Høringssvar til erfaringsopsamlingen på læringsreformen fra

Transkript

1 Høringssvar til erfaringsopsamlingen på læringsreformen fra Frederiksborg Byskole Hillerød, 10. januar 2016 Til Hillerød Kommune/Børne- og Familieudvalget/Skoleafdelingen Hermed høringssvar vedr. erfaringsopsamlingen på læringsreformen fra Frederiksborg Byskole. Vi har valgt at inddele høringssvaret i tre forskellige afsnit med tilbagemeldinger fra: 1. Medarbejdere fra lærergruppen 2. Medarbejdere fra pædagoggruppen 3. Skolebestyrelsen Vi har taget udgangspunkt i de temaer som er oplistet i materialet vedr. erfaringsopsamlingen, og opsummeret de svar, som vi har fået fra de respektive grupper. For at sikre en god detaljeringsgrad i høringssvaret, har vi valgt, at de 3 ovennævnte gruppers respektive tilbagemeldinger fremstår hver for sig. Rent procesmæssigt har vi valgt at gennemføre et ekstraordinært MED-møde tirsdag 5. januar og har fremrykket planlagt skolebestyrelsesmøde 11. januar til onsdag 6. januar, alt sammen med henblik på at kunne nå at sammenfatte nærværende høringssvar. Vi har yderligere inden juleferien omdelt et spørgeskema til de involverede, ovennævnte grupper med henblik på kvalificering af høringssvaret. Nedenstående 3 afsnit er således en opsummering af de input vi har fået fra grupperne, og vi står naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvaret, såfremt det måtte ønskes. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke alle, der har leveret input, for både at bruge tid på og engagement i processen via besvarelse af spørgeskemaer. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke både MED-udvalget og Skolebestyrelsen for nogle meget velkvalificerede drøftelser, som ikke kun skaber værdi for høringssvaret, men også for det fortsatte arbejde med implementering af læringsreformen hos Frederiksborg Byskole. Med venlig hilsen Frederiksborg Byskole Jakob Boye-Møller Distriktsskoleleder

2 Respons fra MED-repræsentanter fra lærergruppen: 2. læringsmål Der mangler ressourcer ikke mindst velfungerede IT-udstyr - til fungerende integrering af læringsmål i Meebok, således at det kan blive et aktivt værktøj til den daglige undervisning og sparring mellem lærere. Udviklingen forsinkes som følge heraf. Der bør være en forventningsafstemning ifht. hvornår, og i hvor høj grad man bruger læringsmålstyret undervisning. En vekselvirkning mellem de forskellige metoder, giver et bedre resultat end hvis man udelukkende benytter læringsmålstyret undervisning. 3. Løbende evaluering og feedback Ganske enkelt ikke tid nok til at nå at tale med alle børn og give en individuel, kvalitativ evaluering og feedback. Ikke realistisk med de formelt krævede 'hyppige' elevsamtaler. Behov for en skarpere definition af hvad 'hyppig' er. Der er ikke tid nok til at rette skriftlige opgaver kvalitativt. Der er for stor forskel på de udefra kommende forventninger ifht. fx. lovgivning, og den lokale virkelighed, herunder hvad der muligt tidsmæssigt. Behov for kommunal/lokal afstemning af rammen/forventningerne. 4. Faglig fordybelse/lektiecafé Generelt problematisk både ifht. det indholds- og rammemæssige FF, USU og Lektiecafé er de tre initiativer, der giver det allerdårligste faglige udbytte En idé kan være at gøre lektiecafé til fag-faglig tid, hvor de ansvarlige lærere kan arbejde med specifikke fag Generelt fungerer samarbejde mellem lærer og pædagoger i FF og USU ikke optimalt pga. manglende tid til udvikling af samarbejdet. 5. Lærer- og pædagogsamarbejdet De fleste vil gerne, men for få timer til at lykkes! 6. Motion og bevægelse De fysiske rammer spænder i den grad ben for at det kan lykkes. Kompetenceudvikling for lærere - uddannelse i hvordan det skal lykkes. Behov for specielt pulje til arbejdsgrupper på skolerne, der kan idégenerere. Behov for indkøb af materialer mv. der kan understøtte. Kræver mere tid til udvikling og forberedelse, hvis det skal have et fag-fagligt indhold og ikke bare være motion for motionens skyld. 7. De økonomiske forudsætninger og finansiering Finansielle forhold og ressourcer er generelt ganske enkelt ikke i overensstemmelse med ambitionerne i læringsreformen.

3 Respons fra MED-repræsentanter fra SFO Byskolen: Stor forskel i arbejdet med læremål. Pædagogerne ønsker en større inddragelse i arbejdet med læremål. Hvordan kan vi blive endnu bedre til at lave et link mellem lærernes læremålsarbejde og pædagogernes understøttende undervisning. Vi ønsker mere tid til samarbejde end den nuværende ene time om måneden. Der har ikke været etableret et samarbejde mellem lærere og sat samarbejdstid af til samarbejdet med det pædagogiske personale, der varetager FF timerne. Personalet har således måttet agere på egen hånd. Vi oplever en fælles personalegruppe, der er engagerede og motiverede for at arbejde med læringsreformen. Vi vil gerne samarbejdet. SFO personalet ønsker fælles kompetenceudvikling med lærerne. Rammer, indhold, kompetencer og forventninger ønsker vi kunne være mere tydelige (fælles platform). Vi savner ledelsesmæssigt fokus på åben skole/partnerskaber i indskolingen. Det kræver stor opfindsomhed at lave motion og bevægelse på grund af de fysiske rammer på Byskolen. Særlig i vintermånederne. Vi ønsker klare rammer for en fast fordeling af timer til det pædagogiske personale i skolen. En fast timedel kan bidrage til at skabe kontinuitet i samarbejdet med lærerne og m.h.t at opfylde læringsreformens intentioner. Det pædagogiske personale oplever, at børnene generelt er mere trætte, mindre koncentrerede og motiverede i sidste time (i indskolingen), hvilket formindsker udbyttet af undervisningen. De øgede krav til det pædagogiske personale i forbindelse med læringsreformen, krav om et tættere samarbejde mellem lærere og pædagogisk personale, de usikre økonomiske rammer, som gør at krav og ressourcer ikke følges ad i tilstrækkelig grad, udfordrer det psykiske arbejdsmiljø. I tillæg hertil vil implementeringen af den nye HFO struktur udfordre arbejdsmiljøet yderligere.

4 Respons fra Skolebestyrelsen: 2.Læringsmål Målsætninger er godt for alle parter. Udfordringen er at skabe den fornødne tid til at arbejde med disse målsætninger. Det kræver grundig, gensidig kommunikation og engagement af ledere, lærere, elever og forældre. Det er en generel opfattelse, at der ikke har været nok tid og ressourcer generelt til dette arbejde, og samtidig også en løbende drøftelse for at skabe fælles forståelse og grundlag for et kvalitativt arbejde med læringsmål. Samtidig skal man også passe på, at læringsmålene ikke bliver så stramme, at kreativiteten forsvinder, dette gælder både for elever og lærere. At nå frem til sit endelige mål kan være svært, tungt og kedeligt, hvis ruten allerede er endelig fastlagt. 3. Løbende evaluering og feedback, herunder elevsamtaler Nogle mener, at der generelt er god feedback til skolehjem-samtaler, og at konceptet for elevsamtalerne med fordel videreudvikles, og på sigt blive til en form for trivsel- og/eller udviklingssamtale. Andre mener, at kvalitet og udbytte er svingende, og at der er behov for er mere overordnet, eventuelt fælles kommunal, stillingtagen til kvalitetssikringen indenfor dette område. 4. Faglig fordybelse/lektiecafé Meningen med faglig fordybelse og lektiecafé skal udbredes, og der udtrykkes meget forskellige holdninger til og meninger om værdien af disse to koncepter. Der er samtidig meget forskelligartede holdninger til, og oplevelser af, den indholdsmæssige kvalitet både i elev- og forældregrupperne. Dette bør bearbejdes, også kommunikationsmæssigt. Der er behov for at skabe yderligere fagfaglig mening med lektiecaféerne, da resultaterne hidtil er for ujævne og den solide forankring af konceptet fortsat lader en del tilbage at ønske både set fra forældres og elevers side. I forlængelse heraf nogle gange problematisk med vikardækning i lektiecafé, da det kan gå udover en faglig kontinuitet og meningsskabelse for eleverne. Oprindeligt blev det af flere set som et godt tiltag, at eleverne skulle have flere timer, herunder i forbindelse med lektiecafé og understøttende undervisning, men det er fortsat ikke rigtig lykkedes kvalitativt at skabe mening og nå målet. 5. Lærer- og pædagogsamarbejdet Der har været nogle gode projekter hvor samarbejdet er udviklet. Det har været virkelig flotte projekter, der har været godt for alles helhedssyn. Også godt, at en elev får flere perspektiver på sin adfærd, og bliver opmærksom på skoleadfærd versus SFO-adfærd. Generelt dog enighed om at netop dette område samtidig også lader meget tilbage at ønske. Den gode vilje er der fra både lærere og pædagoger, men ikke mindst ressourcer og til en vis grad fokus har ikke i tilstrækkelig grad været til stede, og det har gjort at der fortsat er en lang vej at gå i forhold til dette samarbejde. 6. Åben skole og partnerskaber Der skal arbejdes med, at formidle meningen med dette. Der har været gode projekter fælles med kokkeskolen hos ESNORD. Der har været gode virksomhedsforløb. Meningen med målet skal italesættes og fastholdes, da der her fortsat er meget uforløst potentiale.

5 7. Tidligere fremmedsprogsundervisning Generelt positive tilbagemeldinger på at dette fungerer rigtig godt. Der kom eksempler fra blandt andet indskolingens 2.klasser, mens det i 1.klasserne vil kræve yderligere udvikling af undervisningsmaterialer samt kompetenceudvikling af lærere, før det bliver en større succes. 8. Motion og bevægelse Reformen lægger stor vægt på dette, men både pædagogisk idémæssigt og i forhold til de fysiske rammer hos Byskolen, er der fortsat mange hindringer for at leve op til dette mål. 9. De økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune Der er mange og forskellige holdninger til dette punkt, herunder at der hvert år er kommet besparelser, også på børneområdet. Det er besparelser der i høj grad afspejler aktivitetsnedgang (færre elever), men ikke altid tager hensyn til behovet for investeringer for at tiltrække flere elever, ikke mindst fra privatskolerne. Samtidig er den ramme der meldes ud til skolerne ikke særlig fleksibel. Den øvrige drift (altså ikke løn) er så lille, at besparelser på denne andel næsten ikke er mulig. Mange konsekvenser heraf, herunder at bog- og lejrskolebudgettet er væk, og derudover er der næsten ingen økonomi til indvendig vedligehold af bygninger og inventar, der i Byskolens tilfælde, som det er alle bekendt, er meget nedslidte. Hvis der skal tages lokale initiativer (bestemt af Byskolen) skal det finansieres over lønsummen, og det er meget vanskeligt. Andre havde den holdning, at grænsen for at kunne drive en folkeskole i Hillerød Kommune forsvarligt ganske enkelt er nået, og at det, også i forhold til ønsket om en kvalitativ implementering af reformen, er helt afgørende, at der også stilles øgede økonomiske ressourcer til rådighed. Såfremt det ikke sker, må konsekvensen være en både politisk, forvaltnings- og skolemæssig accept af en folkeskole på et lavere niveau, hvilket ingen dog kan være tilfredse med. 10. Den længere skoledag Meningen med den længere skoledag bør kommunikeres bredt. Der er meget forskellige holdninger til den længere skoledag, men dog en generel opfattelse af at det er mere trætte børn der kommer hjem fra skole, og de trætte børn også er ekstra trætte fordi kvaliteten af de mange ekstra timer hver uge ikke altid er i orden. 11. Den tidsmæssige placering af konfirmationsforberedelsen Forskellige holdninger til dette punkt også. Der efterlyses blandt andet en holdning fra forvaltningen om, at de elever, der ikke skal konfirmeres kan holde fri i de timer, da der ikke tilbydes kristendom på skolen dette år. Dette er et problem, når kristendom er et eksamensfag. I forhold til om konfirmationen skal være en del af skemaet eller ej: nogle mener det ikke bør ligge som en del af skoleskemaet, da konfirmation (og andre religiøse holdninger/handlinger) er en privat sag og dermed ikke hjemmehørende i folkeskolen, mens andre mener, at det naturligt hører hjemme netop i skoleskemaet.