Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje & Visitation Roslev Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Skive Kommune Pleje & Visitation Roslev Plejecenter Uanmeldt tilsyn December 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk hjælp Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling Fysiske rammer formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Roslev Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en mindre indsats at forbedre. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for dokumentationsarbejdet. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende samt med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan en individuel pleje og omsorg sikres. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Dog kan medarbejderne i højere grad have fokus på organiseringen af måltiderne, herunder medarbejdernes roller og ansvar i forbindelse med måltiderne. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv. Det er tilsynets, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring. Tilsynet vurderer dog, at det vil gavne plejecentrets kvalitetsarbejde at implementere faste mødestrukturerer. Tilsynet vurderer, at plejecentret er indbydende indrettet, og tilpasset målgruppen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på det gode måltid, således at medarbejderne i højere grad bliver bekendte med roller og ansvar i forhold til måltidssituationen. 2. Tilsynet anbefaler, at der implementeres faste mødestrukturer med henblik på at højne den faglige vidensdeling på tværs af plejecentret. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Æblevej 2, 7870 Roslev Leder Lone Gjørtz (Konstitueret leder) Antal boliger 23 boliger, herunder to gæsteboliger Dato for tilsynsbesøg 12. december 2017 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med konstitueret leder og teamkoordinator. Tilsynet interviewede: 2 beboere og 2 medarbejdere (social og sundhedshjælpere). Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for 2 beboere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til konstitueret leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Stine Marie Jørgensen, Konsulent, Sygeplejerske og cand.mag. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Interview med teamkoordinator: Det oplyses, at nuværende leder er konstitueret, og at der er ansat en ny leder pr. 1. januar Hverken konstitueret leder eller teamkoordinator er bekendte med den forrige tilsynsrapport. Klippekortsordningen er kommet godt i gang, og teamkoordinator fortæller, at ordningen giver gode muligheder for at imødekomme beboernes individuelle ønsker. Afviklingen af klippekortsordningen prioriteres højt i planlægningen. Beboerne er informeret om klippekortsordningen via brochurer, ligesom kontaktpersonen har været ansvarlig for at informere beboerne herom. Pårørende er i nogle tilfælde inddraget i en dialog omkring muligheder for aktiviteter. Der fremhæves eksempler på, hvordan ordningen er anvendt. Plejecentret har etableret et samarbejde med en plejehjemslæge. Samarbejdet blev indledt i efteråret, og ordningen er fortsat i proces i forhold til struktur og form. Plejehjemslægen kommer fast hver 14. dag. Det oplyses, at stort set alle beboere er tilknyttet plejehjemslægen. Der er aktuelt ikke lagt op til, at lægen skal undervise medarbejderne. Plejehjemslægen gennemgår dog faglige temaer med sygeplejersken, som herefter er ansvarlig for at videreformidle denne viden til de resterende medarbejdere. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Dokumentationen gennemgås for to beboere: I et tilfælde er døgnrytmeplanen beskrevet gennem hele døgnet, men fremstår mindre udførlig, da den primært beskriver de opgaver, som beboer behøver hjælp til. Det fremgår ikke, hvordan opgaverne skal løses, således at en medarbejder, som ikke kender beboer, ville kunne udføre en ensartet pleje. Det kan i højere grad fremgå, hvordan beboer inddrages i plejen og i de praktiske opgaver. I et andet tilfælde er døgnrytmeplanen ikke udfyldt for nattevagten. Der fremgår rehabiliterende beskrivelser af, hvilke dele af plejen beboer selv kan varetage, herunder at der kan være dage, hvor beboer behøver mere hjælp. Hjælpen beskrives generelt mindre handlevejledende. Eksempelvis fremgår det blot, at beboer skal have en let hånd til bad. Døgnrytmeplanen fremstår mindre individuel, og det fremgår eksempelvis ikke, hvornår beboer typisk vågner/går i seng. Dokumentationen er i begge tilfælde formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejderne beskriver, at det i nogle tilfælde kan være en udfordring at nå dokumentationen på travle dage. Medarbejderne oplyser, at de som social- og sundhedshjælpere primært anvender omsorgsnotater. Medarbejderne oplever i praksis, at det mest er social- og sundhedsassistenterne, som dokumenterer i handleplaner. Der er dog løbende dialog om observationer og ændringer hos beboerne. Medarbejderne oplyser, at døgnrytmeplanen skal beskrive hjælpen og beboernes ressourcer. Døgnrytmeplan justeres, når der er ændringer hos beboerne. Døgnrytmeplanen er ifølge medarbejderne et godt redskab, når man skal hjælpe en beboer, som man ikke kender så godt. 4

7 Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en mindre indsats at forbedre. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for dokumentationsarbejdet. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK HJÆLP Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. En beboer beskriver hjælpen som god og pålidelig. Beboer oplever ikke, at hjælpen kan blive meget bedre. Beboer beskriver, at det altid er kendte medarbejdere, som kommer hos beboer. Beboer oplever ligeledes, at den praktiske hjælp er meget tilfredsstillende. En anden beboer beskriver, at hun kun har boet på plejecentret i kort tid. Beboer oplyser, at hun blev taget godt imod ved indflytning. Beboer oplever, at medarbejderne er gode til at hjælpe, men respekterer også, når beboer ønsker ro. Beboer oplever, at man kan modtage al den hjælp, som man har behov for og lyst til. Beboer vil dog fortsat gerne varetage de opgaver, som hun har mulighed for og fremhæver eksempler som at deltage i bad og tage strømper på. Beboer varetager ligeledes løbende afstøvning i sin bolig. Det observeres, at beboerne fremstår velsoignerede, og at beboernes boliger er hygiejniske og ryddelige. Medarbejderne beskriver, at dagen indledes med et morgenmøde, hvor medarbejderne er samlet og drøfter de forskellige beboere. Medarbejderne observerer dagligt, hvordan beboerne har det, herunder om der er ændringer i den sundhedsmæssige tilstand. I tilfælde af ændringer, som kræver handling eller sparring, kontaktes sygeplejersken eller andre relevante kollegaer. Medarbejderne anvender kendskabet til beboerne til at give en individuel og god pleje. Der arbejdes med konktaktpersonsordningen, ligesom beboerne har kendskab til en fast kerne af medarbejdere. Kontaktpersonen har ansvar for den årlige opfølgningssamtale, mens praktiske opgaver omkring beboerne varetages i fællesskab. Der arbejdes med en rehabiliterende tilgang i plejen med henblik på at bevare og udvikle beboernes ressourcer. I den forbindelse er der vigtigt at lade beboerne gøre det, som de selv kan. Medarbejderne fremhæver eksempler som at tage tøj på, barbere sig og skrælle kartofler. Medarbejderne beskriver, at denne tilgang fremmer beboernes oplevelse af, at de selv kan bidrage med noget. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende og tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan en individuel pleje og omsorg sikres. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. En beboer oplever, at maden er dejlig, idet denne har en god smag. En anden beboer fortæller, at det er hyggeligt at spise med de andre beboere. Begge beboere fortrækker at spise ved de fælles måltider, da dette er en god måde at komme ud af boligen og snakke med andre beboere. Beboerne beskriver, at de oftest spiser morgenmad i egen bolig. En beboer oplever, at man på den måde kan få en rolig start på dagen. 5

8 Medarbejderne oplyser, at det ofte kan være udfordrende at sidde ned under måltiderne, da de som regel er beskæftiget med andre gøremål, såsom at dele bakker ud til beboerne, som spiser i egen bolig. Medarbejderne oplever derfor ikke, at der er mulighed for at skabe trivsel omkring måltiderne med den nuværende organisering af måltiderne. Det oplyses, at maden serveres kl for både beboere, der spiser i egen bolig og beboere, som spiser på fællesarealerne. Der arbejdes med ernæringsscreening og vejning af beboerne. Det er fastsat fra lægens side, hvor ofte beboerne skal vejes, hvilket efterleves. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Medarbejderne kan i højere grad have fokus på organiseringen af måltiderne, herunder medarbejdernes roller og ansvar i forbindelse hermed. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der forekommer en god omgangstone på plejecentret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. En beboer beskriver, at medarbejderne altid er glade og smilende, når de kommer ind i beboers bolig. Beboer oplever, at medarbejderne er meget givende personer, som altid tager sig tid til at lytte til beboer. En anden beboer fremhæver en god behandling og beskriver medarbejderne som dygtige, søde og hjælpsomme. Beboer påpeger, at hun aldrig har haft udfordringer med medarbejdernes væremåde. Medarbejderne beskriver i forhold til kommunikationen, at beboerne skal føle sig set og hørt. På denne baggrund er det vigtigt at tage sig tid til at være nærværende og rolig i samværet med beboerne. Medarbejderne har opmærksomhed på, at de befinder sig i beboernes hjem. Kommunikationen tilpasses den enkelte beboer, idet beboerne ønsker at blive talt til på forskellige måder. Medarbejderne finder det vigtigt at mærke efter, hvad der fungerer godt i forhold til den enkelte beboer. I alle tilfælde er det vigtigt ikke at signalere travlhed over for beboerne, da dette kan gøre dem utrygge. Der observeres en god dialog og omgangstone mellem medarbejdere og beboere. En medarbejder på fællesarealerne taler med beboerne om, hvordan julen skal fejres. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. 3.6 SELVBESTEMMELSE OG MEDINDFLYDELSE Beboerne vurderer, at de har medindflydelse i tilfredsstillende grad. En beboer beskriver, at hun oplever en høj grad af frihed i hverdagen på plejecentret, og at man kan vælge til og fra, som man selv ønsker det. Beboer fortæller, at hun oplever en god og bekymringsfri tilværelse på plejecentret. En anden beboer beskriver ligeledes en høj grad af medbestemmelse i hverdagen, og fremhæver forskellige aktiviteter, som hun beskæftiger sig med. Beboer fortæller, at hun deltager i stort set alle aktiviteter på plejecentret, og at der generelt er god mulighed for at være social. 6

9 Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Der gøres meget ud af at oplyse beboerne om deres valgmuligheder, herunder om deres ret til selv at bestemme. Medarbejderne beskriver, at selvbestemmelse eksempelvis sker i forbindelse med aktiviteter, hvor ofte de vil i bad og tøjvalg. Medarbejderne finder det vigtigt, at beboerne i videst mulige udstrækning har mulighed for at leve det liv, som de gjorde, inden de flyttede på plejecenter. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv. 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Teamkoordinator oplyser, at der er kørt Udviklingsdialog, der er et forløb, som Skive Kommunes HR-afdeling har stået for. Forløbet har haft til formål at skabe en fælles vision og dialog blandt medarbejderne samt at højne medarbejdertrivslen. I den forbindelse blev det tydeligt, at medarbejderne ønskede mere struktur og en bedre dialog - blandt andet mellem vagtlagene. Efterfølgende er dette blevet et fast punkt på personalemøderne. Teamkoordinator oplyser, at der har været undervisning i UTH er, hvilket ifølge teamkoordinator har haft en positiv indvirkning på arbejdet. Øvrige faglige emner drøftes på personalemøderne. Fremadrettet er det planen, at der skal gennemgås en instruks på hvert personalemøde med henblik på at holde medarbejdernes viden ajour. Teamkoordinator oplyser, at der aktuelt ikke er en fast mødestruktur, da plejecentret fortsat er præget af ikke at have en fast leder. Den seneste tid har desuden været præget af en del travlhed. Medarbejderne føler sig godt klædt på til deres arbejde, og der er gode muligheder for sparring med relevante kollegaer. Medarbejderne oplever, at der med mellemrum tilbydes kurser/videreuddannelse i kommunen. Begge medarbejdere har været på demenskursus samt på kurset Update, hvilket er en opdatering af social-og sundhedshjælperuddannelsen. Ifølge medarbejderne opnåede de på begge kurser brugbar og værdifuld viden. Medarbejderne efterspørger tværfaglige konferencer, hvor beboerne drøftes med jævne mellemrum. Medarbejderne tilføjer, at der har været meget udskiftning på det ledelsesmæssige plan, og de ser frem til at få en ny fast leder i det nye år. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring. Tilsynet vurderer dog, at det vil gavne plejecentrets kvalitetsarbejde at implementere faste mødestrukturerer. 3.8 FYSISKE RAMMER Der observeres en god stemning på fællesarealerne. Fællesarealerne er dekoreret med malerier, planter og hjemlig møblering og der er pyntet og til jul. Plejecentret har flere åbne arealer, hvor beboerne kan sidde og se fjernsyn og hygge sig. Fællesarealerne er rummelige og indbyder til socialt samvær. Boligerne fremstår lyse, venlige og rummelige. Tilsynet vurderer, at plejecentret er indbydende indrettet, og tilpasset målgruppen. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sundhedsfaglig baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig METTE NORRE SØRENSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr