RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE... 7 BESKRIVELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BAGGRUND ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER ORIENTERING OM RELEVANTE STANDARDER I FORBINDELSE MED ENERGIMÆRKNING ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER Varmetransmissionskoefficient for ruder Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER Varmetransmissionskoefficient for vinduer Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE OG KLASSIFIKATION AF RUDER OPLYSTE ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØRER BASERET PÅ GODKENDT BEREGNINGSPROGRAM Spectrum Calumen LISTE MED ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØR METODE TIL KLASSIFIKATION AF RUDER Eneritilskud Klassifikation af ruder METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONEN SAMT RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN METODER TIL BESTEMMELSE AF ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K, FOR KANTKONSTRUKTIONER Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k TABELOVERSIGT OVER U R -VÆRDIEN FOR RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN Ramme-karm af træ eller beklædt træ Ramme-karm af plast eller metal METODER TIL BESTEMMELSE AF DEN LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDENS AFSTANDSPROFIL, G Tabeloversit over linietabskoefficienter METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER FORENKLEDE METODER TIL BEREGNING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER DS Sollystransmittans for vinduer Den total soleneritransmittans for vinduer PROGRAMMET UVINDUE Prorammæssie informationer Bereninsmetoder o berænsniner Bestemmelse af eometri for vindue OVERSIGT OVER FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA

4 8 BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE EKSEMPLER BEREGNING HOS GLASPRODUCENT KLASSIFIKATION AF RUDER - EKSEMPLER BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONER EKSEMPLER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RAMME- KARMKONSTRUKTIONER EKSEMPLER U-VÆRDI Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktion af plast Ramme-karmkonstruktion af metal Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT, G Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktioner af plast Ramme-karmkonstruktioner af metal Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER - EKSEMPLER DS Eksempel: Vindue nr Eksempel Vindue nr Eksempel: Vindue nr Eksempel: Dør UVINDUE MÅLING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA LITTERATUR... 4 ADRESSER A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1. ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A. VINDUER A..1 PRODUKTBESKRIVELSE A.. PERMANENT MÆRKNING A..3 SAMMENFATNING VINDUER

5 Forord til kompendium Målruppen for kompendium er hovedsaelit producenter af ruder o vinduer. Målet med kompendiet er at ive et overblik over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder o vinduer. I kompendiet beskrives enerimærkninsordninen o forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata baseret på relevante standarder. De forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata består af opsla i diarammer o tabeller samt bereninsprorammer med et lavt behov for oplysniner fra brueren. Udover standarder der beskriver forenklede metoder findes standarder, der beskriver detaljerede metoder. De detaljerede metoder omtales i kompendium 3 o består af metoder til detaljeret modellerin i bereninsprorammer. I forbindelse med forenklede bereniner for ruder, vinduer o døre omtales forskellie prorammer. Der ives en kort enneman af metoden til klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Kompendiets indhold er senest revideret marts 001. En liste over hvilke ændriner der er foretaet i kompendiet siden første version findes i Error! Reference source not found.. Denne version af kompendiet med nr. U-00 erstatter den tidliere version 3 nr. U-045. Copyriht Copyriht DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Materialet må i sin helhed frit kopieres o distribueres uden vederla. Eftertryk i uddra er tilladt, men kun med kildeanivelsen: Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber. Kompendium : Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Sidst i kompendiet ives en kort sammenfatnin af enerimærkninsordninen for ruder o vinduer. Følende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Morten Møller Moensen, Toke Rammer Nielsen, Svend Svendsen Karsten Duer, Jesper Krah o Jacob Birck Laustsen. Herudover har Lars Olsen, Teknoloisk Institut, bidraet med beskrivelsen af prorammet UVindue. Konstruktiv kritik o forsla til forbedriner modtaes erne o kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU By Bynin 118, Brovej DK-800 Ks. Lynby 5

6 Vinduer Ruder 1 Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber Udanspunktet for kompendierne er "Enerimærkninsordninen for vinduer o ruder", der sætter fokus på ruder o vinduers termiske o optiske eenskaber (bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []). Dette har medført et enerelt informationsbehov på området. Kompendierne skal ive læserne enerel information om enerimæssie eenskaber af ruder o vinduer. Herunder oplysnin om forenklede o detaljerede metoder til bestemmelse af ruder o vinduers enerimærkninsdata samt eventuelt ruders eneriklasse. Desuden behandler kompendierne eneriritit val af ruder o vinduer samt udviklin af eneriritie ruder o vinduer. I appendiks A er retninslinierne for selve enerimærkninsordninen sammenfattet. I enerimærkninsordninen opereres med følende tre benævnelser: 1. Enerimæssie eenskaber: Fællesbetenelse for enerimærkninsdata o eneriklasse.. Enerimærkninsdata: De rundlæende enerimæssie data for ruder/vinduer. 3. Eneriklasse: Bostavbenævnelse for ruder på basis af eneritilskuddet. 1.1 Enerimærkninsdata En oversit over ruder o vinduers enerimærkninsdata er vist i Tabel 1. Ruders enerimærkninsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for rudens midte der aniver rudens evne til at berænse varmetabet ennem ruden. sollystransmittansen ( t -værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen. den totale soleneritransmittans (værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne ( k ) der aniver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlinen mellem ruden o rammekarmkonstruktionen. Vinduers enerimærkninsdata - alle baseret på vinduets udvendie areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der aniver vinduets evne til at berænse varmetabet ennem vinduet. sollystransmittansen ( t -værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen den totale soleneritransmittans (værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. Ruder o vinduers U-værdi o -værdi er tilsammen bestemmende for eneritilskuddet til byninen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledninsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen o benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlinen mellem rude o ramme-karm. Tabel 1. Oversit over enerimærkninsdata for ruder o vinduer Enerimærkninsdata - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans - Ækvivalent varmeledninsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans 6

7 1. Ruders eneriklasse Eneritilskuddet ennem ruden til byninen er den tilførte soleneri minus varmetabet ud ennem ruden. Hvis der tilføres mere soleneri ind ennem ruden end der ledes ud som varmetab, er eneritilskuddet positivt, o det resulterer i en opvarmnin af byninen. Eneritilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor od ruden samlet er til at mindske varmetabet fra o tilføre solvarme til en bynin. Dette udnyttes i den enerimæssie klassifikation af ruder, som baseres på rudernes eneritilskud til et referencehus. Der opstilles tre eneriklasser som vist i Tabel : Tabel Klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud Eneriklasse Grænseværdier A Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² B Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² C Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Eneriklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmninsdominerede bolier, hvor et positivt eneritilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. I kontorbyerier er det altså ikke nødvendivis fordelatit at anvende ruder med stort eneritilskud. 7

8 Beskrivelse af enerimærkninsdata.1 Barund Enerimærkninsordninen er etableret af brancheoranisationerne med støtte fra Eneristyrelsen. Bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []. Formålet med enerimærkninsordninen er - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved vinduer/yderdøre o ruder - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste enerio miljømæssie eenskaber Endvidere er formålet med enerimærkninsordninen at tilvejebrine et fælles rundla for efterprøvnin af de tilsluttede virksomheders aktiviteter til sikrin af, at enerimærkede vinduer o ruder opfylder de krav, der er anivet i de ældende tekniske bestemmelser. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene for bereniner er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Ved måliner tilstræbes samme forhold, idet der do ikke skelnes mellem indvendi o udvendi overansisolans, men søes opnået en samlet overansmodstand på 0,17 m K/W. Varmetransmissionskoefficient Rudens varmetransmissionskoefficient (U - værdi) kan bestemmes med bereninsprorammer udfra oplysniner om assen eller asblandinen ruden er fyldt med o laslaenes eller belæniners emissivitet. Desuden kan rudens varmetransmissionskoefficient bestemmes ved målin. Rudens U -værdi anives for rudens midte som vist i Fiur 1.. Enerimærkninsdata for ruder Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af ruder er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for ruder" []. I forbindelse med enerimærkninen af ruder skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder følende størrelser - varmetransmissionskoefficienten 1 U midt på ruden - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin - kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne k Fiur 1. U-værdien for ruden bestemmes for rudens midte. 1 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS

9 Sollystransmittans Sollystransmittansen aniver den del af den synlie solstrålin på ruden, der transmitteres ennem ruden som skitseret i Fiur. Sollystransmittansen bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for den synlie del af solstrålinen. Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans aniver den del af solstrålinen på ruden, der tilføres det bavedliende rum som skitseret i Fiur 3. Den totale soleneritransmittans bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for solstrålin samt rudens varmetransmissionsforhold. Rudens varmetransmissionsforhold har betydnin for hvor stor en del af den soleneri, der absorberes i ruden, som tilføres det bavedliende rum. Fiur. Sollystransmittans for ruder. Fiur 3. Total soleneritransmittans for ruder. 9

10 Fiur 4. Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktionen. Ækvivalent varmeledninsevne Den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktionen benyttes til at beskrive den resulterende effekt af de forskellie dele i rudens kantkonstruktion som skitseret i Fiur 4. Størrelsen af den ækvivalente varmeledninsevne kan bestemmes med detaljerede bereninsprorammer på basis af oplysniner om afstandsprofil, tørremiddel o forselinsmasser. Størrelsen kan oså bestemmes ved målin. Oplysnin af den ækvivalente varmeledninsevne ør det nemmere for vinduesproducenterne at foretae detaljerede bereniner af den lineære varmetransmissionskoefficient for samlinen mellem rude o ramme. Den lineære varmetransmissionskoefficient omtales i afsnit.3. Desuden ør oplysninen om den ækvivalente varmeledninsevne det nemmere for rudeproducenterne at anive sammenlinelie oplysniner om deres produkter..3 Enerimærkninsdata for vinduer Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af vinduer er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for vinduer" [3]. Bestemmelserne dækker alle sædvanlie vindueskonstruktioner herunder vinduer med koblede rammer samt ovenlysvinduer. For yderdøre dækker bestemmelserne alle sædvanlie konstruktioner til terrasse- o hoveddøre. For døre uden ruder stilles kun krav om oplysnin af varmetransmissionskoefficienten. I forbindelse med enerimærkninen af de enkelte produkter skal som et minimum følende størrelser opives - varmetransmissionskoefficient U - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin Alle størrelser opives som totalværdier baseret på de udvendie mål af det aktuelle produkt. 10 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS 418.

11 Der skal endvidere forelie oplysniner om enerimærkninsdata for ruder, der indår i vinduet. Kun vinduer som indeholder ruder, der er mærket med eneriklasse kan påføres permanent enerimærknin. Se oså appendiks A. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Varmetransmissionskoefficient Varmetransmissionskoefficienten for vinduer bestemmes på barund af varmetransmissionskoefficienten for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient af samlinen mellem rude o ramme. Bidraene er vist i Fiur 5. Størrelsen kan bestemmes ved hjælp af detaljerede bereninsprorammer eller mere forenklede metoder omtalt i DS udave [4]. Desuden kan varmetransmissionskoefficienten måles. Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient står for det ekstra varmetab, der skyldes samlinen mellem rude o ramme. Det ekstra varmetab opstår på rund af kuldebrovirkninen i rudens kantkonstruktion o rammens eometri. Den lineære transmissionskoefficient er således resultatet af både rudekantens o rammens varmetekniske eenskaber. For en række typiske konstruktioner kan størrelsen af den lineære transmissionskoefficient bestemmes udfra tabelværdier i DS udave [4]. For alle konstruktioner kan den lineære transmissionskoefficient oså berenes detaljeret eller måles. Fiur 5 U-værdien for vinduer 11

12 Sollystransmittans o den totale soleneritransmittans Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans for vinduet er afhæni af lasarealet o vinduesarealet. Vinduets værdier for sollystransmittans o den totale soleneritransmittans fremkommer som rudens sollystransmittans o totale soleneritransmittans multipliceret med forholdet mellem lasarealet o vinduesarealet. Med detaljerede bereninsprorammer vil den totale soleneritransmittans for vinduet kunne bestemmes mere præcist, da disse ikke kun taer hensyn til hvilken rude der anvendes i vinduet, men oså baserer resultatet på den soleneri, der absorberes i rammekarmkonstruktionen. Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans er vist i Fiur 6 o Fiur 7. Fiur 6. Sollystransmittans for vinduer. Fiur 7 Total soleneritransmittans for vinduer 1

13 3 Orienterin om relevante standarder i forbindelse med enerimærknin I dette afsnit ennemås danske o internationale standarder, der beskriver forenklede metoder til bestemmelse af de værdier, der indår i enerimærkninsordninen. 3.1 Enerimærkninsdata for ruder Varmetransmissionskoefficient for ruder Den forenklede metode til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for ruder fremår af den europæiske standard EN 673 [5]. Metoden kan brues på las med o uden belæniner samt ruder bestående af flere la las. Metoden bestemmer U -værdien midt på ruden uden indvirknin fra kantkonstruktionen. Materialeværdier opivet i standarden for visse typer las o asser kan benyttes, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. U -værdien findes ved at bestemme isolerinsevnen af de enkelte dele der indår i ruden. Udfra oplysnin om lastype o lastykkelse findes isolerinsevnen af laslaene i ruden. Oplysniner om hvilken as eller asblandin ruden er fyldt med, tykkelsen af mellemrum mellem lassene o emissivitet af lasoverfladerne, der vender mod mellemrummet mellem lassene, bestemmer isolerinsevnen af mellemrummene mellem laslaene. Den samlede U -værdi findes udfra den samlede virknin af lasla o lasmellemrum samt indvendi o udvendi varmeoveranstal Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder Den europæiske standard EN 410 [7] beskriver hvordan sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans bestemmes for ruder udfra spektrale data for de las der indår i ruden. Sollystransmittansen t findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder i den synlie del af solens spektrum under hensyntaen til øjets spektrale følsomhed o fordelinen af solens spektrum i det synlie område. Soleneritransmittansen e findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder over hele solens spektrum under hensyntaen til fordelinen af solens spektrum. Den totale soleneritransmittans findes som summen af soleneritransmittansen o den sekundære varmestrøm pa. absorption i laslaene. Den sekundære varmestrøm findes på barund af solenerien absorberet i rudens lasla, varmeoveranen mellem laslaene o overansisolanser udvendit o indvendit. 3. Enerimærkninsdata for vinduer 3..1 Varmetransmissionskoefficient for vinduer Metoden til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) for vinduer o yderdøre fremår af den danske standard DS udave [4], der er baseret på den europæiske standard EN [6]. Metoden er baseret på benyttelse af tabeller o diarammer til bestemmelse af U-værdien for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient. Oplysnin om de benyttede værdier kan oså komme fra producenter eller bestemmes ved detaljerede bereniner. For berenin af yderdøre skal endvidere benyttes en U-værdi for dørpladen. Denne metode vil kunne benyttes for almindelie vindues- o dørtyper. DS udave [4] er udivet i 00 o har til formål at opdatere relerne for berenin af varmetab ennem vinduer o yderdøre U-værdien for vinduer o yderdøre U bestemmes iføle DS udave af 13

14 U hvor A U l Ψ A' A lasarealet [m ]. l omkredsen af lasarealet [m]. A f fyldninens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A' vinduets eller dørens areal i [m ]. U varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldninen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vætnin af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæ for kuldebrovirkninen af samlinen mellem ramme o rude. U-værdien midt på ruden U aniver U- værdien for ruden uden påvirkniner fra kantkonstruktionen. For rudens U-værdi anvendes aflæste værdier fra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. En nøjatiere værdi for den benyttede rude kan være opivet af rudeproucenten. For andre rudetyper end anivet i fiurerne o teksten må U- værdien bestemmes på anden vis. Den lineære transmissionskoefficient aniver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion o samlinsdetaljer mellem ramme o rude. For den lineære transmissionskoefficient anvendes aflæste værdier fra tabeller i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For andre ramme-karmkonstruktioner end anivet i teksten o tabellen må den lineære transmissionskoefficient bestemmes på anden vis. U-værdien U r for almindelie rammekarmkonstruktioner findes udfra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Oplysninerne i DS udave [4] dækker almindelie ramme-karmkonstruktioner. For andre ramme-karmkonstruktioner end beskrevet må U- værdien bestemmes på anden vis. A r U r A f U f U-værdien U f for fyldniner benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indår en ikke ennemsiti del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldninen udøres af dørpladen. U-værdien for fyldniner bestemmes som for andre byninsdele udfra relerne i DS Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans o sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men bereninsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske prorammer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen t for vinduer bestemmes af t hvor t, A' A t, er sollystransmittans for ruden. A er lasarealet. A' er vinduesarealet. Den totale soleneritransmittans for vinduer bestemmes af hvor A A' r A r er den totale soleneritransmittans for ruden. A lasarealet. [m ] r den totale soleneritransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen [m ] A' vinduesarealet. [m ] Den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen kan berenes med detaljerede bereninsprorammer. I en forenklet berenin udelades den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen, da denne i praksis er meet lav. 14

15 4 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruders midte o klassifikation af ruder Ruders enerimærkninsdata kan bestemmes på to måder, ved hjælp af: - Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram. - Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør. Der øres opmærksom på, at DS 418 [4] alene kan benyttes til at bestemme U- værdien o ikke øvrie enerimærkninsdata. Derfor indår DS 418 ikke som metode til bestemmelse af ruders enerimærkninsdata. 4.1 Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram 3 Efter undersøelse o test af forskellie prorammer, vil følende seks bereninsprorammer kunne odkendes o benyttes til berenin af ruders enerimærkninsdata 3 : - Spectrum - Calumen5.0 - GLAD 99 - WIS - Vision4 - Window4.1 Prorammerne skal opfylde kravene i EN 410 [7] o EN 673 [5] De tre sidstnævnte kræver et indående kendskab til inddata, såsom de spektrale data for hvert las der indår i ruden. Derfor er disse prorammer ikke medtaet i dette kompendium over forenklede metoder, men beskrevet i kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Spectrum Pilkinton har udviklet prorammet Spectrum, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Pilkintons produktsortiment. Spectrum er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Pilkinton baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte Calumen 5.0 Scanlas har udviklet prorammet Calumen5.0, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Scanlas produktsortiment. Prorammet er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Scanlas baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte. 4. Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør Glasleverandøren kan ved hjælp af odkendt bereninsproram udarbejde en liste over sine produkters enerimærkninsdata. Denne liste odkendes derpå af enerimærkninssekretariatet, hvorefter rudeproducenten kan henvise til denne liste som dokumentation for rudens enerimærkninsdata. I Tabel 3 er vist et eksempel på hvorledes en liste over forskellie rudetyper kan se ud. 3 Prorammet Spectrum er endnu ikke ennemtestet, men forventes odkendt primo juni

16 Tabel 3. Oversit over de mest almindelie rudetyper på markedet med anivelse af varmetransmissionskoefficient, sollystransmittans o total soleneritransmittans. Varmetransmissionskoefficienten er anivet for tre luftarter. Aron90 o krypton90 er en blandin af 90% aron hhv. krypton o 10% luft. Den totale soleneritransmittans er anivet i tilfældet med luftfyldnin, men er næsten uafhæni af asfyldninens type. Rudetype Glastykkelse o afstande Belænin Belat overflade talt udefra Varmetransmissionskoefficient Sollystransmittans Total Soleneritransmittans U t mm Position W/m K luft-aron90-krypton90 luft Almindelit floatlas ,8 -,9 -,7-1,9-1,8-0,90 0,8 0,74 0,86 0,76 0,68 Almindelit floatlas + * enerilas (type 1, eller 3) 4-koblet- * 4 (1) koblet- * 4 (1) 4-1- * 4 (1) * 4 (1) 4-4- * 4 (1) 4-1- * 4 () * 4 () 4-4- * 4 () * 4 (3) * 6 () 4 * () * 4 () * 4 (3) 4 * * 4 (3) ,8-1,3-1,9-1,6-1,5 1,7-1,5-1,5 1,7-1,5-1,5 1,8-1,5-1,3 1,6-1,3-1,3 1,6-1,4-1,4 1,4-1,1-1,1 1,6-1,3-1,6-1,3-1,4-1,1-1,1-0,9-0,8 0,8-0,6-0,5 Solafskærmende las (ennemfarvet) + * enerilas () 6 rå-15- * 6 () 6 røn-15- * 6 () 3 3 1,6-1,3-1,6-1,3 - Solafskærmende las (belat) + * enerilas () 6 silver-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 blå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 rå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-0,75 0,69 0,75 0,75 0,75 0,77 0,77 0,77 0,75 0,75 0,77 0,70 0,68 0,6 0,36 0,63 0,71 0,63 0,71 0,71 0,71 0,66 0,66 0,66 0,59 0,63 0,61 0,59 0,53 0,40 0,37 0,39 0,17 0,17 0,6 0, 0,7 0,7 Solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) + almindelit floatlas (eller * enerilas ()) 4 klar klar neutral silver klar-15- * 6 () 6 klar * 6 () ,4-1,1-1,4-1,1-1,6-1,3-1,4-1, ,1-1,1-0,8-0,6 0,65 0,65 0,54 0,41 0,61 0,55 0,44 0,44 0,44 0,7 0,39 0,36 Solafskærmende las (ennemfarvet) + solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) 6 rå-15-klar 4 6 rå-15-silver 6 6 røn-15-klar 4 6 røn-15-silver ,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1 - Enerilas er betenelsen for las med en emissivitet < 0, Enerilas type 1: Hård lavemissionsbelænin Enerilas type : Blød lavemissionsbelænin = 0,1 Enerilas type 3: Blød lavemissionsbelænin = 0,04 0,31 0,0 0,54 0,35 0,30 0, 0,3 0,3 16

17 4.3 Metode til klassifikation af ruder G Gradtimer i fyrinssæsonen baseret på indetemperatur på 0 C Eneritilskud En rudes eneritilskud til byninen er den nyttijorte soleneri, som transmitteres ind i byninen minus varmetabet ud ennem ruden. Eneritilskuddet for en rude afhæner derfor af både rudens U-værdi o -værdi o er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller neativt bidra til byninens varmebalance. Et positivt eneritilskud betyder, at ruden i fyrinssæsonen netto iver en tilførsel af eneri til byninens opvarmnin. Eneritilskuddet for forskellie ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftnin af ruder i eksisterende vinduer, o i situationer hvor man ønsker at væle en rude til bru i en vindueskonstruktion. For at bestemme eneritilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orienterin samt antallet af radtimer i fyrinsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [15] bestemmes solindfaldet for orienterinerne nord, syd o øst/vest, samt antallet af radtimer i fyrinssæsonen. Solindfaldet korrieres for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen. Det berenede korrierede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af radtimer er vist i Tabel 4 Tabel 4. Korrieret solindfald ved forskellie orienteriner samt radtimer i fyrinssæsonen. Orienterin Korrieret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 3,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 4 kan eneritilskuddet E for en bestemt rude i en iven orienterin bestemmes som: E = I korr G U hvor U I korr [kwh/m²] Total soleneritransmittans for vinkeret indfald af solstrålin Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrieret for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen Metoden til bestemmelse af det korrierede solindfald o antallet af radtimer er yderliere beskrevet i appendiks A i kompendium Klassifikation af ruder For at øre det mere overskuelit, o for hurtit at kunne vurdere ruders enerimæssie eenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydit sammenlininsrundla baseres klassifikationen af ruder på eneritilskuddet til et referencehus med følende vinduesfordelin: Nord: 6 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede eneritilskud fra alle husets vinduer berenes ved at væte eneritilskuddet fra de tre orienteriner. Der renes med en skyefaktor på F s = 0,7, hvilket ifl. SBI- anvisnin 184 [16] svarer til 10 horisontalafskærin o lille taudhæn. Soleneritransmittansen korrieres med hensyn til skyefaktoren F s : korr = F s Eneritilskuddet til referencehuset for en iven rude berenes således ved: E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference = 0,6 U) + 0,41 U) + 0,33 U) som samles til: E reference = 196,4 90,36 U Denne formel danner rundlaet for eneriklassifikationen. For at forenkle o tydeliøre enerimærkninen af ruder, omformes værdien for eneritilskuddet til en af eneriklasserne A, B eller C som vist i Tabel 5. 17

18 Tabel 5. Eneriklassifikation af ruder Eneriklasse A B C Grænseværdier Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Til opvarmninsdominerede bolier er ruder i eneriklasse A altså de enerimæssit bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med val af ruder til opvarmninsdominerede byniner. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. En rude i eneriklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke enet til val af ruder i kontorbyeri. Ruder med eneritilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificerinen baseres på U- o -værdier for ruder med en lasafstand på 15 mm uanset at den faktiske lasafstand er anderledes. 18

19 5 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for kantkonstruktionen samt rammekarmkonstruktionen I dette afsnit bestemmes den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktioner, k, samt enerimærkninsdata for rammekarmkonstruktioner, herunder U-værdi o -værdi. -værdier er ikke eentlie enerimærkninsdata, men den skal benyttes ved bestemmelse af U-værdien for hele vinduet. Tabelværdierne kan benyttes for alle afstandsprofiler af aluminium, rustfrit stål eller almindelit stål. For aluminium kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm. For rustfrit stål kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k Den ækvivalente varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner er vist i Tabel Metoder til bestemmelse af ækvivalent varmeledninsevne, k, for kantkonstruktioner Kantkonstruktioner kan have mane forskellie udformniner o være lavet af mane forskellie materialer. For at bestemme en nøjati værdi for den ækvivalente varmeledninsevne af kantkonstruktioner er det nødvendit at foretae en detaljeret berenin (se kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata). Men hvis sådanne bereniner ikke kan udføres eller værdien ikke kan oplyses af profilfabrikant, kan værdierne i Tabel 6 benyttes. En detaljeret berenin vil føre til mere præcise o bedre værdier end i Tabel 6, da disse værdier er berenet således at de dækker over mane forskellie typer kantkonstruktioner o værdierne er på den sikre side, dvs. de lier højere end de værdier der vil fremkomme ved de detaljerede bereniner. Tabel 6. Ækvivalent varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner. Materiale Aluminium Stål Rustfrit stål Mellemrum mellem [W/mK] [W/mK] [W/mK] las 10,4 1,8 0,83 1,7,1 0, ,1,3 0, ,3,4 0, ,5,5 0,9 4 4,6 3,0 0,97 19

20 5. Tabeloversit over U r -værdien for ramme-karmkonstruktionen 5..1 Ramme-karm af træ eller beklædt træ For rammer o karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten ved fiur i DS udave, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer o karme af træ ses der bort fra eventuelle inddækniner af metal eller plast. Ved forskellie tykkelser af f.eks. rammer o karm anvendes middelværdien. Middelværdien bestemmes ved en arealvætnin af rammens o karmens tykkelse o bredde som: t d = r b b r r t k b k b k På Fiur 8 er vist hvorledes disse dimensioner fastlæes o i et eksempel i afsnit bestemmes U-værdien af konstruktionen. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne. 5.. Ramme-karm af plast eller metal For rammer o karme af plast eller metal bestemmes transmissionskoefficienterne ud fra tabel 6.8. i DS udave, her enivet i Tabel 7, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkniner dækket med mindst 5 mm polyuretanskum. For PVCprofiler forudsættes, at der højest er metalforstærkniner i ét kammer, o at afstanden mellem væoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofiler med brudt kuldebro afhæner meet af detailudformnin o må derfor bestemmes specifikt for det enkelte profil. Fiur 8. Arealvætnin af ramme- o karmtykkelse Tabel 7. U r -værdien for rammekarmkonstruktioner af plast eller metal Plastprofil U r (W/m K) PUR,6 -kammer PVC-profiler,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Metalprofiler Uden brudte kuldebroer 5,9 0