Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet"

Transkript

1 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet Projektrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen Miljøprojekt nr. 1480, 2013

2 Titel: Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet. Redaktion: Viegand Maagøe i samarbejde med Miljøstyrelsen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2013 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

3 Indhold 1. Indledning Rapportoversigt Projektets metode Dataindsamling Usikkerheder og afgrænsninger... 8 Undersøgelsernes repræsentativitet... 8 Kommende EU-direktiv om energieffektivitet... 8 Datamateriale for energiforbrug... 8 Forskel på landbrug og gartneri Danske virksomheders energiforbrug Energiforbrug fordelt på sektorer Fremstillingsvirksomheders energiforbrug fordelt på brancher Reguleringer og virkemidler til fremme af virksomheders energieffektivitet Ecodesign og energimærkning CO2-kvotelovgivningen Danske energiselskabers spareforpligtelse Energistyrelsens aftaleordning Go Energis erhvervsaktiviteter Videncenter for energibesparelser i bygninger Bygningsreglementet Lovpligtig energimærkning af bygninger Lovpligtigt eftersyn af ventilationsanlæg og kedler Green Network Carbon 20-virksomheder Klimakommuner Borgmesterpagten Vurdering af reguleringer og virkemidlers rækkevidde Miljøgodkendelse og miljøtilsyn Lovgrundlag for miljøgodkendelser Processen med godkendelse og tilsyn af listevirksomheder Processen med godkendelse og tilsyn af husdyrbrug Godkendelsesprocessens relation til Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Frivilligt samarbejde mellem myndighed og virksomhed Erfaringer med energieffektivitet i miljøgodkendelser og -tilsyn Industrivirksomheder Husdyrbrug Eksisterende vejledningsmateriale Regionale og internationale erfaringer Regionale vækstfora Internationale aktører Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 3

4 8. Sammenfatning Eksisterende virksomheder Nyanlæg Særligt vedrørende husdyrbrug Referencer Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

5 1. Indledning Miljøstyrelsen har i 2012 gennemført dette projekt for at kortlægge den nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet. Formålet med projektet er: At tilvejebringe en oversigt over, hvilke regler og styringsmidler der anvendes for at fremme energieffektiviseringer på virksomheder. At vurdere, i hvilket omfang IPPC/IE-direktivets krav om energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet. IPPC-direktivet 1 bliver d. 7. januar 2013 erstattet af IE-direktivet 2. På dette tidspunkt vil direktivet omfatte ca i-mærkede landbrug og ca. 800 i-mærkede listevirksomheder i Danmark. Disse virksomheder udgør hovedmålgruppen for kortlægningen, idet IE-direktivet kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet for disse. Projektets analyser vil dog omfatte alle listevirksomheder 3, der skal søge miljøgodkendelse, idet der også gennem dette godkendelsesarbejde kan gøres en indsats for at påvirke energispareindsatsen i erhvervslivet. Kortlægningen af reguleringer for virksomheder samt virksomhedernes energiforbrug skelner ikke mellem listevirksomheder og andre virksomheder. I denne indledende kortlægning har der været et ønske om at se på en bredere gruppe af virksomheder vel vidende, at der er forskel på reguleringen af listevirksomheder og andre virksomheder. Kortlægningen er udarbejdet af Viegand & Maagøe og fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra: Miljøstyrelsen Kommunernes Landsforening Landbrug og Fødevarer Energistyrelsen DI Danmarks Naturfredningsforening Følgegruppens medlemmer og Miljøstyrelsen er ikke nødvendigvis enig i alle fremførte synspunkter eller konklusioner. 1 Integrated Pollution Prevention and Control Directive 2 Industrial Emissions Directive 3 Listevirksomheder jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 5

6 1.1 Rapportoversigt Rapportens opbygning fremgår af oversigten herunder. Kapitel Indhold 1 Indledning, herunder projektformål. 2 Beskrivelse af projektets metoder, herunder dataindsamling, usikkerheder og afgrænsninger af projektet. 3 Overblik over danske virksomheder, dels fordeling på sektorer og dels fordeling af fremstillingsvirksomheders energiforbrug på brancher. 4 Overblik over reguleringer til fremme af virksomheders energieffektivitet, afsluttende med en vurdering af reguleringernes rækkevidde i forhold til at regulere virksomheders energiforbrug. 5 Overblik over lovgrundlaget og processen med miljøgodkendelser af virksomheder i relation til deres energieffektivitet. 6 Præsentation af udvalgte aktørers erfaringer med virksomheders energieffektivitet i relation til miljøgodkendelse og tilsyn af henholdsvis industrivirksomheder og husdyrbrug. Kapitlet afsluttes med en opsummering af eksisterende vejledningsmateriale til myndigheders arbejde med at øge virksomheders energieffektivitet. 7 Præsentation af erfaringer fra danske regionale vækstfora og internationale erfaringer. 8 Sammenfatning 9 Referenceliste TABEL 1 RAPPORTENS OPBYGNING Der findes hos Viegand & Maagøe et mere detaljeret materiale om kortlægningsarbejdet, herunder referater fra de enkelte interviews, der er gennemført som led i kortlægningen. 6 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

7 2. Projektets metode 2.1 Dataindsamling Analysen af den nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet er baseret på telefoninterviews og mailkorrespondancer. Nedenstående oversigt viser hvilke aktørgrupper og organisationer, der har bidraget til kortlægningen. Aktørgruppe Danske kommuner mv. Miljøstyrelsens decentrale enhed Dataindsamling Telefoninterviews med: Kommunernes Landsforening Green Network Carbon 20-kommuner o Allerød Kommune o Næstved Kommune Miljøsagsbehandlere/miljøtilsynsførende i o Vejle Kommune o Fredericia Kommune o Lolland Kommune o Horsens Kommune o Guldborgsund Kommune Telefoninterviews Andre Danske regioners vækstfora mv. Husdyrbrug Energiselskaber Certificeringsorganer Fremstillingsvirksomheder Internationalt Telefoninterview med: Erfaren enkeltperson, som har mange års erfaring med miljøregulering af virksomheder Telefoninterview med: Danske Regioner Telefoninterviews med: Landbrug & Fødevarer Videncenter for Landbrug Telefoninterviews og mailkorrespondance med: Enervision Kuben Management (Energiselskabet NRGi) Energimidt DONG Energy Telefoninterview med: DNV (Det Norske Veritas) Mailkorrespondance med: Aarhus Karlshamn CP Kelco Danisco Shell Danish Crown Cheminova Aalborg Portland Chr. Hansen Haldor Topsøe Arla Foods Mailkorrespondance med: Sustainable Energy Authority of Ireland (SEAI) Konsulentvirksomheden FDT, Irland Konsulentvirksomheden LDK, Grækenland Norconsult, Norge Konsulentvirksomheden EXIMA, Italien EU, IMPEL-projektet TABEL 2 BIDRAGYDERE - DATAINDSAMLING Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 7

8 2.2 Usikkerheder og afgrænsninger Undersøgelsernes repræsentativitet Jævnfør projektets ressourcemæssige rammer og formål er der tale om en kortlægning eller screening på overordnet niveau. Det vurderes dog, at dataindsamlingen er tilstrækkelig til at give et overordnet billede, hvorpå der kan træffes konklusioner, som efterfølgende kan detaljeres og udbygges. Kortlægningen af reguleringer, der påvirker virksomheders energiforbrug, vurderes at give et tilstrækkeligt billede af virkeligheden på et overordnet, men dækkende niveau. Kortlægningen af de praktiske erfaringer kan med fordel detaljeres og udbygges. Kortlægningen af de praktiske erfaringer kan bruges til at vise konkrete eksempler og til at give et overordnet indtryk, men er ikke nødvendigvis repræsentativt for hele Danmark. Kommende EU-direktiv om energieffektivitet Et kommende EU-direktiv om energieffektivitet er under forhandling og er ikke beskrevet i rapporten. Direktivet kan medføre krav om energisyn på visse virksomheder. Datamateriale for energiforbrug Data i forbindelse med præsentation af erhvervslivets energiforbrug bygger på forskellige definitioner af erhvervslivet. Dog vurderes det ikke at have en betydning i forhold til det samlede billede. Der henvises til det oprindelige kildemateriale (se kildehenvisninger under de pågældende figurer og tabeller). Forskel på landbrug og gartneri I forbindelse med kortlægningen af landbrug og gartneri er der lagt fokus på landbrug. Der er således ikke foretaget direkte undersøgelser af regler og praksis for gartnerier. Denne prioritering er valgt, fordi landbruget absolut set har et langt højere energiforbrug end gartnerier i Danmark. 8 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

9 3. Danske virksomheders energiforbrug I det følgende gives et overblik over danske virksomheders energiforbrug. 3.1 Energiforbrug fordelt på sektorer Herunder ses et overblik over erhvervslivets energiforbrug i Danmark fordelt på sektorer. Privat service 16% Landbrug og gartneri 15% Skovbrug 0% Detailhandel 5% Engroshandel 8% Fiskeri 3% Bygge- og anlægsvirksomhed 8% Fremstillingsvirksomhed 45% FIGUR 1 FORDELING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS ENERGIFORBRUG PÅ SEKTORER, BASERET PÅ DATA FRA DANMARKS STATISTIK (2010) Som vist på Figur 1 står fremstillingsvirksomheder for knap halvdelen af energiforbruget, 45 %. Herefter er de største sektorer privat service samt landbrug & gartneri, hvad angår energiforbrug. Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 9

10 3.2 Fremstillingsvirksomheders energiforbrug fordelt på brancher Nedenstående Figur 2 viser fremstillingsvirksomheders energiforbrug yderligere fordelt på brancher. Transportmiddelindustri 1% CM Møbel og anden industri mv. 4% Maskinindustri 5% Fremst. af elektrisk udstyr 1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 27% Elektronikindustri 1% Metalindustri 8% Tekstil- og læderindustri 1% Plast-, glas- og betonindustri 33% Medicinalindustri 3% Kemisk industri 7% Træ- og papirindustri, trykkerier 9% FIGUR 2 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ BRANCHER - BASERET PÅ DANMARKS STATISTIK (2010) De største poster i fordelingen af fremstillingsvirksomhedernes energiforbrug udgøres af fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien samt af plast-, glas- og betonindustrien. 10 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

11 4. Reguleringer og virkemidler til fremme af virksomheders energieffektivitet I det følgende gives en kort præsentation af reguleringer og virkemidler, såvel lovmæssige som frivillige, der har effekt på danske virksomheders energieffektivitet. Der præsenteres kun de dele af reguleringerne og virkemidlerne, der vedrører danske virksomheders energieffektivitet, og ikke eventuelle øvrige formål. Hver præsentation indledes med et kort overblik over den regulerende instans, hvad reguleringen omfatter, typen af styringsmiddel og hvem, der administrerer den. 4.1 Ecodesign og energimærkning Ecodesign og energimærkning Regulerende instans: EU Reguleringen omfatter: Energirelaterede produkter Type af styringsmiddel: Lovmæssigt styringsmiddel (obligatorisk for producenter og importører) Administreres af: Energistyrelsen EU s direktiver for ecodesign og energimærkning regulerer udformningen af energiforbrugende produkter. Ecodesigndirektivet sætter gennem forordninger mindstekrav til produkters energieffektivitet, og energimærkedirektivet sætter gennem såkaldte delegerede forordninger krav om energimærkning, typisk på en skala fra A-G, så forbrugere og indkøbere i organisationer kan vælge produkter ud fra deres energieffektivitet. Reguleringerne er gældende over for producenter og importører og derved ikke direkte over for erhvervsvirksomheder og landbrug, men har alligevel en indflydelse på disses energieffektivitet, da direktiverne i dag omfatter eller forventes fremover at omfatte forskelligt industriudstyr, fx industri- og laboratorieovne. I Tabel 3 ses det danske erhvervslivs energiforbrug 4 fordelt på teknologiområder og en angivelse af besparelsespotentialet ved 2 års tilbagebetalingstid for det givne teknologiområde, angivet som procentvis besparelse af teknologiområdets energiforbrug. Tabellen angiver også, om ecodesign og 4 Her eksklusiv landbrug Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 11

12 energimærkning forventes at regulere disse områder og en vurdering af tidsperspektivet for en eventuel regulering. Besparelsespotentialet ved henholdsvis 4 og 10 års tilbagebetalingstid fremgår af det oprindelige kildemateriale (Dansk Energi Analyse og Viegand & Maagøe, 2010). Teknologiområde Andel af erhvervslivets energiforbrug (%) Besparelsespotenti ale (%) v. 2 års tbt Nuværende og forventet regulering Perspektiv for lovgivning Kedel- og nettab 5 3 Ingen - Opvarmning/kogning 13 8 Ingen - Tørring 9 7 Smelteprocesser på sigt Måske bageovne Måske spraytørring Der går mindst 5 år og studie er svært Inddampning 3 16 Ingen - Brænding 6 6 Cementovne på sigt Måske tegl Måske glas Der går mindst 5 år og studie er svært Overskudsvarme, procesintegration 34 5 Ingen - Belysning 7 12 Ingen - Pumpning 3 14 På vej 2 år Køl/frys 4 12 Delvist 2 år Ventilation 5 19 Delvist 2 år Trykluft 2 23 Ingen - Øvrige elmotorer 6 8 Ingen - Elmotorer og transmissioner 3 3 Ja I gang TABEL 3 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ TEKNOLOGIOMRÅDER, BASERET PÅ DANSK ENERGI ANALYSE OG VIEGAND & MAAGØE (2010) SAMT STATUSVURDERING PR. JANUAR 2012 FORETAGET AF VIEGAND & MAAGØE. Som det fremgår af tabellen, forventes lovgivningen kun at berøre dele af energiforbruget, og et stort tværgående område som for eksempel overskudsvarme er ikke berørt. En svaghed ved ordningen er desuden, at denne primært vedrører komponentkrav, og ikke hvordan flere komponenter samarbejder i et system det er ofte uden om komponentkravene, at de væsentlige energieffektiviseringspotentialer findes. 12 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

13 4.2 CO2-kvotelovgivningen CO2-kvotelovgivningen Regulerende instans: EU Reguleringen omfatter: Kvotevirksomheder i de mest energiintensive sektorer i EU Type af styringsmiddel: Lovmæssigt styringsmiddel (obligatorisk for kvotevirksomheder) Administreres af: Energistyrelsen CO2-kvotelovgivningen er et middel til at fremme EU s egne og internationale klimamål. Den sætter loft over CO2-udledningen for de mest energiintensive sektorer i EU, fx store kraftværker og cementindustri, ved at pålægge dem, at hvert ton udledt CO2 skal modsvares af en udledningstilladelse en kvote. Overskydende kvoter kan sælges, og virksomheder med kvoter i underskud må opkøbe kvoter. Dette giver i teorien kvotevirksomhederne et økonomisk incitament til at investere i renere teknologi og energieffektiviseringer. Tabel 4 viser energiforbrug og besparelsespotentialer i danske kvotevirksomheder og ikkekvotevirksomheder. 5 Kvotevirksomheder Ikke-kvotevirksomheder Energiforbrug (PJ/år) 71,2 58 Besparelsespotentiale (2 års tilbagebetalingstid) (PJ/år) 5,2 7,6 TABEL 4 ENERGIFORBRUG OG BESPARELSESPOTENTIALER I KVOTE- OG IKKE-KVOTEVIRKSOMHEDER, DANSK ENERGI ANALYSE OG VIEGAND & MAAGØE (2010) Tabellen viser, at der er besparelsespotentialer på hhv. 5,2 og 7,6 PJ per år ved investeringer med to års tilbagebetalingstid i kvotevirksomheder og ikke-kvotevirksomheder i Danmark. 4.3 Danske energiselskabers spareforpligtelse Danske energiselskabers spareforpligtelse Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Energiselskaber og derigennem slutbrugere af energi, herunder virksomheder Type af styringsmiddel: Lovmæssigt styringsmiddel over for energiselskaberne, som pålægges en spareforpligtelse Informativt og økonomisk styringsmiddel, idet slutbrugere kan få rådgivning og tilskud til at spare energi Administreres af: Energistyrelsen 5 Her eksklusiv landbrug Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 13

14 I den danske energispareindsats har energiselskaberne en helt central rolle, idet de er pålagt at realisere energibesparelser på 6,1 PJ per år ved slutbrugere af energi (Energistyrelsen, 2009). Det er reguleret i energiaftalen fra februar 2008 og en senere skærpelse fra Energiselskaberne kan realisere energibesparelserne fx ved at yde rådgivning og/eller tilskud til slutbrugere, fx virksomheder, mod at overtage ejerskabet til besparelserne. Set fra virksomheders synspunkt kan modellen være en mulighed for at få medfinansiering til energiinvesteringer og en hjælp til at gøre det attraktivt at arbejde med energibesparelser. Ordningen er central i forhold til energieffektivisering i erhvervslivet, da energiselskaberne i stor udstrækning prioriterer indsatsen om erhvervsvirksomheder. 4.4 Energistyrelsens aftaleordning Energistyrelsens aftaleordning Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Aftalevirksomheder Type af styringsmiddel: Økonomisk styringsmiddel, frivillig aftale Administreres af: Energistyrelsen Energistyrelsens aftaleordning er en frivillig ordning, hvor virksomheder kan indgå en aftale med Energistyrelsen om at implementere nærmere definerede energisparetiltag mod til gengæld at få tilskud til CO2-afgiften. En afgiftsreform i 2010 betød i praksis, at ordningen gik fra at dække en stor del ca. 10. % af Danmarks samlede energiforbrug (Energistyrelsen, 2012) til at dække et begrænset antal virksomheder. I dag er der aftaler med ca. 100 fremstillingsvirksomheder og gartnerier (Energistyrelsen, 2012), og de dækker en fjerdedel til en femtedel af elforbruget i danske fremstillingsvirksomheder og gartnerier. Til forskel fra tidligere er der i dag stort set kun aftaler om elforbrug, hvor der førhen var aftaler om alle typer brændsler. Se Tabel 5. Dækket af aftale (efter afgiftsreform i 2010) Virksomhedstyper Cirka 60 fremstillingsvirksomheder og 40 gartnerier Brændselstyper El til tung proces og rumvarme % af elforbruget i fremstillingsvirksomheder og gartnerier Ikke dækket af aftale Virksomheder med tung proces (få virksomheder har dog aftale på el til tung proces men ikke på øvrige brændsler) Kvotevirksomheder Øvrige brændsler TABEL 5 BASERET PÅ ENERGISTYRELSEN (2012) 6 Der forhandles blandt Folketingets partier om et nyt energiforlig(januar 2012), som forventes at skærpe energiselskabernes spareforpligtelse yderligere. 14 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

15 For at få en aftale og tilskud til CO2-afgift skal virksomhederne: have et certificeret energiledelsessystem (efter ISO-standard) udføre energibevidst projektering efter specielle regler (en procedure, som Energistyrelsen fik udviklet omkring år 2000, baseret på bl.a. FRI s rammeprogram for energibevidst projektering) gennemføre alle projekter med tilbagebetalingstid under 4 år på områder, hvor de får tilskud (ofte på el til tung proces, fx elmotorer) gennemføre særlige undersøgelser : energieffektiviseringsprojekter eller -forsøg, fx udnytte overskudsvarme eller optimere produktionen. Energistyrelsen har over årerne løbende udviklet aftaleordningen med nye fokusområder og forslag til, hvilke tekniske områder der kan fokuseres på i forbindelse med de særlige undersøgelser. 4.5 Go Energis erhvervsaktiviteter NB! GO Energi blev nedlagt efter dette projekts afslutning i I den forbindelse blev Go Energis netværkskoncept og coaching således nedlagt, men en række informationsmaterialer videreføres af Energistyrelsen. Go Energis erhvervsaktiviteter Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Slutbrugere af energi (undtaget transportsektoren), herunder erhvervslivet Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel (Go Energi giver gratis vejledning om energieffektiviseringer) Administreres af: Egen bestyrelse, organisation under Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet Go Energi fokuserer i sin erhvervsindsats på mindre og mellemstore produktionserhverv, større private kontorer og større handels- og servicevirksomheder (supermarkeder, indkøbscentre mm.). Go Energi tilbyder gratis vejledning om energieffektiviseringer og faciliterer vidensdeling. De nuværende og planlagte aktiviteter over for erhverv er: Tjeklister for eksisterende anlæg (ventilation, varme, køling, trykluft m.m.) Lokale vidensnetværk for virksomheder Kurser for miljøtilsynsførende Kravspecifikationer for nyanlæg af de fleste horisontale teknologier (gennemgående teknologier, som ikke er sektor-specifikke processer ) Byggeprocesvejledning om nyanlæg Indretningsvejledning Krav til IT og serverrum Indkøbsvejledning M.m. Medio marts 2012 er der ved at blive etableret netværker i 22 kommuner, og flere forventes at komme til i det kommende år. Kurser for miljøtilsynsførende har indtil videre været afholdt for Carbon-20 netværkets kommuner samt enkelte andre steder primært for at give en teknisk introduktion til energibesparelser i Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 15

16 erhvervslivet, så vidt at de tilsynsførende kan motivere virksomheder for at interessere sig for dette område samt motivere dem til at deltage i lokale klimanetværk m.m. 4.6 Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Byggeriets parter Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel (Videncentret giver gratis vejledning om energieffektiviseringer) Administreres af: Videncentret ligger under Go Energi og varetages af et eksternt konsortium Videncenter for energibesparelser i bygninger samler og formidler viden om energibesparelser i bygninger. Videncentret fokuserer primært på håndværkere og boligejere, men primo 2012 lanceres en vejledning i energigranskning til byggeriets parter (arkitekter, rådgivende ingeniører og bygherrer), som bygger på principperne anvendt i BREF-dokumentet (Bat REFerence) om energieffektivisering og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers rammeprogram for energibevidst projektering. Vejledningen er rettet mod beboelsesejendomme, kontorer og hospitaler. Disse principper angår tidlig involvering af energieksperter i byggeprocessen samt sikring af, at dette sker som en uvildig energigranskning af designforudsætninger og løsningsforslag den tidlige involvering er helt afgørende for at kunne påvirke væsentlige beslutninger rettidigt. 4.7 Bygningsreglementet Bygningsreglementet Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Krav til byggeri Type af styringsmiddel: Lovmæssigt styringsmiddel Administreres af: Energistyrelsen Gennem bygningsreglementet stilles der energikrav til bygningers klimaskærm og visse krav til installationer som fx ventilationsanlæg i kontorbygninger. Der stilles således ikke krav til produktionstekniske installationer i erhvervsvirksomheder og ej heller disses tekniske installationer. Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt gartnerierhvervets væksthuse er undtaget fra energikrav. Reguleringen har ingen indflydelse ift. fremstillingsindustri, medens energiforhold i handels- og serviceerhverv i et vist omfang påvirkes. 16 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

17 4.8 Lovpligtig energimærkning af bygninger Lovpligtig energimærkning af bygninger Regulerende instans: Folketinget Reguleringen omfatter: Visse bygninger, herunder til handel og service, men ikke til landbrug og industri. Type af styringsmiddel: Lovmæssigt styringsmiddel Administreres af: Sekretariat for energieffektive bygninger under Energistyrelsen Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug på en skala fra A-G, så fx købere eller lejere kan få oplysning om en bygnings energimæssige stand. Kravet om energimærkning af bygninger gælder for boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service, men altså ikke bygninger til landbrug og industri. Ordningen har samlet set meget begrænset indflydelse på virksomhedernes energiforbrug. 4.9 Lovpligtigt eftersyn af ventilationsanlæg og kedler Lovpligtigt eftersyn af ventilationsanlæg og kedler Regulerende instans: Folketinget Reguleringerne omfatter: Pligt til eftersyn af visse kedel- og varmeanlæg og visse ventilations- og klimaanlæg Type af styringsmiddel: Lovmæssige styringsmidler Administreres af: Sekretariat for energieffektive bygninger under Energistyrelsen Eftersynsordningerne for henholdsvis kedel- og varmeanlæg og ventilations- og klimaanlæg pålægger ejerne af de omfattede anlæg at få dem efterset. Kedler og varmeanlæg i industri og landbrug skal efterses, mens ventilations- og klimaanlæg i bygninger til industri, håndværk, erhvervsmæssig produktion i landbrug, gartnerier m.fl. er undtaget fra pligten til eftersyn. Ordningen har samlet set meget begrænset indflydelse på virksomhedernes energiforbrug. Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 17

18 4.10 Green Network Green Network Regulerende instans: Frivilligt, lokalt erhvervsnetværk for virksomheder og myndigheder. Reguleringerne omfatter: Frivillig deltagelse i netværk med henblik på vidensdeling omkring miljøarbejdet. Medlemskab forpligter virksomheder til at lave en særlig miljøredegørelse. Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel Administreres af: Selvstændigt netværk, drevet med støtte fra lokale myndigheder Kommunerne i Green Network-området (Fredericia, Middelfart, Kolding, Hedensted og Vejle) inddrager energi- og miljøspørgsmål i samarbejdet med de virksomheder, der melder sig på frivillig basis til netværket. Green Network har medlemsvirksomheder, dog med en vis løbende udskiftning (Green Network, 2012). Medlemsvirksomhederne er med deres medlemskab forpligtet til at udarbejde en særlig miljøredegørelse ud fra en manual, som er udviklet af Green Network over de seneste år. En redegørelse jf. manualen omfatter bl.a. råvarer, uønskede stoffer, spildevand, emissioner, affald, støj, energiforbrug og transport. I de virksomheder, der har udarbejdet sådan en redegørelse, bruger kommunernes miljøtilsynsførende denne redegørelse som baggrund for miljøtilsynet. Virksomhederne arbejder ud fra redegørelsen med løbende forbedringer det vil sige, at den miljøtilsynsførende har en løbende dialog med virksomheden om, hvordan de arbejder med energiforbruget, og hvilke mål de har sat sig for at nedbringe det. Manualen bruges også i de øvrige miljønetværk i Region Syddanmark (Green Network, 2012). Green Network har netop afsluttet et klimaprojekt i samarbejde med Fredericia, Middelfart, Kolding, Hedensted og Vejle kommuner. I projektet blev de af kommunernes miljøtilsynsførende, der ønskede det, efteruddannet af energirådgivere i at finde energibesparelser i virksomhederne. Det er primært dette projekt, Green Network har deres viden om energieffektivitet i miljøtilsynet fra. Kurserne blev gennemført i 2009 eller Green Network planlægger ikke flere runder af kurser, eftersom projektet er afsluttet (Green Network, 2012). Netværket tilbyder også medlemsvirksomhederne en række erhvervsarrangementer, bl.a. med fokus på energieffektivisering, finansiering af energieffektivisering m.v. Arrangementerne har dog ikke særligt stor interesse, hvilken kan skyldes, at virksomhederne får den viden andre steder fra (Green Network, 2012). Et formål for kommunerne med at deltage i netværket er at tilstræbe en tæt og tillidsfuld kontakt mellem miljøtilsynsførende og virksomhed, så virksomheden opfatter kommunen som sparringspartner og ser det som naturligt at ringe og få sagsbehandlerens mening (Green Network, 2012). En af Green Network-kommunerne finder dog, at Green Network i dag arbejder adskilt fra myndigheden. Tidligere var myndigheden mere involveret i netværket og promoverede det, men promoveringen varetages nu i højere grad af netværket med finansiering fra kommunen (Kommune 3, 2012). 18 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

19 4.11 Carbon 20-virksomheder Carbon 20-virksomheder Regulerende instans: Frivillig, selvforpligtende ordning for virksomheder i 7 kommuner Reguleringerne omfatter: Mål om 20 % reduktion i CO2-udledningen fra for de deltagende virksomheder. Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel Administreres af: De syv involverede kommuner, støttet af EU-Life-programmet For de involverede kommuner er formålet med Carbon 20-projektet at hjælpe virksomheder til at få et beslutningsgrundslag, så de kan reducere CO2-udledningen med 20 % i projektperioden, som løber fra 1. januar 2011 til 31. december Det gøres for eksempel ved, at virksomhederne beregner CO2-udslippet for virksomhedens drift, får en energigennemgang af en ekstern energikonsulent (finansieret af projektmidlerne), laver en klimahandlingsplan og udpeger en ansvarlig for opfølgning. Virksomhederne anbefales at bruge Klimakompasset til beregning af CO2- udslippet (Carbon 20-kommune 1, 2012; Carbon 20-kommune 2; Carbon 20, 2012). Energigennemgangen i Carbon 20-projektet har i dag ingen relation til miljøtilsynet. Det er planen, at erfaringerne fra Carbon 20 skal tages med over i miljøtilsynet for de virksomheder, der både er med i Carbon 20-projektet, og som skal have lovpligtigt miljøtilsyn. Der er ikke så mange erfaringer fra projektet endnu, og der er endnu ikke videreført erfaringer fra projektet til miljøtilsyn, idet de miljøtilsynsførende først lige er begyndt at få inspiration til hvad, der kan gøres energimæssigt. Overlevering af erfaringerne fra Carbon 20 til miljøtilsyn skal sikres ved, at det er de samme medarbejdere, der er med ude på virksomhederne til energigennemgangen, som fører tilsyn med virksomheden (Carbon 20-kommune 1, 2012). De miljøtilsynsførende i Carbon 20-kommunerne får kurser i energieffektivisering, bl.a. via Go Energi. I Carbon 20-projektet anser kommunerne det for helt afgørende, at de miljøtilsynsførende kommer på kurser, for den kompetence ligger umiddelbart ikke inden for deres fagområde (Carbon 20-kommune 2, 2012). I Allerød Kommune er der pr. marts 2012 lavet 10 energigennemgange af virksomheder samt tilhørende klimahandlingsplaner samt én opfølgning. De drøftede energitiltag har omhandlet: En del eksempler på energieffektiv belysning trykluft Få eksempler på facade- eller sokkelisolering udskiftning af vinduer varmegenvinding og installation af solceller CO2-regnskaberne er først begyndt at komme ind pr. marts Der er ikke foretaget evaluering endnu. Aalborg Universitet skal stå for monitorering af projektet. Carbon 20-kommunerne håber, at deres erfaringer kan influere på dansk lovgivning og praksis og gerne også på EU-niveauet (Carbon 20-kommune 1, 2012; Carbon 20-kommune 2, 2012). Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet 19

20 4.12 Klimakommuner Klimakommuner Regulerende instans: Frivillig, men selvforpligtende aftale mellem kommunal borgmester og Danmarks Naturfredningsforening Reguleringerne omfatter: Mål om årlig reduktion i CO2-udledning relateret til kommunens drift (og evt. senere hele kommunen) Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel Administreres af: Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneordningen er en frivillig ordning for danske kommuner, hvor deltagende kommuner forpligter sig via en skriftlig aftale med Danmarks Naturfredningsforening til at reducere CO2-udledningen relateret til kommunens drift, også betegnet kommunen som virksomhed. Målet for CO2-reduktionen sættes af kommunen selv, men skal mindst være på 2 % årligt. Kommunerne skal udarbejde CO2-regnskaber efter Danmarks Naturfredningsforenings vejledning, foretage CO2-reduktioner som fx spare på strøm, varme, transport eller rejse skov samt dokumentere den årlige CO2-reduktion og afrapportere udviklingen til Danmarks Naturfredningsforening. Der var 73 kommuner med i ordningen pr. 9. marts Danmarks Naturfredningsforening er vært for et tilsvarende koncept for danske regioner med én deltagende region primo marts 2012 (Danmarks Naturfredningsforening, 2012) Borgmesterpagten Borgmesterpagten Regulerende instans: Frivillig, men selvforpligtende EU-ordning for lokale myndigheder som kommuner, regioner eller netværk. Reguleringerne omfatter: Mål om lokal opfyldelse af EU s mål om 20 % CO2-reduktion i 2010 i forhold til Type af styringsmiddel: Informativt styringsmiddel med mulighed for finansiel og teknisk støtte Administreres af: Sekretariat for Borgmesterpagten, Bruxelles. Region Sjælland er koordinator for ordningen i Danmark. Borgmesterpagten, eller Covenant of Mayors, er en frivillig EU-forankret ordning for lokale myndigheder i EU. Formålet er at anerkende og støtte de lokale tiltag, der er med til at sikre EU s mål om 20 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990 et centralt mål i EU s klima- og energipolitik. De deltagende parter forpligter sig til at opfylde og gå længere end målet om 20 % reduktion. Til forskel fra klimakommune-konceptet, omhandler Borgmesterpagten hele myndighedens eller netværkets geografiske område, dvs. inklusiv erhvervsliv, husholdninger mv. (Borgmesterpagten, 2012). Med aftalen forpligter deltageren sig til at udarbejde CO2-regnskab og en handlingsplan for bæredygtig energi samt iværksættelse af tiltag og afrapportering hvert andet år til Sekretariatet for Borgmesterpagten. Initiativet stiller guides og retningslinjer til rådighed, men anbefaler, at deltagerne bygger på eksisterende CO2-opgørelser, hvis sådanne allerede findes. Medio marts havde ordningen lokalt politisk godkendte handlingsplaner for bæredygtig energi i EU. I 20 Analyse af nuværende indsats til fremme af virksomheders energieffektivitet

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Guide til et succesfuldt erhvervsnetværk. Alt om start og drift af erhvervsnetværk for kommuner og erhvervsråd

Guide til et succesfuldt erhvervsnetværk. Alt om start og drift af erhvervsnetværk for kommuner og erhvervsråd Guide til et succesfuldt erhvervsnetværk Alt om start og drift af erhvervsnetværk for kommuner og erhvervsråd Introduktion Erhvervslivets energiforbrug er højt. Og mange gange unødvendigt højt. Fokus på

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Carbon 20 Partnerskabsaftale

Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen

Tilsyn i praksis. Pia Westphalen Tilsyn i praksis Pia Westphalen 11-12-2012 Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter Sekretariat nedsat af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende administration og koordinering

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere