Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 23. november 2016]

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 23. november 2016]"

Transkript

1 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 23. november 2016] VVM Myndighed Næstved Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: NK-Vand har ansøgt Næstved Kommune om tilladelse til en samlet årlig indvinding på 3,5 mio. m 3 grundvand til Hjelmsøværket. Den tidligere indvindingstilladelse på 2,5 mio. m 3 /år til Hjelmsøværket udløb 1. januar 2010, men blev lovmæssigt forlænget, til der er udstedt en ny indvindingstilladelse. Tilladelsen af 27. december 1999 på 2,5 mio. m 3 /år var en kraftig nedsættelse af den tidligere indvindingstilladelse for Hjelmsøværket på 4,0 mio. m 3 /år. Nedsættelsen var begrundet i et faldende vandforbrug fra 1980 erne til slutningen af 1990 erne. Indvindingen på Hjelmsøværket var faldet fra ca. 2 mio. m 3 /år i slutningen af 1980 erne til ca. 1 mio. m 3 /år i slutningen af 1990 erne. Der findes ikke indvindingsdata før Siden 1999 har indvindingen svinget mellem ca. 1 mio. m 3 /år og ca. 1,5 mio. m 3 /år. NK-Vand A/S ønsker at hæve indvindingstilladelsen fra 2,5 mio. m 3 /år til 3,5 mio. m 3 /år for at være i stand til at dække det nuværende forsyningsbehov inkl. nødforsyningskapacitet, reserve til forbrugsstigning inden for det nuværende forsyningsområde samt evt. udvidet forsyningsområde i forbindelse med evt. fremtidig nedlukning af mindre vandværker i Næstved Kommune. I 2016 blev Brøderup Vandværk med en indvindingstilladelse på m 3 /år og en faktisk indvinding på ca m 3 /år lukket og forsyningen overtaget af NK-Vands Hjelmsø og Pindsobro vandværker. Vandindvindingsstrukturen i Næstved Kommune er stærkt decentral, og det kan forventes, at NK-Vand i fremtiden skal overtage forsyningsforpligtelsen for en række yderligere områder. Med en indvindingstilladelse på 3,5 mio. m 3 /år til Hjelmsøværket vil NK-Vand sammen med det indvundne grundvand fra Pindsobro Vandværk være i stand til at dække det nuværende og forventede fremtidige forsyningsbehov. Navn og adresse på bygherre NK-Vand A/S - Ved Fjorden Næstved - Telefon Bygherres kontaktperson og telefonnr. Steen Rasmussen - Telefon

2 Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Hjelmsølillevej 12, 4160 Herlufmagle Matr. nr.: 18c Sandby By, Sandby 1e, 1f og 1g Buske By, Sandby 1a, 1c, 1d, 1e, 8c, 8d, 8e, 8f, 8g, 8h, 8i, 10f Hjelmsølille By, Tybjerg 7b Aversi By, Aversi 12b Herluflille By, Herlufmagle 5a Hjelmsømagle, Sneslev Næstved Kommune, Ringsted Kommune Oversigtskort i målestok

3 Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 Bilag 2, pkt. 10. infrastrukturprojekter, m), Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1. Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika:

4 1. Arealbehovet i ha eller m 2 : I anlægsfasen Der er tale om et eksisterende anlæg til vandindvinding med allerede etablerede vandværker og indvindingsboringer. Der er derfor ikke et nyt arealbehov hverken i anlægs- eller driftsfasen. I driftsfasen 2. Er der andre ejere end Bygherre? Moniteringsboring DGU nr er placeret på matr. nr. 1d, Hjelmsølille By, Tybjerg, som ejes af Preben Andersen, Hjelmsølillevej 23, 4160 Herlufmagle. Moniteringsboring DGU nr er placeret på matr. nr. 12b, Herluflille By, Herlufmagle, som ejes af Esther Larsen, Suså Landevej 68, 4160 Herlufmagle. Moniteringsboring DGU nr er placeret på matr. nr. 5a, Hjelmsømagle By, Sneslev, som ejes af Asta Marie Lind, Almstoftevej 8, 4100 Ringsted Alle øvrige matrikler ejes af NK-Vand A/S. Dvs., at vandværk samt alle indvindingsboringer er beliggende på Bygherrens ejendom. 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Der er tale om et eksisterende anlæg for vandindvinding med allerede etablerede vandværker og indvindingsboringer. Der er derfor ikke behov for et nyt bebygget areal eller for ny bygningsmasse. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Der opføres ikke nye bygninger i forbindelse med projektet 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Der ansøges om en samlet årlig indvinding af grundvand på 3,5 mio. m 3. Der anvendes ikke yderligere råstoffer eller mellemprodukter i forbindelse med vandindvindingen. Færdigvarer type og mængde: Op til 3,5 mio. m 3 drikkevand. 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Ikke relevant. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Ikke relevant.

5 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: Der er ikke behov for råstoffer i anlægsfasen, da der er tale om et eksisterende anlæg. I driftsfasen: I driftsfasen ansøges der om en årlig samlet indvinding på 3,5 mio. m 3 grundvand. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: Der er ikke behov for vand i anlægsfasen, da der er tale om et eksisterende anlæg. I driftsfasen: I driftsfasen ansøges der om en årlig samlet indvinding på 3,5 mio. m 3 vand. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: Der ansøges om at hæve den eksisterende vandindvindingstilladelse fra 2,5 mio. m 3 pr. år til 3,5 mio. m 3 pr. år. Kapaciteten til at producere den ansøgte mængde er imidlertid allerede til stede i det eksisterende anlæg. 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Der produceres ikke farligt affald. Andet affald: Som en del af driften af anlægget produceres der filterslam fra filterskylning, ca. 40 ton filterslam pr. år. Filterslammet bortskaffes efter Næstved Kommunes anvisning. Spildevand: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Sanitært spildevand opsamles i tank, som tømmes af slamsuger efter behov. Ca m 3 filterskyllevand pr. år udledes til Susåen efter bundfældning af okker. Regnvand udledes til Susåen. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Der forekommer ikke støj fra projektet, som overskrider grænseværdier for støjniveau.

6 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Der forekommer ikke luftforurening fra projektet. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: Der er ingen vibrationsgener knyttet til vandindvindingen. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Der er ingen støvgener knyttet til vandindvindingen. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Der er ingen lugtgener knyttet til vandindvindingen. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Der er ingen lysgener knyttet til vandindvindingen. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Der er ingen særlige risici for uheld eller udledninger af forurenende stoffer m.v., da disse ikke indgår i vandindvindingen på kildepladserne. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Der er tale om eksisterende anlæg, som fortsætter i drift. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der er tale om eksisterende anlæg, som fortsætter i drift. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Der er tale om eksisterende anlæg, som fortsætter i drift. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Der er tale om eksisterende anlæg, som fortsætter i drift. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Der er tale om ansøgning om fornyelse af eksisterende vandindvindingstilladelse fra eksisterende boringer og eksisterende vandværk. Den ansøgte mængde er 1 mio. m 3 /år større end seneste tilladelse men 0,5 mio. m 3 /år mindre end tidligere tilladelse. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Se punkt Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen:

7 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Der er tale om eksisterende anlæg, som fortsætter i drift 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Nationalt beskyttet natur: Samtlige af de seks boringer ligger i 3-beskyttede engarealer. Der ligger desuden flere 3- beskyttede vandhuller og enkelte moser i nærhed til kildepladsen. Samtlige boringer ligger i vandløbsdalen syd for det 3-beskyttede vandløb Suså (se punkt 31) og ved den 3- beskyttede Sneslev Lille Å. De gennemførte modelberegninger viser, at der er risiko for, at vandstanden i terræn sænkes med mellem 10 og 75 cm i størstedelen af vandløbsdalen. Desuden er der enkelte steder hvor modellen forudsiger, at vandstanden vil falde med op til 1 m. Inden for de 3-beskyttede naturtyper, som er afhængige af en høj grundvandsstand, forudsiger modelberegningerne generelt en sænkning af vandstanden i terræn på mindre end 25 cm. Der er imidlertid enkelte, mindre områder med 3-beskyttede naturtyper, hvor modelberegningerne forudsiger en sænkning på mere end 25 cm. Det kan således ikke afvises, at den forøgede vandindvinding vil medføre en tilstandsændring i de beskyttede naturområder (enge, moser og vandhuller). I forbindelse med en eventuel godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne, dels i Suså-dalen nær kildepladsen, dels i områder ved Sneslev Lille Å, hvor modelberegninger viser en risiko for en sænkning på mere end 25 cm. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder. Internationalt beskyttet natur: Samtlige boringer ligger ganske få meter fra Suså, som på denne strækning er udpeget som EF-Habitatområde H194, der er en del af Natura 2000-område N163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Ved kildepladsen er det kun selve åløbet, der er udpeget som habitatområde. Overordnet vurderes det, at vandføringen i vandløbet ikke vil blive væsentligt påvirket af den øgede vandindvinding, da det terrænnære sand i vandløbsdalen vurderes ikke at have direkte eller indirekte forbindelse til kalken, der er det primære grundvandsmagasin ved kildepladsen. Udsving i vandføring vurderes således hovedsageligt at afhænge af overfladisk afstrømning og ikke af indstrømning af grundvand. Yderligere er der gennemført modelberegninger, som ligeledes vurderes at vise, at der ikke sker påvirkninger af naturværdier, som medfører fysisk/målbar ændring med betydning for flora og fauna. På baggrund af ovenstående vurderes det, at en evt. øget vandindvinding til 3,5 mio. m 3 pr. år ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløbets vandføring i det internationalt beskyttede område. Følgende arter i selve åløbet indgår i udpegningsgrundlaget for EU-Habitatområde H194: Bæklampret, pigsmerlig og tykskallet malermusling. Bæklampret (Lampetra planeri) er sårbar overfor eutrofiering af levestedet, da den i hhv. larve og voksenstadiet lever af

8 rentvandsorganismer. En evt. øget vandindvinding vurderes ikke at påvirke vandkvaliteten i Suså. Pigsmerling (Cobitis taenia) er generelt sårbar overfor vandløbsregulering og eutrofiering af levestedet. En evt. øget vandindvinding vurderes ikke at påvirke vandløbsstruktur eller vandkvaliteten i Suså. Tykskallet Malermusling (Unio crassus) er sårbar overfor hårdhændet vandløbsvedligholdelse, sandvandring i vandløb, der tilsander artens levesteder med stenet bund, samt eutrofiering og forurening af vandløb med toiske stoffer. En evt. øget vandindvinding vurderes ikke at påvirke vandløbsstruktur, sandvandring eller vandkvaliteten i Suså. Samlet vurderes det derfor, at en evt. øget vandindvinding ikke vil påvirke arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for H194. Bilag IV-arter: Forekomsten af bilag IV-arter inden for indvindingsoplandet er ikke kendt. Men det forventes, at der forekommer bilag IV-padder i en del af de våde naturområder, som potentielt kan blive påvirket af den øgede vandindvinding. Idet grundvandsmodellen forudsiger en sænkning af vandstanden i de terrænnære lag på helt op til 1 m, kan det ikke afvises, at der kan ske en påvirkning af levesteder for bilag IV-arter. En vandstandssænkning vurderes dog først at medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturområderne som levested for padderne, hvis områderne tørrer helt ud i paddernes yngletid. I forbindelse med en eventuel godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne, dels i Susådalen nær kildepladsen, dels i områder ved Sneslev Lille Å, hvor modelberegninger viser en risiko for en sænkning på mere end 25 cm. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder. Rødlistede arter: Der er ikke kendskab til rødlistede arter i de områder, der potentiel kan blive påvirket.

9 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): X X X X Overfladevand: Susåen og Sneslev Lille Å er de vandløb, som ligger tættest på kildepladsen til Hjelmsøværket. Vandløbene ligger nedskåret i terrænet, men det terrænnære sand i vandløbsdalene vurderes ikke at have direkte eller indirekte forbindelse til kalken, der er det primære grundvandsmagasin ved kildepladsen. Susåen har en ringe til moderat økologisk tilstand på strækningen ved Hjelmsølille, og Sneslev Lille Å har moderat økologisk tilstand 1. Strækningerne i Susåen med ringe økologisk tilstand skyldes, at den økologiske tilstandsklasse for planter og/eller fisk er ringe. Denne del af vandløbssystemet opfylder såleles ikke vandplanens målsætning om god økologiske tilstand. Ifølge vandområdeplanen 2 skal den økologiske tilstand på strækningerne forbedres ved hjælp af forbedret spildevandsrensning og fysiske tiltag i form af genslyngning og lignende. Vandindvinding er således ikke nævnt som en problemstilling i forhold til målopfyldelse. Modelberegningerne for den øgede vandindvinding forudsiger da også, at der ikke er indikation på en forringelse af de tre økologiske parametre (smådyr, planter og fisk) som følge af vandindvindingen. På den baggrund vurderes det, at den ansøgte forøgede vandindvinding ikke vil medføre forringelser af den økologiske tilstand for de to vandløb, og at den øgede vandindvinding ikke vil være til hinder for opfyldelse af vandløbenes målsætning. Grundvand Jf. Vandområdeplanerne har den aktuelle grundvandsforekomst DK_2_12_378 (kalk) god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Ringsted Forsynings Havemølle Kildeplads beliggende ca. 8 km nord for Hjelmsøværket indvinder grundvand med forhøjet kloridindhold (kvalitetskriteriet på 250 mg/l er overholdt). Modelberegninger viser, at en fuld udnyttelse af en indvindingstilladelse på 3,5 mio. m3/år til Hjelmsøværket kan medføre en sænkning af det regionale vandspejl på 0,5 m ved Havemølle Kildeplads. Det vurderes, at kloridproblemet på Havemølle Kildeplads skyldes indvindingen på selve kildepladsen, og at en sænkning af det regionale vandspejl på 0,5 m ikke vil påvirke vandkvaliteten på kildepladsen negativt. Naturområder Der er ikke fastsat miljøkvalitetsnormer for natur i området. Boligområder Indvindingstilladelsen medfører ikke påvirkning af boligområder i form af støj/lys og luft. 1 MiljøGIS for Vandområdeplanerne

10 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: X 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Der vil ikke blive foretaget ændringer af eksisterende forhold. Dog kan det ikke afvises, at vandindvindingen vil medføre en tilstandsændring og dermed landskabsændring i enkelte beskyttede naturområder ( 3-enge, -moser og vandhuller), som ligger øst for kildepladsen, hvor sænkningen af vandstanden i de terrænnære lag er størst (mere end 25 cm). I forbindelse med en eventuel godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne, dels i Suså-dalen nær kildepladsen, dels i områder ved Sneslev Lille Å, hvor modelberegninger viser en risiko for en sænkning på mere end 25 cm. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder (jf. punkt 30). Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Det kan ikke afvises, at vandindvindingen vil medføre en tilstandsændring i enkelte beskyttede naturområder ( 3-enge, -moser og vandhuller), som ligger øst for kildepladsen, hvor sænkningen af vandstanden i de terrænnære lag er størst (mere end 25 cm). I forbindelse med en eventuel godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne, dels i Suså-dalen nær kildepladsen, dels i områder ved Sneslev Lille Å, hvor modelberegninger viser en risiko for en sænkning på mere end 25 cm. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder (jf. punkt 30). 2 Miljø- og fødevareministeriet, Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland.

11 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): I den benyttede grundvandsmodel er der taget højde for den tilladte/ansøgte vandindvinding, på kildepladserne for alle de nærmeste vandindvindinger (bl.a. NK-Vands Pindsobro Vandværk og Ringsted Forsynings kildepladser). De vurderede påvirkninger, der er beskrevet i denne screening er således inklusiv påvirkningen fra andre vandindvindinger. Det vurderes at der ikke er andre projekter, der virker i kumulation med vandindvindingen fra Hjelmsø Vandværk. 36. Er der andre kumulative forhold? 37. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 38. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen 39. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? Dele af de i punkt 30 nævnte 3-beskyttede naturområder er beliggende i Ringsted Kommune. Med de i punkt 30 beskrevne vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne og om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen, vurderes det, at en evt. ændret vandindvinding ikke vil påvirke de beskyttede 3-områder, således heller ikke i Ringsted Kommune. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:

12 41. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Vandindvindingen vil kunne medføre sænkning af terrænnært grundvand, som kan influere på tilstanden af 3-beskyttede enge, moser og vandhuller. I forbindelse med en eventuel godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstanden i naturområderne, dels i Suså-dalen nær kildepladsen, dels i områder ved Sneslev Lille Å, hvor modelberegninger viser en risiko for en sænkning på mere end 25 cm. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder. Eller samlet: 42. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 43. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Der er nogen sandsynlighed for, at en påvirkning i form af sænkning af terrænnært grundvand vil indtræffe ved øget indvinding. I forbindelse med evt. godkendelse vil der derfor blive stillet vilkår om overvågning af vandstand i naturområderne, der potentielt kan påvirkes. Der vil desuden blive stillet vilkår om, at hvis der konstateres en påvirkning af vandstanden i naturområderne, skal der udarbejdes og implementeres en ændret indvindingsstrategi eller anden form for afværge med henblik på at eliminere påvirkningen. Det vurderes, at med disse vilkår om overvågning og afværge, vil en evt. ændret vandindvinding ikke påvirke de beskyttede 3-områder. 44. Er påvirkningen af miljøet Varig: Varig: Nej Hyppig: Nej Reversibel: Ja Hyppig: Reversibel:

13 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Projektet vil ikke kunne påvirke miljøet væsentligt. Dermed vurderes projektet ikke at være VVM-pligtigt. Dato: Sagsbehandler: