RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE... 7 BESKRIVELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BAGGRUND ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER ORIENTERING OM RELEVANTE STANDARDER I FORBINDELSE MED ENERGIMÆRKNING ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER Varmetransmissionskoefficient for ruder Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER Varmetransmissionskoefficient for vinduer Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE OG KLASSIFIKATION AF RUDER OPLYSTE ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØRER BASERET PÅ GODKENDT BEREGNINGSPROGRAM Spectrum Calumen LISTE MED ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØR METODE TIL KLASSIFIKATION AF RUDER Eneritilskud Klassifikation af ruder METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONEN SAMT RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN METODER TIL BESTEMMELSE AF ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K, FOR KANTKONSTRUKTIONER Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k TABELOVERSIGT OVER U R -VÆRDIEN FOR RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN Ramme-karm af træ eller beklædt træ Ramme-karm af plast eller metal METODER TIL BESTEMMELSE AF DEN LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDENS AFSTANDSPROFIL, G Tabeloversit over linietabskoefficienter METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER FORENKLEDE METODER TIL BEREGNING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER DS Sollystransmittans for vinduer Den total soleneritransmittans for vinduer PROGRAMMET UVINDUE Prorammæssie informationer Bereninsmetoder o berænsniner Bestemmelse af eometri for vindue OVERSIGT OVER FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA

4 8 BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE EKSEMPLER BEREGNING HOS GLASPRODUCENT KLASSIFIKATION AF RUDER - EKSEMPLER BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONER EKSEMPLER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RAMME- KARMKONSTRUKTIONER EKSEMPLER U-VÆRDI Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktion af plast Ramme-karmkonstruktion af metal Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT, G Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktioner af plast Ramme-karmkonstruktioner af metal Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER - EKSEMPLER DS Eksempel: Vindue nr Eksempel Vindue nr Eksempel: Vindue nr Eksempel: Dør UVINDUE MÅLING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA LITTERATUR... 4 ADRESSER A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1. ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A. VINDUER A..1 PRODUKTBESKRIVELSE A.. PERMANENT MÆRKNING A..3 SAMMENFATNING VINDUER

5 Forord til kompendium Målruppen for kompendium er hovedsaelit producenter af ruder o vinduer. Målet med kompendiet er at ive et overblik over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder o vinduer. I kompendiet beskrives enerimærkninsordninen o forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata baseret på relevante standarder. De forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata består af opsla i diarammer o tabeller samt bereninsprorammer med et lavt behov for oplysniner fra brueren. Udover standarder der beskriver forenklede metoder findes standarder, der beskriver detaljerede metoder. De detaljerede metoder omtales i kompendium 3 o består af metoder til detaljeret modellerin i bereninsprorammer. I forbindelse med forenklede bereniner for ruder, vinduer o døre omtales forskellie prorammer. Der ives en kort enneman af metoden til klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Kompendiets indhold er senest revideret marts 001. En liste over hvilke ændriner der er foretaet i kompendiet siden første version findes i Error! Reference source not found.. Denne version af kompendiet med nr. U-00 erstatter den tidliere version 3 nr. U-045. Copyriht Copyriht DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Materialet må i sin helhed frit kopieres o distribueres uden vederla. Eftertryk i uddra er tilladt, men kun med kildeanivelsen: Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber. Kompendium : Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Sidst i kompendiet ives en kort sammenfatnin af enerimærkninsordninen for ruder o vinduer. Følende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Morten Møller Moensen, Toke Rammer Nielsen, Svend Svendsen Karsten Duer, Jesper Krah o Jacob Birck Laustsen. Herudover har Lars Olsen, Teknoloisk Institut, bidraet med beskrivelsen af prorammet UVindue. Konstruktiv kritik o forsla til forbedriner modtaes erne o kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU By Bynin 118, Brovej DK-800 Ks. Lynby 5

6 Vinduer Ruder 1 Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber Udanspunktet for kompendierne er "Enerimærkninsordninen for vinduer o ruder", der sætter fokus på ruder o vinduers termiske o optiske eenskaber (bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []). Dette har medført et enerelt informationsbehov på området. Kompendierne skal ive læserne enerel information om enerimæssie eenskaber af ruder o vinduer. Herunder oplysnin om forenklede o detaljerede metoder til bestemmelse af ruder o vinduers enerimærkninsdata samt eventuelt ruders eneriklasse. Desuden behandler kompendierne eneriritit val af ruder o vinduer samt udviklin af eneriritie ruder o vinduer. I appendiks A er retninslinierne for selve enerimærkninsordninen sammenfattet. I enerimærkninsordninen opereres med følende tre benævnelser: 1. Enerimæssie eenskaber: Fællesbetenelse for enerimærkninsdata o eneriklasse.. Enerimærkninsdata: De rundlæende enerimæssie data for ruder/vinduer. 3. Eneriklasse: Bostavbenævnelse for ruder på basis af eneritilskuddet. 1.1 Enerimærkninsdata En oversit over ruder o vinduers enerimærkninsdata er vist i Tabel 1. Ruders enerimærkninsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for rudens midte der aniver rudens evne til at berænse varmetabet ennem ruden. sollystransmittansen ( t -værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen. den totale soleneritransmittans (værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne ( k ) der aniver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlinen mellem ruden o rammekarmkonstruktionen. Vinduers enerimærkninsdata - alle baseret på vinduets udvendie areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der aniver vinduets evne til at berænse varmetabet ennem vinduet. sollystransmittansen ( t -værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen den totale soleneritransmittans (værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. Ruder o vinduers U-værdi o -værdi er tilsammen bestemmende for eneritilskuddet til byninen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledninsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen o benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlinen mellem rude o ramme-karm. Tabel 1. Oversit over enerimærkninsdata for ruder o vinduer Enerimærkninsdata - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans - Ækvivalent varmeledninsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans 6

7 1. Ruders eneriklasse Eneritilskuddet ennem ruden til byninen er den tilførte soleneri minus varmetabet ud ennem ruden. Hvis der tilføres mere soleneri ind ennem ruden end der ledes ud som varmetab, er eneritilskuddet positivt, o det resulterer i en opvarmnin af byninen. Eneritilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor od ruden samlet er til at mindske varmetabet fra o tilføre solvarme til en bynin. Dette udnyttes i den enerimæssie klassifikation af ruder, som baseres på rudernes eneritilskud til et referencehus. Der opstilles tre eneriklasser som vist i Tabel : Tabel Klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud Eneriklasse Grænseværdier A Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² B Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² C Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Eneriklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmninsdominerede bolier, hvor et positivt eneritilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. I kontorbyerier er det altså ikke nødvendivis fordelatit at anvende ruder med stort eneritilskud. 7

8 Beskrivelse af enerimærkninsdata.1 Barund Enerimærkninsordninen er etableret af brancheoranisationerne med støtte fra Eneristyrelsen. Bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []. Formålet med enerimærkninsordninen er - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved vinduer/yderdøre o ruder - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste enerio miljømæssie eenskaber Endvidere er formålet med enerimærkninsordninen at tilvejebrine et fælles rundla for efterprøvnin af de tilsluttede virksomheders aktiviteter til sikrin af, at enerimærkede vinduer o ruder opfylder de krav, der er anivet i de ældende tekniske bestemmelser. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene for bereniner er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Ved måliner tilstræbes samme forhold, idet der do ikke skelnes mellem indvendi o udvendi overansisolans, men søes opnået en samlet overansmodstand på 0,17 m K/W. Varmetransmissionskoefficient Rudens varmetransmissionskoefficient (U - værdi) kan bestemmes med bereninsprorammer udfra oplysniner om assen eller asblandinen ruden er fyldt med o laslaenes eller belæniners emissivitet. Desuden kan rudens varmetransmissionskoefficient bestemmes ved målin. Rudens U -værdi anives for rudens midte som vist i Fiur 1.. Enerimærkninsdata for ruder Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af ruder er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for ruder" []. I forbindelse med enerimærkninen af ruder skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder følende størrelser - varmetransmissionskoefficienten 1 U midt på ruden - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin - kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne k Fiur 1. U-værdien for ruden bestemmes for rudens midte. 1 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS

9 Sollystransmittans Sollystransmittansen aniver den del af den synlie solstrålin på ruden, der transmitteres ennem ruden som skitseret i Fiur. Sollystransmittansen bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for den synlie del af solstrålinen. Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans aniver den del af solstrålinen på ruden, der tilføres det bavedliende rum som skitseret i Fiur 3. Den totale soleneritransmittans bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for solstrålin samt rudens varmetransmissionsforhold. Rudens varmetransmissionsforhold har betydnin for hvor stor en del af den soleneri, der absorberes i ruden, som tilføres det bavedliende rum. Fiur. Sollystransmittans for ruder. Fiur 3. Total soleneritransmittans for ruder. 9

10 Fiur 4. Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktionen. Ækvivalent varmeledninsevne Den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktionen benyttes til at beskrive den resulterende effekt af de forskellie dele i rudens kantkonstruktion som skitseret i Fiur 4. Størrelsen af den ækvivalente varmeledninsevne kan bestemmes med detaljerede bereninsprorammer på basis af oplysniner om afstandsprofil, tørremiddel o forselinsmasser. Størrelsen kan oså bestemmes ved målin. Oplysnin af den ækvivalente varmeledninsevne ør det nemmere for vinduesproducenterne at foretae detaljerede bereniner af den lineære varmetransmissionskoefficient for samlinen mellem rude o ramme. Den lineære varmetransmissionskoefficient omtales i afsnit.3. Desuden ør oplysninen om den ækvivalente varmeledninsevne det nemmere for rudeproducenterne at anive sammenlinelie oplysniner om deres produkter..3 Enerimærkninsdata for vinduer Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af vinduer er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for vinduer" [3]. Bestemmelserne dækker alle sædvanlie vindueskonstruktioner herunder vinduer med koblede rammer samt ovenlysvinduer. For yderdøre dækker bestemmelserne alle sædvanlie konstruktioner til terrasse- o hoveddøre. For døre uden ruder stilles kun krav om oplysnin af varmetransmissionskoefficienten. I forbindelse med enerimærkninen af de enkelte produkter skal som et minimum følende størrelser opives - varmetransmissionskoefficient U - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin Alle størrelser opives som totalværdier baseret på de udvendie mål af det aktuelle produkt. 10 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS 418.

11 Der skal endvidere forelie oplysniner om enerimærkninsdata for ruder, der indår i vinduet. Kun vinduer som indeholder ruder, der er mærket med eneriklasse kan påføres permanent enerimærknin. Se oså appendiks A. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Varmetransmissionskoefficient Varmetransmissionskoefficienten for vinduer bestemmes på barund af varmetransmissionskoefficienten for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient af samlinen mellem rude o ramme. Bidraene er vist i Fiur 5. Størrelsen kan bestemmes ved hjælp af detaljerede bereninsprorammer eller mere forenklede metoder omtalt i DS udave [4]. Desuden kan varmetransmissionskoefficienten måles. Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient står for det ekstra varmetab, der skyldes samlinen mellem rude o ramme. Det ekstra varmetab opstår på rund af kuldebrovirkninen i rudens kantkonstruktion o rammens eometri. Den lineære transmissionskoefficient er således resultatet af både rudekantens o rammens varmetekniske eenskaber. For en række typiske konstruktioner kan størrelsen af den lineære transmissionskoefficient bestemmes udfra tabelværdier i DS udave [4]. For alle konstruktioner kan den lineære transmissionskoefficient oså berenes detaljeret eller måles. Fiur 5 U-værdien for vinduer 11

12 Sollystransmittans o den totale soleneritransmittans Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans for vinduet er afhæni af lasarealet o vinduesarealet. Vinduets værdier for sollystransmittans o den totale soleneritransmittans fremkommer som rudens sollystransmittans o totale soleneritransmittans multipliceret med forholdet mellem lasarealet o vinduesarealet. Med detaljerede bereninsprorammer vil den totale soleneritransmittans for vinduet kunne bestemmes mere præcist, da disse ikke kun taer hensyn til hvilken rude der anvendes i vinduet, men oså baserer resultatet på den soleneri, der absorberes i rammekarmkonstruktionen. Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans er vist i Fiur 6 o Fiur 7. Fiur 6. Sollystransmittans for vinduer. Fiur 7 Total soleneritransmittans for vinduer 1

13 3 Orienterin om relevante standarder i forbindelse med enerimærknin I dette afsnit ennemås danske o internationale standarder, der beskriver forenklede metoder til bestemmelse af de værdier, der indår i enerimærkninsordninen. 3.1 Enerimærkninsdata for ruder Varmetransmissionskoefficient for ruder Den forenklede metode til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for ruder fremår af den europæiske standard EN 673 [5]. Metoden kan brues på las med o uden belæniner samt ruder bestående af flere la las. Metoden bestemmer U -værdien midt på ruden uden indvirknin fra kantkonstruktionen. Materialeværdier opivet i standarden for visse typer las o asser kan benyttes, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. U -værdien findes ved at bestemme isolerinsevnen af de enkelte dele der indår i ruden. Udfra oplysnin om lastype o lastykkelse findes isolerinsevnen af laslaene i ruden. Oplysniner om hvilken as eller asblandin ruden er fyldt med, tykkelsen af mellemrum mellem lassene o emissivitet af lasoverfladerne, der vender mod mellemrummet mellem lassene, bestemmer isolerinsevnen af mellemrummene mellem laslaene. Den samlede U -værdi findes udfra den samlede virknin af lasla o lasmellemrum samt indvendi o udvendi varmeoveranstal Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder Den europæiske standard EN 410 [7] beskriver hvordan sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans bestemmes for ruder udfra spektrale data for de las der indår i ruden. Sollystransmittansen t findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder i den synlie del af solens spektrum under hensyntaen til øjets spektrale følsomhed o fordelinen af solens spektrum i det synlie område. Soleneritransmittansen e findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder over hele solens spektrum under hensyntaen til fordelinen af solens spektrum. Den totale soleneritransmittans findes som summen af soleneritransmittansen o den sekundære varmestrøm pa. absorption i laslaene. Den sekundære varmestrøm findes på barund af solenerien absorberet i rudens lasla, varmeoveranen mellem laslaene o overansisolanser udvendit o indvendit. 3. Enerimærkninsdata for vinduer 3..1 Varmetransmissionskoefficient for vinduer Metoden til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) for vinduer o yderdøre fremår af den danske standard DS udave [4], der er baseret på den europæiske standard EN [6]. Metoden er baseret på benyttelse af tabeller o diarammer til bestemmelse af U-værdien for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient. Oplysnin om de benyttede værdier kan oså komme fra producenter eller bestemmes ved detaljerede bereniner. For berenin af yderdøre skal endvidere benyttes en U-værdi for dørpladen. Denne metode vil kunne benyttes for almindelie vindues- o dørtyper. DS udave [4] er udivet i 00 o har til formål at opdatere relerne for berenin af varmetab ennem vinduer o yderdøre U-værdien for vinduer o yderdøre U bestemmes iføle DS udave af 13

14 U hvor A U l Ψ A' A lasarealet [m ]. l omkredsen af lasarealet [m]. A f fyldninens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A' vinduets eller dørens areal i [m ]. U varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldninen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vætnin af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæ for kuldebrovirkninen af samlinen mellem ramme o rude. U-værdien midt på ruden U aniver U- værdien for ruden uden påvirkniner fra kantkonstruktionen. For rudens U-værdi anvendes aflæste værdier fra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. En nøjatiere værdi for den benyttede rude kan være opivet af rudeproucenten. For andre rudetyper end anivet i fiurerne o teksten må U- værdien bestemmes på anden vis. Den lineære transmissionskoefficient aniver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion o samlinsdetaljer mellem ramme o rude. For den lineære transmissionskoefficient anvendes aflæste værdier fra tabeller i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For andre ramme-karmkonstruktioner end anivet i teksten o tabellen må den lineære transmissionskoefficient bestemmes på anden vis. U-værdien U r for almindelie rammekarmkonstruktioner findes udfra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Oplysninerne i DS udave [4] dækker almindelie ramme-karmkonstruktioner. For andre ramme-karmkonstruktioner end beskrevet må U- værdien bestemmes på anden vis. A r U r A f U f U-værdien U f for fyldniner benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indår en ikke ennemsiti del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldninen udøres af dørpladen. U-værdien for fyldniner bestemmes som for andre byninsdele udfra relerne i DS Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans o sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men bereninsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske prorammer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen t for vinduer bestemmes af t hvor t, A' A t, er sollystransmittans for ruden. A er lasarealet. A' er vinduesarealet. Den totale soleneritransmittans for vinduer bestemmes af hvor A A' r A r er den totale soleneritransmittans for ruden. A lasarealet. [m ] r den totale soleneritransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen [m ] A' vinduesarealet. [m ] Den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen kan berenes med detaljerede bereninsprorammer. I en forenklet berenin udelades den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen, da denne i praksis er meet lav. 14

15 4 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruders midte o klassifikation af ruder Ruders enerimærkninsdata kan bestemmes på to måder, ved hjælp af: - Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram. - Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør. Der øres opmærksom på, at DS 418 [4] alene kan benyttes til at bestemme U- værdien o ikke øvrie enerimærkninsdata. Derfor indår DS 418 ikke som metode til bestemmelse af ruders enerimærkninsdata. 4.1 Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram 3 Efter undersøelse o test af forskellie prorammer, vil følende seks bereninsprorammer kunne odkendes o benyttes til berenin af ruders enerimærkninsdata 3 : - Spectrum - Calumen5.0 - GLAD 99 - WIS - Vision4 - Window4.1 Prorammerne skal opfylde kravene i EN 410 [7] o EN 673 [5] De tre sidstnævnte kræver et indående kendskab til inddata, såsom de spektrale data for hvert las der indår i ruden. Derfor er disse prorammer ikke medtaet i dette kompendium over forenklede metoder, men beskrevet i kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Spectrum Pilkinton har udviklet prorammet Spectrum, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Pilkintons produktsortiment. Spectrum er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Pilkinton baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte Calumen 5.0 Scanlas har udviklet prorammet Calumen5.0, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Scanlas produktsortiment. Prorammet er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Scanlas baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte. 4. Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør Glasleverandøren kan ved hjælp af odkendt bereninsproram udarbejde en liste over sine produkters enerimærkninsdata. Denne liste odkendes derpå af enerimærkninssekretariatet, hvorefter rudeproducenten kan henvise til denne liste som dokumentation for rudens enerimærkninsdata. I Tabel 3 er vist et eksempel på hvorledes en liste over forskellie rudetyper kan se ud. 3 Prorammet Spectrum er endnu ikke ennemtestet, men forventes odkendt primo juni

16 Tabel 3. Oversit over de mest almindelie rudetyper på markedet med anivelse af varmetransmissionskoefficient, sollystransmittans o total soleneritransmittans. Varmetransmissionskoefficienten er anivet for tre luftarter. Aron90 o krypton90 er en blandin af 90% aron hhv. krypton o 10% luft. Den totale soleneritransmittans er anivet i tilfældet med luftfyldnin, men er næsten uafhæni af asfyldninens type. Rudetype Glastykkelse o afstande Belænin Belat overflade talt udefra Varmetransmissionskoefficient Sollystransmittans Total Soleneritransmittans U t mm Position W/m K luft-aron90-krypton90 luft Almindelit floatlas ,8 -,9 -,7-1,9-1,8-0,90 0,8 0,74 0,86 0,76 0,68 Almindelit floatlas + * enerilas (type 1, eller 3) 4-koblet- * 4 (1) koblet- * 4 (1) 4-1- * 4 (1) * 4 (1) 4-4- * 4 (1) 4-1- * 4 () * 4 () 4-4- * 4 () * 4 (3) * 6 () 4 * () * 4 () * 4 (3) 4 * * 4 (3) ,8-1,3-1,9-1,6-1,5 1,7-1,5-1,5 1,7-1,5-1,5 1,8-1,5-1,3 1,6-1,3-1,3 1,6-1,4-1,4 1,4-1,1-1,1 1,6-1,3-1,6-1,3-1,4-1,1-1,1-0,9-0,8 0,8-0,6-0,5 Solafskærmende las (ennemfarvet) + * enerilas () 6 rå-15- * 6 () 6 røn-15- * 6 () 3 3 1,6-1,3-1,6-1,3 - Solafskærmende las (belat) + * enerilas () 6 silver-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 blå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 rå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-0,75 0,69 0,75 0,75 0,75 0,77 0,77 0,77 0,75 0,75 0,77 0,70 0,68 0,6 0,36 0,63 0,71 0,63 0,71 0,71 0,71 0,66 0,66 0,66 0,59 0,63 0,61 0,59 0,53 0,40 0,37 0,39 0,17 0,17 0,6 0, 0,7 0,7 Solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) + almindelit floatlas (eller * enerilas ()) 4 klar klar neutral silver klar-15- * 6 () 6 klar * 6 () ,4-1,1-1,4-1,1-1,6-1,3-1,4-1, ,1-1,1-0,8-0,6 0,65 0,65 0,54 0,41 0,61 0,55 0,44 0,44 0,44 0,7 0,39 0,36 Solafskærmende las (ennemfarvet) + solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) 6 rå-15-klar 4 6 rå-15-silver 6 6 røn-15-klar 4 6 røn-15-silver ,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1 - Enerilas er betenelsen for las med en emissivitet < 0, Enerilas type 1: Hård lavemissionsbelænin Enerilas type : Blød lavemissionsbelænin = 0,1 Enerilas type 3: Blød lavemissionsbelænin = 0,04 0,31 0,0 0,54 0,35 0,30 0, 0,3 0,3 16

17 4.3 Metode til klassifikation af ruder G Gradtimer i fyrinssæsonen baseret på indetemperatur på 0 C Eneritilskud En rudes eneritilskud til byninen er den nyttijorte soleneri, som transmitteres ind i byninen minus varmetabet ud ennem ruden. Eneritilskuddet for en rude afhæner derfor af både rudens U-værdi o -værdi o er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller neativt bidra til byninens varmebalance. Et positivt eneritilskud betyder, at ruden i fyrinssæsonen netto iver en tilførsel af eneri til byninens opvarmnin. Eneritilskuddet for forskellie ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftnin af ruder i eksisterende vinduer, o i situationer hvor man ønsker at væle en rude til bru i en vindueskonstruktion. For at bestemme eneritilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orienterin samt antallet af radtimer i fyrinsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [15] bestemmes solindfaldet for orienterinerne nord, syd o øst/vest, samt antallet af radtimer i fyrinssæsonen. Solindfaldet korrieres for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen. Det berenede korrierede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af radtimer er vist i Tabel 4 Tabel 4. Korrieret solindfald ved forskellie orienteriner samt radtimer i fyrinssæsonen. Orienterin Korrieret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 3,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 4 kan eneritilskuddet E for en bestemt rude i en iven orienterin bestemmes som: E = I korr G U hvor U I korr [kwh/m²] Total soleneritransmittans for vinkeret indfald af solstrålin Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrieret for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen Metoden til bestemmelse af det korrierede solindfald o antallet af radtimer er yderliere beskrevet i appendiks A i kompendium Klassifikation af ruder For at øre det mere overskuelit, o for hurtit at kunne vurdere ruders enerimæssie eenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydit sammenlininsrundla baseres klassifikationen af ruder på eneritilskuddet til et referencehus med følende vinduesfordelin: Nord: 6 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede eneritilskud fra alle husets vinduer berenes ved at væte eneritilskuddet fra de tre orienteriner. Der renes med en skyefaktor på F s = 0,7, hvilket ifl. SBI- anvisnin 184 [16] svarer til 10 horisontalafskærin o lille taudhæn. Soleneritransmittansen korrieres med hensyn til skyefaktoren F s : korr = F s Eneritilskuddet til referencehuset for en iven rude berenes således ved: E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference = 0,6 U) + 0,41 U) + 0,33 U) som samles til: E reference = 196,4 90,36 U Denne formel danner rundlaet for eneriklassifikationen. For at forenkle o tydeliøre enerimærkninen af ruder, omformes værdien for eneritilskuddet til en af eneriklasserne A, B eller C som vist i Tabel 5. 17

18 Tabel 5. Eneriklassifikation af ruder Eneriklasse A B C Grænseværdier Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Til opvarmninsdominerede bolier er ruder i eneriklasse A altså de enerimæssit bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med val af ruder til opvarmninsdominerede byniner. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. En rude i eneriklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke enet til val af ruder i kontorbyeri. Ruder med eneritilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificerinen baseres på U- o -værdier for ruder med en lasafstand på 15 mm uanset at den faktiske lasafstand er anderledes. 18

19 5 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for kantkonstruktionen samt rammekarmkonstruktionen I dette afsnit bestemmes den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktioner, k, samt enerimærkninsdata for rammekarmkonstruktioner, herunder U-værdi o -værdi. -værdier er ikke eentlie enerimærkninsdata, men den skal benyttes ved bestemmelse af U-værdien for hele vinduet. Tabelværdierne kan benyttes for alle afstandsprofiler af aluminium, rustfrit stål eller almindelit stål. For aluminium kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm. For rustfrit stål kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k Den ækvivalente varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner er vist i Tabel Metoder til bestemmelse af ækvivalent varmeledninsevne, k, for kantkonstruktioner Kantkonstruktioner kan have mane forskellie udformniner o være lavet af mane forskellie materialer. For at bestemme en nøjati værdi for den ækvivalente varmeledninsevne af kantkonstruktioner er det nødvendit at foretae en detaljeret berenin (se kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata). Men hvis sådanne bereniner ikke kan udføres eller værdien ikke kan oplyses af profilfabrikant, kan værdierne i Tabel 6 benyttes. En detaljeret berenin vil føre til mere præcise o bedre værdier end i Tabel 6, da disse værdier er berenet således at de dækker over mane forskellie typer kantkonstruktioner o værdierne er på den sikre side, dvs. de lier højere end de værdier der vil fremkomme ved de detaljerede bereniner. Tabel 6. Ækvivalent varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner. Materiale Aluminium Stål Rustfrit stål Mellemrum mellem [W/mK] [W/mK] [W/mK] las 10,4 1,8 0,83 1,7,1 0, ,1,3 0, ,3,4 0, ,5,5 0,9 4 4,6 3,0 0,97 19

20 5. Tabeloversit over U r -værdien for ramme-karmkonstruktionen 5..1 Ramme-karm af træ eller beklædt træ For rammer o karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten ved fiur i DS udave, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer o karme af træ ses der bort fra eventuelle inddækniner af metal eller plast. Ved forskellie tykkelser af f.eks. rammer o karm anvendes middelværdien. Middelværdien bestemmes ved en arealvætnin af rammens o karmens tykkelse o bredde som: t d = r b b r r t k b k b k På Fiur 8 er vist hvorledes disse dimensioner fastlæes o i et eksempel i afsnit bestemmes U-værdien af konstruktionen. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne. 5.. Ramme-karm af plast eller metal For rammer o karme af plast eller metal bestemmes transmissionskoefficienterne ud fra tabel 6.8. i DS udave, her enivet i Tabel 7, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkniner dækket med mindst 5 mm polyuretanskum. For PVCprofiler forudsættes, at der højest er metalforstærkniner i ét kammer, o at afstanden mellem væoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofiler med brudt kuldebro afhæner meet af detailudformnin o må derfor bestemmes specifikt for det enkelte profil. Fiur 8. Arealvætnin af ramme- o karmtykkelse Tabel 7. U r -værdien for rammekarmkonstruktioner af plast eller metal Plastprofil U r (W/m K) PUR,6 -kammer PVC-profiler,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Metalprofiler Uden brudte kuldebroer 5,9 0

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni 2001. Indholdsfortegnelse

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni 2001. Indholdsfortegnelse Enerimærknin Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer Juni 2001 Indholdsfortenelse Enerimærknin af forsatsvinduer Side 2 Indlednin 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyrin

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for glasfacader

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for glasfacader Claus F. Jensen, 4/4-01 Metode til berenin a varmetransmissionskoeicient (U-værdi) or lasacader Nærværende notat beskriver en metode til berenin a varmetransmissionskoeicienten or lasacader. Princiet i

Læs mere

Bilag 1: Beregningseksempel.

Bilag 1: Beregningseksempel. Bila 1: Bereninseksemel. Claus F. Jensen, 5/4-01 Bilae har il ormål a vise bereninsroceduren or e elemen a en lasacade. De anvende elemen er rundlæende idenisk med de i ren 13947 anivne. Der renes i dee

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

REACH - for brugere af kemikalier

REACH - for brugere af kemikalier REACH - for bruere af kemikalier Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søade 12 1790 København V Telefon : 33 63 80 00 Telefax

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 11: KANTKONSTRUKTIONER MED REDUCERET KULDEBRO BYG DTU U-010 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 11...

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse Kopi: d. 26.11.2010 SAR Dok. nr. Barundsnotat: Estimation af TFP o sammenhæn til uddannelse I dette barundsnotat beskrives analyserne af den potentielle effekt af et øet uddannelsesniveau blandt beskæftiede

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere

SMART Ink. Windows operativsystemer. Brugervejledning

SMART Ink. Windows operativsystemer. Brugervejledning SMART Ink Windows operativsystemer Bruervejlednin Meddelelse om varemærker SMART Ink, SMART Notebook, SMART Meetin Pro, Bridit, smarttech, SMART-looet o alle SMART-sloaner er varemærker eller reistrerede

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780416 Fax 7262 6790 stpm@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årli vurderin i forbindelse med reulerin af bekendtørelse om eneri- o miljøkrav til

Læs mere

SMART Notebook 3Dværktøjer. Brugervejledning

SMART Notebook 3Dværktøjer. Brugervejledning SMART Notebook 3Dværktøjer Bruervejlednin Produktreistrerin Hvis du reistrerer dit SMART-produkt, iver vi di besked, når der er nye funktioner o softwareopraderiner. Foreta reistrerin online på smarttech.com/reistration.

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

indhold 2 Forord 3 Generelle betingelser 4 Magasinpost Standard (mpa og mpb) 9 Maskinel Magasinpost (mmp)

indhold 2 Forord 3 Generelle betingelser 4 Magasinpost Standard (mpa og mpb) 9 Maskinel Magasinpost (mmp) MAGASINPOST 2007 indhold 2 Forord 3 Generelle betinelser 4 Maasinpost Standard (mpa o mpb) 9 Maskinel Maasinpost (mmp) 15 Pakket Maasinpost (PMP) 21 Sorteret Maasinpost (smp) 27 Sementerin 28 Indstik 29

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Nr: F12-F5 Fabrikant af forsatsvindue: GGF A/S, Glarmestres glas og facademontage, Rugvænget 22 A, 2630 Taastrup. Tlf. 43 30 11 40, Fax 43

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med lavenergiløsning Nr: F8-F1 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri Version 2.03 Vejledning Lars Thomsen Nielsen Februar 2003 Teknologisk Institut, Byggeri Forord Programmet Uvindue blev i 1997 til efter forslag fra Dansk Vindues Certificering for at lette overgangen til

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VINDUER MED BEDRE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER EKSAMENSPROJEKT AF TOBIAS THORUP MADSEN NOVEMBER 2004 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet i efteråret 2004 og resultatet

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 12...

Læs mere

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE INDHOLD 2 Forord 3 Generelle betinelser 5 Maasinpost Standard (MPA o MPB) 9 Sorteret Maasinpost (SMP) 17 Sementerin 18 Indstik 19 Maasiner o blade til Færøerne, Grønland o

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Notat. Fremtidig udnyttelse af biprodukter - slutrapport Opgradering af biprodukter til konsumvarer

Notat. Fremtidig udnyttelse af biprodukter - slutrapport Opgradering af biprodukter til konsumvarer Notat 23. januar 2013 2001788-12 OP/MT Fremtidi udnyttelse af biprodukter - slutrapport Opraderin af biprodukter til varer Gennem projektet Fremtidi udnyttelse af biprodukter (projekt nummer 2001788-12)

Læs mere

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration Planen for i da Bindin af proramkode til laer Laerallokerin Sidebaseret laeradministration Sementer Sementer kombineret med sider Bindin af proramkode til laer De relative adresser i proramkoden kan bindes

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Bridgit 4.6. Brugervejledning

Bridgit 4.6. Brugervejledning Bridit 4.6 Bruervejlednin Meddelelse om varemærker Bridit, SMART Board, SMART Meetin Pro, SMART Notebook, SMART Podium, SMART Hub, smarttech, SMART-looet o alle SMART-sloaner er varemærker eller reistrerede

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), Bilag II - Danmark. FreeZ-It(R) AntiStat

Er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), Bilag II - Danmark. FreeZ-It(R) AntiStat Er i overensstemmelse med forordnin (EF) nr. 1907/2006 (REACH), Bila II Danmark 1. SIKKERHEDSDATABLAD IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Identifikation af stof eller

Læs mere

Udledning af formel for pyramidestubbens rumfang

Udledning af formel for pyramidestubbens rumfang Udlednin af formel for pyramidestubbens rumfan Rumfan af pyramidestub: V = 1/3 * h * ( + + ( * ) = den lille rundflade (dvs. pyramidestubbens top) = den store rundflade (dvs. pyramidestubbens bund) h =

Læs mere

Freez-It(R) Anti-Stat. : Freez-It(R) Anti-Stat. : Cooling agents - (not for metal processing) - Cooling agents

Freez-It(R) Anti-Stat. : Freez-It(R) Anti-Stat. : Cooling agents - (not for metal processing) - Cooling agents Er i overensstemmelse med forordnin (EF) nr. 1907/2006 (REACH), Bila II Europa 1. SIKKERHEDSDATABLAD IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Identifikation af stof eller blandin

Læs mere

PRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)

PRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm) PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer

Læs mere

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Ulla Holmboe Gondolf Helle Kønerskov Ellen

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT Idealcombi Klassisk, moderne, enkelt eller tidløst. Idealcombi s forretningsidé har altid været at kombinere solidt dansk håndværk og tradition med den nyeste teknologi.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

Aftale om tilslutning til ordningen

Aftale om tilslutning til ordningen MELLEM ANSØGER/FORHANDLER (i det følgende kaldet virksomheden) Navn på virksomhed (står på certifikatet) CVR nr. for virksomhed Adresse på virksomhed Postnr. By, land Kontaktperson Tlf./ mobil nr. Mail

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Boliger og butikker, Blumersgade

Boliger og butikker, Blumersgade Bolier o butikker, Blumersade Lokalplan 4-2010, Horsens by TEKNIK OG MILJØ Udsnit af Kort- o Matrikelstyrelsens kort er enivet med Kort- o Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD.086.615 Kort- o Matrikelstyrelsen

Læs mere