Transkript

1

2

3 VISIONSOPLÆG

4

5 INDHOLD Forord af rådmand for Kultur og Borgerservice 3 Marc Perera Christensen Vision 5 Baggrund 7 Indhold 8 Målgrupper og aktører 9 Fysiske rammer 10 Nuværende forhold 10 Inddragelse 11 Økonomi 11 Placering i byen 12 Trafikforhold 13 Arkitekturen 15 Konceptdiagrammer 16 Identitet og materialitet 18 Visualisering - Forplads ved hovedindgang 22 Ankomst fra Marstrandsgade 23 Ankomst fra Skovgaardsgade 24 Åbenhed og gennemsigtighed 25 Mangfoldighed - Facade 1: Fleksibilitet og brug (1) 27 Fleksibilitet og brug (2) 28 Nye byrum i foyeren 29 Visuelle forbindelser 30 Visualisering - Foyerrum ved hovedindgang 31

6

7 3 FORORD Børn og unge er vores største ressource. En offensiv indsats for at engagere dem i byens kulturelle liv kan medvirke positivt til at fastholde dem i uddannelsesforløb og give dem en nødvendig ballast for at kunne klare sig og klare sig godt senere i livet. Forskning viser, at børn og unge, der har et aktivt kendskab til kunst og kultur, står bedre rustet til at navigere i forskellige udfordringer. De deltager mere aktivt i udviklingen af samfundet og er bedre i stand til at anskue verden på nye måder samt at indgå i konstruktive relationer med omverden lokalt og internationalt. Det er vitale kompetencer, som børn og unge i høj grad får brug for fremover. Visionen om K:U:B:A Kulturcenter for Unge og Børn i Aarhus er baseret på en placering i bydelen Mølleengen. Som nabo til kulturproduktionscenteret Godsbanen og et stenkast fra mange af byens øvrige kulturelle fyrtårne er denne strategiske placering optimal. Den skaber umiddelbar synergieffekt mellem K:U:B:A og alle de mange medspillere, som beskæftiger sig med produktion og formidling af læring, videnskab, kunst og kultur. Visionen skal også ses i forlængelse af den tradition, som Aarhus har for talentudvikling. K:U:B:A har alle forudsætninger for at blive epicentret for talentudvikling indenfor både de kendte kunstneriske genrer, men også endnu ukendte felter, som vil opstå spontant, fordi forholdene tillader det. Aarhus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad 2017 under temaet RETHINK eller på dansk GENTÆNK, som lægger op til at forbedre det eksisterende ved at finde nye løsninger og muligheder. Visionen om K:U:B:A er del af den tankegang og et eksempel på, hvordan man kan udvikle noget godt til noget endnu bedre ved at gentænke de eksisterende ressourcer og sætte dem ind i helt nye rammer. Marc Perera Christensen Rådmand for Kultur og Borgerservice

8

9 5 VISION Visionen for K:U:B:A er at skabe et tværfagligt eksperimentarium for produktion og formidling af kunst og kultur målrettet børn og unge. Det er visionen om en investering i fremtiden og de kreative og innovative kompetencer, som er byens og regionens største ressource. K:U:B:A skal bygge bro mellem kunstarterne, kulturen og videnskaben og forene praktisk erfaring og teoretisk viden om børn, unge, læring, kunst og kultur. Eksperimentariet danner grobund for udvikling af talent og kompetencer og skaber rammerne for et unikt børnekulturelt fyrtårn, som tiltrækker nationale og internationale samarbejdspartnere til produktioner med professionelle kunstnere og formidlere fra hele verden. Gennem sit arkitektoniske udtryk vækker K:U:B:A nysgerrighed og inviterer børn og voksne til at gå på opdagelse i bygningen og de aktiviteter, som foregår her. K:U:B:A skal være umiddelbart tilgængelig og stille et sprudlende, humoristisk aktivitets- og kulturlandskab til rådighed for børn og unge, forældre og bedsteforældre med rum til oplevelser, kunstnerisk fordybelse og nye opdagelser. K:U:B:A skal være et brugshus, hvor alle føler sig velkomne og godt tilpas, og hvor tilgængelighed er tænkt ind i alle dele af komplekset. På samme tid skal bygningskomplekset være udadvendt og signalere transparens man skal umiddelbart få en fornemmelse af, hvad der sker inde i bygningen og også få lyst til selv at gå ind. K:U:B:A skal signalere åbne fællesskaber og ikke lukkede medlemskaber. Samtidig skal K:U:B:A bidrage til at skabe nyt liv i bydelen Mølleengen. Tilstedeværelsen af børn og unge tilfører en bydel en naturlig puls og dynamik, men i dag er børn sjældne gæster i denne bydel. K:U:B:A skal således også være brobygger mellem bydelene og bidrage til den fortsatte udvikling af Mølleengen. Med sin placering mellem Midtby og industrikvarter er Mølleengen et område med et kolossalt potentiale.

10 6 Foto: Filurens skole for teater og dans Foto: Dansehallerne, Kaisertanz, Martin Dam Kristensen

11 7 BAGGRUND Aarhus Kommune har netop vedtaget kulturpolitikken for Der er flere indsatser på børnekulturområdet, bl.a. denne vision om et tværfagligt eksperimentarium for produktion og formidling af kunst og kultur for børn og unge, som er vedtaget med stor opbakning fra samtlige politikere i Byrådet. Aarhus er udnævnt til Europæisk Kulturhovedsstad 2017 under temaet RETHINK. Temaet lægger op til, at vi skal gentænke og spørge os selv, om vi kan gøre ting på en anderledes og bedre måde. I forbindelse med kulturhovedstaden Aarhus 2017 er der særligt fokus på udviklingen af nye byrum som arenaer for kulturelle og kreative aktiviteter, der inddrager byens borgere og besøgende aktivt. Med en fysisk placering lige midt i Kulturtrekanten, med bl.a. kulturproduktionscentrene Godsbanen og Promus, der dækker billedkunst, scenekunst, litteratur og den rytmiske musik, vil K:U:B:A udgøre den sidste hjørnesten i fundamentet for byens producerende kultur. Med Det Jyske Musikkonservatorium som nabo og med VIA på den nærliggende Ceresgrund åbner K:U:B:A for nye perspektiver i samarbejdet omkring talentudvikling og kreative partnerskaber mellem kultur, uddannelse og forskning. K:U:B:A skal være en stor lysende indgang i forhold til vedligeholdelse og udvikling af talentfødekæden og kunne tage initiativ til en lang række nye tværdisciplinære møder mellem børn, kunst, videnskab og kultur. Foto: Børnekulturhuset i Aarhus, Ole Grøn

12 8 INDHOLD K:U:B:A skal have fokus på den professionelle kunst og kultur for, med og af børn og unge samt talentpleje i både bred og smal forstand. Aktiviteterne vil dels bestå af daglige undervisningsaktiviteter i musik-, billed-, medie-, forfatter-, dans- og teaterskolen, dels af særlige arrangementer som udstillinger, koncerter, teaterforestillinger og crossover-produktioner med flere kunstfagligheder. Der vil desuden være konferencer og seminarer om børn, unge, kunst, videnskab og kultur. Arrangementerne vil foregå i eksperimentariets koncertsale, teatersal og oplevelseszoner, men også i cafeen, i Arkitektureksperimentariet og i byrummet. K:U:B:A rummer også åbne værksteder og øvelokaler, som støtter op omkring børn og unges eget talentarbejde. Ud over at præsentere kunst for børn og unge skal eksperimentariet danne ramme om aktiviteter, som børn og unge laver i samarbejde med professionelle kunstnere. Der ligger desuden en uudnyttet synergi i at samle de børnekulturelle aktører med henblik på at løfte større fælles initiativer, talentudvikling og nationale og internationale samarbejder mellem børn, unge og professionelle kunstnere. Med udgangspunkt i et nyt fysisk kunstfagligt fællesskab vil Aarhus tage et vigtigt skridt i retning af at skabe sammenhængende fødekæder inden for kunstarterne, hvor det enkelte barns dannelse og talent formes i mødet med kunst og kultur. K:U:B:A bliver byens fælles platform for præsentation af mange forskellige små og store arrangementer og et naturligt mødested for børn, unge, forældre, bedsteforældre og børnekulturformidlere. Foto: Aarhus Musikskole

13 9 MÅLGRUPPER OG AKTØRER K:U:B:A er for børn og unge i fritiden, i skole eller dagtilbud samt børnefamilier. Eksperimentariet skal tilbyde en bred vifte af kulturtilbud og være det sted, man opsøger for at få en kunst- og kulturoplevelse i familien eller i forbindelse med skolearbejde og dagtilbud og altid med barnet i centrum. De voksne, der beskæftiger sig professionelt med børn, unge, kunst, kultur og kulturarv, indgår naturligt i målgruppen. For at give tilstrækkelig gennemslagskraft skal der være kunst og kultur på højt professionelt kunstnerisk niveau, som mestrer interaktion og dialog med målgruppen. Der er stor udvikling på det område, og det er derfor vigtigt, at eksperimentariet har kapacitet til at invitere nationale og internationale kunstnere, gæstespil, udstillinger og koncerter, så de kan arbejde og præsentere deres kunst i længere perioder ad gangen. I kraft af professionelle fysiske rammer skabes de bedste muligheder for fortsat udvikling af inspirerende tilbud af høj kvalitet. AKTØRER I K:U:B:A 1. Børnekulturhuset i Aarhus 2. Aarhus Musikskole (3000 elever og 130 undervisere) 3. Aarhus Billed- og Medieskole (2800 elever og 20 undervisere) 4. Filurens skole for teater og dans (1700 elever og 20 undervisere) 5. Forfatterskolen for børn og unge (50 elever og tre undervisere) 6. Talentlinjer i musik (MGK), scenekunst og billedkunst 7. Undervisnings- og læringsforløb i Aarhus (ULF) 8. Landsforeninger på børnekulturområdet (Levende Musik i Skolen, Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Dansehallernes regionale konsulent) 9. Arkitektur-eksperimentarium 10. Teaterhuset Filuren og Dramatikværket 11. Fagligt forum for børne- og ungekultur Foto: Aarhus Musikskole

14 10 FYSISKE RAMMER Det er afgørende, at de fysiske rammer er arkitektonisk interessante og ligger i forlængelse af andre ikon-byggerier i byen. På den måde vil eksperimentariet kunne bidrage til at tiltrække både lokale, nationale og internationale besøgende, der har interesse for byens arkitektoniske og kulturelle profil. Da der endnu ikke findes nogen tilsvarende institution - hverken på nationalt eller europæisk niveau - er der muligheder for at sætte helt nye standarder for bygninger af denne type og mulighed for at udvikle nye rum og inddrage nye materialer og ny teknologi i selve konstruktionen af det planlagte cirka kvadratmeter store byggeri. Et helt afgørende aspekt i K:U:B:A er tilgængelighed både fysisk og psykisk. Udover at hele komplekset skal have optimale adgangsforhold og tænke mobilitet ud i alle kroge, vil der være særligt fokus på børn og unge med psykiske handicap og nedsatte sansemæssige funktioner. Det kan være brugere med ADHD, Aspergers syndrom eller andre særlige forhold. Tankegangen om åbenhed og ambitionen om, at K:U:B:A skal være et rart sted at være, gennemsyrer hele komplekset. Mellemrummene mellem de enkelte bygninger er tænkt ind i helheden og har funktion som aktive rekreative arealer, der binder området sammen. K:U:B:A og dets omgivende areal skal være et nyt grønt hjerte som forbinder bymidten med de omkringliggende områder. Samtidig ligger der både en udfordring og en mulighed i at udvikle bydelen omkring den nye kulturenhed i samklang med visionerne for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og især for tiden efter kulturhovedstadsåret. Et tværfagligt eksperimentarium for produktion og formidling af kunst og kultur for børn og unge vil være en markant investering i området og i det kreative potentiale, som skal være med til at forme byens fremtid også i tiden efter kulturhovedstadsåret. Ved at placere eksperimentariet i forlængelse af andre kulturinstitutioner, der også henvender sig til børn, unge og familier, får det større gennemslagskraft og der åbnes nye muligheder for at lave endnu flere samarbejder på tværs. Desuden har K:U:B:A potentiale til at blive et nationalt forsøgscenter og metodeudvikler på det børnekulturelle område. NUVÆRENDE FORHOLD Aarhus har mange fagligt kompetente og engagerede formidlere af kunst og kultur til børn og unge i kulturinstitutioner og -skoler. Aarhus Musikskole har egne undervisningsfaciliteter i Officersbygningen på Vester Allé, mens Brobjergskolen huser Børnekulturhuset, Aarhus Billed- og Medieskole og Forfatterskolen samt øvelokaler for Filurens Skole for Teater og Dans. Fælles for de fysiske rammer er, at de hverken er tidssvarende eller bygget til at tilgodese de behov, som den specifikke målgruppe børn og unge har. Lokalerne er ligeledes langt fra optimale som rammer om de kunstarter, der undervises i. Dertil kommer, at adgangsforholdene er utidssvarende, og Brobjergskolen kan fx ikke tilbyde tilgængelighed for gangbesværede, personer med nedsat syn m.fl., hvilket afskærer en stor gruppe brugere og besøgende fra at bruge stedet. Med dette afsæt og med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 in mente er der opstået et ønske om tidssvarende unikke fysiske rammer, som signalerer seriøsitet omkring kunst- og kulturtilbud til børn og unge, børnefamilier, turister, skoler og daginstitutioner samt et fagligt forum for børne- og ungekultur, der agerer på det nyeste vidensgrundlag om kunst- og kulturformidling som afsæt for refleksion og læring. Foto: Børnekulturhuset i Aarhus

15 11 INDDRAGELSE Det er kun muligt at skabe et levende byrum og et succesfuldt børnekulturcenter ved at spørge de mennesker til råds, som skal bruge det. Derfor vil både borgere i Aarhus og de kommende medarbejdere og brugere af K:U:B:A blive inddraget i hele processen omkring byggeriet. Aarhus har en særlig Aarhusmodel for borgerinddragelse, som processen omkring byggeriet tager udgangspunkt i for at gøre K:U:B:A til det bedst tænkelige sted for de mennesker, som skal opholde sig på stedet. Projektet prioriterer desuden netværk og samarbejde og involverer institutioner og virksomheder i Aarhus, så de kan bidrage med vidensdeling, sparring og inspiration. Projektet vil desuden søge yderligere viden og know-how blandt internationale videns- og kulturinstitutioner. ØKONOMI Udgangspunktet er at sikre den bedst mulige arkitektoniske kvalitet indenfor de økonomiske rammer. Dette kan gøres ved at have fokus på intelligente, bæredygtige løsninger fra start samt trække på erfaringerne fra sammenlignelige byggeprocesser. Arealet, som K:U:B:A er tænkt placeret på, ejes af Aarhus Kommune. Foto: Aarhus Billed- og Medieskole

16 12 PLACERING I BYEN Botanisk Have K:U:B:A placeres i bydelen Mølleengen på kanten af det nye byudviklingsom- Den Gamle BY råde på det tidligere godsbaneareal, som markerer overgangen fra pulserende Midtby til begyndende industrikvarter. Området domineres af en række iøjnefaldende bygninger bl.a. Scandinavian Congress Center og Kulturproduktionscentret Godsbanen, det tidligere Bymuseum og boligkarreernes facader. Dom kirke n Mølleengen forbinder den øvre kulturtrekant (Musikhuset Aarhus, Det Jyske Musikkonservatorium og ARoS Aarhus Kunstmuseum) med den spirende Ceresby i de nedlagte bryggeribygninger, og området er gennemsyret Atlas råde som ikling v Byud s rhu Aa ter Tea Voxhall af kulturproduktioner, hvor de kreative miljøer spreder sig som ringe i vandet. us Å Gu Aarh lda Et eksempel er området bag Godsbanen, hvor ildsjæle fra Arkitektskolen og lde rm ale Bureau Detours boltrer sig. r-k va rte Ku Aa nsth rh al us re t Guldaldermaler-kvarteret i området mellem Thorvaldsensgade og SkovoS et us eh t se hu sik Mu Rådh uset sp av sik hu Sva le gan gen rke n Mu din an en mobilskaterbane, men det er primært teenagedrenge med den bestemte Sc In sti tu tf or Godsbanen har haft succes med at tiltrække unge mennesker i kraft af bl.a. ian X Co ng re lie vil fraflytte bydelen inden børnenes skolestart. Rid er ss Ce nt K: grad af unge mennesker, som senere forlader bydelen. Den typiske børnefami- AR en A U: B: Go ds kvadratmeterpriser har tømt bydelen for børn. I dag anvendes boligerne i høj De ko t Jy nc ske erv ato Mus riu ikm ark ba ne n gaardsgade var op til 1970 erne beboet af børnefamilier, men stigende dh us pa interesse. Rå K:U:B:A vil med en placering i hjertet af Mølleengen kunne trække på de enorme videnssummer, som naboinstitutionerne indeholder og samtidig blive en central aktør i arbejdet med talentudvikling, produktion og formidling af kunst og kultur til børn og unge. Desuden vil K:U:B:A generere en trafik af børn og forældre og på den måde bidrage til at åbne bydelen for de borgere, der ellers ikke kommer på Mølleengen og fungere som en attraktiv overgangszone mellem indre by og det kommende byudviklingsområde på det tidligere godsbaneareal. GJØDE & POVLSGAARD ARKITEKTER / K:U:B:A li vik ud By de rå om s ng en gaard Bane

17 13 TRAFIKFORHOLD Der er gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af K:U:B:A. Hvis man ankommer i bil er det muligt at benytte eksisterende parkeringspladser ved Godsbanen, ARoS Aarhus Kunstmuseum eller det store parkeringsanlæg under Scandinavian Congress Center. Derudover er der gadeparkering i de omkringliggende boligområder. Rejser man med offentlige transportmidler, er der gode forbindelser med bybusser fra Carl Blochs Gade og med både by- og regionalbusser fra Mølle- VOXHALL AROS DET JYSKE MUSIK- KONSERVATORIUM MUSIKHUSET parken og Park Allé. Hovedbanegården er kun ca. syv minutters gang væk, og den planlagte letbane vil få stoppested lige om hjørnet. Fra Rådhusparken er der gangpassage langs Musikhuset Aarhus eller via Scandinavian Congress Center til K:U:B:A. Ankommer man til fods herfra kan man nøjes med at krydse Skovgaardsgade eller Sonnesgade, som kun er let GODSBANEN SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER trafikkerede bygader. Det betyder at disse gader nemt kan trafikreguleres ved at ændre belægningen lokalt og markere tydelige fodgængerovergange, hvormed adgangen til K:U:B:A gøres mere trafiksikker for de yngste trafikanter. DEN RÅ HAL RADAR

18 14 Scandinavian Congress Center Parkering Sonnesgade Store sal Udstillingshal Eksperimentariet/ Installationshal Udendørs eksperimentarium Forplads Indgang Billetsalg Information fælles projektkontorer Mødelokaler Samlingssted / cafe / Foyer Fællestrappe Cafe Udendørs cafeområde Åbne Værksteder Udendørs værksted Samlingssted / Lounge Udendørs ophold Lille sal Amfi Udendørs forestillinger Hovedindagang godsbanen Brandvej Den Rå Hal Radar Skovgaardsgade Godsbanen Stueplan 1: 200

19 15 ARKITEKTUREN Godsbaneområdet opleves i dag på mange måder som Midtbyens bagside, og byens kant er tydeligt defineret ud mod området. Med placering af K:U:B:A på hjørnet mellem Skovgaardsgade og Sonnesgade indskriver bygningen sig mellem Godsbanens og Skandinavian Congress Centers langstrakte og lukkede facader, den høje karrébebyggelse mod nordøst og det udstrakte åbne baneterræn mod sydvest. Skalaen i området spænder fra det store, dominerende og massive til det helt intime og uformelle miljø omkring Godsbanen. Det er derfor væsentligt at balancere skalaen på en ny bygning, så den ikke kommer til at blive endnu et dominerende unuanceret aftryk på stedet, men en bygningskrop der forbinder og nedbryder skalaerne i området. Arkitekturen skal understøtte lysten til at gå på opdagelse. Visionen for K:U:B:A har derfor været at skabe en ekspressiv, åben struktur, der signalerer liv og mangfoldighed og inviterer indenfor til ophold, leg og oplevelser. I forslaget arbejdes der gennemgående med de arkitektoniske parametre: Identitet og navigation, gennemsigtighed og åbenhed, fleksibilitet og forskellighed. Det nye bygningskompleks skal samle fem store institutioner og en række mindre aktører i én bygning med et samlet etageareal på 9300 kvadratmeter. Den arkitektoninske udfordring ligger derfor i at nedskalere og balancere bygningskomplekset skalamæssigt til stedet og funktionen som et mangfoldigt og levende kulturcenter. Med en nedbrydning af bygningsprogrammet til mindre bygningsvoluminer skabes en formidlende overgang mellem de omkringliggende bygningers skala og Godsbanen. De højeste bygninger er placeret mod byen og de mindre bygninger mod godsbanearealet. Bygningens enkle geometri relateres skalamæssigt og karaktermæssigt til det miljø, som den indskriver sig i, og forener overgangen fra kanten af den massive by til de selvgroede miljøer ved Godsbanen. Det arkitektoniske udtryk er blevet til ud fra tanken om, at det er mangfoldigheden, der skaber sammenhængen. K:U:B:A består af seks bygningsvoluminer, der bindes sammen af et åbent foyerrum. Bygningerne er placeret forskudt i forhold til hinanden og den omgivende kontekst for at danne opholds- og aktivitetsrum i de nicher, der opstår både udenfor og i foyerrummet. Hver bygning har med sin egen materialitet og udtryk en tydelig identitet, som gør det let for børnene at navigere og selv finde frem til, hvor de skal være. Med sine forskelligartede bygninger skiller K:U:B:A sig ud fra den eksisterende bygningsmasse og bliver et fyrtårn, der byder velkommen til det nye byområde på Godsbanearealet.

20 16 KONCEPTDIAGRAMMER ETAGE Undervisningslokaler Medielokaler Øvelokaler Kontorer Adgang til tagterrasse Interne programmer 1. ETAGE der kræver mere specifikke loaker og Undervisningslokaler koncentrationsniveau Forfatter skole Workshop Medielokaler øvelokaler Projektkontorer undervisning Mødelokaler Åbne atelierer Åbne værksteder SAL SAL Undervisning Øvelokaler tagterrasse ETAGE 1. SAL Større og generelle undervisningslokaler STUEPLAN der kan dele mellem de forskellige aktører. Foyerrum og Café Gennemsigtighed og synlig aktivivtet oppe Samlings-og opholdssteder og nedefra. Billetsalg og information Atelier Undervisning Administration workshop. Åbne værksteder Udstillingsgalleri STUEPLAN Koncert-og teatersale Offentlige programmer og større fælles mødesteder. Funktionerne henvender sig både udadtil og indad. 1. SAL Undervisning workshop 1. ETAGE projektkontorer mødelokaler Åbne atelier STUEPLAN Foyer Cafe billetsalg STUEPLAN information Administration sale workshops udstilling værksteder DISPONERING AF FUNKTIONER Stueetagen rummer de offentlige funktioner, som har multifunktionel karakter. På 1. etage placeres de større undervisningslokaler, atelierer og sale, der kan fordeles mellem de forskellige aktører i huset. Fra etage findes de mere fagspecifikke lokaler til de aktiviteter, som kræver et større koncentrationsniveau og særligt udstyr. FLEKSIBILITET OG BRUG Bygningsvoluminerne forbindes med hinanden via det åbne foyerrum, som udgør hovedfærdselsåren gennem bygningen. Fra stueetagen i de enkelte bygningsvoluminerne er der mulighed for at åbne op mod omgivelserne. Herved kan rummene udvides, og de forskelige aktiviteter kan trækkes ud i foyerrummet og i de udendørs nicher, der opstår omkring bygningen.

21 SAL SAL ETAGE ETAGE 1. SAL 1. ETAGE 1. SAL 1. ETAGE STUEPLAN STUEPLAN STUEPLAN STUEPLAN VISUELLE FORBINDELSER Der skabes visuelle forbindelser på tværs af bygningen, så der er indblik fra gaden til bygningens aktiviter, og det mangfoldige liv synliggøres udadtil. De vertikale kig mellem etagerne forstærker lysten til at gå på opdagelse i huset og giver et dynamisk indtryk af de forskellige funktioner og aktiviteter, som findes i huset. NYE BYRUM Glasfacaderne omkring foyeren gør, at man oplever rummet som en overdækket forlængelse af de omkringliggende byrum. Foyeren fremstår som en overdækket gade med liv og aktivitet året rundt. Over gaden forbinder gangbroer de forskellige huse således, at der opstår en række opholdsnichér. Tagterrassen tilbyder også forskellige opholdsmuligheder og pauserum.

22 18 IDENTITET OG MATERIALITET HUS F HUS E F E D C HUS D B A HUS C HUS B HUS A

23 19 HUS A Administration / information / fælles projektlokaler / møderum / kontorer HUS B Koncertsal / forestillingssal / øvelokaler / musiklokaler / lydstudier Referencer / inspiration Referencer / inspiration

24 20 HUS C Åbne værksteder / workshops / undervisningslokaler HUS D Åbent galleri / udstilling / atelier og medielokaler Referencer / inspiration Referencer / inspiration

25 21 HUS E Teatersal / amfi-scene / dansesale HUS F Arkitektur eksperimentarium / installationshal / projektgård / arbejdsrum og workshops Referencer / inspiration Referencer / inspiration

26 22 Hovedankomst til K:U:B:A

27 23 ANKOMST FRA MARSTRANDSGADE Ankomst fra Marstrandsgade (1) Ankomst fra Marstrandsgade (2)

28 24 ANKOMST FRA SKOVGAARDSGADE Ankomst fra Skovgaardsgade (1) Ankomst fra Skovgaardsgade (2)

29 25 ÅBENHED OG GENNEMSIGTIGHED Passagen mellem Den Rå Hal og K:U:B:A Kig gennem foyer og udstillingsgalleri fra Sonnesgade

30 26 MANGFOLDIGHED Facade 1: 500

31 27 FLEKSIBILITET OG BRUG (1) Udstilling i galleriet bliver en del af foyeren Undervisning eller lukket arrangement i galleriet

32 28 FLEKSIBILITET OG BRUG (2) Forsamlingstrappen ved arrangementer og forestillinger Forsamlingstrappen som opholds- og mødested i hverdagen

33 29 NYE BYRUM I FOYEREN Foyerrum ved hovedankomst Foyerrum ved ankomst fra godsbanearealet

34 30 VISUELLE FORBINDELSER View fra 1. etage med kig mod hovedtrappen View fra 1. etage ved åbning i etagedæk

35 31 Foyer og samlingssted ved hovedindgangen

36 Visionsoplæg: Gjøde & Povlsgaard Arkitekter I samarbejde med: Børnekulturhuset i Aarhus Kultur og Borgerservice - Aarhus Kommune