Lokalpolitik for vold, trusler og krænkelser mod ansatte i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i Brovst

Transkript

1 Jammerbugt Kommune Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen Brovst Lokalpolitik for vold, trusler og krænkelser mod ansatte i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i Brovst November 2013

2 Indhold Vold, trusler og andre krænkelser... 2 Indledning... 2 Målet med lokalpolitikken... 2 Definition hvad er vold, trusler og krænkelser?... 2 Særligt om vold og trusler... 2 Forebyggelse... 2 Konfliktdæmpende kommunikation... 3 I situationen... 3 Handlingsplan... 4 Efter episoden... 4 Handlingsplan... 4 Registrering og anmeldelse... 5 Efterfølgende konsekvenser for borgeren... 6 Retningslinjer for alarmer... 6 Brug af alarmer... 6 Afprøvning af alarmer... 7 Særligt om krænkelser via internettet... 7 Trusler... 7 Forulempelser... 8 Ærekrænkelser... 8 Særligt for offentligt ansatte... 9 Konflikttrappen... 9 Overvejelser i forbindelse med politianmeldelse Erstatning Injurier Ytringsfrihed Hvis en medarbejder bliver hængt ud på nettet Skema til registrering af vold, trusler og krænkelser Personlig tilkaldeliste For at skaden kan anmeldes, er det vigtigt, at du lader dig undersøge af din læge og derefter gennemgår den behandling, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig Sendes til forsikringsafdelingen Lone Hilmer hil@jammerbugt.dk Maren-Marie Andersen mma@jammerbugt.dk hurtigst muligt Forsikringsafdelingen indberetter arbejdsulykken til Easys elektroniske arbejdsskadesystem

3 Vold, trusler og andre krænkelser Indledning I de fleste situationer har de ansatte en fornuftig dialog og kontakt med kommunens borgere. Af og til opstår der dog situationer, hvor kontakten og dialogen udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning, og hvor den ansatte får en borgers vrede og frustration rettet mod sig. Vold, trusler og krænkelser er en stor belastning for de ansatte, der rammes. Det er derfor vigtigt, at den enkelte ansatte lærer at læse voldens signaler for - om muligt - at undgå voldssituationerne. Dette er dog ikke altid nok, og det sker derfor, at en medarbejder bliver udsat for vold, trusler eller andre krænkelser. Denne lokalpolitik er derfor udarbejdet for at sikre, at alle ansatte er klar over, hvordan der skal handles, hvis situationen skulle opstå. Målet med lokalpolitikken Lige meget hvilken form for vold, trusler eller krænkelser en medarbejder er blevet udsat for, er der sket et overgreb, som Forvaltningen i Brovst ikke vil tolerere. Der er tale om et overgreb mod hele kommunen, og det er derfor vigtigt at gøre klart, at indsatsen for at forebygge og håndtere disse situationer, er et ansvar og en pligt, både for den enkelte medarbejder, for ledelsen og for det lokale MED-udvalg. En voldsforebyggelsespolitik, ledsaget af en konkret handlingsplan, er med til at forebygge og reducere risikoen for vold, trusler og andre krænkelser. Udarbejdelse af en lokalpolitik er vigtig, idet det lokale MED-udvalg og medarbejderen herved får afklaret, hvilke holdninger der er til vold, trusler og krænkelser mod de ansatte. På denne måde kan der udvikles en fælles forståelse af problemet samt af, hvordan det skal håndteres og tackles. Definition hvad er vold, trusler og krænkelser? I de fleste situationer foreligger der ikke nogen tvivl om, hvorvidt der er tale om fysisk vold eller ej. Det kan derimod være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om en krænkelse, en forulempelse og en trussel. Se uddybning i note 1 bagest i dokumentet. Særligt om vold og trusler Forebyggelse Hvis en medarbejder skal have en samtale med en borger, hvor der er risiko for voldsepisoder, trusler eller andre påvirkninger, er der nogle forholdsregler den pågældende medarbejder kan tage. Her kan man inden samtalen være opmærksom på situationen; er det en stresset situation i hektiske omgivelser? Kan jeg mærke uro i mig selv? Er jeg alene med borgeren? Er mine kollegaer opmærksomme på, at jeg skal have den pågældende samtale? 2

4 Medarbejderen kan desuden være opmærksom på oplevelsen af borgeren; har borgeren før været truende? Er pågældende udsat for et højt stressniveau? Opfatter borgeren mig som bevidst modvillig? Spørgsmål som disse kan være medvirkende til, at medarbejderen er godt forberedt til samtalen og dermed har bedre kontrol over en evt. trussel- eller voldssituation. Konfliktdæmpende kommunikation Hvis medarbejderen føler, at der er optræk til en konfrontation, kan det være en god ide at anvende konfliktdæmpende kommunikation. Her skal man forsøge at forstå og respektere den andens budskab. Se uddybning i note 2 bagest. Desuden tilbydes medarbejderne løbende professionel supervision med henblik på bl.a. forebyggelse af vold og trusler. Nedenfor er opstillet nogle punkter, man kan anvende til sproglig nedtrapning. 1 Der er dog ingen facitliste for, hvilket sprog og kommunikationsform man skal anvende, når der er en konflikt, da alle borgere og alle situationer er forskellige. Listen er derfor blot til inspiration. Tag ansvar for at trappe konflikten ned Prøv at nå til gensidig forståelse Fokuser på mulige løsninger Vær lydhør overfor den andens synspunkt Gå til emnet og personen uden fordomme Konkretiser egne udsagn med eksempler Tal roligt, og lad den anden tale ud Brug imødekommende kropssprog: se på den anden, nik anerkendende, hold armene åbne, osv. I situationen Hvis der på trods af forebyggelse, skulle opstå en trussel- eller voldssituation, er det vigtigt, at medarbejderen ved, hvordan han/hun skal reagere. Det er ligeledes vigtigt, at kollegaer og ledere også ved, hvordan de skal reagere. 1 Listen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Finans/Offentlig Kontor og Administration. 3

5 Handlingsplan Den forulempede: I den pågældende situation er det vigtigt, at medarbejderen; holder fokus på sagen undgår at optrappe konflikten argumenter ikke med borgeren er venlig, rolig, neutral og forsøger at berolige borgeren forklarer hvor ens grænser går og aftaler et nyt møde forsøger at tilkalde hjælp (alarm) - forlad evt. lokalet Kollegaer og ledere: Hvis man hører eller ser, at en kollega er udsat for trusler eller vold, er det vigtigt, at kollegaer og/eller leder; bliver i nærheden og gør sig synlige er parat til at hjælpe er opmærksom på, hvad der sker i situationen evt. taler med borgeren og præciserer normen for normal adfærd på stedet Efter episoden Hvis en medarbejder har været udsat for et overgreb, er det afgørende, at ledere og kollegaer håndterer det videre forløb på den rigtige måde. Ledere og kollegaer er som regel de første og nærmeste til at hjælpe en kollega, der har vært udsat for vold, trusler eller krænkelser, og de spiller en vigtig rolle over for denne kollega. Det er særdeles vigtigt, at ledere og kollegaer tager episoden og medarbejderens oplevelse af den, alvorligt. Hvis en af afdelingens ledere ikke er til stede, rettes der uden ophør kontakt til en af husets andre ledere. Er der ingen ledere i bygningen, skal en af de tjenestegørende ledere straks kontaktes telefonisk. Lederne skal i ferieperioder sikre, at medarbejderne ved, hvilke ledere, der kan træffes. Handlingsplan Den forulempede: Hvis du har været udsat for vold eller trusler, skal du; kontakte dine kollegaer og leder og sørge for ikke at være alene lade andre klare de praktiske problemer fortælle hvad du har brug for, både praktisk og psykologisk tage imod tilbuddet om psykologhjælp beskrive hændelsesforløbet umiddelbart efter, men også efterfølgende Sker episoden uden for arbejdstid, skal du straks kontakte din leder. Der kan til enhver tid efterfølgende tages kontakt til en psykolog. Det er lederen, der i første omgang skal tage kontakt til psykologen. 4

6 Udvalgte ledere på beskæftigelsesområdet uddannes i psykisk førstehjælp, således at de er særligt trænet til akut at håndtere indsatsen efter en vold- og trusselsperiode. Kollegaer til den ramte: Hvis en af dine kollegaer har været udsat for vold eller trusler, skal du; finde et uforstyrret lokale og sørge for, at den ramte ikke er alene lytte til din kollega og vise forståelse og medfølelse, men vis ikke medlidenhed med kollegaen følge vedkommende til ledelsen Husk, at personer kan reagere forskelligt fra dag til dag, på forskellige situationer. Respekter derfor den reaktion, som den pågældende medarbejder har nu. Hvis kollegaer har overværet en volds- og trusselsepisode eller på anden måde været involveret i en sådan, skal der sættes fokus på, at kollegaerne også skal samles op efterfølgende. Lederen har et ansvar herfor. Der kan være forskellige tilgange afhængig af episodens karakter. Indsatsen kan foregå gennem italesættelse i gruppen af medarbejdere, gennem fælles eller individuel supervision eller gennem decideret psykologbehandling, når dette måtte være påkrævet. Ledelsen: Hvis en af dine medarbejdere har været udsat for vold eller trusler, skal du; lytte til den pågældende og lave et skriftligt notat sørge for at tage kontakt til en psykolog eller læge snarest muligt. Der er aftale med Falck Healtcare - adgang til vagtcentral døgnet rundt. Jammerbugt kommune har ikke særskilt aftale med psykolog. Psykolog bistand kan rekvireres efter ønske. Arbejsmijjøafdelingen bruger Arbejdspsykolog Milo Andersen, Aalborg tlf , mail: milo@arbejdspsykolog.dk evt. give den pågældende fri fra arbejde og evt. sørge for, at den pågældende bliver ledsaget hjem være sikker på, at den pågældende ikke er alene, når han/hun kommer hjem aftale med den ramte, hvordan de øvrige på arbejdspladsen skal informeres, og efterfølgende informere efter denne aftale udfylde det interne registreringsskema og lave en politianmeldelse træffe foranstaltninger over for den enkelte borger i forhold til den fremadrettede adfærd underrette beskæftigelseschefen Registrering og anmeldelse Når en medarbejder har været udsat for vold eller trusler, skal episoden registreres og anmeldes forskellige steder. 5

7 Det er den nærmeste leder, der skal sørge for, at registrering og anmeldelse finder sted. Dette bør dog være i tæt samarbejde med den ansatte. Se uddybning i note 3 bagest i dokumentet. Forvaltningen i Brovst har en nultolerance over for trusler og vold, og alle episoder skal derfor systematisk registreres og/eller politianmeldes. Der skal sendes et klart budskab til de ansatte, at ledelsen bakker dem op, uanset karakteren og graden af volden. Nultolerancen skal desuden signaleres tydeligt til kommunens borgere. Efterfølgende konsekvenser for borgeren Når en borger begår overgreb på en medarbejder, kan det være nødvendigt i en kortere eller længere periode at udelukke denne borger fra kontakt med den pågældende medarbejder. Konsekvensen kan også være, at al kontakt mellem borgeren og kommunen, i en nærmere defineret tidsperiode, kun kan foregå via mail eller telefon, og at evt. møder skal afholdes på politistationen eller under overværelse af en politibetjent eller vagt. Ved at udelukke en borger eller begrænse kontakten med denne kan man forhindre yderligere overgreb og genskabe trygheden på arbejdspladsen. Det skal være en konkret vurdering fra den enkelte leder, evt. foretaget i samarbejde med politiet, om der er behov for at gennemføre udelukkelse eller begrænsning i kontakten. Retningslinjer for alarmer Brug af alarmer Det er vigtigt, at alle alarmerne ligger inden for medarbejderens rækkevidde og ikke blot hænger på væggen. Som sagsbehandler el.lign. kan man aldrig vide, hvornår der vil opstå en situation, og det er derfor ikke tilstrækkeligt at have alarmen tæt på sig ved de samtaler, hvor man tror, at man er udsat for en risiko. Der skal pågå løbende dialog om og fokus på alarmerne og deres funktioner, således at medarbejderne dels er opmærksomme på alarmerne som redskab, dels på legitimiteten af at bruge sådanne. Når der bliver trykket på en alarm, vises ALARM på forvaltningens telefon. 1. Gå til displayet på nærmeste gang, se farve og lokale nr. 2. Når der er handlet på alarmen, nulstilles displayet ved at trykke 2610 og firkant. Når kollegaer og ledelse modtager et alarmopkald skal der straks handles ved at haste til det lokale, som alarmen stammer fra og her yde fornøden indsats. Det er lederens ansvar at få nulstillet alarmen, når der er handlet på denne. 6

8 Afprøvning af alarmer EF Sikring afprøver alarmerne, og skulle der være noget i vejen, er det EF Sikring, der står for afhjælpning. Hvis der ind i mellem disse afprøvninger, opdages en fejl, er det Preben Gram og Gitte Olsen, der har ansvaret for, at der tages kontakt til EF Sikring, således at fejlen kan blive udbedret. Tilsvarende er det Preben og Gitte, der har det overordnede ansvar for alarmhåndteringen i øvrigt. Særligt om krænkelser via internettet Tilfælde, hvor medarbejdere i kommunen bliver udsat for freds- og ærekrænkelser på nettet, er desværre ikke sjældne. Grundet ytringsfriheden kan det dog i mange situationer være svært at gøre noget ved problemet. Det skal derfor i hver enkel situation vurderes, om der skal/kan gøres noget i det pågældende tilfælde. Se note 4 bagest i dokumentet. Hvis en medarbejder bliver udsat for krænkelser på nettet, bør lederen: Rette henvendelse til borgeren og bede om at få de pågældende udtalelser slettet Gøre det klart over for borgeren, at det ikke accepteres i kommunen, og at det kan have konsekvenser for borgeren Gøre det klart for den pågældende medarbejder, at kommunen støtter op om medarbejderen, og at kommunen ikke deler samme opfattelse som borgeren Lav en politianmeldelse, hvis udtalelsen er i strid med straffeloven eller persondataloven Evt. klage til Datatilsynet Note 1. Trusler Trusler kan opdeles i to forskellige kategorier: trusler, der afsættes for at virke handlingsbestemmende (ulovlig tvang) og trusler, der ikke har til hensigt at virke handlingsbestemmende. Der foreligger ulovlig tvang, når en person tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget. Dette kan ske ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold. Trusler, der fremsættes for at udgøre angreb på andres fred og for at virke skræmmende, har ikke til hensigt at være handlingsbestemmende. Ved begge former for trusler skal vedkommende have truet med at foretage en strafbar handling, men man skal ikke nødvendigvis kunne udlede af truslen, hvilken strafbar handling der er tale om. Truslen skal være egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, 7

9 helbred eller velfærd. Frygten skal ikke være fremkaldt (men vil ofte være det). Det er blot truslens evne til at vække frygt, der er det afgørende (samt truslens indhold og grovhed). Den truende skal ikke have forsæt til at gøre alvor af truslen. Denne skal blot forstå, at dennes ord og adfærd virker truende. Hvis den truende ikke forstår, at dennes ord og/eller adfærd virker truende, er der ikke det nødvendige forsæt, og der kan derfor ikke straffes efter straffelovens bestemmelser. Hvis der blot trues med simpel vold, f.eks. hvis borgeren truer med at slå, foreligger der ikke strafansvar. Truslen kan fremsættes af tredjemand, således at der også er tale om en trussel, hvis en tredjemand på vegne af en borger truer en medarbejder. Der er ligeledes tale om en trussel, hvis borgeren truer en ansat igennem en anden medarbejder. Truslerne kan foreligge isoleret eller i forbindelse med vold. Forulempelser Forulempelser er sædvanligvis mindre grove end trusler. Her krænker nogen en persons fred ved at trænge ind på personen, forfølge personen med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe personen. For at der kan være tale om strafansvar, skal der forud for forulempelsen være givet en advarsel af politiet, mod at forulempe vedkommende. Det er derfor vigtigt, at det bliver meldt til politiet, hvis en medarbejder bliver udsat for en forulempelse, således at der er mulighed for strafansvar over for borgeren, hvis situationen skulle opstå igen. Ærekrænkelser Ære omfatter en persons omdømme blandt andre mennesker (dette er den objektive og ydre ære) og en persons følelse af eget værd (dette er den subjektive ære). Subjektiv og objektiv ærekrænkelse kan ske på samme tid eller hver for sig. Det er nok at fremsætte én ærekrænkelse for at pådrage sig ansvar. Ærekrænkelser kan forekomme i to former; som fornærmelige ord eller handlinger og som sigtelser for agtelsesforringende forhold. De sigtelser, der fremsættes behøver ikke nødvendigvis at angå noget strafbart, men kan også være en sigtelse om, at den pågældende person er upålidelig el. lign. For ærekrænkelser gælder det, at både fremsættelse og udbredelse er strafbart. Det er altså ikke kun strafbart et fremsætte en ærekrænkelse. Det er ligeledes strafbart at viderebringe, hvad man har hørt fra andre. Det vil altså være strafbart at fremsætte ærekrænkelser om en medarbejder fra kommunen, f.eks. på Facebook, ligesom det vil være strafbart at udbrede denne krænkende udtalelse, f.eks. ved at dele det videre på Facebook. Se mere om dette i afsnittet Særligt om krænkelser via internettet. 8

10 Særligt for offentligt ansatte Når der udøves vold eller trusler om vold mod en offentligt ansat, kan straffen for dette forhøjes. Der skal være tale om anvendelse af vold eller trusler om vold som tvangsmiddel for at påvirke tjenestens udøvelse. Angreb som disse vil normalt være strafbare i sig selv som vold efter straffelovens 244 og ulovlig tvang efter 260, men i straffelovens 119 er det hjemlet, at en straf for vold eller ulovlig tvang i forbindelse med udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv, kan straffes med bøde eller fængsel op til 8 år. Strafferammen for vold og trusler om vold mod ikke-offentligt ansatte er bøde eller fængsel i op til henholdsvis 2 og 3 år. Note 2. Konfliktdæmpende kommunikation består af fire trin: Iagttagelse ud fra egen position Her skal medarbejderen fremlægge sin iagttagelse, ved at bruge ord som f.eks. jeg ser.., jeg hører... På denne måde signalerer man, at borgeren er blevet hørt og forstået. Egen reaktion og egne følelser ved at udtrykke sine egne følelser, som f.eks. beklagelse eller irritation, viser man, at man ikke er uberørt af situationen. Egne hensigter her kan medarbejderen forklare egne hensigter. Ved at uddybe meningen bag det, der er sket eller skal ske, skabes der mening og forståelse for borgeren. Forslag ved at komme med konkrete løsningsforslag, skaber man tryghed for borgeren og kan dermed dæmpe hans/hendes aggressivitet el.lign. Et eksempel på konfliktdæmpende kommunikation kunne være: jeg kan forstå, at du ikke kan få udbetalt dagpenge. Det er selvfølgelig ærgerligt, da det er penge du går glip af. Afgørelsen er blevet sådan, idet du ikke har søgt de pålagte stillinger. Jeg vil foreslå, at vi sætter os ned og gennemgår dine papirer sammen, og så finder vi måske en mulig løsning. Konflikttrappen Konflikttrappen viser hvordan indholdet af en konflikt kan eska lere. Ved at genkende faserne i en konflikt, er det nemmere at løse den ved at trappe den ned. Nogle konflikter udvikler sig over en længere periode, mens andre kan bevæge sig højt op ad konflikttrappen i løbet af få minutter. Uanset hvor hurtigt konflikten er opstået, er det vigtigt, at jo tidligere der bliver gjort noget for at nedtrappe konflikten, jo nemmere er den at løse. Hvis man i en konflikt, befinder sig øverst på konflikttrappen, og den kan være meget vanskelig at løse. 9

11 Konflikttrappen: 7 - Polarisering På syvende trin må der ske en polarisering parterne må adskilles fysisk, og de kan ikke længere opholde sig på samme sted. 6 - Åben fjendtlighed På sjette trin er fjendtligheden åbenlys for enhver, der er i nærheden. Parterne kommer med destruktive angreb mod hinanden. Der kan være tale om både verbale og fysiske angreb. 5 - Fjendebilleder På femte trin kan det oprindelige indhold af konflikten næsten være glemt. Målet er at få magten og få den anden part til at overgive sig. Modparten ses som en fjende, der er uden for rækkevidde. 4 - Samtalen reduceres På fjerde trin opgiver parterne at tale sammen. Der er ingen der får sagt præcis hvad de mener og der kommunikeres ikke direkte, men med kropssprog (f.eks. hovedet vendes bort, himlen med øjnene). 3 - Problemet vokser På tredje trin vokser problemet, man finder nye problemer og tager evt. tidligere konflikter frem. Der generaliseres sprogligt ved at bruge ord som altid og aldrig. 2 - Personificering På andet trin har fokus flyttet sig fra sagen til personen. Her pålægger parterne ofte hinanden negative egenskaber. Der er usikkerhed om den andens hensigt, værdier osv. 1 - Uoverensstemmelse På første trin er der tale om en uoverensstemmelse, som kan løses hurtigt og konstruktivt, idet fokus er på problemet og ikke de involverede personer. Det sprog, man bruger over for borgeren, kan være med til at trappe konflikten op eller ned, men kropssprog, stemmeføring osv., er mindst lige så vigtigt som selve sproget. Note 3. Internt i kommunen: Efter en volds- eller trusselsepisode skal der udfyldes et internt skema. Skema til registrering af vold, trusler og krænkelser findes på TRYK (se skemaet længere nede). Skemaet skal udfyldes af den medarbejder, der har været udsat for vold eller trusler, og skal udfyldes i 10

12 samarbejde med den pågældendes nærmeste leder. Det er denne leder, der har ansvaret for, at det bliver gjort. Skemaet gemmes i følgende mappe: SBSYS: Arbejdsmiljø beskæftigelse - sagsnummer: A Der skal også ske en anmeldelse til arbejdsskadesstyrelsen. Anmeldelse til forsikring skal ske via TRYK ARBEJDSMIJØ ANMELDELSE AF ARBEJDSULYKKER til forsikringsafdelingen. Det er vigtigt, at alle episoder af vold, trusler eller anden krænkelse, bliver registreret for at kortlægge episoden og forhindre, at det sker igen. Ved at registrere episoderne har kommunen hele tiden et overblik over, hvor ofte medarbejderne er udsatte og i hvor stort omfang. På denne måde kan det på MED møderne diskuteres, om der i de forskellige afdelinger er nok fokus på problemet. Det kan desuden være en hjælp for den medarbejder der har været udsat for f.eks. trusler, at det bliver registreret. Ved at udfylde skemaet, bliver episoden gennemgået systematisk, og det kan måske være nemmere for medarbejderen at lægge det bag sig. Derudover kan det bruges i tilfælde af, at der opstår en episode igen. Hvis medarbejderen bliver udsat for et overgreb igen af en anden borger, kan den pågældende medarbejder evt. have nemmere ved at forstå hans/hendes egen reaktion, idet det er registreret, hvad der tidligere er sket. Hvis medarbejderen bliver udsat for overgreb igen af den samme borger, kan skemaerne bruges, når det skal afgøres, hvilken konsekvens dette skal have for borgeren. Ved hjælp af skemaerne fremgår det tydeligt hvor ofte, hvordan og hvorfor medarbejderen har været udsat for overgreb fra denne borger og medarbejderen behøver derfor ikke at kunne bevise noget selv. Dette er fordelagtigt ved evt. efterfølgende vurdering af arbejdsskade. Endelig kan registreringen bidrage til at afdække evt. mønstre, der understøtter en bedre forebyggelse af lignende situationer. Arbejdsskadestyrelsen: Hvis der er tale om en arbejdsskade, skal episoden desuden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen og kommunens forsikringsselskab. Der kan hentes et skema på TRYK/stabsfunktioner/fællessekretariatet/indkøb og forsikringer eller ved henvendelse til forsikringsadministrationen i Aabybro. Forsikringsafdelingen anmelder arbejdsskaden til kommunens forsikringsselskab og Arbejdsskadestyrelsen. Forsikringsafdelingen skal udfylde skemaet anmeldelse af arbejdsulykke fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet digitalt på Det er i så tilfælde meget vigtigt, at skadelidte snarest muligt efter skadens indtræden lader sig undersøge af en læge og derefter gennemgår den behandling, som lægen eller arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. I tilfælde af alvorlige arbejdsulykker skal Arbejdstilsynet straks orienteres telefonisk. Ved dødsfald skal Arbejdsskadestyrelsen orienteres telefonisk inden 48 timer. 11

13 Politiet: Hvis der er sket en overtrædelse af f.eks. straffeloven, skal der laves en politianmeldelse. Man har ikke pligt til at anmelde vold og trusler til politiet, men det er en god ide at gøre det. I Forvaltningen i Brovst skal alle sager om vold, trusler og krænkelser anmeldes til politiet. Det er den nærmeste leder der skal sørge for dette. Hvis man søger om erstatning efter voldsofferloven, skal man have anmeldt episoden til politiet inden 72 timer. Anmeldelsen skal ske snarest muligt efter hændelsen, og det kan ske per , post, telefon eller ved selv at møde op hos politiet. En skriftlig anmeldelse bør indeholde de grundlæggende fakta om, hvad der er sket, hvor, hvornår og hvem der var involveret. Husk desuden navne og telefonnumre på forurettede, samt vidner. Husk at orientere vidnet/vidnerne om politianmeldelsen. Det er kommunen, der skal stå som anmelder, og den eller de pågældende medarbejdere, der skal stå som forurettede. Overvejelser i forbindelse med politianmeldelse Det kan i mange situationer være svært for en medarbejder at anmelde en voldsepisode, og det skal derfor være kommunen, der indgiver anmeldelsen til politiet. Dog skal anmeldelsen udarbejdes i samarbejde med den pågældende medarbejder. Navnet på den pågældende medarbejder kan ikke skjules, idet den tiltalte har nogle rettigheder, som skal sikres. Han/hun har bl.a. ret til at få oplyst, hvem den forurettede er. Medarbejderens adresse kan til gengæld skjules og bør i alle tilfælde skjules. Ofte er politiet selv opmærksomme på dette, men bed i alle tilfælde for en sikkerheds skyld selv om, at adressen bliver skjult for gerningsmanden. Dog vil adressen altid stå i politirapporten som forsvarsadvokaten får udleveret en kopi af, men denne må ikke udleveres eller vises til gerningsmanden. Medarbejderens fulde CPR nr. skal ligeledes skrives i politirapporten, men gerningsmanden har ikke ret til at se det fulde CPR nr. med de sidste fire cifre. Det er vigtigt, at hvis der er mere end én medarbejder, der har været udsat for vold, trusler eller krænkelser, så skal alle de udsatte medarbejdere skrives på som forurettede. Det er ikke nok, at det f.eks. kun er den pågældende borgers sagsbehandler, der skrives på politirapporten. Forvaltningen i Brovst har en nultolerance over for trusler og vold, og alle episoder skal derfor systematisk registreres og/eller politianmeldes. Der skal sendes et klart budskab til de ansatte, at ledelsen bakker dem op, uanset karakteren og graden af volden. Nultolerancen skal desuden signaleres tydeligt til kommunens borgere. Erstatning Hvis en medarbejder har været udsat for vold, og der dermed er sket enten tingsskade eller personskade, kan medarbejderen få erstatning. Medarbejderen har forskellige muligheder for 12

14 at få erstatning for tab eller udgifter. Erstatning kan gives enten efter arbejdsskadeloven, offererstatningsloven eller erstatningsansvarsloven. Hvis en arbejdsskade er omfattet af arbejdsskadeloven, kan man via sit forsikringsselskab få erstatning for udgifter til behandling, som f.eks. psykolog eller fysioterapi. Arbejdsskadeloven dækker ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og andet tab, eller godtgørelse for tort, svie og smerte. Her er det derimod erstatningsansvarsloven, der skal anvendes. Jf. denne lov kan skadelidte og dennes arbejdsgiver få erstatning, hvis en anden er skyld i, at den pågældende er kommet til skade. Det er altså en betingelse for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven, at der er en der er dømt som ansvarlig skadevolder. Betingelsen for at få erstatning efter offererstatningsloven er, at skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven og er anmeldt til politiet inden for 72 timer. Erstatningen kan komme fra skadevolder eller medarbejderens forsikring. Det vil ofte være vanskeligt at få erstatning fra skadevolderen, selv om denne påtager sig ansvaret. Han eller hun har måske ikke viljen eller de økonomiske midler til at betale, og vedkommendes forsikring dækker ikke, hvis volden blev begået med vilje. Det er derfor ofte arbejdsgiverens forsikring eller skadelidtes egen forsikring, der dækker eventuelle skader og/eller tab. Note 4. Injurier Reglerne om injurier (ærekrænkelser) fremgår af straffeloven og skal beskytte ens ære. Dette betyder retten til social anerkendelse af, at ens gode navn og rygte ikke lider skade som følge af grove beskyldninger fra andre. Jf. straffelovens 267 straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, den som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse. Det er altså ikke blot strafbart at fremsætte ærekrænkelsen, men også at videregive eller udbrede denne. Bestemmelsen beskytter en persons ære både i form af selvagtelse (æresfølelse) og omdømme (det gode navn og rygte). Begrebet ærekrænkelser bliver delt op i ringeagtsytringer og sigtelser. Det strafbare område for ringeagtsytringer er meget beskedent efter retspraksis. Ringeagtsytringer er fornærmelige ord eller handlinger, som ikke refererer til noget særligt, men alene er udtryk for en subjektiv mening og dermed heller ikke kan bevises. Sigtelser er fornærmelser med et påstandsindhold, dvs., at det kan bevises eller modbevises. Den skade, der kan påføres ens ære ved ringeagtsytringer, er begrænset. De fleste injuriesager omhandler derfor sigtelser. Der vil som regel være tale om en ærekrænkelse, hvis der er fremsagt sigtelser om strafbare forhold, specielt hvis det er mere alvorlige strafbare forhold. Det kan derimod være svært at sige noget 13

15 om, hvornår en fornærmelse går fra blot at være fornærmende til at være ærekrænkende, idet dette afhænger af den kontekst fornærmelsen er fremsat i og den person, som den vedrører. Der må kun offentliggøres oplysninger om folk, uden deres samtykke, hvis disse oplysninger ikke er krænkende. Persondataloven beskytter oplysninger om private forhold, f.eks. om man har gæld eller fået en bøde, og disse oplysninger må derfor ikke offentliggøres. Uden for det strafbare område er udtalelse om uhøflighed, intelligens, livsanskuelser, erhvervsmæssige færdigheder osv. Hvis der fremsættes en sigtelse mod bedre vidende, og der dermed er tale om bevidst usande beskyldninger, foreligger der bagvaskelse. Denne bestemmelse anvendes dog sjældent. Der er straffrihed for bagvaskelse, hvis der kan føres bevis for, at en sigtelse er sand. Ytringsfrihed Som nævnt ovenfor, kan den der krænker en andens ære, straffes. Dette er dog ikke altid tilfældet; et forhold som ellers ville udgøre en krænkelse, kan være straffrit af hensyn til ytringsfriheden. Jf. grundloven har vi i Danmark ytringsfrihed og har derfor lov til at ytre os, som vi vil. De regler, der er om ærekrænkelser sætter dog ingen præcise grænser for ytringsfrihed. Dette skyldes, at vi i Danmark har to ligeværdige borgerrettigheder; beskyttelsen af den enkeltes navn og rygte, og retten til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker. Retten til ytringsfrihed er ligeledes sikret i Menneskerettighedskonventionens art. 10. Ifølge denne bestemmelse har enhver ret til ytringsfrihed, men denne frihed er underlagt pligter og ansvar. Den kan derfor underkastes bl.a. restriktioner og straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov. Disse love skal bl.a. beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger. Hvis en medarbejder bliver hængt ud på nettet Hvis en medarbejder bliver hængt ud på nettet, kan man overveje at anlægge sag i henhold til injurielovgivningen. Dette kan man gøre, hvis man mener, at oplysningerne er krænkende eller usande, og dermed overtræder straffeloven. Dog skal det overvejes, om det er umagen værd at anlægge injuriesag, da det kan medføre endnu mere offentlig omtale og give borgeren endnu et rum at ytre sig negativt i. At anlægge en injuriesag kan i sig selv være meget følelsesmæssigt opslidende og det kan være mere effektivt at ignorere hjemmesiden end at indlede en kamp. Hvis en medarbejder bliver hængt ud på nettet, f.eks. ved, at en borger skriver på Facebook, at den pågældende medarbejder ikke kan finde ud af at udføre sit job, kan det være svært for denne medarbejder ikke at reagere på det. Der vil formentlig komme en form for utryghed i 14

16 forhold til det arbejde, som vedkommende udfører, ligesom der kan være en følelse af uretfærdighed, og at udtalelser som disse skal have en form for en konsekvens. Det er derfor vigtigt, at det i kommunen er klart, at når en medarbejder bliver hængt ud på nettet, så skal vedkommendes leder bakke op om medarbejderen og give udtryk for, at kommunen ikke er enig i disse udtalelser, og at vedkommende ikke er i fare for at miste sit job. Det er desuden vigtigt, at lederen tager kontakt til den pågældende borger og sørger for at sende et klart signal om, at dette ikke accepteres i kommunen. Arbejdsgiveren bør rette henvendelse til skribenten (f.eks. på Facebook) eller hjemmesideudbyderen og bede om at få oplysningerne fjernet, med henvisning til, at den/de er private, følsomme, krænkende eller usande. I nogle tilfælde kan arbejdsgiveren klage til Datatilsynet. Dog kan Datatilsynet ikke hjælpe, hvis offentliggørelsen er i orden, f.eks. fordi den er omfattet af ytringsfriheden. 15

17 Skema til registrering af vold, trusler og krænkelser Skemaet udfyldes af den pågældende medarbejder i samarbejde med den nærmeste leder. Forulempede Navn og CPR nr.: Stilling: Afdeling: Antal år ansat på arbejdspladsen: Borgeren Navn og CPR nr.: Tidspunkt for episoden Hvornår skete episoden? dato/årstal/klokkeslæt Hvor skete episoden (sted)? I hvilken situation skete episoden? (sæt kryds) Situation hvor der stilles krav til borgeren Afslag på ønsker/krav fra borgeren Borgeren bliver bedt om at indordne sig under stedets ordensregler Forsøg på at berolige ophidset/vred borger Konfliktløsning mellem borger og ansat Andet, beskriv hvad: Voldens karakter (sæt kryds) Verbale trusler mod den ansatte selv Verbale trusler mod den ansattes familie Fysisk vold med krop, f.eks.: nap, bid, spark, slag med hånd Fysisk vold med genstand, f.eks. inventar, bestik Chikane/psykiske trusler Sexchikane 16

18 Din umiddelbare reaktion På en skala fra 1 til 10, hvordan var din umiddelbare reaktion? (sæt 1 kryds) Upåvirket Stærkt chokeret Episoden Var du alene, da hændelsen skete? Ja: Nej: Var der mulighed for at tilkalde en kollega? Ja: Nej: Hvad skete inden? Hvem var involveret? Hvem var vidne? Hvordan foregik det? Hvad skete der bagefter? Umiddelbar konsekvens af hændelsen med borgeren (sæt kryds) Brug af alarmsystem Råb om hjælp Hjælp fra kolleger Anvendelse af magt som nødværge overfor borgeren Sår/kvæstelser som krævede lægehjælp Sår/kvæstelser som ikke krævede lægehjælp Andet, beskriv hvad: Var der mulighed for at tilkalde hjælp? Ja: Nej: Kendte du borgeren? Ja: Nej: Hvis ja, hvor mange gange har du haft kontakt med borgeren? 17

19 Efter episoden Beskriv dine følelser efter episoden (f.eks. angst, magtesløs, utryg, irriteret, anspændt, træt, ligeglad m.v.) Gik du hjem på grund af episoden? Ja: Nej: Følte du et behov for at gå hjem, men kunne ikke? Ja: Nej: Har du været sygemeldt pga. hændelsen? Ja: Nej: Hvis ja, hvor mange dage? Er der taget nogle forholdsregler efterfølgende? (sæt kryds) Lægehjælp Henvisning til psykolog Samtale med leder/kolleger Debriefing af de ansatte Andet, skriv hvad: Er der planlagt opfølgning? Ja: Nej: Hvis ja, hvem er ansvarlig for opfølgningen? Episoden er anmeldt (sæt kryds) Til Arbejdstilsynet Til Arbejdsskadeforsikring Til politiet 18

20 Skemaet er udfyldt af Navn: Stilling: Evt. flere personer: Dato Medarbejderens underskrift Dato Lederens underskrift Skemaet udfyldes af medarbejderen, sammen med lederen fra den pågældende afdeling. Der vil efterfølgende blive lavet kvartalsvis opfølgning på MED udvalgsmøderne. 19

21 Personlig tilkaldeliste Sæt de personer på listen, som du er mest tryg ved. Det er vigtigt, at de personer du ønsker på listen giver tilsagn om at stå der (de skal kunne/ville støtte dig). Hvis du tidligere har været udsat for vold eller trusler, er det en god ide at fortælle lidt om dine reaktioner til de personer, du ønsker hjælp og støtte fra. Tilkalde listerne skal opbevares således, at de er let tilgængelige hvis behovet skulle opstå. Tilkaldeliste for: Navn: Afdeling: Jeg ønsker følgende kollegaer tilkaldt: 1. Navn: Tlf. nr.: 2. Navn: Tlf. nr.: 3. Navn: Tlf. nr.: Jeg ønsker, at følgende pårørende bliver underrettet: 1. Navn: Tlf. nr. privat: Tlf. nr. arbejde: 2. Navn: Tlf. nr. privat: Tlf. nr. arbejde: Dato og underskrift: 20

22 Bilag 1. Anmeldelse af arbejdsulykke m.v. Skadelidte Navn CPR-nr. Adresse Postnr. Bopælskommune Stilling på ulykkestidspunktet Privat tlf. Ulykkestidspunkt / 20 kl. adresse. Skadelidtes arbejdsgiver på ulykkestidspunktet Institutionens navn Tlf.nr. Adresse Postnr. By Skadelidtes ansættelsestidspunkt Årlig indtægt før skat Ulykkestedets adresse Postnr. Kommune,hvor ulykken skete En udførlig beskrivelse af hændelsen: Oplysninger om skaden og dens følgevirkninger 21

23 Skadens art (sæt kun ét kryds) Bløddelsskade (slag, blå mærker) Truende kvælning, drukning Hjernerystelse og indre kvæstelser Forgiftning Sårskade Varme- og kuldeskade Mistet legemsdel Ætsning Åbent knoglebrud Strålepåvirkning Lukket knoglebrud El-chok Forskydning af led Kvæstelser ikke konstateret Forstuvning, forvridning, forstrækning Andet (beskriv nedenfor) Beskriv evt. skaden nærmere Skadet del af legemet (sæt kun ét kryds) Hovedet undtagen øjne Hånd, håndrod Øjne Fingre, en eller flere Hals Hofteled, lår, knæskal Ryg, rygrad Knæled, underben, knyster Brystkasse, brystorganer Fod, ankel Bug, bug organer Tæer, en eller flere Skulder, overarm, albueled Omfattende dele af legemet Underarm, håndled Anden skade (beskriv nedenfor) Er du eller har du været sygemeldt? Ja Nej Forventet antal dage: (Skal udfyldes) For at skaden kan anmeldes, er det vigtigt, at du lader dig undersøge af din læge og derefter gennemgår den behandling, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Sendes til forsikringsafdelingen Lone Hilmer Maren-Marie Andersen hurtigst muligt. Telefon eller Forsikringsafdelingen indberetter arbejdsulykken til Easys elektroniske arbejdsskadesystem. 22