Sådan bliver du en god underviser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan bliver du en god underviser"

Transkript

1

2 Sådan bliver du en god underviser

3 Katarina Held Sådan bliver du en god underviser Frydenlund

4 Sådan bliver du en god underviser 1. udgave, 1. oplag, 2004 Forfatteren og Frydenlund grafisk ISBN Forlagsredaktion: Flemming B. Olsen Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Omslagslayout: Ingeborg Larsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Grafisk Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 Sådan bliver du en god underviser Indhold Forord Det første møde Den overordnede planlægning giver overblik Velkomstbrevet De fysiske rammer Præsentation af underviser, deltagere og undervisningen Underviserens væremåde Grundig tilrettelæggelse mindsker uro Læring Neurovidenskab Hjernen Hjernens udviklingsmuligheder Hjernens funktioner Hukommelsen Fra neurovidenskab til planlægning af undervisning De mange intelligenser De pædagogiske konsekvenser Forskellige opfattelser af læring Kanyle-teorien og underviseren som pottemager Observationslæring og imitation Earfaring og refleksion Tænkning som internaliseret handling Socialkonstruktivisme Sproget som redskab Situeret læring Transfer overføring af det lærte til andre sammenhænge Indhold 5

6 Deltageren Deltager i formel undervisning Deltagerforudsætningerne Motivation Der kan være mange motiver Indre og ydre motivation Motivation i en pædagogisk sammenhæng Den gode deltager Arbejdsvaner Læringsstrategier Læringsstil Underviserens opfattelse af deltageren Fejlkilder ved iagttagelse Pædagogik, didaktik & metodik Undervisningens formål Indhold, læseplan og mål Mål Fremmedbestemte versus selvbestemte mål Fælles mål, individuelle mål og mindstemål Generelle og specifikke mål formuleret som deltageres slutadfærd Taksonomien for viden, færdigheder og holdninger Taksonomien for viden Bedømmelse af viden Taksonomien for færdigheder Bedømmelse af praktiske færdigheder Taksonomien for holdning Bedømmelse af holdning Benyt taksonomierne Kompetence Livslang læring og de mange kompetencer Kompetence i relation til arbejdet Bedømmelse af kompetencer Kompetence i en pædagogisk sammenhæng Sådan formulerer du mål Evaluering og refleksion Definition af begreber Intern evaluering Evaluering af produkt Læreprocessen Indhold

7 Evaluering af proces Deltagerens Ansvar For Egen Læring Feedback Ekstern evaluering Evaluering af deltageren Eksamen Evaluering af undervisningen/underviseren Metoder, organisationsformer og arbejdsmønstre Holdet som organisationsform Forelæsning Stofgennemgang Fortælling Demonstration af færdigheder Undervisning med spørgsmål og svar Holdsamtale og holddiskussion Grupper som organisationsform Organisationsform: Individuelt Kombinering af individuel, gruppe- og holdundervisning Cases Projekter Emneundervisning Værksteder Storyline Forberedelse Fra principper til udførelse Undervisningens forudsætninger Planlægning af forløbet Udarbejdelse af en plan for perioden Tilrettelæggelse af lektionen Individuelle læringsplaner Underviseren som formidler Kommunikationsmodellen Retorik Arbejdsgangen Finde Forme Formulere Huske Fremføre Skriftlig formidling Indhold 7

8 Receptionsteori - deltagerens problem med at forstå og huske Det talte ord versus det skrevne Pragmatik - sproghandlinger Underviseren som leder Håndtering af uro Håndtering af konflikter Håndtering af konflikter mellem deltagerne Underviseren som vejleder Konsulent Vejleder ved opgaveskrivning, projekter og specialer Coach Vejleder ved problemer At lytte og spejle Uddannelses- og erhvervsvejleder Underviseren som ansat Underviseren mellem venskab og kontrakt En god underviser Før og nu Underviser, lærer, vejleder eller konsulent Den gode underviser Sådan bliver man en bedre underviser Litteratur Stikord Indhold

9 Sådan bliver du en god underviser Forord For at være en god underviser skal man kunne det fag, man underviser i. Og man skal også kunne undervise i det. Som ny underviser tænkte jeg, at der måtte var en bog, der kunne fortælle mig, hvordan jeg skulle gribe undervisningen an. En bog fyldt med tips, ideer og metoder, der kunne bruges i underviserens daglige praksis, og som så vidt muligt byggede på forskning inden for området, men også på erfaringer fra praksis. Og en bog, der samtidig gav en viden om den nødvendige teori og de basale begreber, så man kunne argumentere professionelt for sine valg. Efter at have undervist i næsten 10 år og været deltager i forskellige former for undervisning i flere årtier, har jeg selv fået lyst til at skrive sådan en bog. Jeg har tillige ønsket at vise, at en underviser kan hente inspiration i mange fagområder. Bogen bygger på egne og andres erfaringer og på læsning af en lang række tekster. Til hvert afsnit er der derfor lavet en litteraturliste med de bøger, som jeg har benyttet. Der følger en cd med bogen, hvor der er skabeloner, som skal lette arbejdet for den nye underviser. Man kan lære i mange sammenhænge. Når børn sjipper, lærer de erfarne nybegynderne færdigheden at sjippe. Nybegynderne får samtidig en viden om forskellige sjippelege, men også sociale færdigheder i, hvordan man opfører sig, når man sjipper, f.eks. med hensyn til turtagning. Det er ikke denne form for uformaliseret læring, bogen vil beskæftige sig med. Det er derimod den formaliserede læring, hvor underviseren fungerer som det ordnende princip ofte inden for institutionelle rammer som skoler med interne og eksterne regler. Der er stor forskel på, om man underviser små børn eller store børn, om det er voksenundervisning, indvandrerundervisning, ungdomsundervisning, specialundervisning, fritidsundervisning eller undervisning på forskellige uddannelser og forskellige former for kurser. Men der er også en grundlæggende viden om undervisning, og der er nogle basale færdigheder og nogle universelle opmærksomhedspunkter, som gælder for enhver Forord 9

10 form for undervisning. Det er det, som jeg har bygget min bog op over. Eksemplerne, anvisningerne og rådene skal opfattes som en form for idealeksempler, der skal tilpasses og varieres i forhold til den givne undervisningsopgave. På dansk har vi et begreb for de personer, hvis job det er at lære andre noget, nemlig lærere eller undervisere, men vi mangler en samlet betegnelse for de lærende. I stedet for at benytte elever, studerende eller kursister i flæng har jeg valgt at kalde dem deltagere. De er deltagere i den formaliserede undervisning. Da Sådan bliver du en god underviser først og fremmest er en brugsbog, har jeg været nødt til at skære ind til benet, og der vil være mange emner og diskussioner, som ikke er med. Denne bog handler ikke om, hvordan undervisere kan arbejde sammen i team, men bogen kan bruges som støtte, når teamet planlægger og diskuterer undervisningen. Bogen handler heller ikke om undervisning af indvandrere, fordi jeg ikke anskuer det at undervise indvandrere, som et særligt og meget væsentligt problem for en underviser. Som underviser skal man selvfølgelig være meget opmærksom på, om udlændinge eller deltagere, der ikke er vokset op i en dansk kultur, mangler sproget og forforståelsen, som så først må læres/skabes. Som man vil kunne læse i kapitlet Underviseren som leder, har underviseren et problem, hvis nogle deltagere ikke er med i gruppen, eller hvis nogle deltagere ikke har de normer, som deltagere bør have, når de følger undervisning. Som man vil kunne læse i kapitlet Deltageren, har underviseren også et problem, hvis det nye, der skal læres, ikke kan forenes med det, deltageren mener at vide i forvejen. Dette er et eviggyldigt princip. Bogen er opbygget således, at den begynder med gode råd om, hvordan underviseren kan forberede og lede det første møde med deltagerne. Dernæst er der et teoretisk afsnit om, hvad det vil sige at lære, og et om deltagerforudsætninger og motivation. Det er meningen, at det skal danne baggrund for, at underviseren kan træffe sine valg med hensyn til arbejdsmønstre og begrunde dem. Jeg gennemgår forskellige former for mål og kompetencer. Disse kan benyttes i planlægningen af undervisningen, ved valg af evalueringsform og ved valg af aktiviteter i undervisningen. Der er en gennemgang af forskellige former for undervisningsmetoder, organisationsformer og arbejdsmønstre samt inspiration til, hvad man skal tænke på, når man forbereder sin undervisning. En underviser er en formidler, både når hun fortæller om sin undervisning, og når hun gennemgår et stof for deltagerne. En underviser skal kunne lede en gruppe og kunne håndtere uro og konflikter. Og en underviser skal kunne vejlede om mangt og meget. Derfor er der viden om og tips til, hvordan underviseren kan fylde disse roller ud. En underviser skal også udvikle sig selv som underviser. Dette handler det sidste kapitel om. 10 Forord

11 Sådan bliver du en god underviser Det første møde De fleste deltagere møder op til undervisning den første gang fulde af optimisme. De glæder sig til at lære noget. Underviseren må derfor ikke skuffe de optimistiske deltagere, og hun skal gøre de skeptiske deltagere optimistiske. Det er altså vigtigt, at deltagerne lærer noget den første gang. Da normerne for deltagernes adfærd også af sig selv bliver lagt ved det første møde, skal forløbet foregå hensigtsmæssigt. Underviseren skal planlægge og organisere, så der opstår den nødvendige opmærksomhed, koncentration og respekt. Hvis deltagerne efter det første møde opfatter deres underviser som faglig kompetent, engageret og dygtig og som en troværdig og sympatisk leder, er sandsynligheden større for, at de næste møder går godt. Det første møde må ikke drukne i præsentationer, praktiske problemer og snak. Deltagerne skal kunne føle, at de har lært noget, at underviseren er kvalificeret til at lære deltagerne det, de skal lære, og at det ikke vil blive ubehageligt at deltage. Hvor meget deltagerne kan nå at lære er selvfølgelig afhængig af den tid, man har til rådighed. Det, deltagerne lærer den første gang, kan tage afsæt i et repræsentativt eksempel for det, der skal læres i undervisningen, eller det kan være en overraskende viden eller en enkel, brugbar færdighed, der selvfølgelig skal opleves som relevant. Hvis man har mulighed for at udlevere en bog eller noget materiale, får deltagerne også noget håndgribeligt med hjem og den følelse er vigtig. Deltagerne vil ofte også gerne lave noget sammen med andre. Der kan derfor være et selskabeligt aspekt ved undervisningen, der skal tilgodeses, fordi det kan virke motiverende. Succeskriterierne for det første møde må være: grunden for et godt læringsmiljø er lagt deltagerne har lært noget deltagere og underviser har lyst til at møde op igen. Det første møde 11

12 Den overordnede planlægning giver overblik Når man får at vide, at man skal undervise en gruppe deltagere i et fag, bør man begynde med at finde ud af: hvad målene med undervisningen er, og hvilke bestemmelser der gør sig gældende hvad man kan forvente, at deltagerne ved og kan, og hvor mange der er hvilke tidsmæssige og fysiske rammer der er. Derefter kan man lave en skitse for hvilke mål og hvilket indhold, der er for hver undervisningsgang. Denne skitse kan man bruge til at planlægge, hvad man har brug for at finde ud af og finde frem inden undervisningen begynder, f.eks. materialer til deltagerne. Velkomstbrevet Det første møde skal planlægges i god tid. På en måde begynder det første møde jo allerede ved det brev, som byder deltagerne velkommen til undervisningen. I brevet skal der stå: Sted, hvor deltagerne skal møde. Tidspunktet for, hvornår de skal møde. Underviserens navn, hvem der evt. ellers vil være til stede. Derudover vil det være rart for deltageren at få: Dagens program En beskrivelse af hele undervisningsforløbet Alle praktiske oplysninger Man kan lige så godt medsende de praktiske oplysninger, da underviseren vil blive præsenteret for spørgsmål angående disse forhold. Det kan være oplysninger om, hvordan man finder stedet, muligheder for mad og drikke, krav til deltageren om opgaveaflevering, opgavekrav og deltagelse, udflugter, ferier, eksamenstilmelding osv. Beskrivelsen af undervisningen bør så vidt muligt indeholde: Målet med undervisningen En overordnet plan En liste over litteratur og materialer Hvis der er ting, som deltagerne skal huske at medbringe, skal det fremgå meget tydeligt af brevet. Man skal ikke regne med, at sådanne breve bliver nærlæst. Så giv tydelig besked, hvis deltagerne skal medbringe/tænke over: 12 Det første møde

13 Mad og drikke. Papir, blyanter eller tusser. Materialer som bøger, gymnastiktøj eller praktiske eksempler fra hverdagen (i et kursus i konfliktløsning skal der måske bruges eksempler på konflikter). Underviseren bør selv medbringe kopier af dagens program, programmet for undervisningsforløbet og de praktiske oplysninger, for hun skal ikke tage for givet, at alle deltagerne har husket dem. Papirerne er rare at have for alle, når de kort gennemgås af underviseren den første undervisningsgang. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at lave en telefonkæde eller en -gruppe, så underviseren nemt kan komme i kontakt med alle deltagere, hvis undervisningen skal aflyses osv. De fysiske rammer De fysiske rammer betyder meget for, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. Hvis der er et stort rum med flere grupperum, hvis borde og stole kan flyttes rundt, og hvis der er tavle, opslagstavle, overheadprojekter, flipover, PowerPoint-projektor osv., har underviseren mange muligheder, men det er ikke altid tilfældet. Det er også dejligt, hvis der er pænt og rent og lyst og godt møbleret, men desværre har underviseren ofte ikke mulighed for at gøre så meget ved det. De fysiske rammer og velkomsten skal gerne være indbydende for den deltagergruppe, man har. Og der er selvfølgelig stor forskel på, om det er en børnehaveklasse, der skal bydes velkommen, eller det er voksne på et kursus i teamdannelse i forbindelse med et arbejde. Man kan dog altid: sætte en buket blomster på bordet servere noget at drikke sætte dagens program op et synligt sted. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis bordopstillingen den første gang giver mulighed for, at deltagerne kommer i snak. Bordene kan være opstillet som gruppeborde med plads til 4-8 deltagere. På den anden side skal al tiden ikke gå med at flytte rundt på borde og stole, og gruppeborde er ikke den bedste måde at placere deltagerne, hvis man vil have, at deres opmærksomhed er rettet ét sted hen mod underviseren. Man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at mennesker sætter sig sammen med dem, de kender og kan lide, samt at de ofte sætter sig samme sted, som de sad sidst. Derfor skal man tænke over, om det kan være en fordel at have lavet bordkort og dermed have placeret deltagerne på forhånd. Det første møde 13

14 Præsentation af underviser, deltagere og undervisningen Underviseren møder i god tid, så hun kan sikre sig, at alt er, som det skal være, og så hun kan byde deltagerne velkommen, når de møder. Det kan være en god idé at give hver enkel deltager hånd og præsentere sig hvis antallet er under 30 for så har man fået set alle i øjnene og dermed budt dem velkommen på traditionel vis. Men det er ikke den almindelige måde at byde velkommen på. Som regel får deltagerne bare et blik og et nik, og man udveksler navne. Præsentationen sker, ved at underviseren præsenterer sig, når alle deltagere sidder ned og ser på underviseren, hvorefter alle deltagerne præsenterer sig hvis man ikke kender hinanden i forvejen. Underviserens præsentation af sig selv skal tage udgangspunkt i, at underviser/deltager-forholdet er et kontraktligt forhold. Derfor skal præsentationen indeholde navn og evt. en meget kort beskrivelse af, hvorfor man er kvalificeret til at undervise deltagerne. Man skal ikke sige noget negativt om sig selv, f.eks. at man ikke har erfaring. Man skal heller ikke nævne alle de vanskeligheder, man har mødt under forberedelserne, som problemer på hjemmefronten eller manglende ressourcer til materialer. Man skal heller ikke tale længe og rosende om sig selv, for det er ikke det, deltagerne er kommet for at høre. Man skal tænke på, at mange deltagere er nysgerrige og holder af, at det er en person med en personlig historie, man skal ledes af. Hvor personlig man vil være, kommer selvfølgelig meget an på en selv og på ens forhold til deltagerne. Man skal huske på, at ens personlige historie kan flytte fokus fra den professionelle, og at man kan skabe modvilje mod sig, hvis man i deltagernes øjne lever et anderledes liv end flertallet. Derudover skaber underviserens præsentation af sig selv til dels præcedens, så deltagerne føler, at de bliver nødt til at være lige så personlige og det har de måske hverken lyst til at udtrykke eller lyst til at høre på. Derudover vil sådanne livshistorier tage meget lang tid. Deltagernes præsentation af sig selv og deltagernes kendskab til hinanden gøres der ofte ikke meget ud af. Måske tænker underviseren, at deltagerne følger undervisningen for at lære noget og ikke for at få nye venner og det kan der være noget om, men på den anden side er det rart at være en del af et fællesskab, og det er man vel kun, hvis man i det mindste kender hinandens navne. Man kan nøjes med en navnerunde og navneskilte, nogle gange suppleret med hvor deltagerne kommer fra (land, arbejdsplads, uddannelse), og nogle gange hvorfor de følger undervisningen. Der skal ikke bruges lang tid på præsentationen, fra 5 til 30 minutter afhængig af undervisningsforløbets længde og form, men en hurtig lille navneleg kan man måske godt lige nå hvilken man vælger er meget afhængig af deltagerne. Man kan vælge at opdele holdet i mindre grupper, så det ikke er tidskrævende. 14 Det første møde

15 Lær hinanden at kende: Hvem kan lide at? 1. Alle skriver på ét minut de tre ting, de bedst kan lide at lave, f.eks. sjippe, madlavning, svære opgaver på arbejdet 2. Alle går rundt, præsenterer sig og finder navnene på alle, der også kan lide at lave det, de selv har skrevet. 3. I plenum fortæller man, hvad man selv hedder, og man nævner de andre, der har nævnt de samme interesser, mens man ser på dem. Husk navnene 1. Alle sidder i en rundkreds. 2. Den første nævner sit navn. 3. Den næste i kredsen nævner først den førstes navn og derefter sit eget. 4. Nummer tre nævner nummer et s navn, nummer to s navn og sit eget osv., indtil den sidste i kredsen skal nævne alle navnene. Kast bolden 1. Man står i en rundkreds. 2. Den første siger sit eget navn og kaster bolden til en person, som så siger sit navn osv. 3. Efter en runde siger personen i stedet, hvem han kaster til. Præsentationen af dagens program bør være kort, ligesom præsentationen af programmet for hele undervisningsforløbet. Hensigten med præsentationen af undervisningsforløbet er, at deltagerne får at vide, hvad de går i gang med, og hvad der skal ske. Man skal fokusere på målene og de steder, hvor deltagerne selv kan have medindflydelse men nævn det kun, og lad dem tænke over det til en anden gang, så præsentationen ikke drukner i snak og diskussioner. Præsentationen har også det indirekte budskab, at underviseren er velforberedt og ved, hvad hun gør og hvorfor. Under præsentationen kan underviseren komme med sine forventninger til deltagernes arbejdsindsats. Underviserens væremåde Underviserens væremåde er ikke uvæsentlig, da det er underviseren, der skal skabe mulighed for læring, lede arbejdet og det sociale liv. Undervise- Det første møde 15

16 ren skal virke som og være en autoritet, der kan sit stof og ved, hvordan man underviser i det. Hun skal udstråle engagement og optimisme med hensyn til hvilke mål deltagerne kan nå og må ikke virke som en, man kan køre om hjørner med. Underviseren skal derfor være velforberedt, have tøj på som ikke vækker unødig opsigt, bevæge sig smilende rundt i lokalet og tale med normal stemmeføring, men så alle kan høre det. Hun skal have øjenkontakt med deltagerne, så de føler, at de er vigtige for forløbet, men da øjenkontakt også benyttes til at få bekræftelse, skal underviseren ikke undergrave sin egen autoritet ved at søge bekræftelse hos enkelte markante deltagere eller nedbryde holdets opmærksomhed ved kun at henvende sig til én deltager. Når den første dag er slut, er det vigtigt for underviseren at tænke over forløbet, hvad der gik godt og hvad der gik dårligt og hvorfor. Hun bør også tænke over sit forhold til deltagerne. Hvis der er nogle deltagere, som hun ikke kan lide, eller nogle hun beundrer, eller nogle som hun synes ikke er dygtige, bør hun forhindre, at det afspejles i undervisningen og giver modstand. Grundig tilrettelæggelse mindsker uro Undgå, at et dårligt læringsmiljø skabes ved forvirring, uro og kedsomhed. Det vil skabe uopmærksomhed, småsnak og irritation. Og det skal ikke forekomme. Det undgås, ved at underviseren hele tiden er opmærksom på, hvad der sker i rummet og har forberedt sig, så hun kan handle på en positiv måde. Hvis underviseren f.eks. har kopieret et eksemplar for lidt, vil der blive brugt megen fælles tid på at tale om, hvordan det skal løses. Underviseren undgår forvirring og uro: ved at hun fortæller, hvad hun forventer, og hvilke procedurer der er, og derudover har tilrettelagt undervisningen, så deltagerne har mulighed for at leve op til forventningerne ved at hun sørger for, at der er de materialer, der skal være, og at logistikken fungerer at alle nemt kan komme rundt og få det, de skal bruge ved at hun viser, hvornår en aktivitet begynder og slutter, så der ikke opstår forvirring ved falske begyndelser og afslutninger, hvor underviseren lige kommer i tanke om noget. 16 Det første møde

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 Tilbagemeldinger fra kurset Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012 6 7 timer på et kursus lørdag er noget af en mundfuld, men tiden blev udnyttet på en fornuftig

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Læs hurtigt og effektivt

Læs hurtigt og effektivt Læs hurtigt og effektivt Læs hurtigt og effektivt Tag kontrol over informationerne, og spar tid når du læser Øg din læsehastighed med mindst 50% Bliver du hver dag bombarderet med faglige informationer

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang 1 Indhold Vigtige oplysninger... 3 Velkomst... 4 Beskrivelse af Virupskolen... 4 Virupskolens vision... 5 Psykisk arbejdsmiljø... 5 It... 6 Studerende på Virupskolen...

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Junglebog for gymnasieelever

Junglebog for gymnasieelever Junglebog for gymnasieelever Af Jakob Dreyer og Lau Skovgaard 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2011 Forlagsredaktør: Henrik Larsen, hl@nyttf.dk Omslag: Nils Thobo-Carlsen Fotos: Colourbox: s.13, 16, 18,45,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Kvindelig Meningsdanner

Kvindelig Meningsdanner Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen

Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen 1. Selve ansættelsen 2. Forbered modtagelsen 3. Den første dag 4. De første 3 måneder Drejebog for ansættelse og modtagelse af nye medarbejdere Yes! Sådan tænker

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

hk ungdom hovedstaden kursus katalog

hk ungdom hovedstaden kursus katalog 2014 hk ungdom hovedstaden kursus katalog 2014 Få styr på din gæld d. 28. januar 2014 fra kl. 18.00-20.00 Gæld og manglende styr på økonomien er et stigende problem. Flere og flere bliver registreret i

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere