Revidering af fælles mål

Transkript

1 Revidering af fælles mål

2 Formål og indhold Formål okort overblik over arbejdet med læseplanerne Indhold ode formelle rammer olæseplansarbejdet onaturvidenskabens ABC

3 Fælles Mål Fagenes formål er bindende. Kompetencemålene for folkeskolens fag og emner er bindende. Færdigheds- og vidensområderne er gjort bindende. Færdigheds- og vidensmålene er gjort vejledende. Ministeriet udarbejder vejledende læseplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Det betyder i praksis, at læseplanerne gøres bindende, med mindre kommunen selv udarbejder læseplaner. Ministeriet udarbejder undervisningsvejledninger for skolens fag og emner og de tværgående temaer, der kan give inspiration til undervisningen i faget.

4 Større frihed og færre bindinger

5

6 Rådgivningsgruppens fem pejlemærker Pejlemærke 1: Færre bindinger skal give øget lokal og didaktisk frihed Pejlemærke 2: Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål Pejlemærke 3: Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven Pejlemærke 4: Faglige mål som central didaktisk kategori Pejlemærke 5: Styrkelse af den professionelle dømmekraft Link: raadgivningsgruppe-lancerer-anbefalinger-til-at-foere-nye-faelles-maal-ud-iskolen

7 Naturfagsgruppen Opgave Formulere nye læseplaner og undervisningsvejledninger i overensstemmelse med rådgivningsgruppens pejlemærker Sammensætning 1 praktiker og 1 ekspert pr. fag 1 gennemgående ekspert Læringskonsulenter og sagsbehandler fra UVM Medlemmer Biologi: Jørgen Haagen Petersen og Charlotte Trolle Olsen Geografi: Lars Bo Kinnerup og Christina Kürstein Fysik/kemi: Elzebeth Wøhlk og Gitte Bailey Natur/teknologi: Mikael Scheby og Helle Houkjær På tværs: Lars Brian Krogh UVM: Mads Joakim Sørensen, Lars Volf Jensen, Kåre Rasborg, Sidsel Hansen Aflevering: 2. maj 2019

8 Fagenes formål og identitet Fagformål uændret Fagenes identitet er skrevet, så i højere grad bygger op imod fagformål og folkeskolens formål. Eksempel fra biologi: Menneskets samspil med naturen har en helt central placering i biologiundervisningen. Gennem kritisk tænkning, dialog og debat udvikles elevernes argumenter, viden og holdninger samt lyst til at engagere sig i samfundet Eksempel fra N/T: Omdrejningspunktet i faget er at udvikle glæde, nysgerrighed og forståelse for omverdenen. Gennem konkrete aktiviteter skal eleverne få erfaringer fra den virkelighed, de skal lære om. Det sker ved at opholde sig i naturen og ved at beskæftige sig med og opnå indsigt i den teknologiske del af verden.

9 Folkeskolelovens 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

10 Fagenes kompetenceområder og kompetencemål Ny og mere enkel beskrivelse Bedre progression gennem hele forløbet

11 Lempelse af bindingerne - nationalt Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen

12 Indhold i undervisningen Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen

13 Tværgående emner og problemstillinger Gennemskrivning af fælles faglige fokusområder Nyt tiltag i N/T der skal styrke overgangen til udskolingen Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen

14 Naturfagsgruppen er kommet frem til... Det støtter lærerne og miljøet omkring dem, at der er titler på de fællesfaglige undervisningsforløb Det støtter elevernes faglige progression, at der skal gennemføres et obligatorisk antal fællesfaglige undervisningsforløb Der er brug for tydelige kriterier for (fællesfaglig) problembaseret undervisning Problembaseret undervisning skal også være obligatorisk i natur/teknologi

15 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Evaluering af SSF 2018/19 Større fokus på hvordan SSF kan integreres i fagene Biologi og N/T Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen

16 Naturvidenskabsstrategi Naturvidenskabens ABC Naturvidenskabens ABC, Lars Volf Jensen Side 16

17 Formål og baggrund Fagenes udvikling Fag og emnetrængsel Fragmenteret indhold Manglende motivation Big Ideas of Science Education Naturvidenskabens ABC, Lars Volf Jensen Side 17

18 Baggrund og ekspertgruppens kommissorium ABC en skal tage udgangspunkt i bærende naturvidenskabelige principper i en dansk kontekst ABC en skal indeholde en logisk opbygning af naturfagene, så der skabes sammenhæng mellem det faglige indhold på de forskellige uddannelsestrin ABC en skal fungere som en rygrad af centrale kernefaglige nedslagspunkter og temaer ABC en skal kunne understøtte undervisernes materialevalg og planlægningen af undervisningen Side 18 Naturvidenskabens ABC, Lars Volf Jensen

19 NATURVIDENSKABENS ABC FAGENES FESTIVAL 2019 Eksempler på temaer i ABC en BIODIVERSITET EVOLUTION F = mg/r 2 NATURKRÆFTER Gennemgående indhold i ABC en Grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser Kernefaglige nedslagspunkter Videnskabelige gennembrud Markante videnskabspersoner Cases

20 Ekspertgruppens medlemmer Anja C. Andersen, professor, fysik/astrofysik, KU Claus Michelsen, professor, fysik og matematik, SDU Lotte Bjerre Knudsen, adjungeret professor, kemiingeniør, Novo Nordisk Lene Lange, dr. scient, biologi Høgni Kalsø Hansen, lektor, geografi, KU Jane Hvolbæk Nielsen, professor og institutleder, DTU Fysik Peter C. Kjærgaard, professor og museumsdirektør, Statens Naturhistoriske Museum Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd Naturvidenskabsstrategi fagenes festival , Sidsel Hansen og Lars Volf Jensen

21 Ekspertgruppens fortolkning ABC en skal: Skabe begejstring hos lærere så de kan smitte eleverne Klæde lærerne på til at formidle udvalgte store naturvidenskabelige fortællinger til eleverne Tilbyde væsentlige kernefaglige nedslagspunkter, så eleverne opnår indsigt i de grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser Gøre det nemmere for lærere og elever at relatere naturfaglig viden ift. samfundet og den teknologiske udvikling Naturvidenskabsstrategi fagenes festival Side , Sidsel Hansen og Lars Volf Jensen

22 Ekspertgruppens fortolkning ABC en skal være inspiration ift. folkeskolens formål om, at folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (stk. 2). Den er således ikke blot en isoleret naturvidenskabelig gennemgang. Naturvidenskabelig metode Cases Teknologier i samfundet Virksomheder Naturvidenskabsstrategi fagenes festival Side , Sidsel Hansen og Lars Volf Jensen

23 Hvad er det så, de ikke laver Gruppen laver ikke en læseplan, der skitserer alle indholdselementer i naturfagsundervisningen. Det er en appetitvækker og ikke en fuldt dækkende faglig gennemgang. De laver heller ikke et leksikalt opslagsværk, og der vil således være indsigter, som kan være relevante for naturfagsundervisningen, men som ikke indgår i ABC en. Udvikling af læremidler sker efterfølgende så de laver ikke en lærebog, men inspiration, der evt. kan udvikles læremidler på baggrund af. Naturvidenskabsstrategi fagenes festival Side , Sidsel Hansen og Lars Volf Jensen

24 Ekspertgruppen har valgt 10 grundlæggende erkendelser - dansk kontekst 1. Mennesker og samfund påvirker naturen og påvirkes af den. 2. Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system. 3. Jordens ressourcer er begrænsede. 4. Naturen rummer høj grad af biodiversitet. 5. Alt liv har udviklet sig gennem evolution. 6. Organismer består af celler. Deres gener kan både nedarves og ændres. 7. Alt i universet er opbygget af små byggeklodser i form af partikler. 8. Fire fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet. 9. Energien i universet er konstant, men kan ændres fra en form til en anden. 10. Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet Side 24 Naturvidenskabsstrategi fagenes festival 2019, Sidsel Hansen og Lars Volf Jensen

25 Spørgsmål Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen

26 links Pejlemærker Statusnotat evaluering af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Kåre Rasborg og Lars Volf Jensen