Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder MWh Fjernvarme, 338 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kalorievej 4 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: Energikonsulent: Per Mortensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix & Kamp A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 129 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af glødepære i omklædningsrum MWh Fjernvarme, 338 kwh el 600 kr. 300 kr. 0.5 år 2 Udskiftning af cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 431 kwh el 860 kr kr. 7.7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

2 SIDE 2 AF 8 Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 0 kr./år Samlet besparelse på el: 1500 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 1500 kr./år Investeringsbehov: 6950 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Efterisolering af indvendig betonvæg med uopvarmet hal. 6.6 MWh Fjernvarme 2940 kr. 4 Udskiftning af belysningsanlæg samt montering af bevægelsesmeldere og dagslysstyring MWh Fjernvarme, kwh el kr. 5 Efterisolering af tagrum, skråvægge og skunkrum. 3.2 MWh Fjernvarme 1410 kr. 6 Udskiftning af vinduer og døre. 24 MWh Fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer

3 SIDE 3 AF 8 1. Konklusion: Ejendommens beregnede energimærke, skønnes rimeligt i forhold til bygningens og installationernes alder og stand. Det kan betale sig at udskifte glødepærerne i omklædningsrummene samt at udskifte cirkulationspumpen på varmefordelingsanlægget. Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at udskifte vinduer og døre eller renovere belysningsanlægget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. Vedr. jordvarme er forslaget ikke rentabelt, da det kræver et stort jordareal for nedgravning af jordvarmeslanger. Vedr. solvarme er forslaget ligeledes ikke rentabelt pga. den høje tilbagebetalingstid på 48,5 år. Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse der følger med installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket anvendes som hjælpemiddeldepot i Grenaa, Norddjurs Kommune. Bygningen er på 1069 kvm. i grundplan og 1 salen er på 366 kvm. En del af hallen er uopvarmet- Dette udgør 390 kvm. Det samlede opvarmet areal er på 1045 kvm. Bygningen er opført i 1990 og ombygget i Brugstiden er sat til 45 timer pr. uge og bygningen vurderes normal tæt. Bygningen er oprindeligt opført som en delvist isoleret og uisoleret hal med tilhørende velfærdsbygning. I 2001 etableres der en isoleret 1 sal inde i hallen. Dvs., at der er bygget en bygning inde i den oprindelige bygning. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. Ligeledes er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen, samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret / tilbygget. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: Fjernvarme: 129 MWh. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: Fjernvarme: 131,3 MWh. Der er god overenstemmelse mellem det oplyste og beregnede forbrug. Vand: Oplyst forbrug: Vand: 94 m3/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,09 m3/m2/år.

4 SIDE 4 AF 8 6. Kommentar til BBR oplysningerne: Det samlede opmålte areal stemmer overens med oplysningerne i BBR-meddelsen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen på hallen er udført som en spærkonstruktion af stålrammeben og en åse opbygning med tagdækning af eternit bølgeplader. Indvendigt, er der beklædt med træbetonplader. Der er isoleret med 100 mm isolering. Bygningen inde i hallen er udført som en let træskeletkonstruktion med loftbeklædning af gipsplader. Loftet er isoleret med isoleringstykkelser fra 125 mm til 300 mm. De vandrette skunke er isoleret med 150 mm isolering og de lodrette skunke isoleret med 100 mm. Skråvæggene er isoleret med 100 mm isolering. Tagkonstruktionen på velfærdsbygningen er opbygget som teglsten på taglægter og spær. Loftet er opbygget som gipsplader på forskalling. Tagrummet er isoleret med 125 mm og 75 mm isolering. Tagkonstruktionen i sammenbygningen mellem hallen og velfærdsbygningen er udført som en fladtagskonstruktion med tagpap på kileskåret isolering. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 125 mm. Forslag 5: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum i velfærdsbygningen med 100 mm mineraluld, efterisolering af lodrette skunkvægge med 200 mm mineraluld samt efterisolering af dele af lofterne over 1. salen med 150 mm mineraluld. Inden efterisoleringsarbejder igangsættes, skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder, skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation af konstruktionerne Ydervægge De tunge ydervægge på hallen og velfærdsbygningen, er opbygget som 350 mm hulmur med teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm isolering. De lette ydervægge er opbygget som bølgeeternitplader på forskalling og løsholter. Indvendigt er der udført træbetonplader, og der er isoleret med 100 mm isolering. I facaden mod nord har der tidligere været monteret en port. Den port er erstattet af en let væg. Væggen vurderes opbygget som en træskelet konstruktion, med udvendig beklædning af plane eternitplader og indvendig beklædning i gips. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 150 mm. Den indvendige væg mellem den opvarmet og u-opvarmet hal er opbygget som betonelementer. Der har tidligere været åbent mellem hallerne. Åbningen er erstattet af en let trækonstruktion med 100 mm isolering. På 1. salen er væggen mod det uopvarmede areal tidligere efterisoleret, ved etablering af en træskeletkonstruktion med gipsbeklædning. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 100 mm.

5 SIDE 5 AF 8 Forslag 3: Isolering af væggen mellem den opvarmet og u-opvarmet hal med en let træskeletkonstruktion, 100 mm mineraluld og en afslutning med gipsbeklædning. Der skal søges egnet rådgivning inden igangsætning af dette arbejde. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer og døre er primært udført som træelementer med termoruder. Dog er vinduerne og døren i gavlen mod vest i hallen og i den lette ydervæg i facaden mod nord, udført som træelementer med energiruder. Ligeledes er det ene vindue i velfærdsbygningen mod vest udført som træelement med energirude. Døren med sideparti mod øst og vest i velfærdsbygningen, er udført som alu elementer med termoruder. Forslag 6: Udskiftning af vinduer og døre med termoruder, til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Gulve og terrændæk Gulvkonstruktionen i hallen er udført som 160 mm beton på singels. Gulvkonstruktionen i velfærdsbygningen er udført som 60 mm betonafretning på 250 mm letklinkerblokke. Ventilation Ventilation Der naturlig ventilation i hallen og velfærdsbygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er udført i isoleret firkantede kanaler med taghætter i baderummene. I kontoret mod øst, er der monteret en udsugningsventilator af typen Vortice. Bygningerne vurderes normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret i værkstedet. Varmt vand Det varme vand produceres af en 110 l varmtvandsbeholder af mærket Metro med fjernvarme som varmekilde. Der er monteret en cirkulationspumpe på det varme brugsvand af mærket Vortex BW 150 på 20 Watt. Installationen er placeret i mellemgangen. Fordelingssystem Varmen fordeles til rummene i et vandbåret væghængt radiatoranlæg.

6 SIDE 6 AF 8 På varmefordelingsanlægget er monteret en trinstyret cirkulationspumpe af mærket Grundfos UPS med en max. effekt på 80 W. Værkstedet opvarmes vha. en kaloriefer. Serviceleder oplyste, at den eksisterende kaloriefer samt varmeinstallation og styringen bliver skiftet inden for kort tid. Armaturer Der er ved besigtigelsen registreret 9 stk. vandarmaturer og 2 stk. brusearmaturer i bygningen. Automatik Der er installeret automatisk styring af typen TA 221 R. Styringen står til udskiftning. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af rumtemperatur. Pumper varme Forslag 2: Montering af en ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. Der vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Det er oplyst på stedet, at varmeanlægget skal renoveres. Dette bevirker udskiftning af dele af varmefordelingsanlægget incl. cirkulationspumpen og varmestyringen. El Belysning Belysningen i værkstedet, hjælpemiddel værkstedet og lageret består af 2 x 58 Watt lysstofsrør med manuel betjening. Belysningen i mellemgangen, lille værksted og kontoret i velfærdsbygningen består af 1 x 36 og 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening. Kontoret i velfærdsbygningen mod øst, består af 3 x 35 Watt højfrekvensrør og 11 Watt kompaktrør med manuel betjening. Gangen i velfærdsbygningen består af 11 Watt kompaktrør med manuel betjening. Omklædning og toiletrum belyses med 60 Watt glødepære med manuel betjening. Belysningen i kontorrummene på 1. salen, består af 3 x 54 Watt højfrekvensrør med manuel betjening. I garderoberum og printerrummet består belysningen af 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel betjening. I wc-rum og fællesområdet består belysningen af 11 Watt sparepære med manuel betjening. Der er 3 kontorrum i den sydlige ende af 1. salen, der ikke er i brug. Der er i disse rum ikke installeret belysning. Forslag 1: Udskiftning af glødepærer til nye sparepærer, i omklædningsrum. Forslag 4: Total udskiftning af belysningsanlæg i værkstederne, mellemgangen og lageret til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Montering af bevægelsesmeldere og dagslysstyring i gang ved velfærdsbygningen, fællesområderne på 1. salen samt kontorer på 1. salen. Forslagene er kun rentable ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser.

7 SIDE 7 AF 8 Hårde hvidevarer Der er ved besigtigelsen registreret 1 stk. vaskemaskine af typen Whirlpool AWO 9760 samt 1 stk. opvaskemaskine af typen Bosch. Vand Vand Der er ved besigtigelsen registreret 4 stk. toiletter med dobbeltskyl. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1990 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1536 m² Opvarmet areal: 1045 m² Anvendelse ifølge BBR: 330 Service Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 445 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Nørregade Hjørring Telefon: pm@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.