Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse
|
|
- Camilla Mikkelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Symposium: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse Kristine Kabel (AU), Lene Storgaard Brok (NVL), Hanne Møller (KP), Kirsten Bjerre (KP), Lilian Rohde (KP), Søren Riis (KP), Kathrin Bock (VIA UC) Symposiet præsenterer første del af det tværinstitutionelle danske forskningsprojekt Gramma3 ( ), der undersøger, hvad der karakteriserer grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk. Det empiriske udgangspunkt er klasserumsobservationer og interviews med lærere og elever på klassetrin på syv skoler i Danmark. Projektet adresserer et underbelyst forskningsfelt nationalt og internationalt ved at foretage kvalitative klasserumsstudier af, hvordan grammatikundervisning praktiseres og forstås i grundskolens L1-, L2- og L3-fag (Myhill, 2018). Derved skaber projektet viden, der kan bidrage til udvikling af fagenes grammatikundervisning og til et større samarbejde mellem L1-, L2-, og L3-lærere. Teori Gramma3 tager udgangspunkt i et bredt grammatikbegreb for at kunne identificere de forskellige praksisser for måder, der kan undervises i grammatik på i grundskolen, herunder hvilke sproglige niveauer, der rettes eksplicit opmærksomhed mod. Vi anerkender, at grammatik ikke kun angår syntaks og morfologi, selvom sætningen i empiriske studier af grammatikundervisning ofte vil udgøre det sproglige level, som et studie retter sig mod (Andrews et al., 2006). Med et multilevelgrammatikbegreb inspireret af Macken-Horarik et al. (2015) adresserer vi, at grammatik involverer flere sproglige niveauer (under, på og over sætningsniveau), og at det også kan inkludere kontekstniveauet, uden at studiet dermed placerer sig inden for en bestemt teoridannelse. Design Studiet er et fokuseret etnografisk studie (Knoblauch, 2005), hvor vi undersøger et aspekt af de tre skolefag. For at sikre, at de deltagende forskeres forhåndsviden om det observerede forbliver en styrke, er de kollektive analyse-og fortolkningsprocesser centrale i projektet. Syv klasser på 7. og 8. klassetrin er fulgt gennem deres dansk-, engelsk- og tysktimer over en periode på fire måneder, i hvad der svarer til sammenlagt tre ugers undervisning i hvert fag, i hver klasse. I alt er der foretaget klasserumsobservationer af 140 lektioner dansk, 56 lektioner tysk og 56 lektioner engelsk. Derudover består data af interviews med de deltagende lærere samt fokusgruppeinterviews med i alt seks elever (to grupper med hver tre elever) fra hver af de syv deltagende klasser. Organisering af symposiet På symposiet præsenteres Gramma3 og udvalgte foreløbige fund. Den indledende præsentation giver indblik i projektets baggrund og design og diskuterer forholdet mellem fokuseret etnografi og muligheden for at undersøge og udvikle særligt, hvordan kontekstbegrebet kan forstås, når grammatikundervisning undersøges med udgangspunkt i et multilevel-grammatikbegreb. Desuden præsenteres hovedfund fra projektets første del (2018). De fire efterfølgende præsentationer fremlægger fire centrale tematiske fund om henholdsvis 1) måder, der i grammatikundervisning kan skiftes mellem sproglige niveauer, 2) undervisningens organisering på mesoniveau og den betydning det har for, hvordan grammatikundervisning kan praktiseres, 3) digitale teknologier og deres betydning for grammatikundervisning, og 4) hvordan elever samtaler om grammatik i grupper. Litteratur Andrews, R., Torgerson, C., Beverton, S., Freeman, A., Locke, T., Low, G., Zhu, D. (2006). The effect of
2 grammar teaching on writing development. British Educational Research Journal, 32(1), Knoblauch, H. (2005). Focused ethnography. Forum Qualitative Sozialforschung, 6(3). Macken-Horarik, M., Sandiford, C., Love, K., & Unsworth, L. (2015). New ways of working 'with grammar in mind' in school English: Insights from systemic functional grammatics. Linguistics and Education, 31, doi: Myhill, D. (2018). Grammar as a meaning-making resource for improving writing. Contribution to a special issue Working on Grammar at School in L1-Education: Empirical Research across Linguistic Regions. L1-Educational Studies in Language and Literature, 18, pp
3 Abstract 1: Et mangefacetteret kontekstbegreb og hovedfund i Gramma3 (I: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse) Kristine Kabel, adjunkt, Aarhus Universitet Lene Storgaard Brok, leder, Nationalt Videncenter for Læsning Præsentationen uddyber baggrunden for Gramma3 og metodologiske og teoretiske diskussioner forbundet med projektets valg af et fokuseret etnografisk design og udvikling af et mangefacetteret kontekstbegreb. Desuden fremlægges hovedfund fra projektets første del om, hvordan grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk praktiseres. Teori Effektstudier af grammatikundervisning i L1-fag fremhæver, at en kontekstualiseret grammatikundervisning kan have en positiv betydning for elevers skriftsproglige tekster og metasproglige opmærksomhed (Myhill et al. 2012; Jones et al. 2013). Kontekstbegrebet er i disse studier informeret af socialsemiotisk teori og en forståelse af, at grammatikundervisning ikke kun angår undervisning i sprog som system på ord- og sætningsniveau, men også inkluderer sprog i brug og derved tekstniveauet og den sociale kontekst, som betydningsskabelse dynamisk indgår i. Data i Gramma3 har givet mulighed for at præcisere et udvidet kontekstbegreb, og med afsæt i et multifacetteret kontekstbegreb (Bartlett, 2016; Kabel & Brok, 2018) opereres i projektet med fire facetter af dette. Design Studiet er et fokuseret etnografisk studie (se indledende beskrivelse af symposiet). De hovedfund, der fremlægges i denne præsentation, bygger på analyse af klasserumsobservationer og kodning af hvilke sproglige niveauer, der eksplicit gøres til genstand for undervisning i hver af de tre fags grammatikundervisning. Kodningen er foregået i programmet Nvivo, og kodningskategorierne er udviklet i en abduktiv proces, hvor kollektive analyse- og fortolkningsprocesser har været centrale, herunder afsluttende dobbeltkodning. Fund Hovedfundene angår forventeligt markante forskelle mellem de tre fag i, hvor meget en eksplicit grammatikundervisning udgør af fagets samlede undervisning, og i hvordan grammatikundervisningen praktiseres. Inden for hvert fag forventes også markante forskelle. Vi ser foreløbigt tre dominerende mønstre, fra klasser med meget lidt eksplicit grammatikundervisning overhovedet, over klasser med en del eksplicit grammatikundervisning med fokus på ord- og til en vis grad sætningsniveauet, til klasser, hvor facetter af konteksten inddrages, når sprog gøres til genstand for undervisning. Relevans Gramma3 adresserer et underbelyst forskningsfelt og diskussionen af kontekstbegrebet bidrager til en teoretisk diskussion af grammatikundervisning set i sin helhed. Litteratur
4 Bartlett, T. (2016). Multiscalar modelling of context: Some questions raised by the category of mode. In W. L. Bowcher, & J. Y. Liang (Eds.), Society in language, language in society: Essays in honour of Ruqaiya Hasan (pp ). Houndmills, Basingstoke: Palgrave Macmillan Jones, S., Myhill, D., & Bailey, T. (2013). Grammar for writing? An investigation of the effects of contextualised grammar teaching in students' writing. Read Writ, 26, doi: /s Kabel, K., & Brok, L. S. (2018). Didaktik og kontekst: Vi trænger til en teoretisk afklaring af kontekstbegrebet i literacy-didaktikken. In T. S. Christensen, N. Elf, P. Hobel, A. Qvortrup & S. Troelsen (Eds.), Didaktik i udvikling (pp ). Aarhus: Klim. Myhill, D., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students' metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, doi: /
5 Abstract 2: Skift mellem niveauer i udskolingens grammatikundervisning (I: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse) Kristine Kabel, adjunkt, Aarhus Universitet Kirsten Bjerre, lektor, Københavns Professionshøjskole Kathrin Bock, lektor, VIA University College Med afsæt i Gramma3 og projektets skelnen mellem sproglige niveauer og facetter af konteksten præsenteres eksempler på en kontekstualiseret grammatikundervisning, forstået som en undervisning, der bevæger sig mellem sproglige niveauer og kontekst. Vi viser i præsentationen nøgleeksempler fra dansk og tysk, der fremviser, hvilke sproglige niveauer der kan være i spil i en undervisningssekvens, og hvordan der kan skiftes mellem disse sproglige niveauer og facetter af konteksten i koreografiske mønstre. Vi har derved anlagt såvel et vertikalt som et horisontalt perspektiv på de udvalgte nøgleeksempler. Teori Begrebet kontekstualiseret grammatikundervisning bygger blandt andre på Myhill (2018), men også på et multifacetteret kontekstbegreb, som det er udviklet i Gramma3 (se abstract 1 i symposiet), ligesom det er i diskussion med kommunikativ sprogtilegnelsesteori (Haastrup, 2004). Vi vil fremvise, hvordan, hvad der kan være i fokus på sproglige niveauer, og hvilke facetter af konteksten der inddrages, og med inspiration fra Mottelsen (2003) hvordan bevægelserne mellem niveauerne kan foregå. Design Vi har udvalgt tre nøgleeksempler fra klasserumsobservationerne i specifikt dansk og tysk, nøgleeksempler for, hvordan en kontekstualiseret grammatikundervisning kan foregå i udskolingen (Erickson, 1977, Kroon & Sturm, 2007). Eksemplerne er udvalgt med baggrund i de samlede observationer og med afsæt i, at de skulle være eksempler på grammatikundervisning, hvor der rettes eksplicit opmærksomhed mod flere niveauer gennem et forløb, og samtidig være genkendelige eksempler på lokal praksis i den klasse, de er udvalgt fra. Data udgøres endvidere af interviews med de deltagende lærere i Gramma3, som validerer udvælgelsen af nøgleeksempler. Fund Præsentationen viser to eksempler på koreografier fra dansk og tysk. Relevans Fundene nuancerer og bidrager med tæt viden om, hvordan en kontekstualiseret grammatikundervisning kan forstås og foregå i klasserum, og supplerer derved empiriske studier og didaktiske teorier om funktionel grammatikundervisning. Litteratur Erickson, F. (1977). Some approaches to inquiry in school-community ethnography. Anthropology & Education Quarterly, 8 (2),
6 Haastrup, K. (2004). Focus on form med afsæt I nordamerikansk forskning. Sprogforum (30), pp Kroon, S., & Sturm, J. (2007). International comparative case study research in education: Key incident analysis and international triangulation. In W. Herrlitz, S. Ongstad & P. van de Ven (Eds.), Research on mother tongue education in a comparative international perspective: Theoretical and methodological issues (pp ). Amsterdam: Rodopi Mottelsen, M. (2003). Undervisningens koreografi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2003 (3), pp Myhill, D. (2018). Grammar as a meaning-making resource for improving writing. Contribution to a special issue Working on Grammar at School in L1-Education: Empirical Research across Linguistic Regions. L1-Educational Studies in Language and Literature, 18, pp
7 Abstract 3: Den institutionelle kontekst og grammatikundervisning (I: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse) Hanne Møller, lektor, Københavns Professionshøjskole Søren Vestergaard Riis, lektor, Københavns Professionshøjskole Forskningsstudier inden for læreres professionelle udvikling viser, at eksplicit opmærksomhed på den lokale institutionelle kontekst, som lærere arbejder inden for, er afgørende for at forstå deres undervisningspraksisser (Visnovska and Zhao, 2011). Så selvom hovedfokus i Gramma3-projektet er på, hvordan grammatikundervisning praktiseres i de tre sprogfag, bidrager dette delstudie med et lærerfokus, hvor vi interesserer os for sammenhænge mellem observeret grammatikundervisning og rammebetingelser for denne. Teori Vi er overordnet set inspireret af studier, der indkredser organisatoriske indikatorer for vellykkede tilgange til udvikling af undervisning, så som muligheden for vedvarende og intensiv lærerkollaboration, med indbygget refleksion i forhold til klasserumspraksisser (Hennessy, 2014). I forhold til analysearbejdet trækker vi på forskningsprojektets multilevel-grammatikbegreb (Macken- Horarik et al., 2015) og på diskursteori (Fairclough, 2003). Design Vi undersøger sammenhænge mellem den institutionelle kontekst og grammatikundervisning i klasserummet ud fra tre cases, som repræsenterer forskellige organiseringer af grammatikundervisningen på de deltagende skoler i Gramma3. Data udgør, foruden interview af lærere og elever, beskrivelser af typisk grammatikundervisning på baggrund af klasserumsobservationerne i hvert af de tre fag. Interviewene med de tre fags lærere og tre udvalgte elever fra hver klasse har bl.a. bidraget til validering af disse beskrivelser som lokalt genkendelige praksisser. Fund Fundene fremviser sammenhænge mellem den observerede grammatikundervisning og den lokale institutionelle kontekst, med et fokus på rammebetingelser på skoleniveau, herunder klasse- og holddannelse, teamsamarbejde og tilgængelige læremidler. Relevans Fundene bidrager med viden om sammenhængen mellem forskellige former for grammatikundervisning og den lokale institutionelle kontekst, den finder sted inden for, lige som vi forventer at bidrage med ansatser til viden om afgørende betingelser for udvikling af en grammatikundervisning, som, i højere grad end den observerede, er kontekstualiseret. Litteratur Fairclough F. (2003). Analysing Discourse: Textual Analysis for Social Research. London: Routledge. Hennessy S. (2014). Bridging between Research and Practice - Supporting Professional Development through Collaborative Studies of Classroom Teaching with Technology. Sense Publishers.
8 Macken-Horarik, M., Sandiford, C., Love, K., & Unsworth, L. (2015). New ways of working 'with grammar in mind' in school English: Insights from systemic functional grammatics. Linguistics and Education, 31, doi: Visnovska J. & Zhao Q. (2011). Learning from a Professional Development Design Experiment: Institutional Context of Teaching. I J. Clark, B. Kissane, J. Mousley, T. Spencer & S. Thornton (ed.), Mathematics: Traditions and (new) Practices, pp Proceedings from the Aamt-Mergaconference.
9 Abstract 4: Teknologi i grammatikundervisningen (I: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse) Søren Riis, lektor, Københavns Professionshøjskole Lene Storgaard Brok, leder, Nationalt Videncenter for Læsning Vi ser i data fra Gramma3, hvordan såvel analoge som digitale teknologier ansporer lærere og elever til at arbejde med grammatik på bestemte måder. Teknologierne påvirker helt konkret de måder, som grammatikundervisningen lader sig praktisere på, og med dette som udgangspunkt undersøger vi, hvordan især digitale teknologier påvirker grammatikundervisningens udformning og praksisser. Teori I Gramma3-projektet defineres teknologi som materialiteter, der er designet med det formål at finde anvendelse i og påvirke praksis (Hasse & Brok, 2015). Teknologier er tilstede på skoler, i klasseværelser og i hænderne på både lærere og elever. Der er tale om teknologier som kridttavler, blyant og papir, interaktive tavler, pc er, tablets, mobiltelefoner o.l. (Hansen, 2015). Teknologierne er også læremidler, læringsplatforme, forskellige apps og programmer, som specifikt bruges til grammatikundervisning i de tre fag (Dohn & Johnsen, 2009; Holm Sørensen & Levinsen, 2014). Design Dette delstudie trækker på analyse- og fortolkningsarbejdet i forhold til projektets observationer af grammatikundervisning, idet der er kodet for brug af både analoge og digitale teknologier på aktivitetsniveau. Data er også elevers tegninger af deres forståelser af grammatikundervisning, skabt som indledning til fokusgruppeinterviews (Haukås, Malmqvist, & Valfridsson, 2016). Ved symposiet fremlægger vi på denne baggrund beskrivelser fra de etnografiske studier i Gramma3, der illustrerer, hvordan grammatikundervisning praktiseres med teknologi i brug. Fund Foreløbige fund peger på, at grammatikundervisningen udliciteres til digitale teknologier og flytter sig ud af lærerens hænder. Der er forskel på, om det er læreren, der eksplicit igangsætter et arbejde med grammatik i fagene, eller om undervisningens indhold formidles fra en teknologi som et læremiddel eller en læringsplatform. Relevans Undersøgelsen bidrager til at forstå, hvordan digitale teknologier påvirker grammatikundervisningen i praksis. Litteratur Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på Web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hansen, T. I. (2015). Læremidler og læremiddelforskning i Danmark - før og efter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2011). Learning Tech 01, s Hasse, C., & Storgaard Brok, L. (2015). TEKU-modellen. Teknologiforståelse i professionerne. UPress. Haukås, Å, Malmqvist, A., & Valfridsson, I. (2016). Sprachbewusstheit und fremdsprachenlernen. Inwiefern fördert die grammatik in skandinavischen DaF-lehrwerken die sprachbewusstheit der lernenden? Zeitschrift Für Interkulturellen Fremdsprachenunterricht, 21(2),
10 Holm Sørensen, B., & Levinsen, K. (2014). Didaktisk design - digitale læreprocesser. København: Akademisk Forlag.
11 Abstract 5: Elevers samtaler om sprog i gruppearbejde (I: Praktisering af grammatikundervisning i dansk (L1), engelsk (L2) og tyskfaget (L3) i klasse) Lilian Rohde, lektor, Københavns Professionshøjskole Med afsæt i Gramma3 projektets teoretiske grundlag og design præsenteres eksempler på elevers samtaler om sprog i gruppearbejde, hvor elever skriver fælles skriftlige formuleringer. Vi diskuterer i præsentationen nøgleeksempler fra engelsk på, hvordan eleverne i deres samarbejde taler om den sproglige form: Hvilke sproglige niveauer indgår? Hvornår og hvordan taler eleverne om dem? Kan samtalerne forstås som situeret i en klasserumspraksis, hvor eleverne overfører klassesamtaler om sprog til deres egne samtaler om sprog? Teori I forbindelse med task-baseret undervisning fremhæver forskning, at elevers samarbejde om opgaveløsning kan medføre, at de ikke kun forhandler om indholdet, men også om den sproglige form, og derigennem får mulighed for sproglig udvikling (Long, 1997; Swain; 2000). Williams (1998) finder, at elever i denne type arbejde især har fokus på ordniveau og i mindre grad på sætningsniveau, og at deres involvering i de sproglige samtaler vil have sammenhæng med deres sproglige kompetencer. Præsentationen trækker også på Hetmar (2017) og begrebet diskurstråde som et analysebegreb til undersøgelse af interaktionen i det dynamiske samspil, gruppesamtaler udgør. Design Data udvalgt til nærmere analyse er en lang gruppesamtale mellem tre elever, der havde til opgave at skrive en fælles tekst på engelsk. Hele samtalen blev optaget, transskriberet og kodet for alle tilfælde, hvor eleverne havde fokus på sproglig form. Nøgleeksemplet er udvalgt på baggrund af projektets samlede observationer fra engelsk (56 lektioner), der er kodet for blandt andet gruppearbejde som organiseringsform. Dette kollektive analyse- og fortolkningsarbejde underbygger, at task-baserede gruppeopgaver ofte forekommer i engelsk og kan være forbundet med engelsklærernes forståelse af disse som en mulighed for sproglig udvikling for eleverne. Fund Fund omfatter, at eleverne især har fokus på nogle og ikke andre af de sproglige niveauer, at elever har forskellige kompetencer og delvist kompetenceafhængige roller i gruppearbejdet, og at disse roller har indflydelse på, hvordan de hver især taler om sproget, at deres måde at tale om sproget på muligvis reflekterer lærernes måde at tale om sprog på, og at samtalerne bevæger sig ud og ind af fokus på indhold, fokus på sprog og fokus på ikke-læringsorienterede emner. Relevans Fundene bidrager med konkret viden om elevers gruppesamtaler i klasseværelset, når elever arbejder med task-baserede opgaver, hvor fokus på den sproglige form kan forventes.
12 Litteratur Hetmar, V. (2017): Positioneringsteori og scenariebaserede undervisningsforløb. I J., Bundsgaard et al. (red) (2017), Hvad er scenariedidaktik? Pp Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Long, M.H. (1997): Focus on Form in Task-Based Language Teaching. McGraw-Hill Companies. Hentet fra Swain, M. (2000): The output hypothesis and beyond: Mediating acquisition through collaborative dialogue. I J. P. Lantolf (ed.) (2000), Sociocultural Theory and Second Language Learning, pp Oxford: Oxford University Press. Williams, J. (1998). Learner-Generated Attention to Form in Language Learning. Journal of Research in Language Studies, 49 (4), pp
Nye og nyere tiltag i Nationalt Videncenter for Læsning. 2. november 2018 v/ Lene Storgaard Brok, centerleder
Nye og nyere tiltag i Nationalt Videncenter for Læsning 2. november 2018 v/ Lene Storgaard Brok, centerleder https://youtu.be/r7hk2_dgrvc Seneste nyt fra centeret Forskerklummer Podcasts Fagtidsskriftet
Læs mereHvordan praktiseres. dansk, engelsk og tysk? Statusrapport Gramma3. Rapporten er skrevet af forskergruppe bestående af:
Hvordan praktiseres grammatikunder visning i dansk, engelsk og tysk? Statusrapport Gramma3 Rapporten er skrevet af forskergruppe bestående af: Projektledelse: Kristine Kabel Mette Vedsgaard Christensen
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereMasterprojektmodulet (15 ETCS)
København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereDanskfagets litteraturundervisning. Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP
Danskfagets litteraturundervisning Tirsdag d. 13. marts, 2018 Kristine Kabel Lektor, KP I dag Kort om ph.d.-studiet Hvilke billeder tegner sig af disciplinen - markante mønstre Hvad inviteres eleverne
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereMasterprojektmodulet
Sted: København og Århus. Forår 2014 Masterprojektmodulet (Masterprojektseminar og Sprogtilegnelsesdage) Master i dansk som andetsprog Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Lund karlund@dpu.dk Elina
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereDaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012
DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereSession C3: Lykkes peer-feedback altid?
Session C3: Lykkes peer-feedback altid? Symposium 01 Lykkes peer-feedback altid? Fire perspektiver på et undervisningseksperiment på Jura. Paper 1 Den fagansvarliges perspektiv: Mål, hensyn og baggrund
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen:
Masterprojekt, Emdrup og Aarhus, forår 2016 Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog Modul (nr. + navn): Modul 2, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: Emdrup
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereMetoder i sprogpsykologiske undersøgelser
1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereBlended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv
Blended learning i studieaktivitetsmodellen - et sociomaterielt perspektiv Bente Meyer, AAU Michael Jensen, UCL Anette Bøjgaard, UCL Samantha Aston-Fog, UCL Henriette Vognsgaard, UCL Undersøgelsesspørgsmål
Læs mereIntegrering af læsning og skrivning i skolens fag
Integrering af læsning og skrivning i skolens fag Genrepædagogik opstod for over 30 år siden i Australien med analyser af de former for skriftlighed som er udbredte i skoleundervisningen, og med en strategi
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereFølgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC
Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereProjekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole
Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle Program Kort om vores projekt 1. baggrund
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,
Læs mereDET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet
DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereSkrivedidaktikprojektet observation, intervention og perspektivering
Skrivedidaktikprojektet observation, intervention og perspektivering Af Lene Storgaard Brok Artiklen er et sammendrag af drøftelser projektgruppen i Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag har gjort
Læs mereForskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet
Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereStudenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereProcesser i undervisningen
Processer i undervisningen - Innovationspotentiale i et procesperspektiv Jeppe Bundsgaard Lektor, ph.d. Thomas Illum Hansen Videncenterleder, ph.d. Innovationspotentiale i et procesperspektiv BDI-blik
Læs mereJacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø
Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU jdavidsen@hum.aau.dk Oplæg ved UCN energi og miljø ANTAGELSER OM IT OG LÆRING It er en magisk pille Der findes en one-size-fit-all løsning til alle uddannelser
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mereProjekt: Professionsuddannelse og læremidler
Projekt: Professionsuddannelse og læremidler Delprojekt: Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform og e- port folie mellem studerende, underviser og klinisk vejleder. Projektbeskrivelse Baggrund:
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereIs there anybody in here? - positioner og roller i MOOCs
Lea Tilde Rosenlund - lear@sdu.dk Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Rene B Christiansen - rbc@ucsj.dk Center for Skole og Læring University College Sjælland Is there anybody in
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereINTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY?
LITERACY OG DISKURS literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY? THOMAS ROED HEIDEN1, ADJUNKT, CAND.PÆD. UCL Indledning Artiklen What is literacy? er
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs merePlan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion
Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereElevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik
Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mere11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse
Ekstra (eller Særligt tilrettelagt ) forløb afholdes vinter og forår 2018/2019 og afsluttes med eksamen med intern censur ultimo august 2019. Deltagerne er individuelt tilmeldte og opfylder optagelseskrav
Læs mereNationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
Læs mereEtnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet
Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereSproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus -et eksempel på faglig fordybelse i læreruddannelsen Line Møller Daugaard & Kim Egeskov Læreruddannelseskonferencen
Læs mereProjektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
Læs mereUCL på engelsk, opdateret december 2016
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereUCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mere