Fælles vedr. HSU, SIS, TR og Udviklingsprojekter Biblioteksområdet i alt Fælles finansierede omkostninger Fælles puljer 1350 Puljer Fælles puljer Uddannelser m.m F&I Stab Projektøkonomi Udvikling &Viden, SS Udvikling & Viden, JT Udvikling & Viden, AKH U & V i alt Læreruddannelsen, Fyn Læreruddannelsen, Jelling Læreruddannelsen, Netsam Læreruddannelsen, Fælles Læreruddanelsen, i alt Pædagoguddannelsen, Fyn Pædagoguddannelsen, Jelling Pædagoguddannelsen, Fælles Pædagoguddannelsen, i alt Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle Sygeplejerskeuddannelsen, Fælles Sygeplejerskeuddannelsen, i alt Ergoterapeutuddannelsen, Odense Fysioterapeutuddannelsen, Odense Radiografuddannelsen, Odense Bioanalytikeruddannelsen, Odense Øvrige sundhedsuddannelser, Fælles Øvrige sundhedsuddannelser, i alt Socialrådgiveruddannelsen, Odense PB Offentlig administration, Odense Samfundsfaglige uddannelser, Fælles Samfundsfaglige uddannelser, i alt CFU i alt EVU ekskl. Ledelsesakademiet Ledelsesakademiet EVU i alt Uddannelser m.m Fælles administration og bygningsdrift Fælles finansierede omkostninger Fælles puljer Uddannelser m.m University College Lillebælt Bemærk at fortegnene er ændret i forhold til tidligere rapporter. Side 10/10

23 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. UCL total 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 999, ,5-5,4 955, , ,3-70, ,3 Praktik STÅ 303,6 319,3-15,7 359, , ,6-37, ,1 Færdiggørelses STÅ 333,8 309,1 24,6 294, , ,1 9,2 954,5 Åben uddannelse STÅ 233,6 343,8-110,2 157,1 642,2 735,3-93,1 649,3 Medarbejderårsværk 178,6 181,0-2,4 183,9 536,0 545,0-9,0 554,6 Plus(+) i periodens resultat er udtyk for et overskud, mens minus(-) i periodens resultat er udtryk for et underskud. Forsætninger og definitioner til perioderegnskabet fremgår af bilag 1 under notat til budgetopfølgning. Side 1 af 16

24 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Fælles adm. og bygningsdrift Fælles omkostninger vedr. undervisning 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 22,9 24,2-1,3 24,1 69,6 72,2-2,6 71,7 11,7 11,4 0,3 11,3 35,9 36,6-0,6 35,3 Tkr. Fælles Puljer 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0-0,4 0,4 0,0 0,0-1,2 1,2 0,0 Side 2 af 16

25 Tkr. Uddannelser U&V, EVU, CFU 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 999, ,5-5,4 955, , ,3-70, ,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 303,6 319,3-15,7 359, , ,6-37, ,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 333,8 309,1 24,6 294, , ,1 9,2 954,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 38,3 44,8-6,5 46,8 140,6 137,2 3,4 172,4 195,4 299,1-103,7 110,4 501,6 598,1-96,6 476,9 Medarbejderårsværk 106,1 93,9 12,2 107,1 313,0 281,7 31,3 319,7 38,0 51,9-14,0 41,5 117,5 155,8-38,2 127,9 Side 3 af 16

26 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Direktion Sekretariat 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,9 1,0-0,1 1,0 3,2 3,0 0,2 3,0 1,8 1,9-0,1 1,7 4,9 5,7-0,8 5,2 Tkr. Økonomi Løn og Personale 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 3,5 3,9-0,4 3,1 10,2 11,6-1,4 10,2 3,8 3,9-0,1 3,9 11,5 11,7-0,2 11,8 Side 4 af 16

27 Tkr. Fælles administration Elever 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,3 0,3 0,0 2,6 3,2-0,6 2,4 8,6 9,6-0,9 7,9 Tkr. Bygningsdrift Egne kantiner 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 8,8 8,8 0,0 10,1 26,0 26,3-0,3 27,9 1,5 1,6 0,0 1,9 5,2 4,7 0,6 5,7 Side 5 af 16

28 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. IT Kommunikaiton 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 4,3 4,1 0,2 4,4 12,7 12,2 0,5 13,3 2,0 1,3 0,7 1,5 5,7 3,9 1,8 5,1 Tkr. International enhed 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,5 0,5 0,0 0,4 1,6 1,6 0,1 1,6 Side 6 af 16

29 Tkr. HSU, TR mfl. & Fælles udviklingsprojekter Bibliotek 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 2,4-1,6 0,4 5,0 5,5-0,5 5,0 15,1 16,5-1,4 14,9 Side 7 af 16

30 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Uddannelser i alt Læreruddannelsen i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 999, ,5-5,4 955, , ,3-70, ,3 251,1 239,5 11,6 239,5 739,5 718,5 21,0 710,6 Praktik STÅ 303,6 319,3-15,7 359, , ,6-37, ,1-50,7-46,0-4,7 2,4 135,8 138,0-2,2 170,1 Færdiggørelses STÅ 333,8 309,1 24,6 294, , ,1 9,2 954,5 76,8 45,8 31,0 69,0 194,3 137,3 57,0 198,0 Åben uddannelse STÅ 38,3 44,8-6,5 46,8 140,6 137,2 3,4 172,4 19,8 25,0-5,2 27,1 83,4 75,0 8,4 104,6 Medarbejderårsværk 106,1 93,9 12,2 107,1 313,0 281,7 31,3 319,7 23,8 20,3 3,5 29,1 70,5 61,0 9,5 84,6 Tkr. Pædagoguddannelsen i alt Sygeplejerskeuddannelsen i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 224,5 236,7-12,2 235,3 766,9 804,8-37,8 755,5 186,3 186,0 0,2 180,3 563,6 573,8-10,2 586,7 Praktik STÅ 137,2 142,6-5,4 133,7 388,3 406,8-18,5 374,0 134,5 137,2-2,8 129,7 380,7 393,8-13,2 335,8 Færdiggørelses STÅ 71,0 74,2-3,2 72,0 304,0 328,5-24,5 272,0 84,0 91,7-7,7 70,0 231,0 244,8-13,8 228,0 Åben uddannelse STÅ 18,5 19,8-1,3 19,6 57,2 62,2-5,0 67,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 20,4 18,1 2,3 20,5 60,7 54,1 6,6 63,0 28,7 23,8 4,8 26,5 83,5 71,5 11,9 79,9 Side 8 af 16

31 Tkr. Sundhed i alt Samfundsfaglig i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 162,4 160,6 1,8 155,4 488,1 490,0-1,9 455,3 174,9 181,7-6,8 145,2 497,0 538,2-41,3 431,2 Praktik STÅ 59,9 59,2 0,7 55,1 173,7 168,6 5,1 165,2 22,7 26,2-3,6 38,1 77,1 85,3-8,3 83,1 Færdiggørelses STÅ 58,0 54,5 3,5 46,0 159,0 156,6 2,4 134,0 44,0 42,9 1,1 37,5 127,0 139,0-12,0 122,5 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 18,6 19,2-0,5 18,1 55,9 57,6-1,6 54,3 14,6 12,5 2,1 12,9 42,4 37,5 4,9 37,9 Side 9 af 16

32 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. U&V i alt U&V Stab 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 3,7 17,7-14,0 3,2 11,1 53,1-42,0 10,2 2,8-0,3 3,1 2,4 8,6-0,9 9,5 7,8 Tkr. U&V projekter U&V Grundfinansierede aktiviteter, Steffen S. 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,9 1,0-0,1 0,8 2,5 3,1-0,6 2,3 0,0 17,0-17,0 0,0 0,0 50,9-50,9 0,1 Side 10 af 16

33 Tkr. Grundfinansierede Aktiviteter, GU, Jørgen Thorslund Grundfinansierede Aktiviteter, Adm. Allan Kjær Hansen 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tkr. EVU CFU 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 195,4 299,1-103,7 110,4 501,6 598,1-96,6 476,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 22,2 22,3-0,1 24,6 69,7 67,0 2,7 72,7 12,0 11,9 0,1 13,6 36,8 35,7 1,1 45,0 Side 11 af 16

34 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Læreruddannelsen, Fyn Læreruddannelsen, Jelling 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 187,4 176,5 10,9 177,0 550,9 529,5 21,4 517,0 63,7 63,0 0,7 62,5 188,6 189,0-0,4 193,5 Praktik STÅ -37,3-34,5-2,8 1,8 101,5 103,5-2,0 125,7-13,4-11,5-1,9 0,6 34,3 34,5-0,2 44,4 Færdiggørelses STÅ 58,5 32,8 25,8 47,5 144,0 98,3 45,8 136,5 18,3 13,0 5,3 21,5 50,3 39,0 11,3 61,5 Åben uddannelse STÅ 8,4 11,5-3,1 12,0 36,6 34,5 2,1 43,2 3,9 5,5-1,6 4,6 17,4 16,5 0,9 23,6 Medarbejderårsværk 16,3 15,9 0,4 19,9 47,9 47,7 0,2 58,3 7,2 6,4 0,8 8,9 21,9 19,3 2,6 25,5 Tkr. Læreruddannelsen, Netsam Læreruddannelsen, Fælles 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 7,5 8,0-0,5 10,5 29,4 24,0 5,4 37,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,7-0,7 0,0 0,0 2,1-2,1 0,0 0,3-2,7 2,9 0,3 0,8-8,1 8,8 0,8 Tkr. Læreruddannelsen i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 251,1 239,5 11,6 239,5 739,5 718,5 21,0 710,6 Praktik STÅ -50,7-46,0-4,7 2,4 135,8 138,0-2,2 170,1 Færdiggørelses STÅ 76,8 45,8 31,0 69,0 194,3 137,3 57,0 198,0 Åben uddannelse STÅ 19,8 25,0-5,2 27,1 83,4 75,0 8,4 104,6 Medarbejderårsværk 23,8 20,3 3,5 29,1 70,5 61,0 9,5 84,6 Side 12 af 16

35 Tkr. Pædagoguddannelsen, Fyn Pædagoguddannelsen, Jelling 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 187,2 199,8-12,6 202,1 605,3 641,1-35,8 614,5 37,4 36,9 0,4 33,2 161,6 163,7-2,0 141,0 Praktik STÅ 106,8 111,4-4,5 107,7 314,7 329,5-14,8 307,2 30,4 31,3-0,9 26,1 73,6 77,3-3,7 66,8 Færdiggørelses STÅ 69,5 74,2-4,7 70,0 251,5 274,2-22,7 222,0 1,5 0,0 1,5 2,0 52,5 54,3-1,8 50,0 Åben uddannelse STÅ 10,8 11,7-0,9 11,7 32,9 37,7-4,7 40,3 7,7 8,1-0,4 7,9 24,3 24,6-0,2 27,4 Medarbejderårsværk 13,6 13,5 0,1 14,2 41,3 40,3 1,0 44,3 5,0 4,6 0,4 4,6 13,8 13,8 0,1 14,3 Tkr. Pædagoguddannelsen, Fælles Pædagoguddannelsen i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 224,5 236,7-12,2 235,3 766,9 804,8-37,8 755,5 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 137,2 142,6-5,4 133,7 388,3 406,8-18,5 374,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 71,0 74,2-3,2 72,0 304,0 328,5-24,5 272,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,5 19,8-1,3 19,6 57,2 62,2-5,0 67,7 Medarbejderårsværk 1,9 0,0 1,8 1,7 5,6 0,0 5,5 4,4 20,4 18,1 2,3 20,5 60,7 54,1 6,6 63,0 Side 13 af 16

36 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 88,6 86,9 1,7 89,7 261,2 263,0-1,8 267,5 28,5 28,8-0,3 24,2 76,1 79,6-3,5 76,9 Praktik STÅ 64,9 65,9-1,0 61,8 184,8 193,4-8,6 163,5 16,2 15,2 1,0 18,3 52,7 51,8 0,9 46,1 Færdiggørelses STÅ 37,5 40,8-3,3 34,0 105,5 106,5-1,0 104,0 12,0 11,9 0,1 8,5 33,0 36,9-3,9 24,5 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 12,6 10,0 2,6 11,2 35,9 29,9 5,9 34,2 4,9 4,2 0,7 4,5 14,4 12,5 1,9 13,3 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle Sygeplejerskeuddannelsen, Fælles 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 69,1 70,3-1,2 66,4 226,3 231,2-4,9 242,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 53,4 56,1-2,8 49,6 143,2 148,6-5,5 126,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 34,5 39,0-4,5 27,5 92,5 101,4-8,9 99,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 10,9 9,4 1,5 10,4 32,3 28,3 4,1 31,5 0,3 0,3 0,0 0,3 0,9 0,8 0,1 0,9 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 186,3 186,0 0,2 180,3 563,6 573,8-10,2 586,7 Praktik STÅ 134,5 137,2-2,8 129,7 380,7 393,8-13,2 335,8 Færdiggørelses STÅ 84,0 91,7-7,7 70,0 231,0 244,8-13,8 228,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 28,7 23,8 4,8 26,5 83,5 71,5 11,9 79,9 Side 14 af 16

37 Tkr. Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 45,8 46,3-0,5 45,0 134,1 137,1-3,0 129,3 82,9 75,7 7,1 73,1 234,9 224,4 10,5 212,1 Praktik STÅ 10,4 10,8-0,4 11,8 33,6 33,7 0,0 39,4 19,4 17,2 2,2 17,6 59,3 52,0 7,3 49,2 Færdiggørelses STÅ 18,5 18,5 0,0 14,0 49,5 49,5 0,0 40,0 27,5 23,7 3,8 18,0 69,5 66,9 2,6 55,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 4,4 3,7 0,7 4,1 13,5 11,1 2,3 13,1 5,7 5,6 0,1 6,5 16,1 16,7-0,5 18,8 Tkr. Radiograf Bioanalytiker 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 21,0 25,4-4,5 26,0 74,2 77,8-3,6 76,8 12,7 13,1-0,4 11,2 44,9 50,6-5,8 37,1 Praktik STÅ 19,8 20,5-0,7 21,2 60,6 60,9-0,3 63,4 10,3 10,7-0,4 4,5 20,1 22,1-1,9 13,1 Færdiggørelses STÅ 12,0 12,2-0,2 14,0 40,0 40,2-0,2 39,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 5,3 6,1-0,8 5,9 16,3 18,2-1,9 17,9 1,5 1,8-0,4 1,3 4,2 5,5-1,3 3,7 Tkr. Sundhed fælles Sundheds udd. i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 162,4 160,6 1,8 155,4 488,1 490,0-1,9 455,3 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 59,9 59,2 0,7 55,1 173,7 168,6 5,1 165,2 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 58,0 54,5 3,5 46,0 159,0 156,6 2,4 134,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 1,8 2,0-0,2 0,3 5,8 6,1-0,3 0,8 18,6 19,2-0,5 18,1 55,9 57,6-1,6 54,3 Side 15 af 16

38 Tkr. Socialrådgiver PB offentlig adm. 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 165,1 170,3-5,2 140,0 458,2 494,6-36,4 412,0 9,8 11,3-1,6 5,3 38,8 43,6-4,9 19,3 Praktik STÅ 20,4 23,1-2,7 36,8 74,8 82,2-7,4 81,8 2,3 3,2-0,9 1,3 2,3 3,2-0,9 1,3 Færdiggørelses STÅ 43,5 39,2 4,3 37,5 123,5 135,2-11,7 122,5 0,5 3,8-3,3 0,0 3,5 3,8-0,3 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 14,0 11,6 2,4 12,2 40,5 34,8 5,7 36,1 0,3 0,7-0,4 0,4 1,2 2,0-0,8 1,0 Tkr. Samfundsfaglig fælles Samfundsfaglig udd. i alt 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) 3. kvartal /1-30/ (ÅTD) Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 174,9 181,7-6,8 145,2 497,0 538,2-41,3 431,2 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22,7 26,2-3,6 38,1 77,1 85,3-8,3 83,1 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 44,0 42,9 1,1 37,5 127,0 139,0-12,0 122,5 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,3 0,2 0,0 0,3 0,8 0,7 0,1 0,8 14,6 12,5 2,1 12,9 42,4 37,5 4,9 37,9 Side 16 af 16

39 Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Økonomiadministrationen 22-november-2012 Journalnummer: - Dokumentnavn: Udkast ti Budget , 2. udkast 1.1 UCL total budget kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi* % overskudskrav Disponering i alt Øvrige indtægter for 2011 indeholder indtægter ved salg af bygninger i Odense på 37,4 mio. kr. * Campusstrategien anvendes i 2013 til øgede samspil med studerende i henhold til udmøntning af studieaktivitetsmodellen. Se side 2. Med udgangspunkt i det nye budgetsystem Accostat har vi centralt og i afdelingerne indtastet oplysninger til budget 2013, 2014, 2015 og Indtastningerne er afsluttet den 22. november I forhold til tidligere år er alle fremstillinger ændret således, at indtægter nu vises som + beløb og udgifter som beløb. Det betyder samtidig, at overskud vises som positive beløb og underskud vises som negative beløb. Økonomiafdelingen er påbegyndt kvalitetssikringen af budgetmaterialet. Kvalitetssikringen bestå af en gennemgang af de interne sammenhænge i budgettet, fordelinger, STÅ-prognose, personaleomkostninger m.v. Kvalitetssikringen har til formål, at skabe sikkerhed for, at de indtastede oplysninger afspejler et realistisk billede af de fremtidige dispositioner. Side 1/14

40 Afdelingerne har nu haft mulighed for at indtaste korrektioner til 1. udkast. Vi har konstateret, at nogle ansvarsområder har udfordringer i overslagsårene Bygningsområdet vil blive gennemgået med henblik på bygningssituationen. Afdelingerne har i det foreliggende materiale haft mulighed for at kommentere budgetterne. Finanslovsmidler til Udviklings- og evidensbasering er ikke udmøntet til konkrete projekter. Midlerne er fordelt imellem afdelingerne i henhold til Forskning og Innovations forventning til indsatsområder og tidligere års fordeling. Finanslovsmidler til Udviklings- og evidensbasering er fordelt til uddannelsernes fællesansvar, og herfra har uddannelsen selv fordelt midlerne videre til det ønskede uddannelsessted. Eksternt finansierede projekter er dels fordelt til uddannelserne ud fra konkrete igangværende projekter og dels ud fra et skøn. Tildelingen af Finanslovsmidler til Udviklings- og evidensbasering og eksterne finansierede midler vil ved den praktiske gennemførelse af aktiviteter i 2013 kunne blive omfordelt. Der er indarbejdet en lønstigning på 2 % i forhold til de faktiske lønninger i Der er indarbejdet en opsparing på 1 % til en Omstillingspulje. Opsparingen er placeret centralt på Fælles puljer og udmøntes fra centralt hold. Opsparing til Campusløsning er ændret til en fast sats på 4 % af omsætningen i Opsparing til Campusstrategi udgør en sats på 1 % af omsætningen i Direktion har besluttet, at de afsatte midler til campusstrategi, tkr., i stedet bliver målrettet til initiativer/investeringer i at styrke målsætningen om øget samspil med de studerende herunder til udmøntning af studieaktivitetsmodellens fokus på samme emne. Der er sket ændringer vedr. internt timekøb, således at uddannelsernes interne handel og Videreuddannelsens køb hos uddannelserne i 1. halvår år er bindende. Timekøbet i 2. halvår er alene skønsmæssigt og vil kunne ændres efter behov. Bilag 1 viser en samlet oversigt over budget 2013 på afdelingsniveau. På bilaget fremgår hvilke afdelinger, der indgår i de enkelte hovedafdelinger. Side 2/14

41 1.2. Grunduddannelser kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning ialt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter 0-1 Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi % overskudskrav Disponering i alt * Campusstrategien anvendes i 2013 til øgede samspil med studerende i henhold til udmøntning af studieaktivitetsmodellen. Se side 2. På bilag 2 ses de fem grunduddannelser hver for sig. Læreruddannelsen. Uddannelsen viser et samlet overskud på 5,6 mio. kr. hvilket er 1,1 mio.kr. over opsparingskravet. Overskuddet på Læreruddannelsen i Odense udgør den overvejende del af uddannelsens overskud. Der er indarbejdet en afvikling af timebanker fra peioden i Odense. Optaget er reduceret til årligt 275 studerende mod ca. 300 studerende i 2011 og 2012 i Odense og reduceret til årligt 95 studerende mod studerende i 2009 til 2011 i Jelling. I Jelling indeholder budgettet midler fra Vejle Kommune svarende til 1,5 mio. kr. årligt. Aftalen udløber maj Overgang til ny Læreruddannelse er ikke indarbejdet i budgettet. Der er flere usikkerheder som f.eks. studieordning, optag, frafald og taxameter, der vil gøre det meget usikkert at indarbejde den ny læreruddannelse p.t. Kommer der nye informationer inden det endelige budget fremlægges, indarbejdes disse. Side 3/14

42 Pædagoguddannelsen. Uddannelsen udviser et overskud på 4,0 mio. kr., og kan lige leve op til opsparingskravet på 3,8 mio. kr. Generelt er frafaldsproblematikken stadig et problem på uddannelsen, men der er forventning til, at frafaldet vil kunne reduceres over tid. Øgede personaleomkostninger påvirker uddannelsen i større omfang. De øgede personaleomkostninger skal ses i lyset af, at afdelingen ikke anvender så mange timelærere som tidligere, men anvender flere fastansatte. Pædagoguddannelsen på Fyn præsterer et overskud på 6,0 mio. kr., hvorimod uddannelsen i Jelling viser et underskud på 0,9 mio. kr. Fællesafdelingen udviser et underskud på 1,1 mio. kr. Sygeplejerskeuddannelsen Uddannelsen viser et overskud på 4,9 mio. kr. hvilket er 0,1 mio. kr. over opsparingskravet. Optag følger tidligere års niveau, hvorimod frafaldet har vist sig at være faldende, hvilket er indarbejdet i budgettet. Sygeplejerskeuddannelsen viser en omsætnings på 71,6 mio. kr. hvilket er 1,9 mio. større end budget Personaleomkostninger budgetteres til 53,3 mio. kr. og er 1,8 mio. lavere end i Øvrige sundhedsuddannelser Uddannelserne viser et samlet overskud på 3,6 mio. kr. hvilket er 0,1 mio. kr. over opsparingskravet. Uddannelserne har afsat midler til kompetenceudvikling og IKT arbejde. Samfundsfaglige uddannelser Uddannelserne viser et overskud på 1,4 mio. kr. hvilket er 0,6 mio. kr. under opsparingskravet. Uddannelsen har ansøgt om midler fra omstillingspuljen begrundet i opstart af ny uddannelse. I Socialrådgiveruddannelsen er indarbejdet opstart af ét hold i Vejle med deraf følgende omkostninger. IT- socialrådgiver har opnået fuldt optag på såvel efterårssemesteret 2012 som forårssemesteret PB i Offentlig Administration viser et underskud på 0,8 mio.kr., men der er store forventninger til uddannelsen og der budgetteres med en væsentlig stigning i optaget i budgetperioden. Der arbejdes med optag 2 gange årligt og dermed væsentlig flere studerende. Der er anvendt samme frafalds % som på Socialrådgiveruddannelsen, hvilket er behæftet med en vis usikkerhed. Fra og med budget 2013 er der foretaget en opsplitning af medarbejdernes ansættelse således at Offentlig Administration har egne undervisere ansat, som er overflyttet fra socialrådgiveruddannelsen. Side 4/14

43 1.3 Videreuddannelse kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteudgifter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi % overskudskrav Disponering i alt * Campusstrategien anvendes i 2013 til øgede samspil med studerende i henhold til udmøntning af studieaktivitetsmodellen. Se side 2. Videreuddannelse viser et overskud på 3,4 mio. kr. hvilket er 1,6 mio. kr. mindre end opsparingskravet. Omsætningen budgetteres til 83,2 mio.kr. hvilket er 11,7 mio. kr. mindre end realiseret i 2011, men 7,7 mio. kr. større end budgettet for Videreuddannelsen køber langt færre timer hos grunduddannelserne i 2013 end i budget Der er tale om en nedgang på 2,5 mio.kr. svarende til ca timer. Side 5/14

44 1.4 CFU kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning ialt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteudgifter 0-1 Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi % overskudskrav -850 Disponering i alt * Campusstrategien anvendes i 2013 til øgede samspil med studerende i henhold til udmøntning af studieaktivitetsmodellen. Se side 2. Budgettet for Center for Undervisningsmidler (CFU) for 2013 udviser et overskud på 2,5 mio. kr., hvilket er 0,9 mio.kr. mindre end overskudskravet på 3,5 mio.kr. CFU har været udsat for store nedskæringer i tilskuddet for perioden fra 2011 til 2013, hvor de offentlige bevillinger er nedsat med 30 %. Det har betydet, at CFU har gennemført store besparelser i perioden fra 2011 til Personaleomkostninger er reduceret med 31 % og driftsomkostninger med 23 %. CFU s bidrag til UCL s fælles omkostninger er i den tilsvarende periode steget med 1,9 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 24 %. Den væsentligste årsag er, at bidrag til fællesomkostningerne beregnes på grundlag af afdelingens omsætning i 2011, der var et rigtigt godt år for CFU. Udviklingen i CFU omsætning har betydet, at CFU får færre indtægter samtidigt med at bidraget til fællesomkostningerne stiger. Den faldende indtægt fra 2011 til 2013 vil medføre et faldende bidrag fra CFU til UCL s fællesskab i den kommende periode. Det er besluttet, at CFU ikke skal opfylde UCL s overskudkrav i budget 2013, men alene præsterer et overskud på 1,6 mio. kr. Fra budget skal CFU opfylde det almindelige overskudskrav. Side 6/14

45 1.5 Forskning og Innovation (F&I) kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning ialt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteudgifter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi 2% overskudskrav Disponering i alt F&I udviser et samlet underskud på 1,7 mio. kr. Heraf udgør F&I stabsafdeling har et underskud på 0,5 mio. kr. F&I har uddelt 1,7 mio. kr., der ikke er finansieret, heraf 1,5 mio. kr. til Læringsteknologisk enhed. I budget 2013 er indarbejdet Finanslovsmidler til Udviklings- og evidensbasering og projektmidler svarende til 52,0 mio. kr. 29,1 mio.kr. Finanslovsmidler til Udviklings- og evidensbasering jf. FFL ,0 mio. kr. overførte uforbrugte midler fra ,7 mio. kr. ikke finansierede midler 11,2 mio. kr. eksternt finansierede projekter I budget 2014, 2015 og 2016 er alene indregnet midler til Udviklings- og evidensbasering samt eksternt finansierede projekter. Side 7/14

46 1.6 Fælles finansierede omkostninger vedr. undervisning kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi 2% overskudskrav Disponering i alt Fælles finasierede omkostninger viser et underskud på 0,2 mio. kr. De enkelte afdelinger vil blive justeret på plads i det endelige budget. De fælles finansierede afdelinger er blevet tildelt ressourcer efter de fordelingsnøgler, der er aftalt i SUF. Bevillingen beregnes ud fra omsætning i uddannelserne i det seneste afsluttede regnskabsår. Da omsætningen var større i 2011 end i 2010, har det betydet flere ressourcer til de fælles finansierede afdelinger. Kommunikationsafdelingen har udover ovenstående stigning haft en stigning i ressourcerne på 1,5 mio. kr. Kommunikationsafdelingen overtog i 2012 en medarbejder og arbejdsopgaver fra CFU. Det har medført, at CFU i budget 2013 overfører 0,8 mio.kr. til kommunikation til dækning af medarbejderens løn og driftsomkostninger. Uddannelserne har overdraget ansvaret for redigering af websiderne til kommunikation, der har ansat en webredaktør til at varetage grunduddannelsernes interesser. Grunduddannelserne betaler Kommunikationsafdelingen 0,7 mio. kr. om året for denne ydelse. Side 8/14

47 1.7 Fælles ledelse og administration kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi 2% overskudskrav Disponering i alt Øvrige indtægter for 2011 indeholder indtægter ved salg af bygninger i Odense på 37,4 mio. kr. Ledelse og administration udviser et samlet underskud på 6,0 mio.kr. i budget 2013, hvilket er en forskydning i forhold til budget 2012 på 9,5 mio.kr. De væsentligste afvigelser i forhold fra budget 2012 til budget 2013 er: Ledelsessekretariatets omkostninger stiger med 1,1 mio.kr., som skyldes overførsel af 2 medarbejdere fra F&I til Ledelsessekretariatet. Afdelingen Direktionskonsulenter er ny. Omkostningerne i afdelingen er personaleomkostninger til 2 medarbejder, der er overflyttet fra grunduddannelserne. Der er oprettet en afdeling til den Fælles studieadministration, hvor der er afsat personaleomkostninger til en nyoprettet stilling som chef for den fælles studieadministration, samt driftsomkostninger til drift af afdelingen. Institutionstilskuddet er nedsat som følge af implementering af statens indkøbsfase 6, hvilket giver en reduktion i tilskuddet på 0,9 mio. kr. Underskuddet for Bygninger og egne kantiner er 5,3 mio. kr. større i budget 2013 end i budget Der er i løbet af 2012 foretaget flere ændringer i bygningsafdelingen. Økonomiafdelingen arbejder med at kortlægge ændringerne og hvilken indflydelse de har haft ved udarbejdelsen af budget Ledelses og Administration bidrager med 3,0 mio.kr. til Omstillingspuljen og fælles finansierede omkostninger. Side 9/14

48 1.8 Fælles puljer kr Budget Realiseret Budget 12 Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer -300 Personaleomkostninger -500 Driftsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi 2% overskudskrav Disponering i alt Hovedområdet Fælles puljer udviser et underskud på 1,5 mio. kr. i budget 2013 mod et underskud på 8,15 mio. kr. i budget 2012, der var første år med et selvstændigt ansvarsnummer til puljerne. Den væsentligste ændring fra budget 2012 til budget 2013 er Omstillingspuljen, der er indtægtsført med 5,2 mio. kr. Der er ikke indarbejdet omkostninger til forbrug af Omstillingspuljen. Af digitaliseringspuljen på 2,9 mio. kr. er der disponeret med 0,4 mio.kr. til afskrivninger på Telepresence undervisningsudstyret, der er anskaffet i Herudover er der disponeret med 0,4 mio. kr. til IT- omkostninger. Direktionen har besluttet at, de afsatte midler til campusstrategi (3.746 mio kr.) i stedet blev målrettet til initiativer/investeringer i at styrke målsætningen om øget samspil med de studerende, herunder til udmøntning af studieaktivitetsmodellens fokus på samme emne. Der er placeret følgende puljer i ansvarsnummeret Fælles puljer: Budget 2013 Budget 2012 Digitaliseringspuljen Effektiv administrationsdrift Studerende på tværs Campusstrategi Øget samspil med studerende Omkostninger i alt Omstillingspulje (Indtægter) Side 10/14

49 Når Digitaliseringspuljen og puljen til Øget samspil med studerende bliver udmøntet, vil det medføre en omkostning på 5,9 mio.kr. Hvis udmøntningen af puljemidlerne medfører nyansættelse af personale eller andre eksterne udgifter i uddannelserne, vil det samlede resultat for budget 2013 for UCL ikke ændre sig. Omstillingspuljen disponeres af direktionen. Samfundsfaglige uddannelser har ansøgt om midler fra puljen til brug i forbindelse med udvidelse af uddannelsen i Offentlig Administration. 1.9 Opmærksomhedspunkter Ovenstående gennemgang har vist følgende opmærksomhedspunkter: Læreruddannelsen i forhold til ny studieordning International enhed. skal tilpasse omkostninger Samfundsfaglige uddannelser lever ikke op til opsparingskravet Er der grundlag for at optage 2 gange årligt på PB i Offentlig Administration og er det økonomiske rentabelt. Frafald på pædagoguddannelsen Videreuddannelsens manglende køb af timer hos grunduddannelserne Videreuddannelsen lever ikke op til opsparingskravet Budgetterne for overslagsårene er vedlagt som bilag 3. Der er ikke en ensartet forståelse i UCL af principperne for budgettering i overslagsårene. Nogle afdelinger tilpasser med henblik på at opfylde overskudskravet mens andre viderefører omkostninger i samme niveau som i budget Det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er en fælles standard for hvordan, der budgetres i overslagsårene. Der skal udarbejdes en fælles standard for budgettering i overslagsårerne. Anvendelsen af Omstillingspuljen Side 11/14

50 Budgetoversigt fordelt på afdelinger Bilag 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Budget 2013 Realiseret 2011 Budget 2012 Fælles ledelse og administration tkr. tkr. tkr Direktion Sekretariat Direktionskonsulenter Økonomi HR og personale Fælles Studieadministration Fælles administration Elever Bygningsdrift i alt Egne kantiner i alt Fælles ledelse og administration Fælles finansierede omkostninger 1511 IT Kommunikation International enhed Fælles vedr. HSU, SIS, TR og Udviklingsprojekter Biblioteksområdet i alt Fælles finansierede omkostninger Fælles puljer 1350 Puljer Fælles puljer Forskning og Innovation 1572 F&I Stab Projektøkonomi F&I Grundfinansierede aktiviteter Udvikling & Viden, JT Udvikling & Viden, AKH F & I i alt Grunduddannelser 2110 Læreruddannelsen, Fyn Læreruddannelsen, Jelling Læreruddannelsen, Netsam Læreruddannelsen, Fælles Læreruddanelsen, i alt Pædagoguddannelsen, Fyn Pædagoguddannelsen, Jelling Pædagoguddannelsen, Fælles Pædagoguddannelsen, i alt Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle Sygeplejerskeuddannelsen, Fælles Sygeplejerskeuddannelsen, i alt Ergoterapeutuddannelsen, Odense Fysioterapeutuddannelsen, Odense Radiografuddannelsen, Odense Bioanalytikeruddannelsen, Odense Øvrige sundhedsuddannelser, Fælles Øvrige sundhedsuddannelser, i alt Socialrådgiveruddannelsen, Odense PB Offentlig administration, Odense Samfundsfaglige uddannelser, Fælles Samfundsfaglige uddannelser, i alt Grunduddannelser i alt CFU i alt EVU ekskl. Ledelsesakademiet Ledelsesakademiet Videreuddannelse i alt Fælles ledelse og administration Fælles finansierede omkostninger Fælles puljer F & I i alt Grunduddannelser i alt CFU i alt Videreuddannelse i alt University College Lillebælt *) Bygningsdriften i 2011 er inklusiv fortjeneste ved salg af ejendomme i Odense på tkr Side 12/14

51 Budget 2013 fordelt på grunduddannelser. Bilag kr Budget Budget Budget Budget Budget Budget I alt Lærer Pædagog Sygeplej. Øvrige Samfundsfag uddann. uddann. uddann sundhedsudd uddann. Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteudgifter 0 Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Øget samspil med studerende % overskudskrav Disponering i alt Side 13/14

52 Budgetoversigt for budget 2013 og overslagsårene Bilag Tal i kr. Budget Realiseret Budget Budget Budget Budget Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat Overskudsdisponering Campusløsning Campusstrategi % overskudskrav Disponering i alt Side 14/14

53 Notat Afdeling/enhed Økonomi Oprettelsesdato 19-nov-2012 Udarbejdet af LVL Journalnummer Dokumentnavn Notat vedrørende timebanken Dokumentnummer 1. Værdiansættelse af timebanken i UCL. Formålet med udarbejdelse af notatet er at skabe klarhed over de principper der anvendes ved værdiansættelse af timebanken i UCL. Timebanken værdiansættes i forbindelse med regnskabsafslutningerne ultimo hvert kvartal. Formålet med timebanker er at opgøre den økonomiske forpligtigelse i form af skyldige lønninger, der påhviler UCL på regnskabsafslutningstidspunktet. Den skyldige lønomkostning beregnes som medarbejderens gennemsnitlige timeløn ekskl. pension ganget med det antal timer medarbejderen har arbejdet udover normal tid. Der kan argumenteres for at hensættelsen bør fortages incl. pension. Den gennemsnitlige timesats ekskl. pension for hele timebanken udgør 231 kr. pr. time. 30. september 2012 indeholder timebanken timer, der med en timesat på 231 udgør en skyldig post i regnskabet på kr. De skyldige lønninger er udtryk for omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den aktivitet, der er afviklet i en periode, og som først udbetales i et efterfølgende periode i form af afspadsering. For at kunne periodiser omkostningen er det væsentligt, at omkostningen vedrører en aktivitet, der er afviklet. Da der er tale om en periodisering vil hensættelserne udlignes henover tid. Hvis hensættelsen er mindre end den faktiske omkostning, betyder det, en forbedring af regnskabet for den periode, hvor hensættelsen er fortaget, mens regnskabet i den periode, hvor afspadseringen afvikles vil være dårligere. Og modsat hvis hensættelsen er større end de faktiske omkostninger. For uddannelser hvor timebanken er stabil periode efter periode, vil satsen ikke have betydning for uddannelsens resultat. Da meromkostningen i forbindelse med afvikling af timer vil udlignes i opsparing af andre timer. Der er tidligere argumenteret for, at satsen ved opgørelse af timebanken har betydning for økonomistyringen, når der foretages en afvikling af timebanken. Det forhold, at timebanken afvikles, medfører andre forudsætninger i forbindelse med budgetlægningen. Det har den konsekvens, at der skal anvendes flere timer i den komme budgetperiode. Hvis der ikke i budgetlægningen er taget højde for de yderligere timer, vil det kommet til udtryk i forbindelse med budgetopfølgningen. side 1/2

54 Der er argumenteret for, at der i forbindelse med værdiansættelse af timmebanken skal indregnes ekstraomkostninger til mentorordning, kompetenceudvikling og mødeafholdelse m. v. i den timesatsen, der anvendes ved værdiansættelsen af timebanken. Hvis de ekstraomkostningerne indregnes i satsen, vil det betyde, at omkostningerne udgiftsføres i en periode før aktiviteten afvikles. Det betyder, at der flyttes omkostninger mellem de enkelte regnskabsperioder. Hvis ekstraomkostningerne indregnes i satsen vil det betyde, at de uddannelser, hvor det ikke er nødvendigt at ansætte personale til at afvikle timebanken, vil få hensættelse af skyldig løn, der er større end den faktiske udbetaling, der foretages ved udligning af timebanken. En forhøjelse af den timesats, der anvendes ved værdiansættelse af timebanken, vil medføre øgede omkostninger i indeværende regnskabsår for de uddannelser, der har en timebank ved årets udgang. Konklusion. Der bør kun være et princip for opgørelsen af timesatsen i forbindelse med værdiansættelse af timebanken. Princippet skal tage udgangspunkt i den situation, hvor der ikke kræves ansættelse af ekstra personale. Hvilket begrundes med, at timebankerne er under afvikling. Det betyder, at det i fremtiden vil være undtagelsen, at der skal ansættes personale for at afvikle timebanken. Hvis der opstår situationer, hvor budget- eller regnskabstallene er påvirket bør det forklares ved en budget- eller regnskabsbemærkning. Satsen skal danne grundlag for en periodisering af de faktiske meromkostninger, der er afholdt til gennemførelse af aktiviteter i de regnskabsperioder, der ligger forud for regnskabsafslutningstidspunktet. Satsen bør opgøres til faktisk timeløn inkl. pension. Hvilket vil medføre en forhøjelse af satsen på ca. 17 %. Hvorefter satsen vil udgøre 270 kr. pr time. Hvis timesatsen ændres fra 231 kr. til 270 kr. vil det medfører en ekstra omkostning i 4 kvartal 2012 på kr. side 2/2

55 Notat Afdeling/enhed Økonomi Oprettelsesdato 19-nov-2012 Udarbejdet af LVL Journalnummer Dokumentnavn Notat meromkostninger ved ansættel af elever 1 august Dokumentnummer 1. Meromkostninger ved ansættelse af elever 1. august i stedet for 15. november på UCL. Styrelsen for videregående uddannelser og uddannelsesstøtte udmelder hvert år en kvote for det antal elever som UCL er forpligtet til at beskæftige. Kvoten for 2012 udgør 14 elever. Ved afgørelse af om kvoten er opfyldt tælles antal elever, der har modtaget løn i november måned. Der er ikke krav om at eleven skal have en fuld månedsløn for at tælle i opgørelsen. Eleverne læretid udgør 2 år. Hvis eleven ansættes i august vil eleven tælle med i opgørelse af kvoten i 2 gange. hvilket betyder, at UCL skal ansætte 7 elever hvert år for at opfylde kvoten. Når elven ansættes i november tæller eleven med i opgørelsen af kvoten 3 gange. Det betyder, at der ved opgørelsen af antal elever indgår: Elever der starter deres elevtid den 15. november Elever der afslutter 1. elev år og påbegynder 2. elev år. Elever der afslutter deres uddannelse 15. november. Det betyder, at kvoten opfyldes ved ansættes af 5 elever i hver årgang. Meromkostninger ved at ansætte elever 1. august i stede for 15. november er omkostninger til 4 elever. 2 elever på 1. årgang og 2 elever på anden 2. årgang. Voksenelev 1. års elev 2. årselev over 25 år Løn til elev inkl. pension og sociale omk Samlet tilskud UCL's omkostning Meromkostningen ved ansætte 1. august 2 elever på 1. år (2* ) elever på 2. år (2* ) Samlet meromkostning Meromkostningen på kr. er under forudsætning af at der ikke ansættes voksenelever. Hvis der kun ansætte voksenelever vil meromkostningen blive kr. side 1/1

56 GÆLDENDE TIDSPLAN OG OPGAVEFORDELING LØNPULJE 2013 (Iflg. aftale mellem ledelses og medarbejdere (repræsenteret ved HSU) december 2013) Ledelsessidens forhandlere - se siden 3 Opgaver Marts 2013 April april juni 2013 Ultimo september 2013 TR Orientering til medarbejdere om lønforhandlingsprocessen (både medlemmer og ikke-medlemmer) indenfor TR s overenskomstområde. Modtage indstillinger fra Løn og Personale senest den 19. april Forhandle med ledelsesrepræsentanter Medarbejdere Begrundet indstilling sendes til Løn og Personale senest den 15. april Afvente forhandlingsresultat. Løn og Personale udsender positivt forhandlingsresultat til den enkelte medarbejder. Har indstilling ikke udløst tillæg fremsendes ingen meddelelse fra Løn og Personale. Lederen giver en individuel mundtlig tilbagemelding. Ledere Orientering til medarbejdere, der ikke er dækket af tillidsrepræsentant om lønforhandlings-processen. Sende indstillinger til Løn og Personale senest den 15. april Modtage indstillinger (fra medarbejdere) fra Løn og Personale senest den 19. april Forhandle med TR/faglig organisation. Give Løn og Personale besked om forhandlingsresultatet (indtastet i forhandlingsskema). Side 1 af 3

57 GÆLDENDE TIDSPLAN OG OPGAVEFORDELING LØNPULJE 2013 (Iflg. aftale mellem ledelses og medarbejdere (repræsenteret ved HSU) december 2013) Medarbejdere som ikke gives tillæg, orienteres individuelt og mundtligt. Løn- og Personale Udsende info og puljefordeling samt lønoversigter til ledere og TR (medarbejdere, der ikke har TR modtager info fra nærmeste leder) senest den primo uge Info på Medarbejdere på rengøringsområdet orienteres pr. brev. Modtage begrundede indstillinger fra medarbejderne og lederne. Indstillinger videresendes til TR (hvor sådan forefindes) og lederne senest den 19. april Bistå ved forhandlingerne/modtage besked om forhandlingsresultatet, samt give de medarbejdere, der gives tillæg besked om resultatet (via bilag fra forhandlingsskemaet). Udmønte lønforhandlingerne via løn. Resultaterne udmøntes løbende efterhånden som de modtages. Datoen er en deadlinedato, hvis øvrige aktører overholder de i tidsplanen nævnte datoer. Forhandlingsresultaterne offentliggøres på Side 2 af 3

58 GÆLDENDE TIDSPLAN OG OPGAVEFORDELING LØNPULJE 2013 (Iflg. aftale mellem ledelses og medarbejdere (repræsenteret ved HSU) december 2013) Hvem er A-sidens forhandlere?: Undervisere/konsulenter(Studierektorer (mulighed for uddelegering til uddannelseschefer)) Chef for Videreuddannelse og praksisudvikling (Jørgen Hansen) Chef for området for læringsressourcer (Ambrosia Hansen) (mulighed for uddelegering til CFU ledere og bibliotekschef) Chef for Forskning og innovation (???) International (Lars Lynge Nielsen) IT-afdelingen (Christian Wang) Forsendelsesmedarbejdere, Karlavej (Ambrosia Hansen) (mulighed for uddelegering til CFU ledere) Bibliotekarer og it-medarbejdere ved CFU (Ambrosia Hansen) (mulighed for uddelegering til CFU ledere) Kommunikationsafdelingen (Carsten Vikkelsøe) HK på uddannelserne herunder Videreuddannelse og praksisudvikling og området for læringsressourcer (Studierektorer (mulighed for uddelegering til uddannelsescheferne) + Chef for Videreuddannelse og praksisudvikling og chef for læringsressourcer) Bygningsområdet (Christian Jansson) Ledelsessekretariatet (Ole Stig Jensen) Økonomi (Lars Valentin Lund) Løn & personale (Bente Hammerich) Side 3 af 3

59 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 19-nov-2012 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn Bilag 5.1 Notat om telefonpolitik for UCL Dokumentnummer Notat om kommende telefonpolitik for University College Lillebælt 1. Baggrund Telefonen er fortsat den foretrukne kommunikationsmiddel for kommende studerende ved UCL 1 og er fortsat en vigtig del af kontaktfladen med kommende og nuværende studerende, kursister, kunder, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. Telefonpolitikken skal fastholde og understøtte en telefonbetjening der yder aktiv service. Politikken bygger på UCL s værdier og skal medvirke til at fremme en serviceorienteret adfærd i UCL. Ledelsessekretariatet stiller en række værktøjer til rådighed til dette brug i tæt samarbejde med IT afdelingen. Telefonpolitikken er retningsgivende for al telefonisk kommunikation, internt såvel som eksternt og har fokus på den enkelte medarbejders medansvar for at sikre en høj service overfor studerende, kursister, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som henvender sig til University College Lillebælt. Målet med telefonpolitikken er således, at alle telefoniske henvendelser bliver betjent ensartet og professionelt, at ingen kald går tabt at alle kald bliver besvaret hurtigst muligt Telefonpolitikken er gældende for alle ansatte i UCL som alle andre personalepolitikker. Dog skal der være en skærpet opmærksomhed på telefonpolitikken hos de medarbejdergrupper hvis funktioner og arbejdstid alt overvejende går med at servicere studerende, ansatte og eksterne henvendelser telefonisk. Eksempler på disse medarbejdergrupper er, medarbejdere i UCL s omstillingsgruppe medarbejdere i studiehotlinen Spørgeskemaundersøgelse blandt alle førstesemesterstuderende, Kommunikationsenheden UCL, september Nyhed fra mit.ucl.dk side 1/4

60 Telefonpolitikken er udarbejdet på baggrund af drøftelser blandt medarbejderne i omstillingsgruppen og herefter samlet og gennemskrevet i Ledelsessekretariatet der varetager systemejerskabet for UCL s telefonsystem. 2. Telefonpolitik for University College Lillebælt Udgangspunktet for telefonpolitikken er University College Lillebælt fem værdier. Værdierne danner afsæt for hvad der skal være kendetegnende for telefonbetjeningen i de enkelte omstillinger, afdelinger og hos den enkelt medarbejder i UCL. Faglighed og kvalitet Vi udviser en høflige og imødekommende adfærd og taler i et enkelt og naturligt sprog. Vi præsenterer os med afdeling samt for- og efternavn ved eksterne henvendelser. Udvikling og nytænkning Vi er særligt opmærksomme på, hvordan telefonhenvendelser kan aflastes fx via informationer på hjemmesiden. Oplys det direkte telefonnummer til din egen, gruppens eller afdelingens telefon når du sender breve, eller har anden kontakt med personer udefra. Husk at opsamle forslag, fejl og mangler og videregiv dem til kontaktpersoner/ansvarlige. Respekt og ansvar Vi tager kollegers telefon, hvis vi hører den ringe også selvom den ikke hører til egen afdeling. Vi slipper ikke opkald ved viderestilling, før vi har kontakt til kollega. Ved undervisning, møder, kurser, ferie mv. sikrer vi, at telefonen er viderestillet til nærmeste kollegaer og ikke omstillingen/receptionen samt at vores elektroniske kalendere altid er opdateret. Involvering, samarbejde og åbenhed Vi informerer omstillingen om aktiviteter, der kan medføre ekstra aktiviteter på telefonområdet. Vi yder AKTIV service og tilbyder enten at tage imod en telefonbesked, eller at få den kollega der spørges efter til at ringe tilbage. Vi tilbyder egen hjælp eller tilbyder at stille om til en anden der kan hjælpe. Vi viderestiller kollegers telefon til nærmeste kollegaer og ikke omstillingen/receptionen ved sygdom. Tillid troværdighed og anerkendelse. Vi besvarer opkald inden fire ring, og omstiller maksimalt et opkald to gange. Vi følger op på modtagne telefonbeskeder indenfor to arbejdsdage. side 2/4

61 3. Telefoni i UCL (værktøjerne) Medarbejderne i omstillingen udgør en fælles omstillingsgruppe fordelt på alle lokationer UC Lillebælt. Der er tale om en gruppe af medarbejdere, der har som primær hovedarbejdsopgave at besvare opkald på de enkelte lokationers hovednumre. Med den fælles omstillingsgruppe er det muligt at skabe en langt større sikkerhed for at opkaldt til UCL ikke tabes. Hvis der således er særligt mange kald til en enkelte lokation vil opkaldt det ikke er muligt for lokationen selv at besvare, blive videreført til en ledig telefonmedarbejder på en anden lokation. Derved sikres de nødvendige personaleressourcer, når der er brug for det i spidsbelastningsperioder, eksempelvis i forbindelse med ansøgning om optag mv. UCL s hovednummer indgår her på linje med øvrige lokationer. Telefonpolitikken skal understøtte at medarbejderne i omstillingen i deres daglige arbejde med at levere aktiv service for kunder, borgere og studerende. Bilag 1 Åbningstider for hovednumrene i UCL side 3/4

62 Bilag 1 Åbningstider for hovednumrene i University College Lillebælt Telefontiderne er udtryk for tidsrummet, hvor hovednumrene bliver betjent og gælder for samtlige hovednumre i University College Lillebælt. Telefontiderne omfatter således hovednumrene på alle adresser i University College Lillebælt. Hovednumrene i University College Lillebælt har følgende åbningstider: Mandag til torsdag kl Fredag kl.: Hovednumrene på Center for Undervisningsmidler har følgende åbningstider: Mandag til torsdag kl Fredag kl.: Hovednumrene er lukket lørdag og søndag, samt helligdage. Endvidere er Hovednumrene lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt perioden den 23. december til den 1. januar (begge dage inklusive). I ferieperioder kan hovednumrene i nogle afdelinger være lukket eller have ændrede åbningstider. For aktuel oversigt henvises til ucl.dk side 4/4

63 Notat Afdeling/enhed Løn og Personale, Vejle Oprettelsesdato 29-aug-2012 Udarbejdet af LESA Dokumentnavn Lokal opfølgning på telefonpolitikken for UCL Dokumentnummer Lokal opfølgning på telefonpolitikken for UCL Politik værktøjer Deler kontor (burde give bedre muligheder /dyrke lokale videndeling) Afdeling: Bemærkninger: Bemærkninger fra Ledelsessekretariatet Læreruddannelsen Kommentar 1: Under afsnittet udmøntning skal der i 4. linje slettes henvendelse og I selve telefonpolitikken under Respekt og ansvar i 2. linje står der, Vi slipper ikke opkald ved viderestilling, før vi har kontakt til kollega sådan gør vi ikke nu - heller ikke de medarbejdere, som sidder i omstillingsgruppen. Det er ikke realistisk det vil henvendelse er slettet. Det bør være UCL politik at man i forbindelse med en viderestilling til en kollega sikrer sig at der er nogen i den anden ende inden man slipper kaldet. Alternativet vil tage rigtig meget længere tid end tilfældet er i dag være at vedkommende vil være og det ville bare betyde mistede opkald. Måske er tvunget til at ringe op igen såfremt det misforstået, men står der ikke, at omstillingen man ikke kommer igennem ved bliver i røret indtil der er en i den anden ende som den første omstilling svarer?? Kommentar 2: Det er helt fint så længe følgende Sætningen er slettet. Der er her passus ikke betyder at man kan kontaktes frit underforstået at medarbejdere kan kontaktes på deres direkte døgnet rundt hele ugen: De enkelte medarbejdere og afdelinger kan med fordel kontaktes direkte, telefon nr. både i og i nogle tilfælde uden for hovednumrenes åb- også uden for hovednummerets åbningstid. Måske skulle der bare stå: de enkelte medarbejdere ningstider kan også kontaktes direkte udenfor hovednummerets åbningstid indenfor almindelig arbejdstid (8-16). Eller blot: De enkelte medarbejdere kan også kontaktes direkte. side 1/5

64 Pædagoguddannelsen Vi har et forslag til forbedring af serviceniveauet i forhold til vores kunder der ringer til os, at det bliver muligt at sætte en telefonsvarer på den enkelte telefon. Det er klart at brug af telefonsvare lige som øvrige forhold i telefonpolitikken skal beskrives, så den tiltænkte serviceforbedring for den der ringer sikres. En telefonsvarer vil sikre, at den der ringer ikke unødigt stilles frem og tilbage, hvis man f.eks. ringer på hovednummeret får man receptionisten, som enten kan viderestille til pågældende medarbejder og hvis vedkommende ikke er der får man telefonen tilbage, eller hvis receptionisten har viden herom, oplyst at vedkommende ikke er her. I begge tilfælde er det langt fra altid at der kan gives faktuelle oplysninger om hvornår vedkommende er tilbage. Med en telefonsvarer vil den der ringer kunne få den rette person i røret og vil kunne få konkrete oplysninger om hvornår man kan komme i kontakt med vedkommende, hvis man ikke lige sidder på sin pind. Udgangspunktet vil være at telefonpolitikken skal beskrive en adfærd vi er enige om vi skal forsøge at fremme i UCL (aktiv service) og der kan være flere værktøjer til at fremme dette, hvoraf anvendelsen af telefonsvarer kan være et af værktøjerne. I dag anvendes der telefonsvarer på vores hovednumre i forbindelse med møder-personaledage, ferielukning m.m. og anvendes kun hvis der ikke er medarbejdere tilbage til at betjene omstillingen. Det er ledelsessekretariatets holdning at telefonsvarer på lokal nr. i nogle tilfælde kan være en del af en løsning til at fremme service. Der kan være særlige ressourcepersoner som sidder med meget afgrænsede specialistfunktioner og som derfor kan være de eneste der kan svare på en henvendelse. I mange tilfælde vil disse medarbejdere i øvrigt typisk alene være tilgængelig via mobiltelefonen og her er der indbygget en voic funkton. Men langt de fleste kunderettede funktioner i UCL vil være kendetegnet ved at kollegaer i langt de fleste tilfælde vil kunne hjælpe en kunde videre i sin henvendelse. Men det er fortsat holdningen at en personlig kontakt med en receptionist/ medarbejder, som kan give en personlig betjening er at foretrække. Men som bemærket indledningsvis ønsker Ledelsessekretariatet er der med telefonpolitikken er fokus på at beskrive de værdier der skal kendetegne telefonbetjeningen i UCL og ikke de konkrete værktøjer. Her vil ledelsessekretariatet som systemejer løbende vurdere hvilket det optimale tekniske setup. side 2/5

65 Sygeplejerskeuddannelsen Politikken hilses velkommen. Der er bred opbakning til formålet og de 5 værdier, men det er vurderingen, at de i særlig grad har relevans i forhold til de administrative funktioner. I forhold til værdisættet respekt og ansvar blev det problematiseret om det er hensigtsmæssigt, at underviserne skal tage kollegers telefon, hvis de hører den ringe. En underviserkollega skal i givet fald ind og kaldet går tilbage til omstillingen. søge i kollegaens kalender i Outlook (for at kunne Her vil man i de fleste tilfælde alene kunne svare på hvorfor man give et kvalificeret svar) og på egen pc og det tager tid. Efter 4 ring telefonen tilbage til omstillingen og de omstillingen har direkte adgang til på- den pågældende (optaget / ikke kan komme i kontakt med ikke gældendes kalender. Udvalget vil desuden foreslå, at det kort blev beskrevet i politikken, hvordan telefonsystemet (omstillingen) fungerer i UCL. Det er svært at forholde sig til politikken som medarbejder når man ikke har dette kendskab. Det er også her hovedsynspunktet at man bør tage en kollegas telefon. Det vurderes at man som kollega i langt de fleste tilfælde vil kunne give en information som er mere fyldestgørende end omstillingen vil være i stand til hvis op- optaget) og ikke give svar på spørgsmål der måtte være fra den pågældende. Sundhedsuddannelser Se bemærkninger til politikken nedenfor. Der er indføjet en beskrivelse af UCL s callcenterløsning (omstillingen) Administrationsbacheloruddannelsen og social- om, at studie-hotlinen bør beskrives så alle ved, Udvalget godkender politikken med bemærkning rådgiveruddannelsen hvad det er. Der henvises til nyhederne på mit.ucl.dk om studiehotline Grunduddannelserne åbner StudieHotline -Ny fælles indgang til studievejledningen i UCL på plads. erne-abner-studiehotline/ StudieHotline er en succes EVU CFU For medarbejdere i vores afdeling er det relevant Ingen bemærkninger at huske at sørge for at ens fastnet tlf. viderestiller til mobiltelefon. På den måde fanges alle opkald. Ingen bemærkninger. CFU følger allerede nu intentionerne i politikken og vil på møder i efteråret Ingen bemærkninger drøfte den i relevante grupper. U&V Godkendt uden bemærkninger. Ingen bemærkninger Bibliotek Udtrykker enighed og tilfredshed med retningslinjerne. Vi vil have fokus på, at de elektroniske ka- Ingen bemærkninger lendere er opdaterede og nedlægger derfor evt. afdelingskalendere som ikke er synlige for omstillingerne. Ligeledes vil lukkedage og andre afvigelser i normal kontaktmulighed fremover blive meddelt til omstillingerne samtidig med en offentliggørelse på hjemmesiden. N.B.: der blev ytret ønske om en tilsvarende politik for henvendelser pr. , så det var måske noget, vi skulle overveje? side 3/5

66 Fællesadministrationen Udvalget godkender politikken med et signal om, at det er en lokal forpligtelse om at understøtte politikken. Bemærkninger fra sundhedsuddannelser: Telefonpolitik for University College Lillebælt Baggrund Telefonen er fortsat den foretrukne kommunikationsmiddel for kommende studerende ved UCL 1 og er fortsat en vigtig del af kontaktfladen med kommende og nuværende studerende, kursister, kunder, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. Telefonpolitikken er udarbejdet på baggrund af drøftelser blandt medarbejderne i omstillingsgruppen og herefter samlet og gennemskrevet i Ledelsessekretariatet i kraft af systemejerskabet til UCL s telefonsystem. Formål Telefonpolitikken har fokus på den enkelte medarbejders medansvar for at sikre en høj service overfor studerende, kursister, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som henvender sig til University College Lillebælt. Målet med telefonpolitikken er således, at alle telefoniske henvendelser bliver betjent ensartet og professionelt, Kommentar [ULRM1]: Afsnittet foreslås flyttet til næste afsnit. Indholdet i sætningen vedrører ikke formål. Ledelsessekretariatet: enig at ingen kald går tabt at alle kald bliver besvaret hurtigst muligt Udmøntning Telefonpolitikken gælder for alle medarbejdere i University College Lillebælt. University. College Lillebælts telefonpolitik er retningsgivende for al telefonisk kommunikation, internt såvel som eksternt. Telefonpolitikken er gældende for alle ansatte i UCL som alle andre personalepolitikker. Dog skal der være en skærpet opmærksomhed på telefonpolitikken hos de medarbejdergrupper hvis funktioner og arbejdstid alt overvejende går med at servicere studerende, ansatte og henvendelser og eksterne henvendelser telefonisk. Eksempler på disse medarbejdergrupper er, medarbejdere i UCL s omstillingsgruppe Kommentar [ULRM2]: Sidste del af sætningen foreslås sløjfet. Ledelsessekretariatet: Enig Kommentar [ULRM3]: Understregning foreslås sløjfet Ledelsessekretariatet: rettet medarbejdere i studiehotlinen medarbejdere i afdelinger der har som særlig opgave at håndtere telefoniske henvendelser 1 Spørgeskemaundersøgelse blandt alle førstesemesterstuderende, Kommunikationsenheden UCL, september side 4/5

67 Vedlagt: Bilag 1 Telefonpolitik for UCL Bilag 2 Åbningstider for hovednumrene i UCL Kommentar [ULRM4]: Begge bilag foreslås adskilt fra politikken, så de ikke skal godkendes i HSU. Bilag 1 forstås som en udmøntning af værdigrundlag i den gruppe der er omfattet af det særlige fokus for telefonpolitikken Bilag 2 er et administrativt bilag som ikke bør knyttes/vedtages på linie med en politik. Ledelsessekretariatet: Bilag 1 ER telefonpolitikken og er det papir der vil blive optrykt og distribueret i organisationen. Bilag 1 er nu indskrevet i notatet for at undgå misforståelser. bilag 2 kan ses som uafhængig af telefonpolitikken og kan derfor sagtens afklares i det normale ledelsessystem. side 5/5

68 Analyse af studieadministrationen ved University College Lillebælt Rapport Nov

69 Med løbende pres fra ministeriet om fokus på brug af administrative ressourcer, er det en naturlig proces at vurdere om University College Lillebælt (efterfølgende UCL) anvender sine ressourcer til studieadministration bedst mulig. Samtidigt flytter UCL s uddannelser i Odense på samme adresse i 2016, hvorfor dette også giver anledning til at påbegynde et arbejde med at designe UCL fremtidige studieadministration. UCL har sin plan for 2020 sat som mål, at der senest i februar 2014 er en fælles studieadministration. Direktionen har senest drøftet dette i juni 2012, hvor det blev besluttet at få belyst området nærmere, inden man tog stilling til det videre forløb herunder eksempelvis ansættelse af en studieadministrativ leder. Resume. Analysen af UCL s studieadministration har haft fire fokusområder: Kvalitetsgevinst, Effektiviseringsmuligheder, Kompetenceløft og Digitaliseringsmuligheder. Disse fire fokusområder kan vanskeligt ses alene, og derfor er anbefalingerne ikke som sådan definerbare inden for et enkelt område, da fokusområderne er afhængige af hinanden eller medfører afledte effekter. Analysen af UCL s studieadministration har medført, at følgende anbefales: Definere kerneopgaver omkring studieadministration til brug for beslutningstagen, om hvilke opgaver, som anbefales samlet i en fælles enhed. Ved at samle flest mulig opgaver i en fælles enhed, opnås der ekspertise, bedre mulighed for backup, vidensdeling, koordinering og mulighed for bedst mulig brug af de ressourcer, som måtte være til rådighed. Kortlægge de studieadministrative medarbejders kompetencer. Denne kompetencekortlæggelse skal danne grundlag for at se, hvilke og hvad de enkelte medarbejdere måtte have behov for af kompetenceløft for at kunne håndtere fremtidens udfordringer og opgaver i en studieadministration. Tilsikre en større samlet koordinering og fokus på det studieadministrative område. Dette skal bl.a. sikre at nye bekendtgørelser m.v. kommer rundt i organisationen der hvor der måtte være behov. Sikre at der er ensartet service og sagsbehandling af de studerende. Have fokus på proces og fremdrift frem mod en fælles studieadministration på UCL, således som visionen foreskriver. Udarbejdelse af IT-strategi for det studieadministrative område og de tilhørende systemer. Via denne kan man få kortlagt og prioriteret tiltag, som både vil være til gavn for såvel studerende som studieadministrative medarbejdere. Udarbejdelse af handlingsplan med henblik på at samle flest mulige kerneopgaver i en fælles studieadministrativ enhed fra senest 2016.

70 Ved at udarbejde en handlingsplan skabes der overblik for såvel ledelsen men i ikke mindst for medarbejderne. Dette skal skabe tryghed i organisationen og vil være med til at sikre trivslen og den fortsatte samarbejdsvilje i organisationen. De fem punkter er uddybet i rapportens afsluttende afsnit vedrørende anbefalinger for UCL s fremtidige studieadministration. Afgrænsning Det er i analysen af studieadministrationen i analysedesigndokumentet (bilag 1) defineret, at det kun er administration af grunduddannelsesområdet, som belyses. Ligeledes er det besluttet, at analysen har særligt fokus på kvalitetsgevinst effektiviseringsmuligheder, kompetenceløft og digitaliseringsmuligheder. I forbindelse med analysen er der i forløbet besluttet kun at involvere medarbejdere ved UCL. Havde der været længere tid til analysen burde kunderne (studerende og muligvis også underviserne) ligeledes have været inddraget som respondenter i analysen. Respondenter Analysen tager udgangspunkt i en kortlægning af de studieadministrative opgaver ved UCL i dag. Denne kortlægning er lavet via spørgeskema (bilag 2) til de medarbejdere, som af enten studierektorer, uddannelseschefer, studieledere eller administrationsledere er blevet udpeget, som værende medarbejdere, der løfter studieadministrative opgaver. Dette indebærer, at der er sendt spørgeskema til 59 medarbejdere. Af disse respondenter er det aftalt, at 2 udgik af undersøgelsen, hvormed 57 er med i undersøgelsen, hvoraf 52 af disse har svaret deltagelsesprocent på 92%. Endvidere er der gennemført interviews med lederne for medarbejderne. Dette har resulteret i 7 interviews, hvor spørgerammen har taget udgangspunkt i medarbejdernes besvarelser samt supplerende oplysninger for området. Udgangspunktet for spørgerammen kan ses i bilag 3. Spørgerammen har dog været meget fleksibel, da der er tale om interviews, samt at det på visse områder er mere relevant at snakke, om man samarbejder med andre uddannelsessteder, end det er på andre områder. Endeligt har der været afholdt en workshop med henblik på at tænke på UCLs fremtidige studieadministration. Ved denne workshop deltog i alt 20 medarbejdere. Disse deltagere var blevet valgt via indstilling fra hvert uddannelsessted. Hvilket resulterede i 15 studieadministrative medarbejdere og 5 ledere. Ved workshoppen blev der taget udgangspunkt i De Bono s 6 tænkehatte, som en anvendelig metode til at komme rundt om vanskelige eller udfordrende emner. Denne metode blev anvendt i to runder, hvor workshopdeltagerne var placeret i grupper. Første runde var workshopdeltagerne blandet mest muligt, og i anden runde var

71 der en opdeling i en jysk gruppe og 3 fynske blandede grupper. Spørgsmålene som der blev arbejdet med i grupperne i de to runder kan ses i bilag 4. Ud over ovenstående deltagere i analysen er der indhentet information ved Kommunikation, Løn og Personale, Økonomi, IT og Ledelsessekretariatet. Den information, som er indsamlet i stabsfunktionerne omhandler bl.a. information omkring hjemmesiden, nøgletal i relation til antal studieadministrative årsværk på uddannelserne, opgørelse af STÅ, TeamShare samt øvrige eksisterende og kommende IT-systemer. Studieadministrationen i dag I analysedesignet blev UCL s studieadministration afbilledet, som illustreret side 3. Denne illustration blev lavet ud fra den antagelse, at hvis det er samme uddannelse, der bliver administreret, må der være nogle fælles træk i opgaveløsningen samt samarbejde omkring opgaveløsningen. Således at læreruddannelserne samarbejder, sygeplejerskeuddannelserne og pædagoguddannelserne samarbejder om løsning af opgaverne eller anvender fælles procedurer. Udgangspunktet var en antagelse om, at der kunne samarbejdes om f.eks. beskrivelse af procedurer, fordeling af opgaver omkring eksempelvis optagelse, fortolkning/ notatskrivning omkring gældende regelsæt og andre ting, hvor fællestrækkene for uddannelsen vil give mening for samarbejde. I forbindelse med dataindsamlingen er det imidlertid fremkommet, at denne antagelse ikke er korrekt. Der er ikke umiddelbart et struktureret og koordineret samarbejde omkring de uddannelser, som er de samme. Således at man f.eks. hjælper hinanden med løsning af optagelsesopgaver, STÅ m.fl.. Der er dog visse ting, som er fælles, men dette er mere på overordnet niveau, da man f.eks. anvender samme budgetlægningsmodel på sygeplejerskeuddannelsen uanset, hvor uddannelsen udbydes. Ligeledes er der ikke meget samarbejde på tværs af uddannelserne på de adresser, hvor der udbydes flere uddannelser.

72 Skal man beskrive studieadministrationen ved UCL i dag, bør den beskrives som værende kendetegnede ved, at den fungerer som flere små studieadministrationer. Minimum en for hvert fysisk uddannelsessted. Ud over dette, er der på samme fysiske adresse ikke nødvendigvis kun en studieadministration, men der er reelt flere små, hvilket er gældende for Blangstedgaardsvej og i Jelling. Studieadministrationerne er små enheder med hver deres opgavefordeling og på visse områder også lokale procedurer for, hvordan man gør/håndterer forskellige opgaver. På de adresser hvor der udbydes flere uddannelser løses visse opgaver på tværs af uddannelserne, men hovedparten af opgaverne løses uddannelsesopdelt. Af de opgaver som varetages på tværs af uddannelserne kan nævnes SU, skemalægning, lokalefordeling og andre specialopgaver, hvor det giver mening, at de løses på tværs enten på grund af kompleksiteten eller af hensyn til f.eks. bedst mulig udnyttelse af lokaler. Ligeledes er det således, at antallet af studieadministrative medarbejdere, som er tilknyttet de enkelte uddannelser ses i forhold til den enkelte uddannelses indtægtsgrundlag og ikke ud fra en samlet opgaveportefølje, på det pågældende uddannelsessted. Med dette menes, at der f.eks. på samme uddannelsessted kan være forskellighed i brug af f.eks. TeamShare, da man ikke ser på opgaveløsningen som en samlet mængde opgaver, som skal løses ud fra en samlet ressourcemængde. Men at man betragter studieadministrationen som et antal opgaver tilknyttet hver uddannelse og med et deraf antal tilknyttede medarbejdere. Denne manglende helhedsbetragtning er observeret både på uddannelsessteder, hvor der er fælles personaleansvar men også mere naturligt på uddannelsessteder, hvor der er delt personaleansvar. Studieadministrationen er ligeledes typisk kendetegnet ved, at medarbejderne har mange forskellige opgaver fremfor at være specialister. Det positive ved dette er, at medarbejderne kan støtte hinanden i opgaveløsningen, og at der er en alsidig hverdag for medarbejderne. UCL s uddannelser er mindre optagelsesområder, medvirker den nuværende opgavefordeling til, at medarbejderne har et godt kendskab til de studerende på uddannelsen. Det mindre positive er, at der ikke er specialistkompetence, samt at der kan ske forskellig service/behandling af studerende alt afhængig af hvem, som den studerende taler med. Eneste uddannelsessted,

73 hvor man har valgt at organisere sig i specialistsammenhæng er på pædagoguddannelsen på Rømersvej. Her er opgaverne organiseret ud fra den betragtning at sikre størst mulig kompetence på de forskellige opgaver. De steder hvor opgaverne er bredt ud, er der visse opgaver, som kun er placeret ved få medarbejdere. Dette er f.eks. skemalægning, eksamensplanlægning, optagelse og SU. Skemalægning og eksamensplanlægning er typisk placeret ved en eller meget få medarbejdere, da denne opgave skal løses mere eller mindre samlet for hele uddannelsesstedet af hensyn til optimal brug af lokaler, hensyntagen til underviserne m.v. Der er dog visse uddannelsessteder, at enten skemalægning eller eksamensplanlægning ikke varetages af en studieadministrativ medarbejder. Skemalægning løses visse uddannelsessteder af en underviser, og eksamensplanlægningen løses et enkelt sted sågar af uddannelseschefen. Tilsvarende er gældende for klinik/praktik, hvor denne opgave mange uddannelsessteder varetages af en underviser. I forbindelse med studerendes ønske om praktikplads fremsender den studerende en ansøgning, som indgår i vurderingen for fordelingen af praktikpladser. Denne opgave ligner opgaverne omkring optagelse, som varetages af det studieadministrative personale. Det vurderes derfor, at opgaven omkring fordeling af praktikpladser med fordel vil kunne flyttes til det administrative personale, ligesom det anbefales at undersøge mulighed for større IT-understøttelse i processen omkring denne opgave. Optagelse af studerende Optagelsen er flere steder placeret ved en enkelt eller meget få medarbejdere. Dette betyder ikke, at der ikke er flere som hjælper til med f.eks. pakning af breve, men det er kun få, som har det som daglig opgave i den periode, hvor optagelsen finder sted. Via dataindsamlingen i forbindelse med undersøgelsen, virker det umiddelbart, som om der anvendes meget tid på manuelt at kontrollere f.eks. adgangsgrundlag. Dette burde kunne ske via bedre udnyttelse/brug af it-systemer, som derved vil medføre en effektiviseringsgevinst. Når der ses på det samlede antal medarbejdere, som er involveret i optagelsen på UCL, virker det umiddelbart som om, der anvendes mange ressourcer. P.ba. respondenternes svar er der mere end 20 studieadministrative medarbejdere, som beskæftiger sig med registrering i forbindelse med optagelsen. Dette virker som et meget stort antal medarbejdere, som er beskæftiget med optagelse. Når man f.eks. på Blangstedgaardsvej har organiseret opgaverne omkring optagelse helt ud til de enkelte uddannelser, er der på dette sted alene mere end 5 medarbejdere beskæftiget med optagelsen. Det bør overvejes om den nuværende organisering af optagelsen er en optimal løsning, og hvad årsagen er til, at den er placeret så uddannelsesnært. Den umiddelbare vurdering i forhold til, hvorfor opgaven er placeret så uddannelsesnært skyldes, at det administrative personale allerede før de studerende starter ønsker at kende til de nye studerende. Opgaverne er således ikke placeret uddannelsesnært ud fra en administrativ betragtning, men derimod mere ud fra ønsket om at opnå et godt kendskab til de studerende hurtigst muligt. Kendskabet/nærheden til de studerende vurderes af personalet til at være en fordel og være medvirkende til at mindske frafaldet på uddannelserne, da man netop kan få snakket med studerende, som har behov for støtte/vejledning relativt hurtigt. Ulempen ved at placere en opga-

74 ve, som optagelse uddannelsesnært kan være at der opnås en sårbarhed ved f.eks. sygdom. Ligeledes vurderes det at der nødvendigvis ikke sker samme sagsbehandling og registrering af de studerende, uagtet hvor den studerende søger ind. Ledelsesunderstøttende opgaver Endelig er det i analysen fremkommet, at flere medarbejdere både har studieadministrative opgaver samt mere ledelsesunderstøttende opgaver. Som eksempler på sådanne opgaver er markedsføring, arrangering af sociale arrangementer, receptionistfunktion, bistår studerendes råd, ferieplanlægning, timeregnskab, økonomiopgaver og mange andre mere sekretærlignende opgaver. Ligeledes har enkelte medarbejdere vejledningsopgaver, da deres stilling er delt mellem studiesekretær og studievejleder. STÅ STÅ er en væsentlig del af UCL s bæredygtighed, hvorfor det vurderes at være en kritisk faktor omkring uddannelserne. STÅ opgøres for alle uddannelserne undtaget læreruddannelsen som semester-stå. Dette betyder, at når en uddannelse som f.eks. sygeplejerskeuddannelsen er modulbaseret, skal begge moduler være bestået for, at der udløses STÅ. Det er i afdækningen af studieadministrationen på UCL fremkommet, at der i forbindelse med STÅ pågår en del manuelt arbejde. Før der kan beregnes STÅ, skal man først se, hvilke studerende, som opfylder kravene til, at de har semester-stå, og dermed kan indberettes. Denne godkendelse registreres i SIS og først herefter kan en STÅ-opgørelse trækkes ud af systemet. Studerende som f.eks. kun har bestået det ene modul sættes på en opsamlingsliste lavet i Word eller Excel, som de studieadministrative medarbejdere skal holde øje med ved næste indberetning. Denne manuelle metode kan medføre fejl. UCL kan risikere enten at få for mange STÅ med, eller at nogle glemmes. Hvis en studerende stopper uddannelsen og har bestået et ulige antal moduler, vil UCL aldrig få STÅ hjem for det ene modul, hvorfor UCL mister penge. Da alle moduler i et semester skal være bestået for at der udløses STÅ. STÅ-opgørelsen er således meget manuel. Alene på Blangstedgaardsvej anvendes der på sygeplejerskeuddannelsen en uges arbejde to gange årligt for blot at gøre klar til STÅopgørelsen. Denne tid anvendes på at finde ud af hvem, som skal sættes godkendt til indberetning og samle op i forhold til tidligere perioder etc.. Metoden er meget manuel, da man sidder med holdlister over samtlige studerende, og går dem igennem for at tjekke, om de har bestået begge moduler i indberetningssemestret. Ud over at det er en tung opgørelsesmetode med mulighed for fejl, anvendes der rigtig mange ressourcer, når man ser samlet på forbruget ud fra ressourcetrækket på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Proceduren med at tjekke STÅ til godkendelse laves halvårligt og derefter skal der inddateres i SIS. STÅ-opgørelsen uanset om den opgøres via eksamens- eller semesterstå bør den kunne genereres direkte i det studieadministrative system. Alternativt vil være at tilvejebringe informationen ved at gå bag om systemet ved brug af tilgang til data via f.eks. statistisk software. Via enten generering i systemet eller datahenting bag om systemet, forventes det muligt at opnå både en effektivisering samt kvalitetsgevinst på området.

75 Endelig bør det overvejes en kontakt til ministeriet med henblik på at få alle uddannelser til at være finansieret via opgørelse af eksamens-stå, hvilket er den opgørelsesmetode som anvendes ved læreruddannelsen og de lange videregående uddannelser. Ved en omlægning til eksamens-stå vil der ikke skulle laves manuelt arbejde, samt UCL vil sikre ikke at miste penge ved studerende, som måtte afbryde deres uddannelse før færdiggørelse. Ud over at selve opgørelsesmetoden for STÅ-indberetning er delvis manuel, er det samme gældende for fremskaffelse af oplysninger til brug for budgetberegningen for STÅ. Beregningen sker i Excel ved at studieadministrativ medarbejder indtaster bestand på de forskellige hold for alle optagelsesårgangene. I regnearket er der indsat korrektionsfaktor for frafald de forskellige steder i studieforløbet. På baggrund af disse oplysninger beregnes et budget. Denne beregningsmetode kan anvendes, da der er tale om et relativt mindre tal studerende, hvorfor det hurtigt vil opdages, dersom der er sket inddateringsfejl. Men beregningen burde kunne foretages samlet for hele UCL på baggrund af udtræk af oplysninger fra SIS. En omlægning af opgørelsesmetode for STÅ til kun at være eksamens-stå eller brug af mere digital understøttelse til både budgetlægning og indberetning bør medføre både en kvalitetsog effektiviseringsgevinst. Ligeledes bør STÅ både i relation til indberetning og budget kunne opgøres for samtlige uddannelser på UCL samtidigt, og derved vil der blive sikret en fælles standard og kvalitet. Ud over STÅ er det i undersøgelsen fremkommet et ønske fra medarbejderne om fælles retningslinjer for opgørelser omkring studerende. Der gives i respondenternes svar udtryk for, at der ikke er faste procedurer for f.eks. karakterstatistik og frafaldsstatistik. Dette kan medføre forskellighed i opgørelserne, hvilket betyder, at tallene ikke bliver sammenlignelige. Der eksisterer ved UCL erfa-grupper omkring statistik fra SIS, og disse erfa-grupper er gode sparringspartnere, men det som savnes blandt medarbejderne er retningslinjer fra ledelsen, om hvad der præcist ønskes, og hvorledes opgørelserne skal foretages. UCL s hjemmeside UCL s hjemmeside omhandler megen information omkring de udbudte uddannelser. Der er dog visse ting, som man bør være meget opmærksom på. Indholdet på hjemmesiden er ikke bedre end den information som Kommunikationsenheden får tilsendt fra uddannelserne. Eksempelvis ved nye bekendtgørelser, skal denne oplysning fremsendes til Kommunikationsenheden før der sker en opdatering på hjemmesiden. Her skal der blot sendes den nye bekendtgørelse og evt. link til hvor på UCL s hjemmeside der skal opdateres. Det samme er gældende for studieordningerne, som i manges tilfælde desværre ikke er opdateret, da de henviser til ikke gældende bekendtgørelser. Her bør der også præciseres vigtigheden af, at disse er opdateret, således at det for de studerende tydeligt fremgår, hvilket gældende regelsæt der forvaltes efter. Endelig bør man være opmærksom på, at når man tilsigter at efterleve Loven om gennemsigtighed skal oplysningerne fremgå for samtlige uddannelser og ligeledes skal det sikres, at de studerendes anonymitet er fastholdt. Når man offentliggør karaktergennemsnit, skal det således ikke være muligt at finde ud af hvad en studerende har fået i karakter. Der er desværre fundet eksempler på, at denne anonymitet er brudt. Eksempelvis er der på linket

76 flere fag, hvor der kun er 2 studerende, som har været til eksamen. Det betyder, at de studerende har mulighed for at beregne, hvad den anden studerende har fået, og dermed er anonymiteten brudt. Ud over at anonymiteten er brudt er der ligeledes eksempler på fejl i materialet, hvilket må formodes at skyldes, opgørelserne laves manuelt. I linket vil man kunne se, at der er byttet rundt på tallene for BA-projektet. Det kan give et dårligt signal til omverdenen, når data er fejlbehæftet, hvorfor det fremadrettet bør tilsigtes at automatisere processen om beregning af karaktergennemsnit, ligesom der bør indføres en regel om, at der som minimum skal have været 3 studerende til en eksamen før, at der offentliggøres karaktergennemsnit. Digitalisering UCL anvender i dag det studieadministrative system SIS til løsning af opgaverne. Dette system er imidlertid under gennemsyn, da det overvejes enten at skifte til det studieadministrative system STADS eller til et helt tredje. SIS kan løse visse opgaver, men der er f.eks. også oplysninger omkring STÅ og håndtering af eksamensregler, hvor det umiddelbart vurderes, at systemet ikke er optimalt og kræver for meget manuelt arbejde. Systemet er dog ikke gennemgået detaljeret, da det formodes at SIS er på vej væk. TeamShare er det ESDH-system, som anvendes ved UCL. Systemet er fortsat relativt nyt i organisationen og har haft en vanskelig start. Dette bevirker, at systemet i dag anvendes forskelligt i relation til håndtering/arkivering af sager for de studerende. På visse uddannelsessteder anvendes systemet meget og alt sagsbehandling arkiveres. På andre uddannelsessteder anvendes systemet slet ikke. Der er også eksempel på, at systemet anvendes forskelligt på samme uddannelsessted, men forskelligt i forhold til hvilken uddannelse der administreres. For at opnå den bedst mulige brug af ESDH-system bør det være integreret med det studieadministrative system, således at alle indskrevne (aktive) studerende bør have en åben sag i ESDH-systemet. Dette bør ske fuldt ud automatisk, lige som når en studerende ophører/dimitterer lukkes den studerendes sag automatisk i ESDH-systemet. Skemalægning foregår for de flestes vedkommende manuelt. Enkelte anvender systemet Tabulex eller GPUntis til understøttelse i skemalægningsprocessen. Det er dog således, at uanset hvilket system som anvendes til at understøtte skemalægningsprocessen, skal det endelige skema tastes i SIS, da dette føder Fronter og Outlook med oplysninger. UCL skal i gang med en implementering af skemalægningssystemet GPUntis, som også er et lokalesystem. Der er i den forbindelse ved at blive udarbejdet et kommissorium for systemets brug. Det er vigtigt, at der i forbindelse med implementeringen af GPUnits i UCL, at der ud over foranalyse, kortlægning af workflows, inddragelse af brugerne også planlægges integration til andre systemer, således at det undgås, at ting lavet i et system manuelt skal inddateres i et andet system. Herved opnås den mest optimale løsning, og der vil blive sikret både en kvalitets forbedring, samt det må formodes, at ressourceforbruget mindskes. Studiekort og integration til adgangskontrolsystem bør ligeledes tænkes sammen til at blive automatiseret. I analysen er det fremkommet, at når en studerende ikke længere er studerende

77 med UCL, skal den studerendes kort lukkes manuelt. Dette bør effektiviseres ved at få systemerne til at være mere integreret, således at data flyder mellem systemer efter foruddefinerede regler. Tilsvarende bør man ved produktion af studiekort søge en bedre udnyttelse af IT-faciliteter. Dette kan bl.a. ske ved at lade de studerende uploade billede via internettet til brug for kortproduktion, frem for at bruge administrative ressourcer på at tage billeder af de studerende til studiekort. Ansvaret for studieadministrationen Ansvaret for studieadministrationen ved UCL er i dag formelt placeret ved ressourcedirektør Allan Kjær Hansen. Dette vurderes som værende et mere formelt ansvar, da det reelle ansvar i hverdagen er ved lederne af de studieadministrative medarbejdere. Der er således ikke en samlet koordinering og udmøntning af fælles retningslinjer for løsning af de studieadministrative opgaver, da dette sker lokalt ved de små studieadministrationer i organisationen. UCL er ofte ikke repræsenteret i det studieadministrative udvalg under Rektorkollegiet, da der ikke umiddelbart er en naturlig person at sende til disse udvalgsmøder. UCL kan derfor på visse områder have vanskeligt ved at få indflydelse samt være på forkant med kommende tiltag/udvikling på området. Internt på UCL kan en manglende fælles studieadministrativ ledelse være medvirkende til, at der kan være forskellig fortolkning af gældende regelsæt eller forskellig praksis for udøvelse af gældende regelsæt, hvilket kan resultere i forskellig sagsbehandling af de studerende. Som eksempel kan nævnes, når der kommer en ny eksamensbekendtgørelse, som var tilfældet i august Her er der ikke en ansvarlig i organisationen, som har til opgave at sikre en distribution ud i organisationen sammen med et kort internt notat indeholdende oplysninger om væsentlige ændringer og vejledning i brugen af bekendtgørelsen med henblik på at sikre en fælles standard ved UCL. Som det fungerer i dag sendes bekendtgørelsen ud til de ansvarlige ved uddannelserne, og det er således op til dem enkeltvis at lave egne fortolkninger, hvilket i værste tilfælde kan medføre til forskellig sagsbehandling af de studerende ved UCL. Endelig har belysningen af det studieadministrative område vist, at denne distributions- /informationsmetode ikke er optimal. Dette begrundes ved. at informationen desværre ikke altid når ud til de studieadministrative medarbejdere. Den nyligt i kraft trådte Eksamensbekendtgørelse kom ved en tilfældighed til visse studieadministrative medarbejders kendskab, da de selv søgte information på retsinformation. Her var informationen om en ny bekendtgørelse ikke nået ud til de medarbejdere, som til daglig sidder og forvalter reglerne. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at UCL vil opnå kvalitets- og ressourcegevinst ved at få et større samlet fokus på studieadministrationen. Der vil blive sikret ensartet forvaltning/sagsbehandling af de studerende, samt der vil kun være en, som vil skulle lave vejledning/fortolkning for nye bekendtgørelser relevant for uddannelsesområdet.

78 Anbefalinger Analysen af UCL s studieadministration har haft fokus på fire essentielle områder: Kvalitetsgevinst, Effektivisering, Kompetenceløft og endelig Digitaliseringsmuligheder. Disse fire områder er ofte sammenhængende områder, da en prioritering eller øget fokus på et af områderne typisk vil medføre en negativ eller positiv effekt på et eller flere af de øvrige områder. Eksempelvis: Øget digitalisering kan have en positiv effekt på effektiviseringsmuligheder, men kan stille større krav til medarbejdernes kompetencer, IT-forståelse og brug heraf. Det kan således være vanskeligt at se de fire fokusområder separat, men anbefalingerne er i det efterfølgende grupperet under fokusområderne om end visse går ind på hinandens områder eller har afledte effekter på et andet område. Kvalitetsgevinst UCL har i forbindelse med studieadministrationen flere områder, hvor der relativt hurtigt vil kunne opnås en kvalitetsgevinst. De steder hvor der relativt nemt vil kunne opnås en forbedret kvalitetsgevinst, er ved faglig sparring eller klare retningslinjer, som meldes ud i organisationen i relation til fortolkning af gældende regelsæt for det studieadministrative område. Eksempelvis få lavet procedure for hvorledes UCL ønsker, at gældende lovgrundlag skal forvaltes og få disse regler meldt ud i organisationen, således at alle studerendes sager behandles ens. Denne vidensdeling blev bl.a. observeret ved workshoppen, da der her blev videns delt på kryds og tværs i organisationen og mange fandt ud af, at man gør tingene forskelligt. Ligeledes kan der hurtigt opnås en kvalitetsforbedring ved at sikre, at alle uddannelserne har et minimum af oplysninger på hjemmesiden. Der er fra Kommunikationsenheden lavet plan for, hvad der skal være tilgængeligt på nettet, men der er ikke mere på nettet end der indleveres af information fra uddannelserne til Kommunikationsenheden, da det er centralt, at informationen lægges på nettet. En forbedring på dette områdevil således relativt nemt kunne opnås dersom det indskærpes over for uddannelserne at de skal indlevere oplysninger til Kommunikationsenheden. I forbindelse med oplysninger om karakterstatistik, som er tilgængelig på hjemmesiden, anbefales det at etablere en procedure for at sikre, at de studerendes karakter ikke kan beregnes. Dette kan ske ved at indføre et minimumskrav for antal eksaminander pr. eksamen, for at der offentliggøres et karaktergennemsnit. Digitalisering I relation til digitalisering er der mange steder på studieadministrative område, hvor der ved at indføre mere digital understøttelse i opgaveudførelsen, både vil være muligt at opnå en kvalitet og effektiviseringsmulighed. Det anbefales, at UCL laver en samlet IT-strategi på studieadministrative område, således at det bliver synligt for alle, både medarbejdere såvel som studerende, hvilke digitale forbedringer/tiltag, der er undervejs. En sådan strategi er det vigtigt,

79 at denne understøttes af en prioriteret plan. Denne prioritering anbefales at ske under hensyntagen til både kvalitet/serviceforbedring men også ud fra om en digitalisering vil medføre en effektivisering. IT-strategien på det studieadministrative område anbefales ligeledes at forholde sig til den igangværende undersøgelse af STADS som studieadministrativt system ved professionshøjskolerne. Det anbefales således, at det nøje vurderes, om man ønsker at anvende ressourcer på at lave integrationer til SIS vel vidende, at disse måske kun har en levedygtighed på et par år. En anvendelig metode i forbindelse med IT-strategi vil ligeledes være at se på hvilke systemer, som det studieadministrative system er integreret med. Både få skitseret hvorledes det ser ud i dag, hvorved det bliver, hvor der evt. vil skulle laves ændringer i forbindelse med nyt studieadministrativt system, men også få lavet et ønske om fremtidige integrationer mellem systemer. Ved en sådan tegning vil det blive muligt at se kritiske sammenhæng, men også få klarlagt, hvor der relativt nemt vil kunne hentes kommende forbedringer. Hvis professionshøjskolerne vælger at gå videre med det studieadministrative system STADS, anbefales det at tage kontakt til Syddansk Universitet for at etablere et samarbejde om integration mellem STADS og andre IT-systemer. SDU har meget stor gavn af egenudviklede snitflader/integrationer fra STADS, og det forventes, at UCL vil kunne drage nytte af flere af de samme snitflader/regler for dataudveksling. Ud over digitalisering/nyudvikling/integration mellem systemer, anbefales det at se nærmere på fælles procedurer. I forbindelse med undersøgelsen har flere af respondenterne påpeget, at der bør være flere fælles procedurer, som følges. Et særligt kritisk område er ud over regelfortolkning fremskaffelse/generering af nøgletal. Der peges på, at der fra ledelsens side bør være klare procedurer for, hvordan forskellige nøgletal skal fremskaffes. Frem for at der etableres fælles procedurer, som meldes ud i organisationen anbefales det, at overveje placering af opgaven omkring nøgletal centralt. Etablering af analyse/nøgletalsenhed, som trækker oplysninger ud af SIS for alle uddannelser. Herved vil uddannelsernes tal blive sammenlignelige, da de er tilvejebragt ved samme metode. Et krav for centralt at kunne lave nøgletal ved samme fremgangsmetode for alle uddannelser er, at systemet anvendes ens og er holdt ajour. Det vil derfor relativt hurtigt blive synligt, dersom der er uddannelser, som ikke anvender det studieadministrative system, som anbefalet, eller ikke får lagt data ind i systemet løbende. Syddansk Universitet har software, som betyder, at såvel eksterne som interne kan tilgå studiestatistikker, når der er behov. Læs mere om oplysningerne via Man bør således i forbindelse med IT-strategien se på 3 punkter, skitseret i nedenstående tegning

80 Hver digitalisering eller IT-løsning der implementeres bør som minimum vurderes ud fra de tre punkter. Hvem ønsker man at tilgodese mest og hvilken afledt effekt har det på de to øvrige. En positiv digitalisering for de studerende vil ikke nødvendigvis være positiv ved medarbejderne og i IT-drift. På nuværende tidspunkt er der sat gang i f.eks. GPUntis, at de studerende kan svare ja tak til optagelse via internettet, og at de studerende kan se deres karakter på internettet. Dette er uafhængige tiltag, men for at det giver mening bør det ses i en helhed. Da det er når helheden er lavet via strategien, man tydeligt vil kunne se, hvor der bør sættes ind først, og hvor de lavthængende frugter hurtigt vil kunne høstes. Det at de studerende kan se karakterer på selvbetjening løser ikke nødvendigvis udfordringen omkring forkerte karakter på eksamensbeviser og denne problemstilling kunne muligvis løses via intern kontrol ved tastning af eksamenskarakter. Ud fra perspektivet om hele tiden at have kunden i centrum, anbefales det, at der hele tiden nøje overvejes, hvad skal en digitalisering afhjælpe? Til gavn for hvem? Og hvilken afledt effekt vil den medføre. Effektivisering Det anbefales, at UCL ser nærmere på mulighed for at flytte opgaver rundt. Både for at opnå en fælles standard men også for at kunne opnå en mere dynamisk kapacitetsudnyttelse. Opgaver som med fordel kan flyttes er klinik/praktik fordeling, som anbefales flyttet fra undervisere til det studieadministrative personale. Tilsvarende er gældende for skemalægning og eksamensplanlægning, som ligeledes anbefales placeret ved det studieadministrative personale. Disse planlægningsområder skal naturligvis løses i tæt samarbejde med underviserne, da der skal være kendskab til eventuelle hensyn, hvor underviserne ikke er til stede. Men ved indførelse af GPUntis eller andet tilsvarende system og en flytning af opgaven vurderes det, at opgaven vil kunne løses hurtigere og mindre sårbart end tilfældet er i dag. Tilsvarende er gældende i relation til den studieadministrative opgaveløsning set i forhold til, hvorledes opgaverne er fordelt i dag. Optagelse af nye studerende er en opgave, som er fordelt på rigtig mange personer. Denne opgave anbefales det at samle omkring et mindre team af

81 medarbejdere, som løser opgaven for hele UCL. For at opgavesamlingen er optimal skal medarbejderne mere eller mindre i en periode kunne dedikere deres tid til optagelsesopgaverne. Samtidigt skal der tænkes, hvilke opgaver skal disse medarbejdere have den resterende tid af året, hvor der ikke er stort fokus omkring løsning af opgaverne for optagelse via KOT. Det bør derfor analyseres nærmere inden man påbegynder en evt. samling af disse optagelsesopgaver, hvilke øvrige opgaver, der skal placeres i dette team. Ligeledes skal der i denne sammenhæng tænkes på UCL s nuværende finansieringsmodel, hvor det er de enkelte uddannelsers egne budgetter, som finansierer opgaveløsningen. Begynder man at samle visse opgaver centralt eller ved bestemte uddannelsessteder, skal der findes en metode, som dækker disse udgifter, således at uddannelserne fortsat bidrager til omkostningerne. Det anbefales, at der foretages en definition af hvad UCL s studieadministration skal varetage af kerneopgaver. Denne definition skal ske både i forhold til fra 2016, men også gerne i faser frem til Definitionen skal anvendes til i den sammenhæng at se hvilke opgaver som kan skilles ud fra det at være tilknyttet det nære uddannelsesmiljø under hensyntagen til, at der ikke sker en service, forringelse af opgaveløsningen. Til at definere UCL s fremtidige kerneopgaver anbefales det, at medarbejderne, som i analysen, fortsat inddrages. Det anbefales, således at der etableres en projektgruppe bestående af et mindre antal medarbejdere, samt en person til at facilitere processen. Det er medarbejderne, som har viden og erfaring og ved en forsat inddragelse forventes det, at opnå størst mulig commitment til en fremtidig struktur/fordeling af opgaverne omkring studieadministrationen på UCL. Facilitatoren skal dog være bindeled til UCL s ledelse, således at eventuelle ønsker fra UCL s ledelse efterkommes bedst muligt. Årsagen til at kerneopgaverne for studieadministrationen skal defineres skyldes, at det anbefales, at disse fremadrettet skilles ud fra de ledelsesunderstøttende uddannelsesnære opgaver og samles i en fælles enhed. Årsagen til denne anbefaling skyldes, at hvis opgaverne ikke skilles, vil der være delt ledelsesinteresse fremadrettet. Her tænkes uddannelseschefer, studierektorer samt en eventuel ansvarlig for studieadministrationen. Disse opgaver anbefales således adskilt, således at nogle medarbejdere fremadrettet varetager de uddannelsesnære ledelsesunderstøttende opgaver, og andre de studieadministrative definerede kerneopgaver. Årsagen til at det anbefales at samle kerneopgaverne i en fælles enhed skyldes, at det herved vil blive muligt at opnå størst mulig fleksibilitet omkring opgavefordeling, brug af ressourcer, nemmere ved at indføre faste procedurer/standardiseringer, IT-systemer mv. Kompetenceløft I forbindelse med at der defineres kerneopgaver i UCL s fremtidige studieadministration, anbefales det ligeledes at få kortlagt medarbejdernes kompetencer. Har medarbejderne de kompetencer, som der forventes påkrævet til løsning af opgaverne i fremtidens studieadministration. Det må formodes at flere og flere opgaver omkring studieadministrationen fremadrettet bliver mere og mere IT-opgaver, opgaver som løses foran pc en via brug af forskellige softwareprogrammer. Det anbefales derfor, at det tilsikres, at medarbejderne i fremtidens studieadministration ud over at have et servicegen (såvel mundtligt som skriftligt) ligeledes har gode kompetencer til at tilegne sig færdigheder i forskellige IT-systemer samt har forståelsen for sammenhængen mellem forskellige IT-systemer.

82 Det vil således være naturligt, at der vil skulle ske et kompetenceløft ved de studieadministrative medarbejdere i fremtiden. Dels vil de skulle tilegne sig viden og brug af nye IT-systemer og dels må det forventes, at man skal arbejde mere på tværs af uddannelserne. I forbindelse med definition af kerneopgaver og IT-strategi anbefales det at inddrage de studerende via en kundetilfredshedsanalyse. Hvorledes er de studerende tilfredse med den service og de IT-faciliteter, herunder selvbetjeningsløsninger, som der bliver stillet til rådighed for dem i dag? Hvad har de af ønsker og forventninger til dette fremadrettet? Årsagen til at de studerende anbefales at blive inddraget skyldes, at det i undersøgelsen er fremkommet, at medarbejderne mener, at nærheden er meget vigtig. Det at de studerende kender den, som de møder, når man går ind på et kontor. Denne tese vil kunne blive testet i en undersøgelse, hvor de studerende er inddraget. Tesen bør testes, da det umiddelbart ikke kan anbefales at samle/flytter opgaver til en fælles central enhed, hvis de studerende vægter nærheden meget. I så fald er det meget vigtigt, at man er opmærksom på ønsket fra de studerende og forsøger at efterkomme ønskerne bedst muligt. Det kan dog være vanskeligt at vurdere om nutidens studerende har samme præferencer som fremtidens studerende. Det må dog formodes, at de studerende bliver mere og mere selvhjulpne og ønsker 24/7 løsninger via IT, hvilket man generelt i samfundet bliver mere og mere forvænt til. Man finder løsning og svar, når det passer en. Samlet Det anbefales, at dersom UCL ønsker størst mulig effektivitet og kvalitet i arbejdet omkring studieadministrationen, at kerneydelserne samles i få fysiske enheder. Specielt når UCL fysisk er flyttet til Niels Bohrs Allé, anbefales det, at de studieadministrative kerneopgaver for minimum uddannelserne på Fyn er samlet i en fælles enhed. Det vil være vanskeligt at opnå samme effektivitet og kvalitetsgevinst, hvis man har de studieadministrative medarbejdere spredt ved hver uddannelse, frem for at have dem samlet i en fælles enhed. Via en fælles enhed vil medarbejderne opleve større mulighed for sparring, backup i forbindelse med ferie og sygdom og for ledelsen giver det et større spillerum i relation til bedst mulige opgavefordeling. Denne fælles enhed skal dog ikke nødvendigvis vente til 2016, men det essentielle er at medarbejderne skal være samlet mest muligt, da de ellers vil have vanskeligt ved bl.a. at føle et nyt organisatorisk tilhørsforhold. Der er i dag studieadministrative kerneopgaver, som løses i Jelling og Vejle. Her anbefales det, at der træffes en beslutning i UCL s ledelse, om man ønsker en studieadministrativ enhed med flere fysiske placeringer, eller om der ønskes en samlet enhed med så mange så muligt opgaver, således at det kun vil være de uddannelsesnære ledelsesunderstøttende opgaver som løses i Jelling og Vejle. Tilsvarende stillingtagen anbefales at ske i relation til Svendborg. Årsagen til dette skyldes, at desto flere mindre enheder desto mindre mulighed for backup på de små steder samt sikring af samme service og sagsbehandling for alle studerende ved UCL. De opgaver som bliver defineret, som uddannelsesnære ledelsesunderstøttende opgaver anbefales, når der flyttes til Niels Bohrs Allé, at blive samlet i små teams. Dette betyder, at der varetages opgaver for flere uddannelser samtidigt. Ved denne samling bliver det muligt at opnå backup og medarbejderne vil igen kunne dække og støtte hinanden i opgaveløsningen,

83 hvorved det vurderes, at der opnås størst mulig kvalitet og effektivitet. Teamene vil kunne defineres som små/mindre uddannelsesledelsessekretariater. Det anbefales, at UCL får større fokus og samlet koordinering på det studieadministrative område. Hvis de anbefalede tiltag under bl.a. de fire fokusområder skal løftes vil det kræve en samlet indsats fra centralt hold til at koordinere og sikre en fremdrift i processen. Denne fokusering og koordinering kan eventuelt løftes ved ansættelse en studieadministrativ leder, nedsættelse af interne projektgrupper med særskilte ansvarsområder eller søge konsulentbistand til visse af indsatsområderne, så om f.eks. definition af kerneopgaver, IT-strategi, facilitering af processen m.v.. Hvis UCL vælger at ansætte en leder, er det vigtigt, at der forud foreligger en tydelig stillingsbeskrivelse for funktionen. Her tænkes på ansvarsområde, opgaveportefølje eventuelt personaleansvar etc.. Stillingen tænkes at udvide sig over tid efterhånden, som eventuelle opgaver og medarbejdere samles i en fælles enhed. Det anbefales ikke at ansætte en studieadministrativ leder, som på nuværende tidspunkt får ansvar for hele studieadministrationen inkl. personaleansvar. Dette skyldes, at denne leder vil få det overordentligt vanskeligt, da medarbejderne vil være meget spredt, og det derfor vil være meget vanskeligt bl.a. at udøve god personaleledelse. Det anbefales således, at der nøje overvejes, hvilke ansvarsområder en studieadministrationschef på nuværende tidspunkt skal have, da man skal være meget opmærksom på, hvad der er muligt at definere som ledelsesansvar, og hvad der reelt er mulighed for at udøve. Men fokus på proces og samlet koordinering anbefales kraftigt. En ansættelse af en studieadministrativ leder anbefales således først, når man er længere i processen omkring f.eks. definition af kerneydelser, klar til at samle opgaver eller flytte personale til en enhed under administrationen. Alt andet vurderes at ville være en formel ledelse, men ikke en reel ledelse, og dermed vil UCL med stor sandsynlighed ikke opnå den tilsigtede effekt. Hvis man ønsker en studieadministrativ leder her og nu, anbefales det, at man er opmærksom på, at det formentligt vil være behov for forskellige kompetencer fra nu og frem til 2016 og efter 2016, hvor det formodes at være en fælles enhed. Den leder, som der vil være behov for her og nu, anbefales at have kompetencer såsom stor faglig indsigt i studieadministration, kan se sammenhænge og muligheder ved brug af IT, kan facilitere og ikke mindst drive en proces mod og i forandring. I relation til den studieadministrative leder som fra 2016 og fremad anbefales som leder, anbefales det at vedkommende har kompetencer inden for faglighed, IT-understøttelse men også kompetencer i personaleledelse. En måde at skitsere de to roller på er, at en leder på nuværende tidspunkt skal være en innovator, som kan drive processen frem mod 2016, hvorimod der fra 2016 vurderes at være større behov for en stabilisator. Det frarådes derfor på denne baggrund, at UCL ansætter en studieadministrativ leder her og nu, men forsøger at løse koordinering og fremdrift i processen på anden vis.

84 Gennem en samlet koordinering og fokusering på området anbefales det, at der ligesom medarbejderne ønsker det, at der udarbejdes en overordnet handlingsplan. Denne handlingsplan skal synliggøre over for medarbejderne, hvad der vil blive analyseret yderligere? Hvorledes vil processen være? Hvilket mål sigtes der efter? Hvornår forventes eventuel leder ansat etc.? Handlingsplanen skal ligeledes indeholde en overordnet tidsplan, således at medarbejderne kan se, hvornår der kan forventes ændringer og i så fald hvad. Det anbefales således, at der fortsat tilsigtes størst mulig åbenhed i processen samt inddragelse af medarbejderne. Anette Bøgesvang AB Vektor

85 Analysedesign Hvordan opnås den bedst mulige studieadministration på UCL både for kunderne men også for medarbejderne? Dette set i lyset af kommende ændringer i Vejle 2014 og Odense 2016? Hensigten med analysen er at belyse det studieadministrative område for grunduddannelserne. Dette med henblik på at området gennemgår et servicecheck, samt se på fremtidige løsningsmuligheder i relation til organisering af opgaverne specielt med i forhold til kommende ændringer i henholdsvis 2014 i Vejle og i 2016 i Odense. Analysen vil have særligt fokus på følgende områder. I. Kvalitetsgevinst Kvaliteten er forretningskritisk. Grundlaget for STÅ, nøgletal etc. Afdækning af standarder og metoder for opgaveudførelse. II. III. IV. Effektiviseringsmuligheder Eventuel omlægning af opgaver, indførelse af digitale løsninger m.v.. Eventuel ressourcefrigørelse skal anvendes til bl.a. at løfte nye opgaver f.eks. håndtering af juridiske spørgsmål omkring eksamen og andre studieforløb. Kompetenceløft Nye opgaver medfører/forudsætter medarbejderudvikling større bredere viden. Dette kan være både i nye/ændrede opgaver, men også IT-udvikling Det forventes på sig at SIS erstattes af andet system. Digitaliseringsmuligheder Hvilke opgaver kan med fordel løses nemmere og med mindst samme kvalitet ved at anvende IT (medarbejderinput)? Hvilke IT-løsninger efterspørges af de studerende? Fælles IT-systemer. Det er hensigten at kortlægge det studieadministrative område med fokus i opgaven. Hvilke opgaver udføres, hvad fungerer godt, og hvem gør hvad? Denne kortlægning tager hensyn til uddannelsernes forskellighed og beliggenhed. Studerende ved UCL skal have oplevelse af samme service og høje kvalitet uanset, hvor den studerende læser eller hvilken uddannelse, den studerende læser ved UCL. Dette medfører, at det vil være øverste fællesnævner, der som minimum arbejdes videre med. Med udgangspunkt i kortlægningen arbejdes der videre med, hvordan opgaverne skal organiseres og løses fra 2014 i Vejle og fra 2016 i Odense, og hvad skal der ske i perioden frem til disse milepæle?

86 Analysemetode: Analysen vil have både en kvalitativ og kvantitativ tilgang, således at der bl.a. fremkommer nøgletal, som kan danne grundlag for beslutning for fremtidig organisering af UCL s studieadministration. Kortlægning af samtlige medarbejdere, som arbejder meget eller lidt med studieadministration. Uddannelseschefer, repræsentativ medarbejdergruppe samt øvrige interessenter inddrages via en interview-proces. Hvilke opgaver udføres i dag, og hvordan udføres de? Hvad syntes respondenten fungerer godt, og hvad kan forbedres eller løses anderledes? I løbet af denne kortlægning vil det blive tydeligere, hvilke opgaver, som menes at høre under studieadministrative opgaver. Interviewprocessen vil være både skriftlig og mundtlig. Efter databehandling af interviewmateriale og en kort redegørelse for, hvilke og hvordan løses studieadministrative opgaver på UCL i dag, inviteres en repræsentativ medarbejdergruppe (kombination af uddannelseschefer og studieadministrative medarbejdere) med til en workshop med udgangspunkt i UCL s vision at tænke fremad for, hvordan studieadministrationen overordnet understøtter dette. Med udgangspunkt i dataindsamling, workshop og fremtidige strategiske ønsker fra direktionen udarbejdes en rapport for Hvordan opnås den bedst mulige studieadministration på UCL både for kunderne men også for medarbejderne? Dette set i lyset af kommende ændringer i Vejle 2014 og Odense 2016? Rapporten vil med afsæt i de fire fokusområder (kvalitetsgevinst, effektiviseringsmuligheder, kompetenceløft og digitaliseringsmuligheder) bl.a. indeholde en redegørelse for det studieadministrative område i dag, kortlægning af opgaver og opgavefordeling, fremtidige udfordringer, hvad bør analyseres nærmere, forslag til proces frem til 2014 og 2016 og endelig anbefalinger for mulige fremtidig løsninger for studieadministration på UCL.

87 Overordnet tidsplan Periode Handling sep. Interview af medarbejdere sep. Interview af uddannelseschefer + øvrige interessenter Løbende Databearbejdning Ca. 10. okt. Workshop - medarbejderinddragelse okt Databearbejdning okt. Skrivning af rapport 1. nov. Rapport færdig

88 Spørgeguide - opgaver A B C D E F G 1 2 Navn Uddannelse Lokation Opgaver Udføres/U dføres Hyppighed ikke (J/N) Tidspunkt (år, mdr. uge) IT-system og hvilket Udførelse af opgaven - fast procedure, standard (lokal eller UCL procedure) Kommentar - uddybning - fungerer opgaven godt hvorfor? Kan der ske forbedringer og i så fald hvilke? SU SU vejledning SU aktivitetskontrol 10 SU SIS - kvalitetstjek 11 US Uddannnelseskort 13 Kørselspenge 14 SVU 15 SPS 16 Optagelse 17 Vejledning - ordinær og merit 18 Optagelse - registrering 19 Optagelse.dk og tilmeldingssekretariatet.dk 20 Optagelse - breve rundes optag Overflytning, Studie/uddannelsesskift, liniefagsskift 23 Revalidenter 24 Udfærdigelse af Studiekort 25 Informationsmøder incl. Åbent hus 4

89 Spørgeguide - opgaver 6 Opgaver A B C D E F G Udføres/U Tidspunkt dføres Hyppighed (år, mdr. Udførelse af opgaven - fast procedure, Kommentar - uddybning - fungerer opgaven godt hvorfor? Kan der ske ikke (J/N) uge) IT-system og hvilket standard (lokal eller UCL procedure) forbedringer og i så fald hvilke? hotline 27 Undervisning/eksamen 28 Skemalægning 29 Lokalebestilling 30 Litteraturbestilling 31 Undervisningsaflysning - info til studerende 32 Fremmøderegistrering 33 Deltagelsespligt f.eks. Opgaver el. fremlæggelse 34 Sygemeldinger (studerende) 35 Undervisnings/fag-tilmelding 36 Holdoprettelse 37 Realkompetencevurdering 38 Eksamensplanlægning 39 Censorbestilling 40 Censorafregning 41 Eksamensafvikling - opgavetrykning m.v. 42 Eksamensvagter - bestilling og afregning 43 Modtagelse af eksamensopgaver 44 Eksamensprotokol 45 Merit 46 Dispensation 47 Studietidsregler (f.eks.max studietid) 48 Eksamensforsøg - kontrol 4

90 Spørgeguide - opgaver 6 Opgaver A B C D E F G Udføres/U Tidspunkt dføres Hyppighed (år, mdr. Udførelse af opgaven - fast procedure, Kommentar - uddybning - fungerer opgaven godt hvorfor? Kan der ske ikke (J/N) uge) IT-system og hvilket standard (lokal eller UCL procedure) forbedringer og i så fald hvilke? 49 Internationale studerende 50 Udlandsophold 51 Udlandsaftaler 52 Praktik - planlægning 53 Praktik - registrering 54 Eksamensbeviser - udfærdigelse 55 Dimission/årsfest 56 Kan/skal kurser - frivillige/ekstra kurser 57 Andet 58 Rekvirenter - betaling meritudd. 59 Merituddannelse 60 Orlov 61 Udmeldelse 62 Adresseændring 63 studiemateriale - kompendier etc. 64 Post 65 Telefonomstilling 66 Sociale arrangementer 67 Studiestart 68 Personaleadm. Ferie, sygdom rejser etc 69 Fronter - fælles info m.v Åben uddannelse - enkeltfag Kommunikation med studerende f.eks. Ved opbrug forsøg. Hvorledes kommunikeres der 4

91 Spørgeguide - opgaver 6 Opgaver Udformning af modulbeskrivelser, studieordning 72 m.v. 73 Statistikker/analyser 74 Informationer i SAS 75 Revision 76 Indberetninger - STÅ 77 Indberetninger - optag 78 Statistikker/analyser A B C D E F G Udføres/U Tidspunkt dføres Hyppighed (år, mdr. Udførelse af opgaven - fast procedure, ikke (J/N) uge) IT-system og hvilket standard (lokal eller UCL procedure) Kommentar - uddybning - fungerer opgaven godt hvorfor? Kan der ske forbedringer og i så fald hvilke? 4

92 9. november 2012 Call for projects MOVE indsatsområder for 2013 I løbet af 2012 har Operation MOVE skabt et samlet overblik over alle udviklingsinitiativer i UCL og har skabt et nyt strategisk grundlag, som rækker frem mod MOVE er fremover UCLs innovationsmaskineri, som i en struktur med seks tværgående programmer skal sikre: - at udviklingsindsatsen foregår inden for det strategiske grundlags rammer - at udviklingsaktiviteterne målrettes, professionaliseres og får en stærkere værdi, der rækker ud over enkeltprojekter - at udviklingsresultater nyttiggøres i UCLs drift og bliver til innovation, der langsigtet forandrer UCLs virke i ønskede retninger Den samlede beskrivelse af de 6 MOVE-programmer kan findes her: 1. Call for projects 2013 De 6 programmer råder i alt over 5.8 mio. i 2013, der udmøntes i 2 calls. Ca. 2/3 af midlerne fremsættes i 1. call for projects. 2. call for projects 2013 vil blive gennemført i foråret Teknologier i praksis 1, 5 mio. kr. 2 Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde 1, 0 mio. kr. 3 Innovation og entreprenørskab 1, 0 mio. kr. 4 Fysiske rammer og byggerier 0,4 mio. kr. 5 Forenkling af administrative funktioner 0, 4 mio. kr. 6 Pilot på egen læring 1, 5 mio. kr.

93 Procedure for 1. Call: 14. November: Call fremsættes Ved ansøgning benyttes MOVE-skabelon til idébeskrivelse 23. November kl : Deadline for indsendelse af idébeskrivelse til Tina Danielsen, U&V på Programejere i MOVE udvælger et antal ideer til videre beskrivelse i UCLs projektskabelon, og indstiller disse til direktionens godkendelse. UCLs direktion godkender igangsætning af MOVE-projekter som udmøntning af 1. call 2013 Projekter med samlet budget under vil ikke blive prioriteret Projekter med mulighed for opstart primo 2013 vil blive prioriteret Medfinansiering er ønskelig Evt. spørgsmål vedrørende ansøgninger kan rettes til Kristian Mondrup, U&V på / og programejere for de 6 programmer. For hvert program er udvalgt en række indsatsområder for 2013: 1: Nye teknologier i praksis v. Søren Pedersen Programmet beskæftiger sig med (nye) teknologier (nye) metoder og arbejdsprocesser, der skal understøtte realiseringen af fremtidens krav til velfærdsydelserne. Nye teknologiske løsninger er ikke kun et spørgsmål om nye teknologiske opfindelser. Det handler i høj grad om udvikling af mennesker og organisationer. Nye teknologiske løsninger skal implementeres i eksisterende organisationsstrukturer og kulturer der er udviklet over årtier. Dette skaber en udfordring i relation til ibrugtagning af teknologier og realisering af teknologiernes potentiale. Programmet skal bidrage til at give svar på ovennævnte udfordring og de konsekvenser det har for UCl `s uddannelses- og opgaveportefølje. Programmet har særligt fokus på: Professionernes grundlag og opgavevaretagelse. Borgerinddragelse og kvalificering af borgeren. Effektivisering af velfærdsydelserne Formålet med programmet er at understøtte:

94 At UCL bliver kendt som en uddannelsesinstitution hvor dimittenderne behersker de nyeste generelle teknologier i professionsudøvelsen og bidrager til teknologiernes udbredelse At UCL, via partnerskaber med private og offentlige aktører, medvirker til at udvikle og implementere nye teknologier og teknologiske løsninger samt (nye) metoder og arbejdsprocesser. At UCL bidrager til at sikre et validt vidensgrundlag i udviklingen af nye teknologier og velfærdsteknologiske løsninger og nye arbejdsprocesser Indsatsområder som programmet prioriterer i 2013: Udvikling af teknologiske løsninger samt (nye) metoder og arbejdsprocesser i samarbejde med private og offentlige aktører. Inddragelse og didaktisering af nye teknologier og teknologiske løsninger samt nye metoder og arbejdsprocesser i undervisningen. Undervisernes kompetence til at beherske eksemplariske teknologier, teknologiske løsninger og nye metoder og arbejdsprocesser. Medarbejdere der på tværs af uddannelser, afdelinger og/eller professioner får ejerskab til andre eksemplariske funktionsfaglige teknologier og teknologiske løsninger. Projektet skal desuden understøtte, at dimittenderne udvikler kompetence til at beherske de nyeste generelle teknologier i professionsudøvelsen og bidrager til teknologiernes udbredelse. Projekter skal som minimum opfylde 3 af disse kriterier. 2: Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde v. Jørgen Hansen Programmet skal arbejde med: - udvikling af professionernes særlige problemstillinger i relation til tværprofessionelt samarbejde - håndtering af professionernes særlige problemstillinger i relation til tværprofessionelt samarbejde og med udvikling af praksis, som kræver at dimittenderne kan arbejde sammen ud fra en helhedsorienteret tænkning - at bidrage til udvikling af uddannelserne/videreuddannelse og medarbejdere ved at bringe forstyrrelse til de faglige selvforståelser. En forstyrrelse der i mange tilfælde opstår i mødet med andre fag og praksisser i form af dokumenteret viden og best practises, som bearbejdes i programmet og formidles til grunduddannelserne og Videreuddannelsen Overordnede indsatsområder for 2013: Tværprofessionalitet som forståelsesramme og handlerum

95 Didaktisk rammesætning af tværprofessionelle læringsrum Tværprofessionelle forebyggende indsatser Tværprofessionelle indsatser med borgerdeltagelse Alle udviklingsprojekterne skal medtænke ovenstående 4 pinde, men det kan ske inden for og på tværs af mange forskellige praksisfelter f.eks. Sundhed: job, kontanthjælpsmodtagere, rehabilitering osv. Inklusion: daginstitutioner, skole, behandlingstiltag osv Samarbejde lærer-pædagog: Inddragelse af civilsamfundet: samarbejde med de frivillige, pårørende osv 3: Innovation og Entreprenørskab v. Lars Lynge Programmet skal medvirke til at indfri Strategi 2020-målet om at uddanne dimittender, som er kompetente iværksættere og innovatorer, - udover hvad deres uddannelse i øvrigt har givet dem af professionsspecifikke kompetencer. Der er således pr. definition tale om generiske og tværprofessionelle kompetencer, der retter sig mod den konkrete professionsudøvelse i en sammensat virkelighed, men som også rummer et betydeligt overførings- og udviklingspotentiale for dimittendens evner til at løse endnu ikke kendte opgaver og udvikle nye kompetencer. Programstrategi 2013 retter sig mod indsatsområderne: Planlægningskompetencer. De uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer til at integrere elementer af innovation og entreprenørskab i de professionsfaglige uddannelsesforløb. Der vil blive lagt særlig vægt på kompetenceudvikling, der tilrettelægges som integrerede elementer i uddannelsesaktiviteterne, fx Learning By Developing, og således inddrager både uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende. Partnerskabelse om entreprenørskab. Etablering og/eller udvikling af partnerskaber med profession, aftagere, uddannelsespartnere og forskning nationalt og internationalt med henblik på at styrke innovation og entreprenørskab i uddannelse og profession. Udvikling af koncepter, der kan indgå som forløb eller indholdselementer i grund- og videreuddannelser, med særlig vægt på integration af generiske innovative og entreprenørielle kompetencer med den specifikke professionskompetence. Implementering af uddannelseselementer i studieaktivitetsmodellen.

96 I forbindelse med uddannelsestilrettelæggelsen efter Studieaktivitetsmodellen fra og med 1. august 2013, skal der for alle grunduddannelser beskrives uddannelseselementer, der fokuserer på innovation og entreprenørskab. 4: Fysiske rammer og byggeri v. Christian Jansson Den bærende ide med programmet er synlige og dynamiske videns-, studie-, undervisnings- og arbejdsmiljøer: Programmet skal facilitere innovative arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer, hvor design, brug og indretning af rum og arealer skal understøtte målet om en visuel identitet og en positiv effekt på studie- og arbejdsmiljøet, hvor der er fokus på internationalisering, professionslaboratorier og videncentre, udvikling teknologi og viden ud fra aftagernes behov. Fokussætte et progressivt studenterliv, som bygninger kan stimulere til både via nytænkende læringsrum og involverende sociale miljøer, såvel virtuelt som fysisk. Designeelementer i implementeringsproces: form, rum, funktion, kommunikation, æstetik og identitet med kontekstuelle parametre: samfund, miljø, etik, branding, økonomi, teknologi og innovation. Indsatsområder 2013: Etablere rumindretning(er), der indbyder til møde / aktivitet mellem forskellige grupper af medarbejdere og studerende og dermed danner afsæt for ide- og erfaringsudveksling og et dynamisk studie-, arbejds- og vidensmiljø på tværs af faggrænser. En række foredrag der fokussætter den mentale forberedelse på de nye dynamiske studie-, arbejdsog vidensfora, herunder den kompetence et campusmiljø fordrer og udfordrer den enkelte medarbejder. Foredragsrækken vil foregå via Telepresence derved gives mulighed for at deltage såvel synkront som asynkront. Design af rum for effektive lærings- og arbejdsmiljøer, hvor up-to-date retningslinjer for integration af teknologier og sociale relationer indgår i en mere omkostningseffektiv pladsudnyttelse. Fysisk stabilitet og destabilitet - mulighed for nemt at kunne skabe rum i rummet efter behov, uden at være begrænset af arkitekturen. 5: Forenkling af administrative funktioner v. Lars V. Lund Målgruppen for programmet er de administrative funktioner i uddannelserne og stabsafdelinger. Indsatsområder 2013: Ved udvælgelse af projekter vil der blive lagt vægt på projekter der medvirker til at skabe et fælles sprog, fælles forståelse af ensartede problemstillinger og fælles løsninger på tværs af UCL s afdelinger.

97 skaber ensartede standarder for registrering af data i eksisterende og nye it- systemer. tydeliggøre snitfalder mellem uddannelserne og stabsfunktioner og bidrage til fælles løsning af opgaverne. skaber grundlag for central dataopsamling, der sikrer en central tilgang til data. giver mulighed for ressourcestyring og opfølgning af ressourceanvendelsen forbedrer information til og beslutningsgrundlag for ledere i UCL 6: Pilot på egen læring v. Ulla Mulbjerg og Keld Vorup Programmet har følgende temaer: 1. Implementering af studieaktivitetsmodellen 2. E-læring, herunder IKT og portfoliodidaktik 3. Udviklingspartnerskaber med studenterdeltagelse 4. Nye eller alternative undervisnings- og organiseringsformer 5. Profession og livslang læring Af ovennævnte temaer, er følgende indsatsområder udvalgt til 1. call 2013: Tema: Studieaktivitetsmodellen Indsatsområde: Implementering af studieaktivitetsmodellen Tema: E-læring, herunder IKT og portfoliodidaktik Indsatsområder: Blended learning IKT med fokus på videndeling Tema: Nye eller alternative undervisnings- og organiseringsformer Indsatsområde: Sproglab for undervisere, der skal undervise på fremmedsprog, fortrinsvis engelsk. (sprog, terminologi, didaktik, undervisningskulturelle forhold)

98 Ansøgningsskema til 1. call 2013 Ansøgningsfrist kl Anfør hvilket program der søges: Program: Projektidé: Hvad er den bærende idé med projektet? (beskrives på max en halv A4 side) Strategisk formål for UCL. (Hvad er den overordnede begrundelse for at gennemføre projektet, og hvordan matcher det MOVEstrategierne?) Praktisk/fagligt formål: (Hvad er den praktiske og/eller faglige begrundelse for at gennemføre projektet?) Angiv projektets vigtigste leverancer: Hvilke gevinster vil projektet realisere for UCL: Hvem er projektets vigtigste interessenter: Hvad er den overordnede tidsplan: Ansøgt beløb i MOVE:

99 Medfinansiering: Baggrundsoplysninger for ansøger: Navn Stilling/stillingsbetegnelse Tjenestested Adresse (arb.) (arb.) Telefon (arb.) Indstilling/påtegning fra studierektor/uddannelseschef eller nærmeste leder Navn på studierektor/uddannelseschef/ leder Underskrift fra studierektor/uddannelseschef/leder Ansøgningen - med påtegning af studierektor/chef/nærmeste leder - scannes og sendes elektronisk til Tina Danielsen, U&V på

100 Godkendt af HSU den xx.xx.2012 Manual for HSU nedsatte arbejdsgrupper Formål Formålet med denne manual er at danne et fundament i forbindelse med nedsættelse af arbejdsgrupper under HSU, som skaber stringens og gennemsigtighed for såvel medarbejder- som ledelsesside. Anvendelse Denne manual skal anvendes, når der skal udarbejdes retningslinjer, politikker, aftaler og lignende, der som udgangspunkt er organisatorisk tværgående (på tværs af uddannelser/afdelinger). Organisering Ledelsen har ansvar for at igangsætte, fastholde og afslutte arbejdsprocessen. Medarbejdersiden i HSU udpeger, hvilke medarbejdere, der deltager i en konkret arbejdsgruppe. Kommissorium Der udarbejdes et kommissorium forud for processen i arbejdsgruppen. Kommissoriet skal som minimum indeholde: Arbejdsgruppens navn Arbejdsgruppens medlemmer Baggrunden for iværksættelse af processen Formål Definering af opgaven Tidsplan Ressourceforbrug Godkendelse af dokument Arbejdsgruppens slutdokument skal drøftes og godkendes i HSU, mens de lokale udvalg skal gives mulighed for kommentering. Processen indledes med en drøftelse af slutdokumentet i HSU, hvorefter det sendes til høring i de lokale udvalg. Processen afsluttes i HSU - med drøftelse af kommentarerne fra de lokale udvalg samt godkendelse af dokumentet. side 1/1

101 Senior- og fratrædelsesordninger Grundlag: Cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger (Perst ) Seniorpolitik for University College Lillebælt (15. juni 2009) Cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger - resume En seniorordning kan etableres, når ansættelsesmyndigheden vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover giver aftalen mulighed for at etablere fratrædelsesordninger i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. En seniorordning kan omfatte: 1. Deltid (min. 60 år) 2. Retræte (min. 55 år) 3. Betalt frihed (min. 62 år) 4. Fastholdelsesbonus (min. 62 år) Ad. 1 Deltid Etablering af seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, at den ansatte i sammenlagt 10 år har været ansat inden for staten og folkekirken mv. Arbejdstiden skal udgøre mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen. Arbejdstidsnedsættelsen kan aftales med pensionsudligning. AD. 2 Retræte Etablering af seniorordning med aftrapning i job/charge forudsætter, at den ansatte efter ansøgning overgår til en lavere placeret stilling efter i de seneste 10 år at have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling inden for staten og folkekirken mv. Der kan aftales løn- og pensionsudligning. Ad. 3 Frihed Ansættelsesmyndigheden kan til en ansat, der er fyldt 62 år, bevilge op til 1 dags frihed med løn pr. måned. Friheden kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng og som enkelttimer Ad. 4 Fastholdelsesbonus Ansættelsesmyndigheden kan til en ansat, der er fyldt 62 år, bevilge en særlig fastholdelsesbonus, som kommer til udbetaling, hvis den pågældende udskyder sin fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt. Udarbejdet den 14. november 2012

102 Frivillig fratræden Generelle betingelser Der kan kun indgås aftale om frivillig fratræden som seniorordning, hvis personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse er hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden. Aldersgrænsen på 62 år for aftaler om frivillig fratræden i forbindelse med personalereduktioner er bortfaldet. Tillæggelse af ekstra pensionsalder eller indbetaling af ekstraordinært pensionsbidrag er fortsat betinget af, at den ansatte kan gå på alderspension på fratrædelsestidspunktet. Overenskomstansatte, der ikke kan gå på pension, kan få en fratrædelsesordning i form af et fratrædelsesbeløb og tjenestefrihed med løn inden fratrædelsen, og tjenestemænd, der ikke kan gå på pension, kan få et fratrædelsesbeløb. Ved direkte overgang til alderspension: Overenskomstansatte Ansættelsesmyndigheden kan yde et fratrædelsesbeløb til overenskomstansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i staten eller folkekirken i min. 12 år (i særlige tilfælde min. 9 år) Ansættelsesmyndigheden kan imødekomme en ansats anmodning om at oppebære sædvanlig løn i en tjenestefrihedsperiode af indtil 7 måneders varighed umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet. Alternativt til aftale om fratrædelsesbeløb kan ansættelsesmyndigheden indbetale ekstraordinære pensionsbidrag for overenskomstansatte, hvis de kan gå på pension i forbindelse med frivillig fratræden. Ansættelsesmyndigheden kan indbetale op til 4 års ekstraordinært pensionsbidrag til pensionsordningen. Tjenestemænd Ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemænd, der går på pension som led i frivillig fratræden, en årlig ydelse som supplement til pensionen indtil folkepensionsalderen. Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd, der kan gå på pension som led i frivillig fratræden, op til 4 års ekstraordinær pensionsalder eller op til 6 måneders løn. Herudover kan ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb kombineres i et vist omfang. Udarbejdet den 14. november 2012

103 Seniorpolitik for University College Lillebælt Vedtaget på HSU den 15. juni 2009 (justeret januar 2012, jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger) Formålet med denne politik er at fastholde erfarne seniorer i jobbet ved at: Tilvejebringe sådanne vilkår som giver seniormedarbejderen, med lyst og overskud til at blive på arbejdspladsen, mulighed herfor så den viden og faglige indsigt og livserfaring medarbejderen har, fortsat kan være til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. Understøtte lysten til at arbejde og deltage aktivt, også gennem kompetenceudvikling og andre tiltag, som kan bidrage til at seniormedarbejderen fortsat kan udvikle sig og eventuelt varetage nye områder. Nærværende politik tager udgangspunkt i Personalestyrelsens Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger, Kapitel 2. Retningslinjer: Seniorordninger hviler på frivillighed og forudsætter enighed mellem medarbejderen og den lokale ledelse. Initiativet til etablering af en seniorordning kan komme fra ledelsen eller fra den ansatte. Seniorordningens vilkår, herunder de økonomiske, aftales mellem den enkelte medarbejder og nærmeste leder, men formaliseres ved en aftale mellem University College Lillebælt, medarbejderen og TR / faglig organisation. Elementer der kan indgå i en aftale: Aftrapning i job/charge (retræte) Den ansatte overgår til en lavere placeret stilling, mod en gradvis aftrapning af lønnen til det tilsvarende lavere niveau, efter nærmere aftale, jf. reglerne i cirkulæret. Der kan fortsat ske indbetaling af pensionsbidrag / optjening af pensionsalder svarende til det oprindelige lønniveau. Der kan også være tale om en aftrapning eller bortfald af én eller flere konkrete ledelsesfunktioner. Forudsætninger ved ordningens ikrafttræden: Medarbejderen skal i de seneste 10 år have været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller arbejdsledelse eller i en tilsvarende krævende stilling inden for Staten (eller tidligere institution som indgik i fusionen) Medarbejderen er fyldt 55 år. Aftrapning af tid

104 Det ugentlige timetal nedsættes, mod samtidig nedsættelse af lønnen, men med fortsat indbetaling af pensionsbidrag / optjening af pensionsalder svarende til niveauet før nedsættelsen. Forudsætninger ved ordningens ikrafttræden: Medarbejderen har en samlet ansættelsestid ved Staten på min. 10 år. (eller tidligere institution som indgik i fusionen) Medarbejderen er fyldt 60 år. Arbejdstiden kan højst nedsættes til 780 årlige timer, hvilket svarer til 15 timer pr. uge. Uanset det nye timetal, skal det være foreneligt med jobfunktionen og arbejdets tilrettelæggelse. Betalt frihed Der kan bevilges op til 12 dages frihed med løn pr. år, som kan afvikles som hele dage, samlet eller på enkeltdage. Ved en beskæftigelsesgrad på min. 80 % (dvs. 29,60 timer pr. uge): 12 dage pr. år. Ved en beskæftigelsesgrad på min. 50 % (dvs. min. 18,50 timer pr. uge): 6 dage pr. år Forudsætninger ved ordningens ikrafttræden: Medarbejderen er fyldt 62 år Afvikling af dagene skal være foreneligt med jobfunktionen og arbejdets tilrettelæggelse og skal aftales konkret med nærmeste leder. Der kan som udgangspunkt kun indgås aftale om ét af ovenstående elementer. Øvrige elementer: Seniorsamtale Seniorsamtalen kan indgå som en del af den årlige MUS-samtale fra det fyldte 55. år, såfremt medarbejderen ønsker dette. Samtalen kan dreje sig om særlige ønsker og behov om evt. omlægning af arbejdet til evt. mindre stressende og belastende funktioner, fleksible arbejdstider, mv. Derudover kan det drøftes om én af de øvrige muligheder i seniorpolitikken kan blive aktuelle på kort eller lang sigt. Kompetenceudvikling Der bør fortsat være fokus på kompetenceudvikling i forhold til seniormedarbejderen i form af kurser, uddannelse mv. Dette kan evt. være målrettet de ændrede jobfunktioner som aftales ved seniorsamtalen.

105 Seniorpolitik Oplæg fra medarbejder-siden UCL har en seniorpolitik, men en manglende udmøntning. Formålet med politikken er blandt andet at fastholde erfarne seniorer i jobbet. Fakta - for UCL er der er p.t.: (oplyst fra Løn og personale) o 13 aftaler om nedsat arbejdstid (egenbetalt) men med fuld pensionsindbetaling o 5 aftaler om et antal seniordage (betalt af UCL) o Mindst 167 medarbejdere (er over 60) de kunne have en af de 3 mulige seniorafteler (personalet redegørelse 2011) o Det betyder at kun 10,8% har en aftale Skyldes den manglende udmøntning at man ikke ønsker at beholde seniorer eller at seniorordninger ikke er korrekt registreret? En politik på området bør være fælles og ikke afhængig af de enkelte afdelingers økonomi. Nogle LSU er har meldt klart ud at der ikke er råd til seniorordninger På baggrund af ny tilbagetrækningsreform med højere pensionsalder mener vi at nuværende seniorpolitik bør ændres så den også kan rumme de deraf følgende ældre medarbejdere Forslag: o En obligatorisk seniorsamtale (som MUS) inden det det fyldte 62. år (60) o I punktet betalt frihed i seniorpolitikken står der 12 dage kan bevilliges, fra 62 år. Det kunne ændres til skal have o 3 dage om året når man er 62 (60) o 6 dage om året når man er 63 (61) o 9 dage om året når man er 64 (62) o 12 dage om året når man er 65 (63) NB tallene i parentes refererer til medarbejdere med lavere pensionsalder. Side 1/1

106 Tendens til sen involvering af medarbejderrepræsentation En række af UCL s styrende udvalg og fora rummer medarbejderrepræsentanter, grundlæggende for at sikre en nuanceret dialog og en bred opbakning omkring centrale beslutninger, der berører UCL ets 700 medarbejdere. Dette er ikke mindst vigtigt i forhold til de store omstillinger og udfordringer, UCL et både er i gang med og fortsat imødeser. Gennem de seneste år har medarbejdersiden oplevet en stigende tendens til, at medarbejderrepræsentanter indkaldes meget sent (: for sent) eller slet ikke. Medarbejdersiden oplever det som et jævnligt forekommende problem i bredere forstand, men i særlig grad gælder det ad hoc fora, dvs. udvalg og styregrupper med afgrænsede opgaver eller kommissorier. En række eksempler kan ses nedenfor. Eksempler på sene involveringer af medarbejderrepræsentanter Medarbejderrepræsentation i MOVE-projektets styregruppe: Varsel: Medarbejderrepræsentation indkaldt 16 dage efter 1. møde, 5 dage før 2. møde. Medarbejderrepræsentationen blev indkaldt fredag den Af mødeplanen kunne man se, at første møde i styregruppen allerede var blevet afholdt 8.2. Første møde efter indkaldelsen af medarbejderrepræsentation var 1.3. (som kort før mødedagen blev ændret til 29.2.). Medarbejderrepræsentation i RCL s projektgruppe: Varsel: Medarbejderrepræsentation indkaldt 1 mdr. efter 1. møde, 2 dage før 2. møde. Medarbejderrepræsentationen blev indkaldt tirsdag den 28/ Af mødeplanen kunne man se, at første møde i projektgruppen allerede var blevet afholdt 26/1. Første møde efter indkaldelsen af medarbejderrepræsentation var 1.3. Mit UCL lanceret uden inddragelse af IT-Udvalget (under HSU) For meget lang tid siden blev der nedsat et IT udvalg under HSU med Allan Kjær Hansen, Niels Kvium og Aase Stamp Jørgensen. Vi har været indkaldt til 2 møder, sidst i maj 2011 hos Chr. Wang. Vi undrer os over at vi ikke har været informeret om Mit UCL inden det pludselig lå der. Forestående forhandlingsforløb omkring fælles arbejdstidsaftale (UCL-lokalaftalen) Under forhandlingsforløbet i foråret 2011 omkring arbejdstidsaftale meddelte ledelsessiden, at den nuværende aftale ( ) ville blive den sidste af sin art, og at der ville komme et grundigt samarbejdsforløb omkring en kommende ny aftaletype. Man må i sagens natur forudsætte, at der kan blive god brug for en ordentlig tidsramme, hvis en helt ny aftaletype skal have mulighed for at blive stemt hjem blandt de 700 medarbejder. Medarbejdersiden har imidlertid endnu ikke hørt noget om ledelsens overvejelser vedr. indhold eller proces for et forhandlingsforløb. Bygningsrokade Odense 2012 Ledelsens oplæg til bygningsrokade udsendt 14. marts til samarbejdsudvalgsmedlemmer, Allan Kjær Hansen orienterer på LSU møder den 15. marts. LSU er skal kommentere oplæget senest 22. marts til ledelsen for at det kan behandles på bestyrelsesmødet den 29. marts.

107 Punktet på HSU Tendensen til sen medarbejderinvolvering er et regulært problem, både mht. de formelle krav til demokratiske beslutningsprocesser og mht. den seriøsitet, den enkelte medarbejderrepræsentant får mulighed for at levere. Herudover er der en række problemer forbundet med, at der kommer for mange af den slags historier i omløb i organisationen. Medarbejdersiden ser det ikke som en væsentlig pointe at grave sig længere ned i, hvad der tidligere er sket eller ikke sket. I forlængelse heraf ser medarbejdersiden det heller ikke som afgørende at diskutere konkrete forhold ved hvert enkelt eksempel ovenfor. Vi ønsker derimod en drøftelse på HSU (herunder ledelsens konkrete overvejelser) om, hvordan vi fremadrettet undgår at gentage det igangværende mønster.

108 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 19-nov-2012 Udarbejdet af LWNI Journalnummer Dokumentnavn Bilag 11.1 Kommentarer fra Hovedsamarbejdsudvalget Dokumentnummer 1. Kommentarer fra Hovedsamarbejdsudvalget Nedenfor angivet hvilke kommentarer der er kommet ind efter kommenteringsfristen tirsdag den 30. oktober 2012: Der bemærkes, at der er et særligt fokus på pædagog - og læreruddannelsen i strategien. Hvad med de øvrige uddannelser? I forhold til indikator: Studerendes vurdering af egen uddannelse (side 5) ønskes der en nærmere forklaring af milepælene. Hvordan kan indikator Øget tid til samspil mellem undervisere og studerende samt øget tid til forskning og Innovation lade sig gøre? Der påpeges, at indikator Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb er meget ambitiøs. Har University College Lillebælt økonomi til øgede lønninger for så mange? Hertil blev svaret: Ministeren skriver i udmeldingsbrevet til Udviklingskontrakt blandt andet, at reformen af læreruddannelsen lægger op til en deregulering af uddannelsen med mindre indholdsmæssig styring og mere frihed for den enkelte institution til at tilrettelægge en god læreruddannelse. Den øgede deregulering og frihed skal modsvares klare mål og dokumentation for, at den enkelte institution opfylder den politiske forventning om et kvalitetsløft af læreruddannelsen i forhold til blandt andet undervisningskvalitet, praktik, samarbejde med universiteterne og den regionale forsyningsforpligtelse. Derudover skriver han, at pædagoguddannelsen også været igennem en omfattende evaluering, hvilket giver anledning til en skærpet fokus på kvaliteten af uddannelsen. Og derfor forventer han, at læreruddannelsen og pædagoguddannelsen adresseres tydeligt i udviklingskontraktens målsætning Bedre kvalitet i uddannelserne. Der er så valgt også at adressere de 2 uddannelser under andre mål, hvor det er oplagt. I forhold til indikatoren omkring de studerendes vurdering af egen uddannelse, i o milepæl 2013 første del: der er det, 75 % af alle adspurgte fra alle uddannelser, som skal have responderet positivt. o milepæl 2013 anden del: her er det, at 60 % af de adspurgte på den enkelte uddannelse, som skal have svaret positivt. o For det kan jo være at 100 % af de adspurgte på en uddannelse har svaret positivt, mens kun 35 % af de adspurgte fra en anden uddannelse har svaret positivt. side 1/2

109 o Så selvom vi har over 75 % positive responderende af alle adspurgte (første del), så kan der jo være en uddannelse som trækker gennemsnittet op. Derfor Angående øget tid til samspil mellem undervisere og studerende samt øget tid til forskning og innovation, så er det noget, som er i proces. Men det lægger sig op ad studieaktivitetsmodellen, den fremtidige arbejdstilrettelæggelse uden arbejdstidsaftale og den forventede budgetlægning for 2013 og I forhold til ph.d. indikatoren, så er det meget ambitiøs. Men det skal ses i forlængelse med en forventning om midler fra puljen til forskningstilknytning samt udviklingog evidensbasering, og det knytter sig til de politiske udmeldinger UCL har fået fra ministeren. side 2/2

110 Rektor Erik Knudsen University College Lillebælt Koncern HR, Personaleudvikling Kontaktperson: Lars Oberländer Tlf november 2012 Journal nr. 10/17701 Side 1 / 1 Region Syddanmarks bidrag til University College Lillebælts Udviklingskontrakt Region Syddanmark vil gerne takke for muligheden til at bidrage med input til Udviklingskontrakten mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Lillebælt. På trods af den korte svarfriste har vi sammen med vores sygehuse gennemgået det foreliggende udkast til Udviklingskontrakten Region Syddanmark noterer sig med glæde, at University College Lillebælt på en række punkter er i overensstemmelse med både de regionale og de nationale uddannelsesmål, såsom bedre kvalitet i uddannelserne og sammenhæng i uddannelsessystemet, såvel som målene i det uddannelsespolitiske oplæg om kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, der er vedtaget i Danske Regioner. Med en revision af Partnerskabsaftalen mellem regionens University Colleges og Region Syddanmark, bliver der skabt mulighed for et bindende strategisk forum, der fremadrettet vil kunne drive realiseringen af de satte uddannelsespolitiske mål til gavn for både studerende, den regionale udvikling og de regionale arbejdspladser. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde. Med venlig hilsen Carsten L. Søgaard Direktør Koncern HR Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf

111 Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og University College Lillebælt side 1/22

112 Udviklingskontrakt mellem Uddannelsesministeriet og University College Lillebælt Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udviklingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig og mindre frafald 4. Øget innovationskapacitet 5. Styrket udviklings- og evidensbasering Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. University College Lillebælts supplerende mål er: 6. Teknologiparathed og digitalisering 7. Velfærdsteknologi 8. Internationalisering Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. side 2/22

113 Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institutionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelsesminister Morten Østergaard Bestyrelsesformand Poul Erik Madsen side 3/22

114 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen University College Lillebælts ambition er at uddanne de mest eftertragtede professionsdimittender. Der stilles stadigt mere komplekse krav til den enkelte professionsdimittends kompetencer og forståelse for de vilkår, hvorunder opgaver skal løses i tæt samspil medborgerne. Sådanne kompetencer opbygges både direkte i uddannelserne, men også gennem de studerendes aktive deltagelse i udvikling af uddannelsens kvalitet. University College Lillebælts kontinuerlige arbejde med at sikre kvalitet i uddannelserne såvel gennem undervisning, men også med en tydelig rammesætning for professionsrettet videregående uddannelse i det bredere perspektiv som Studieaktivitetsmodellen adresserer. Med et læringsperspektiv der både øger studieintensiteten og samtidigt fastholder det professionsrettede fokus i tæt samspil med aftagerne. Indikator Milepæle Bemærkninger SEKTOR INDIKATOR Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbacheloruddannelser. Studieaktivitetsmodellen er implementeret 1 på alle institutionens uddannelser. 1. februar 2013 alle uddannelser har synliggjort model på portal. 1. september 2013 alle ny optagne studerende følger studieaktivitets modellen. Lærer- og pædagoguddannelsen følger ovenstående milepæle. Studieaktivitetsmodellen er implementeret 1 på alle institutionens uddannelser. Alle studerende på og 3. semester følger studieaktivitetsmodellen. Den fælles studieaktivitetsmodel er fastlagt af rektorkollegiet 2012 Professionshøjskolernes Rektorkollegium har udviklet studieaktivitetsmodellen med henblik på systematisk at beskrive den række af studieaktiviteter, der møder de studerende i løbet af deres uddannelse. Kvaliteten i uddannelserne defineres bredere end blot ved antallet af traditionelle undervisningstimer. Kvalitet handler om et kvalificeret samspil mellem de forskellige studieaktiviteter, herunder fx forelæsninger, holdundervisning, øvelser/træning, og den studerendes egen forberedelse. Modellen skal være med til at skabe øget transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. 1 Med implementering menes, at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort under- side 4/22

115 visningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i studieaktivitetsmodellen Herunder tilføjes institutionsindikatorer Fokus på borgerinvolvering: University College Lillebælt har fokus på borgerinvolvering og ønsker at sikre at grunduddannelserne og videreuddannelse arbejder systematisk med borgerinvolvering. Alle grunduddannelser har: - Identificeret alle aspekter af borgerdeltagelse, der fremgår af den formelle studieplan. Alle grunduddannelser har: - Tilpasset studieplaner så de indeholder fokusområder i forhold til borgerinvolvering og policyforståelse. Formålet er på sigt, at dimittender i stigende grad har kompetencer i forhold til at arbejde tværprofessionelt, tværsektorielt og borgerrettet i løsning af opgaver samt er dygtige til borgerinvolvering og policyforståelse. - Dokumenteret, hvordan der arbejdes med relationskompetencer i studieforløbet. Studerendes vurdering af egen uddannelse. Via systemet STUD_puls vurderer studerende om: 1) der er et godt studiemiljø 2) undervisernes facilitering af læreprocesser fungerer hensigtsmæssigt 3) det fysiske miljø er sikkert og inspirerende Ved måling december 2013 responderer 75 % af alle adspurgte studerende positivt på alle 3 målepunkter på samtlige udbudssteder. På alle udbudssteder har minimum 60 % af de adspurgte studerende responderet positivt på alle 3 målepunkter. Ved måling december 2014 responderer 80 % af de adspurgte studerende positivt på alle 3 målepunkter på samtlige udbudssteder. På alle udbudssteder har minimum 65 % af de adspurgte studerende responderet positivt på alle 3 målepunkter. Målingen skal forstås således, at % satserne skal lægge i positiv kvartil. Målingen foretages på 2. semesters studerende. side 5/22

116 Involvering af aftagere i udvikling af uddannelserne. Fem permanente, aktive partnerskaber med centrale aftagere, hvor studerende, medarbejdere, videnpersoner og praksis i fællesskab har fokus på uddannelse og videreuddannelse. Syv permanente, aktive partnerskaber med centrale aftagere, hvor studerende, medarbejdere, videnpersoner og praksis i fællesskab har fokus på uddannelse og videreuddannelse. Videreuddannelsen har etableret funktionelle referencegrupper i relation til professionerne og tværgående videreuddannelsesløsninger. Referencegrupperne omfatter personer fra praksis, fx kommuner, regioner, private, faglige organisationer eller relevante forskningsmiljøer. Fokus på talentudvikling. Udarbejdelse af en talentstrategi med afsæt i uddannelsernes faglige strategier med ønsket om uddannelsesdifferentiering samt med tydelig kobling til studieaktivitetsmodellen. Der er gennemført talentforløb på 4 uddannelser. Der er gennemført talentforløb på 3 uddannelser. Øget tid til samspil mellem undervisere og studerende. Kontakttiden med studerende forøges med 7,5 % i forhold til Kontakttiden med studerende forøges med 15 % i forhold til side 6/22

117 Mål: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet University College Lillebælt bidrager til imødekommelse af arbejdsmarkedets behov for uddannelse gennem fokus på såvel professionsspecifikke som tværprofessionelle kompetencer. Herunder er der fokus på samarbejde med såvel ungdomsuddannelser, erhvervsakademier og universiteter om at sikre en bredest mulig dækning. Indikator Milepæle Bemærkninger Herunder tilføjes institutionsindikatorer Fælles studieelementer på tværs af uddannelserne. Alle grunduddannelser har etableret: - Studieelementer på tværs af grunduddannelserne, fx i videnskabsteori og metode, informationssøgning, tværprofessionelle temaer, mulighed for bachelorvejledning på tværs samt etableret muligheden for at skrive bacheloropgave sammen på tværs. Mindst 10 % af samtlige studerende har deltaget i tværgående basiskurser i løbet af studieåret Mindst 2 uddannelser har etableret fælles studieelementer med en anden videregående uddannelsesinstitution. Samarbejde med universiteterne om master uddannelserne (både indenlandske og udenlandske universiteter). Mindst to konkrete samarbejdsaftaler med et universitet om udvikling og gennemførelse af masteruddannelser. Mindst tre konkrete samarbejdsaftaler med et universitet om udvikling og gennemførelse af masteruddannelser. side 7/22

118 Øget anvendelse og målrettet lancering af kompetencevurdering (realkompetencevurdering/individuelkompetencevurdering) som optagelsesgrundlag til uddannelserne i University College Lillebælt. Antallet af ansøgere, der søger optagelse på baggrund af kompetencevurdering, forøges med 10 % i forhold til Der gennemføres en ekstraordinær informationsindsats om kompetencevurdering. Antallet af ansøgere, der søger optagelse på baggrund af kompetencevurdering, forøges med 20 % i forhold til Brobygning brobygning til ungdomsuddannelser via formaliserede samarbejder med uddannelsesinstitutioner om studievejledning, studiebesøg mv. 7 uddannelser har etableret formaliserede samarbejde for Samtlige uddannelser har etableret formaliserede samarbejde for Mål: Tidligere færdig og mindre frafald University College Lillebælt har fokus på at mindske frafaldet og sikre at frafaldet sker tidligst muligt. Herunder søges afdækket mønstre og effekten af indsatser på tværs af de enkelte uddannelser. Indikator Milepæle Bemærkninger SEKTOR - INDIKATOR Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår. Minimum gældende for alle uddannelser 80 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 89 % Minimum gældende for alle uddannelser 80 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90 % Denne indikator målsætter ambitionen om at reducere antallet af tidlige afbrud og studietidsforlængende studieskift gennem en målrettet indsats for at afstemme forventninger med ansøgere og optagne studerende, f.eks. ved anvendelse af optagelsessamtaler og vejledningssamtaler tidligt i ud- side 8/22

119 Lærer- og pædagoguddannelsen følger ovenstående milepæle. Lærer- og pædagoguddannelsen følger ovenstående milepæle. dannelsesforløbet. Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system. Hvis institutionen udbyder lærerog pædagoguddannelser skal resultaterne for disse uddannelser fremgå eksplicit af afrapporteringen. Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen. Minimum for alle uddannelser 70 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 79 % Minimum for alle uddannelser 70 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 80 % Indikatoren målsætter ambitionen om at øge fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne. Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Således er fuldførelsesprocent 2012 den andel af tilgangen 2012 (studerende, som er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/ til 30/9-2012), der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre).data trækkes centralt fra UNI-C s databank. Hvis institutionen udbyder lærerog pædagoguddannelser skal resultaterne for disse uddannelser fremgå eksplicit af afrapporteringen. side 9/22

120 Mål: Øget innovationskapacitet University College Lillebælt har stærkt fokus på at styrke organisationens position på innovationsområdet. Udvikling af innovative kompetencer hos studerende prioriteres igennem studieaktiviteter, som kobler de studerende med aftagernes innovationsudfordringer. Dette sker igennem samarbejde om praktik/klinisk undervisning, herudover f.eks. igennem aktiviteter i samarbejde med kommuner, hospitaler og erhvervsakademier. University College Lillebælt tillægger partnerskaber med centrale aftagere en væsentlig betydning og har som målsætning at etablere partnerskaber med alle kommuner og region Syddanmark. Igennem direkte samarbejde med forvaltninger og institutioner fungerer University College Lillebælt som innovationspartner, der bidrager til nye løsninger af velfærdssamfundets udfordringer, f.eks. i ældreomsorg, dagtilbud og skole. Der satses på at øge denne aktivitet i 2013 og Indikator Milepæle Bemærkninger Antal FoU-projekter i forhold til Damvad-rapportens differentiering. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 5 FoU projekter og 1 mio. kr. Store fælles FoU projekter Måltal: 14 FoU projekter og 27,3 mio. kr. Mindre fælles FoU projekter. Måltal: 40 FoU projekter og 8 mio. kr. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 8 FoU projekter og 1,5 mio. kr. Store fælles FoU projekter Måltal: 17 FoU projekter og 32 mio. kr. Mindre fælles FoU projekter Måltal: 50 FoU projekter og 9 mio. kr. Link til Damvad rapporten. Uddybning af nedenstående findes i Damvad rapporten på siderne Professionshøjskolerne deltager i en bred vifte af aktiviteter og ydelser, som bidrager til innovation i praksis og skaber værdi for professionsudøvere og brugere. En gennemgang af professionshøjskolernes projektportefølje viser, at den kan opdeles i tre typer af projekter: FoU projekter på bestilling (100 pct. eksternt finansierede projekter, der dækker over anvendt forskning eller praksisnær udvikling udviklet i samarbejde med velfærdsleverandør, et ministerium, en privat virksomhed, eller andre offentlige/private organisationer). Store fælles FoU projekter side 10/22

121 (dækker over projekter over kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Små fælles FoU projekter (dækker over projekter under kr. i samarbejde med velfærdsleverandører, videninstitutioner og/eller private virksomheder). Herunder tilføjes institutionsindikatorer Andel af de studerendes afsluttende eksamensopgave, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis Minimum gældende for alle uddannelser 80 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90 % Lærer- og pædagoguddannelsen følger ovenstående måltal. Minimum gældende for alle uddannelser 85 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 95 % Lærer- og pædagoguddannelsen følger ovenstående måltal. Registrering i UC Viden foretages på følgende kategorier: teoretisk problemstilling (litteraturstudie og egne teoretiseringer) problemstilling afledt af udfordringer i praksis (problemstilling funderet i praksis uden konkret aftale mellem den studerende og en offentlig eller privat virksomhed) problemstilling med afsæt i konkret samarbejde med praksis (problemstilling som tager afsæt i en konkret aftale mellem den studerende og en offentlig eller privat virksomhed om belysning af en given problemstilling). UCL ønsker at det konkrete samarbejde med praksis indebærer en tilbagerapportering om konklusioner til praksis. side 11/22

122 Indikatoren målsætter således den sidstnævnte type af bacheloropgaver. Hvis institutionen udbyder lærer- og pædagoguddannelser skal resultaterne for disse uddannelser fremgå eksplicit af afrapporteringen. Fokus på partnerskabelse: UCL ser det som en forudsætning for kapacitetsopbygning for øget innovation i aftagerfeltet, at der er et øget fokus på partnerskabelse med særlig fokus på kommunerne og Region Syddanmark. Fem permanente, aktive partnerskaber med centrale aftagere, hvor studerende, medarbejdere, videnpersoner og praksis i fællesskab udvikler professionen eller skaber ny viden til glæde for professionen. Tre årlige temadage eller konferencer, hvor ny viden fra partnerskaberne med praksis præsenteres. En årlig udgivelse af 6 publikationer om resultaterne fra partnerskaberne med praksis. Syv permanente, aktive partnerskaber med centrale aftagere, hvor studerende, medarbejdere, videnpersoner og praksis i fællesskab udvikler professionen eller skaber ny viden til glæde for professionen. Tre årlige temadage eller konferencer, hvor ny viden fra partnerskaberne med praksis præsenteres. En årlig udgivelse af 8 publikationer om resultaterne fra partnerskaberne med praksis. UCL initierer konkrete innovationsprocesser for studerende i samarbejde med andre videninstitutioner. Model for studenterinddragelse i innovationsprocesser i forhold til velfærds- og læringsteknologi udarbejdes. Mindst tre uddannelser herunder lærer- og pædagog uddannelserne har studerende, som gennemfører innovationsprocesser i forhold til velfærds- side 12/22

123 og læringsteknologi. Omfang af innovationsydelser UCL leverer i forskellige samarbejder med praksisfeltet. Konceptbeskrivelser for innovationsydelser udarbejdes. Minimum 10 rekvirenter på innovationsydelser. Minimum 15 rekvirenter på innovationsydelser. Mål: Styrket forsknings- og udviklingsbasering University College Lillebælt ser en styrket forsknings- og udviklingsbasering som et afgørende element i bestræbelsen på at øge kvaliteten i professionsuddannelser og videreuddannelser. Styrkelsen vil i perioden gennemføres via en række initiativer. De væsentligste er: etablering af seks tværgående vidensmiljøer, som på tværs af uddannelsesporteføljen skaber og omsætter lødig og nyttig viden. Omsætningen sker igennem grunduddannelser, videreuddannelser, CFU ydelser og andre formidlingsformer som publikationer, konferencer, seminarer mv. etablering af forsknings og udviklingskapacitet på uddannelsesniveau, som sikrer solid inddragelse af forsknings- og udviklingsviden i samtlige grunduddannelser opbygning af stærke og konkrete samarbejder med universiteter, især SDU, om ph.d. forløb, forsknings- og udviklingsprojekter og samarbejde med kommuner og region flere ph.d. forløb for ansatte og øget rekruttering af medarbejdere med ph.d. baggrund en større projektvolumen inden for forskning og udvikling Indikator Milepæle Bemærkninger SEKTOR - INDIKATOR Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. Antal ph.d.: 16 stk. Andel af ansatte i underviserstillinger: 3,47 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 15 stk. Andel af ansatte i underviserstillinger: 3,25 % Antal ph.d.: 19 stk. Andel af ansatte i underviserstillinger: 4,12 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesforløb: 18 stk. Andel af ansatte i underviserstillinger: 3,90 % Professionshøjskolerne vil arbejde for, at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 % af alle undervisere på professionshøjskolerne inden for det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. side 13/22

124 Denne indikator kræver, at sektoren får yderligere midler til kapacitetsopbygning end de på finanslovsforslaget 2013 stillet i udsigt. Såfremt der tilføjes midler, kan der sigtes efter den progression som beskrevet i kollegiets ph.d. strategi. Alternativt må ambitionen justeres/nedskrives forholdsmæssigt med økonomien. Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indikatoren findes også i eksisterende udviklingskontrakter, og kan dermed medvirke til at der kan rapporteres over en længere periode. Omsætning 13 mio.kr. Omsætning 14 mio.kr. Afrapporteres som den periodiserede omsætning for regnskabsåret på baggrund af indtægtsført ekstern finansiering, dvs. det samlede omfang af ekstern finansiering af FoU-aktivitet. (med udgangspunkt i OECD s Frascati definitioner) Udviklingsprojekter med ekstern finansiering/medfinansiering omfatter projekter, hvor hele eller dele af projektet er finansieret af en ekstern kilde, fx ministerier (kun midler der er bevilliget efter ansøgning indgår), EU, virksomheder, fonde, forskningsarbejde med universiteter, organisationer mm. Forsknings- og udviklingsaktivitet gennemført som indtægtsdækket virksomhed indgår i opgørelsen. side 14/22

125 FoU baseline Der arbejdes med at udvikle og implementere en baseline. Der måles på de konkrete indikatorer på FoU baseline. Målet med denne indikator er, at sektoren i fællesskab skal sikre en retvisende rapportering af sin videnproduktion. I 2015 vil der evt. supplerende kunne rapporteres om samspil mellem FoU-kapacitet og uddannelserne henholdsvis FoU-kapacitet og professionerne. Kollegiet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne implementere en FoU Baseline 2013 på de enkelte professionshøjskoler. Udviklingsprojektet forløber fra oktober 2012 til marts 2013, og der henvises til kommissorium for projektet. FoU Baseline 2013 skal bygges op omkring indsatsområder, som ligger inden for Frascati-manualen for FoU-aktiviteter, så sektorens FoUindsats kan tælles med på det offentlige forskningsbudget, som skal udgøre min. 1 pct. af BNP. Det er nødvendigt at operationalisere Frascati ifht. Hvad er med og ikke med i den FoUkapacitetsopbygning, som sektoren har forestået til dato. Hvad vil sektoren gerne have bragt med ind, og skabt forståelse for, fordi professionshøjskolerne er på en anden side 15/22

126 type videninstitution end de traditionelle universiteter. FoU Baseline 2013 skal desuden bygges op omkring professionshøjskole-sektorens særlige videnprofil inden for anvendt forskning og udvikling, således som den er bestemt i professionshøjskolernes lovgrundlag og uddybet i kollegiets forskningspolitiske strategi og ph.d. strategi FoU Baseline 2013 skal realistisk og pragmatisk afspejle den kapacitetsop-bygning, som har fundet sted på de enkelte professionshøjskoler, samt på sektorniveau i regi af UC-Viden, så den er egnet som udgangspunkt for at dokumentere en progression i kontraktårene. FoU Baseline 2013 skal udformes, så den kan indlæses, administreres og afrapporteres på alle professionshøjskoler med data for udgangspunkt, den løbende fremdrift og resultater. FoU Baseline 2013 skal kunne afrapporteres, så den både giver en billede på sektorniveau af sektorens FoU-profil og kapacitet, og et billede på institutionsniveau af de enkelte professionshøjskolers egen udformning af profil og progression. side 16/22

127 Herunder tilføjes institutionsindikatorer Styrkede udviklings- og evidensbasering i lærer- og pædagog uddannelserne. Der udarbejdes en strategi for udviklings- og evidensbasering i lærer- og pædagog uddannelserne i samarbejde med kommunerne. Der gennemføres udviklings- og evidensbaserings aktiviteter i lærer- og pædagog uddannelserne i samarbejde med mindst 6 kommuner. UC videns publikationer. 600 nye projekter uploades. National kampagne i forbindelse med introduktion af UC Viden studenterportal. Her introducerer vi samtidig UC Viden, digital aflevering og Strategi 2020 på alle uddannelser. 800 nye projekter uploades. Øget fokus på opsamling af videnproduktion på alle uddannelser. Introduktion af nye features på portalerne. Fokus på opsamling og dokumentation af videnproduktion på alle uddannelser. Uploads af medieomtale UCL viden-produktion. Basen indgår i databrønd på den nye UCL biblioteksbase Artesis. side 17/22

128 UCL Mål: TEKNOLOGIPARATHED OG DIGITALISERING University College Lillebælt har en særlig prioritering af udvikling af teknologiske kompetencer hos studerende og ansatte og digitale løsninger i institutionens uddannelsesfaglige og administrative virke. University College Lillebælt har som strategisk mål for 2013 og 2014 at øge kompetenceniveauet på teknologiområdet igennem systematisk opkvalificering af institutionens medarbejdere. Derved etableres forudsætninger for, at dimittender fra University College Lillebælt har et tidssvarende og robust kompetenceniveau i forhold til gængse teknologier i professionerne. Et højt kompetenceniveau er endvidere forudsætningen for, at digitale løsninger kan implementeres effektivt i de administrative processer, således at der frigøres ressourcer fra administration til uddannelsesfaglig virksomhed. Indikator Milepæle Bemærkninger Digitalisering - uddannelse og undervisning: UCL ønsker at styrke medarbejderes kompetencer med henblik på at understøtte professionel undervisning og institutionsdrift, hvor digitale muligheder udnyttes optimalt. Alle medarbejdere har digitale kompetencer svarende til rutineret brugerniveau. 25 % af de uddannelsesfaglige medarbejderes digitale kompetencer er på ekspertniveau. 25 % af det tekniskadministrative personale har digitale kompetencer på ekspertniveau. 7 ud af 9 grunduddannelser udbyder dele af uddannelse som blended learning og videreuddannelsen har etableret mindst 75 % af sinde ydelser som blended learning eller fjernundervisning. 25 % af det teknisk administrative personale har i 2014 kompetencer på ekspertniveau og herunder bidrager 10 % af medarbejderne direkte til den digitale udvikling. Som et element i at opnå en mere effektiv institutionsdrift etableres der i løbet 2013 en samlet studieadministration for UCL med henblik på at forberede etableringen af campusser i Odense og Vejle. Der ansættes en studieadministrativ chef for grunduddannelsernes samlede studieadministrative Studieadministrationen budgetteres for første gang som et samlet område. side 18/22

129 aktiviteter. Der udarbejdes en plan for den fremtidige struktur og herunder ressourceanvendelsen. På landsplan udgør det studieadministrative område et væsentligt element i sektorens arbejde med at effektivisere administrationen. Det forventes, at der kan ske effektivisering af studieadministrationen fra 2014 jf. det nationale projekt gennem mere hensigtsmæssige digitale løsninger og afbureaukratisering. side 19/22

130 UCL Mål: Velfærdsteknologi University College Lillebælt har igennem flere år satset på at udvikle særlige kompetencer inden for det velfærdsteknologiske område. Der er i region Syddanmark et tæt samarbejde blandt en række aktører omkring udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. University College Lillebælt er aktiv partner i dette miljø og har etableret lokale, regionale, nationale og internationale projekter bl.a. i samarbejde med region Syddanmark, SDU, Teknologisk Institut. De fleste projekter involverer aktivt studerende i udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger, således at projekterne bidrager til målrettet kompetenceudvikling af de fremtidige dimittender. I perioden satser University College Lillebælt yderligere på dette område gennem intensiveret kontakt til aftagere og etablering af et tværprofessionelt vidensmiljø, der skal forsøge forsknings og udviklingsindsatsen på området Indikator Milepæle Bemærkninger Dimittenders kompetencer indenfor velfærdsteknologi. Videnudvikling i forhold til velfærdsteknologi. Der gennemføres en aftagerundersøgelse, som afdækker vurderinger af dimittendkompetencer på det velfærdteknologiske område. Antallet af videnydelser og ydelsestyper i forhold til velfærdsteknologi opgøres. På baggrund af aftagerundersøgelsen fastsættes mål i forhold til forøgede kompetencer på det velfærdsteknologiske område. Der udarbejdes koncepter for videnudvikling på det velfærdsteknologiske område. side 20/22

131 UCL Mål: INTERNATIONALISERING University College Lillebælt har indtil nu ikke haft internationalisering som højt prioriteret og strategisk område. De forskellige uddannelser har udviklet internationale samarbejdsflader og internationale aktiviteter i forskelligt omfang og med forskellig intensitet. Det vurderes ikke længere at være en tilstrækkelig tilgang i en tid, hvor det er væsentligt at udstyre dimittender med en international horisont og kompetencer til at kunne agere i internationaliserede kontekster. Der skal derfor ske en opprioritering af området i de kommende år, og af den grund er internationalisering gjort til et selvstændigt målområde i Udviklingskontrakten for Opprioriteringen vil ske igennem flere sammenhængende initiativer: kompetenceudvikling af ansatte med henblik på at udvikle et bredere internationalt beredskab flere uddannelseselementer med internationalt tilsnit forstærket projektsamarbejde med internationale partnere afklaring af institutionens potentiale i forhold til systemeksport Indikator Milepæle Bemærkninger Øget fokus på internationalisering. Mindst 10 % af de uddannelsesfaglige medarbejdere har kompetencer til at gennemføre undervisning, forelæsning og vejledning på engelsk eller andre sprog. Mindst 25 % af de uddannelsesfaglige medarbejdere har kompetencer til at gennemføre undervisning, forelæsninger og vejledning på engelsk eller andre sprog. Mindst tre uddannelser samarbejder med international(e) partner(e) om joint degree. University College Lillebælt har opbygget nordisk uddannelsessamarbejde indenfor mindst 3 uddannel- side 21/22

132 ser. University College Lillebælt har oprettet studieelementer (minimum 30 ECTS på grunduddannelserne) eller en hel uddannelse på engelsk. Alle uddannelser har engelsksprogede tilbud om undervisning og vejledning. Systemeksport. Etablering af strategisk platform for systemeksport af uddannelser. Mindst 3 systemeksport initiativer er igangsat. side 22/22

Dagsorden til HSU. Berit Palle Petersen TR for AC Samfundsfaglige uddannelser

Dagsorden til HSU. Berit Palle Petersen TR for AC Samfundsfaglige uddannelser Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 10. december 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Til stede Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner

Læs mere

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5

Professionshøjskolerne. Styrkelse af kvalitet, faglighed og sammenhæng ml. teori og praksis 185,2 18,5 Bilag 2.1. Afdeling/enhed: Økonomiadministrationen Oprettelsesdato: 26 - januar - 2010 Sagsbehandler: Journalnummer: Behandles af: Bestyrelsen Mødedato: 9. februar 2010 Budget for 2010 samt budget/prognose

Læs mere

Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) 4. Påtænkt udlicitering af rengøringsopgaver i Jelling...

Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) 4. Påtænkt udlicitering af rengøringsopgaver i Jelling... side /5 Referat LSU-LAU LAU (fællesadministrationen) Mødedato:. december 0 Starttidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 0:00 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Soldalen, mødelokale Deltagere: Sekretariatsbetjening:

Læs mere

Referat HSU. Mødedato: Mandag den 16. april 2012

Referat HSU. Mødedato: Mandag den 16. april 2012 Referat HSU Mødedato: Mandag den 16. april 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale: Klasselokale 5 Til stede: Afbud: Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Referat LSU-LAU de centrale stabe

Referat LSU-LAU de centrale stabe s Referat LSU-LAU de centrale stabe Mødedato: 22.september 2015 Starttidspunkt: Kl. 12:30 Sluttidspunkt: Kl. 14:30 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Vestre Engvej 51 C (mødelokale 3.210) Deltagere:

Læs mere

Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf

Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 12. september 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Medlemmer: Herudover til stede: Soldalen 8, 7100 Vejle Klasselokale 5 (1.

Læs mere

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 14. juni 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: L1.14 Journalnummer: Medlemmer: Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Dagsorden til HSU. Ledelsesrepræsentanter:

Dagsorden til HSU. Ledelsesrepræsentanter: Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 16. september 2013 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Klasselokale 06 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Dagsorden til HSU. Afbud: Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (ingen deltagende

Dagsorden til HSU. Afbud: Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (ingen deltagende Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 10. september 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Til stede Medarbejderrepræsentanter: Helle

Læs mere

LSU møde fredag den 22. juni 2012 kl i lokale R1, Rømersvej, Odense

LSU møde fredag den 22. juni 2012 kl i lokale R1, Rømersvej, Odense Referat Mødedato 22. juni 2012 Starttidspunkt 10:00 Sluttidspunkt 12:00 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen Dokumentnavn 2012-06-22 referat LSU Dokumentnummer Arbejdsområde LSU for Pædagoguddannelsen i UCL

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmødet 13. december 2012

Referat fra bestyrelsesmødet 13. december 2012 Referat fra bestyrelsesmødet 13. december 2012 Mødedato Torsdag den 13. december 2012 Mødested Hotel Knudsens Gaard Hunderupgade 2 5230 Odense M Journalnummer 0200-13-2012 Til stede Rektor Poul Erik Madsen

Læs mere

Referat LSU-LAU (fællesadministrationen)

Referat LSU-LAU (fællesadministrationen) s Referat LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 9. juni 2016 Starttidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Sted: Vestre Engvej 51 C (mødelokale 3.202) Deltagere: Prorektor Steffen Svendsen HR-

Læs mere

BLA Husudvalg 1. møde 17. august 2011 kl.10.00-12.00

BLA Husudvalg 1. møde 17. august 2011 kl.10.00-12.00 BLA Husudvalg 1. møde 17. august 2011 kl.10.00-12.00 Referat Referent: Lenda Ballum Deltagerkreds: EVU Janne Andersen IT-Afdelingen Christian Wang (afbud)/leila Pe - dersen Bibliotek Pernille Kamuk University

Læs mere

Referat LSU-LAU LAU (fællesadministrationen)

Referat LSU-LAU LAU (fællesadministrationen) Referat LSU-LAU LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 21. marts 2013 Starttidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Dokumentnavn: Sted: Deltagere: Til stede ved pkt. 2: Sekretariatsbetjening: Dagsorden

Læs mere

Mødereferat HSU. Endeligt. Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle

Mødereferat HSU. Endeligt. Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Endeligt Mødereferat HSU Mødedato: Mandag den 6. september 2010 Mødested: Journalnummer: 0600-1131-2010 Til stede: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Medarbejderrepræsentanter: Helle

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Christian Gøttsch Hansen TR for Radiograf Rådet uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker

Christian Gøttsch Hansen TR for Radiograf Rådet uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Mødereferat Mødedato Mandag den 11. marts 2013 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Auditoriet (v. kantinen) Til

Læs mere

Sygefravær ved University College Lillebælt ( )

Sygefravær ved University College Lillebælt ( ) Sygefravær ved University College Lillebælt (01.01.2012-31.06.2012) Gennemsnitligt sygefravær UCL (med langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Antal ansatte 2012 - Gnm. fravær pr. medarbejder

Læs mere

1. Valg af prøveformer og uddannelser til milepæl 2 - WISEflow

1. Valg af prøveformer og uddannelser til milepæl 2 - WISEflow Notat Afdeling/enhed Studieadministrationen Oprettelsesdato 08-nov-2014 Udarbejdet af EMKD Journalnummer Dokumentnavn Valg af prøverformer og uddannelser MILEPÆL 2 Dokumentnummer 501994 1. Valg af prøveformer

Læs mere

Budget 2014-2017. Bestyrelsesmødet d. 12. dec. 2013. Økonomi & Personale

Budget 2014-2017. Bestyrelsesmødet d. 12. dec. 2013. Økonomi & Personale Bestyrelsesmødet d. 12. dec. 2013 Økonomi & Personale Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik budget 2014... 4 3. Specificeret budget 2014 i hovedområder... 6 3.1 Hovedområde Grunduddannelser.... 6 3.1.1

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Dagsorden HSU. Dagsordenspunkter. Mødedato: Mandag den 8. september 2008 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl.

Dagsorden HSU. Dagsordenspunkter. Mødedato: Mandag den 8. september 2008 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 8. september 2008 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Center for Undervisningsmidler, Vejle Damhaven 13A, 7100 Vejle Mødelokale: Journalnummer:

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 2. april 2013

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 2. april 2013 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 2. april 2013 5. april 2013 cava Mødested: Mødelokalet Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

Fællesmøde med uddannelsesudvalg

Fællesmøde med uddannelsesudvalg UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fællesmøde med uddannelsesudvalg 11. November 2015 UNIVERSITY COLLEGE PROGRAM for fællesmøde for uddannelsesudvalg Kl. 12.00 12.10 Kl. 12.10 13.10 Velkomst v. rektor Erik Knudsen

Læs mere

Mødereferat Strategisk Uddannelseforum

Mødereferat Strategisk Uddannelseforum Mødereferat Strategisk Uddannelseforum Mødedato: Mandag den 29. november 2010 Mødested: Journalnummer: 0200-1159-2010 Dokument ID 71848 Til stede Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Allan Kjær Hansen,

Læs mere

Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.)

Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) side 1/5 Agenda LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 12. december 2013 Starttidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Soldalen, mødelokale 2 Deltagere: Sekretariatsbetjening:

Læs mere

Følg med på mit.ucl.dk/move. Projektbeskrivelse. Strategiprojekt

Følg med på mit.ucl.dk/move. Projektbeskrivelse. Strategiprojekt otat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Ledelsessekretariatet 12-jan-2012 TWHV Journalnummer: - Dokumentnavn: 168014.Strategiprojekt.doc Følg med på mit.ucl.dk/move Projektbeskrivelse Strategiprojekt

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden HSI Mødedato: Onsdag den 11. marts 2009 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: L1.22 Journalnummer: HSI Medlemmer: Indkaldte suppleanter: Blangstedgårdsvej 4,

Læs mere

3.. Møde. Torsdag den 21. august kl. 12:30 15:00 Middelfart- vej, konferencelokalet. Referat. Pkt. A Bemærkninger til dagsorden Ingen bemærkninger.

3.. Møde. Torsdag den 21. august kl. 12:30 15:00 Middelfart- vej, konferencelokalet. Referat. Pkt. A Bemærkninger til dagsorden Ingen bemærkninger. Referat Mødedato 21. august 2014 Starttidspunkt 12:30 Sluttidspunkt 15:00 Afdeling/enhed Området for Pædagogiske & Samfundsfaglige Uddannelser Dokumentnavn Referat LSU Pæd & Samf 20140821 Dokumentnummer

Læs mere

Kl. 17:00 OBS: Der serveres gløgg efter mødet. Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Kl. 17:00 OBS: Der serveres gløgg efter mødet. Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 20. december 2011 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Mødested: Mødelokale: Kl. 17:00 OBS: Der serveres gløgg efter mødet. University College Sjælland Slagelsevej 7,

Læs mere

Dagsorden LSU (fællesadministrationen)

Dagsorden LSU (fællesadministrationen) Dagsorden LSU (fællesadministrationen) Mødedato: Mandag den 23. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 15:00 Mødested: Mødelokale: Konf. 3 Soldalen 8, 7100 Vejle Journalnummer: LSU (Fællesadministrationen)

Læs mere

Referat - konstituerende LSU møde Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeutog Radiografuddannelserne Mandag den 31. januar 2011 kl.12.30-15.

Referat - konstituerende LSU møde Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeutog Radiografuddannelserne Mandag den 31. januar 2011 kl.12.30-15. Referat - konstituerende LSU møde Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeutog Radiografuddannelserne Mandag den 31. januar 2011 kl.12.30-15.30 Mødeleder: Ulla Mulbjerg Referent: Ballum Til stede: Ulla

Læs mere

Fælles LSU møde for Pædagoguddannelsen i UCL

Fælles LSU møde for Pædagoguddannelsen i UCL Referat Mødedato: Starttidspunkt: 09:00 Sluttidspunkt: 11:00 Referent: 21-mar-2011 Fælles LSU møde for Pædagoguddannelsen i UCL Mandag den 21. marts 2011 kl. 9.00 11.00 i lokale R31, Rømersvej Deltagere

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 29. marts 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Klasselokale 9 Journalnummer: 0200-13-2012 Deltagere: Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden HSI Mødedato: Torsdag den 11. marts 2010 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: E2.01 Medlemmer Afbud Indkaldte suppleanter Blangstedgårdsvej Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

LSU Sundhedsuddannelser Onsdag den 13. februar 2013 12.00-15.00 i D0.06 REFERAT

LSU Sundhedsuddannelser Onsdag den 13. februar 2013 12.00-15.00 i D0.06 REFERAT LSU Sundhedsuddannelser Onsdag den 13. februar 2013 12.00-15.00 i D0.06 REFERAT Mødeleder: ULRM Referent: LEBA Afbud fra: JERA, BEMA Dagsorden: Punkter til drøftelse: 1. Mål og strategi Motivering: Punktet

Læs mere

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Mødereferat HSU Mødedato: Tirsdag den 14. juni 2011 Mødested: Til stede Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand)

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden HSI Mødedato: Onsdag den 2. december 2009 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: D1.06 Medlemmer: Afbud: Blangstedgårdsvej Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone

Læs mere

Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale. Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand)

Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale. Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Mødereferat HSU Mødedato: Mandag den 12. september 2011 Mødested: Til stede Soldalen 8, 7100 Vejle Medarbejderrepræsentanter: Svend Aage Eghøj, 3F Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Leila Pedersen TR for

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. 30. september 2014

Bestyrelsesmøde REFERAT. 30. september 2014 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 30. september 2014 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Carsten Koch, Klaus Nørskov, Michael Egelund, Niels Peter Møller, Jesper Würtzen, Kirsten Jensen,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesseminar for Social- og Sundhedsskolen Fyn torsdag den 26. august 2010 kl. 14 til fredag den 27. august kl.

Referat fra bestyrelsesseminar for Social- og Sundhedsskolen Fyn torsdag den 26. august 2010 kl. 14 til fredag den 27. august kl. Referat fra bestyrelsesseminar for Social- og Sundhedsskolen Fyn torsdag den 26. august 2010 kl. 14 til fredag den 27. august kl.13 Starttidspunkt: Torsdag den 26. august kl. 14.00. Sluttidspunkt: Fredag

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 16. juni 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 (frokost i kantinen fra kl. 12:30) Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100

Læs mere

Bilag 4.1 - side 1 af 18. Budget 2015 2018. Bestyrelsesmødet d. 18. dec. 2014. Økonomi & Personale

Bilag 4.1 - side 1 af 18. Budget 2015 2018. Bestyrelsesmødet d. 18. dec. 2014. Økonomi & Personale Bilag 4.1 - side 1 af 18 Budget 2015 2018 Bestyrelsesmødet d. 18. dec. 2014 Økonomi & Personale Bilag 4.1 - side 2 af 18 Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik budget 2015... 5 3. Specificeret budget 2015

Læs mere

Dagsorden blev godkendt.

Dagsorden blev godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. juni 2013 Onsdag den 19. juni 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Pernille

Læs mere

Møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen guddannelsen i UCL

Møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen guddannelsen i UCL Referat Mødedato 24. oktober 2013 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt 17:00 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i UCL Dokumentnavn 2013-10-24 dagsorden Uddannelsesudvalget Dokumentnummer Arbejdsområde Uddannelsesudvalget

Læs mere

Referat - LSU møde Sundhedsuddannelserne, UCL Mandag den 4. april 2011 kl

Referat - LSU møde Sundhedsuddannelserne, UCL Mandag den 4. april 2011 kl Referat - LSU møde Sundhedsuddannelserne, UCL Mandag den 4. april 2011 kl. 9.00-15.00 Mødeleder: Ulla Mulbjerg Referent: Ulla Mulbjerg Deltagere: Christian G. Hansen, Thomas Søndergaard Larsen, Gitte Stokholm,

Læs mere

1. kl. 8.30-9.30 Ansættelsesudvalgsmøde

1. kl. 8.30-9.30 Ansættelsesudvalgsmøde FOKUS-rådsmøde den 08.06.2012 Mødedato 8. juni 2012 Starttidspunkt 8:30 Sluttidspunkt 14:00 Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Dokumentnavn Dagsorden og referat fra FOKUS-rådsmøde den 08.06.2012

Læs mere

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC Der indkaldes til bestyrelsesmøde tirsdag den 22. september 2014 kl. 16.00 i lokale A121, samme lokale som tidligere men med nyt nummer. Dagsorden: Pkt.

Læs mere

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010 TIL ORIENTERING INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der forelægger referat til underskrift fra HBM 25.-26.08.10 2. Mødeaktivitet og

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 20. juni 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 20. juni 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 20. juni 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde Referat fra bestyrelsesmøde Mødedato: 27/10-2015 Starttidspunkt: 16.00 Sluttidspunkt: 18.00 Mødelokale: Deltagere: Fraværende med afbud: Referent: U159 Hanne Fischer Møller (HF), Kenneth Ladefoged (KL),

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 16. december 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Knudsens Gaard, Hunderupgade 2, 5230 Odense M Mødelokale: Ny konferencelokale

Læs mere

Referat fra HAU-møde den 19. september 2012

Referat fra HAU-møde den 19. september 2012 Referat fra HAU-møde den 19. september 2012 Mødedato: 19. september 2012 Tidspunkt: Kl. 9.00 til 11.30 Mødested: Til stede: Soldalen og Blangstedgårdsvej (videokonferencerne) Ressourcedirektør Allan Kjær

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Introduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold

Introduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold Indhold Indhold... 1 1. Introduktion til UCL... 2 2. Forretningsområdet, som LMS skal understøtte... 4 Studieaktivitetsmodellen... 4 Side 1 af 5 1. Introduktion til UCL UCL er en selvejende institution,

Læs mere

1. Godkendelse og underskrivelse af referatet fra mødet den 08.02.10 2. Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser

1. Godkendelse og underskrivelse af referatet fra mødet den 08.02.10 2. Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd torsdag den 18.marts 2010 kl. 14.30 18.00 i mødelokalet ved direktørens kontor. PriceWaterhouseCoopers ved Niels Villadsen og Hanne Jansfort

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA ØKONOMIUDVALGETS MØDE DEN 3. JANUAR 2007 KL. 15.00 PÅ AARS RÅDHUS

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA ØKONOMIUDVALGETS MØDE DEN 3. JANUAR 2007 KL. 15.00 PÅ AARS RÅDHUS Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA ØKONOMIUDVALGETS MØDE DEN 3. JANUAR 2007 KL. 15.00 PÅ AARS RÅDHUS Indholdsfortegnelse 162 Valg af næstformand for økonomiudvalget 163 Tilskud til handelsstandsforeninger

Læs mere

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne Mødedato: Mødested: Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne 17. december 2014 Vestre Engvej 51 C, 7000 Vejle Starttidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Referent: Mødeleder: Bianca Dreyer Hyre Søren

Læs mere

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L Bestyrelsesmøde nr. 6 18. juni 2015 Kl. 16.00 19.00 Campus Helsingør, Rasmus Knudsens Vej 9, 3000 Helsingør Rundvisning fra kl. 15.15 16.00 Spisning fra kl. 19.00

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse

Læs mere

Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand)

Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 6. juni 2016 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Blangstedgårdsvej 4, 5240 Odense SØ Mødelokale D1.03 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper

Læs mere

Mødereferat HSI. Dagsordenspunkter. Mødedato: Onsdag den 11. marts 2009 Mødested: Journalnummer: Til stede

Mødereferat HSI. Dagsordenspunkter. Mødedato: Onsdag den 11. marts 2009 Mødested: Journalnummer: Til stede Mødereferat HSI Mødedato: Onsdag den 11. marts 2009 Mødested: Journalnummer: Til stede Blangstedgårdsvej, 5220 Odense SØ HSI Vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle), underviser Hanne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod 2020. 10 mål for rejsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod 2020 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University

Læs mere

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Organisering af arbejdsmiljøarbejdet HR og Kommunikation 1. Organisationen UCL har en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer: HAU De centrale stabe Forskning og Udvikling Komp.

Læs mere

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. marts 2014 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale: Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Multisalen ved kantinen,

Læs mere

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Til stede: Peder Ring, Danske Regioner Per Hvenegaard, TL Birgit Andersen, H:S

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen Sted: VIA University College Hedeager 2, 8200 Aarhus N Mødedato: Den 9. juni 2015 kl.

Læs mere

Dagsorden til HSU. Deltagere:

Dagsorden til HSU. Deltagere: Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 15. december 2014 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense Sø Mødelokale D1.03 Deltagere: Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Dagsorden til HSU. Deltager i pkt. 3-4: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund. Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale.

Dagsorden til HSU. Deltager i pkt. 3-4: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund. Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale. Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 10. september 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Journalnummer xxxx Til stede Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

Referat fra møde i OmrådeUdvalg for det tekniske område

Referat fra møde i OmrådeUdvalg for det tekniske område Referat fra møde i OmrådeUdvalg for det tekniske område Mødedato: 11. september 2014 kl. 12.00-13.45 Mødested: Brandstation Deltagere: Ledelsesrepræsentanter: Mads Gammelmark (formand), Leo Kristoffersen,

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget Dagsorden til bestyrelsesmødet Mødedato Fredag den 10. oktober 2014 Starttidspunkt Kl. 10:30 Sluttidspunkt Kl. 12:30 Mødested Hotel Comwell Kellers Park H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop Mødelokale

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Områdeudvalg administrationen BESLUTNINGSREFERAT. Jakob Therchilsen (AC) Vakant - (FTF) Grethe Wehner Andersen (AMR) Jytte Skiffard (HK)

Områdeudvalg administrationen BESLUTNINGSREFERAT. Jakob Therchilsen (AC) Vakant - (FTF) Grethe Wehner Andersen (AMR) Jytte Skiffard (HK) BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Onsdag den 3 december 2014 Start kl: 12:30 Slut kl: 13:15 Medlemmer: Eva Iversen (Formand) Peter Kirchhoff Larsen (HK) Kim Bruun Nielsen (Ledelse)

Læs mere

Mødereferat HSU - udkast

Mødereferat HSU - udkast Mødereferat HSU - udkast Mødedato: Mandag den 25. januar 2010 Mødested: Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Mødelokale C1.06 Journalnummer: Til stede Fraværende Erik Knudsen Rektor (Formand) Karsten Agergaard

Læs mere

Referat af åbne punkter

Referat af åbne punkter 3. august 2015 Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 23. juni 2015 Mødested: Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn

Læs mere

LSU-LAU i F&I - referat

LSU-LAU i F&I - referat LSU-LAU i F&I - referat Mødedato 13 november 2014 Starttidspunkt 12:30 Sluttidspunkt 1430 Afdeling/enhed Forskning og innovation Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent TIDA 1. Godkendelse af

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15. i mødelokalet ved direktørens kontor.

Referat fra møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15. i mødelokalet ved direktørens kontor. Referat fra møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15 i mødelokalet ved direktørens kontor. Medlemmer: Formand Ebbe Lilliendal, repræsentant udpeget af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 26. august 2014

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 26. august 2014 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 26. august 2014 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

Fælles LSU og LAU Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler

Fælles LSU og LAU Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Fælles LSU og LAU Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Mødedato: 11. december 2014 Starttidspunkt: kl. 13.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Lucernemarken Mødelokale: Lokale 3 Journalnummer: 7000-1037-2014

Læs mere

MED (fællesadministrationen)

MED (fællesadministrationen) Referat Mødedato: Starttidspunkt: 10:00 11-nov-2009 (videokonference Vejle/Odense) Sluttidspunkt: 12:00 MED (fællesadministrationen) Til stede: Afbud: Administrationschef Allan Kjær Hansen (formand), sekretariatschef

Læs mere

REFERAT Direktionsmøde

REFERAT Direktionsmøde REFERAT Direktionsmøde Mødetidspunkt: Mandag den 16. marts 2009 kl. 8.30 13.00 Dato: 30. marts 2009 Ref.: Michael Christiansen Afdeling/Uddannelse: Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg, lok. 2.38 Referent: Michael

Læs mere

Referat LSU-LAU (fællesadministrationen)

Referat LSU-LAU (fællesadministrationen) Referat LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 19. september 2013 Starttidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Soldalen, mødelokale 2 Deltagere: Fraværende:

Læs mere

Programrådet for besparelser i UCL s administration har udarbejdet nedenstående forslag til besparelser.

Programrådet for besparelser i UCL s administration har udarbejdet nedenstående forslag til besparelser. s Dagsorden LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 9. juni 2016 Starttidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Vestre Engvej 51 C (mødelokale 3.202) Deltagere:

Læs mere

Lokalaftale for det Teknisk Administrative Personale ved University College Lillebælt

Lokalaftale for det Teknisk Administrative Personale ved University College Lillebælt Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Direktionen 16-jul-2009 AKHA Journalnummer: - Dokumentnavn: 67798.(Gældende) Lokalaftale for TAP (1.jan.2010).doc Lokalaftale for det Teknisk Administrative

Læs mere

Christian, Birgitte, Søren, Niels, Helena, Lasse, Tanja

Christian, Birgitte, Søren, Niels, Helena, Lasse, Tanja Møde Mødedato: Onsdag den 07.11.2015 Mødetidspunkt: Kl. 12.30-14.30 Mødested Lokale 1.221 Mødeleder Referent: Søren Pedersen Olsen Deltagere Afbud Christian, Birgitte, Søren, Niels, Helena, Lasse, Lone,

Læs mere

MED (fællesadministrationen)

MED (fællesadministrationen) Projektdagsorden Mødedato: 21. juni 2011 Tidspunkt: 9:00-11:00 Sted Soldalen 8, 7100 Vejle (mødelokale 2) Medlemmer: Ressourcedirektør Allan Kjær Hansen (formand) Sekretariatschef Ole Stig Jensen It-medarbejder

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-1-13 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Tirsdag den 19. marts 2013 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Campus Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900

Læs mere

Dagsorden til HSU. Deltagere:

Dagsorden til HSU. Deltagere: Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 21. september 2015 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle Mødelokale 3.210 (3. sal) Deltagere: Medarbejderrepræsentanter:

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen Udpegning af nyt bestyrelsesmedlem Regnskab efter 3. kvartal

1. Godkendelse af dagsordenen Udpegning af nyt bestyrelsesmedlem Regnskab efter 3. kvartal Dagsorden til bestyrelsesmødet Mødedato Torsdag den 18. december 2014 Starttidspunkt Kl. 16:00 Sluttidspunkt Kl. 20:00 Mødested Hotel Knudsens Gård Hunderupgade 2 5230 Odense M Mødelokale Mødet afholdes

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. Kim Brixen, Lisbeth Mortensen, Karsten Asmussen

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. Kim Brixen, Lisbeth Mortensen, Karsten Asmussen Dagsorden Mødedato: Mandag den 21. januar 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø D004 Uddannelsesudvalg

Læs mere

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune FURESØ KOMMUNE Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune Medlemmerne mødte med undtagelse af Lisbeth Harsvik (A), som havde meldt afbud. Berit Torm (V)

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ. Medarbejderrepræsentanter: Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale

Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ. Medarbejderrepræsentanter: Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale Mødereferat HSU Mødedato: Mandag, den 31. oktober 2011 Mødested: Til stede Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand)

Læs mere

1. Retningslinjer for navne og navngivning

1. Retningslinjer for navne og navngivning Notat Afdeling/enhed HR og kommunikation, Vejle Oprettelsesdato 28-nov-2013 Udarbejdet af Nina Skriver Dahl Journalnummer Dokumentnavn 330636.Retningslinjer for navngivning (endelig).docx Dokumentnummer

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Studievejledningen i UCL 2011-2012

Studievejledningen i UCL 2011-2012 EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 9. juni 2011 kl. 19.00-22:00

Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 9. juni 2011 kl. 19.00-22:00 Referat af bestyrelsesmøde torsdag d. 9. juni 2011 kl. 19.00-22:00 Mødedeltagere: Lene Lise (LL), Shaddie Mackeprang (SM), Anja Valhøj (ANV), Pernille Jespersen (PJ), Peter Hansen (PH), Jens Johansen (JJ),

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 27. marts 2012 29. marts 2012 cava Mødested: Mødelokalet Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Rektor Erik Knudsen,

Læs mere