RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE... 7 BESKRIVELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BAGGRUND ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER ORIENTERING OM RELEVANTE STANDARDER I FORBINDELSE MED ENERGIMÆRKNING ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER Varmetransmissionskoefficient for ruder Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER Varmetransmissionskoefficient for vinduer Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE OG KLASSIFIKATION AF RUDER OPLYSTE ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØRER BASERET PÅ GODKENDT BEREGNINGSPROGRAM Spectrum Calumen LISTE MED ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØR METODE TIL KLASSIFIKATION AF RUDER Eneritilskud Klassifikation af ruder METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONEN SAMT RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN METODER TIL BESTEMMELSE AF ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K, FOR KANTKONSTRUKTIONER Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k TABELOVERSIGT OVER U R -VÆRDIEN FOR RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN Ramme-karm af træ eller beklædt træ Ramme-karm af plast eller metal METODER TIL BESTEMMELSE AF DEN LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDENS AFSTANDSPROFIL, G Tabeloversit over linietabskoefficienter METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER FORENKLEDE METODER TIL BEREGNING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER DS Sollystransmittans for vinduer Den total soleneritransmittans for vinduer PROGRAMMET UVINDUE Prorammæssie informationer Bereninsmetoder o berænsniner Bestemmelse af eometri for vindue OVERSIGT OVER FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA

4 8 BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE EKSEMPLER BEREGNING HOS GLASPRODUCENT KLASSIFIKATION AF RUDER - EKSEMPLER BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONER EKSEMPLER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RAMME- KARMKONSTRUKTIONER EKSEMPLER U-VÆRDI Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktion af plast Ramme-karmkonstruktion af metal Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT, G Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktioner af plast Ramme-karmkonstruktioner af metal Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER - EKSEMPLER DS Eksempel: Vindue nr Eksempel Vindue nr Eksempel: Vindue nr Eksempel: Dør UVINDUE MÅLING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA LITTERATUR... 4 ADRESSER A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1. ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A. VINDUER A..1 PRODUKTBESKRIVELSE A.. PERMANENT MÆRKNING A..3 SAMMENFATNING VINDUER

5 Forord til kompendium Målruppen for kompendium er hovedsaelit producenter af ruder o vinduer. Målet med kompendiet er at ive et overblik over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder o vinduer. I kompendiet beskrives enerimærkninsordninen o forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata baseret på relevante standarder. De forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata består af opsla i diarammer o tabeller samt bereninsprorammer med et lavt behov for oplysniner fra brueren. Udover standarder der beskriver forenklede metoder findes standarder, der beskriver detaljerede metoder. De detaljerede metoder omtales i kompendium 3 o består af metoder til detaljeret modellerin i bereninsprorammer. I forbindelse med forenklede bereniner for ruder, vinduer o døre omtales forskellie prorammer. Der ives en kort enneman af metoden til klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Kompendiets indhold er senest revideret marts 001. En liste over hvilke ændriner der er foretaet i kompendiet siden første version findes i Error! Reference source not found.. Denne version af kompendiet med nr. U-00 erstatter den tidliere version 3 nr. U-045. Copyriht Copyriht DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Materialet må i sin helhed frit kopieres o distribueres uden vederla. Eftertryk i uddra er tilladt, men kun med kildeanivelsen: Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber. Kompendium : Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Sidst i kompendiet ives en kort sammenfatnin af enerimærkninsordninen for ruder o vinduer. Følende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Morten Møller Moensen, Toke Rammer Nielsen, Svend Svendsen Karsten Duer, Jesper Krah o Jacob Birck Laustsen. Herudover har Lars Olsen, Teknoloisk Institut, bidraet med beskrivelsen af prorammet UVindue. Konstruktiv kritik o forsla til forbedriner modtaes erne o kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU By Bynin 118, Brovej DK-800 Ks. Lynby 5

6 Vinduer Ruder 1 Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber Udanspunktet for kompendierne er "Enerimærkninsordninen for vinduer o ruder", der sætter fokus på ruder o vinduers termiske o optiske eenskaber (bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []). Dette har medført et enerelt informationsbehov på området. Kompendierne skal ive læserne enerel information om enerimæssie eenskaber af ruder o vinduer. Herunder oplysnin om forenklede o detaljerede metoder til bestemmelse af ruder o vinduers enerimærkninsdata samt eventuelt ruders eneriklasse. Desuden behandler kompendierne eneriritit val af ruder o vinduer samt udviklin af eneriritie ruder o vinduer. I appendiks A er retninslinierne for selve enerimærkninsordninen sammenfattet. I enerimærkninsordninen opereres med følende tre benævnelser: 1. Enerimæssie eenskaber: Fællesbetenelse for enerimærkninsdata o eneriklasse.. Enerimærkninsdata: De rundlæende enerimæssie data for ruder/vinduer. 3. Eneriklasse: Bostavbenævnelse for ruder på basis af eneritilskuddet. 1.1 Enerimærkninsdata En oversit over ruder o vinduers enerimærkninsdata er vist i Tabel 1. Ruders enerimærkninsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for rudens midte der aniver rudens evne til at berænse varmetabet ennem ruden. sollystransmittansen ( t -værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen. den totale soleneritransmittans (værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne ( k ) der aniver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlinen mellem ruden o rammekarmkonstruktionen. Vinduers enerimærkninsdata - alle baseret på vinduets udvendie areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der aniver vinduets evne til at berænse varmetabet ennem vinduet. sollystransmittansen ( t -værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen den totale soleneritransmittans (værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. Ruder o vinduers U-værdi o -værdi er tilsammen bestemmende for eneritilskuddet til byninen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledninsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen o benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlinen mellem rude o ramme-karm. Tabel 1. Oversit over enerimærkninsdata for ruder o vinduer Enerimærkninsdata - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans - Ækvivalent varmeledninsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans 6

7 1. Ruders eneriklasse Eneritilskuddet ennem ruden til byninen er den tilførte soleneri minus varmetabet ud ennem ruden. Hvis der tilføres mere soleneri ind ennem ruden end der ledes ud som varmetab, er eneritilskuddet positivt, o det resulterer i en opvarmnin af byninen. Eneritilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor od ruden samlet er til at mindske varmetabet fra o tilføre solvarme til en bynin. Dette udnyttes i den enerimæssie klassifikation af ruder, som baseres på rudernes eneritilskud til et referencehus. Der opstilles tre eneriklasser som vist i Tabel : Tabel Klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud Eneriklasse Grænseværdier A Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² B Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² C Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Eneriklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmninsdominerede bolier, hvor et positivt eneritilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. I kontorbyerier er det altså ikke nødvendivis fordelatit at anvende ruder med stort eneritilskud. 7

8 Beskrivelse af enerimærkninsdata.1 Barund Enerimærkninsordninen er etableret af brancheoranisationerne med støtte fra Eneristyrelsen. Bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []. Formålet med enerimærkninsordninen er - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved vinduer/yderdøre o ruder - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste enerio miljømæssie eenskaber Endvidere er formålet med enerimærkninsordninen at tilvejebrine et fælles rundla for efterprøvnin af de tilsluttede virksomheders aktiviteter til sikrin af, at enerimærkede vinduer o ruder opfylder de krav, der er anivet i de ældende tekniske bestemmelser. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene for bereniner er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Ved måliner tilstræbes samme forhold, idet der do ikke skelnes mellem indvendi o udvendi overansisolans, men søes opnået en samlet overansmodstand på 0,17 m K/W. Varmetransmissionskoefficient Rudens varmetransmissionskoefficient (U - værdi) kan bestemmes med bereninsprorammer udfra oplysniner om assen eller asblandinen ruden er fyldt med o laslaenes eller belæniners emissivitet. Desuden kan rudens varmetransmissionskoefficient bestemmes ved målin. Rudens U -værdi anives for rudens midte som vist i Fiur 1.. Enerimærkninsdata for ruder Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af ruder er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for ruder" []. I forbindelse med enerimærkninen af ruder skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder følende størrelser - varmetransmissionskoefficienten 1 U midt på ruden - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin - kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne k Fiur 1. U-værdien for ruden bestemmes for rudens midte. 1 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS

9 Sollystransmittans Sollystransmittansen aniver den del af den synlie solstrålin på ruden, der transmitteres ennem ruden som skitseret i Fiur. Sollystransmittansen bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for den synlie del af solstrålinen. Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans aniver den del af solstrålinen på ruden, der tilføres det bavedliende rum som skitseret i Fiur 3. Den totale soleneritransmittans bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for solstrålin samt rudens varmetransmissionsforhold. Rudens varmetransmissionsforhold har betydnin for hvor stor en del af den soleneri, der absorberes i ruden, som tilføres det bavedliende rum. Fiur. Sollystransmittans for ruder. Fiur 3. Total soleneritransmittans for ruder. 9

10 Fiur 4. Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktionen. Ækvivalent varmeledninsevne Den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktionen benyttes til at beskrive den resulterende effekt af de forskellie dele i rudens kantkonstruktion som skitseret i Fiur 4. Størrelsen af den ækvivalente varmeledninsevne kan bestemmes med detaljerede bereninsprorammer på basis af oplysniner om afstandsprofil, tørremiddel o forselinsmasser. Størrelsen kan oså bestemmes ved målin. Oplysnin af den ækvivalente varmeledninsevne ør det nemmere for vinduesproducenterne at foretae detaljerede bereniner af den lineære varmetransmissionskoefficient for samlinen mellem rude o ramme. Den lineære varmetransmissionskoefficient omtales i afsnit.3. Desuden ør oplysninen om den ækvivalente varmeledninsevne det nemmere for rudeproducenterne at anive sammenlinelie oplysniner om deres produkter..3 Enerimærkninsdata for vinduer Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af vinduer er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for vinduer" [3]. Bestemmelserne dækker alle sædvanlie vindueskonstruktioner herunder vinduer med koblede rammer samt ovenlysvinduer. For yderdøre dækker bestemmelserne alle sædvanlie konstruktioner til terrasse- o hoveddøre. For døre uden ruder stilles kun krav om oplysnin af varmetransmissionskoefficienten. I forbindelse med enerimærkninen af de enkelte produkter skal som et minimum følende størrelser opives - varmetransmissionskoefficient U - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin Alle størrelser opives som totalværdier baseret på de udvendie mål af det aktuelle produkt. 10 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS 418.

11 Der skal endvidere forelie oplysniner om enerimærkninsdata for ruder, der indår i vinduet. Kun vinduer som indeholder ruder, der er mærket med eneriklasse kan påføres permanent enerimærknin. Se oså appendiks A. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Varmetransmissionskoefficient Varmetransmissionskoefficienten for vinduer bestemmes på barund af varmetransmissionskoefficienten for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient af samlinen mellem rude o ramme. Bidraene er vist i Fiur 5. Størrelsen kan bestemmes ved hjælp af detaljerede bereninsprorammer eller mere forenklede metoder omtalt i DS udave [4]. Desuden kan varmetransmissionskoefficienten måles. Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient står for det ekstra varmetab, der skyldes samlinen mellem rude o ramme. Det ekstra varmetab opstår på rund af kuldebrovirkninen i rudens kantkonstruktion o rammens eometri. Den lineære transmissionskoefficient er således resultatet af både rudekantens o rammens varmetekniske eenskaber. For en række typiske konstruktioner kan størrelsen af den lineære transmissionskoefficient bestemmes udfra tabelværdier i DS udave [4]. For alle konstruktioner kan den lineære transmissionskoefficient oså berenes detaljeret eller måles. Fiur 5 U-værdien for vinduer 11

12 Sollystransmittans o den totale soleneritransmittans Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans for vinduet er afhæni af lasarealet o vinduesarealet. Vinduets værdier for sollystransmittans o den totale soleneritransmittans fremkommer som rudens sollystransmittans o totale soleneritransmittans multipliceret med forholdet mellem lasarealet o vinduesarealet. Med detaljerede bereninsprorammer vil den totale soleneritransmittans for vinduet kunne bestemmes mere præcist, da disse ikke kun taer hensyn til hvilken rude der anvendes i vinduet, men oså baserer resultatet på den soleneri, der absorberes i rammekarmkonstruktionen. Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans er vist i Fiur 6 o Fiur 7. Fiur 6. Sollystransmittans for vinduer. Fiur 7 Total soleneritransmittans for vinduer 1

13 3 Orienterin om relevante standarder i forbindelse med enerimærknin I dette afsnit ennemås danske o internationale standarder, der beskriver forenklede metoder til bestemmelse af de værdier, der indår i enerimærkninsordninen. 3.1 Enerimærkninsdata for ruder Varmetransmissionskoefficient for ruder Den forenklede metode til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for ruder fremår af den europæiske standard EN 673 [5]. Metoden kan brues på las med o uden belæniner samt ruder bestående af flere la las. Metoden bestemmer U -værdien midt på ruden uden indvirknin fra kantkonstruktionen. Materialeværdier opivet i standarden for visse typer las o asser kan benyttes, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. U -værdien findes ved at bestemme isolerinsevnen af de enkelte dele der indår i ruden. Udfra oplysnin om lastype o lastykkelse findes isolerinsevnen af laslaene i ruden. Oplysniner om hvilken as eller asblandin ruden er fyldt med, tykkelsen af mellemrum mellem lassene o emissivitet af lasoverfladerne, der vender mod mellemrummet mellem lassene, bestemmer isolerinsevnen af mellemrummene mellem laslaene. Den samlede U -værdi findes udfra den samlede virknin af lasla o lasmellemrum samt indvendi o udvendi varmeoveranstal Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder Den europæiske standard EN 410 [7] beskriver hvordan sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans bestemmes for ruder udfra spektrale data for de las der indår i ruden. Sollystransmittansen t findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder i den synlie del af solens spektrum under hensyntaen til øjets spektrale følsomhed o fordelinen af solens spektrum i det synlie område. Soleneritransmittansen e findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder over hele solens spektrum under hensyntaen til fordelinen af solens spektrum. Den totale soleneritransmittans findes som summen af soleneritransmittansen o den sekundære varmestrøm pa. absorption i laslaene. Den sekundære varmestrøm findes på barund af solenerien absorberet i rudens lasla, varmeoveranen mellem laslaene o overansisolanser udvendit o indvendit. 3. Enerimærkninsdata for vinduer 3..1 Varmetransmissionskoefficient for vinduer Metoden til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) for vinduer o yderdøre fremår af den danske standard DS udave [4], der er baseret på den europæiske standard EN [6]. Metoden er baseret på benyttelse af tabeller o diarammer til bestemmelse af U-værdien for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient. Oplysnin om de benyttede værdier kan oså komme fra producenter eller bestemmes ved detaljerede bereniner. For berenin af yderdøre skal endvidere benyttes en U-værdi for dørpladen. Denne metode vil kunne benyttes for almindelie vindues- o dørtyper. DS udave [4] er udivet i 00 o har til formål at opdatere relerne for berenin af varmetab ennem vinduer o yderdøre U-værdien for vinduer o yderdøre U bestemmes iføle DS udave af 13

14 U hvor A U l Ψ A' A lasarealet [m ]. l omkredsen af lasarealet [m]. A f fyldninens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A' vinduets eller dørens areal i [m ]. U varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldninen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vætnin af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæ for kuldebrovirkninen af samlinen mellem ramme o rude. U-værdien midt på ruden U aniver U- værdien for ruden uden påvirkniner fra kantkonstruktionen. For rudens U-værdi anvendes aflæste værdier fra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. En nøjatiere værdi for den benyttede rude kan være opivet af rudeproucenten. For andre rudetyper end anivet i fiurerne o teksten må U- værdien bestemmes på anden vis. Den lineære transmissionskoefficient aniver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion o samlinsdetaljer mellem ramme o rude. For den lineære transmissionskoefficient anvendes aflæste værdier fra tabeller i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For andre ramme-karmkonstruktioner end anivet i teksten o tabellen må den lineære transmissionskoefficient bestemmes på anden vis. U-værdien U r for almindelie rammekarmkonstruktioner findes udfra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Oplysninerne i DS udave [4] dækker almindelie ramme-karmkonstruktioner. For andre ramme-karmkonstruktioner end beskrevet må U- værdien bestemmes på anden vis. A r U r A f U f U-værdien U f for fyldniner benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indår en ikke ennemsiti del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldninen udøres af dørpladen. U-værdien for fyldniner bestemmes som for andre byninsdele udfra relerne i DS Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans o sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men bereninsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske prorammer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen t for vinduer bestemmes af t hvor t, A' A t, er sollystransmittans for ruden. A er lasarealet. A' er vinduesarealet. Den totale soleneritransmittans for vinduer bestemmes af hvor A A' r A r er den totale soleneritransmittans for ruden. A lasarealet. [m ] r den totale soleneritransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen [m ] A' vinduesarealet. [m ] Den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen kan berenes med detaljerede bereninsprorammer. I en forenklet berenin udelades den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen, da denne i praksis er meet lav. 14

15 4 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruders midte o klassifikation af ruder Ruders enerimærkninsdata kan bestemmes på to måder, ved hjælp af: - Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram. - Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør. Der øres opmærksom på, at DS 418 [4] alene kan benyttes til at bestemme U- værdien o ikke øvrie enerimærkninsdata. Derfor indår DS 418 ikke som metode til bestemmelse af ruders enerimærkninsdata. 4.1 Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram 3 Efter undersøelse o test af forskellie prorammer, vil følende seks bereninsprorammer kunne odkendes o benyttes til berenin af ruders enerimærkninsdata 3 : - Spectrum - Calumen5.0 - GLAD 99 - WIS - Vision4 - Window4.1 Prorammerne skal opfylde kravene i EN 410 [7] o EN 673 [5] De tre sidstnævnte kræver et indående kendskab til inddata, såsom de spektrale data for hvert las der indår i ruden. Derfor er disse prorammer ikke medtaet i dette kompendium over forenklede metoder, men beskrevet i kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Spectrum Pilkinton har udviklet prorammet Spectrum, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Pilkintons produktsortiment. Spectrum er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Pilkinton baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte Calumen 5.0 Scanlas har udviklet prorammet Calumen5.0, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Scanlas produktsortiment. Prorammet er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Scanlas baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte. 4. Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør Glasleverandøren kan ved hjælp af odkendt bereninsproram udarbejde en liste over sine produkters enerimærkninsdata. Denne liste odkendes derpå af enerimærkninssekretariatet, hvorefter rudeproducenten kan henvise til denne liste som dokumentation for rudens enerimærkninsdata. I Tabel 3 er vist et eksempel på hvorledes en liste over forskellie rudetyper kan se ud. 3 Prorammet Spectrum er endnu ikke ennemtestet, men forventes odkendt primo juni

16 Tabel 3. Oversit over de mest almindelie rudetyper på markedet med anivelse af varmetransmissionskoefficient, sollystransmittans o total soleneritransmittans. Varmetransmissionskoefficienten er anivet for tre luftarter. Aron90 o krypton90 er en blandin af 90% aron hhv. krypton o 10% luft. Den totale soleneritransmittans er anivet i tilfældet med luftfyldnin, men er næsten uafhæni af asfyldninens type. Rudetype Glastykkelse o afstande Belænin Belat overflade talt udefra Varmetransmissionskoefficient Sollystransmittans Total Soleneritransmittans U t mm Position W/m K luft-aron90-krypton90 luft Almindelit floatlas ,8 -,9 -,7-1,9-1,8-0,90 0,8 0,74 0,86 0,76 0,68 Almindelit floatlas + * enerilas (type 1, eller 3) 4-koblet- * 4 (1) koblet- * 4 (1) 4-1- * 4 (1) * 4 (1) 4-4- * 4 (1) 4-1- * 4 () * 4 () 4-4- * 4 () * 4 (3) * 6 () 4 * () * 4 () * 4 (3) 4 * * 4 (3) ,8-1,3-1,9-1,6-1,5 1,7-1,5-1,5 1,7-1,5-1,5 1,8-1,5-1,3 1,6-1,3-1,3 1,6-1,4-1,4 1,4-1,1-1,1 1,6-1,3-1,6-1,3-1,4-1,1-1,1-0,9-0,8 0,8-0,6-0,5 Solafskærmende las (ennemfarvet) + * enerilas () 6 rå-15- * 6 () 6 røn-15- * 6 () 3 3 1,6-1,3-1,6-1,3 - Solafskærmende las (belat) + * enerilas () 6 silver-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 blå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 rå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-0,75 0,69 0,75 0,75 0,75 0,77 0,77 0,77 0,75 0,75 0,77 0,70 0,68 0,6 0,36 0,63 0,71 0,63 0,71 0,71 0,71 0,66 0,66 0,66 0,59 0,63 0,61 0,59 0,53 0,40 0,37 0,39 0,17 0,17 0,6 0, 0,7 0,7 Solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) + almindelit floatlas (eller * enerilas ()) 4 klar klar neutral silver klar-15- * 6 () 6 klar * 6 () ,4-1,1-1,4-1,1-1,6-1,3-1,4-1, ,1-1,1-0,8-0,6 0,65 0,65 0,54 0,41 0,61 0,55 0,44 0,44 0,44 0,7 0,39 0,36 Solafskærmende las (ennemfarvet) + solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) 6 rå-15-klar 4 6 rå-15-silver 6 6 røn-15-klar 4 6 røn-15-silver ,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1 - Enerilas er betenelsen for las med en emissivitet < 0, Enerilas type 1: Hård lavemissionsbelænin Enerilas type : Blød lavemissionsbelænin = 0,1 Enerilas type 3: Blød lavemissionsbelænin = 0,04 0,31 0,0 0,54 0,35 0,30 0, 0,3 0,3 16

17 4.3 Metode til klassifikation af ruder G Gradtimer i fyrinssæsonen baseret på indetemperatur på 0 C Eneritilskud En rudes eneritilskud til byninen er den nyttijorte soleneri, som transmitteres ind i byninen minus varmetabet ud ennem ruden. Eneritilskuddet for en rude afhæner derfor af både rudens U-værdi o -værdi o er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller neativt bidra til byninens varmebalance. Et positivt eneritilskud betyder, at ruden i fyrinssæsonen netto iver en tilførsel af eneri til byninens opvarmnin. Eneritilskuddet for forskellie ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftnin af ruder i eksisterende vinduer, o i situationer hvor man ønsker at væle en rude til bru i en vindueskonstruktion. For at bestemme eneritilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orienterin samt antallet af radtimer i fyrinsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [15] bestemmes solindfaldet for orienterinerne nord, syd o øst/vest, samt antallet af radtimer i fyrinssæsonen. Solindfaldet korrieres for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen. Det berenede korrierede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af radtimer er vist i Tabel 4 Tabel 4. Korrieret solindfald ved forskellie orienteriner samt radtimer i fyrinssæsonen. Orienterin Korrieret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 3,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 4 kan eneritilskuddet E for en bestemt rude i en iven orienterin bestemmes som: E = I korr G U hvor U I korr [kwh/m²] Total soleneritransmittans for vinkeret indfald af solstrålin Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrieret for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen Metoden til bestemmelse af det korrierede solindfald o antallet af radtimer er yderliere beskrevet i appendiks A i kompendium Klassifikation af ruder For at øre det mere overskuelit, o for hurtit at kunne vurdere ruders enerimæssie eenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydit sammenlininsrundla baseres klassifikationen af ruder på eneritilskuddet til et referencehus med følende vinduesfordelin: Nord: 6 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede eneritilskud fra alle husets vinduer berenes ved at væte eneritilskuddet fra de tre orienteriner. Der renes med en skyefaktor på F s = 0,7, hvilket ifl. SBI- anvisnin 184 [16] svarer til 10 horisontalafskærin o lille taudhæn. Soleneritransmittansen korrieres med hensyn til skyefaktoren F s : korr = F s Eneritilskuddet til referencehuset for en iven rude berenes således ved: E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference = 0,6 U) + 0,41 U) + 0,33 U) som samles til: E reference = 196,4 90,36 U Denne formel danner rundlaet for eneriklassifikationen. For at forenkle o tydeliøre enerimærkninen af ruder, omformes værdien for eneritilskuddet til en af eneriklasserne A, B eller C som vist i Tabel 5. 17

18 Tabel 5. Eneriklassifikation af ruder Eneriklasse A B C Grænseværdier Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Til opvarmninsdominerede bolier er ruder i eneriklasse A altså de enerimæssit bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med val af ruder til opvarmninsdominerede byniner. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. En rude i eneriklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke enet til val af ruder i kontorbyeri. Ruder med eneritilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificerinen baseres på U- o -værdier for ruder med en lasafstand på 15 mm uanset at den faktiske lasafstand er anderledes. 18

19 5 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for kantkonstruktionen samt rammekarmkonstruktionen I dette afsnit bestemmes den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktioner, k, samt enerimærkninsdata for rammekarmkonstruktioner, herunder U-værdi o -værdi. -værdier er ikke eentlie enerimærkninsdata, men den skal benyttes ved bestemmelse af U-værdien for hele vinduet. Tabelværdierne kan benyttes for alle afstandsprofiler af aluminium, rustfrit stål eller almindelit stål. For aluminium kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm. For rustfrit stål kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k Den ækvivalente varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner er vist i Tabel Metoder til bestemmelse af ækvivalent varmeledninsevne, k, for kantkonstruktioner Kantkonstruktioner kan have mane forskellie udformniner o være lavet af mane forskellie materialer. For at bestemme en nøjati værdi for den ækvivalente varmeledninsevne af kantkonstruktioner er det nødvendit at foretae en detaljeret berenin (se kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata). Men hvis sådanne bereniner ikke kan udføres eller værdien ikke kan oplyses af profilfabrikant, kan værdierne i Tabel 6 benyttes. En detaljeret berenin vil føre til mere præcise o bedre værdier end i Tabel 6, da disse værdier er berenet således at de dækker over mane forskellie typer kantkonstruktioner o værdierne er på den sikre side, dvs. de lier højere end de værdier der vil fremkomme ved de detaljerede bereniner. Tabel 6. Ækvivalent varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner. Materiale Aluminium Stål Rustfrit stål Mellemrum mellem [W/mK] [W/mK] [W/mK] las 10,4 1,8 0,83 1,7,1 0, ,1,3 0, ,3,4 0, ,5,5 0,9 4 4,6 3,0 0,97 19

20 5. Tabeloversit over U r -værdien for ramme-karmkonstruktionen 5..1 Ramme-karm af træ eller beklædt træ For rammer o karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten ved fiur i DS udave, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer o karme af træ ses der bort fra eventuelle inddækniner af metal eller plast. Ved forskellie tykkelser af f.eks. rammer o karm anvendes middelværdien. Middelværdien bestemmes ved en arealvætnin af rammens o karmens tykkelse o bredde som: t d = r b b r r t k b k b k På Fiur 8 er vist hvorledes disse dimensioner fastlæes o i et eksempel i afsnit bestemmes U-værdien af konstruktionen. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne. 5.. Ramme-karm af plast eller metal For rammer o karme af plast eller metal bestemmes transmissionskoefficienterne ud fra tabel 6.8. i DS udave, her enivet i Tabel 7, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkniner dækket med mindst 5 mm polyuretanskum. For PVCprofiler forudsættes, at der højest er metalforstærkniner i ét kammer, o at afstanden mellem væoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofiler med brudt kuldebro afhæner meet af detailudformnin o må derfor bestemmes specifikt for det enkelte profil. Fiur 8. Arealvætnin af ramme- o karmtykkelse Tabel 7. U r -værdien for rammekarmkonstruktioner af plast eller metal Plastprofil U r (W/m K) PUR,6 -kammer PVC-profiler,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Metalprofiler Uden brudte kuldebroer 5,9 0

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Bilag 1: Beregningseksempel.

Bilag 1: Beregningseksempel. Bila 1: Bereninseksemel. Claus F. Jensen, 5/4-01 Bilae har il ormål a vise bereninsroceduren or e elemen a en lasacade. De anvende elemen er rundlæende idenisk med de i ren 13947 anivne. Der renes i dee

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Ulla Holmboe Gondolf Helle Kønerskov Ellen

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri

UVindue Version 2.03. Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar 2003. Teknologisk Institut, Byggeri Version 2.03 Vejledning Lars Thomsen Nielsen Februar 2003 Teknologisk Institut, Byggeri Forord Programmet Uvindue blev i 1997 til efter forslag fra Dansk Vindues Certificering for at lette overgangen til

Læs mere

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE

MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE MAGASINPOST POST PÅ DIN MÅDE INDHOLD 2 Forord 3 Generelle betinelser 5 Maasinpost Standard (MPA o MPB) 9 Sorteret Maasinpost (SMP) 17 Sementerin 18 Indstik 19 Maasiner o blade til Færøerne, Grønland o

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 12...

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration Planen for i da Bindin af proramkode til laer Laerallokerin Sidebaseret laeradministration Sementer Sementer kombineret med sider Bindin af proramkode til laer De relative adresser i proramkoden kan bindes

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energimærkning Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Copyright Ved kopiering skal der kildehenvises til

Læs mere

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning Ombygning / udskiftning Vinduer Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Bygninger opvarmet til mere end 5 o C Ovenlysvinduer (Skrå tage) E ref min. 33 U w max. 1,65 E ref min. 10 Bygningsreglement

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER

A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER A/S DANSK KUGLELEJE CENTER HØJ TEMPERATURS LEJER TABLE OF CONTENTS Højtemeratur lejer 2RSR 150 Information......2 61800.2RSR.HT2 150 serie.... 3 6000.2RSR.HT2 150 serie. 4 6200.2RSR.HT2 150 serie. 5 6300.2RSR.HT2

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT

ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT ITS ABOUT CREATING IT WITH RESPECT Idealcombi Klassisk, moderne, enkelt eller tidløst. Idealcombi s forretningsidé har altid været at kombinere solidt dansk håndværk og tradition med den nyeste teknologi.

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Familiesikring Pension er betryggende, hvis du dør eller bliver invalid

Familiesikring Pension er betryggende, hvis du dør eller bliver invalid Familiesikrin f af ma mi li ilei se iski rk irni n Familiesikrin Pension er betryende, hvis du dør eller bliver invalid Hvorfor tene Familiesikrin Pension? For ikke at få økonomiske problemer i en i forvejen

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning.

Vækst og effektivisering Venstre, Dansk folkeparti og Liberal Alliance viste med konstitueringsaftalen, at der var udstukket en ny retning. Nye tider, nye veje Vækst o effektiviserin Venstre, Dansk folkeparti o Liberal Alliance viste med konstituerinsaftalen, at der var udstukket en ny retnin. Med en ambitiøs 100-daes plan o markante krav

Læs mere

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring Lærin i familien for barnets bedste eller snæver investerinsloik? Niels Kryer, lektor ved Institut for Uddannelse o Pædaoik (DPU), Aarhus Universitet. Tilknyttet forskninsprorammet Barndom, Undom o Institution

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f efter TI) iht. BR10: Eref -22,2 kwh/m² C - Nord -79,7 kwh/m² - Syd 124,7 kwh/m² - Øst/vest

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Beslag til koblede vinduer Dato: 14-01-2008 Sidehængt Sidestyret- Døre Dobbeltdør Anverfere Hjørnebånd venderamme Terrasse Facade Stående Type Bemærkning Leverandør Materiale Overfladebehandling Leverandørnr.

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Den lille Levnedsmiddeltabel

Den lille Levnedsmiddeltabel Den lille Levnedsmiddeltabel Den lille levnedsmiddeltabel 4. reviderede udave Erlin Saxholt Sisse Fat Jeppe Matthiessen Tue Christensen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Den lille levnedsmiddeltabel

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer Bygningsreglement BR15 CE-mærkning Energimærkning Krav og konsekvenser Kongsvang Allé 37, Bygning 16, DK - 8000 Århus C Tlf: +45 7220 1822 www.dvv.dk www.vinduesindustrien.dk info@vinduesindustrien.dk

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

En adaptiv model til animering af væsker. Jens Egeblad, Michael Gram Haagensen og Marinus Rørbech

En adaptiv model til animering af væsker. Jens Egeblad, Michael Gram Haagensen og Marinus Rørbech En adaptiv model til animerin af væsker Jens Eeblad, Michael Gram Haaensen o Marinus Rørbech Den 4.juni 2002 INDHOLD 2 Indhold Forord 8 2 Indlednin 9 2. Rapportens indhold...............................

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue Beregnet U-væri for ramme/karmkonstruktion me forsatsvinue Nr: F09-F20 Type: Bunkarm Kilefil: "rava-001, unkarm, forsats,+4,b" Format: wg/xf mp Ramme-karmprofil af træ. Forsatsvinue U-væri Dimension: (

Læs mere

Energirigtigt valg af vinduer

Energirigtigt valg af vinduer VIA UNIVERSITY COLLEGE, CAMPUS HORSENS Energirigtigt valg af vinduer I den tidlige designfase Michael Krabsmark Kamp Jensen 16052011 7. sem. Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Poul Børison

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HØJ TEMPERATURS LEJER

HØJ TEMPERATURS LEJER HØJ TEMPERATURS LEJER Århus Herlev Vejle 86 150 111 44 52 13 52 75 820 288 INDHOLDFORTEGNELSE Hjemmeside side 3 Høj temperatur leje 2RSR 280 information side 4 2RSR.HT2 250-280 (Micro Serie) side 5 2RSR.HT2

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl Fakta o udsan om de muliheder o trusler, kommunerne står over for netop nu o om at løse dem 2011 7 SKARPE TIL TRØJBORG Mater kommunerne at væle fra - eller forstår de kun at bye til? Læs svaret på dette

Læs mere

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige DBU Aldersrelateret trænin - for 9-14 årie Børns naturlie instinkter starter altid med mulihederne. Børn ør uden at vide det tin, de slet ikke har lært endnu. Børn fokuserer helt naturlit altid på at se

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland

Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland Jesper Kragh Jørgen Rose Svend Svendsen Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland D A N M A R KS T E K N I S K E UNIVERSITET Rapport BYGDTU R-086 Juni 004 ISBN 87-7877-150-1 Anvisning Beregning

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.

RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad. 1 RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Raadvad 40 DK-2800 Lyngby Telefon /45 80 79 08 Telefax /45 50 52 07 E-mail / raadvad@radvad.dk www.raadvad.dk Vinduers varmetab Energi-, kondens- og

Læs mere

Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald

Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald Jørgen M. Schultz Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion og stort lys- og solindfald DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-028 2002 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-087-4 Vinduer med smal ramme/karmkonstruktion

Læs mere

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms

Prisliste. april 2010. Ekskl. moms Prisliste april 2010 Ekskl. moms Kort og godt! Med KPK Døre og vinduer får du et produkt i en ensartet høj kvalitet. Træmaterialet er deklareret nordlandsk fyrretræ med et stort kerneindhold Produkterne

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Allemandsretten en enestående mulighed

Allemandsretten en enestående mulighed 1 Allemandsretten en enestående mulied Ikke forstyrre ikke ødelæe Allemandsretten er en fantastisk mulied for os alle, fordi vi kan bevæe os frit i naturen. Du bruer allemandsretten, når du år tur i skoven,

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer VINDUER med STIL Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer 2 mejan - fremtidens VINDUER Fremtidens bolig skabes i dag. Hver eneste dag arbejder dygtige ingeniører, arkitekter, designere,

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Det usynlige forsatsvindue. Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas

Det usynlige forsatsvindue. Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas Det usynlige forsatsvindue Enkelt og let at montere på eksisterende vinduesrammer Isolerer bedre end termoglas En lys idé Optoglas er et system for nem og nænsom varme- og lydisolering af eksisterende

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab

Beregning af bygningers varmetab Dansk standard DS 418 7. udgave 2011-04-26 Beregning af bygningers varmetab Calculation of heat loss from buildings DS 418 København DS projekt: M251829 ICS: 91.120.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel?

Vil du have en CSR-strategi, der gør en forskel? Vil du have en CSR-stratei, der ør en forskel? Væl Fairtrade Fairtrade Mærket er den største o mest kendte internationale etiske mærkninsordnin HVAD BETYDER FAIRTRADE MÆRKET? F airtrade Mærket er en international

Læs mere

SMART Notebook Math Tools 11

SMART Notebook Math Tools 11 SMART Ntebk Math Tls 11 Windws -perativsystemer Bruervejlednin Meddelelse m varemærker SMART Bard, SMART Ntebk, smarttech, SMART-let alle SMART-slaner er varemærker eller reistrerede varemærker tilhørende

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Projekt nr. 1001906-06-03 Aftale nr. Side 1 af 2 Antal bilag 5 Initialer BTL/vem AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Mellem Firmanavn Adresse Postnr og By I det følgende

Læs mere