L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3 SM Recensent V«stv

4 1Z0V20?0?446

5

6

7 Noget Spog blandet med Alvor om R e c c il s e n t - V cr s e n. En BogdommerS Sygdom, Endeligt, Ligtale over ham, samt hans Efterladenskaber. Kiobenhavn, Trykt hys C. F. Holm, boende i store Llolstmde No. 218.

8 L.K.I5

9 Fsrste Deel. Recensent - Vasen. Forske Hovedstykke. Man bor vedomme Skrifter isteden for at lcrse dem. ^^vo fkulde have troet andet, end at Mennesker, der kan bedomme aarlig to hundrede Skrifter, og vist lceser Domme over fem tufende, jo maae vare meget grundlagde, og for Staten nyttige Borgere. Erfarenhed derimod lcerer os, at det fsrste ikke med Rette kan siges om Dagens Bogdommere i Pilestrædet, men vel det sidste. Ikke at have Grund i nogen Videnffab, hvorhen al Stråben ber sigte, kan ikke danne andre, end flagrende Lnrde, der vide noget hist, noget her, men intet heelt, og det de vide kan ikke affede hos dem fast OverbeviiSning om dets Rigtighed. Disse villige og altid fcrrdige Konstdommere falder det aldrig ind, ot standse ved den Tanke, at der ncesten vil samme, og det Mder ikke storre, Grad af Kund1?ab, til at fastfcette et Skrifts Vcerd, fom dcts Forfatter besidder; fattes denne Recensenten, lo?fer han Skriftet hverken med Agtfomhed, ei heller besieles han af Esterfognings Aand for at A 2 finde

10 4 finde det Sande. Bogdommeren der altsaa ingen 'Overbeviisning kan skaffe sig om Skriftets Vcerd, kan ei heller over samme sikrive overbevisende Domme. Vore B'rlingianer vise sig langt ophsiede over de Pligter, som KLpubZmve czs8 l^ettrez og hele Fortsættelsen, eruczicorum > 6il)IwtQSL3 cncica fra Leiden, og flere engelffe lcerde Journaler fulgte. Disse Skriftdommere vandrede den lcerde Mands langsomme og tunge Bane. Enhver Lcerd, naar de bedomme hans Skrift, er deres Ven, Vennehuld behandle de ham, vise den lcerde Verden med Værdighed og Beskedenhed, det gode Skriftet indeholdt, og det nye Forfatteren frembragte, der fortierne at fores som Materialier til HErenS Tempels Opbyggelse i den lcerde Verden. Troligen arbeide de Bernard, le Clerc, Menckenius og andre paa denne Tempels Opbyggelse, de slcebede tilsammen herlige Materialier. Sprog Kundskabens, Veltalenheds, den gamle Histories Floie faae de ncrsten fcerdige; os overlode de at samle til Naturhistoriens mange Fleie. VoreS Recensenters, der ere privilegerede til at vcere det, og til at trcede i hines Fodspor (som Stcerens i Tranens) de vil ikke at denne Tempel fkal vinde ved deres Arbeider. De troe det er nok, naar nogle af dem bygge deres Rede i Taarnet, og lade deres Skarn voere Vidne paa, at de have vcrret ved Templen. Haver da Dannemark i de sidste sex Aar ikke frembragt Skrifter, der enten have giort den gamle Historie lysere, eller med en vis philosophifk Aand have giennemvandret Videnskabernes Labyrinther? Og hvor dvergagtig, ja pogeagtig haver ikke Recensenterne enten Mlt sti ved disse grundige Vcrrkers Bedommelse, eller og paa en ondskabsfuld Maade glemt reent at bedsmme dem. Ved vigtige Barkers Radbrcekning heder det i Pilestrcrde-Sproget: ^ Vores Blades snevre Nnm " tillader os ikke andet, end at angive Paragraphernes Indhold efter " deres Opffrist. Men Plads, ja megen Plads opofres til Grovheder

11 heder og fandfeslofe Rettelser, og naar Recensionen er fluttet, venter Laseren forgieves paa at erfare, hvad der i'det Fag var giort for, og hvad den overflikkede Forfatter haver giort flektere eller bedre end hans Formand. Man gietter let Aarfagen til denne Omgangsmaade; lober ikke Steenpikkeren let hen over Hangedynnet, flaaer nok saa meget med Rumpen, og leer ad Studen og Kalven som ikke tor vove sig derud«. Berlingianerne betragte grundige og vidtloftige Skrifter som Hængedynd, over hvilket det er bedre at vippe oven af, end at anlcrgge Gange dertil, naar man forst haver gravet Vandet derfra, og giort det til nyttigt og frugtbart Land. Ethvert Skrift kan blive nyttigt, naar det grundigen og beskeden bedommes. AfBerlingianernes Recenfent-Vafen sees tydeligen,at de ikke betee sig som grundige og til den lcerde Verdens Bedste oerlig arbeidende Mcend. Maaffe bor man desuagtet ansee dem for nyttige Borgere? Jo denne crrefulde Titel tilkommer dem med Rette. De ere Ventilatores, der fore Dampe af den Danffe Lcerde Verden bort, ved det de bevage sig bestandige«, uden selv at vide hvilkc Dampe de fore ud. De vugge hele Folket i Sovn, fynge hver ottende Dag deres vedtagne Vuggeviser over det: " Vi, vi, vi, vi, vi, paa vor Skriftdommer-Scede, fes Trykfeil, domme Stiil og Orden.,, De hindre at al grundig Oplysning udbreder sig, thi de grundigste Skrifter radbrække de jammerligen. Endelig de drabelige Berlingianer passe kuns paa, at de bestilte Opflag ere beforgede paa deres sorte Bret. De tage samme Vetalning for Charteqver, som for Placater og Programmata. Rummet tillader os ikke at beskrive Recensenternes grundige Studeremaade, og Tiden var fpildt paa at fatte deres Fortjenester i det Lys, de ftlv fatte dem. Iblandt dem alle, stikker den indvortes lagende Ckriftdommer fardeles frem; hans medicinffe Kundssab overgaaer dog vel ikke den, der kan hentes ved Universitetet! og her er virkelia noget alvorligt at lare. Helst hvis man horer meget om vglvuler man ikke seer, om tvende flags Galde, et Slags fom dannes i Leveren felv, og A z et 5

12 6 et i Galdeblæren; vldtlsftigen af Vsger at giendrive deres Mening som paastode, at Galde var Scrbe, og at det skal vcere Guds store Viisdom, at fordi Maven hamger paa skraads, og helder nedad med den videre Ende, maae Maden blive desto lcengere deri, og underligt, at Fordsielfe er en Giering. Hvor lykkeligt er det ikke for de Studerende, saaledes at lcere Physiologie hentet i Naturen selv, og paa faa let en Maade, ved blot at hsreccllegia, at blive philosophiae Pathaloger. Recensionen over Monrofs Anatomis af Hunden beviser scerdeles, Hvor dybe Indsigter Berlingianerne besidde i angtomia kumana forenet med Dyrenes; det var ikke uden Grund at man radbrak Fortalen, og rent med Taushed sorbiegik Noterne. Saalcdes, siger Berlingianerne som lcege indvortes, skal man opmuntre dem der give sig af med nogle as Lægevidenskabens Dele, og ikke ved Langet have g i ort^ Mesterstykke, enten med at hsre Colleaia hos medicinj'ke Professorer, eller at Have betalt ExamenS-Gebyr og PromotionsGryn. Det var vel mueligt, hvad mener Berlingianerne? som Philosoph at lcere Dyrlegemernes Bygning og Hnusholdning at tiende, uden igiennem indvortes Loeaer, og uden indvortes Loegekonsts Skrifter. Og hvad mener de strenge Herrer i Pilestrædet? Kan man ikke lcsre Naturen at kiende uden igiennem Boger? Og ^ulle ikke Fransk, Engelsk, Italiensk snarere i vore Dage ssre til dette Maal end Latin allene? Kan mine hoie Herrer ncegte, at det jo vilde v«re moersomt at see visse latinske, elegante, i Hast promoverede Loeger offentlige«, med et Cadaver for sig, at forstumme, naar de kortelig men philosophiff, og paavisende hver Deel, skulle lcese over Blodets Oprindelse hos Fosteret, og siden i det fedte Barn at vise dets Lsb og Forretning i Legemet, dets idelige reerememer og exeremenesr, og hvorledes til disse KiemeedS Opnaaelse de Blodet underordnede Vsla forrette deres Lecrecioner og Adsorptioner? Men kiere Latinister! Den ypperligste Latin, den smukkeste Guldbro, dere Kaabe, tvende Scepters, Celsns og Boerhave, samt van Swieten ja Haller med, kunde ikke hielpe til at vnre tydelig og grundig i denne Forelcesning. Vare ikke disse Moends Feil rettede hiemme ester Naturens Vejledning, det vilde lidet hielpe, over Cadaveret i smuk Latin

13 Latin at ftemfere deres Meninger. Jeg ssger for min Deel, Sproget man bruger er mig ligegyldigt, Naturens sande Mening, og ikke lc:rd Pral og Gietning om det man kunde selv finde i Naturen. Jeg vilde af Cadaveret og aflevende Dyr opponere imod den elegante Doctor, enten det nu blev i Slangerups eller Ebbeltofts Dialect, det maatte vcrre ligegyldigt, siden Naturen altid er alle Tungemaals Ven. Den sunde Fornuft vklger, for at l«re, organiserede Legemers Natur at kiende, helst det Sted hvor man haver ost Kundffab om Naturen af Naturen selv«men dette upromovercde H)iat foragter den indvortes medicinsse Recensent, han finder sin Regning ved, til Latter for den usacultetiffe og Laughadende lcnde Verden, at paastaae, som Befuldmægtiget for Lcege-Myndten, at hin hierarchiff Dnmhed bor endnu oeres, fom himmelfendt Viisdom, der fastsatte en uryggelig For- Mel imellem udvortes og indvortes Lcegekonst. Recensenten anforer, af sit eget Hoved, hist og heraarfagen til denne Forffiel, at til den fsrste bruges Hoved og ingen Haand, til den sidste blot Haand. Helgenen Dionysius der bar sit Hoved i Hcenderne, var en af Recensentens ceresuldehaandlkger, og da den hovedlese Dionysius kunde prcedike, lceqger jeg til, kunde han vel og have promoveret. Man maae ikke spsgc med hellige Ting. Recensenten paastaaer, at de indvortes Lager dyrke en Anatomie hvortil der ffal bruges Hoved, og Haandlagerne en anden, Hvortil allene bruges Haand og Kniv. De indvortes Lceger bruge ingen Kniv, de hente altsaa deres Kundffab fra Kobberstykker. Af alt dette og meget andet, fom Berlingianerne have yttrcl om den indvortes Lagekonsts Mre og Valde, lader sig flurte, at man iblant Danffe indvortes Lee.jer er enig om, at der gives kuns en fand og rigtig Lagemaade, og at denne ene er i de indvortes Loegers Haand, og viser sig i at lage de borgerlige Sygdomme. De militaire indvortes Sygdomme, som helbredes af Haandlotger, forud'ktter ikke hos Haandlcegen den indvortes mcdicinffe Kundskab, som de indvortes Lceqer bcsidter, thi disse helbrede med Hoved, hine med Haand oq Kniv, uden Hoved. Man kunde let vise, at slig Paastand kuns kunde fremspringe i saadanne onde Luner, som den af 7

14 af Galdesyge plagede FacultetS Egennytte og Vcelde haver lagt for Europas Aine i Frankerig ved det chirurgiske AcademieS Oprettelse der. Hvilket Pogerie, at inddeele Legemets Huusholdning i den indvortes og udvortes! Det hele Negle Traad er jo kuns en Traad, noget af dens indvortes Lomgde kan jeg jo ikke see, inden den yderste Traad opvikles. At kiende en Finger anatomis og philosophisk, udfordrer jo at kiende hele Legemet. I Fingeren sindes jo Marv, Been, Beenhinde, Muller, Scener, Aarer, Nerver, Vasa Ivmpkgticg, Fit, Huud, Svedchuller: hoenge ikke alle disse Fingerens Dele i et med hele Legemet, som ikke besiaaer af meget mere end af disse Dele, ja Livet er jo ligesaa vel i Finger-Enden, som overalt i Legemet. For Naturen, da den skabte organiserede Legemer, laae deringen Inddeling af indvortes og udvortes Dele til Grund at ordne efter, den fammengrenede alt saaledes, at det udgjorde et heelt, et organiseret Legeme. Dette maae den rette Haandlcege lcere at kiende paa det allernoieste, da Deelenes Bererelse ere for ham vigtigere end for den indvortes Lcege. Da nu den medicinske Recensent kiender en indvortes Anatomis der kan lceres til Nytte uden at kiende den udvortes, saa udbad jeg mig denne til Eftersyn. Maaske denne Anatomie, der udgior de indvortes Loegers Grundvold, er en FacultetS Hemmelighed, som meddeles ved oleulum proiriocic)- nis? Have de indvortes Loeger ikke en dem egen Anatomie, hvortil ene bruges Hoved, skiult for Haandlcrgerne, da er det uforsvarligt handlet imod Menneskeligheden, at opofre dens Vel for Rang-Striid Skyld. Og at dette kan ffee ffal med Exempler blive beviisi. Forfattere, der fsge i deres Skrifter at forene indvortes og udvortes Lcegekonst sammen, begribe let, hvorfore deres Vcerker af indvortes Loeger mishandles. Hine agte det ei heller vcerdt at forsvare sig imod Piat; helst Aiemedet hvori de skreve var langt cedlere end at behage Berlingianerne. Man vilde at Menneskenes Sygdomme og Vrcek kunde med stsrre Vished end hidindtil hos os er skedt, blive helbredte ligesaa vel i Landets skiulteste Vraaer, som i dets store Byer. Og uden at forene indvortes og udvortes Lcegekonst sammen, kan det ikke sikee. O! at man ikke vilde lade dette Aiemed ud af Sigte ved begge Lægevidenskabernes

15 bernes Hoiffoler, da vil den opvoxende Alder just uden Partie-Hav strabe til et Maal, Menneskelighedens Lindring. Vi vil vende os hen til noget mere Spog. Lad os fcette, at en indvortes Lcege, der tillige havde vceret en stor Bogdommer, blev fyg af folgende Sygdom. B Caalcenge de indvortes betitlede Lceger Ml, i Folge Medicinal«Anordninger, styre HaandlcegerneS Kniv, bedomme deres Cuur-Maade, hindre dem i at gine indvortes Medicameitter, der skal standse Instamation, saa ffal Haandlcegen fkicere, og den indvortes Lcege helbrede. Helbredelsen bevirkes baade inden og uden fra, man foreskriver Naturen Forordninger at helbrede efter, og Xerxes pid^ede Havet. Vi forestille os da under denne usle Medicinal-Forordnings Skygge, at Lcegen haver hiemme ret indprentet sig Kobber-Tavlerne, der forestille ureckrg,. Urin-Blceren, tilligemed veticu!^ semingles, og Han kommer nu til en Patient, hvorpaa Haandlcegen uden Hoved, skal udskicere en partis memkranvlx ureclir^. Den indvortes Lcege befaler, hvorledes den skal skiceres, og denne Vefalning strider imod den explorztivn, Haandlcegen har giort med Fingeren igiennem recium, vil ikke l^kicere. Den indvortes Lcege vil ikke stikke sin Finger ind i Patientens reaum, uagtet det virkelig fortiener Navn af indvortes praxi'8, han skicerer selv raff ind i psritont0, seer paa sit Kobber, og giennemff'lcerer ikke allene proliaca men og Urin-Blceren. Fistulen bliver siddende, og Urin kommer ud i Steden for Materie, og af siet Forbinding og Helbredelse doer Patienten. Hvorsore kunde Medicinal: Forordning, Doctor-Diploma ikke helbrede? fordi den indvortes Lcege hverken havde Haand eller Hoved, han kiendte ikke Delenes Berorelse, og rettede sig efter Kobberet, der falffelig angav en Frastand imellem reaum og Urin- Blæren der ikke havde Sted i Naturen. Denne ncer Berorelse af disse Dele kiendte Haandlcegen af Naturen. Ikke paa latinske Boger med Kobbere, havde han fpildt sin Tid at lcere Lognen. An-

16 Anden Deel. Andst Hovedstykke. Ea indvortes Lc?ge vt! kuns lcrges af sin Lige- (Det ssrste Capitte! er blevet glemt, saaledes smitter Recensionerne Forfatterne.) En Recensent maae ofte lobe omkring for at.udfritte den Forfatters Forbindelser, der e? bestilt hudflettet. Ved ret at svcsrte ham, kunde man kanffe vinde og Consiftoriums Yndest. Man lader da Vedkommende vide, naar Hudfletningen ffal ffee, og nu til Belonning maae Recensenten spise alle disse Steder. Her maae han sidde lcenge til Bords, holde Vandet, hvilket alt i denne stcerke Kuldlet kunde foraarsage Uringangens fulde Sammensnerpning, helst hvis hertil kommer Felgerne af en lille Nysgerrighed, der har paa Uringangen efterladt sig et lille Saar, hvorigiennem Urinen lister sig, og under disse Oinsicendigheder er den i fuld Krig med Excrementerne, om at benytte sig af en scelleds Udgang. XeAum scetter sig imod as alle Krcsfter, og imedens alt dette gaaer til Constitutionens Erklcering, beholder Urin- Blæren sit Vand, og Patienten lider utroelige Smerter, thi Ueetum er af de sslsomme, foler meget dybt hver Urin Draabe Den forste indvortes Lcege kommer til den Syge, Pulsen feles, Tungen besees, Midler af vvmitiva og laxsntia forordnes, og Recensenten tor ikke betroe sin Sygdom til denne hellige Lcege; thi han veed, at ved mindste Vink falde de Hellige strax paa Synden. Patienten skal vomere og laxere, og alle disse indvortes Presninger foroge hans Smerter, han onf^ede at hele Underlive; vilde vcere rolig, da alt som ncermer sig til er for ham det stsrste Helvede. L. Indvortes Lcege kommer til ham, for ham aabenbarer Patienten "sig, han foreffriver Spanffcfluer og Urin drivende Midler. Patienten

17 tienten efter disses Brug sinder sig meget ilde ved at faae mere Urin i Maren, da den ikke kan blive af med det, den lange har vildet miste. Indvortes Lage marker alle de andres Feil, seer at Recensentens Sygdom er farlig; han sammenkalder og K., og de blive enige cm at anbringe en Vougie, de ile alle tre hen til den Syges Seng, og d!. som havde last meget om Operationer, affatter paa Bougien Maalet paa ^lemdrum virile fra Ivlons veneris regnet, stikker Beu nm ind ester Maalet, og siger, nu Gud vare lovet! er Patienten reddet, men destovarre Natten var grusom for Recensenten. kommer igien om Morgenen, haver en (^at^eter' med sig, han havde last om dens Brug og hort et morkt Collegium over deu, men selv aldrig prsvt paa at bruge dette vigtige Instrument. c!e Naitre ansaae ban for Barberernes Navn de havde givet Operationen, han staaer galt for Patienten, vender d^t^etenen fom om han vilde giere toue c^e rngicre, men gior ingen Dreining med Instrumenter, bruger en utroelig Magt, bliver an^est da Patienten ffreg, just fom datkeleren gik lykkelig ind efter hans Meening i Blceren, tager til Overstod i^i!!et» ten ud, han troede der skulde komme meget Urin, men han med Colleger lobe bort, og Patienten Uder utroelige Smerter. Ea af Recensentens Venner kommer til ham, og som Haandlage, undrer han sig over, at man havde saaledes leget med Tiden, da hans Ven(i. i ringere Tid var helbredet. Haandlagen siger til Recensenten, hvordan gaaer det? O, svarer den Syge, athimmelen selv vilde, for at redde andre, straffe de indvortes Lager, der med deres Operation haver drabt mig, de have stukket Indvoldene igiennem. Piinslerne tage til, den dsdelige Higge indfandt sig, Kulden bemestrede sig Recensenten, og allehaandlagens Rednings-Midler uagtede, ved at hielpe Patienten meddgt^eceren af med det Urin, der endnu var i Blaren,dede Recensenten. Haandlagen besluttede at aabne sin afdode Ven, indbyder 16 indvortes Lage-Kunst-Studerende, at vare narvarende ved Legeiuets Aabning. B 2 IT Tre-

18 ?2 Tredie Hovedstykke. En Ligtale over del! afdode Receilseitt, hvortil Texten kunde have varet, "det er bedre at drcebe i Smug, end at miste LEre og gode Indkomster." Paa folgende Maads tiltaler Haandlcegen de ncrrvcerende Venner. Hsistcerede! Mine Taareblandte Ord kan jeg hverken fremfsre med Orden eller Veltalenheds Pynt, al Academiff Hoihed og Tant hvirvle i dette Sieblik for mine Aine, som Livets Taage for den DsendeS Min Vens Sine, der endnu staae aabne for at nedbede Hevn over sine indvortes Lceger, men udvortes Mordere, de betage mig al Samling. See denne Muffelstcerke Bygning, den Sundhed der spiller overalt hvor man rsrer det afsielede Legeme, ere jo talende Beviser paa, at han endnu burde leve. Lad os nu aabne ham - O! kiere Venner, see her hvorledes den mordiske Catheter i den indvortes Lceges Haand, har giennemstsdt pars membranoia uretkrx, prollgca og Urin-Blcerens bageste S:de og med den peritontum, see hvorledes Urinen vcelter ud af Underlivet her fattes mig Ord. De Hr. (?. som er i Dag iblandt os, see hvorledes deres Liv blev dem skienket Mine Venner! er det Ret, at vi lcengere lade os forvilde af Piatte-Lcegernes Inddeling af indvortes og udvortes Lcegekunst? tilsige ikke vores Menneskekierlighed os, at om vi end kunde ved Hielp af latinsk Disputats, og Familie Forbindelser faae gode p!^sil3ter, faa vil vi dog selv vide med Vished, at vi med Duelighed kan forestaae dem. Og derfore fra denne Dag af forene i vores Lcege-VidenjVab den indvortes og udvortes Lcege- Kunst sammen, gandffe foragte alle Munke Inddelinger, og studere Naturens lcegende Kraft, og den Konst der hielper denne af med de Hindringer, der forbyde den at vlrke. Vi vil lcere noie at kiende Legemet af Legemet felv, og hos Chirurgerne at hente de LoIleZia, Medicinerne aldrig have tcenkt paa at lcese. Det var os en let Sag, ligesaavel som de fleste af vore Formamd, med Examens Attest og at blende Mcrngden Men naar vi fordeelte omkring paa Landet blive kaldte til vore beste Ven-

19 Venner, som ilde pines paa engang af indvortes og udvortes Brcrk, og vi fee tydeligen at vores indvortes Forssg forege Smerterne, og vi siaae der uden Naad og Hielp ; er det da Trost, i et fedt Embede at drcebe sin Ven, fordi vi i vore Academiske Aar hendvalede Tiden, med Hoved-Vattersot af Latins^sprog og LceSning i Medicinske Bsger? disse udgydede sig siden over vores hele Vandel, og vi bleve hovne og havde vigtig Udseende, men maatte skielve for enhver der prikkede os for at underssge Grundvolden til vores Anseelse. Vi kunde ikke forekomme at blive tynde, og at faae vores naturlige Udseende. Vi fortiene derimod den sande Lcerde Verdens Hsiagtelse, vores Medborgeres Fortrolighed, de Syges Kierlighed. Naar vi erhverve os Lcege-Videnskaben ved flittig anatomisk Avelse og Granffning i Menneskenes og Dyrenes Legemer, og med de der anstillede Erfaringer, og Forssg om Naturens lcegende Kraft, at ncerme os Sygesengene, for der at vise ved vores Raad, at vi kiende Naturen, og ikke bruger sandseslsse Midler der, hvor Dicrt og Naturen ene hielper sig. Vi boere da den allerhoieste Hsiagtelse for hvert Middel vi foreskrive, naar vi ikke handle enten paa Slump eller efter Autoritet, men i hver Recepts Forfcerdigelfe overtcenker Chymiens og Botanikens Lcerdomme, derncest overlegge, i fslge Stedet, hvor Sygdommen har sit Scede og Aarfagen dertil, famt andre Erfaringer herom sammenlignede, om Middelet i Folge 6iZetiic)NL og Lovene, kan blande sig med og igiennem 6uAu8 'I'korgcicus komme ind i Blodet, thi herfra stal al Lcegedom dog vel komme. Vores Bestræbelser ere ikke endte med at kiende indvortes Sygdomme, men da udvortes ogsaa soraarsager indvortes, og de alle ere opvundne sammen i hele Noglct Legemet, saa kan Chirurgien ikke vcere os ligegyldig, i det mindste bor vi sve os paa de lette Operationer der hielper strax, som Aareladen, at extrahere af Ncesen, Hiet, Aret, Maveeller Luftroret fremmede Legemer, at kunde bruge kvuai'e og og hielpe i Barns Nsd, at forbinde et let Beenbrud, trcekke et Ledemod i Led, trcekke en Tand ud. Disse Sygdomme ere giengse paa Landet, oq forsomt Hielp i det beleilige Aieblik, trcekker igiennem et usselt Liv, Dsden efter sig. Jo vi bor kiende Chirurgien faameget at vi B z kan

20 14 kan betyde enhver Patient at hans Tilfalde er 'af den Beffaffenhed, at det kuns ved Operation kan hceves hos de Mand som Skaberen gav Sie, Mod og Haand til at operere med, hvilke Fuldkommenheder Kons! og VidenMb ikke fkienke allene. Studere vi Lægevidenskaberne paa denne Maade, redde vi upaa^ tvivlelig mange Menneffer, og Videnffaben ret dreven af os, vil snart overtale os til at belee den usle Forskiel imellem udvortes og indvortes Lcegekonst. For os skal da fra denne Dag Medicin og Chirurqie vcere vore^beste Veninder, siden de Begge have felles Fiender at overvinde, nemlig alle menneffelige Sygdomme, enten de yttre sig uden fra ind i Legemet, eller inden fra ud ad. Alle ncrrvoerende medicinske Studerende bleve fra denne Dag af, enige om at forene Chirurgie og Medicin sammen, endende deres indgangne Forpligtelse med detanffe, at al Promotion maatte ophceves, og Preverne herefter paa Duelighed mere at blive asiagde i Naturens Paasyn, end i fpsrgende Lcegers. Saaledes blev den medicinske Recensents Drab til Nytte formenneffeligheden, hans Dod blev vigtigere end hans Liv; da utallige Syge i Fremtiden vil have ham at takke for deres Sundhed. Siette Deel. Fierde Capitel. (Berlingianff Recensent Vasen lcerer Forfatterne at springe omkring, og hverken at bryde sig om Sammenhang eller Plan.) Den Medicinske Recensents Efterladenskaber. I Sovekammeret. En Seng med Tilbehor Den var leiet. Et Speil med forgyldt Ramme. Dette Speil crklcerer jeg for laant af mig, sagde Madames. min Datter blev ikke helbredet, hun blev vel af den Afdode puncteret, Vattersoten kom og gik hver iv og 11 Maaned. Tvende

21 Tvende Par nye Skovler.. En Skoemager bad Registerings Forretningen tilfsrt, at de ikke vare betalte. Thi Udsletten paa hans Sen var ve! ikke mere udvortes til Syne, men Drengen var efter Cnren ret blevet en Vantrevning, og Accordten med den Afdode var at Drengen skulde reent lceges. Vurderingsnmndene fandt det raadeligst selv at gaae med Skovlene, indtil Sagen kunde blive afgiort. 2de Par Lagen og 8 Haandklnder. En Kone foreviste mere Linnet hende tilhorende, med samme Navne, og af lige Menster, hun paastod sig det udleveret paa Grnnd af, at hun havde laant den Afdode dem i den Tid han vilde lcege hendes opsvulmede Laar, med idelig Laxeren og Sveden, og efter 20 Uger blev Laaret det samme; en Haandlcege blev kaldet, han aabnede strax Abscessen, og nu befinder jeg mig vel, han skal have Linnedet og ikke den Afdode. Vurderingsmandene sagde, af vore Hamder kommer intet saa hastig ud. En Pung, som det lod til med Penge, forseglet. herved laae tvende Breve. Forste Brev. Min Hr. Licentiat. Ved sidste Samtale lod det til, som deres Veladelhed kunde fkasse en Attest, hvoraf det blev klart, at Karlen O. havde ved at overkiore (Z. reent dr«bt ham, uagtet (?. kiorte et Par Miles Vei, og levede flere Timer. Efter Forlangende sendes dem hermed visum repertum fra vores ProvinciabPhysicns. -5 Ved den onskte Attest haaber jeg at faaeanledning til, at trcrkke denne Sag i Langdrag, og da Delinqvent-Omkostninger fordeles paa Amtets Hartkorn, seer de let at vi smaae Arrigheder ikke bor lade DelinqvendNegningerne vare for ringe, og til at forstsrre disse og holde Delinqventen lcenge i Arrest, kan lovlig Forhalning ene hielpe. luczsx loci. Provincial Physicns's visum repertum lydede saaledes. Jeg

22 ?6 Jeg aabnede Brystet paa den overkisrdte 51., fandt Lungernz sammenfaldne, lidet Blod bag paa dem, tre Ribbeen i tu paa den ene Side, fire paa den anden, og nogle af dem tvende Gange brakkede. Andet Brev. Hoistcerede. De er faa god at tage til Takke med Pengene, Attesten var god, den bevidnede at Ribbenenes Brakning var et nnndgaaeligt dodeligt Saar, og syntes at formode at Ribbeen ikke kan lages. Jeg fom har hsrt i mine unge Dage noget Anatomie forenet med Pathologie, begriber ikke, hvorfor man ikke forespurgte sig hos Land-PhysicnS, hvis han vidste noget deraf, hvilket ikke lader af hans viium rcpercum, om Pleura var start be^adiget? Om der var gaaet Splinter ind i Lungen? Om der var udtraadt me^et Blod imellem Lungerne selv og deres egen Huud? Om der fandtes meget ndtraadt Blod overalt i Brystet? enten det var de overste eller nederste Ribbeen der vare brakkede? Da efter mine Tanker Lungerne sammenfaldne, og Blod udtraadt bag paa dem intet beviser, man finder al dette ved ethvert Cadaver naar det haver ligget noget paa Ryggen, og Brystet aabnes. Karlen bor nu dse, men det er menneskekærligt at mage det saaledes, at et andet Colleginm veiledet aferfarenhed og anatomiffe, physiologiffe og pathologiske Kundffaber, kan bevidne at Ribbeen kan Inges, at Delinqventen altsaa ikke i noieste Forstand er Manddraber. Jeg vinder Tid, og Delinqventen bliver omsider frie, og vi ere begge holdne. ludex loci. Vurderings Mandene troede, at det var best, at forstikke disse Breve, da de gave Leilighed til faa megen unsdvendig Efterfpsrgfel, man kunde jo fatte en Pung med Bossestene i Steden, og altsaa registrere En Pung med Bsssestene. Et Selv Vager. hermed et Brev: Min Hr. Doctor! Jeg fik rigtig nok en Attest paa, at jeg formedelst Bedrovelfe over min Mands Dsd, fedte ordentlig, elleve Maaneder ester hans Dod.

23 Dsd. Men alle sige her i Egnen tvernmod Dem, at det er en unaturlig Fodsel, jeg naadte ikke det jeg attraaede med Bcegeret, forlanger det derfor tilbage. Vurderingsmandene sagde, heri maae Dommeren dsmme, ham bringe vi Bcegeret, altfaa ikke tilse-res det Forretningen. EnAMe, hvori en Deel Uriinblcere Stene, og i famme et Brev af felgende Indhold: Jeg ffikker dem henned min Mffe igien, med Begiering, at de vilde v«re af den Godhed og fende mig den tilbage, tilligemed de 2de Stene som deri manglede. Den Asdodes Svar laae hos: Min Hr. Haandlcege! Jeg vil bekiende oprigtigen: De tvende manglende Stene brugte jeg til tvende Patienter; jeg opererede dem, fandt ingen Steen i Blceren, lod disse falde ned, gav Patienterne dem, og fik min fulde Betaling for vel lykket Operation. De have Ret til at forlange i Vetalning hvad De vil have. Et Par Selv Sporer. En Ridepidff. Er Bord. Et Par Stovle. Sex Stole. Et Speil. I Studerekammeret. Trende Borde. En Bog-Reol, deri Boger. In i 10 Tomer, i Folio. Disse vare hule Trcee Bind, hvori laae Professorers Collegia, famt de Spsrgsmaal der vare meeft giengfe til Examina. Saligheds Vei, 1 Vol. Ligeledes huul, deri Manuducteur-Kneb og Gienveie. I n art 0 4 (^olleaio (Zillertationum, et Qvartblad. Derpaa stod ffrevet hvor den boede som jkrev de beste Disputatzer, og svede i at disputere, samt Prisen. korpus mormor, iv Bind in O.varto. Titlen var urigtig, det var Lorpus ^vrmularum, Recepter efter Sygdommenes Navne. C Vejled-!?

24 SF Veiledning ved Syge-Sengen, i Vol. Dette Vcer? indffrcenker sig ikke saamsget til noiagtigen at udsporge de^ Syge om deres Smerter og Folelser, og disses Begyndelse, for deraf at siutte sig til Sygdommens S«de, og til Hielpemidlerne Naturen haver givet Tegn ti! at onffe. Nei dette Vcerk indeholder Regler i at vcslge de behageligste Materier, at moere de Syge med, samt at vcelge sine Trompetere af Kierlinger og Piatte-Store, der kan udbasune hvilke indvortes Lceger ere store, og at ingen Haanvlcege kan lcege indvor«tes, at medicins Facultet, Examen Promotion kan allene give den Kundffab, en'indvortes Lage bor have. Flere Bundter Manufcripter, paa hvis Omsiag stod Mcvet: Recensent- Vcesenet. Ferste Bundt bestod af mange lcererige Breve fra adskillige Forfattere, til Forfatter Barbeerstuen i Pilestrcedet. Et Brev lydede saaledes: Hoistcvrede Verlingianer! Hvor vel staaer det ikke til med Videnskabernes Hceder og Flor i det Land, hvor Forfatternes Opmuntring er betroet Hsistcerede Herrers grundige Indsigter og Landbekiendte Upartiskhed. Lidet eller intet staaer i mit Vcerk af det De have fundet deri. De paabyrde mig, ondskabsfuld Feil, ved at radbrcekke Sammenhængen. De kiende flet ikke den Videnffab, hvis Vcerk De have giort Publicum bekiendt med. Deres usle Feil og store Ukyndighed kan, naar det offentlig forlanges, blive lagt for Dagen. De vil let sinde dem selv, og jeg tilgiver Dem at De skiuler dem for andre med Grovhed, men ikke at man ingen Unseelse finder at yttre sig hos Dem, over Deres egen Uformuenhed i at bedemme vigtige Vcerker ; hvilken De vandt mere ved i Publicum rcent at tilstaae, og opricuigen at udbede sig af gode Venner Recensioner over de Vcerker, der overstige Deres Evner. Uden denne Oprigtighed fra Deres Side, seer Publicum med Vished at det ikke haver grundige og beskedne Recensioner at vente fra Deres Haand; og altsaa ynkes over Deres Recensent Vcesen. Foreen Dem jo fer jo heller med de poluij^e Blade, og lad Recensioner fare, og giv os gode Oversættelser af Parlamenternes herlige Taler i Engelland og

25 og Frankeria, hermed vilde De gavne den almindelige Smag mere, end med Deres Pogerie, der har Privilegium paa at kaldes Skriftdommerie. Jeg er Deres beredvillige Et overmaade tykt stort Bind, der indeholdt medicinske Doctor Difputatzer for de sidste 2O Aar, hvori ikke fandtes Spor til enten philofophifk Anatomie, eller philosophiff Pathologie, nien Vo'l-Piat nok. Et Svar paa Grovheden, at Flaaden har tabt mange Folk formedelst slette Chirurger. Min Hr. Recenfent, veed De hvor megen Tid der udfordres til at danne en duelig Chirnrgus fom man kan betroe et heelt Skibs Mandffab? Hindres eller hielpes det chirurgi^'e Academie i at opmuntre Unge til at studere Chirurqien? Hvormange Chirurger kan Universitetet og Soe- Medicinal Vcefenet ffaffe i Krigens Tid? Kan det Chirurgiffe Academie fkabe Zv Chirurger ad Gangen, og hvor mange holdes dertil Opvext ved Soe-Etateni Fredstid? kanffee 8., kan disse ikke let blive til 6o? man behover blot at skrive om det Antal til det chirurgijke Academie, da haver man dem dueliqe. Vi kan let komme ud af den Mangel paa gode Chirurger, naar Universitetet creere dem, thi paa en Dag kunde vel 20 creeres, jeg fynes at have feet faadant Antal Doctores stkabt ved tydske Academier, hvor der hverken holdtes Collegia over Chymie eller over Anatomie af Cadavera, endnu mindre fandtes der Sygehuse til Sygebessg. SaaledeS kan Charletanerie drives med FacultetS Alvorlighed, og ude i Provindserne gaae frem fom en Morder-Engel. Evig Tak vcere den celdre Historie, der med philofophifk Aand lcerer 06 deit melincj^elige Forstands Skiebne faaledes at kiende, at vi cere det Gode vi sinde hos alle Aldere, men ikke at lade os overtale og henrive af ZEldenS cerefulde Mine, til blindt hen at folge dens Overtroe, Myl'.dighed og Daarligheder. Jo ncermere vi igiennem Naturens Granffning konlmer til Sandheden fom Skaberen gav os til Ledetraad igiennem Meningers, Fordommes, Blendvcerks, og Vildfarelses Irgange, jo alvorligere ynkes vi over AcadcnnerneS Skolastiks Form, deres Promotioner og Opto-

26 SS Optoge, som standser den menneskelige Forstand og nedtrykker den i Myndigheds Dynd, isteden for at ophsie den ved frie Granskning, til den mmligste Vished i at handle.

27

28

29 kwwmul ^ " ' - ' ' ^ ^.-- " -' A M ^ - M.> ' '.v ^ / ' -.'''. V /.' ^ ' ' ^5^. ^ -... V ^ " ' > > ' '.' - -. ' ' '- ^ '. V >- V,, - ' " ' -.-. > ' "'' '. < -. -' -' -. -V -: 5 «-»«' ' ' U<^ / OZ '--i. x.. i.'/ i ^ I. ^ ' - '.. ^ ^ ', ' '.^7 ' ' ^ - - ",- ' -" ^ -.' ^ -»- - i, ' ^ ^»i ' ' '.' ^ ^ ^ ^ - >. ^ - <... > ^ ^ > ^.i -. t'>--^ V ' / ' ' > / >., ^ >> ^.! <. ' ^'''..' v- I.'»>> ".»j - ^ ' '' ' ' " ^ k v ^.. < ^'X - ' '. 'i '..?'A- ' > >. ^ ^ l '. ' - ^ ^ ' ->. /, ^ '..., I /' V',» l> ' '-. ' ''vv. i ^ -T?:/?' '... -

30 MM,.5..G'