BILLUND BIBLIOTEKERNE AFSLUTTENDE RAPPORT LÆRING GENNEM LEG

Transkript

1 BILLUND BIBLIOTEKERNE AFSLUTTENDE RAPPORT LÆRING GENNEM LEG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTTITEL: LÆRING GENNEM LEG HVORDAN KAN MAKING STYRKE OG UDVIKLE SAMARBEJDET MELLEM FOLKESKOLER OG FOLKEBIBLIOTEKER? PROJEKTEJER: OLE BISBJERG, LEDER AF BIBLIOTEKER, BORGERSERVICE OG MUSEER, BILLUND KOMMUNE PROJEKTNUMMER: BUP PROJEKTTID: PRIMO 2016 ULTIMO 2018 INDSATSOMRÅDE: BØRN OG UNGE BILLUND BIBLIOTEKERNE TINGHUSGADE GRINDSTED T DECEMBER 2018 Indledning... 4 Om projektet... 5 Fase 1: vidensopsamling og rammesætning... 6 Fase 2: udvikling af Maker kits... 9 Fase 3: test Fase 4: opsamling og evaluering Fremhævede aktiviteter: Next library Fremhævede aktiviteter: workshops Fremhævede aktiviteter: trendspotter Fremhævede aktiviteter: videns- og testdag Vurdering af projektets succes Selvevaluering

3 INDLEDNING OM PROJEKTET Denne rapport er afsluttende for projektet Læring gennem leg - hvordan kan making styrke og udvikle samarbejdet mellem folkeskoler og folkebiblioteker? Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagoiske læringscentre. Som oftest forbindes begrebet making med en teknologisk og økonomisk bevægelse, hvor udviklingen har gjort nye teknologier - som f.eks. 3D print og laserskæring - tilgængelige for almindelige mennesker. Bibliotekerne indskriver sig i denne bevægelse ved at stille udstyr til rådighed for borgerne i såkaldte maker spaces og har vi undersøgt, hvordan vi kan anvende making som metode til at udvikle samarbejdet og skabe nye forbindelser mellem bibliotek og skole. Vi er dykket ned i det teoretiske fundament, har lavet struktureret videns-opsamling af tidligere erfaringer og herigennem sat rammen for making som metoden. På baggrund heraf har Rapporten er lavet med udgangspunkt i de obligatoriske punkter for afrapportering bestemt af Slots- og Kulturstyrelsen. med god grund. Et af maker-bevægelsens kendetegn er nemlig villigheden til at dele ud af viden, evner og ideer, hvilket er godt afstemt i forhold til folkebibliotekets formålsparagraf: at understøtte oplysning, uddannelse og vi kvalificeret forskellige koncepter med inkluderende simple maker kits, som vi inviterede andre biblioteker til at teste, dokumentere og reflektere over. På denne måde har vi afprøvet metoden i praksis, indsamlet viden Projektside: billundbib.dk/lgl kulturel aktivitet. om hvad der virker og blevet klogere på hvad et samarbejde kræver. Men hvordan kan making styrke og udvikle samarbejdet mellem folkeskoler og folkebiblioteker? Projektet undersøgte hvordan making kan bidrage til at styrke og udvikle samarbejdet mellem folkeskoler og Making er kort fortalt en eksperimenterende tilgang, folkebiblioteker. Projektet bygger på teori og praksis og som fremmer en legende måde at interagere med anvender en inddragende og iterativ metode baseret på verden på, teste grænser og eksperimentere med nye testforløb, refleksion og dokumentation. muligheder. Og i folkeskolen er netop Innovation og entreprenørskab et tværgående tema som er Projektets målgruppe var skoleelever fra mellemtrinnet orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. og udskolingen (de lærende) samt de fagprofessionelle Der er fokus på elevernes kompetencer på biblioteker og i skoler (facilitatorer). til at skabe, udvikle og handle. ( I alt har 412 elever og cirka 350 fagprofessionelle været involveret i projektet. I samarbejde med lokale skoler og Børnenes Hovedstad 4 5

4 FASE 1: VIDENSOPSAMLING OG RAMMESÆTNING Målet med denne fase var at definere making med henblik på at sætte rammen for projektets videre arbejde. Vores vidensindsamling tog udgangspunkt i LEGO Fondens forskning i Cultures of Creativity: Nuturing creative mindsets across cultures. Særligt erfaringer fra The LEGO Idea Studio, The Lifelong Kindergarten Group ved MIT og The Tinkering Studio ved Exploritorium i San Francisco har været afgørende for vores arbejde og definition af making. Rammesætningen / definitionen af making bygger på teori, andres og egne erfaringer, herunder pilot-afprøvninger i praksis (test, reflektion og dokumentation). Resultatet af denne fase kan ses i folderen AT TÆNKE MED HÆNDERNE som opsummerer rammen, altså hvad vi mener med making. Herudover i artiklen Making og læringssyn og værktøjerne Maker Aktivitets Designramme, Maker Kit kravspecifikation, Aktivitetsproces-guide og Rollen som facilitator ved brug af et Maker Kit. THE LEGO IDEA STUDIO Develops hands-on #legotinkeringexperiences at to foster a deeper understanding of the LEGO Idea and learning through play. - twitter.com/legoideastudio THE TINKERING STUDIO The Tinkering Studio is an immersive, active, creative place at the Exploratorium where museum visitors can slow down, become deeply engaged in an investigation of scientific phenomena, and make something a piece of a collaborative chain reaction that fully represents their ideas and aesthetic. In the Tinkering Studio, visitors are invited to explore a curiosity-driven exhibit, chat with a featured artist, or investigate a range of phenomena with staff artists, scientists, educators, and others by participating in a collaborative activity. A large, eclectic assortment of materials, tools, and technologies are provided for people to use as they explore and create. - exploratorium.edu/tinkering/about LIFELONG KINDERGARTEN GROUP The Lifelong Kindergarten group develops new technologies and activities that, in the spirit of the blocks and finger paint of kindergarten, engage people in creative learning experiences. Our ultimate goal is to foster a world full of playfully creative people, who are constantly inventing

5 FASE 2: UDVIKLING AF MAKER KITS Med udgangspunkt i resultatet af fase 1 mødtes et hold af 11 bibliotekarer og lærer til 5 workshops over 5 måneder for at udvikle / kvalificere Maker-aktiviteter og lave Maker Kits. (se detaljeret oversigt). Forløbet var designet og faciliteret af Designskolen i Kolding med udgangspunkt i deres 6C model, som er et styringsværktøj for designprocesser. I udviklingen har vi søgt det tværfaglige samarbejde mellem bibliotekarer og lærere. Det viste sig gennem projektet at de forskellige baggrunde var givende for samarbejdet. Forståelsen af børneperspektivet falder helt naturligt for lærere, der har deres daglige gang blandt børn, og kombinationen med den viden som bibliotekaren har blandt andet gennem bøgernes verden gav et fint samspil i grupperne. Se hele metodebeskrivelsen. 8

6 FASE 3: TEST Projektets fase 3 var testfase. Her blev alle Maker Kits testet af projektets målgruppe - det vil sige folkeskolens mellemtrins- og udskolingselever samt fagprofessionelle fra folkeskolen og -biblioteket. Herudover blev Maker Kits ne også afprøvet af et par indskolingsklasser for at vurdere fleksibiliteten af de enkelte aktiviteter. Maker Kits ne blev testet på forskellig vis. For det første ved at biblioteket inviterede folkeskolen ind. For det andet ved at biblioteket rykkede ud til folkeskolen. For det tredje ved at låne Maker Kits ud til folkeskolen. I alt var 21 klasser, 24 fagprofessionelle og 412 elever en del af testfasen. Herudover er Maker Kits ne også udlånt til 9 folkebiblioteker. Citater fra elever: Så bliver det alligevel en god dag! Det er edder-harke-mig fedt det her! Hvorfor gør vi ikke det her hele dagen. Det er jo sjovt! We are just trying stuff. Fixing it if it doesnt work Citater fra lærere: Eleverne er fokuseret på opgaven Students communicate ideas on a high level Students regularly searching for improvements Højlydte drenge skal koncetrere sig 11

7 FASE 4: OPSAMLING OG EVALUERING Evalueringens formål har været at udpege og beskrive kendetegnene i en værdifuld relation mellem bibliotek og skole. Kvalitative metoder er anvendt til at belyse perspektiver af samarbejdet og observationer er brugt til at kigge på elevernes udbytte samt rammesætningen af aktiviteterne (Maker Kits). Under en samlet analyse bidrager perspektiverne til at danne et nuanceret billede af samarbejdet, med mulighed for at vurdere hvad, der kendetegner et værdifuldt samarbejde. Empirien er indsamlet i projektets fase 2 og 3. Evalueringen består af en whiteboardscribble samt et evlaueringshæfte som samler op på projektets mest centrale erfaringer og samlede konklusioner i punktform. Det Nationale Center for e-læring (evidencenter) har lavet evalueringen. 12

8 FREMHÆVEDE AKTIVITETER: NEXT LIBRARY 2017 Sammen med The LEGO Idea Studio gav vi deltagerne på Next Library 2017 på Dokk1, Aarhus, en hands-on-oplevelse af læring gennem leg. Deltagerne fik lov til at rode med Kunstmaskiner, som er en aktivitet udviklet af The LEGO Idea Studio i samarbejde med The Tinkering Studio ved Exploritorium i San Fransisco. Vi observerede deltagerne, tog billeder og noter, som udgangspunkt for en drøftelse af læring gennem leg. Herudover præsenterede vi vores udgangspunkt og visioner for biblioeteker som omdrejningspunkt for læring gennem leg. 14

9 FREMHÆVEDE AKTIVITETER: WORKSHOPS FREMHÆVEDE AKTIVITETER: TRENDSPOTTER 18 Vi har haft besøg af mange biblioteketer, repræsentanter fra Undervisningsministeriet og repræsentanter fra ACEnet, som er et netværk af europæiske beslutningstagere, embedsmænd og akademikere, der arbejder inden for kunst og kulturel uddannelse. Som et uformelt læringsnetværk stræber de (red.) efter at forbedre kunst og kulturel uddannelse i Europa ved at udveksle information, viden, erfaringer og inspiration og lære af hinanden. ( De er alle blevet indtroduceret for projektet samt making i form af hands-on oplevelser. Hvilken rolle spiller bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling? Sådan lød det da Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 fandt sted. For der er brug for en grundig diskussion af, hvad fremtidens biblioteker skal være, når man ude i kommunerne udvikler landets mest besøgte kulturinstitution. ( Som et af to biblioteker i hele Danmark blev projektet Læring gennem leg udvalgt til at blive præsenteret på topmødet

10 FREMHÆVEDE AKTIVITETER: VIDENS- OG TESTDAG Torsdag d. 5. april 2018 var Billund Bibliotekerne vært ved en national konference om MAKING i LEGO House, Billund. Konferencens formål var at dykke ned i essensen af MA- KING, dets samfundsmæssige potentiale og de kompetencer som den fagprofessionelle skal besidde i et udforskende og eksperimenterende miljø. 85 fagprofesionnelle var mødt op til en spændende, inspirerende og udbytterig dag, hvor de kunne møde eksperter, som repræsenterer den tilgang til making, som vi rammesatte i fase 1. Blandt andet Amos Blanton (Senior LEGO Idea Studio Manager) og Liam Nilsen (Learning Experience Designer) fra LEGO Fonden og Ryan Jenkins (Co-founder & Educator) fra The Wonderful Idea Company som også tidligere har arbejdet ved The Tinkering Studio. Se programmet for dagen. Se videon fra dagen

11 Referat fra Videns- og testdagen 20 21

12 VURDERING AF PROJEKTETS SUCCES Det vurderes, at projektet har medvirket til et øget fokus, større interesse og forståelse for making som læringsmetode hos de fagprofesionelle (projektets succeskriterie). Omkring 350 fagprofessionelle har fået en hands-on oplevelse af at tænke med hænderne i forbindelse med projektet. Som følge af vores tilbagemeldinger er vores overbevisning, at størstedelen har taget positivt imod making som læringsmetode uanset om der er tale om en fagprofessionel fra folkeskolen eller folkebiblioteket. Og også selvom metoden i folkeskoleregi udfordrer den læringsmålstyret undervisning. Projektets evaluering underbygger vurderingen. For eksempel så en naturfagslærer at tænke med hænderne (vores tilgang til making), som et pædagogisk alternativ til at lade eleverne øve sig i, den for faget, vitale eksperimentelle tilgang til erkendelse. Andre fagprofessionelle var enige om at aktiviteterne kan samles op af faglige diskussioner. af folkebiblioteker som arbejder eller ønsker at arbejde med making, maker spaces, tech labs, hackerspaces og lign. At blive inspireret af hinanden og andre aktører med en legende og eksperimenterende tilgang til læring. Dette inkluderer praktiske introduktioner til konkrete koncepter, som er en central og tilbagevendende del af netværkets vidensdelingsmøder. Målet er at du både kommer hjem med ny viden, så vel som praktiske ideer, som er mulige at implementere lokalt. Et andet understøttende argument er at vi, Billund Bibliotekerne, har etableret et succesfuldt maker-netværk i samarbejde med Vejle Bibliotekerne. Netværket har afholdt 2 netværksmøder/ -workshops i 2018 med fagprofessionelle fra folkebiblioteker pr. gang. Netværkets formål er at at sikre vidensdeling på tværs 22 23

13 SELVEVALUERING Har projektet haft den forventede relevans for målgruppen? Vi har fået bekræftet at den tilgang til making vi har anvendt (at tænke med hænderne) i projektet genererer en naturlig motivation for læring hos de lærende (eleverne). Faktisk sammenlignede nogle elever aktiviteterne med frikvarterer (jf. evalueringshæfte). Projektets aktiviteter har givet eleverne en mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem det formelle og uformelle læringsrum med fokus på at styrke deres kreative selvtillid, kritiske sans og samarbejdsevner. Evner som vi ofte refererer til som en del 21. century skills, og netop understøtter elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. som deltagere i videns- og testdagen eller andre workshops har fået indsigt i making som en læringstilgang. Generelt er de blevet introduceret for hvad at tænke med hænderne er, hvorfor det er vigtigt og hvad deres rolle i de kreative og eksperimentelle aktiviteter er samt betyder. Altafgørende er, at de har fået en hands-on oplevelse. par udviklede et kit fra bunden alle kit byggede på stærke inspirationer og kopier fra andre Maker Kit. Det er ikke et ringe resultat. (Evalueringshæfte) De drøftelser vi efterfølgende havde og i samarbejde med Designskolen i Kolding var at der var for lidt tid til både at lære hvad making er og at designe/ kvalificere en maker aktivitet. Set i bakspejlet var det for ambitiøst. Men dog også et tegn på kompleksiteten af at arbejde med making som at tænke med hænderne. Derfor kunne vi godt have brugt mere tid i fase 2. Måske skulle vi endda have brugt dobbelt så meget tid med udvikler-holdet. Var projektet anstrengelserne værd? Ja. Særligt to pointer er værd at fremhæve. For det første do not recognise the crucial role of playing, making and sharing in the development of both the indivi dual human being, and the innovative society. Hvilke problemer har projektet oplevet undervejs og at nogle elever blev fortvivlet over en uvant lav grad hvad kunne være gjort bedre i projektet? af styring fra den fagprofessionelles side. Det understøtter Fase 2 var udfordrende: Lærere og bibliotekarer har projektets teoretiske afsæt, som bygger på LEGO givet udtryk for, at udvikling af Maker Kits var en overraskende Fondens forskning i Cultures of Creativity, hvori de stor udfordring. Overraskelsen opstår i en mod- argumenterer for at børn ankommer i skole med et kre- sætning mellem den umiddelbare lethed, som Maker ativt mindset, men at dette oftest forsvinder eller slettes Kits repræsenterer i sin legende tilgang til læring, og så på grund af den formelle læringskultur. den krævende opgave det er at designe aktiviteter, hvori den voksne indgår på lige fod med børnene. Et af de Young children arrive at school with a creative mindset, Det leder os hen til næste pointe. Vi har nemlig erfaret De fagprofessionelle der har været involveret i projektet eller blot har haft berøring med projektet for eksempel seks udvikler-par lykkedes slet ikke med at lave et Maker kit efter kriterier for et Maker Kit. Ingen af de øvrige fem but this is often eroded or even erased by conventional educational practices. We are failing our children if we at den fagprofessionelles rolle ikke bare er vigtig (som først antaget ift. vores vidensopsamling, fase 1) men 24 25

14 altafgørende for succesfulde at tænke med hænderne aktiviteter. Det kræver en solid viden om making som læringsmetode. Det handler om at kunne navigere i det mulighedsrum af aktiviteter som findes og at være kritisk overfor disse. Men vigtigst af alt er rollen som den fagprofessionelle indtager i denne sammenhæng. Vi kalder det at gå ved siden af. Du kan læse mere om det i hæftet MAKING: at tænke med hænderne, som opsummere den tilgang projektet har haft til making, opbygget i fase 1. Her kan du også finde et didaktisk værktøj, som vi har udviklet på baggrund af egne og med inspiration fra andres erfaringer. I evalueringshæftet er en af konklusionerne derfor at ressourcer er bedst givet ud på at (kompetence)udvikle de voksne. Hvilke erfaringer har i gjort jer ift. projektets samarbejdsrelationer? Projektets samarbejdsrelationer har generelt fungeret godt. Udskiftninger af ansvarspersoner hos samarbejdspartnere har dog givet en smule turbulens og småændringer. Der er i løbet af projektet opstået nye samarbejder og opbygget et solidt netværk på baggrund af projektets aktiviteter. Hvad er de vigtigste grunde til, at projektet kunne nå sine mål? Den væsentligste grund til at projektet kunne nå sine mål er, at vi har opbygget et godt videns grundlag (fase1). Et grundlag som vi har forsøgt at rammesætte og gøre relevant for både folkeskole og folkebibliotek. Grundlaget har vi blandt andet anvendt til at få aftaler i stand med skoleklasser og biblioteker i forbindelse med fase 3 (testfasen). Det er lykkedes, fordi de kunne se sig ind i den legende tilgang til læring som aktiviteterne, udviklet i fase 2 (udviklingsfase), understøttede. Vi har oplevet og oplever stadig stor interesse for making, som det er defineret i dette projekt. Hvilke af projektets erfaringer videreføres i andre sammenhænge? Den viden der er opbygget og de erfaringer projektet har kastet af sig anvendes til blandt andet at udvikle det fortsatte arbejde med making i Billund Kommune, herunder på Billund Bibliotekerne, som nu satser større på making som en del af bibliotekets fokusområder de næste par år. Det drejer sig særligt om den viden og de erfaringer der er opbygget om den fagprofessionelles rolle. Vi har haft rigtig god erfaring med at udlåne maker kits, og derfor fortsætter vi med at udlåne materialer og udstyr til andre folkebiblioteker, pædagogiske læringscentre og lokale skoler. På denne måde er der tale om en ny form for udlånsmateriale. Kan projektet duplikeres af andre? Principielt kan projektet duplikeres af andre, men vi anbefaler i stedet at anvende den viden og de erfaringer som projektet har genereret til fortsat at styrke og videreudvikle forholdet mellem folkeskole og folkebibliotek. Ideen om maker kits er nem at duplikere, og er meget relevant for biblioteket. De giver fleksibilitet i forhold til at rykke ud til for eksempel filialer, skoler, andre kulturinstitutioner etc

15 28