Sundheds- og forebyggelsespolitik
|
|
- Ella Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune
2 Sundheds- og forebyggelsespolitik Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger Formål Mål Principper Anbefalinger Borgerrettet, patientrettet og strukturel forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse Strukturel forebyggelse Kvalitet og virkning Lighed i sundhed Kost Rygning Alkohol Motion Seksuel sundhed Misbrug Litteratur 2
3 Sundheds- og forebyggelsespolitik Baggrund Arbejdet med sundhed og forebyggelse i Hvidovre bygger på mange års erfaring. Kommunen har leveret sundhed og forebyggelse i årtier. Dels som tilbud, der har direkte adresse til borgernes sundhed (fx sundhedspleje, tandpleje, ældrepleje). Dels i form af indsatser, der egentlig har et andet formål end sundhed, men som også er sundhedsfremmende (fx kloakering, foreningsidræt, etablering af cykelstier). Med kommunalreformen og den tilhørende sundhedsreform fra 2007 overtog Hvidovre Kommune en række af det tidligere Københavns Amts sundhedsopgaver. Sideløbende har kommunen udviklet en række nye tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har et stort ansvar for det forebyggende arbejde i Danmark og regnes nu som en del af det danske sundhedsvæsen. Med Sundhedsloven fulgte også regler om kommunal medfinansiering af regionens sundhedsudgifter. Jo flere lægebesøg og hospitalsindlæggelser, jo højere kommunale udgifter. Man taler om en ny incitamentsstruktur. Fra 2011 øges det økonomiske incitament for at forebygge indlæggelser yderligere. Budskabet er klart og tydeligt: Kommunerne skal medvirke til at nedbringe antallet af personer, der får behov for læge og hospital. Kommunerne skal medvirke til, at borgerne lever et sundere liv og undgår de store folkesygdomme og tidlig død. Fælles ansvar Samarbejdet og snitfladen mellem Hvidovre Kommune, almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden reguleres i Sundhedsaftalerne, som indgås mellem kommunerne og Region Hovedstaden hvert 4. år. Den nye sundhedslov skitserer en ny arbejdsdeling, der blandt andet betyder, at kommunen varetager en lang række opgaver, som før hen lå på hospitalerne (genoptræning, patientundervisning, behandling af borgere i eget hjem mm.). Målgruppen for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen kan opdeles i to undergrupper: Patienter forebygge at sygdom udvikles yderligere Borgerne opsporing af risici, forebygge at sygdom ikke opstår Hvidovre Kommunes nye sundheds- og forebyggelsespolitik beskæftiger sig især med det borgerrettede forebyggelsesarbejde, borgernes adgang til det kommunale sundhedsvæsen, om gennemsigtighed og ikke mindst om sundhedsfremme og strukturel forebyggelse i bred forstand. Det vil sige med den del af sundheds- og forebyggelsesarbejdet, der ikke er omfattet af sundhedsaftalerne. Let adgang til sundhed er også et vigtigt parameter, når nye familier vælger at slå sig ned i hovedstadsområdet. Sundhedspolitikken skal derfor være med til at afstikke nogle rammer, der sikrer, at Hvidovre er et godt sted at bo for de nuværende og kommende borgere i alle aldre om 4 og om 40 år. Sundheds- og forebyggelsespolitikken er et strategisk værktøj der skal sikre, at alle i kommunen arbejder i samme retning for at fremme folkesundheden. 3
4 I dag er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion årsag til ca. 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper. Fra Forebyggelseskommissionens kommissorium, april 2009 Handleplaner for folkesundhed Den nye sundheds- og forebyggelsespolitik skal danne den overordnede ramme - være en rettesnor - for de kommende fire års indsats. Den indeholder en række anbefalinger, som bygger på kommunens egne erfaringer, på litteraturen og lovgivningen og ikke mindst på Sundhedsstyrelsens og Sund By Netværkets veldokumenterede anbefalinger. Sundheds- og forebyggelsespolitikken vil blive fulgt op af konkrete initiativer og handleplaner, som kan forankres i en af kommunens forvaltninger. Disse initiativer og handleplaner skal imødekomme nogle af de største udfordringer på sundhedsområdet. Det er uligheden i sundhed, livsstilssygdommene og de stigende sundhedsudgifter. Men også den stigende levealder, som medfører øget pres på sundhedsvæsenets ydelser og kapacitet. Her er det vigtigt at understøtte borgernes evne til egenomsorg og sundhedsfremme. Dertil kommer, at en række nye muligheder inden for forebyggelse, sundhedsfremme og behandling fremover vil medføre et øget krav om prioritering på sundheds- og forebyggelsesområde. I den første Sundheds- og forebyggelsespolitik i Hvidovre blev det slået fast, at sundhed er hver enkelt borgers eget ansvar. Kommunen har i fællesskab med borgerne et medansvar for sundheden gennem arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Det bedste resultat opnås ved tidlig indsats. Sundhed skal derfor medtages i al planlægning og i alle kommunale aktiviteter. Hvidovre Kommune vil fortsætte arbejdet med at skabe rammer for sundhed og trivsel for alle og udvikle nye tilbud og sundhedsfremme og forebyggelse. 4
5 Fra vision til anbefalinger Vision Hvidovre er om 40 år kendt som byen, der tiltrækker og fastholder borgere, som ønsker et aktivt og sundt liv Formål Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i skal medvirke til, at færre borgere vokser op med og vælger en risikobetonet livsstil med dårlige kostvaner, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, misbrug af rusmidler og med risikobetonet seksualitet. For at leve op til formålet er sundhed et parameter i alle kommunale politikker og servicetilbud som har betydning for sundheden - for børn, familier, unge, voksne, ældre og handicappede - herunder bl.a. byudvikling, trafikplanlægning og boligpolitik. Mål En række ambitiøse delmål skal bidrage til at opfylde vision og formål. Vi skal forbedre folkesundheden i Hvidovre Kommune, øge den tidlige indsats for børn og unge, mindske den sociale ulighed i sundhed og vende stigningen i antallet af borgere med livsstilssygdomme. Principper Sundheds- og forebyggelsespolitikken skal skabe grundlag for valg og prioriteringer af den kommunale indsats sikre synlighed, tilgængelighed og dialog om mål og indsats skabe forbindelse mellem indsatser styrke grundlaget for tidlig indsats danne grundlaget for samarbejdet mellem den enkelte, familien, netværket, kommunen og øvrige parter i nærområdet danne grundlaget for økonomisk styring og prioritering på sundheds- og forebyggelsesområdet danne grundlaget for konkrete handleplaner, der hver især forankres i en forvaltning Folkesundheden fremmes gennem målrettet strukturel forebyggelse ved særlig fokus på tidlig indsats ved at øge den sociale lighed i sundhed ved let adgang til vejledning, rådgivning og hjælp til sundhed og forebyggelse ved at differentiere og målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser ved at prioritere ressourcer til indsatser med en dokumenteret positiv virkning på folkesundheden i udmøntningen af andre politikområder Anbefalinger Denne Sundheds- og forebyggelsespolitik tager fat, hvor den første Sundheds- og forebyggelsespolitik slap. I evalueringen anbefalede Sundheds- og forebyggelsesgruppen, at der formuleres nogle 5
6 overordnede visioner og mål, som peger mange år frem i tiden. Forebyggelse skal ses i et langsigtet udviklingsperspektiv. En væsentlig erfaring fra de seneste år er en øget tendens til polarisering af befolkningen, når det drejer sig om sundhed. Det er derfor relevant løbende at overveje, hvordan vi styrker de sundhedsskabende rammer om borgernes liv og i højere grad tilpasser indsatsen til forskellige relevante grupper. Anbefalingerne bygger på vore egne lokale og andre kommuners erfaringer, på litteraturen og lovgivningen og sidst men ikke mindst på noget af den forskningsbaserede viden, som i dag findes om virkning og effekt ved forebyggende indsatser i kommuner. Anbefalingerne skal danne grundlag for politiske prioriteringer af de kommende års indsatser, som forankres i en forvaltning og følges tæt af direktionen, chefgruppen og/eller sundheds- og forebyggelsesgruppen i kommunen. Der bliver løbende brug for politiske beslutninger, der hjælper til med at gøre det sunde valg til det lette valg. Til gavn for alle borgere børn, voksne, ældre, kronisk syge og handicappede. 6
7 Borgerrettet, patientrettet og strukturel forebyggelse Hvidovre Kommune samarbejder med almen praksis og hospitalerne i Region Hovedstaden om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Kommunen varetager som nævnt både borgerrettet og patientrettet forebyggelse og arbejder i stigende grad mere og mere med strukturel forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse Den borgerrettede forebyggelse er for raske borgere og borgere i risikogrupper, der ønsker at leve sundere. Borgerrettet forebyggelse bidrager til at fremme sundhed og til at forebygge, at sygdom og ulykker opstår, blandt andet ved at støtte borgerne i at foretage sunde valg. Den borgerrettede forebyggelse består allerede i dag af en vifte af meget forskellige tilbud og tiltag. Hvidovre Kommune vil i den kommende fireårige periode arbejde for let og lige adgang til sundhedsvæsenet let adgang til information og rådgivning at opretholde og videreudvikle en vifte tilbud om hjælp til at ændre vaner og livsstil at udbrede viden om sammenhængen mellem sund livsstil og fravær af sygdom opsporing af og støtte til borgere med risikofyldt livsstil støtte til pårørende til borgere med risikofyldt livsstil forebyggelse og sundhedsfremme på et professionelt og højt fagligt grundlag Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er især rettet mod patienter med kroniske sygdomme. De mest udbredte kroniske folkesygdomme er Blodpropper og blødninger i hjernen Diabetes Forebyggelige kræftsygdomme Hjerte-karsygdom Knogleskørhed (osteoporose) Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme) Psykiske lidelser Rygerlunger (Kronisk obstruktiv lungesygdom: KOL) Patientrettet forebyggelse for kronisk syge har et særligt sigte, fordi der ikke længere er udsigt til helbredelse. Målet med patientrettet forebyggelse er at forebygge komplikationer og yderligere forværring. Patientrettet forebyggelse skal fremme den enkelte patients generelle sundhed og evne til at leve med en kronisk sygdom. En del tilbud til de kronisk syge er identiske med de borgerrettede tilbud: Rygestop, motion, kostvejledning og så videre. Men omfatter også sygdomsspecifik undervisning, ligesom kommunale genoptræningstilbud og samarbejdet med patientforeninger indgår i kommunens bidrag til kronisk syge og deres pårørende. De kronisk syge er desuden altid velkomne til at benytte de øvrige kommunalt finansierede gratis borgerrettede sundhedstilbud, fx sundhedstjek og rygestop i SundhedsCentret, og kommunalt støttede sundhedstilbud, fx i idrætsforeninger og aftenskoler. 7
8 Hvidovre Kommune vil fortsat arbejde for at kronisk syge borgere får hjælp til at leve et godt liv med en kronisk sygdom og hjælp til at kronisk sygdom ikke udvikler sig unødigt behandling og sundhedsfremme af høj kvalitet et tæt og løbende samarbejde med læger og hospitaler sammenhæng mellem ydelserne, fx i forløbsprogrammer støtte til pårørende til kronisk syge borgere et gennemsigtigt sundhedsvæsen kort ventetid på behandling Strukturel forebyggelse Den tredje og mest effektive vej til en sundere kommune går gennem strukturel forebyggelse og handler om, at gøre det let at træffe det sunde valg i Hvidovre. Lidt forenklet kan man sige, at borgernes livsstil medfører en række sygdomme, som koster kommunen penge. Sundheds- og forebyggelsespolitikkens fornemste - og sværeste - mål er derfor at påvirke borgernes livsstil og valg i en retning, der fremmer sundheden. Ved at påvirke borgernes adfærd bliver det muligt, at flytte ressourcer fra sygdomsbekæmpelse til forebyggelse og trivselsfremmende aktiviteter. Det er dokumenteret, at det ikke er mangel på viden i befolkningen, der er årsag til de store livsstilssygdomme, fx overvægt eller kræft. Det er derimod familiens vaner, nem og behagelig transport med bus og bil, antallet af usunde fastfoodrestauranter i nærmiljøet, udbuddet af supermarkeder og holdningen til tobak blandt venner og kolleger. Alt dette har betydning for den enkelte borgers bevidste eller ubevidste valg og vaner. Strukturel forebyggelse handler om at udvikle nogle gode rammer for et sundt liv i alle nærområder. Strukturel forebyggelse handler også om, at de kommunale serviceydelser for børn, unge, voksne, ældre og handicappede gøres helt sunde så det bliver let at være sund og svært at være usund. Vedtagelsen af sundheds- og forebyggelsespolitikken er derfor kommunalbestyrelsens beslutning om, at der også fremover i alle væsentlige beslutninger og prioriteringer er tænkt på sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune. Indsatsen er et fælles ansvar og et fælles anliggende for alle kommunens forvaltninger. Hvidovre Kommune vil arbejde for at sundhed altid er med som en vigtig parameter i udviklingen af nye kommunale servicetilbud (fx børnehaver), trafik- og byplanlægning osv. der vedtages og arbejdes med lokale sundhedspolitikker i alle borgerrettede tilbud, enten i form af en samlet sundhedspolitik, eller i form af flere politikker: Kost- og ernæringspolitik, rygepolitik, alkoholpolitik samt en politik for motion og bevægelse reducere risikoadfærd, herunder ulykker i hjemmet og ulykker som følge af dårligt arbejdsmiljø trafikplanlægningen i kommunen fremmer gang og cykel, herunder sikkerheden for ikke motoriserede og svage trafikanter 8
9 Kvalitet og virkning I de næste fire år arbejdes målrettet med kvalitet og virkning af den forebyggende indsats. Der er en velbegrundet og stadigt stigende interesse for, om indsatsen virker. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad formålet er med indsatsen, hvilken virkning man forventer og det er vigtigt at evaluere og finde ud af, i hvilket omfang målene er opfyldt. Der er to formål med at foretage evaluering af kvalitet og virkning af det forebyggende arbejde. Det ene er kontrol, det andet er læring. Evalueringen skal dels sikre, at ressourcerne til sundhed og forebyggelse anvendes fornuftigt. Evalueringen er desuden et middel til læring hvad virker, hvad skal vi gøre bedre, hvad kan vi godt droppe. Det er samtidig vigtigt at undgå formålsløs dataindsamling, afrapportering og måling, som ikke bliver omsat og brugt godt nok. Den viden, vi opsamler, skal være relevant den skal efterspørges. Ved planlægning af det forebyggende arbejde skal det helst ikke være sådan, at ressourcer går fra det borgerrettede arbejde til evalueringer, som ikke læses af nogen. Men en række spørgsmål skal besvares, for at sikre høj kvalitet i indsatsen. Hvidovre Kommune vil i de kommende fire år arbejde for, at der iværksættes målrettede og afgrænsede handleplaner, der bygger på evidens eller anden dokumenteret viden om indsatsens virkning og effekt bygger på viden og anbefalinger fra WHO, Regeringens Forebyggelseskommission, Sundhedsstyrelsen, Sund By Netværket og/eller forskningsinstitutionerne kan evalueres selvstændigt med henblik på at opsamle resultater og viden, der kan implementeres i den daglige drift, fx på børne- og ungeområdet skal fungere som eksempel og med enkle midler og få ressourcer kan overføres på andre områder/institutioner/målgrupper (best practice) kan inspirere til det videre arbejde med kommuneplanen Social- og sundhedsforvaltningen holder Hvidovre Kommune ajour med den nyeste viden om virkning og evidens på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet, til brug for det daglige arbejde med sundhed og forebyggelse og til evaluering af særlige indsatser og handleplaner. 9
10 Lighed i sundhed Det er dokumenteret, at ressourcestærke borgere foretager mange flere sunde valg end ressourcesvage borgere. Sundheden påvirkes markant af det sociale miljø, de lokale traditioner, miljø og fysiske rammer. Økonomi og levevilkår har ligeledes stor betydning for sundheden. Derfor har det stor vægt, at Hvidovre Kommune arbejder med tidlig indsats og skaber sundhedsfremmende rammer for borgerne i nærområderne, der hvor børn vokser op og livet leves. Uddannelse, fattigdom og øvrige sociale forhold bliver ofte brugt som forklaring på dårligt helbred. Der er evidens for, at de samme socioøkonomiske forhold er årsag til både sygdom og til sociale problemer. Det er forhold som økonomisk fattigdom, lav eller ingen uddannelse, det fysiske miljø hjemme, i daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, ængstelse og usikkerhed, arbejdsløshed, misbrug (tobak, alkohol, euforiserende stoffer), kost, ernæring og transport. Den sociale ulighed i sundhed er en stor udfordring for den enkelte borger og for fællesskabet. Hvidovre Kommune kan ikke alene løse alle problemer. Men i samarbejde med lokale institutioner og samarbejdspartnere, andre kommuner, Region Hovedstaden og de statslige myndigheder er det muligt at påvirke nogle af årsagerne til social ulighed i sundhed. Hvidovre Kommune vil i den kommende periode arbejde for, at sundhed er et parameter i al byudvikling, trafikplanlægning, boligpolitik og i alle kommunale servicetilbud. sundhed er et parameter i samarbejdet med erhvervslivet i kommunen stille krav til og hjælpe uddannelsesinstitutioner, virksomheder, leverandører og samarbejdspartnere til en mere sund og arbejdsmiljøvenlig adfærd gennemføre løbende udvikling og forbedring af kommunale servicetilbud gennemføre tiltag, der fremmer sunde vaner hos borgere, og øger social lighed i sundhed vurdere og udnytte muligheder for at gøre det sunde valg til det lette valg gennem regulering. 10
11 Særlige fokusområder Allerede ved godkendelsen af den første Sundheds- og forebyggelsespolitik var det kendt, at Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) er altafgørende for folkesundheden. En overvejende andel af de sygdomme, befolkningen lider og dør af, er livsstilsbetingede. Bagsiden af velfærdssamfundet er en voldsom stigning i de såkaldte livsstilssygdomme. Sygdommenes udbredelse hænger tæt sammen med borgernes vaner med hensyn til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Især risici ved rygning er veldokumenteret: Der er evidens for, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme. Lige så veldokumenteret er den nære sammenhæng mellem sygefravær og sundhedsudgifterne til henholdsvis seksuel sundhed og misbrug af rusmidler mv. Kost En række nye mærkningsordninger gør det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvilke fødevarer der er sunde, og hvilke der er mindre sunde. Men udbuddet af billige, usunde fødevarer er stort. For langt de fleste borgere er indkøb, tilberedning af mad og selve måltidet præget af vanetænkning, og ikke mindst af det nemme valg. Kommunen vil gå foran og sikre, at samtlige kommunale madtilbud obligatoriske og frivillige - har en høj kvalitet. Hvidovre Kommune har i flere år arbejdet målrettet med sund kost. Dette arbejde bør udbredes til alle dele af kommunen. Hvidovre Kommune vil endvidere arbejde for at der fortsat afsættes økonomi og personale til at sikre kvaliteten i kommunale madordninger en målrettet opfølgning på overholdelse af kost- og ernæringspolitikkerne for 0-6 og 6-16 årige, med fokus på sukker og næringsindhold sund mad og drikke i idrætshaller og -anlæg samt øvrige kulturelle institutioner at der fortsat tilbydes patientrettet kostvejledning for børn og unge, livsstilspatienter og småtspisende borgere. at der fortsat tilbydes en bred vifte af faglig sparring, vejledning og undervisning om sund kost for forskellige målgrupper, herunder børn, ældre og handicappede 11
12 Rygning Under den første sundheds- og forebyggelsespolitik vedtog kommunalbestyrelsen, at rygning var et indsatsområde, og der blev udviklet en plan for den tobaksforebyggende indsats. Kommunen har implementeret rygeloven, og borgerne gør flittigt brug af de kommunale tilbud om rygeforebyggelse. Antallet af rygere er meget højt i Hvidovre men er heldigvis faldende. Mange ældre borgere er svækkede og har en meget begrænset bevægelsesfrihed på grund af KOL, eller rygerlunger. Alligevel er antallet af unge, der begynder at ryge vandpiber og cigaretter stadig alarmerende højt. Udgifterne til tobaksrelaterede livsstilssygdomme er tilsvarende høje. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for tobaksforebyggende indsatser for børn og personale i alle kommunale institutioner, hvor der færdes børn og unge at fremme røgfrihed på ungdomsuddannelser målrettet rygeforebyggelse til særlige grupper at der stadig er forskellige typer rygestoptilbud til borgere og ansatte at der fortsat er en sammenhængende rygeforebyggende indsats rettet mod kommunens børn og unge. Alkohol Antallet af personer med et stort alkoholforbrug er højt i Hvidovre. Især de unge er udsatte, med tidlig debut og et stort og ødelæggende alkoholforbrug. Et stort alkoholforbrug reducerer levetiden med næsten 5 år. Dertil kommer dødsfald i trafikken og på arbejdspladserne som følge af alkohol samt fysiske skader og handicaps, øget kriminalitet og vold, arbejdsskader og anbringelse af børn af misbrugsramte familier uden for hjemmet. Den danske alkoholkultur er svær at udfordre. Det er nok årsagen til at 50 % af borgerne har en ven eller nærtstående familiemedlem med alkoholproblemer, mens kun 7 % af befolkningen ikke drikker alkohol. Der er behov for en bred og nuanceret forebyggelsesindsats. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for målrettede informations- og forebyggelsestilbud på alkoholområdet, herunder vurdere muligheden for at regulere adgangen til alkohol en aktiv alkoholpolitik på ungdomsuddannelser at medarbejdere med borgerkontakt fortsat oplæres til at spore og handle i forhold til uhensigtsmæssige alkoholvaner første gang de møder problemet, og til at yde en aktiv indsats, særligt i forhold til børn og børnefamilier at der fortsat udvikles forskellige typer af behandling og efterbehandling for borgerne at styrke den sammenhængende indsats for at forebygge børn og unges tidlige alkoholdebut 12
13 Motion Borgernes motionsvaner er i sagens natur meget personafhængige og kan ikke reguleres på samme måde som fx rygning gennem en rygelov. Fysisk aktivitet spænder bredt fra fysisk krævende arbejde, over leg og idræt til målrettede sportspræstationer og genoptræning. Samtidig er motion og krop noget meget privat, og det er svært at påvirke den enkeltes vaner. En stor gruppe borgere er almindeligt eller meget fysisk aktive i løbet af en uge, mens andre er truet af livsstilssygdomme på grund af inaktivitet. Hovedkonklusionen fra evalueringen af den første sundheds- og forebyggelsespolitik er, at der er brug for at målrette indsatsen til de grupper, som er fysisk inaktive og truet af dårlig motorik, overvægt og livsstilssygdomme. Fysisk aktive borgere lever længere og har det meget bedre, mens de lever. Fysisk aktivitet påvirker os positivt både fysisk og mentalt. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at motion og bevægelse er et parameter i al byudvikling, trafikplanlægning, boligpolitik og i de kommunale serviceydelser og borgerrettede tilbud at der bliver bedre adgang til grønne områder og fysisk aktivitet over alt i kommunen at indretningen af og adgangen til idrætsfaciliteter, bevægelseshuse, legepladser, udendørs motionsbaner, parker og pladser tilpasses fremtidens familiemønster og livsstil at øge den sociale lighed i fysisk aktivitet, fx ved at undersøge muligheden for at udvikle udlåns- og tilskudsordninger på kultur- og fritidsområdet, så ordningerne indeholder incitamenter, der fremmer folkesundheden hos alle borgere tilgængelighed og socialt ansvar i tilbud om fysisk aktivitet, sport og motion daglig motion og fysisk aktivitet i alle kommunale institutioner og tilbud, hvor der færdes børn målrettede tilbud om fysisk aktivitet til særlige grupper etablering af og nem adgang til legepladser i hele kommunen, legepladser der opfordrer til fysisk aktivitet og leg 13
14 Seksuel sundhed Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser en vigtig parameter for sundhed - men desværre belaster seksuel usundhed mange borgere fysisk, psykisk og socialt. Antallet af seksuelt overførte sygdomme og aborter er stigende, og arbejdet med at forebygge dette udfordres stadig af en lang række tabuer. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at reducere virkningerne af usikker sex: HIV, klamydia, herpes og uønskede graviditeter at øge adgangen til information om seksuelle problemer og adgang til hjælp på problemerne at medarbejdere med borgerkontakt oplæres til at spore og handle i forhold til seksuel sundhed og seksuelle overgreb tidlig og evidensbaseret indsats, når vi møder problemet første gang det tværfaglige samarbejde om seksuel sundhed videreudvikles Misbrug En del børn, unge og voksne i Hvidovre bruger illegale rusmidler og misbruger medicin. Særligt bekymrende er brugen af stoffer blandt stadig yngre børn. Risikovilligheden er stor i nogle fest miljøer og brugen af illegale rusmidler sker ofte sammen med et stort alkoholforbrug og rygning. Der er behov for en målrettet tidlig indsats i forhold til de relativt mange børn, der vokser op i misbrugsmiljøer. De er udsat for en stor risiko for selv at havne i misbrug og andre sociale problemer. Også blandt voksne er der et stort misbrug. Hvidovre Kommune vil derfor i den kommende periode arbejde for at nedsætte tilgængeligheden af illegale stoffer at reducere brugen af illegale rusmidler at det tværfaglige samarbejde om forebyggelse af stofmisbrug videreudvikles at medarbejdere med borgerkontakt oplæres til at spore og handle i forhold til stofmisbrug blandt børn, unge og voksne at der fortsat tilbydes og udvikles forskellige typer af behandling og efterbehandling for misbrugere og børn af misbrugere at styrke tidlig indsats mod misbrug af hash blandt børn og unge. 14
15 Litteratur Her kan du læse mere: Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, udkommer primo 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2008, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2008 Seksuel sundhed. Den gode kommunale model. Sund By Netværket 2010 Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Regeringens forebyggelseskommission. April skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed, 2009 Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model, Sund By Netværket De hårde kendsgerninger. WHO publikation om sociale forhold af betydning for sundheden, oversat til dansk i 2004 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Regeringen. September
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mere$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016
SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereNyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel
Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereHøringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik
Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereMål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015
Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereForebyggelsesstrategi 2009-2015
Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereSundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereTi skridt i en sund retning!
Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,
Læs mereSundhedspolitik. Svendborg Kommune
Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS
Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedspolitik
Endelig behandling Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren 2 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune... 4 1.1
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på
Sundhed&trivsel Dragør Kommunes sundhedspolitik Læs mere på www.dragoer.dk Udgivet af Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Lars Bo Pedersen, Forvaltningschef Tekst og redaktion: Pernille
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereSundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mere