Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab. Vedrørende Det 60. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Kastrup Deltagere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab. Vedrørende Det 60. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Kastrup Deltagere"

Transkript

1 Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab Fra Kjell Nilsson Vedrørende Det 60. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Kastrup Deltagere Afdeling Parker og Urbane Landskaber Deltagere Lene Holm, formand for udvalget og formand, Kommunale Park- og Naturforvaltere Bent Leonhard, Danske Planteskoler Birgit Møller Bach, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Carsten Clemmensen, DBU Jan Svejgaard Jensen, De Danske Plantningsforeninger Kirsten Lund-Andersen, Prakt. Landskabsarkitekters Råd Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Niels Svenningsen, Maskinleverandørerne Thorleif Madsen, Selandia - CEU Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union Maja Ditmann studenterrepræsentant Fra Skov & Landskab Gertrud Jørgensen Kjell Nilsson Palle Kristoffersen Bettina Lamm, ad pkt. 9 Anne Mette Dahl Jensen, ad pkt. 10 Jette Kanneworff, referent Dagsorden og referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Lene Holm bød velkommen til deltagerne, især til Gertrud Jørgensen som ny konstitueret direktør for Skov & Landskab og takkede Niels Svenningsen for værtskabet. Dagsordenen blev godkendt uden tilføjelser. 2. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt uden yderligere bemærkninger. 3. Nyt fra Skov & Landskab Gertrud Jørgensen orienterede om den forestående fusion og de forventede konsekvenser for Skov & Landskab. Der pågår en større omstrukturering på Københavns Universitet, hvor det Naturvidenskabelige og det Biovidenskabelige Fakultet er fusioneret til det Natur- og Biovidenskabelige fakultet,

2 SCIENCE. Skov & Landskab bliver delt, da Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning bliver overflyttet til det nuværende Fødevareøkonomisk Institut, mens resten, herunder Afdelingen for Parker og Urbane Landskaber, bliver slået sammen med Institut for Geografi og Geologi (IGG). Der er en række fælles områder på de to institutioner, som kan give synergi især på uddannelsesområdet. Skov & Landskab vil ændre status fra center til institut. Derfor skal nye vedtægter udarbejdes. Det er forskellige kulturer, der skal mødes og forenes. Foreløbig vil der ikke blive tale om en fysisk sammenflytning. Bent Leonhard bemærkede, at det var en god idé at lade professionelle løse navneproblematikken og spurgte samtidig til, hvor biologi og botanik ender i denne proces. Gertrud Jørgensen svarede, at det som hidtil forbliver på Biologisk Institut, og på det ny fakultet vil der blive oprettet et institut for Plants & Environment, der rummer det tidligere Institut for Jordbrug og Økologi og Institut for Plantebiologi. Vores institut bibeholder Afdelingerne for Økosystemer og Biomasse og Vedplanters Genressourcer. Torben Kastrup Petersen bemærkede, at det var svært på nuværende tidspunkt at danne sig et overblik og spurgte til den endelige tidsplan og om de samme faggrupper ville blive bibeholdt. Gertrud Jørgensen svarede, at området har en god uddannelse som giver stabil økonomi på det lange sigt. Den interne opbygning er ikke på plads endnu, men man vil tilstræbe at have samme struktur som hidtil med så få ændringer for forskerne som muligt. Inden sommerferien vil der ligge en færdig plan. Både dekanstillingen og institutlederstillingen skal slås op og besættes ligeledes inden sommerferien. Kjell Nilsson tilføjede at afdelingens faggrupper vil forblive som hidtil. Niels Mellergaard spurgte om der vil ske ændringer i den faglige profil i uddannelsen eller ressourcerne. Gertrud Jørgensen svarede, at det er vigtigt for os at opretholde profileringen af landskabsarkitektuddannelsen. For de studerende vil det betyde øgede muligheder for at tage kurser på kryds og tværs. Kjell Nilsson tilføjede at Landskabsarkitektuddannelsen er akkrediteret for 6 år, hvilket er en garanti for, at der ikke sker ændringer i den tid. Kirsten Lund-Andersen nævnte, at det var vigtigt at bibeholde fagene planteanvendelse og kulturforståelse i landskabsarkitektuddannelsen fremover. Kjell Nilsson orienterede fra afdelingen: Prof. Malene Hauxner døde i januar måned. Professoratet vil blive slået op. Indtil videre er der fundet en midlertidig løsning med virkning fra 1. december sidste år ved at ansætte Stig L. Andersson i et 20 % professorat. Da det kun er en 1 årig-stilling, har den ikke været slået op, men SLA har været igennem en fuld evaluering i et bedømmelsesudvalg. Der er for tiden en bølge af Ph.D. studerende, der bliver færdige. Der var mulighed for gode bevillinger for 2-3 år tilbage, som bevirkede ansættelse af ca. 30 inden for fagområdet. Det er svært at

3 finde ny finansiering, så det bliver en væsentligt mindre antal fremover. Af nyligt færdige Ph.D. er: Svava Riesto med omdannelsen af Carlsberg-grunden, Antje Backhaus og Ole Fryd på vandområdet, Nor Akmar Aziz fra Malaysia indenfor parkforvaltning og Anne Merete Rask med ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse blevet færdige. Den 23.3 forsvarer Sus Corazon sin Ph.D. afhandling om behandlingsmetoder i haveterapi, erhvervs Ph.D. Lene Lottrup forsvarer sin Ph.D. afhandling om grønne områder ved arbejdspladser i maj og Anne Dahl Refshauge i juni med Playlab DK. Torben Kastrup Petersen forespurgte, om nogle af disse blev ansat i S&L efterfølgende. Kjell Nilsson svarede bekræftende, at Antje har fået en midlertidig deltidsstilling hvor hun arbejder med Urban Heat Island, og Ole har fået en adjunktstilling indenfor vandområdet. Svava har fået et Realdania finansieret 2 årigt postdoc projekt indenfor kulturarv. 4. Fremtiden i den grønne sektor set fra Maskinleverandørernes side Niels Svenningsen startede med at sige, at han håbede, at dette 1. møde udenfor murene ville danne præcedens for lignede initiativer fremover. Svenningsens har i 2011 fejret 150 års fødselsdag, og virksomheden har tilpasset sig situationen og været igennem en løbende udvikling gennem tiden. Der har været mange udfordringer, de senere år i forbindelse med kommunesammenlægningerne og Statsforvaltningerne. Niels Svenningsen henviste til bladet Teknik & Miljø, som berører en del af branchens problematikker. Miljøhensynene er nogle af de primære krav til maskinerne som produceres til EU-lande. Der er dog store begrænsninger ved brug af elektriske maskiner pga. batterikapaciteten som medfører øget vægt. Udviklingen hen imod fjernstyrede og ubemandede GPS styrede maskiner blev også nævnt som et fremtidigt udviklingsperspektiv. Niels Svenningsen kom også ind på problematikken med dårligt udbudsmateriale og efterlyste bedre spilleregler herfor. Han nævnte, at udbudsmaterialet var frit tilgængeligt i Norge og Sverige. Bent Leonhard bemærkede, at problemerne med udbudsmateriale også gør sig gældende i plantesektoren. Materialet er ikke professionelt nok. Bent Leonhard kunne tænke sig, at det blev taget op i udvalget. Lene Holm bemærkede, at det var et godt input, og at en del af emnet måske kunne blive berørt under pkt. 6. Carsten Clemmensen nævnte, at der er stor interesse for, at der udvikles maskiner til bearbejdning af jorden og væksten med de foranderlige klimaforhold. Kirsten Lund-Andersen tilsluttede sig bemærkningerne om udbudsmateriale, der ikke er beskrevet rigtigt og en mangel på kontrol af, om man har fået den rigtige vare. De landskabsarkitektstuderende burde udrustes bedre på dette område. Niels Svenningsen bemærkede, at selv kunststofbaner har behov for vedligeholdelse. Dette er der sjældent taget højde for i udbudsmaterialet. Carsten Clemmensen tilsluttede sig dette. Omkostningerne ved vedligehold af kunststofbaner bør indgå i udbudsmaterialet.

4 Palle Kristoffersen bemærkede til dette, at det var interessant at finde ud af, hvilke planter der var egnede i forbindelse med kunststofbaner. Der kunne ligge et udviklingsprojekt i dette. Lene Holm takkede afslutningsvis Niels Svenningsen for indlægget. 5. Afdelingens resultater i 2011 Kjell Nilsson orienterede om årets opgørelse af milepæle % er målet for opfyldelse, hvilket giver et rimeligt resultat, da årets gennemsnit er på 73 %. Der er lidt forskelle i faggrupperne, hvilket skyldes, at ambitionerne i faggrupperne er forskellige. Mht. publikationer så rammer tallet for videnskabelig publikation lige forventningstallet, den populærvidenskabelige ligger noget over, og tallene for undervisning vil formentlig ligge meget over, men de er ikke endeligt opgjort. Den eksterne indtjening ligger over forventningstallet men under det optimale. 6. Udbud og drift af grønne områder Kjell Nilsson efterlyste en åben diskussion af, hvordan vi håndterer dette område. Hvordan udnytter vi forsknings- og udviklingsressourcerne? Det er vigtigt at holde den dialog i gang, der blev påbegyndt ved temadagen om Succesfulde udbud sidste år i marts og i den efterfølgende arbejdsgruppe. Det er planen at arrangere en ny temadag senere på året. Desværre er der kommet afslag på ansøgning til Rådet for Teknologi og Innovation. Skov & Landskab har stadig ambitioner om at arbejde med emnet på længere sigt. Der er foreløbig sat et mindre projekt i gang i PartnerLandskab. Carsten Clemmensen bemærkede, at der et en stigende udlicitering af fodboldbaner. Mange bærer præg af manglende engagement og fleksibilitet, hvilket resulterer i dårlige resultater. Det gør det ikke nemmere med de ændrede klimaforhold, hvor f.eks. græsslåningshyppigheden kan variere voldsomt fra den ene sommer til den anden. Niels Mellergaard bemærkede hertil, at kvalitetsbeskrivelserne bliver bedre, og det ikke kun er dårligt. Det er vigtigt med fokus på udlicitering og få en præcisering generelt og specifikt. Niels Mellergaard efterlyste et nyt møde i arbejdsgruppen. Lene Holm lovede at vende tilbage herom snarest. 7. Forskningsbehov indenfor planteområdet Kjell Nilsson orienterede om, at baggrunden for at tage emnet op, er at planteområdet er det mest centrale i landskabsarkitektuddannelsen. Der er god gang i mindre projekter i PartnerLandskab. Det vedlagte notat er udarbejdet på baggrund af dialogmøde mellem brancheforeningen Danske Planteskoler og Skov & Landskab. Kjell Nilsson efterspurgte yderligere emner, der kunne tages op indenfor området, f.eks. forædling, frømateriale, bymæssige forhold etc, Kan ressourcerne bruges mere aktivt? Der vil først blive satset på et nordisk samarbejde på området, dernæst vil man via en state of the art fra centrale forskere på området forsøge at overbevise EU Kommissionen om områdets vigtighed. Til dette arbejde vil der være behov for opbakning fra branchen. Bent Leonhard tilføjede, at notatet beskriver mødet godt. Mulighederne er blevet identificeret, men det vil være svært at løfte det økonomisk. Han efterlyste mere opmærksomhed omkring buskområ-

5 det. Derudover gjorde BL opmærksom på mulighederne i videns- og forskningskuponer og de såkaldte GAU-midler. Det er nyt, at man kan pulje projekter i et samarbejde mellem planteskoler og forskere til finansiering af projekter. Papiret beskriver konkrete forskningsprojekter. Der er stor interesse i at forfølge standarder også på hæk- og staudeområdet. Plantevalg.dk er en hjælp til valg af plantemateriale. Bent Leonhard efterlyste derudover mere professionalisme i udbuddene. Der er et akut ønske om hjælp til denne proces. Det burde tages op i udvalget eller i PartnerLandskab. Kjell Nilsson forespurgte Jan Svejgaard, om der er mulighed gennem landdistriktsmidlerne til at følge op på det frømateriale, som er indsamlet i buskprogrammet. Jan Svejgaard bemærkede at det var vanskeligt at finde midler til forskning, især er der ikke rigtig nogen udvikling indenfor træer og buske til havebrug for tiden. Udviklingsfonde vil være den bedste mulighed for at skaffe midler. Kvalitetsbevidsthed i plantevalget er vigtig, og efteruddannelse er nødvendig. 8. Forskningsbehov indenfor kirkegårdsområdet Kjell Nilsson orienterede om Skov & Landskabs tiltag på kirkegårdsområdet. Der er stor interesse for området, hvilket afspejles i den store deltagelse i den årlige kirkegårdskonference, som blev afholdt i sidste uge med 688 deltagere. Det vedlagte notat er et oplæg til projektansøgning til Fællesfonden. Kjell Nilsson efterlyste emner og muligheder for fremtidige tiltag på området. Birgit Møller Bach bemærkede, at det var et spændende projekt, der har fokus på et område, der ikke tidligere har været belyst. Hun havde to bemærkninger hertil. Den ene er et behov for at inddrage brugerne af kirkegårdene og den anden, at der tages højde for forskellen mellem by og land. Lene Holm var enig med hensyn til brugerne og nævnte også udbudsdelen, hvor det var vigtigt at inddrage interessenter og leverandører. Niels Mellergaard bemærkede, at det kunne være en idé at se på f.eks. Sverige i denne sammenhæng. Kjell Nilsson bemærkede, at selv om forholdene var anderledes, da Stat og Kirke her er adskilt, så kunne fremtidsprojekter i Sverige med fordel inddrages. Niels Svenningsen tilføjede til dette, at Svenningsens har samarbejdspartnere i Sverige, og de gerne vil byde ind med erfaringer herfra. Torben Kastrup Petersen forespurgte til, hvordan det foreslåede PartnerLandskab projekt om udviklingsplaner forholdt sig til den præsenterede projektidé. Palle Kristoffersen svarede hertil, at det skitserede PartnerLandskab projekt har til formål at beskrive baggrund, proces og indhold i en udviklingsplan på samme måde, som det eksisterer for mere almindelige landskabsarkitektydelser og udtrykte ønske om, at DGU går med i dette arbejde. 9. Fagligt tema: Urban Play

6 Bettina Lamm orienterede om projektet i Sønder havn i Køge. Det er et projekt om byudvikling transformation og omdannelse af et industriområde. Det er et led i et større EU-projekt kaldet SEEDS, som er et projekt om midlertidig anvendelse af byrum Det finder sted hen over sommeren. Der er mange udfordringer i forhold til kommunereglementerne, tung trafik, forurening, etc. som kan give stof til forskningsprojektet. Det indebærer også en formidlingsproces, der skal munde ud i papers, en artikel i tidsskriftet Landskab og nyhedsformidling til lokalaviser. Der er åbning 4. maj i Sønder havn, hvor alle er velkomne. Carsten Clemmensen bemærkede, at det er et spændende projekt, der kan spredes ud i mange sammenhænge. Store fodboldarealer vil også kunne bruges på en ny måde og aktivere nye grupper af borgere. Thorleif Madsen forespurgte til den permanente værdi af projektet. Bettina Lamm svarede, at der er lavet masterplan for området fremadrettet, så erfaringerne fra dette projekt kan ikke komme med her. De bør tænkes med fra starten. Niels Svenningsen forespurgte om grunden til, at det kun varede i 7 måneder, og om der også var tænkt i energi, f.eks. bølge- eller vindenergi. Bettina Lamm svarede, at tanken her har været lette projekter, som skiftede år for år, hvor flere projekter bygges til efterhånden. Der indgår ikke energiprojekter. 10. Fagligt tema: Pesticidforbrug og belastning på golfbaner Anne Mette Dahl Jensen orienterede om sin undersøgelse, som skal danne fagligt grundlag for en fremtidig lovgivning på området. Baggrunden er, at Miljøstyrelsens kemikalieinspektion har fundet ulovligheder på flere arealer. Opgaven har været at kortlægge: problemerne med skadevoldere pesticidforbruget bekæmpelsesstrategier barrierer for nedsættelse af pesticidforbruget en vurdering af differentiering lavest mulige forbrug forslag til belastningstal offentliggørelse af forbrug konsekvenser af ændringer i pesticidanvendelsen hvad der sker på EU-niveau Rapporten består af spørgeskemaer og møder med Greenkeepergrupper, DGU og Foreningen af private baneejere. Resultaterne er blevet en øget information om skadevoldere, og at 123 af 138 klubber har brugt pesticider især på fairways. Forbruget kan sættes ned, når tallene analyseres. Kjell Nilsson tilføjede, at skadedyr og svampe kun udgør en lille del. Ukrudt i græs derimod er svært at bekæmpe med andet end pesticider. Det kan være, det kun skal sprøjtes hvert 5. eller 10. år. Torben Kastrup Petersen bemærkede, at golf er blevet prøveballon i forhold til andre græsarealer.

7 Palle Kristoffersen bemærkede, at Miljøstyrelsen har fået pålagt at lave en ny samlet strategi, hvor en udfasning af pesticidforbruget skal fremmes. Lene Holm bemærkede, at det er lettest at styre robustheden i græsarealerne ved nyanlæg. Driftsfasen er en anden problematik. 11. Næste møde De næste møder vil blive afholdt 26. september og 27. november. Der vil fortsættes som hidtil med at afholde de fleste møder på Frederiksberg med enkelte gange ude omkring. 12. Eventuelt. Intet at referere