Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes

Transkript

1 Session 6 Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Lisbeth Ørtenblad, mag.art. i antropologi, MPH, programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Udfordring Hverdagsliv sygdom og sundhed Få hverdagslivet med ind i sundhedsvæsenet Få sundheden ind i hverdagslivet i socialpsykiatrien

3 Udfordring Strukturelle rammer brug af tilbud Behandlingsbyrden øges for mennesker medmultisygdom Sundhedstilbud findes men udnyttes ikke af mennesker med psykisk sygdom

4 Metode?! Involvering borgerens dagsorden i fokus Udgangspunkt i sammenhæng mellem borgerens hverdagsbehov og behandling Sundhed ind i socialpsykiatriens handleplaner Du kan finde materiale om projekterne på: Artikel: Komplekse liv: Patientinddragelse som vej til et bedre hverdagsliv for multisyge? Ørtenblad, L., Jønson, A.R., Meillier, L. i: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 2015: 22

5 Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Lisbeth Ørtenblad Mag. Art. i antropologi, MPH, programleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet. Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

6 Resultater fra undersøgelsen: Hverdagsliv og navigation i sundhedsvæsenet blandt mennesker med multisygdom Deltagere: Gigtambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk ambulatorium, Hillerød Hospital, Bispebjerg Diagnostisk, Center, Regionshospitalet Silkeborg (Klinik for Multisygdom) Antropologisk undersøgelse: Deltager-observation, særlig i interaktion med sundhedsvæsenet Interview med mennesker med flere kroniske sygdomme

7 Hovedpointer: 1. Multisyge har en oplevelse af at sundhedsvæsenet bidrager til akkumulering af behandlingsbyrden 2. Hverdagslivet har stor betydning for håndtering af de dilemmaer multisyge oplever if. navigation i sundhedsvæsenet 3. Inklusion af hverdagsliv i kontakten mellem sundhedspersonale og multisyge giver en forståelse for håndtering af dilemmaer og dermed også til hensigtsmæssig hjælp

8 Prioritering - Familie versus behandling? Karina Det er min datter eller mig der lider. Lige for tiden er det min datter, der fylder, fordi hun er så mentalt belastet af bekymring for mig. Så jeg prøver at minimere mit, selvom det jo fylder vildt meget sådan i det praktiske. Jeg har lige haft tarmslyng igen. Jeg må højst ligge med det ½ time, men der lå jeg med det i lang tid, fordi jeg ikke kunne overskue at være væk fra min datter. For jeg vidste, det ville sætte hende tilbage igen, hvis jeg bliver indlagt. Så de gange burde jeg have været indlagt, men vælger så ikke at gøre det. Men det er klart, det er ikke så godt, det kan jo springe.

9 Hanne Jeg tager imod alt, hvad jeg får tilbudt man skalter og valter jo ikke sådan med sit helbred, vel, så jeg sørger for at passe det der skal passes, og det de beder mig om derinde på sygehuset. Peter, Hannes mand Det generer på den måde, at man hele tiden skal planlægge og tænke fremad. Jeg kan jo ikke bare gå ud i haven nu, hvor det er godt vejr, når der er ting, Hanne skal hjælpes først. Vi planlægger dagen efter, om Hanne skal noget med læge og den slags. Der er mange ting, jeg ikke længere kan gøre. Mine aktiviteter er blevet reduceret betragteligt de senere år, sådan er det blevet.

10 Prioritering -arbejdsliv versus behandlinger? Bent Sommetider kunne jeg godt skrige det hele væk, men mit arbejde holder mig i gang. Det er mit et og alt altså selvfølgelig bortset fra min kone jeg tænker aldrig på om det er hverdag eller weekend, formiddag eller aften. Jeg arbejder, fordi jeg kan lide det, og fordi jeg så ikke tænker på mig selv som syg.

11 Er der noget, som irriterer mig, så er det ventetiden. Jeg er hos min læge eller sygehus eller noget mindst en gang om ugen, og jeg venter hver gang. Det bliver til rigtig mange timer, når du regner transporten med der kunne jeg jo lige så godt have arbejdet. Det er ineffektivt og arrogant - som om vi patienter er til for sundhedsvæsenet i stedet for omvendt. Og der er også en anden ting. Hvis du nu kommer op til din gigtlæge og spørger om noget andet, ja, så får du ingen svar på det. For eksempel har jeg sådan en kløe på min hud, så det er helt forfærdeligt, og det spurgte jeg jo til i sidste uge. Men det bliver ikke taget alvorligt de siger bare nå, så må du komme igen en anden gang eller gå til en specialist eller noget på et andet tidspunkt.

12 Karina Jeg arbejder nogle timer hver dag, det kæmper jeg for. Mine betingelser er, at jeg kan arbejde hjemme og at jeg kan være meget fleksibel. Så hvis jeg ikke kan arbejde en formiddag, så arbejder jeg om eftermiddagen. Så behøver jeg ikke melde mig syg, fordi jeg har det dårligt. Så skal jeg nok udføre mit arbejde. Det kan jeg godt. Jeg nyder at arbejde, jeg er vild med det jeg laver - det betyder meget for mig, både økonomisk, men også følelsen af at have et arbejde, så jeg ikke bare er syg, men kan sige, hvad jeg laver, når nogle spørger. Men nogle gange, så bliver det hurtigt lidt for meget. Altså, hvis man skal kunne regne med mig, ikke - så kommer jeg til at presse mig selv, mere end jeg magter, og det går ud over andre ting.

13 Strategier til håndtering af dilemmaer Agere determineret Skabe et projekt Spiritualitet / skabe håb Organisere sig på en anderledes måde Den professionel patient At være sin sygdom

14 Fra feltnoter Jeg er sammen med Bent på hospitalet til en af de tilbagevendende tre måneders gigtkontrol. Mens vi venter på at blive kaldt ind til lægen, er der tid til at drøfte, hvordan det går. Bent fortæller, at han rigtig gerne vil tabe sig. Han tror, han vil få det bedre og få mere energi, hvis det kan lykkes ham at smide nogle af de overflødige kilo. Han har talt meget med sin kone om det. Han synes, de er påpasselig med, hvad de spiser, og han har også prøvet forskellige tiltag til motion f.eks. aftalt med sin kone, at de skal cykle en tur hver aften efter aftensmaden. Men han kan alligevel ikke rigtig overskue det efter en lang arbejdsdag, og det lykkes bare ikke at tabe sig, selvom han gerne vil. Vi bliver kaldt ind til lægen, som forklarer, hvorledes det står til iflg. de forskellige diagnostiske tests, Bent fik lavet i går. Til sidst siger lægen, mens han kigger på skærmen, Ja, og så ville du jo have godt af at tabe dig, men det ved du jo godt. Ja, ja, siger Bent, og så bliver der ikke talt mere om det. Bagefter tænker jeg, at vægten ifølge Bent selv er et af hans store problemer lige nu, og han synes at være motiveret til at få hjælp til at tabe sig, så det er ærgerligt, at ingen af dem griber anledningen.

15 Sammen om sundhed når mennesker og systemer mødes Strategier er karakteriseret ved: Dynamiske Individuelt orienterede Situationsbestemte Strategierne position: Skaber et handlingsrum if. oplevede dilemmaer Sjældent en del af dagsordenen i konsultationer og andre møder Løser sjældent dilemmaerne

16 Patientinvolvering og samarbejde Synliggørelse af individuelle og aktuelle dilemmaer og strategier Fælles dagsorden som udgangspunkt for mødet

17 Forskelle i tradition mellem forvaltningsområder Sundhedsområdets tradition: Fokus på sundhed hverdagslivets plads? Socialpsykiatriens tradition: Favner hverdagsliv eksporterer sundhedsemner

18 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

19 Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet. Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

20 Erfaringer fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien 4 kommuner i Region Midtjylland: Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri Voksne, RM Sønderparken Tangkær Sct. Mikkel Blåkærgaard Finansieret af satspuljen og egne midler Socialpsykiatrien Sundhed i balance

21 Hovedpointer Sundhed ind i 141 handleplaner Borgernes mål for et sundt og godt liv Tilpassede tilbud i socialpsykiatrien, på sundhedsområdet og i foreningslivet Samarbejde mellem sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere

22 Sundhedspakker: Beskriver de sundhedsfremmende rammer, der skal gøre det letter at træffe sunde valg og mobiliserer borgernes ressourcer og handlekompetencer Et eksempel Randers kommune Matrikelløse Politik Strategi om sundhed: Sundhed integreres i Psykiatriplanen Sundhedsfremme og forebyggelse indgår som aftalemål for socialpsykiatrien godkendt af Socialudvalget Sundhedsindsatser på tværs i Sundhedsaftaler Rammer Sundhed ind i 141 handleplaner og individuelle handleplaner Tilbud om gruppebaseret bostøtte Åbent tilbud om livsstilscafe på aktivitetsområdet Tilbud om helbredstjek en gang om året Regler Vi vil skabe sundere rammer Vi vil støtte beboere i at træffe sunde valg i hverdagen Vi vil udover KRAM-faktorerne have fokus på anerkendelse og humor i det sundhedsfremmende arbejde Vi vil støtte borgerne i at sætte mål for egen sundhed på baggrund af helbredstjek Vi vil støtte borgerne i at opsøge frivillige foreninger både dem hvis aktiviteter retter sig mod psykisk sårbare og dem som samles om fælles interesse f.eks. sport, kultur og politik. Vi vil støtte borgerne i at deltage i etablere rygestopkurser, fastlagte tilbud om Mindfullness mm. på sundhedscentret Aktiviteter Støtte til helbredstjek og lægesamtale Følge-over ordninger til sundhedsfremmende tilbud i lokalområdet Informere om sundhedsfremmende tilbud i kommunen via portal Tilbud om sund mad på støttecentre

23 Et eksempel Randers kommune Matrikelløse Mål: Borgernes sundhedsfremmende ønsker prioriteres indsatsmæssigt. Ved udarbejdelsen af den individuelle plan skal der tilbydes sundhedsfremmende indsatser Politik Strategi om sundhed: Sundhed integreres i Psykiatriplanen Sundhedsfremme og forebyggelse indgår som aftalemål for socialpsykiatrien godkendt af Socialudvalget Sundhedsindsatser på tværs i Sundhedsaftaler Rammer Sundhed ind i 141 handleplaner og individuelle handleplaner Tilbud om gruppebaseret bostøtte Åbent tilbud om livsstilscafe på aktivitetsområdet Tilbud om helbredstjek en gang om året Regler Vi vil skabe sundere rammer Vi vil støtte beboere i at træffe sunde valg i hverdagen Vi vil udover KRAM-faktorerne have fokus på anerkendelse og humor i det sundhedsfremmende arbejde Vi vil støtte borgerne i at sætte mål for egen sundhed på baggrund af helbredstjek Vi vil støtte borgerne i at opsøge frivillige foreninger både dem hvis aktiviteter retter sig mod psykisk sårbare og dem som samles om fælles interesse f.eks. sport, kultur og politik. Vi vil støtte borgerne i at deltage i etablere rygestopkurser, fastlagte tilbud om Mindfullness mm. på sundhedscentret Aktiviteter Støtte til helbredstjek og lægesamtale Følge-over ordninger til sundhedsfremmende tilbud i lokalområdet Informere om sundhedsfremmende tilbud i kommunen via portal Tilbud om sund mad på støttecentre

24 I 141 handleplaner sættes sundhed på sporet

26 Det kan godt handle om mental sundhed som kan brygge bro over til den mere fysisk sundhed. En ting er at man gerne vil leve sundere og tabe sig osv. Men en anden ting er, hvordan tør jeg at gå ud, der hvor de ting de sker,og hvor der er nogle gruppedynamikker, som man ikke er helt vant til at stå i. Så det prøver vi på at klæde vores borgere på til.

28 Hvad er sundhed for mig? Hvor er der bevægelse i min hverdag? Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt?

30 De forebyggende helbredssamtaler har til formål, med udgangspunkt i det forebyggende helbredstjek samt opfølgende lægesamtaler, at hjælpe borgere, som er omfattet af servicelovens 141, til at sætte mål for deres egen sundhed. På den baggrund fastlægges en plan for opnåelse af de opstillede mål, dette kan inkludere henvisning til forebyggende aktiviteter eller behandlingstilbud alt efter behov.

32 Sætte mål for egen sundhed små skridt Sundere rammer i socialpsykiatrien i livsstilsvejl edning individuelt eller i gruppeforløb i socialpsykiatrien Benytte lokale rammer haller, fitnesscentre ol. i tilbud på Sundhedscenter og deltagelse i tilbud i foreninger for psykisk sårbare mennesker i tilbud i frivillige foreninger i lokalområdet

41 I Holstebro kommune har vi chefniveauet med, direktørniveauet med, politikkerne med, vi har vores myndighedsafdeling med. Og det er myndighedsafdelingen der sammen med borgerne bestemmer hvad vi skal arbejde med når de kommer ud i driften til os.

42 Sikre involvering og borgernes dagsorden for et sundt og godt liv i en recoveryproces Benyt det gode system for HANDLEPLANER

43