Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Brønshøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Brønshøj Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 725 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 52 Tosprogsprocent på skolen 29 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 31 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,4 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 3,3 % 4

6 Skolens beskrivelse Skolens fysiske rammer Brønshøj Skole er under ombygning og renovering, hvilket betyder at rammerne for at lave en undervisning, der understøtter den enkelte elevs udvikling er ved at blive ændret i form af et nyt skolebyggeri, der efter planen står færdig ultimo Når byggeriet er færdigt, så er Brønshøj Skole blevet samlet på en matrikel, blevet m 2 større, fået undervisningslokaler der fordrer muligheden for at lave en varieret undervisning og hvor indretningen understøtter fleksible arbejdsmiljøer. Udendørsarealerne bliver ligeledes renoveret, så der er mulighed for et integrere udearealerne i undervisningen. En af visionerne for byggeriet er at skabe en samlet skole. Her indgår nyt og gammelt i en arkitektonisk, rumlig og funktionel helhed, der støtter op om det sociale fællesskab, således at Brønshøj Skole kendetegnes ved at være en skole, og en arbejdsplads, hvor voksne og børn kan arbejde koncentreret side om side. Elevernes læring som planlægningsfokus tiden er løbet fra privatpraktikeren I begyndelsen af skoleåret 2014/15 fik Brønshøj Skole bevilliget 2 mio. kroner af A. P Møller Fonden til udviklingsprojektet: Læringsledelse og professionsidentitet forandringsledelse i skolen, i teamet, i læringsrummet. Projektets hovedformål, har været, at understøtte lærernes udviklingsvej fra privatpraktikere til samskabende didaktikere. Med andre ord: undervisning, og alle de valg der knytter sig til at planlægge og udføre undervisning er på Brønshøj Skole et teamanliggende. Fordi det giver bedre undervisning for eleverne og et bedre arbejdsmiljø for lærerne og pædagogerne. Ud over, at der er blevet ændret gennemgribende på organiseringen af lærersamarbejdet, er der fra ledelsesmæssigt hold sat fokus på at læringsmålsdidaktikken er kernen i folkeskolereform. Læringsmålene skal være styrende for lærernes planlægningspraksis det har forrang teamenes metoder, stofvalg, organiseringsformer etc. Bevillingen fra A. P Møller har muliggjort et kompetenceløft til skolens lærere i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. Kompetenceløftet står på to ben; et hvor hver enkelt lærer er blevet opkvalificeret i forhold til læringsmåldidaktik, og et hvor det enkelte team, i samarbejde med konsulenter fra Professionshøjskolen Metropol, har fået redskaber til at agere som et professionelt læringsfællesskab. I indeværende skoleår bliver kompetenceløftet skærpet, således at hvert enkelt team får redskaber til at implementere aktionslæringsmetoden, som et refleksionsværktøj, til systematisk at koble teori og praksis. Alt sammen inden for den overordnede ramme: læringsmålsdidaktik. Derudover bliver det læringsmåldidaktiske fokuspunkt i dette skoleår Vurderingskriterier, hvor der i samarbejde med metropol vil blive planlagt kompetenceudviklingsdage, hvor den enkelte lærer får mulighed for at opkvalificere sig. 5

7 Sideløbende med kompetenceløftet i samarbejde med Metropol, arbejder Brønshøj Skole på mellemtrinnet med udviklingsprojektet Læring der ses i samarbejde med BUF, Frederiksberg Kommune, Metropol og UCC. Målene for Læring der ses ligger i tråd med AP Møller projektet, derfor bliver begge udviklingsprojekter sammentænkt, således at organisationen oplever, at det er et samlet projekt, hvor hele skolen går i samme retning, og der bliver opbygget en kapacitet ift. at være en reflekterende praktiker i en kollektiv læringskultur. Ressourcecenterets arbejde Inkluderende læringsfællesskaber hviler på to ben: social inklusion og faglig inklusion. Således skal arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber udspringe af et helhedssyn på elevernes sociale og faglige trivsel. Dvs. at elementer som undervisningen (didaktiske forhold fx differentiering) klasseledelse (fx strukturer og regler) relationer (eleverne indbyrdes og mellem lærer og elev) samt kvaliteten af lærernes samarbejde om opgaven, alle er faktorer som er helt afgørende for at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Opgaven med at skabe inkluderende læringsfællesskaber er en vedvarende øvelse for alle skoler, læringsmiljøerne er ikke statiske, og derfor har Ressourcecenteret fokus på, at skabe løsninger, som ud over at løse en given opgave fx. omkring et team og en klasse, samtidig medfører en kapacitetsopbygning i organisationen. Men andre ord: Ressourcecenteret skal kunne møde udfordringer på flere niveauer: fra det enkelte lærerteams udfordringer med den enkelte klasse, til en skoles udfordringer med organisering, strategisk ressourceforbrug, positionering af vejledere etc. Udfordringerne skal endvidere mødes med respekt for den kontekst de udspiller sig i således at kompetencecenteret forstyrrer "tilpas". Ressourcecenterets metode Teamene tilbydes hver uge vejledning af Ressourcecentrets tværfaglige team, som samlet set rummer de specialfaglige kompetencer, som eventuelt skal være en del af en løsning. Ingen indsatser - bortset fra helt akutte - iværksættes uden at have været drøftet i Ressourcecenteret. Både skolens 2 psykologer, sundhedsplejerskerne og skolesocialrådgiveren er til stede hver gang. Dansk som andetsprog inddrages som en integreret del af almenundervisningen gennem hele skoleforløbet, og specifikke denne sproglige dimension medtænkes desuden særskilt i de holddelte læseforløb Bogorm skolen har som fast forebyggende indsats på klassetrin. Ressourcecenteret arbejder pt. på et forebyggende matematikforløb på klassetrin med særligt sigte på at understøtte matematikforståelsen som undervisningsfokus, således at automatiserings arbejdet ikke påbegyndes, før der er etableret en grundlæggende forståelse. Endvidere har skolen et udgående inklusionsteam, som via Ressourcecenteret kan støtte op med de ressourcer, de enkelte løsninger kræver. Inklusionsteamet varetager også eventuelle midlertidige 6

8 fleksible tilbud for enkeltelever. Inklusionsteamet består ud over skolens to inklusionspædagoger, af flere fleksible ressourcepersoner samt skolens SSP-lærer. Ændringer jævnfør specialreformen Således er den tidligere specialundervisning, hvor elever har fået individuel hjælp uden for klassen erstattet af, at der, via skolens vejledere, støttes løbende op om arbejdet med planlægningen, udførelsen af undervisningen i klasserne. Jævnfør specialreformen er de tidligere principper for Dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand medtænkt i dette arbejde. Nationale test et redskab til foregribelse Eleverne testes gennem skoleforløbet, dels i de nationale test og dels v. behov for yderligere afdækning af enkeltelever eller elevgrupper. Test bruges som et værktøj, til at kvalificere lærernes planlægning af den almene undervisning samt af specifikke indsatser. Vi vægter forgribelse forebyggelse og foregribende indsatser Ud over de foregribende og indgribende indsatser, arbejder skolen målrettet med at forebygge. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,5 6,3 6,5 6,7 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,9 6,3 6,4 6,1 Dansk retskrivning 6,5 6,1 6,9 7,5 Dansk skriftlig 6,0 5,3 5,4 6,7 Dansk mundtlig 8,3 8,5 9,1 8,3 Matematiske færdigheder 5,8 5,2 5,6 5,1 Matematisk problemløsning 5,1 5,2 5,1 6,1 Engelsk mundtlig 8,0 8,6 7,9 8,4 Fysik/ kemi 5,5 6,4 5,9 5,3 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,0 Ja Skolen har over de seneste fire år haft et jævnt stabilt niveau ved folkeskolens 9.-klasseprøve med en fremgang til 6,7 i Ser vi på prøveresultaterne i de enkelte fag, er der både bedre og dårligere samlede resultater end sidste år. Mest markant er fremgangen i skriftlig dansk med 1,3 karakterpoint og matematisk problemløsning med 1 karakterpoint. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at det samlede resultat i matematisk problemløsning er højere end i matematiske færdigheder, da matematisk problemløsning typisk er en vanskeligere disciplin end matematiske færdigheder. Ser vi på skolens resultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs-)elevsammensætning havde i gennemsnit, ser vi, at Brønshøj Skoles resultater lå under sammenlignelige skoler med 0,6 karakterpoint. Forskellen er statistisk signifikant og kan derfor ikke forklares med tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er dog også i det lys særdeles positivt, at skolen i de sidste tre år har haft en lille, men støt fremgang i resultaterne ved 9. klasseprøven år for år. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af 9

11 eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test er overvejende positive. Skolen har i en af de seks test nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i testene, og der er en positiv udvikling fra sidste år i fire ud af seks test. I matematik på 6. klassetrin følger den gode udvikling i 2014/15 efter en tilsvarende god udvikling i 2013/14. Ser vi på målet om, at andelen af elever, der præsterer fremragende ved testene, skal øges, når skolen målet i to af de seks test, og det er her bemærkelsesværdigt, at den gode udvikling, i læsning 4. klasse og 8. klassee følger efteren tilsvarende positiv udvikling ved testene sidste år. Der er også en positiv udvikling i tre af testene, når det gælder målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater i testene. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 97,5 % 90,0 % 90,2 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 88,0 % 2. klasse 88,0 % 3. klasse 91,0 % 4. klasse 95,0 % 5. klasse 88,3 % 6. klasse 81,1 % 7. klasse 92,5 % 8. klasse 95,6 % 9. klasse 96,8 % Skolen har en samlet kompetencedækning på 90,2 %, hvilket ligger væsentligt over niveauet for byen samlet set. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin, ser det ud til, at det er relativt jævnt fordelt, hvor undervisningen varetages af lærere med undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Brønshøj Skole har derfor også i lighed med resten af byens skoler en mindre udviklingsopgave på dette felt. Det viser tallene om faglighed Brønshøj Skole har over de sidste fire år haft et stabilt niveau med en lille stigning i resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøve fra sidste år til i år, hvor det samlede resultat var 6,7. Resultatet er identisk med det samlede gennemsnit for alle byens skoler. Sammenligner man over en treårig periode skolens resultater med resultaterne for skoler med en tilsvarende elevsammensætning, ligger skolens resultater lavere end resultaterne på de tilsvarende skoler. Forskellen er statistisk signifikant og kan derfor ikke forklares med tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er dog også i det lys særdeles positivt, at skolen i de sidste tre år har haft en lille, men støt fremgang i resultaterne ved 9. klasseprøven år for år. Resultaterne i de nationale test viser et overvejende positivt billede af skolens resultater i de mindre klasser. Skolen har nået målet om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i en af de seks test. Skolen har hfat fremgang i de fleste af testene og en stabil positiv udvikling i to af de seks test, for så vidt angår målet om, at andelen af elever, der præsterer fremragende skal øges år for år. Samtidigt har skolen reduceret andelen af elever med dårlige resultater i tre af de seks test.. Skolen har en kompetencedækning i undervisningen, der ligger væsentligt over byens samlede niveau, og der er således ikke meget af undervisningen på nogen af klassetrinnene, der i 2014/15 er blevet 12

14 varetaget af lærere uden de relevante faglige kompetencer. Da der nationalt er sat mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af skolens samlede undervisning varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, har Brønshøj Skole også i lighed med resten af byens skoler en mindre udviklingsopgave i forhold til at hæve kompetencedækningen det sidste stykke. Skolens vurdering og indsatser Vi har de forgange år oplevet at vores elever i udskolingen ikke har fået de resultater af matematikundervisningen som man kunne forvente. Derfor lavede vi fra sidste år en matematikdidaktisk drejning, således at det var de matematiske kompetencer der var i fokus, hvorfor fokuspunktet gik fra færdighed til forståelse. Vi kan ud fra kvalitative og kvantitative data se, at den drejning vi har taget på sigt også er den rigtige drejning, men vi er også opmærksomme på at det resultatmæssige output ikke stiger i samme øjeblik, som vi ændrer vores didaktiske fokus. Derudover kan vi identificere at der er stor forskel på prøveresultatet i forhold til køn, hvor vi ikke i samme grad formår at hæve drengene karaktermæssigt som vi gør med pigerne. Vi har i indeværende skoleår haft to lærere på Københavnerakademiet, hvorfor de har fået nogle værktøjer til at øge skoleudbyttet hos drengene. Disse værktøjer skal vi have ud i organisationen, således at vi som skole bliver bedre rustet til at rykke drengene. I forhold til kompetencedækningen har vi fra skolens side oplevet et fald i kompetencedækning over de sidste år. Dette skyldes bl.a. vi har haft en stor personaleudskiftning, hvorfor vi har fået en del nye lærere, der er linjefagsuddannet i 2 fag. Som tidligere beskrevet, så foregår alt undervisningsplanlægning på Brønshøj Skole i fagteam. For at sikre linjefagsdækning, så har vi sørget for at der som minimum er en linjefagsuddannet i de små fag. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Brønshøj Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,3 6,5 6,7 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,0 3,1 2,7 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,3 6,5 6,7 Skolen - tosprogede elever 4,8 5,3 4,9 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 85,9 % 75,0 % 79,4 % 83,0 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har over en periode på tre år ( ) været en fremgang for de 20 % fagligt svageste elever på Brønshøj Skole, fra en gennemsnitskarakter ved folkeskolens 9.-klasseprøve på 2 til en gennemsnitskarakter på 2,7. Der er dog fortsat en stor forskel på næsten 4 karakterpoint mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for de 20 % fagligt svageste. Ser vi på gruppen af tosprogede elever er der tilsvarende en forskel på 1,8 karakterpoint, og de tosprogede har ved 9. klasseprøven i 2015 haft dårligere resultater end de tosprogede elever i byen samlet set. Ser man på de 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 tosprogede elevers resultater over en treårig periode ( ) er de stort set uændrede med en stigning fra 2013 til 2014 og et fald fra 2014 til Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, er steget lidt fra sidste år, men når 83 % får 2 eller derover, er der stadig 17 % af eleverne, der ved 9.-klasseprøve får under dette i både dansk og matematik. Selvom skolen altså har haft en samlet fremgang i resultaterne ved 9. klasseprøven fra sidste år til i år, tyder resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever samt for de tosprogede elever på, at skolen fortsat har en væsentlig opgave i at få eleverne med de svageste forudsætninger med og styrke deres muligheder i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Skolens vurdering og indsatser I forhold til chancelighedsopgaven, så er Brønshøj Skole præget af at der kommer mange elever til skolen særligt i udskolingen. Af de 20 % faglig svageste elever på Brønshøj skole, så er det kun 30 % af eleverne, der har gået på skolen hele deres skolegang. 30 % der er kommet på mellemtrin udskoling og 40 % af dem der er kommet i udskoling. Hvoraf 10 % er kommet i 9.klasse. De mange indskrivninger i udskolingen gør det alt andet lige vanskeligere at flytte eleverne rent fagligt. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 61,8 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 13,2 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 23,7 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 39,7 % 52,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3,2 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 42,9 % 52,9 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 49,2 % 35,3 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 7,9 % 11,8 % I ovenstående tabel indgår i alt 51 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 76,7 % 72,6 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 9,3 % 8,1 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 86,0 % 80,6 % I ovenstående tabel indgår i alt 62 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Brønshøj Skole er der 61,4 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det svarer til gennemsnittet for København, som dog generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, da en større andel er i gang med gymnasiet 3 måneder efter afgang fra 9. klasse, samtidig med at en mindre andel er i gang med 10.klasse. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 80,6 % i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de forlod skolen. Der er samlet set flere, der ikke er i ungdomsuddannelse, end der var året før for de elever, der gik i 9. klasse i 2012/13. Af de elever, der er i ungdomsuddannelse, er der en ganske stor andel, 72,6 %, der er i gang med en gymnasial uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er væsentligt lavere. For eleverne der gik i 9. klasse i 2013/14, er der kun 8,1 %, som er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er nationalt sat mål om, at 25 % frem mod 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er derfor en vigtig opgavefor skolen at medvirke til, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Vi arbejder kontinuerligt på at ruste vores elever til at blive livsduelige og frustrationsrobuste, således at kan klare sig i livet efter skolen. Dette via skolens didaktiske fokus, der er målsætningsdidaktik, hvorfor der arbejdes med at sætte mål for den enkelte elev, og gør eleven aktiv i sin egen målsætning. Ved at gøre eleven aktiv i sin egen læringsproces, så har vi en formodning om at det afspejler elevens evne til at begå sig i livet og på de videre uddannelser efter deres liv på Brønshøj Skole 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 32 % 66 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,6 % 6,9 % 36,9 % 54,6 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,3 % 9,4 % 64,2 % 26,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,3 % 37,4 % 52,2 % 5,0 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,5 % 19,9 % 63,7 % 13,9 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 11,0 10,4 12,8 21

23 Det viser tallene for trivsel At dømme på resultaterne af den nationale trivselsmåling trives eleverne på Brønshøj Skole på nogle parametre bedre end eleverne i byen generelt og i andre tilfælde lidt dårligere. De yngste elever (0.-3. klasse) svarer mere forbeholdent på spørgsmålet om, hvorvidt de er glade for deres skole end eleverne i byen generelt, idet kun 66 % svarer ja meget til spørgsmålet overfor 71 % i byen samlet set. Imidlertid andelen, der svarer decideret nej til dette spørgsmål lige så lille som i byen generelt, og forskellene i tallene for at være lidt eller meget glade for skolen kan være mere eller mindre tilfældige. Ser vi på den sociale trivsel, er der en anelse flere af de større elever på Brønshøj Skole (4.-9. klasse), der svarer i den positive ende af svarskalaen end i byen generelt, og der er ligeledes en lidt større andel, der er positive i forhold til den faglige trivsel. Der er imidlertid en ganskestor andel af skolens ældre elever, 42,7 %, som svarer i den negative ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen. Både på skolen og på byniveau er denne andel høj, og derfor er det væsentligt for Brønshøj Skole såvel som flere af byens øvrige skoler både at afdække, hvad der ligger bag de negative svar og iværksætte tiltag, der kan styrke elevernes samlede oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen. Når det gælder spørgsmål relateret til ro og orden, er der også færre af eleverne, der svarer i den positive ende af svarskalaen end der er, når det gælder social og faglig trivsel. Men resultatet er ikke så markant på dette parameter som det er på støtte og inspiration. Elevfraværet har i de sidste år svinget lidt og ligger i skoleåret på 12,8 dage pr. elev i gennemsnit. Gennemsnittet for byen samlet set er højere med 13,4 dage pr. elev i gennemsnit. Da dette i sig selv er højt, kan Brønshøj Skoles mere begrænsede elevfravær dog ikke i sig selv karakteriseres som lavt. Skolens vurdering og indsatser Vi er ved skoleårets start begyndt, med en af skolens PPR psykologer i spidsen, systematisk at arbejde med og analysere trivselsrapporten i vores Ressourcecenter, hvorfor vi kan lokalisere de trivselsmæssige udfordringer skolen har, således vi kan agere mere proaktivt fremadrettet og bruge vores pædagogiske resurser bedst muligt. Dette eksemplificeret ved at der allerede fra skolestart har været foregribende indsatser på de klasser, der har givet udtryk for en manglende trivsel. De foregribende indsatser er igangsat af vores Ressourcecenter og udført af interne og eksterne aktører. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 72,9 % 72,9 % 81,1 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 15,3 % 17,1 % 8,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 11,8 % 10,0 % 10,2 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 4,1 % 5,1 % 5,1 % Afgang 5,7 % 5,5 % 5,3 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (63 årsværk) Kort sygefravær 8,2 9,9 7,8 Langt sygefravær 4,2 6,1 6,2 Sygefravær i alt 12,5 16,1 14,0 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 24

26 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,3 4,5 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,7 5,1 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 4,2 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,3 5,5 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,4 4,6 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,6 3,4 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Brønshøj Skole er over de sidste år blevet et mere og mere attraktivt valg for forældre til skolestartere i skolens grunddistrikt. I skoleåret 2015 /16 var der 81,1 % af forældrene, der valgte skolen til deres barn, når det skulle starte i skolen, hvilket er over 20 % flere end i byen samlet set. Andelen af forældre, der vælger en anden offentlig skole til deres barn er over de sidste tre år faldet fra 15,3 % til 8,7 %, og samtidig er andelen af forældre, der vælger en fri grundskole (eller en skole uden for kommunen) til deres barn også faldet. Dette er yderligere en stærk indikator på skolens popularitet. Ser vi på til- og afgangen af elever i løbet af skoleforløbet, er afgangen af elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse, faldet en smule fra 5,5 i 2013/14 til 5,3 % i 2014/15, hvilket er under bygennemsnittet på 5,8 %. Samtidig er tilgangen på 5,1 % i 2013/14 fastholdt i 2014/15., hvilket er over bygennemsnittet på 3,5 %. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har der i kalenderåret 2014 været et relativtr højt sygefravær blandt medarbejderne, 14 dage i gennemsnit pr. medarbejder i Det er dog især det lange sygefravær, der præger statistikken, da såvel det korte og det samlede sygefravær er faldende. Skolens vurdering og indsatser Vi oplever generelt en stor efterspørgsel på at blive elev på Brønshøj Skole. I forhold til sygefraværet blandt medarbejderne, så er vi som skole blevet bedre til at agere proaktivt ved at kalde medarbejderne 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 ind i tide og lave en arbejdsmodificering, når vi oplever, at den enkelte medarbejder er udfordret. Derudover er vi blevet mere systematiske til at henvise til tidlig indsats, hvilke bl.a. har bevirket, at vi i skrivende stund (12/11/15) har et faldende fravær (prognosen for kalenderåret 2015 siger 10,1). 26