Juni 2004 EVALUERING. Udvikling af et nyt værktøj til forstærket opfølgning i indslusningsforløb for svage ledige
|
|
- Finn Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2004 EVALUERING Udvikling af et nyt værktøj til forstærket opfølgning i indslusningsforløb for svage ledige
2 INDHOLD Forord med resumé 3 Projektets rammer 5 Baggrund... 5 Formål... 6 Samarbejdsparterne... 6 Økonomi... 6 Aktivitets- og tidsplan 7 Faserne i projektet... 8 Resultater af evalueringen 9 Virksomhederne... 9 Borgerne Jobkonsulenterne Samlet konklusion 19 Bilag 1. Oversigt over deltagende virksomheder 2. Oversigt over deltagende borgere 3. Deltagerne i arbejdsgruppen og styregruppe 4. Ressourceprofil og Opfølgningsværktøj 5. Visitationsværktøjskasse og Opfølgningsværktøj Separat vedlægges Opfølgningsværktøjet: Samtaleskema Dagbog/logbog Håndbog Pjece til virksomheder - 2 -
3 Forord med resumé Gennem 1 år fra juni 2003 til juni 2004 har tre samarbejdspartnere med ansvar for indslusning af svage ledige på arbejdsmarkedet sammen med rådgivningsfirmaet DISCUS udviklet et værktøj til brug ved opfølgning. Ved projektets etablering blev værktøjet døbt Dialogværktøj, men ved evalueringen ved projektets afslutning blev det omdøbt til Opfølgningsværktøj. I denne rapport bruges navnet Opfølgningsværktøj hele vejen igennem. Opfølgningsværktøjet kan bruges ved: opfølgningssamtaler mellem jobkonsulent, borger og virksomhed. samtaler mellem leder (og/eller kontaktperson) i virksomheden og den nye medarbejder. Værktøjet består af: Samtaleskema - med de samme fem emner som i Ressourceprofilen Håndbog med vejledning til samtalen og til brug af Samtaleskemaet Dagbog/Logbog, hvor borgeren kan skrive om forløbet i virksomheden Informationspjece til virksomhederne. Værktøjet er udviklet af: Arbejdsmarkedsnetværk i Århus Kommune, Jobcenter Århus Syd (Århus Amt) og JobCenter Marselisborg 33 borgere og 31 virksomheder fra Århus-området. Udviklingsarbejdet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Værktøjet er formidlet til: alle jobkonsulenter i de tre samarbejdende organisationer deltagerne på et afslutningsseminar for jobkonsulenter i Århus Amt, Århus Kommune og andre interesserede (se deltagerliste) Arbejdsmarkedsstyrelsen Opfølgningsværktøjet forventes implementeret i løbet af 2004 og Denne rapport samler op på de erfaringer, der er gjort gennem projektforløbet af de medvirkende jobkonsulenter, virksomheder og borgere. Konklusionen er, at Opfølgningsværktøjet er et godt redskab til opfølgningssamtaler mellem jobkonsulent, virksomhed og borger, fordi.. værktøjet strukturerer samtalen og sikrer, at man kommer ind på alle relevante emner, også de emner som det umiddelbart kan være vanskeligt tale om, værktøjet sikrer, at samtalerne afsluttes med klare aftaler frem til næste samtale, værktøjet ansvarliggør både borger og virksomhed, idet det bl.a. lægger op til, at alle parter forbereder sig til samtalen. værktøjet kan lette jobkonsulentens efterfølgende arbejde med journalnotater i sagen
4 Værktøjet kan medvirke til at professionalisere og kvalificere jobkonsulenternes arbejde og styrke samarbejdet mellem borger, virksomhed og jobkonsulent. Opfølgningsværktøjet har også vist sig velegnet til de løbende samtaler mellem lederen og den nye medarbejder (borgeren), i de tilfælde hvor parterne er interesserede i at bruge værktøjet uden jobkonsulentens tilstedeværelse. Opfølgningsværktøjet er udviklet med udgangspunkt i Arbejdsevnemetoden som et værktøj til indslusningsforløb i virksomheder, og er parallelt til Ressourceprofilen som værktøj i sagsbehandlingen. Ligeledes er det parallelt til den nye Visitationsværktøjskasse, der skal anvendes i visitationen af den ledige borger
5 Projektets rammer Baggrund Selv i en tid med ret lav ledighed står mange uden for arbejdsmarkedet. De grupper, der stadig er ledige og på overførselsindkomst, er karakteriseret ved at have vanskeligt ved at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om sammensatte problemstillinger (fysiske/psykiske helbredsproblemer, sociale problemer, misbrug, lavt uddannelsesniveau, ingen arbejdserfaring o.a.). I de senere år er der gjort en stor indsats for at få også de svage ledige tidligere ud på arbejdsmarkedet altså før de efter tidligere tiders målestok er arbejdsmarkedsparate. Med den nye førtidspensionsreform sættes der yderligere fokus på, at så mange som overhovedet muligt kommer i arbejde. Arbejdsevnebegrebet er udgangspunktet for udarbejdelsen af Ressourceprofiler, og metoden lægger op til en større medinddragelse (medansvar) af den ledige selv. Med regeringens reform på beskæftigelsesområdet: Flere i arbejde, lanceredes i 2003 ambitionen om at udvikle et beskæftigelsessystem, der bygger på fælles metodiske principper uanset borgerens forsørgelsesgrundlag. Reformen er en udmøntning af regeringens målsætning om at øge beskæftigelsen væsentligt. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som led heri - i stået bag udviklingen af en Visitationsværktøjskasse til brug i kommunerne, AF, arbejdsmarkedscentre og andre relevante aktører. Værktøjskassen indeholder bl.a. en forberedelsespjece til borgeren og en dialogguide til brug ved visitationssamtalen og i kontaktforløbet. Dialogguiden tager afsæt i de fem hovedemner i Ressourceprofilen. Med visitationsværktøjskassen har sagsbehandler (beskæftigelsesmedarbejder) og borger fået et systematisk redskab til arbejdet i de første faser af et beskæftigelsesrettet forløb. I lyset af udviklingen på beskæftigelsesområdet, der som nævnt sætter større fokus på de svage ledige og deres muligheder for at indtræde i arbejdsstyrken, får jobkonsulenternes indsats stigende betydning. Der er sket en stigning i brugen af indslusningsforløb, hvor virksomheden modtager en ledig i praktik og/eller arbejdsprøvning eventuelt efterfulgt af et længere optræningsforløb. Forventningen er, at forløbet fører til ansættelse på ordinære vilkår eller til et job på varige, særlige vilkår som fleksjob eller skånejob. Erfaringerne ikke blot fra Århus viser desværre, at mange af de udsatte ledige, der i dag begynder i indslusningsforløb på en virksomhed, afbryder forløbet ofte efter endog meget kort tid. Opgørelser fra Århus Kommune i 2002 viser, at knap 40 % af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder revalideringsforløb, er fastholdt efter 12 mdr. For etniske danskere er fastholdelsesprocenten godt 60 %. Disse erfaringer peger i retning af et behov for øget fokus på opfølgningsarbejdet altså den indsats, der foregår efter jobmatch og opstart i virksomheden. Opfølgningsarbejdet er sandsynligvis af lige så stor betydning for et forløbs succes som visitationsarbejdet, og derfor er det vigtigt, at der tillige findes anvendelige redskaber til brug for parterne i denne fase af et beskæftigelsesrettet forløb
6 Formål Formålet med projektet er at udvikle et værktøj til en styrkelse og professionalisering af jobkonsulenternes opfølgningsindsats. Værktøjet skal sikre en aktiv, ansvarlig og konkret praktisk inddragelse af den ledige og arbejdsgiveren i løbende vurdering af, hvordan indslusningen forløber. Opfølgningsværktøjet skal fremover medvirke til at forebygge afbrydelser i utide. Jobkonsulent OPFØLGNINGS- VÆRKTØJ Virksomhed Den ledige Samarbejdsparterne Opfølgningsværktøjet er udviklet i et samarbejde mellem de tre jobformidlingsinstanser en kommunal, en amtslig og en privat (statsstøttet) formidlingsenhed samt DISCUS. Jobkonsulenter fra de tre formidlingsinstanser har deltaget i udvikling og test af værktøjet. En styregruppe med ledelsen fra samarbejdsparterne har fulgt projektet og foretaget de nødvendige justeringer undervejs. Med udvikling af værktøjet i dette samarbejdsforum er det ambitionen at præsentere en metodik, der går på tværs af systemerne og styrker kommunikation, erfaringsudveksling og overlevering mellem systemerne, både for borgeren, for jobkonsulenter og andre professionelle. Opfølgningsværktøjet er løbende i projektet introduceret, afprøvet og justeret i en proces med samarbejdsvirksomheder og ledige fra de tre instansers målgrupper. Der er udviklet og afprøvet to testversioner (version1 og version2) frem mod den endelige version, der foreligger nu. Økonomi Projektet har i 2003 og 2004 modtaget i alt kr. fra en pulje i AMS. Midlerne er brugt til projektledelse (DISCUS), til frikøb af jobkonsulenter i de tre organisationer, til evaluering, til formidlingsseminar for 50 deltagere og til publicering af Opfølgningsværktøjet
7 Aktivitets- og tidsplan I projektet er der udviklet et værktøj til samtaler mellem jobkonsulent, virksomhed og borger, og til samtaler mellem virksomhed og borger. Undervejs i udviklingsprocessen er der fremstillet og afprøvet to testversioner af værktøjet, inden den endelige version blev udarbejdet. I projektet har været indlagt milepæle, hvor det udviklede værktøj er justeret på baggrund af de erfaringer, der er gjort i virksomhederne, blandt de ledige og blandt jobkonsulenterne. Version1 lå klar til test fra 1. september Version1 bestod af: Samtaleskema med fem hovedemner og en lang række underpunkter og spørgsmål Vejledninger en til jobkonsulenten, en til virksomheden og en til borgeren Dagbog til borgeren Derudover blev der udarbejdet to Intropjecer en til virksomheder og en til borgere der fortalte om projektet. Version2 lå klar til test fra 1. februar Version2 bestod af: Samtaleskema med fem hovedemner og ganske få spørgsmål Håndbog fælles til jobkonsulent, virksomhed og borger Dagbog/Logbog til borgeren Derudover blev der udarbejdet en fælles Intro- pjece til virksomhed og borger om projektet Ved evalueringen af version2 blev det besluttet at omdøbe værktøjet fra Dialogværktøj til Opfølgningsværktøj og målrette det opfølgningssamtalerne mellem jobkonsulent, virksomhed og borger. Derved bliver værktøjet primært et systemværktøj, der i forlængelse af Arbejdsevnemetoden professionaliserer jobkonsulentens arbejde. Endelig version af Opfølgningsværktøjet består derfor af: Samtaleskema med fem hovedemner og ganske få spørgsmål Håndbog primært til jobkonsulenten; den kan også udleveres til og bruges af interesserede virksomheder Dagbog/Logbog til borgeren med vejledning til samtalerne Intro-pjece til virksomheder om værktøjet Ved udarbejdelse af denne evalueringsrapport er deltagende ledige, virksomheder og jobkonsulenter interviewet om deres erfaringer med brug af værktøjet
8 Faserne i projektet A. Forundersøgelse/udviklingsfase (juni-august 2003) Otte jobkonsulenter (4 fra AMN, 2 fra Revacenter Syd (nu Jobcenter Århus Syd) og 2 fra JobCenter Marselisborg) udpeges til en arbejdsgruppe I arbejdsgruppen afdækkes jobkonsulenternes daværende praksis hvordan forbereder man den ledige og virksomheden til den løbende dialog, hvordan gennemføres opfølgning? Arbejdsgruppen præciserer målgruppen af virksomheder og ledige. Er der særlige risikogrupper af ledige? Er der særlige virksomheder eller virksomhedstyper, som har ekstra behov for mere støtte til indslusningen? 1. version af værktøj udarbejdes B. Første afprøvningsfase (september-januar 2004) Praktisk afprøvning i virksomheder og med ledige i de otte jobkonsulenters opgaveportefølje Opsamling af erfaringer fra jobkonsulenter, virksomheder og borgere Yderligere fire jobkonsulenter inddrages i arbejdet (2 fra AMN, 1 fra Revacenter Syd (nu Jobcenter Århus Syd) og 1 fra Jobcenter Marselisborg) Dialogværktøjet justeres og 2. version udarbejdes. C. Anden afprøvningsfase (februar-maj 2004) 2. version afprøves i en række nye forløb, og flere af de gamle testforløb overgår til test af version2. Test af 1. version indgår stadig i projektet. D. Evaluering (maj-juni 2004) De medvirkende virksomheder og borgere deltager i evalueringen gennem telefoninterviews Der afholdes et fælles evalueringsmøde for jobkonsulenter (arbejdsgruppen) og styregruppen. Her besluttes det at omdøbe værktøjet til Opfølgningsværktøj Værktøjet justeres en sidste gang Der udarbejdes en evalueringsrapport Der afholdes afsluttende seminar for jobkonsulenter/ledere i de tre jobformidlingsinstanser og for jobkonsulenter fra andre jobformidlingsinstanser i regionen. En fuldmægtig fra AMS deltager også. Opfølgningsværktøjet præsenteres, og tre virksomheder og to jobkonsulent fortæller om deres erfaring med værktøjet. Deltagerantal godt 50. Opfølgningsværktøjet trykkes i 300 eksemplarer og udsendes elektronisk til samarbejdspartnerne. Derudover rekvirerer andre seminardeltagende jobformidlingsinstanser materialet elektronisk. E. Implementering af erfaringerne (fra juni 2004) Værktøjet implementeres nu i de tre instanser og hos andre jobformidlingsinstanser
9 Resultater af evalueringen Virksomhederne Fakta om de deltagende virksomheder Jobkonsulenterne har løbende anmodet en række virksomheder og ledige borgere (på vej i indslusningsforløb) fra deres opgaveportefølje om at deltage i test af værktøjet. Såvel virksomheder som borgere er udvalgt under hensyn til at få en vis spredning. For virksomhederne gælder det spredning i type, branche og størrelse. I den enkelte virksomhed er det den leder, der har ansvar for det konkrete indslusningsforløb, der har deltaget i testen. Alt afhængigt af virksomheden størrelse og organisation, har det været en ejer, direktør, institutionsleder, personalechef, driftschef, værkfører, souschef, afdelingsleder el a. I det følgende betegnes de hver gang som virksomhederne. Ikke alle adspurgte virksomheder har sat ja til at deltage. De fleste, der har afslået, har begrundet det med travlhed; andre med, at man i forvejen har et samtaleværktøj i virksomheden. 31 virksomheder har deltaget i test af værktøjet i perioden september 2003 til og med maj To virksomheder har hver deltaget i to forløb. Der er primært udvalgt små og mellemstore virksomheder til testforløbene, da virksomheder uden egen personaleafdeling erfaringsmæssigt har det største behov for støtte til den løbende opfølgningsindsats. Således har 8 virksomheder under 10 ansatte, 17 op til 100 ansatte, og 6 virksomheder over 100 ansatte. Der er 15 private og 12 offentlige virksomheder samt 4 foreninger/ organisationer blandt testvirksomhederne. De deltagende virksomheder repræsenterer en række forskellige brancher: daginstitutioner (6), handel og service (5), produktionsvirksomheder (4), køkken/kantineområdet (3), socialområdet (3), foreninger/organisationer (3), forlags-/trykkerivirksomhed (2), sundhedsområdet/ ældreomsorg (2), landbrugsområdet (2), undervisning (1). 22 virksomheder har testet værktøjets version1, mens 9 har testet version2. 24 virksomheder har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. De virksomheder, der ikke er interviewet, er hovedsageligt virksomheder, hvor testforløbet er afbrudt efter få dage, og der derfor ikke er gjort væsentlige erfaringer med værktøjet. Der er stor forskel på, hvor længe forløbene har været i gang ved tidspunktet for interviewet. Nogle er interviewet allerede efter en måneds brug af værktøjet, andre efter op mod seks måneder. Og der er også forskel på den samlede varighed af forløbene i virksomhederne. Nogle er aftalt til tre måneder, mens andre forventes at vare 1 år eller at være tidsubestemte (fleksjob/skånejob). Der har været mellem en og fire opfølgningssamtaler med jobkonsulenten inden interviewet
10 Stort set alle virksomheder, der har deltaget i afprøvning af værktøjet, har erfaringer fra tidligere forløb. Det være sig praktikker, optræningsforløb og for en dels vedkommende ansættelser i fleks- og skånejob. Virksomhedernes generelle erfaringer og udbytte Generelt finder virksomhederne værktøjet anvendeligt og relevant. Nogle peger på, at værktøjet i sin helhed kan virke lidt overvældende. Navnlig version1. Det viser sig imidlertid, at selve opfølgningssamtalerne ikke tager længere tid med anvendelse af værktøjet end uden, snarere tværtimod. Det tilskrives bl.a. den systematik og struktur, anvendelsen af værktøjet lægger på opfølgningen. Flere virksomheder vurderer, at værktøjet er mest oplagt eller anvendeligt i forløb, hvor der opstår problemer eller er behov for mange justeringer undervejs. Kun et fåtal (to) af de interviewede virksomheder giver udtryk for, at det aktuelle forløb har været/er problematisk. Imidlertid er de syv virksomheder, hvor forløbene er afbrudt meget hurtigt, ikke interviewet, da de ikke havde væsentlige erfaringer med værktøjet. Flere andre påpeger, at værktøjet er anvendeligt i alle forløb. Også gode forløb uden problemer, da værktøjet sikrer, at man får talt konkret om, hvordan det går. Det er også vigtigt at huske at formulere ros og anerkendelse; det glemmer man som leder måske, hvis tingene bare kører. Værktøjet hjælper her til at formulere sig om succeserne. I en fjerdedel af forløbene er værktøjet introduceret et stykke tid inde i forløbet. Blandt disse virksomheder er der enighed om, at værktøjet bør anvendes fra et forløbs begyndelse for at få fuld effekt. Knap halvdelen af virksomhederne ser gode muligheder for at anvende værktøjet i andre forløb, fx elevpraktikker. Virksomheder eller arbejdspladser med mange personer i forskellige støttede forløb, ser især meget gode perspektiver i værktøjet som en hjælp til systematisering af personalearbejdet med disse grupper. Nogle virksomheder vil også implementere værktøjet eller dele af det i det generelle personalearbejde. En femtedel af virksomhederne har egne opfølgnings- eller samtalesystemer, som skal anvendes over for faste medarbejdere og også i nogle tilfælde i forhold til midlertidigt tilknyttede medarbejdere. Disse virksomheder har dog i flere tilfælde fundet inspiration i materialet til at komme ind på vanskelige emner i medarbejdersamtalerne som fx sygefravær. På baggrund af testforløbene og evalueringsinterviewene er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt værktøjet har gjort/gør en forskel for de enkelte forløbs udfald. Flere virksomheder understreger dog, at værktøjet med sin systematiske tilgang har gjort, og generelt kan gøre en forskel for opfølgningen. Der er ikke signifikante forskelle på erfaringerne fra de forskellige deltagende virksomheder, hvad angår størrelse eller type
11 Værktøjets delelementer Samtaleskema Alle interviewede virksomheder vurderer Samtaleskemaet som anvendeligt og relevant. Skemaet er i alle interviewede virksomheder anvendt i en eller flere opfølgningssamtaler med jobkonsulenten. Virksomhederne fremhæver bl.a. at: skemaet giver samtalen struktur og systematik forventninger til samtalen afstemmes skemaet åbner for at tale om emner, der kan være svære at berøre rammen for opfølgningen sættes ikke alene af leder/jobkonsulent der sikres en fælles forståelse af, hvad der aftales bevidstheden om hensigten/formålet med forløbet styrkes muligheden for at tage noter er vigtig Mange virksomheder peger på, at ikke alle spørgsmål er lige relevante i alle forløb, og at den konkrete vægtning af emnerne har været forskellig. Men det understreges samtidig, at man kan se den generelle relevans af alle fem hovedtemaer. Enkelte virksomheder påpeger dog, at de private spørgsmål efter deres mening ikke generelt hører hjemme i en opfølgningssamtale: hvis sådanne spørgsmål skal drøftes må det blive på medarbejderes initiativ. De understreger dog, at skemaet så er en hjælp til medarbejderen til at komme ind på de private spørgsmål, fordi det står på tryk. Fem virksomheder har systematisk anvendt Samtaleskemaet ved samtaler med borgeren uden jobkonsulentens tilstedeværelse. Emnerne i skemaet er gennemgået mest systematisk i begyndelsen af forløbet, og de fungerer typisk mere som inspiration, som forløbet skrider frem. De fleste øvrige virksomheder har foretaget mere uformel opfølgning ind imellem møderne med jobkonsulenten. Håndbog Virksomhederne vurderer Håndbogen som et udmærket supplement og vejledning til Samtaleskemaet. Flertallet mener dog samtidig, at de godt kan anvende Samtaleskemaet uden Håndbogen. Men det understreges, at Håndbogen vil være meget anvendelig for uerfarne ledere, og at den også kan give inspiration til vanskelige emner i samtaler med øvrige medarbejdere. Særligt vedrørende værktøjets version1 Værktøjet er afprøvet i seks daginstitutioner, der samstemmende har gjort opmærksom på, at værktøjet i version1 rammer noget ved siden af forholdene på daginstitutionsområdet, hvad angår spørgsmålene i temaet arbejdsfunktion. Disse kommentarer er der taget højde for i justeringen frem mod version2. Nogle virksomheder har påpeget, at Samtaleskemaet i version1 var noget voldsomt. Skemaet blev reduceret væsentligt i version2 og den endelige version
12 Konklusioner - virksomhedernes erfaringer Værktøjet vurderes som relevant og anvendeligt af virksomhederne. Værktøjet skal tages i brug fra begyndelsen af et indslusningsforløb hvilket også er hensigten og fungerer godt som en metode til at systematisere opfølgningen. Med værktøjet sikres en struktur på opfølgningen, som alle er forberedt på. Det sikrer, at såvel positive oplevelser som vanskelige emner tages op. Det sikrer klare aftaler og forventninger, og at målet for forløbet holdes klart undervejs. Hovedparten af virksomhederne har ikke anvendt værktøjet systematisk mellem de opfølgningssamtaler, jobkonsulenten har deltaget i, men har haft en mere uformel dialog med borgeren undervejs. Flere har dog forberedt sig alene eller sammen med borgeren til opfølgningssamtalerne, ud fra Samtaleskemaet. Borgerne Fakta om de deltagende borgere Som nævnt under afsnittet om Virksomhederne, har ikke alle adspurgte virksomheder eller ledige borgere ønsket at medvirke i test af værktøjet. I udvælgelse af svage ledige borgere er der fra jobkonsulenternes side tilstræbt en vis spredning i deltagergruppen. 33 borgere har testet værktøjet. På baggrund af de oplysninger, der er givet af jobkonsulenterne om de ledige borgere, tegner der sig følgende billede af testpersonernes profil. Der er en stor overvægt af kvinder (23) i testforløbene. Det kan hænge sammen med, at det har været nemmere for jobkonsulenterne at formidle værktøjet til kvinder. Generelt er erfaringen fra konsulenterne, at kvinder oftere ønsker at medvirke i udviklingsprojekter og forsøg. Der er en relativt jævn aldersfordeling blandt deltagerne. 8 deltagere er under 30 år, 12 er mellem år, 6 mellem år og 7 mellem år. Der er meget stor overvægt af etniske, danske deltagere i testforløbene, da kun én borger har anden etnisk baggrund end dansk. En årsag hertil kan være, at anvendelse af dele af værktøjet kræver rimeligt gode læsekundskaber. I testperioden har forsørgelsesgrundlaget for 12 borgere været sygedagpenge, 9 revalideringsydelse, 3 ledighedsydelse, 4 kontanthjælp, 4 førtidspension og 1 løn i fleksjob. Der er således tale om en bred spredning på mulige ydelsestyper, dog med en forventet vægtning af sygedagpenge- og revalideringssager. De borgere, der er tilknyttet JobCenter Marselisborg, skiller sig ud ved at have pension eller fleks-ydelse som forsørgelsesgrundlag, hvilket dog stemmer overens med Jobcentrets arbejdsområde og hovedmålgruppe. Hvad angår uddannelsesbaggrund, viser opgørelsen, at hovedparten af deltagerne i projektet har afsluttet folkeskolen/en ungdomsuddannelse (12) eller en erhvervsfaglig uddannelse (11). Kun 6 deltagere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For to personer kendes uddannelsesbaggrunden ikke
13 Et fåtal (3) har slet ingen erhvervserfaring fra det ordinære arbejdsmarked, mens nogle (6) har få erfaringer fra det ufaglærte område. Hovedparten (22) har flere eller mange års erfaring fra arbejdsmarkedet, dels på det ufaglærte område, dels i de fagområder, borgerne er kvalificeret indenfor. For 2 personer er der ikke oplysninger om erhvervserfaringer. Godt 1/3 af deltagerne (13) har tidligere været i indslusningsforløb i virksomheder. Nogle er afsluttet efter aftale uden at føre til ansættelse, mens andre har erfaringer med afbrudte forløb. Et flertal (18) har ikke tidligere erfaringer med indslusningsforløb i virksomheder. En del af disse har oplyst, at de har erfaringer fra aktiveringsprojekter, revalideringsforløb, kurser m.m. Der mangler også her oplysninger fra 2 personer. 24 borgere har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. 9 borgere er ikke interviewet; hovedparten fordi forløbene er blevet afbrudt så tidligt, at de ikke har væsentlige erfaringer med anvendelsen af værktøjet. Enkelte har ikke været til at træffe. Interviewene har fundet sted i januar (efter afprøvning af version1) og maj-juni 2004 efter afprøvning af version2. På interviewtidspunktet var deltagernes status som følger (deltagere, der ikke er interviewet, er medtaget ud fra oplysninger fra jobkonsulenten): De 20 forløb var på interviewtidspunktet stadig i gang: 6 personer var i virksomhedspraktik-/afprøvningsforløb mhp. ansættelse i fleksjob 5 personer var i virksomhedspraktikforløb mhp. arbejdsevneafklaring 2 personer var i praktik-/optræningsforløb mhp. afklaring til uddannelse 1 person var i optræningsforløb uden angivelse af specifikt mål 4 personer var ansat i fleksjob efter praktikperiode De øvrige 13 forløb var afsluttet: 2 personer var ansat i skånejob efter praktikperiode 2 personer har opsagt skånejob pga. dels økonomiske, dels helbredsmæssige problemer 3 forløb er afsluttet efter aftale dvs. at den aftalte afprøvningsperiode el. lignende er gennemført 6 forløb er afbrudt i utide. Fire af disse efter kort tid (10-40 dage). To efter længere tid. Hovedparten af disse personer er ikke interviewet; derfor kan der ikke siges noget om årsager til afbrydelse I 2 forløb er der ingen oplysninger om status. Borgernes generelle erfaringer og udbytte De interviewede borgere er generelt meget positive i deres vurdering af værktøjet. Borgerne peger - som virksomhederne - helt overordnet på, at den systematiske fremgangsmåde i værktøjet er positiv. Værktøjet er med til at sikre, at opfølgningen er seriøs og ikke ender i snik-snak, som flere udtrykker det. Værktøjet vurderes som relevant i alle forløbstyper, hvis det anvendes pragmatisk især påpeges det, at ikke alle emner er lige relevante i alle forløb. Flere af de interviewede finder, at værktøjet i allerhøjeste grad synes relevant i forløb, hvor der er vanskeligheder på den ene eller den anden måde, fx hvis borgeren er usikker og i tvivl om
14 eget værd. En kvinde udtrykker det således: Det har givet mig et spark til at få sagt ting, jeg ellers ville brænde inde med. De fleste borgere finder det i lighed med virksomhederne vanskeligt at vurdere, hvorvidt anvendelse af værktøjet gør/har gjort en forskel for deres forløb. Enkelte peger dog på, at de oplever anvendelsen af værktøjet som en positiv ændring sammenholdt med erfaringer fra tidligere indslusningsforløb. Systematikken i opfølgningen samt sikringen af, at andre temaer end de rent arbejdsmæssige berøres i opfølgningssamtalerne, fremhæves som væsentlige forbedringer. En enkelt borger, der har oplevet problemer med omgangen med kollegerne mener, at anvendelsen af værktøjet har været med til at løse op for disse problemer. Yderligere én borger har negative erfaringer fra indslusningsforløbet, men har ikke en oplevelse af, at værktøjet har gjort en forskel. Det skal understreges, at hovedparten af de borgere, der er holdt op i forløb efter meget kort tid, ikke er interviewet, da de ikke har gjort væsentlige erfaringer med værktøjet. Værktøjets delelementer Samtaleskema De interviewede borgere finder - i lighed med virksomhederne Samtaleskemaet relevant og anvendeligt. Skemaet er anvendt til samtaler mellem jobkonsulent, virksomhedsleder og borger. I fem forløb er skemaet, som nævnt i afsnittet vedrørende virksomhedernes erfaringer, blevet anvendt systematisk ved samtaler uden jobkonsulenten. Derudover beskriver nogle borgere, at de forud for opfølgningssamtaler med jobkonsulenten har forberedt sig med brug af skemaet sammen med lederen. Nogle borgere har taget egne noter på skemaet, men flertallet har overladt notearbejdet til leder og jobkonsulent. Til gengæld har mange borgere brugt Dagbogen, som beskrevet nedenfor. Det fremhæves, at Samtaleskemaet giver mulighed for at tænke over spørgsmålene på forhånd og endvidere, at skemaet giver en fornemmelse af tryghed, fordi det sikrer, at man kommer omkring alle emner. De fleste interviewede borgere finder de fem emner relevante; samtidig forklarer mange, at de ikke har været omkring alt i samtalerne, fordi der ingen grund har været til det. Enkelte finder i lighed med enkelte virksomheder ikke, det er relevant at inddrage det private i opfølgningen. Dagbog/Logbog Halvdelen af de interviewede har brugt Dagbogen/Logbogen. Blandt disse er der stor tilfredshed med bogens opbygning og med metoden som sådan. Flere interviewede giver udtryk for, at de er fortrolige med dagbogsmetoden fra andre sammenhænge. 3-4 borgere havde intentioner om at bruge bogen, men har ikke fået det gjort alligevel, enten pga. sløseri som én udtrykker det, eller fordi det har virket akavet og kunstigt. Flere af de interviewede har brugt bogen mest intensivt i begyndelsen af forløbet. Efterhånden virker det overflødigt, hvis der ikke sker noget nyt, forklarer de. Der er en overvægt af kvinder blandt brugerne af Dagbogen/Logbogen, hvilket dog ikke nødvendigvis afspejler andet end projektets kønsmæssige skævhed alt i alt. For at imødekomme opfattelser af at dagbog er noget meget personligt, privat og måske mest forbeholdt kvinder, blev Dagbogen efter test af version1 omdøbt til Dagbog/Logbog
15 Dagbogen/Logbogen er blevet anvendt dagligt eller ugentligt. Det er hovedsageligt arbejdsmæssige og helbredsmæssige notater, de interviewede har taget. De interviewede fremhæver, at bogen: giver mulighed for at bearbejde dagens/ugens oplevelser er god til at fastholde, hvad der er sket både positivt og negativt kan anvendes som huskeseddel og som forberedelse til opfølgningsmøder i og med skriftliggørelsen giver udsagn/oplevelser større værdi. Et par af de interviewede har haft Dagbogen/Logbogen med til opfølgningsmøder og har givet jobkonsulenten mulighed for at læse notaterne igennem. En enkelt har vist notaterne til sin leder ved ugentlige samtaler. En anden har endvidere taget bogen med til lægekonsultationer, hvor den har været anvendelig som dokumentation. Håndbog De fleste har set Håndbogen igennem og finder den forståelig og tilgængelig. Enkelte borgere har anvendt Håndbogen som opslagsværk, men generelt vurderer borgerne, at de fint har kunnet anvende Samtaleskemaet og Dagbogen uden Håndbogen. Værktøjet er blevet introduceret af jobkonsulenten ved opfølgningssamtalen, og det er indtrykket, at denne introduktion er fuldt tilstrækkelig. Konklusioner borgernes erfaringer De interviewede borgere er meget positivt stemt over for værktøjet som helhed. Værktøjet sikrer en systematisk og seriøs tilgang til opfølgningen. Værktøjet er en hjælp for borgere, der er usikre og som fx kan have svært ved at tage ordet i en opfølgningssamtale. Samtaleskemaet giver en mulighed for at forberede sig til opfølgningssamtalen, og ved hjælp af Dagbogen har mange borgere styrket deres bidrag til opfølgningssamtalen. Dagbogen/Logbogen bruges både som metode til at huske og dokumentere, hvad der konkret er foregået, og som metode til at bearbejde dagens eller ugens oplevelser. Værktøjets delelementer vurderes alt i alt som tilgængelige og anvendelige. Jobkonsulenterne Fakta om de deltagende jobkonsulenter Jobkonsulenterne har været projektets omdrejningspunkt. I alt har 12 jobkonsulenter været involveret gennem den 1-årige projektperiode, heraf to kun i en kortere periode. Der har været afholdt otte møder i arbejdsgruppen for jobkonsulenter. På alle møder har jobkonsulenternes erfaringer med opfølgning og med brug af værktøjet været på dagsordenen. Derudover har projektledelsen løbende været i kontakt med jobkonsulenterne vedr. de enkelte testforløb i virksomhederne. Den sidste evaluering af værktøjet, før udarbejdelse af den endelige version, fandt sted på et evalueringsmøde mellem arbejdsgruppen og styregruppen i maj måned. Der er som nævnt igangsat i alt 33 testforløb. Heraf er 19 forløb fra Arbejdsmarkedsnetværk, 8 fra Jobcenter Århus Syd og 6 fra JobCenter Marselisborg. Jobkonsulenterne har selv udvalgt testforløbene under hensyn til de spredningskriterier, der er aftalt vedr. virksomheder og borgere, og de har selv introduceret værktøjet til deltagerne
16 I alt 12 jobkonsulenter har været involveret i projektet. 10 jobkonsulenter har været gennemgående i projektforløbet. I fase A udvikling af værktøjets version1 - deltog 8 konsulenter; herunder 4 fra Arbejdsmarkedsnetværk, 2 fra Jobcenter Århus Syd og 2 fra JobCenter Marselisborg. I fase B test af version1 blev yderligere 4 konsulenter (hhv. 2, 1 og 1 fra de tre parter) involveret i projektet. Hovedparten af jobkonsulenterne er meget erfarne som jobkonsulenter, og godt halvdelen har en socialrådgiveruddannelse og har tidligere arbejdet i sagsbehandlerfunktionen. De øvrige har erfaringer fra private virksomheder med personaleledelse o.a. Jobkonsulenternes erfaringer og udbytte Formidling af værktøjet Det har været ressourcekrævende at finde deltagere til testforløbene. Nogle virksomheder og borgere har fundet værktøjet omfattende og har på forhånd været skeptiske over for tidsforbrug og relevans. Virksomheder, der afholder medarbejdersamtaler, har haft større forståelse for hensigten med værktøjet. Nogle virksomheder har efter jobkonsulenternes vurdering ikke en kultur, hvor man taler formaliseret sammen, og de har derfor været mere skeptiske over for et værktøj, der bygger på dialog og struktureret samtale som bærende elementer. På trods af disse vanskeligheder er værktøjet testet bredt, hvad angår virksomhedstyper; i store som små produktionsvirksomheder, daginstitutioner, servicevirksomheder osv. Og bredt hvad angår gruppen af svage ledige borgere. Se oversigten for detaljer bilag 1 og 2. Anvendelse af værktøjet Det er jobkonsulenternes erfaring, at værktøjet primært er anvendt i de opfølgningssamtaler, jobkonsulenten selv har deltaget i. Det er endvidere i de fleste tilfælde jobkonsulenten, der overordnet har styret samtalen og taget noter dertil. Værktøjet er efter jobkonsulenternes opfattelse kun i begrænset omfang anvendt af virksomhederne og borgerne alene. Se foregående afsnit. Jobkonsulenterne finder det forståeligt, at hovedansvaret for anvendelsen af denne såvel som andre opfølgningsmetoder lægges hos konsulenten. Derfor vurderer konsulenterne, at værktøjet skal implementeres som et opfølgningsværktøj til brug for konsulenterne. Værktøjet kan så udleveres til virksomheder og borgere, der gerne vil anvende det selv. Værktøjet er udviklet primært til anvendelse i sager vedrørende svage ledige, hvor der forventes justeringer undervejs, og der er risiko for afbrydelser. Værktøjet er således testet i forløb, der efter jobkonsulentens vurdering havde ovennævnte karakter. Imidlertid kan værktøjet efter jobkonsulenternes opfattelse være gavnligt i alle sagstyper. En generel anvendelse af værktøjet sikrer et vist fagligt niveau og en ensartet kvalitet i opfølgningsarbejdet. For nye jobkonsulenter vil det være en hjælp at have klare retningslinjer for, hvorledes opfølgningen gribes an. Endelig kan man i sagens natur
17 ikke forudse, om der opstår vanskeligheder i en sag, der i udgangspunktet ser uproblematisk eller glat ud. Opfølgningssamtaler med anvendelse af værktøjet er efter jobkonsulenternes opfattelse ikke mere tidskrævende end samtaler uden. Værktøjet kan anvendes mere eller mindre detaljeret efter en konkret vurdering. Værktøjets delelementer Samtaleskema Version2 af skemaet vurderes som meget anvendeligt. Blot skal afsnittet om Aftaler fremover gøres lidt mere overskueligt (er sket i den endelige version). Konsulenterne fremhæver, at skemaet sætter en fast dagsorden og strukturerer samtalen. De temaer, der berøres i skemaet, er ikke nye for konsulenterne, men skemaet betragtes alligevel som en forbedring, fordi det kan fungere som en tjekliste. Det opleves som en fordel, at alle parter i samtalen har skemaet foran sig. Forventningerne til, hvad der skal ske under samtalen, er på den måde godt afstemt. Endvidere fremhæves det, at skemaet hjælper til at holde fokus på hensigten med opfølgningen, fordi det sikrer, at der træffes aftaler og formuleres delmål, og at disse noteres. Skemaet letter talen om emner, der går tæt på borgeren, og som ellers kan være svære at bringe på bane. Endelig understreges det, at anvendelsen af skemaet kan medvirke til forbedring af journalnotater efter opfølgningen. Håndbog Konsulenterne finder Håndbogen relevant og anvendelig, men anbefaler, at verision2 reduceres yderligere. Konsulenterne finder det mest relevant, at Håndbogen i den endelige form målrettes jobkonsulenter i overensstemmelse med den generelle anbefaling omkring implementering af værktøjet. Konsulenterne vurderer, at det vil være relevant at udarbejde en mindre pjece målrettet virksomhederne (den er udarbejdet i den endelige version). Dagbog/Logbog Jobkonsulenterne anfører, at Dagbogen/Logbogen er anvendt af en del borgere, men der er også en række borgere, der ikke bruger den. Der, hvor Dagbogen/ Logbogen er anvendt, vurderer konsulenterne, at det har medvirket til kvalificering af opfølgningssamtalerne, fordi borgeren er bedre klædt på og har overblik over, hvad der er sket hvornår og hvorfor siden sidste møde. I nogle tilfælde har jobkonsulenten sammen med borgeren gennemlæst dagbogsnotater ved opfølgningsmødets begyndelse. Dagbogen/Logbogen bør efter jobkonsulenternes mening være et tilbud til borgerne. Bogen skal ikke tilbydes alle, fx er det ikke en hensigtsmæssig metode for borgere med læse-/skrivevanskeligheder. Se i øvrigt afsnittet om borgernes erfaringer og udbytte. Konklusioner jobkonsulenternes erfaringer Jobkonsulenterne oplever, at værktøjet kvalificerer opfølgningsarbejdet, der bliver struktureret på en fremadrettet måde. Værktøjet sikrer samtidig et fagligt niveau og en
18 ensartet kvalitet i opfølgningen. Anvendelsen af værktøjet bidrager til afklaring af både virksomhedens og borgerens forventninger til opfølgningen, og borgeren har via Dagbogen mulighed for at kvalificere sit bidrag til opfølgningen. Værktøjet kan anvendes mere eller mindre detaljeret tilpasset det konkrete behov i et konkret forløb. Jobkonsulenterne vurderer, at værktøjet kun i mindre omfang vil blive anvendt af virksomheder og borgere uden jobkonsulentens medvirken
19 Samlet konklusion Værktøjet er udviklet og afprøvet af 10 jobkonsulenter, 31 virksomheder og 33 borgere. Jobkonsulenterne repræsenterer tre forskellige aktører inden for beskæftigelsesindsatsen den kommunale, den amtslige og den private (statsstøttede). Virksomhederne repræsenterer et bredt udsnit af arbejdspladser, både hvad angår størrelse, type og branche. Borgerne repræsenterer målgruppen for beskæftigelsesindsatsen for svage ledige, hvad angår alder, forsørgelsesgrundlag, baggrund mv. Blandt testdeltagerne er der en overvægt af kvinder og en stor overvægt af etnisk danske borgere. Værktøjet er testet i to versioner, inden den endelige version er udarbejdet. 24 virksomheder og 24 borgere har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. 9 borgere og 7 virksomheder er ikke interviewet, i hovedsagen fordi indslusningsforløbet er afbrudt efter meget kort tid, og de derfor ikke har haft væsentlige erfaringer med værktøjet. Jobkonsulenter, virksomheder og borgere er enige om, at Opfølgningsværktøjet er relevant og anvendeligt. Det fremhæves af stort set alle, at værktøjet sikrer en systematisk tilgang til opfølgningen. Værktøjet giver parterne mulighed for at forberede sig og sikrer et fælles afsæt for opfølgningssamtalerne. Endelig gør værktøjet det lettere at tage vanskelige/følsomme emner op. Det er tydeligt fra evalueringen, at anvendelsen af værktøjet opleves positivt, idet det sikrer, at forløbet tages alvorligt af alle parter. Borgere, der har erfaringer fra tidligere indslusningsforløb, understreger, at værktøjet forhindrer, at opfølgningen ender i snik snak. Det er endvidere tydeligt, at værktøjet generelt er en støtte til borgeren, der herigennem får et talerør. Borgerne er per definition den svage part i dialogen, og nogle kan have svært ved at tage ordet i opfølgningssamtalen. Jobkonsulenterne tilføjer hertil, at værktøjet sikrer et fagligt niveau og en ensartet kvalitet i opfølgningsarbejdet, og at det kan lette arbejdet med journalnotater efter opfølgning. Også til gavn for senere sagsbehandling og samarbejdet med sagsbehandler og andre aktører i sagen. Samtaleskemaet er overskueligt og anvendeligt, og kan anvendes slavisk eller mere pragmatisk efter behov. Samtaleskemaet anvendes hovedsageligt i opfølgningssamtaler, hvor jobkonsulenten er til stede, idet de fleste virksomheder nøjes med at følge uformelt op imellem de aftalte opfølgningssamtaler. Enkelte virksomheder har dog anvendt skemaet uden jobkonsulenten, og skemaet kan derfor udmærket tilbydes virksomhederne til eget brug. Håndbogen er udviklet primært til jobkonsulenten som en vejledning og støtte til brug af Samtaleskemaet. Ikke mindst nye jobkonsulenter kan få gavn af bogen. Virksomheder og borgere vurderer Håndbogen som forståelig og anvendelig, men ikke som uundværlig. Det er indtrykket, at borgerne har tilstrækkeligt i Samtaleskemaet og Dagbogen i sin endelige version (der indeholder en vejledning til hele værktøjet). Det fremhæves, at uerfarne ledere kan have meget gavn af Håndbogen. Håndbogen kan således med fordel udleveres til virksomhederne af jobkonsulenten i det omfang, det skønnes relevant
20 Mange borgere har anvendt Dagbogen/Logbogen og finder, at det styrker deres bidrag til opfølgningssamtalen. Dagbogen er dog ikke relevant for alle og bør være et tilbud til borgeren fra jobkonsulenten. Det er ikke på baggrund af testforløbene muligt at konkludere noget om, hvorvidt anvendelsen af værktøjet har medvirket til at forhindre afbrydelse i utide af konkrete forløb. De forløb, der er afbrudt i utide i testperioden, er afbrudt så hurtigt, at værktøjet ikke har været anvendt i opfølgningssamtaler. Der er dog bred enighed om, at værktøjet er særdeles anvendeligt i forløb, hvor der er mange justeringer undervejs. Samtidig understreger både jobkonsulenter og flere virksomheder, at værktøjet, anvendt afstemt efter det konkrete forløb, er brugbart i alle typer forløb også de glatte eller uproblematiske forløb. Her kan værktøjet bl.a. være med til at sikre, at også anerkendelse og ros kommer op på bordet i opfølgningen. I projektbeskrivelsen blev der udtrykt forventning om, at borgere og jobkonsulenter via værktøjet kunne sikre læring omkring faldgruber og sammenhænge, der virker negativt på et indslusningsforløb. At værktøjet så at sige kunne medvirke til at opbygge en erfaringsbank for den enkelte borger og jobkonsulenten mere bredt. Således kunne såvel de gode som de dårlige erfaringer efter en eventuel afbrydelse eller et forløbs ophør samles op, dokumenteret i Dagbogen og Aftaledelen af Samtaleskemaet. Det er ikke med den tidshorisont, evalueringen er udarbejdet under, muligt at undersøge, om dette har været tilfældet. Som afslutning er det vigtigt at nævne, at Opfølgningsværktøjet bidrager til styrkelse af Arbejdsevnemetoden i sagsbehandlingen og jobudplaceringen, og til borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen. De fem hovedpunkter i Ressourceprofilen går igen i Opfølgningsværktøjet, ligesom den overordnede idé, tankesættet og de konkrete elementer i den nye Visitationsværktøjskasse stemmer overens med Opfølgningsværktøjet. Her tænkes navnlig på Forberedelsespjecen til borgeren før visitationssamtalen, som på samme vis som Dagbog/Logbog via spørgsmål medvirker til at styrke borgerens eget ansvar for processen. Og på Dialogguiden til visitationssamtalen, som er parallel til Samtaleskemaet i Opfølgningsværktøjet
21 Bilag 1. Oversigt over deltagende virksomheder 2. Oversigt over deltagende borgere 3. Deltagerne i arbejdsgruppen og styregruppe 4. Ressourceprofil og Opfølgningsværktøj 5. Visitationsværktøjskasse og Opfølgningsværktøj Separat vedlægges Opfølgningsværktøjet: Samtaleskema Dagbog/logbog Håndbog Pjece til virksomheder
22 Deltagende virksomheder Bilag 1 Private virksomheder TDC, kundeservice DM Administration DK- Datamægleren Netshop/ Team Holm JE Bijouterie Stjerne Apoteket Jyda Sekvensa York Refrigeration (2) Scanvægt Nordic Ancher Iversen, pakkeriet EUREST, TDC s kantine Salling Bistro Forlaget Profeti og Continental Information One Way Tryk (2) Stald Nymark Trige Vestermølle Offentlige virksomheder SFO Åby Skole Byggelegepladsen Nydam Vuggestuen Charlottehøj Den Integrerede Institution Anemonen Fritidshjemmet Falken Vuggestuen Heimdalsvej Århus Kommunehospital Lokalcenter Åbygård Psykiatrisk Hospitals museumscafé Århus Erhvervstræningsskole Arbejdsmarkedsnetværk Holme Skole Foreninger/organisationer Kulturcenter HUSET Dansk Flygtningehjælp, Randers FC Århus Kofoeds skole, Århus Tallet i parentes angiver, at virksomheden har deltaget i projektet med to forløb
23 Bilag 2 Deltagere i projektet, opgjort efter køn, alder, forsørgelsesgrundlag, forløb og aktør Køn Alder Forsørgelse Forløb Mand Revalideringsydelse Afprøvning med henblik på fleksjob Arbejdsmarkedsnetværk i Århus kommune Mand Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på arbejdsevneafklaring Mand Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Mand Sygedagpenge Arbejdsprøvning/afklaring af arbejdsevnen Mand Sygedagpenge Afprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevnen Mand - 30 Revalideringsydelse Optræning Mand - 30 Kontanthjælp Virksomhedspraktik med henblik på uddannelse Kvinde Revalideringsydelse Arbejdsprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde Sygedagpenge Arbejdsprøvning med henblik på fleksjob Kvinde Sygedagpenge Afprøvning med henblik på fleksjob Kvinde Ledighedsydelse Arbejdsprøvning med henblik på fleksjob Kvinde Sygedagpenge Arbejdsprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Kvinde Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på arbejdsevneafklaring Kvinde Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde Kvinde Sygedagpenge Afprøvning Kvinde Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på afklaring Kvinde - 30 Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på uddannelse Mand Revalideringsydelse Praktik og optræning med henblik på fleksjob Jobcenter Århus Syd, Århus Amt Mand Kontanthjælp Virksomhedspraktik med henblik på afklaring af arbejdsevnen Mand Kontanthjælp Afprøvning og optræning med henblik på fleksjob Kvinde Ledighedsydelse Optræning Kvinde Revalideringsydelse Afprøvning med henblik på fleksjob Kvinde - 30 Kontanthjælp, forsørger Praktik med henblik på uddannelse Kvinde - 30 Sygedagpenge Praktik og optræning med henblik på uddannelse Kvinde - 30 Sygedagpenge Praktik med henblik på fleksjob Mand Førtidspension Ansættelse i skånejob Kvinde Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob Kvinde Ledighedsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Kvinde Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob Jobcenter Marselisborg Kvinde - 30 Fleksjob/løn Virksomhedspraktik efterfulgt af ansættelse i fleksjob Kvinde - 30 Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob
24 Bilag 3 Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejsmarkedsnetværk JobCenter Marselisborg JobCenter Marselisborg JobCenter Marselisborg Revacenter Århus Syd Revacenter Århus Syd Revacenter Århus Syd Discus A/S Discus A/S Arbejdsgruppens sammensætning Anne Dixgaard Hanne Skafte Ida Petersen Kirsten Folker Hansen Søren Larsen Vibeke Munk (august-september 2003) Hanne Apostoli Kjeld Thystrup Maria Overgaard Hansen Jens Jørgen Andersen Ole Hervik Solvejg Iversen (august-oktober 2003) Anne-Birte Kylling Carsten Kjærgaard Discus A/S Anne Friis (fra 15. april 2004) Århus Kommune, Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsnetværk Styregruppens sammensætning Bjarne Andersen Jørn Melgaard Arbejdsmarkedsnetværk Susanne Trineke (fra april 2004) Jobcenter Marselisborg Jobcenter Århus Syd (Revacenter Århus Syd) Discus A/S Discus A/S Michael Mosegaard Dyreholt Margrethe Bogner Anne-Birte Kylling Carsten Kjærgaard
25 Billede af PowerPoint overhead Bilag
26 Bilag 5 Billede af PowerPoint overhead
Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereKvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...
Læs mereOPFØLGNINGSVÆRKTØJ DAGBOG / LOGBOG
OPFØLGNINGSVÆRKTØJ DAGBOG / LOGBOG Navn: INDHOLD: Hvad skal Dagbogen/Logbogen bruges til? s. 1 Gode råd før du starter i forløbet s. 3 Dagbog/Logbog 1. dag s. 3 Dagbog/Logbog 1. uge s. 5 Dagbog/Logbog
Læs merefor psykisk sårbare borgere
Inspirationskatalog December 2013 Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs merePkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereOPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:
OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereVurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen
Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4
Læs mereAnsøgning om støtte. til projekt:
Ansøgning om støtte til projekt: Styrket og arbejdsmarkedsrettet ADHD-indsats. Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/nanna Bruhn Lilhav Søvej 1 8600 Silkeborg E-post: nbl@silkeborg.dk
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereStrategi for samarbejde med virksomheder
Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. april 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders
Læs mereOpsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:
Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereSTATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006
Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg Kommune STATUSINDBERETNING 1/1 30/6 2006 Exnersgade 33, 6701 Esbjerg, tlf. 7616 6600 - En del af Jobcenter Esbjerg Statusindberetning for perioden 1/1 30/6 2006
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige
ANSØGNINGSSKEMA Finanslovens konto 17.46.67.80 Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og
Læs mereDanske Bank 9402 4800 1976 86
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Mobilt sundhedstilbud til aktivander i Svendborg Kommune Projektperiode
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet
Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereFORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FOR- MIDLING AF FLEKSJOB
FORSØG MED ANDRE AKTØRER TIL FOR- MIDLING AF FLEKSJOB Projektbeskrivelse Baggrund Kommunerne skal tilbyde fleksjob til borgere, som er godkendt til fleksjob. Der er store forskelle kommunerne imellem,
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereUndersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER
HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereDet Lokale Beskæftigelsesråd. Referat
Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 26. april 2007 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/21 Kursus i rundbordssamtale...
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPSTARTSMØDE PROJEKT JOBRETTET SAMTALE
OPSTARTSMØDE PROJEKT JOBRETTET SAMTALE FORMÅL OG PRÆSENTATIONSRUNDE Formålet med opstartsmødet er: At skabe et fælles fundament for det videre projektforløb, herunder At få input og ønsker til Rambølls
Læs mereFællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser
Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende
Læs mereDISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk
EVALUERING Kursusdage i Det Midtjyske Netværk December 2003 Indhold Deltagerne 3 1. kursusforløb 3 2. kursusforløb 4 Ressourceforbruget 5 Deltagernes evaluering 5 Tovholders erfaring 7 Rekruttering...
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereUanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011
Uanmeldt tilsyn hos Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted 10.oktober 2011 Tilsynet er udført af: Birte Wedel-Brandt og Peter Ege FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereArbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereOpfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet:
Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at borgere her i landet er uden for eller forlader arbejdsmarkedet. Mange borgere med psykiske lidelser må formodes
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereNye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger
Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereJ.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:
Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereMøde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1
Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereSamtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig
Jobcenter Esbjerg Baggrund I 2009 indledte Jobcenter Esbjerg et pilotprojekt om resultatbaseret styring og progressionsmålinger af borgernes vej til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projektet var at
Læs mereHotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016
Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mere