KristenDemokraternes Landbrugspolitiske Program
|
|
- Hanna Inger Eskildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KristenDemokraternes Landbrugspolitiske Program Indledning KD anser en velfungerende landbrugssektor, der tager hensyn til miljøet, for at være uundværlig for Danmark. Landbruget forsyner forbrugerne med et bredt udvalg af fødevarer i høj kvalitet og forvalter omkring to tredjedele af det danske areal. Samtidig bidrager dansk landbrug med væsentlige eksportindtægter og er dermed en mærkbar faktor i dansk økonomi. Desuden sikrer landbruget og dets følgeindustrier mange danske arbejdspladser, og er især en vigtig faktor for økonomi og udvikling i landdistrikterne. En bæredygtig udvikling af landbrugserhvervet skal derfor have højeste prioritet, både i forhold til sikring af den samfundsmæssige og økonomiske udvikling og i forhold til fremme af et spændende kulturlandskab, med attraktive muligheder for erhverv og bosætning i et sundt miljø. Dyrevelfærdsområdet er udførligt behandlet i Arbejdspapir for Dyrevelfærd. Landbrugets aktuelle udfordringer År med krise i dansk økonomi har lagt en dæmper på forbruget, og for en tid øget efterspørgslen på discount på bekostning af kvalitetsprodukter. Men krisen har også øget bevidstheden om at begrænse madspild, og dermed udvise en mere ansvarlig anvendelse af resurserne. Med dansk økonomi i fremgang er der igen blevet råd til at betale for kvalitets- og specialprodukter. Nye tendenser som efterspørgsel på klimavenlige fødevarer og veganske produkter har gjort deres indtog. Dette kan potentielt åbne for nye muligheder for landbruget, hvis man har den tilstrækkelige fleksibilitet og omstillings parathed. Aktuelt kæmper mange landmænd dog med meget alvorlige udfordringer. Nok har landbruget en effektiv produktion, der frembringer gode fødevarer til en favorabel pris. Stadig oftere dækker prisen ikke omkostningerne ved produktionen. Landbrugets produktionsøkonomi er derfor under pres, og værdien af de belånte aktiver udhules så hastigt, at mange landmænd reelt er insolvente. Dette kan føre til, at landbruget må slække på produktionsstandarderne for at kunne betale renter og afdrag til banker og kreditforeninger. Konkret betyder dette, at der skæres ned på vedligehold og nyinvesteringer, at der spares på personale og indkøbes billige råvarer af ringere kvalitet. Dette er ikke holdbart, og det vil påvirke udviklingen i landdistrikterne negativt. Dansk landbrug er især ramt, da landbrug syd for grænsen ikke er pålagt nær så mange restriktioner og administrative byrder. Meromkostninger som dansk landbrug ikke bliver kompenseret for. Derfor har landbruget brug for politisk bevågenhed, så der kan skabes bedre produktionsøkonomi og konkurrenceforhold for erhvervet. De ulige konkurrenceforhold er også en væsentlig årsag til transport af levende dyr til udlandet. Det kan være dyr til opfedning eller dyr til slagtning. Omkostningerne til forarbejdning er højere i Danmark end i de lande, der omgiver os, og økonomien kan derfor friste danske landmænd til at sende dyr til udlandet. Problemet forværres af, at politikerne i mange andre EU-lande ser mere lempeligt på dyrevelfærd, end man gør i Danmark. Dansk landbrug må samtidig tilpasse sig væsentlige ændringer, hvad angår vores eksportmuligheder. I 2014 blev landbruget ramt hårdt af Ruslands boykot, som følge at den
2 diplomatiske krise mellem EU og Rusland. Fra 2019 medfører Storbritanniens udtræden af EU mange uafklarede spørgsmål i forhold til dansk svineeksport og vores samhandel med Storbritannien i det hele taget. I situationer som disse ønsker KD, at der tages politisk initiativ til at opsøge og pleje nye eksportmarkeder. I særligt alvorlige situationer kan det desuden blive nødvendigt at yde landbruget økonomisk kompensation og/eller statsgaranterede lån. Finansiering og ejerformer KD er af den opfattelse, at danske landmænd praktiserer en langt højere etik inden for dyrevelfærd, naturbeskyttelse og ansvar for lokalsamfundet, end hvad der kan forventes af kapitalejede storlandbrug. Vi frygter, at overdreven stordrift eller økonomiske investorers overtagelse af landbrugsproduktionen vil sætte et ensidigt fokus på økonomisk fortjeneste. 1.KD vil derfor lette etableringsmulighederne for kommende generationer af landmænd. 1.2 KD vil give gode vilkår for skattefrie hensættelser af kapital på etablerings- og investeringskonti. 1.3 KD vil lette reglerne for værdiansættelse ved familiehandler. 1.4 KD vil genindføre statsgaranterede lån til nyetablerede landmænd. Denne låntype har i årene med højkonjunktur og stor risikovillighed hos udlånsvirksomhederne ikke været benyttet så meget. I tider med lavkonjunktur kan sådanne lån dog være afgørende for, at en ny generation landmænd kan etablere sig. 1.5 KD vil indføre en max. grænse på 750 (Faktaboks kommer) dyreenheder pr. ejendom, for at bedrifterne holdes på en størrelse, der realistisk set er købere til. Dog med mulighed for dispensation for fx allerede etablerede bedrifter. 1.6 Rammes etablerede bedrifter kortvarigt af behov for kapitaltilførsel til et konkret formål, fx ved omlægning af produktionen, vil KD styrke mulighederne for at optage statsgaranterede lån via Statens Vækstfond. 2. For at fremme mangfoldigheden i landdistrikterne vil KD desuden sikre gode vilkår for deltidsog hobbylandbrug: 2.1 KD vil sikre, at hobbylandbrug bevarer muligheden for at søge hektartilskud. 2.2 KD vil ændre skattelovgivningen, så små ejendomme med landbrugspligt ikke risikerer at få landbrugsjorden beskattet som parcelhusgrund Disse små landbrug er med til at skabe et varieret kulturlandskab med øget biodiversitet. Driften her er ofte mindre intensiv og mere miljøskånsom end erhvervslandbrug. De små landbrug er samtidig med til at gøre bosætning på landet attraktiv for fx børnefamilierne. 3. Enklere regler og færre afgifter KD anerkender den indsats, der over de seneste år er gjort, for at forenkle de regler landbruget er underlagt. 3.1 KD ønsker en samlet beregning af de omkostninger, danske landmænd pålægges som følge af danske særregler, eller overimplementering af EU-lovgivning.
3 3.1.1 Undersøgelsen skal foretages af en uvildig instans. Beregningen skal indgå i sammenhæng med en bred gennemgang og forenkling af de love og regler, som landbruget er underlagt. Der bør særligt ses på regler, der indbyrdes modarbejder hinanden. KD mener, at dette arbejde bedst gøres i tæt dialog med landbrugets organisationer. Målet er at mindske bureaukrati og administration, men uden at slække på dyrevelfærd og miljø. 3.2 Landbruget skal lettes for nogle af produktionsleddets mange gebyrer og afgifter, for derigennem at gøre dansk landbrug konkurrencedygtigt. 4. Miljøgodkendelser 4.1 KD ønsker en enkel og smidig sagsbehandling af miljøansøgninger. Samtidig skal enhver ansøgning om miljøgodkendelser vurderes ud fra de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet. 4.2 KD finder det positivt, at reglerne for miljøgodkendelse er ændret, så man har en vis frihed til at omlægge produktionen indenfor den eksisterende godkendelse, når miljøbelastningen ikke derved øges. Fx ved omlæggelse fra malkekvæg til kødkvæg. 4.3 Hvor hensynet til miljø og/eller dyrevelfærd betyder, at en miljøgodkendelse ikke kan opretholdes, fx grundet udfasning af bestemte staldtyper, ønsker KD, at dette som udgangspunkt varsles minimum 15 år i forvejen. Samtidig skal det sikres, at der kan søges dispensation ud fra en individuel vurdering, evt. med krav om mindre tilpasninger af driften. 5. Myndighedernes kontrol 5.1 Den faglige kvalitet af de kontrolbesøg myndighederne aflægger landbruget skal højnes. Alle kontrollanter skal have faglig indsigt, så de kan give en saglig bedømmelse af de enkelte bedrifter, og så misforståelser forebygges. Kontrollen skal så vidt mulig foregå i en konstruktiv dialog med landmanden. Bøder og påbud skal stå i forhold til forseelsens reelle karakter. 5.2 Der skal være en model med bagatelgrænser for ubetydelige fejl, samt at udstederen af bøden helt entydigt skal kunne dokumentere rimeligheden heraf. Alle bøder og påbud skal kunne afprøves ved retten. 5.3 De mange kontrolinstanser bør samles på nogle få myndigheder, der så vil opnå en mere bred og helhedsorienteret tilgang til landbrugserhvervet. 5.4 KD støtter den igangværende proces med udflytning af statslige arbejdspladser, og mener at institutioner til kontrol og forvaltning af landbrug og miljø ligesom erhvervet bør placeres i landdistrikterne. 6. Sprøjtemidler Der er over de senere år gjort meget, for at øge sikkerheden omkring anvendelsen af pesticider, samt for generelt at mindske forbruget. 6.1 KD støtter en fortsat kvalitetsudvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for planteværn. Herunder også undervisning om forebyggelse af ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsproblemer, samt mekaniske behandlingsformer. 6.2 Der skal satses på avl af planter med større modstandskraft over for sygdomme og skadedyrsangreb. 6.3 Marksprøjter skal udstyres med teknologi, der optimerer arbejds- og miljøsikkerheden. F.eks. dyser der sikrer optimal fordeling af sprøjtemidlet, så mængden kan reduceres. Desuden ønsker
4 KD at pesticidforbruget opgøres ud fra den forbrugte mængde af aktivt stof og disses miljøpåvirkning. Det vil sige, at der skal tages hensyn til de forskellige midlers virkemåde, bivirkninger, nedbrydelighed og langvarige miljøpåvirkning. 6.4 Der skal laves sammenlignelige, årlige opgørelser i alle EU-lande. 6.5 Landbruget skal hurtigere have adgang til nye og mere skånsomme sprøjtemidler. Derfor skal sagsbehandlingen effektiviseres. 6.6 KD tager skarpt afstand fra enhver form for salg og anvendelse af ulovligt importerede pesticider. 7. Kvælstof- og fosfor 7.1 KD ønsker, at der skal laves en ny, faglig kortlægning af udvaskningen af kvælstof og fosfor fra de forskellige typer at landbrugsjord. 7.2 En uafhængig faglig vurdering baseret på nye tal og reviderede beregninger for belastningen af vandoplande vil med stor sandsynlighed vise, at det mange steder er miljømæssigt forsvarligt at hæve gældende nationale lofter for kvælstof- og fosfortildeling. Især hvis der gives mulighed for at kombinere med andre tiltag, som forbedrer næringsstofudnyttelsen og forhindrer tab til luft- og vandmiljø Dette skal danne baggrund for en opdeling af landbrugsjorden i områder, der kræver særlig beskyttelse, områder der kræver nogen beskyttelse og områder, hvor loftet for tildelingen af kvælstof og fosfor kan hæves. Der skal sikres økonomisk kompensation og en beskyttelse af landmænd der pådrages betydelige økonomiske byrder som følge af den nye regulering. 7.3 En mere balanceret kvælstofregulering øger kornudbyttet, kornets proteinindhold og dermed foderværdien af danskavlet korn. Derved kan importen af sojaprodukter fra fx Sydamerika nedbringes og dermed nedbringes forbruget af afgrøder der ofte er dyrket på arealer, der er opdyrket regnskov eller højslette. Det vil også gøre det nemmere for danske landmænd at producere brødhvede af den påkrævede kvalitet. 7.4 KD ønsker, at der skal være gode og enkle støtteordninger til forskellige typer af ekstensiv landbrugsdrift. Fx tilskud til reduceret kvælstoftildeling, skovrejsning og genopretning af naturområder. 8. Klima, miljø og energi 8.1 KD anerkender de udmeldinger 1, der aktuelt lyder fra flere af landbrugets organisationer og følgeindustrier, om at påtage sig et øget ansvar for miljø og klima. Flere har meldt ganske ambitiøse klima-mål ud, og KD ønsker, at staten bakker disse målsætninger op, ved at afsætte midler til forskning og udvikling i klimavenlige stalde og produktionsmetoder. 8.2 Landbruget leverer i dag store mængder gylle til produktion af biogas. Landbruget kan desuden frembringe betydelige mængder af energiafgrøder, der sammen med vind- og solenergien kan bidrage til Danmarks energiforsyning, samt medvirke til at mindske CO2- udledningen. 8.3 KD vil derfor satse massivt på at fremme produktionen af 2. generations biobrændstoffer, der er baseret på affaldsprodukter og ikke på foderprodukter, samt nye muligheder for lokal proteinfoderforsyning gennem raffinering af landbrugets produkter. 1 Fx fra Arla og Danish Crows, samt en fælles udmelding fra Landbrug og Fødevarer og Naturfredningsforeningen i marts 2019.
5 8.4 KD mener, at slam fra kommunale rensningsanlæg bør omsættes via biogasanlæg. Herfra kan restproduktet med fordel tørres og brændes, hvorefter det høje fosforindhold i asken lader sig genindvinde. På den måde holder vi hus med en begrænset ressource (fosfor) og vi slipper for at sprede slam på markerne. 8.5 KD ønsker i det hele taget, at der forskes mere i anvendelsesmulighederne af restprodukterne fra produktionen af biogas. Kunne den afgassede gylle fx tørres og evt. laves til piller, ville det reducere transporten betydeligt. Der ligger også opgave i at nedbringe lugtgenerne fra biogasanlægene. 8.6 KD vil gøre det til en kommunal pligt i lokalplanerne at finde områder, der er egnede til etablering af biogasanlæg. 8.7 Bioenergi skal fritages for energiafgift. Det vil gavne udviklingen af miljøvenlig teknologi og give nye arbejdspladser i Danmark. Dette vil også have en særlig positiv effekt for erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Potentialet er stort, både for energiforsyning og for eksport af teknologi. Danmark har ikke råd til at fastfryse denne udvikling med kortsigtede afgifter. 8.8 KD går ind for en kraftigere statslig satsning på forskning og udvikling af ny miljø- og produktionsteknologi. Både for at udvikle skånsommere produktionsmetoder og udstyr, for at fremme kvalitetsvarer og for at styrke konkurrenceevnen. 9. Antibiotika Bekymringen for resistente bakterier har sat fokus på landbrugets brug af antibiotika. Mange initiativer er allerede taget, for at sænke forbruget. 9.1 Dyrlægerne har ansvaret for udleveringen af antibiotika. Det er derfor vigtigt, at de løbende efteruddannes, så de har den nyeste viden om korrekt medicinhåndtering og forebyggelse af resistens Der skal føres skærpet kontrol med dyrlæger, der bruger/udleverer uforholdsmæssigt store mængder antibiotika. 9.2 Antibiotika er medicin, der skal bruges til behandling af syge dyr. Det er ikke i orden generelt at bruge antibiotika til at kompensere for dårlige staldforhold eller dårlig foderkvalitet. 9.3 Da det i det daglige stadig oftere er landmændene og deres medarbejdere, der håndterer den udleverede medicin, skal dette område have øget fokus i landbrugsuddannelserne Ligeledes skal det sikres, at der følges op med relevant efteruddannelse. 9.4 KD ønsker at der i avlsarbejdet skal sættes øget fokus på dyrenes modstandskraft og sundhed. 9.5 KD ønsker, at der handles målrettet på de opgørelser, der laves over EU-landenes årligt antibiotika-forbrug. 10. Økologi 10.1 KD anerkender betydningen af økologisk landbrug, og behovet for en løbende udvikling af nye, bæredygtige produktionsformer. Økologisk landbrug giver således det konventionelle landbrug et værdifuldt med- og modspil.
6 10.2 Det er ligeledes positivt, at forbrugerne sikres forskellige valgmuligheder. Økologiske produkter som æg, mælk og gulerødder længe har været en del af mange danskeres hverdag. Men der er også blevet en øget efterspørgsel på det bredere sortiment. Økologisk landbrug bidrager kun i mindre grad til den samlede landbrugs eksport. Til gengæld åbner de højere afregningspriser muligheder for merindtjening for den enkelte landmand. Ligeledes er der også gode muligheder for forskellige former for iværksætteri, såsom gårdbutikker, vejboder eller udbringning af måltidskasser KD vil fortsætte den førte politik med at yde økonomisk støtte til produktionen af økologiske fødevarer, især gennem omlægningsstøtte Tilskuddet til økologiske brug skal stå i et passende forhold til de tilskud, som konventionelle brug kan få for tilsvarende miljøskånsom drift KD anser det for en politisk opgave, at sikre objektiv viden om økologiens faktiske betydning for miljø, sundhed og værdiskabelse. 11. GMO (Gen Modificerede Organismer) 11.1 KD hylder forsigtighedsprincippet og ønsker derfor ikke, at der dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Samtidig skal det altid være muligt for både forbrugere og producenter at fravælge foder/fødevarer produceret ved hjælp af GMO, bl.a. ved hjælp af mærkning. KD ønsker en fortsættelse af EU s nuværende politik, der hæmmer udbredelsen af GMO er i naturen. KD mener ikke, at ulemper og risici ved GMO er tilstrækkeligt belyst. Erfaringen viser, at den traditionelle forædling af afgrøder ofte monopoliseres og sættes i stå i lande, der aktivt støtter udviklingen af GMO-afgrøder. Samtidig ender en eventuel økonomisk gevinst ved GMO ofte hos planteforædleren eller kemiproducenten i form af højere priser på udsæd eller de særlige sprøjtemidler, som GMO-afgrøderne skal behandles med. Vedvarende dyrkning af GMO-afgrøder og anvendelse af de der til hørende sprøjtemidler, synes desuden at kunne medføre øget resistens hos ukrudtsplanterne. 12. Natur 12.1 Der skal stilles midler til rådighed på attraktive vilkår for landmænd, der indgår i frivillige naturprojekter, eller laver miljøskånsom drift på særligt følsomme arealer. KD finder det uacceptabelt, at en langsommelig kontrol med disse ordninger kan forhale udbetalingen af landmandens almindelige EU-tilskud KD finder det rimeligt, at landbruget ydes fuld økonomisk dækning for naturfremmende tiltag (f.eks. levende hegn, markveje, små skove og vandhuller). Det gælder ikke kun for arealets produktionsværdi, men også for det produktionsapparat der ikke kan udnyttes, fordi det er knyttet til arealet. Vi finder derfor, at det er et skridt i den rigtige retning, at EU s arealstøtte får en mere miljøvenlig profil KD ønsker de generelle regler om 10 meter bræmmer ved søer og vandløb erstattet med 2 meter bræmmer, kombineret med attraktive ordninger for andre målrettede tiltag til vandmiljøbeskyttelse (f.eks. bredere bræmmer med mulighed for høst af biomasse til energi m.v. og med fuld kompensation). Vi ønsker dog samtidig en mere fleksibel og smidig håndtering af ordninger KD ønsker at de generelle krav om 2 meter bræmmer langs søer og vandløb suppleres med frivillige ordninger, hvor bredere bræmmer kan drives ekstensivt, eller hvor de kan udlægges som naturområde. For at gøre ordningerne attraktive, skal der ydes fuld kompensation, og
7 ordningerne skal administreres smidigt og fleksibelt. For at styre udgifterne til ordningen bør der afsættes en fast, årlig pulje, der kan søges fra. 13. EU I Danmark er EU s landbrugsstøtte et kontroversielt emne. Men i de fleste andre EU-lande synes der at være konsensus om, at støtten er et nødvendigt styringsredskab, der sikrer stabil landbrugsproduktion, kanaliserer penge til landdistrikterne og gør der økonomisk og politisk muligt at stille krav til landbruget KD ser gerne en forenkling af EU's landbrugsstøtteordninger. Støtten bør dog fastholdes på det nuværende niveau, da en fuldstændig afvikling kan få alvorlige følger for forsyningssikkerheden både i og uden for Europa. Samtidig er den nuværende støtteordning med til at sikre visse minimumsstandarder på dyrevelfærd og miljøhensyn KD ønsker at Danmark lægger pres på EU-lande, der ikke lever op til fælles krav Som et led i den danske udformning af EU's landdistriktspolitik går KD ind for en tilskudsordning, der støtter afsætning af fødevarer af høj kvalitet fra lokale landbrugere og sammenslutninger af producenter Tilskuddet skal gives til både økologiske og konventionelle landbrugere og kan f.eks. gå til teknisk udstyr, rådgivning og markedsføring KD ønsker at afskaffe den nuværende ordning for tilskud til maskinkøb fra EU s Miljøpulje. Formålet skulle være, at yde tilskud til mere miljøskånsomme landbrugsmaskiner, men ordningen har kun ringe effekt. I stedet misbruges ordningen ofte, ved at opjustere handelsprisen på de maskiner, der søges tilskud til. I stedet ønsker KD en ordning med målrettet tilskud direkte til miljøforbedringer. 14 Uddannelse Danmark har en god landbrugsuddannelse, hvor de enkelte fag tænkes sammen til en helhed, der er i harmoni med den virkelighed, som landbruget opererer i. Samtidig uddannes eleverne i også at forholde sig til etiske aspekter og landbrugets ansvar over for miljø og samfund. Uddannelsen er inddelt i trin, der gør det muligt at uddanne sig til netop det niveau, man ønsker at arbejde på lige fra fx landbrugsassistent til agrarøkonom KD ønsker, at tilbuddene om praktisk landbrugsuddannelse til bogligt svage elever styrkes og udbygges. Landbrugsskolerne er i dag underlagt samme regler som de tekniske skoler. Dette har været med til at svække skolernes muligheder for at bevare deres traditionelle højskolepræg, ligesom andelen af elever, der vælger at bo på skolerne, længe har været dalende. Samtidig har landbrugsskolerne også konkurrence fra de tekniske skoler, der udbyder konkurrerende uddannelser KD ønsker derfor at bløde rammerne omkring landbrugsskolernes virke op, så det kulturelle og alment dannende indhold i uddannelsen atter styrkes. 15. Landbruget i år 2030 Følgende skal efter KD s opfattelse kendetegne det danske landbrug i 2030: 15.1 Strukturudviklingen mod meget få, store landbrug er bremset, og mulighederne for at unge landmænd kan etablere sig er bevaret ved at genindføre et loft over antal dyreenheder på den enkelte bedrift.
8 15.2 Love og regler er udarbejdet i samarbejde med landbrugets organisationer, og koordinerede så de ikke modarbejder hinanden Kontrolinstanser er blevet sammenlagt. Alle kontrollanter har et fagligt kendskab til landbrugserhvervet. Kontrollen udføres så vidt muligt i dialog med landmanden Fælles EU-regler implementeres og håndhæves mere ensartet i de enkelte medlemslande. Intet EU-land kan pleje egne, kortsigtede interesser ved at ignorere fælles krav Landbruget har fået øget kreditværdighed, fordi der er større sikkerhed for, at produktionsapparatet vil være godkendt i hele afskrivningsperioden Mindre bureaukrati har givet landmændene mere tid til at gøre det, de brænder for: Passer deres dyr og marker i et bæredygtigt samspil med naturen og det omliggende samfund Landbruget er kommet til at spille en endnu større rolle i energiforsyningen i Danmark. Biogas og anden generations biobrændstoffer giver grøn energi Husdyrbrugets proteinfoder er i høj grad baseret på lokale proteinkilder, bl.a. gennem fremme af ny teknologi til raffinering af afgrøder høstet i Danmark Ny teknologi til håndtering af gylle, f.eks. tørring og pilletering af afgasset gylle, giver færre lugtgener og mindre transport på vejene. Til glæde for alle beboere i området Landbrugets organisationer og følgeindustrier har sat ambitiøse klimamål, og er godt på vej med at nå dem Lofterne for tildeling af kvælstof og fosfor er gjort mere individuelle efter jordbundsforhold og områdets sårbarhed. Landmænd hvis jorde kun må gødes svagt ydes kompensation Sundheden i dyreholdet er forbedret gennem avlsarbejdet, bedre staldforhold og ny teknologi Påvirkningen fra pesticider er nedbragt yderligere gennem bedre planteresistens, marksprøjter med den nyeste teknologi og mere skånsomme sprøjtemidler Økologisk- og konventionelt landbrug udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Der er indført flere frivillige ordninger for miljøskånsom landbrugsdrift, der benyttes af både økologer og konventionelle Væsentlige dele af styrelser og medarbejdere i bl.a. Fødevare- og Miljøministerierne er med fordel flyttet tættere på erhvervet En forbedret landbrugsuddannelse, der tiltrækker elever fra vidt forskellig baggrund Gode vilkår for både store og små landbrug. Der er fokus på iværksætteri og landbruget som en vigtig spiller i udviklingen af landdistrikterne.
KristenDemokraternes Landbrugspolitiske Program
Side 1 af 10 KristenDemokraternes Landbrugspolitiske Program P2015-01 Landbrugspolitisk Program Historik Forslagsstiller/ Udvalg Dato Vedtaget/forkastet Hovedbestyrelsen 2015.04.11 Vedtaget Side 2 af 10
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereTolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark
Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereDansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereTilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereEuropaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mere28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm
28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereDen finansielle sektors vision for landbruget
Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mere2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
Dato 31. maj 2018 Side 1 af 5 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Sendt pr. mail til: Morten Holm-Hemmingsen (morho@mfvm.dk) og Karina Davidsen (kad@mfvm.dk). 2 høring om Kommissionens
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereInspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik
Dato 01. marts 2017 Side 1 af 5 Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik EU-kommissionens høring om modernisering og forenkling
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereIdeer fra Matrix projektet
Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereHelhedsorienteret Risikostyring
Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereStørre biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereEr der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?
Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et
Læs mereVÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereNatur og landbrug en ny start!
September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.
Læs mereLandsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013
Landsudvalget for Planteproduktion Strategi 2013 Denne strategi for Landsudvalget for Planteproduktion er et led i udarbejdelsen af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning. Landsudvalgets
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereLandmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Læs mereHar dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?
Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias
Læs mereEn CAP for fremtidens landbrug
39 ha 2011 FÆLLES GODER for FÆLLES PENGE 2020 En CAP for fremtidens landbrug Landbruget har overordnet to produkter Fødevarer, der kan omsættes Fælles goder, som ikke kan omsættes Landbrugsstøtten skal
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereDen økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereDato: 28. december qweqwe
Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereVÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereså der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,
Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mere