Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard"

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 11 NOVEMBER 1986

2 326 Indhold - Kommunalvæsenet Sognerådsformænd Borgmestre siden Østergård i Bedsted Gården, bd. 1, bl. 10 i Bedsted Befolkningsudviklingen Vestergård i Bedsted Kirkeværgers og sognemænds pligter Løgumkloster kommunes byvåben Kommunalvalget Befolkningsfordelingen Forsidebilledet viser et luftfoto af gården tilhørende Andreas J. Haugaard i Bedsted. Den 4-længede og hvidkalkede gård bestod af kostaldlængen ud mod vejen, sammenbygget med den, til højre svinestalden, nederst maskinhus og hestestald, til venstre stuehuslængen. I 1962 blev gården overtaget af sønnen Peter Haugaard, og er siden blevet en hel del ombygget og moderniseret. Billedet er fra 1950-erne og er taget fra sydøst af Sylvest Jensen, Hillerød. Meddelelser Der er til dette nummer, på grundlag af artiklerne om Østergård og Vestergård i Bedsted, trykt et tillægshefte, der mere detaljeret omhandler disse gårdes historie samt Haugaard-slægtens tilknytning til sognet de sidste 200 år. Næste nummer i serien Brudstykker af Bedsted sogns historie, udkommer i august 1987 og vil indeholde artikler om sognets skolevæsen i anledning af Bedsted sogns centralskoles 25 års jubilæum, den 24. aug Med venlig hilsen Henning Haugaard ISSN:

3 327 Kommunalvæsenet Ligeså længe der har eksisteret landsbysamfund har det været nødvendigt for disse at have regler at rette sig efter. Regler som i århundredernes løb gradvist blev udformet for senere at blive nedskrevet i de såkaldte landsbyvedtægter eller vider. I Chr. d. 5.s danske lov står at "bønderne selv må tage bestemmelse om hegn, gærder, grøfter, led, særjord og anden byens nytte og tarv, og hvis nogen bryder de satte vedtægter skal han give bøder, som ej må til gilde og drik anvendes, men til byens bedste. Bøderne skal leveres til den vederhæftigste mand i byen, og han skal gøre byen rigtighed både for hvad der indkommer, og hvortil det udgives". Den vederhæfti g ste var oldermanden eller byfogeden, som han sandsynligvis blev kaldt her på egnen. Han sammenkaldte og ledede granden. Hvervet som byfoged gik oprindelig på skift mellem gårdmændene. Sammenkaldelse af bymændene foregik ved hjælp af en budstikke (bystok), der blev afleveret til naboen, der så skulle sende den videre. Dette var den mest benyttede fremgangsmåde i Sønderjylland og metoden kendes helt tilbage i 1500-tallet. Bystokken var et meddelelsesmiddel som man regner med er et kulturlån fra Tyskland, hvorfra skikken bredte sig til Sønderjylland. I ældre tid blev grandestævnet sikkert holdt under åben himmel på et centralt sted i landsbyen. Flere steder rundt om i landet har man endnu bevaret den kreds af sten, hvorpå mændene sad ved møderne. Såfremt Bedsted og Terp også skulle have haft et sådant sted i det fri, er alle spor i den retning dog helt udviskede. Først og fremmest var det byfogedens pligt at indkalde til grande og det kostede bøder hvis man udeblev uden gyldig grund. Der var nok at se til for byfogeden. Han skulle føre byens regnskab, opkræve bøder og skatter, opbevare byens sager som f.eks. grandevedtægterne, bystokken og matrikelkortet, være ordenspoliti, tage sig af markfreden, syne bytyren, forestå gærdegang, efterse markhegn og led, medbestemme tid for arbejdets begyndelse m.h.t. pløjning, høst osv., lede syn af skorstene, broer og vandløb, have indseende med byhyrden, markmanden og stodderkongen, forestå hjælpen ved ildebrand m.m. Billede af et grandestævne, hvor landsbyens gøremål blev bestemt. Billedet er hentet fra Landbohistoriske Billeder, Landbrugets Informationskontor.

4 328 Byfogeden blev valgt for et år ad gangen og skiftet foregik de fleste steder til 1. maj. Men også til St. Hans eller til Mikkelsdag den 29. sept. kunne skiftet ske. I forbindelse med et sådant skifte blev der de fleste steder afholdt gilder. Først mødtes mændene for at ordne diverse regnskaber. Når det var overstået tog man fat med gildet: med spisningen og med indtagelse af drikke i rigelig mængde. Ovenstående beskrivelse var den verdslige måde at styre og ordne tingene på i hverdagen. Men også kirken havde sine interesser at varetage, og også de bestod fra tidligste tid i at uddele ansvar til sognets folk. Kirkeordinansen af 1542 bestemte, at der i hvert sogn skulle være 2 jurater eller kirkeværger. De skulle sammen med præsten have opsyn med de kirkelige bygninger og ejendele, indsamling af tiende, samt at tage sig af sognets fattige. Kirkeværgerne blev ikke valgt af menigheden, men af den kirkelige øvrighed. Desuden indsatte kirken nogle sognemænd, de såkaldte 6-, 8- eller 12-mænd, afhængig af sognets størrelse, til at varetage andre funktioner. At være kirkeværge eller sognemand var en ærespost, hvortil kun de mest agtede mænd blev udtaget. Sognemændenes opgave var sammen med præsten og kirkeværgerne at forvalte sognets kirke-, skole- og fattigvæsen. Nogle af disse funktioner varetages i vore dage af menighedsrådet, medens det øvrige er overtaget af byrådet. (Om sognemænds og kirkeværgers pligter, se side 355). Som tiderne gik, begyndte staten mere og mere at udstede love og forordninger som befolkningen herefter "have sig at rette". I 1708 kom en forordning om at skaffe samtlige syge ophold og kur, skaffe de forældreløse og umyndige føde, røgt og lære, samt at skaffe de arbejdsdygtige et arbejde, og for at få penge ind dertil forpligtedes enhver, der ikke regnede sig til de fattige, til at tegne sig for bidrag, der kunne inddrives ved udpantning, hvis de ikke betaltes. Men da enhver selv bestemte, hvor stort bidraget skulle være betød denne forordning ikke ret meget. Fattigloven af 1736 gav dog visse forbedringer, men stadig udgjorde frivillige bidrag hovedparten af indtægterne. Disse få forordninger var stort set al den lovpligtige kommunalforvaltning man skulle bestride før 1800-tallet. Et nyt reglement for fattigvæsenet på 1andet om inddeling af landet i fattigdistrikter kom 5. juli I dette bestemtes, at præsten, sognefogeden, den største gårdmand suppleret af 3-4 af sognets bedste mænd skulle udgøre en fattigkommission, der skulle tage sig af de fattiges sager. Med denne sammensætning var nu for første gang kimen lagt til det, der senere skulle blive til kommuneforstanderskaber og sogneråd. Det næste skridt i opbygningen af det kommunale styre var forordningen af 29. juli 1814 om skolevæsenet på landet, ifølge hvilken, der i hver kommune skulle være en skolekommission, bestående af præsten og 3-4 blandt de hæderligste mænd i sognet og som valgtes af amtsskoledirektionen. Det var dog først ved forordningen af 13. aug. 1841, at der skabtes nogen egentlig kommunalbestyrelse, der på grund af Sønderjyllands status som hertugdømme fik sin egen lovgivning og forvaltning. Junigrundloven fik først gyldighed i Ifølge denne forordning var præsten og de, der ejede mest jord selvskrevne medlemmer af sogneforstanderskabet, som det nu

5 329 kom til at hedde. De øvrige medlemmer skulle vælges blandt sognets beboere, der var ejere eller brugere af ejendomme af en vis størrelse eller havde en vis anseelse. Medlemmerne blev valgt for 3 år ad gangen. Det var således de besiddende, de mægtigste, der ordnede og bestemte tingene. Kvinder, tyende og de fattige stod helt udenfor. Ved lov af 22. marts 1855 bestemtes det, at sogneforstanderskabet nu skulle bestå af et ulige antal medlemmer og deles i to dele, således at der var 4n mere i den ene end i den anden. Den mindste del skulle vælges ved almindelig valgret, hvorimod den femtepart af beboerne, der i det foregående år havde ydet det højeste kommunebidrag, skulle vælge den største del. Præsten ophørte nu med at være født medlem. Ved landkommunalloven af 6. juli 1867 blev sogneforstanderskaberne omdøbt til sogneråd, mens bestemmelserne fra 1855 i alt væsentlig forblev uændrede. Dog mistede sognepræsten retten til at være født medlem for sognets skole- og fattigvæsen, som nu også helt skulle Varetages af sognerådet, i det dog selve tilsynet med undervisningen og lærerne skulle overgå til en skolekommission med præsten som formand. Sådan var det i Danmark. Sønderjylland var i 1864 blevet tysk, men lignende regler var dog gældende her, blot indenfor mindre enheder: de såkaldte gemeinder som tyskerne kaldte dem. Hver landsby udgjorde sin gemeinde. Mange af disse var dog alt for små, hvorfor man i Bedsted sogn sammenlagde Arndrup med Bedsted og Gravlund med Mårbæk (se side 3). Det, at nogle få i sogneforstanderskabet havde beføjelser til at tage beslutninger for alle i landsbyen, var nok svært at vænne sig til i starten. Derfor fortsatte man mange steder endnu i lang tid

6 330 sideløbende med kommunalrådsmøderne med at holde de gamle grandestævner, hvor man især behandlede de mere ubetydelige sager, som ikke specielt hørte under sogneforstanderskabet, som f.eks. lidt græsningsregnskab, ligvognsregnskab m.m. Situation fra afstemningslokalet i Bedsted skole ved kommunalvalget i Fra venstre sognerådsformand i Bedsted fra Andreas J. Haugaard, den nuværende borgmester i Løgumkloster siden 1978 Hans Jessen Hansen, den daværende ældste indbygger i sognet, den 92 årige Peter Hybschmann ( ), sognerådsmedlemmerne Eskild Eskildsen, Øster Terp og Thomas Sølbeck, Bedsted. Billedet er lånt fra dagbladet Vestkysten i Fra Øster Terp kendes fra 1883 en sådan grandebeslutning, som her gengives fra Terps grundakter bd. l, bl. 39: "Grandemøde afholdt 31. jan i Øster Terp skole. Forhandlingens genstand var at vælge en mand i kommunen, som har at rejse til Aabenraa for der at afslutte en tusk-kontrakt mellem gårdmand Anthoni Beck og kommunen. Valgt blev kommuneforstander Peter Chr. Brodersen. Beslutningen blev enstemmigt vedtaget og underskrevet af: Jørgen Graungaard, Jacob S. Trøiborg, Hans P. Hansen, Andreas Petersen, Peter Petersen, Peter Nic. Outzen, Hans Eskildsen, Eskild Jessen Eskildsen og Thomas Hansen Møller." Der var valg hvert 2. år af 4 nye gemeinde-medlemmer, der så sad i 6 år. Fra 1906 kendes et sådant valg. Det fandt sted efter gudstjenesten søndag den 6. maj. Der var 92 stemmeberettigede, kun 1 stemme pr. husstand, 38 fra Bedsted, 29 fra Terp, 13 fra Mårbæk/Gravlund og 12 fra Arndrup. Stemmeprocenten blev opgjort til 57 %. De 12 medlemmer fra sognets 3 gemeinder for den foregående periode var: Johan Jensen, Johs. Friedrichsen, degn Petersen, Andreas Holm, Peter Chr. Petersen, Chresten Nissen, Martin Madsen, Eskild Langelund, Peter Høeck, Anthoni Abrahamsen, Peter Hansen og Lorenz Knudsen. Efter genforeningen i 1920 vendte man tilbage til de danske bestemmelser, hvor sognekommunernes område var sammenfaldende med pastoraterne. Der blev nu styret efter loven af 20. apr. 1908, hvor der da blev indført almindelig og lige valgret for både mænd og kvinder fra 25 års alderen. Medens en valgperiode førhen var 6 år med valg hvert 3. år skiftevis af de højst beskattede

7 331 og de almindelige vælgere, sattes den nu til 4 år og samtlige sognerådsmedlemmer valgtes på en gang og afgik på en gang. Sognerådet skulle bestå af et ulige antal medlemmer. Bedsted sogneråd havde 5 medlemmer og ud af dets midte valgtes sognerådsformanden for et år ad gangen med skæringsdatoen 1. april. Som den første sognerådsformand efter 1920 valgtes Georg Knudsen. Alle sognets anliggender var nu stort set henlagt til behandling i sognerådet. Det gjaldt fattigvæsen, skolevæsen, vejvæsen, vandvæsen, brandvæsen, folkeregisteret samt opkrævning af de statslige, amtslige, kommunale og efterhånden også de kirkelige skatter. Grundreglen var stadig den, at sognerådene skulle have ret til, under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres egne anliggender. De enkelte sognerådsmedlemmer var pligtige til at påtage sig særlige kommunale krav, som sognerådet pålagde dem. Det kunne være at bistå sognerådsformanden med at føre forhandlingsprotokollen, føre tilsyn med skolebygninger og andre kommunale bygninger, være tællingskommissærer og at indtræde i kommunens valgbestyrelse. Derudover nedsatte sognerådet en række udvalg, kommissioner og ombud, der udpegedes af sognerådets egen kreds samt sognets øvrige respekterede beboere: Kasse- og regnskabsudvalg. Udvalget bestod af formanden og to andre medlemmer. Det sociale udvalg. Hele sognerådet. Arbejdet foregik bag lukkede døre i forbindelse med sognerådsmøderne. Børneværnet. Et medlem samt fire fra sognet udpegede personer. Vejudvalg. Udvalget førte tilsyn med sognets veje. Skolekommission. Førte tilsyn med skolernes undervisning og lærernes embedsførelse. Kommissionen bestod af sognepræsten, to fra sognerådet og to andre udvalgte. Revisorer af kommunens regnskaber. Kommunens regnskab skulle revideres af to af sognerådet valgte personer. De valgtes for et år ad gangen. Vandsynsmænd. De førte tilsyn med de offentlige vandløb. Udvalget bestod af tre personer. Jordboniteringsmænd. Medvirkede ved boniteringssager og taksering efter en taksationsfod fra Udførtes af tre af sognerådet udvalgte mænd, der valgtes for seks år. Vurderingsmænd. Medvirkede ved vurdering til grundskyld og ejendomsskyld af de i kommunen liggende ejendomme. Bestod af to mænd fra sognet samt en af finansministeriet udpeget person. Forligskommission. Bestod af tre i kommunen bosiddende mænd eller kvinder. Sundhedskommission. Bestod af tre af sognerådet udvalgte. Den tog sig af alt vedrørende den offentlige sundhedspleje. Førte tilsyn med vandforsyningen og spildevandsudledningen, sundhedsfare og andre ulemper fra stalde, møddinger og lossepladser. Regnsynsmænd. Afgjorde stridigheder om hegn og skel samt førte tilsyn med opsætning og vedligeholdelse af hegn mellem fast ejendom. Bestod af tre mænd, der skulle godkendes af amtsrådet. Vurderingsmænd. Vurderede skader forvoldt af husdyr på anden mands grund eller offentlige steder. Bestod af tre mænd. Snefoged. Beskikkedes af sognerådet med amtsrådets godkendelse. Han ledede snekastningen i kommunen. Brandfoged. Beskikkedes af amtmanden. Førte tilsyn med alle offentlige og private brandredskaber, brønde, vandhaner og branddamme. Ledede brandøvelser, der skulle finde sted mindst to gange årlig.

8 332 Sognefoged. Beskikkedes af amtmanden efter at sognerådet havde udtalt sig. Fungerede som politiets mand i sognet. Foretog udlæg i løsøre af domme og udpantning af skatter og afgifter, hvis der ikke der i kommunen var ansat en speciel pantefoged. Var lægdsmand og foretog borgelige vielser o.a. Med hvervet fulgte et mindre vederlag. (Mere om sognefogederne i et senere nummer). I 30 år var Georg Knudsen sognerådsformand og kasserer. Da han i 1950 ønskede at stoppe blev Andreas Haugaard valgt til ny sognerådsformand og Christian Andersen til kasserer. Sognerådskontoret blev kort tid efter flyttet fra kroen, hvor det havde haft til huse siden kommuneforstander Johannes Johansens dage. Det blev nu i stedet indrettet i den østlige ende af den gamle degnebolig, hvor sparekassen i dag holder til. Her forblev sognerådskontoret indtil kommunesammenlægningen i Det kontormæssige omkring sognerådsarbejdet ekspanderede voldsomt i årtierne efter 2. verdenskrig. Hidtil havde sognerådsformanden sammen med kassereren kunnet klare sagerne alene. Nu måtte man fra midten af 1950-erne ansætte en kommunesekretær på heltid. Den første, der blev ansat var Inga Hansen ( ) fra Skørping. I 1970 fik landet en ny kommunallov. Alle de hidtidige sognekommuner blev samlet i større enheder. Bedsted kommune indgik sammen med Øster Højst, Nr. Løgum, Løgumkloster og landsognet i en Løgumkloster Storkommune. Peter Nissen, der hidtil havde været sognerådsformand Øster Højst blev den nye storkommunes første borgmester. Byrådet består af 15 medlemmer. I øjeblikket er der i kommunen nedsat følgende udvalg, nævn og kommissioner: Økonomiudvalg - Socialudvalg - Skoleudvalg - Teknisk udvalg - Ejendomsudvalg - Kulturudvalg - Beskæftigelsesudvalg - Bevillingsnævnet - Brandkommission - Fritidsnævnet - Ligningskommission - Skolekommission - Ungdomsskolenævn - Voksenundervisningsnævn. Siden 1978 har Hans Jessen Hansen, Bedsted været Løgumklosters borgmester.

9 333 Kilde: August F. Schmidt: "Oldermand og bystævne" W. Oxholm: "Landkommunernes styrelse" "Løgumkloster Vejviseren 1986". Officiel adressebog for Løgumkloster kommune. Mostrups forlag. Bedsted Præstearkiv: F 4. Angående gemeindevalgene omkring århundredskiftet. Sognerådsformænd Georg Chr. Knudsen Født 2. sept. 1882, som søn af gårdmand i Hjolderup Iver August Knudsen og Adelheid K. Knudsen. Han blev uddannet ved landbruget og, var en tid på Haslev Landbrugsskole. I 1906 blev han gift med Cathrine Marie Hansen fra Bedsted. Samtidigt overtog de en gård i Strandelhjørn, men flyttede i 1910 til Bedsted, hvor han i nogle år bestyrede hustruens fødegård. I en periode var Georg Knudsen medlem af Bedsted gemeinde og efter genforeningen blev han valgt til sognerådsformand. Omkring 1920 købte han kroen. Her i kroen var der også indrettet sognerådskontor. Georg Knudsen betegnedes som en rolig, besindig og respekteret mand, der kunne omgås alle i sognet. Foruden at være formand var han også gennem alle årene kasserer med et godt overblik i tingene. Ved sin stilfærdige, loyale og personlige indsats prægede han således sognet gennem en menneskealder. 24. nov modtog han Dannebrogsordenen for sit livslange og anerkendende arbejde. Derudover var han i mange år bestyrer af Løgumkloster Banks filial i Bedsted, samt næstformand i menighedsrådet. Georg Knudsen døde 19. marts Andreas J. Haugaard Født 22. jan. 1898, som søn af gårdmand i Bedsted Peter Nic. Haugaard og Henriette Højer. Han blev uddannet ved landbruget, og overtog i 1928 en større gård i Bedsted. Året efter blev han gift med Astrid Rossen fra Agerskov. I 1946 blev Andreas Haugaard valgt ind i sognerådet med 55 personlige stemmer. Ved det næste valg fik han 81 stemmer og blev herefter valgt til sognerådsformand, idet Georg Knudsen ønskede at stoppe. Som sognerådsformand var Andreas Haugaard på mange måder fremsynet. Han gik straks i gang med at modernisere Bedsted med kloakering, asfaltering samt udbygning af det eksisterende vejnet. Også bygning af centralskole og plejehjem gik han varmt ind for. Derudover var han brandfoged og i perioden medlem af menighedsrådet, samt i en årrække i bestyrelsen for Bedsted Andelsmejeri. I hans yngre dage var han formand for sognets ringriderforening. Andreas J. Haugaard døde 9. okt

10 334 Borgmestre siden 1970 Peter M. Nissen Født 26. maj 1916, som søn af gårdmand i Øster Højst Andreas Nissen og Anna M. Andresen. Han engagerede sig meget tidlig i lokalpolitik. Kun 29 år gammel blev han i 1946 indvalgt i Højst sogneråd. 4 år senere blev han valgt til sognerådsformand, som han var indtil Ved kommunesammenlægningen blev han som venstre-mand valgt til Løgumklosters første borgmester. I Øster Højst var Peter Nissens dør altid åben og han var altid parat til at hjælpe, når der var problemer eller opgaver, der skulle løses. Hans ligefremme væremåde var præget af det realistiske og jordbundne, uden dog af den grund at være afvisende over for nye ideer. Han forstod på en enestående måde at samle og effektuere de positive kræfter i det kommunale arbejde, så der skabtes respekt om ham. Desuden var han i besiddelse af et godt forhandlingstalent: Han lod de andre tale, hvorefter han så kom med konklusionerne. Hans popularitet gav ham navnet Peter Folkekær. Peter Nissen var gårdmand i Øster Højst. Han døde ugift 3. feb Hans Jessen Hansen Født 30. dec. 1923, som søn af gårdmand i Bedsted Johannes Hansen og Adelheid Hinrichsen. Hans Jessen

11 335 Hansen blev uddannet ved landbruget. Som ung besøgte han Tommerup Højskole og ledede igennem mange år spejder- og KFUM arbejdet i sit hjemsogn. I 1948 overtog han gården i Bedsted efter forældrene. Samme år blev han gift med Henny E. Jensen fra Ejstrupholm. I 1958 blev Hans Jessen Hansen indvalgt i Bedsted sogneråd med 38 personlige stemmer. I 1970 fulgte han med over i storkommunens byråd som Bedsteds spidskandidat for partiet Venstre. Ved det efterfølgende byrådsvalg i 1974 fik han 224 stemmer. I 1978 valgtes han til borgmester, efter at Peter Nissen trak sig tilbage. Hans Jessen Hansen er i besiddelse af et åbent og ærligt sind. Hans rolige og besindige gemyt, den jordnære og realistiske måde han tackler de kommunale problemer på, har været medvirkende til at give byrådsarbejdet det ry, at man i Løgumkloster har formået at bevare den lidt upolitiske og hyggelige tone. Han opfatter sig selv som mødeleder og ikke som talsmand for en bestemt holdning. Han har også indført højskolesangbogen, ved at foreslå, at man starter møderne med en sang. Østergård i Bedsted Den 1. april 1962 overtog gårdmand Peter Haugaard, Bedsted fødegården efter sine forældre. Gården, der ligger Bjergvej 4, blev bygget i 1863, hvilket fremgik af kostaldens sydgavl før dens ombygning i Men dens historie kendes dog meget længere tilbage. I 1863 blev den derfor blot udflyttet fra landsbyen og nyopført på det nuværende sted. Ifølge skyld- og panteprotokollen for Sdr. Rangstrup herred, ses, at gården oprindelig var en 2-ottingsgård eller 5/8 plov gård, hvis første kendte ejer var Hans Petersen. Omkring 1705 afstod han gården til svigersønnen Hans Christensen. I 1709 nævnes hans gård i jordebogen at være bygget "for længe siden". Den bestod da af 25 fag stuehus, stald og lo samt 4 fag bulhus, der var i dårlig stand. Udsæden var 8 tønder rug, 6 skæpper havre, 4 skæpper byg og 2 tønder boghvede. Besætningen opgives samtidigt til 2 heste, 6 køer, 1 kirkeko, 2 ungkreaturer, 4 kalve, 2 stude, 4 får og 3 svin. I 1743 kom gården over i Møller-slægtens besiddelse ved Søren Jørgensen Møllers ægteskab med Hans Christensens datter Valborg. Efterkommere af dem er endnu bosat i Bedsted sogn. Ved folketællingen i 1769 opgives husstanden til lo personer. Hustruen var da død, men foruden Søren Jørgensen Møller og hans 5 børn var der 2 karle, 1 tjenestepige samt 1 tjenestedreng. I skatter og afgifter skulle gården i 1776 præstere 27 rigsdaler.

12 336 Stuehuset på Østergård fra 1863 som det så ud på et billede fra omkring Da gården brændte i 1919 blev stuehuset først genopbygget i Billedet er malet af tømrermester Hans Jepsen, Bedsted omkring Billedet er lånt af Margrethe Enemark, født Haugaard. Den ældste søn Hans Sørensen Møller overtog gården i Samme år blev han gift med en pige fra nabolaget, gårdmand Johannes Ratenburgs datter Christine Benedicte ( ). Hans Sørensen Møller døde ret tidligt og hustruen i Den yngste af deres 5 børn var da kun 13 år gammel. Hans navn var Søren Møller og han stod 15 år gammel opført som ejer af gården. Han har dog højst sandsynligt haft en bestyrer de første år. Som 20-årig blev han i 1810 gift med Gyde Marie Johansen (-1842) fra Tinglev. I dette ægteskab fødtes 10 børn, hvoraf den næstyngste Johan Peter overtog gården i I den anledning blev der udfærdiget en kontrakt, hvori det fremgår at Søren Møller og børn overlader den fædrene gård til Johan Peter Møller, uden at Søren Møller "forlanger noget som helst aftægt" af ham. Kortet er kun påført de gårde og huse, med deres matrikler, der ligger i byens nordlige del. Yderst til venstre på kortet med mærket (+), ses det sted, hvorfra Peter Haugaards gård sandsynligvis blev udflyttet i Omtrent samtidigt blev gården (bl. 5), hvor i dag Kornelius Nissen bor, udflyttet til Bedsted Bjerg (Georg Knudsens gård). Da Thomas H. Ratenburg i 1897 gik konkurs, afstod han gården (bl. 10) og opførte til sig selv en mindre gård i nærheden (Kay Filskovs). Hovedgården brændte i 1919 og blev aldrig senere genopbygget.

13 337 Gårdmand Johan Peter Møller, født i Bedsted 15. juli 1828, død lo. jan Den 6. maj 1857 blev han gift med Marie Jepsen, født 14. jan. 1830, død 26. feb I 1863 flyttede de gården ud på Østermark til det nuværende sted, der i dag bebos af Edith og Peter Haugaard. Fotografierne er lånt af tidligere manufakturhandler i Bedsted Søren Sørensen. Men hvor i Bedsted lå hans fædrene gård? På kortet fra 1854 (se side 42), ses, at der vest for Didde Grodons gård lå en større trelænget gård. Endnu på matrikelkortet fra 1874 ses grundridset efter gården, som på det tidspunkt "for nylig" må være blevet opgivet, da den ikke blev forsynet med selvstændigt matrikelnummer. Det er derfor nærliggende at tro, at gården oprindelig lå her. Til sammenligning skal her lige nævnes, at også Georg Knudsens gård på Bedsted Bjerg omtrent samtidigt blev udflyttet fra det sted, hvor i dag Kornelius Nissen bor. To år efter overtagelsen i 1861 ved vi, at Johan Peter Møller da flyttede sin gård ud på Østermark. Måske var den gamle gård brændt for ham, og i stedet for at genopbygge den, har han set sit snit til at opføre den på et mere centralt beliggende sted med hensyn til dens jordtilliggender. Den nye gård blev 4-længet og trækonstruktionerne skal helt igennem være blevet udført af solidt egetømmer. Fra overladelseskontrakten fremgår det tydeligt at Møller-slægten var temmelig velhavende, men derudover har Johan Peter Møller vel også modtaget en god medgift fra sine svigerforældre i Alslev Nis Jepsen og Karen Toft. Næste gang vi hører noget til Johan Peter Møller er i maj 1878, hvor al hans jord i forbindelse med den tyske jordskatsberegning da bliver opmålt. Den udgjorde 32 dele, tilsammen 69,0439 ha, og med et skyldudbytte på 293 thaler og 24 mark. Den årlige grundskat blev sat til 83 mark og 60 skilling. I 1899 døde Johan Peter Møller. Der var ingen af børnene, der var parate til at overtage gården. Enden på det hele blev, at enken Marie i 1902 solgte den til gårdmand og kromand i Bovlund Hans Paulsen Enemark, på nær et lille stykke oppe ved byen, hvor hun lod et aftægtshus opføre (Bjergvej 3). I dag bebos huset af Lilli og Hans Thomsen. Huset kostede lige godt 5000 mark at få bygget. Hans Paulsen Enemark blev gift i Egvad med Andrea Haugaard ( ), datter af gårdmand Nis Madsen Haugaard og Marie Christine Andersen. De havde sluttet sig til kredsen omkring Indre Mission. Derfor var Bedsted et godt sted at bosætte sig. Det fortælles i øvrigt om Hans Paulsen, at han skal have ladet sit sidste anker vin hælde ud i afløbet i Bovlund efter at han var blevet vakt.

14 338 I årene omkring genforeningen skete der nogle ting, som skulle få afgørende betydning for Paulsen Enemark og de omkringliggende gårde. Omkring årsskiftet brændte hans gård næsten helt ned til grunden. I stedet for at genopbygge den, købte han nabogården (se side 343), bd. 1, bl. 10 af Heinrich Westphalen med overtagelse 6. maj 1919 for en pris på mark for bygninger samt dertil hørende levende som døde ting og inventar. Hans Paulsen Enemarks gård som den så ud omkring 1920, efter at familien atter havde taget den i besiddelse efter branden i Fra venstre ses Andrea og Hans Paulsen Enemark med deres 5 børn: Peter (til hest), Maren Johannes, Anne og Didde. Billedet er lånt af Anne Kunsemüller, født Enemark i Gråsten. Hans Paulsen Enemark boede herefter på "Vestergård", som han kaldte den nye gård i modsætning til den, der var brændt, som derfor blev kaldt "Østergård". - Mærkeligt nok gav Peter Haugaard gården det samme navn, da han overtog den i Hans Paulsen Enemark havde nu sammenlagt et jordtilliggende på ca. 90 ha, idet der blev frasolgt 18 ha inden han overtog den. Kun et halvt års tid fik familien lov til at bo på deres nye gård, da den i august 1919 nu også brændte. Om de to brande med så kort mellemrum blev der sagt, at det var Hans Paulsen Enemarks egen tjenestedreng, der havde påsat brandene. I stedet for at genopbygge Vestergård, besluttede han sig nu for at genopføre Østergård, og for at skaffe penge til byggeriet solgte han godt 11 ha jord fra. I 1920 blev Sønderjylland atter dansk. Det betød for mange sønderjyske bønder en svær omstillingstid. Dertil kom for Hans Paulsen Enemark de to brande, der afgjort satte ham økonomisk tilbage. Ved genopbygningen var det kostaldlængen man først gik i gang med. Den sydlige ende omdannedes og indrettedes som midlertidig bolig for familien. Midt på sydfacaden opførtes en veranda. Næste etape bar svinestalden, som blev bygget i Det fremgår stadigt af årstallet på kvisten. Ved svinestaldens vestmur opførtes en stor vandbeholder af beton, beregnet til opsamling af regnvand fra tagrenderne. Kostalden og svinestalden blev snart efter sammenbygget med en stor port og et jordfag. I hjørnet mellem disse to længer opførtes et højt jernskelet til en vindmølle. Til sidst byggedes østlængen - hestestald og maskinhus -fortrinsvis af resterne fra den gamle gård. Senere var det så meningen at opføre et nyt stuehus, fritlig g ende, ligesom hestestalden som en sydlig længe. Hans Paulsen Enemark nåede kun at få soklen afmærket inden han måtte se i øjnene at gården måtte på tvangsauktion.

15 339 Gården set fra syd omkring midten at 1930-erne. Over stuehuset ses vindmøllen, som kort efter blev revet ned efter at elektriciteten havde overtaget magten som energikilde. Allerede i 1926 var en tvangsauktion overhængende. Forinden sørgede han dog for at få frastykket 25,77 ha jord til sønnen Johannes Enemark til oprettelse af en ny ejendom (Bjergvej 17), der fik navnet "Nygård". En statusopgørelse over gården i forbindelse med frastykningen viste at

16 340 der var 4 heste, 12 køer, 23 stk. ungsvin, 29 stk. ungkreaturer, 1 selvbinder, 1 tærskeværk, 1 vindmølle, 1 radsåmaskine, 1 rivemaskine samt plove, harver m. v. i alt vurderet til kr. Besidderne af Nygård, Bjergvej 17 Johannes Enemark Anton Have Knud Erichsen Benny Erichsen Ved tvangsauktionen den 21. juni 1928 overtog Andreas J. Haugaard gården ved at være højstbydende med kr. Gårdens areal var da 52,9268 ha. Året efter 18. okt blev han gift med Astrid Rossen (1901-), datter af præsten i Agerskov Hans Peter L. Rossen og Maria Blach. Samtidigt kunne de flytte ind i et nyopført stuehus på 185 m². Prisen for bygningen inklusive centralvarmeanlægget blev kr. Ved overtagelsen var gårdens ejendomsskyld kr. hvoraf grundskylden alene udgjorde kr. Besætningen var på 4 heste, 13 malkekøer, 1 tyr, 20 stk. ungkreaturer, 11 små kalve, 8 fedesvin, 3 grisesøer og 7 gylte. I 1943 angives besætningen ifølge bogen om danske landmænd og deres indsats til 6 heste, 16 køer, 34 ungkvæg og 100 svin. Det var ellers de værst tænkelige forhold, hvorunder Andreas Haugaard startede som selvstændig. Først købet af gården, så udgifterne til det nye stuehus og dernæst kom kriseårene, der toppede omkring Et par gange stod gården atter overfor en tvangsauktion, som Andreas Haugaard kun lige i sidste øjeblik fik afværget. Gården som den så ud i 1928 da den blev overtaget at Andreas Haugaard. Midt i billedet ses vindmøllen, der blev fjernet i midten at 1930-erne. I 1962 lod Andreas Haugaard et aftægtshus opføre på Tulipanvej, og overlod samtidigt gården til sin ældste søn Peter Haugaard. Herefter kunne han helt hellige sig det hverv som sognerådsformand som han havde haft siden 1950 og indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor han da på grund af dårligt helbred måtte holde op. Han døde samme år den 9. okt (se mere om Andr. Haugaard side 334). Som før nævnt overtog Peter Haugaard gården i Året forinden den 18. nov blev han gift med Edith Sølbeck (1940-), datter af radioforhandler og cykelmekaniker i Bedsted Christian Sølbeck og Anne Hansen.

17 341 Luftfoto af gården da Andreas Haugaard ejede den. I 1962 overlod han den i forpagtning til sin ældste søn Peter Haugaard. Året forinden 18. nov blev Peter Haugaard gift med Edith Sølbeck. Bag ved gården ses til venstre huset, hvor chauffør Ole Damm bor. Til højre Carl Damgaards gård. Ude i horisonten skimtes til højre Vellerup, til venstre Bovlund. Billedet er taget fra syd af Sylvest Jensen, Hillerød i begyndelsen af 1950-erne. Der var anderledes gode tider inden for landbruget da Peter Haugaard overtog gården. Besætningsmæssigt var den i god stand, hvorimod den på det maskinelle område var utidssvarende. Han begyndte derfor en langsom modernisering på både bygninger og maskinpark, så gården i dag fremtræder som en stor, rummelig og moderne gård med en alsidig driftsform. Peter Haugaard driver for øjeblikket et jordtilliggende på 76,8 ha. Kilde: Løgumkloster Amts Retsarkiv: Bedsted Grundakter, bd. 1, bl Sønder Rangstrup Herred: Folketællingen 1769, Landsarkivet. "Danske Landmænd og deres indsats". Sønderborg- og Aabenraa amter Angående Andr. Haugaard, side Aabenraa Amts Retsarkiv: Skyld- og Panteprotokollerne for Sønder Rangstrup Herred. Johan Møller og Iver Gubi, Bedsted: Oplysninger om gården. Oplysning: Til denne artikel om Østergård er der udgivet et tillægsnummer, der mere detaljeret belyser gården og Haugaardslægten i Bedsted sogn. Gården, Bd. I, bl. 10, i Bedsted Denne gård eksisterer ikke mere. Dens sidste ejer var Hans Paulsen Enemark. I aug brændte den og blev ikke senere genopbygget. Den lå omtrent hvor i dag Magdalene og Hans Tofts hus ligger. Gårdens først kendte ejer hed Michael Jacobsen. Han stammede fra Knivsig i Ravsted sogn. I 1707 overtages den 2-ottings store gård af sønnen Jacob Michaelsen. Han var samtidig kirkeværge i byen. I 1709 nævnes gården også at være en 3/4 plov fæstegård, der bestod af 27 fag beboelseshuse, stald og lo, alt i god stand. Dertil var der 6 fag bullade, der også var i god stand. Udsæden var på 6 tønder 8 skæpper rug, 6 skæpper havre, 4 skp. byg samt 2 tdr. 4 skp. boghvede. Af dyr havde Jacob Michaelsen 5 heste, 1 føl, 7 køer samt 1 kir-

18 342 keko, 6 stk. ungkreaturer, 4 okser, 9 får og 2 svin. I 1716 blev Jacob Michaelsen gift med Mette Hansdatter Toft ( ), datter af gårdmand og sognefoged i Mårbæk Hans Hansen Toft og Bodil Ebbesdatter. Deres ældste søn Hans Jacobsen overtog i 1750 gården. To år senere blev han gift med Bodil Nicolajdatter ( ), datter af halvboelsmand i Gravlund Nicolaj Lauritsen og Cathrine Marie Toft ( ). Allerede i 1754 døde Hans Jacobsen og enken giftede sig igen kort tid efter med Johannes Ratenburg, en søn fra nabogården, der ejedes af sognefoged Broder Ratenburg. Gården vurderedes i 1776 til at skulle yde 12 rigsdaler i kontribution (krigsskat), 18 rdl. 44 1/3 skilling species og 2 rdl. 15 2/3 skilling courant, alt i alt 33 rdl. og 12 skilling. Husstanden bestod i 1769 af 10 personer, foruden Johannes Ratenburg, hustruen, deres 3 sønner og 1 datter var der 2 karle, 1 pige samt 1 tjenestedreng på 9 år. 4 generationer af slægten Ratenburg ejede gården efter tur. I 1802 overgik gården til sønnen Broder Johansen Ratenburg. Han blev gift 1806 med Anne Pedersdatter ( ), datter af kådner i Stauning Peder Christensen og Karen Christensdatter. Deres søn Johannes overtog den i Efter ham hans søn Thomas Hansen Ratenburg i Samme år blev ham gift med Caroline Amalie Brinck. De havde ingen børn. Thomas Hansen Ratenburg, født 16. jan. 1845, søn af gårdmand Johannes Ratenburg. og Cathrine Marie Refslund. 11. juni 1880 blev han gift med Caroline Amalie Brinck, født'18. marts 1854, datter af gårdmand i Fresenhafen, Læk sogn Enevold Brinck og Christine Gaskesen. Thomas H. Ratenburg lånte en del penge til en slægtning, der satte det hele overstyr. Han kom derved selv i økonomiske vanskeligheder og måtte afstå det meste af sin store gård. I 1910 opgav han også at drive sin nye og mindre ejendom (Kay Filskovs), hvorefter han bosatte sig i Flensborg. Her døde han. Billedet er taget af M.B. Schultz, Flensborg og er lånt af Frida og Johan Møller, Bedsted. Hen imod slutningen af 1800-tallet lånte Thomas H. Ratenburg en slægtning en del Penge. Han satte det hele over styr og trak også derved Ratenburgs gård ud i vanskeligheder, der endte med at han blev nødsaget til at dele gården i to dele. Den mindste part med 16,8530 ha beholdt han selv og lod en mindre ejendom nyopføre vest for hans hidtidige slægtsgård. I dag bebos stedet af Kay Filskov. De øvrige besiddere i de mellemliggende år fremgår af nedenstående skema:

19 343 Den gamle gård, hvortil der nu kun hørte 52,3286 ha, blev overtaget af Julius Brodersen, søn af gårdmand i Øster Terp Mathias Chr. Brodersen og Johanne Frederikke Paulsen ( ). Han blev gift med Elisabeth Petersen fra Vejrup. De havde kun gården i 4 år, hvorefter de udvandrede til Amerika. Gården blev herefter overtaget af Johannes Johansen, en præstesøn fra Uge. Da han omkring 1910 blev valgt til kommuneforstander opgav han landbruget, solgte gården og flyttede ind i kroen i Bedsted. Som kromand, stationsmester og kommuneforstander kunne han nu også langt bedre følge med i byens anliggender. I et af kroens østvendte værelser, der hidtil var blevet benyttet som købmandsbutik, afholdtes nu de kommunale møder. Heinrich Westphalen, Neumünster var den nye ejer af gården. Han drev den dog ikke selv, men forpagtede den til Anthoni Petersen Lund, en søn af gårdmand i Alslev Laurits Nielsen Lund og Sinnet Marie Petersen. Anthoni Lund var første gang gift med Helene Henriette Schaaf ( ) fra Rildeheck i Tyskland. Da Hans Paulsen Enemark i 1919 overtog gården købte Anthoni Lund i stedet nabogården af August Bøttner. Det var et mindre sted, så derfor købte Anthoni Lund en del jord med sig fra den forpagtede gård. Anthoni Lund blev senere som aftægtsmand i 1954 gift 2. gang med Sine Marie Jessen ( ). Ejendommen bebos i dag af Nicoline Madsen og Margrethe Hansen.

20 344

21 345 Postkort fra tiden efter 1910, da Johannes Johansen havde afstået gården og i stedet var flyttet ind på stationen og kroen i Bedsted. Han var nu også kommuneforstander. Han blev født i Uge 26. juli 1868, som søn af præst August H. Johansen og Wilhelmine Petersen. Gift 23. nov i Arrild med Petrea W. Enemark, født i Roost 23. maj 1874, som datter af gård- og kromand Peter Enemark og Kirsten Jørgensen. På det øverste billede ses Johs. Johansen i sit hestekøretøj foran kroen. De nederste billeder er fra Johansens gård i den nordlige bydel. Gården brændte i Til højre ses indkørslen fra syd til stuehuset. Til venstre et kik ind i den store gårdhave, hvor der omkring 1928 blev opført et parcelhus, der i dag bebos af Magdalene og Hans Toft. Billedet er lånt af tidligere frisør i Bedsted Johan Stamp Enemark. Omkring årsskiftet brændte Hans Paulsen Enemarks gård Østergård. Derfor købte han nu Vestergård, som han kaldte den nye gård, af Heinrich Westphalen for mark. Kun knap et halvt år senere brændte også den, og gården blev aldrig senere genopbygget. (se mere om Hans Paulsen Enemark side 339). Kilde: Aabenraa Amts Retsarkiv: Skyld og Panteprotokollen, 1 fol Løgumkloster Amts Retsarkiv: Bedsted Grundakter, bd. 1, bl Aabenraa Amtstuearkiv: Jordbog fra 1709, nr Landsarkivet. Sønder Rangstrup Herred: Folketællingen C II 1, nr. 7. Befolkningsudviklingen Ved kommunesammenlægningen i 1970 var befolkningstallet for Bedsted sogn lige ved at runde tallet Det svarede til en befolkningstæthed på 30 indbyggere pr. km 2. Sammenlignet med f.eks. landsgennemsnittet på 110 indb. pr. km 2 er sognet tyndt befolket. Årsagerne kan være naturgeografisk, kulturelt og politisk bestemt. Den første folketælling i Danmark fandt sted i Danmark havde da 0,8 millioner indbyggere, en befolkningstæthed på 18 imod 16 for Bedsted sogns vedkommende. Tallene for Bedsted sogn fremgår af følgende skema: Folketællingen 15. august 1769 Hertugelige indbyggere Kongelige indbyggere Indbyggere i alt Bedsted Øster Terp Mårbæk Arndrup Gravlund Bedsted sogn i alt år senere i 1803 kom den næste folketælling. Tallene, der fremgår af følgende skema viser, at sognet da havde 568 indbyggere, kun 20 flere end i 1769.

22 346 Folketællingen 13. februar 1803 Husstande Hertugelige indbyggere Kongelige indbyggere Indbyggere i alt Bedsted Øster Terp Mårbæk Arndrup Gravlund Bedsted sogn Man fornemmer således at folketallet i tidligere tid var meget konstant, hvis det da ikke ligefrem var gået tilbage på grund af krig eller epidemier. Hvor stor sognets befolkning var i middelalderen vides ikke præcist, men måske var der omkring 225 indbyggere i 1535, hvis vi skønner at sognets daværende 28 husstande hver var på 8 personer. Efter det samme skøn ville der i 1608 have været ca. 345 indbyggere. Betragter vi antallet af bol og ottinger som værende konstant ned gennem middelalderen vil der i Bedsted med sine 24 ottinger have været 3 hele bol á 8 ottinger. Hvis man forestiller sig datidens Bedsted, bestående af 3 store gårdbrug, en slags storfamiliebrug med et gennemsnit på 20 personer på hver, ville det give et befolkningstal på omkring 60. Ud fra lignende beregninger ville Terp da have haft 80 indbyggere, Mårbæk og Gravlund hver 40 og Arndrup 20 indbyggere. I alt et befolkningstal på ca. 200 for hele sognet. Tallene i parentes er udfærdiget på baggrund af beregninger. Af tallet for 1895 var der i Bedsted 267, Terp 184, Arndrup 69 og Mårbæk/Gravlund 96. I 1921 var befolkningsfordelingen: Terp 245, Bedsted/Arndrup 316 og Mårbæk/Gravlund 101. (Efter Statistiske Tabeller) Indbyggertallene fra nedenstående skema viser stort set kun et voksende befolkningstal. Det har i virkeligheden ikke været tilfældet. Fra tid til anden har pest og krige gjort store indhug i indbyggertallet. Omkring 1350 raserede den sorte død. Man antager at den bortrev omkring 1/3 af landets befolkning. 1559, 1580 og 1659 var vor egn atter pestramt. Ifølge en analyse af Øster Højst sogns kirkebog har man her fundet, at der omkring 1659 døde ca. 25 % af befolkningen og dette tal skal ikke være blevet mindre jo længere man kom østpå. Det svarer nøje til det sagn der kendes, fra Søvang, der siger, at samtlige indbyggere døde af pest med undtagelse af en gammel kone. Det er nærliggende at tro, at tallene for Bedsted sogn kan have været noget lignende.

23 347 Op gennem 1700-tallet steg folketallet voldsomt. Oplysningstiden med dens nye syn på hygiejne bevirkede bl.a. at langt flere børn end tidligere overlevede deres første svære tid. Børnedødeligheden var dog fortsat meget høj, og det var derfor ikke ualmindeligt, at ægtepar fik mellem 5 og 10 børn. Denne stigning i folketallet var bl.a. en medvirkende årsag til at det blev nødvendigt at udskifte jorden for derved at øge produktionen til det voksende folketal. Ny jord kom under plov, nye husmandsbrug blev opført. På den måde klarede man befolkningstilvæksten ved blot en større og mere effektiv udnyttelse af jorden. Folketallet steg ufortrødent videre og var for Bedsted sogns vedkommende i perioden på 45 %. Der begyndte nu for alvor at opstå problemer med at skaffe eksistensmuligheder til alle. Udstykningspolitikken som vi kender den fra vor egen tid var endnu ikke modnet. De første love desangående kom først i Derimod startede en storstilet udvandring til andre verdensdele, især USA. I alt emigrerede sønderjyder i den tyske tid, hvoraf langt over en snes tog af sted fra Bedsted sogn. Årsagerne til udvandringen var dog ikke alene overbefolkning, men for også at undgå den tyske militærtjeneste. Hele Nordslesvig måtte i perioden betragtes som en udkant af det tyske rige og oven i købet med en befolkning i stærk national opposition. Det var derfor ikke så sært at hele sognet, ja hele landsdelen sakkede bagud i forhold til Danmark. I 60-året havde Bedsted sogn overhovedet ingen stigning i folketallet (0 %). En overgang endda en mærkbar tilbagegang, som netop skyldtes virkningerne af at være under tysk herredømme. Desuden skal man heller ikke glemme, at i alt 22 unge mænd fra sognet mistede livet i 1. verdenskrig rundt om på de europæiske slagmarker. Tager man stigningsprocenten for hele Nordslesvig i den tyske tid var den 11 %, mens den for Danmarks vedkommende var ca. 100 %. Ved genforeningen var Sønderjylland derfor på mange måder et tilbagestående område. Før 1860 havde det endda været tættere befolket end det øvrige Jylland. Efter 1920 bedredes forholdene. Folketallet steg igen og var en overgang større end i det øvrige land. Dette skyldtes bl.a. at tidligere udvandrere og optanter nu atter kunne vende tilbage til hjemegnen. Ligeledes kom der nu også for alvor gang i udstykningspolitikken, som i høj grad kom Bedsted sogn til gode. I begyndelsen i form af jordforbedring samt hjælpeforanstaltninger til landbefolkningen, og senere også ved en storstilet opdyrkning af hidtil ødeliggende hedejord, især ved Gravlund Mark, hvorved oprettelsen af nye landbrug gav levemuligheder for langt flere end tidligere.

24 348 Befolkningsfordelingen i den sydøstlige del af Sønderjylland på basis af folketællingen 7. nov Det indrammede område i det øverste venstre hjørne er Bedsted sogn. (33 prikker = 825 indbyggere). Kortet er hentet fra Trap, Danmark, Aabenraa amt, side Derved skabtes der nye erhvervsmuligheder i servicesektoren. Befolkningstallet steg og stigningen i 60-året blev i alt 48 % for sognets vedkommende. Stigningen var dog ikke jævn erne var der landbrugskrise. Dette gav sig udslag i en tilbagegang for en tid. Gårdene havde ikke råd til lønnet arbejdskraft og efter at for holdene i landbruget igen bedredes blev i stedet mekaniseringen sat i højsædet. Herved blev der igen frigjort en del mennesker, der medførte en afvandring fra landzonerne. Ikke denne gang en udvandringsbølge, men som en storstilet flytning fra land til by, på grund af byernes nye erhvervsvækst. Denne udvikling har i større eller mindre grad stået på siden. Først i slutningen af 1970-erne stoppede den eller tog af på grund af især byernes store arbejdsløshed. I dag bor overhalvdelen af Danmarks indbyggere i bymæssig bebyggelse. Den store befolkningstilvækst, der fandt sted i dette århundrede har landbruget ikke formået at opsluge sin del af, hvorimod byerne har budt på beskæftigelse indenfor både industri og serviceerhvervene og dermed muliggjort denne vandring fra land til by. Den stigende mekanisering i landbruget fremskyndte yderligere denne bevægelse. Folketællingen 26. sept Indbyggere Husstande Indbyggere pr. husstand Bedsted by ,7 Bedsted sogn ,4

25 349 Fordelingen af indbyggerne i Bedsted sogn i 1970 efter alder og køn. Køn / År i alt Mænd Kvinder Ser vi på f.eks. befolkningsfordelingen i Bedsted sogn for året 1970, kan vi konstatere, at det især er de unge i års alderen, der forlader sognet efter endt skolegang. I 1970 havde sognet i alt 49 skolesøgende ud over folkeskolen i alderen år. Heraf var de 29 mellem 14 og 15 år, 14 var mellem 16 og17 år og 6 var over 18 år. Langt de fleste af disse søgte efter endt skolegang væk fra sognet. Den rest, der blev tilbage i sognet, overtog enten forældrenes erhverv eller fandt arbejde blandt de beskæftigelsesmuligheder, som sognet kunne tilbyde. Disse personer er på denne måde med til at bevare grundstammen, dvs. en erstatning for de ældre. Men når folketallet i Bedsted sogn alligevel har haft så kolossal en stigning især i 1960-erne sammenlignet med de omkringliggende kommuner, der langtfra havde samme fremgang eller endog tilbagegang, skyldes det især 3 grunde: Bygning af: 1. Mange statshusmandsbrug i og 1960-erne. 2. Plejehjemmet "Solgården" i Centralskolen i Den kraftige vækst, der stod på i 1960-erne, stoppede i 1970-erne, dels på grund af kommunesammenlægningen i 1970, hvorved flere af de tidligere funktioner flyttede med til Løgumkloster, og dels på grund af de begrænsninger sognet blev pålagt gennem landzoneloven samt kommunens dispositionsplan. Sognets befolkningstal har dog siden igen stabiliseret sig. Avisnotits fra Som man kan se var sognets indbyggertal den gang meget tæt på de 1000 Den 1. jan havde Løgumkloster Kommune 6381 indbyggere.

26 350 Kilde: Johan Hvidtfeldt: "Oversigt over befolkningsforholdene i Sønderjylland i middelalderen", sønderjysk Årbog 1950, side Aage Aagesen: "Nordslesvigs befolkningsgeografi", artikel i Geografisk Tidsskrift bd. 57, side 109. Folketællingslisterne fra 1769 og 1803 i Løgumkloster Birk og Sønder Rangstrup Herred. Landsarkivet i Aabenraa. Ewald Tang Kristensen: "Danske Sagn", bd. 4 nr (angående sagnet fra Søvang i Øster Højst sogn). Statistiske Tabelværker. Vestergård i Bedsted Den 29. juli 1970 brændte "Vestergård", der lå i Bedsteds vestlige bydel. Oprindelig var den et kådnersted med et jordtilliggende på omkring 2 hektar. Kådnerstedet kan spores tilbage til Den gang havde byen i alt 7 kådnere. Ovennævnte sted var på 13 fag hus, der i afgifter skulle udrede 6 rigsdaler. Siden 1709 har gårdens besiddere været: Nis Petersen Peter Nissen ( ) Nis Petersen (1725-) Bodel Marie Hanses Christina Bossens Jacob Erichsen (1759-) Jens A. Haugaard Andreas J. Haugaard Peter Nic. Haugaard Andreas J. Haugaard m. fl Luftfoto af Vestergård, som den så ud i 1950-erne. Foto: Sylvest Jensen, Hillerød. I 1836 underskrev Jens Andersen Haugaard en købekontrakt, hvorved han da blev ejer af kådner Jacob Erichsens gård, en 1/24 plov ejendom for en pris af 1000 rigsbankdaler courant. 10 år tidligere var Jens Andersen Haugaard blevet gift med Mariche Povelsen ( ), datter af smed og inderste i Bedsted Peder Nielsen

27 351 Povelsen og Anne Marie Jesdatter. Ud over at være kådner var han også kniplingshandler. Luftfoto af Asmus Haugaards gård. Han overtog den i 1897 efter Kynde Madsen. I 1935 købtes den af Werner Thomsen, der drev den til Herefter blev gården nedrevet. I stedet opførtes et automekanikerværksted, der fra 1965 blev drevet af Margit og Ove Hansen. Fra 1979 af Helga og Jens Møller. I ægteskabet fødtes 4 børn. En dreng døde som lille, to piger forlod senere sognet, mens den fjerde, Andreas Jensen Haugaard overtog kådnerstedet efter sine forældre. I 1861 blev han gift med Marie Nielsen Ravit ( ), datter af gårdmand i Arndrup Rasmus Nielsen Ravit og Magdalene Johnsen. De to kendte hinanden fra deres skoletid. De gik i samme klasse i Bedsted og blev her undervist af hans mors bror Jes Povelsen, der var lærer og degn. I 1876 blev kådner Andreas J. Haugaards jord opmålt. Gården havde da 8,9365 ha, som lå ret spredt i byen: Kådnerstedet med have, gårdsplads og toft Eng nord for byen efter Nørremark Sivtoft syd for Armhuset Draveng på Bedsted Mark Kådnermark i fælled på Bedsted Mark Kådnermark nord for Arndrup å i alt 0,6150 ha 0,6370 ha 2,3686 ha 0,3801 ha 2,5492 ha 2,3866 ha 8,9365 ha Andreas Jensen Haugaard var også seiler, dvs. rebslager. Desuden var han i en årrække indtil sin død i 1894 kommuneforstander. I ægteskabet var der 4 sønner. To døde som helt små. Af de to andre købte den ældste, Asmus Haugaard i 1897 nabogården af Kynde Madsen. I dag eksisterer denne gård heller ikke længere. På samme sted blev der i 1964 bygget et automobilværksted, der fra 1965 blev drevet af Ove Hansen, og siden 1979 af Jens Møller. Den yngste bror Peter Nicolaj Haugaard overtog fødegården i I den anledning underskrev han et dokument, hvoraf det fremgår, at han skulle udrede 1500 mark til sin storebror Asmus som sin andel af arven. Gårdens værdi blev sat til 4100 mark og resten, 2600 mark, blev stående i gården som sin part og arv fra forældrene. Til gengæld forpligtede Peter Haugaard sig til at forsørge sin mor resten af sine dage. Samme år blev Peter Nic. Haugaard gift med Henriette Høier ( ), datter af skibskaptajn Peter Høier og Margrethe Ebsen, Åstrup ved Haderslev. I ægteskabet fødtes 5 børn: Andreas ( ), Margrethe (1899-), Marie (1900-), Peter

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Viet den 29. okt

Viet den 29. okt Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes

Læs mere

Damgade 39 Historie. Boel 49

Damgade 39 Historie. Boel 49 Damgade 39 Historie Boel 49 Rasmus Christensen *1656, gift med NN * 1656. 1. Peder Rasmussen * mar. 1676, gift med NN. Han fik en søn Rasmus Petersen * sep. 1707, gift 24. okt. 1737 med Cathrine Hansdatter.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707. Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Nørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8

Nørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8 Nørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8 Viet den 25.04.1750 Hans Christensen ca. 1713. Anna Sophie Christens datter *. Okt. 1727, datter af Christen Poulsen og Mette Petersdatter Lønsømadevej 44 Deres

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60. Laus Jørgensen. Steg navnet på Vestergård.

Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60. Laus Jørgensen. Steg navnet på Vestergård. Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60 Laus Jørgensen Steg navnet på Vestergård. 1. Ellen Steg * 1721. 2. Maren ( Marie ) Steg * 1723. 3. Hans Hansen Steg * 1725. 4. Trincke Steg * 1728. 5.

Læs mere

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3 1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2 På præstekort er det hus nr. 3 Viet den 27. apr. 1776 Laurits Lauritsen * 1745, søn af Laurits og Anne Peters. Maren Christensdatter * aug. 1748, datter af Christen

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Lønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 )

Lønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 ) Lønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 ) Viet den 22. jul. 1722. Christen Paulsen * okt. 1695 Mette Pedersdatter, begge fra Holm 1. Poul Christensen Poulsen * 1722. 2. Anna Sophie Christensdatter

Læs mere

Historie Brønd 14 ( Gunnesehøj ) Boel 14 Følkærgaard.

Historie Brønd 14 ( Gunnesehøj ) Boel 14 Følkærgaard. Historie Brønd 14 ( Gunnesehøj ) Boel 14 Følkærgaard. Viet i Nordborg kirke den 3. okt. 1723 Jeppe ( Jep ) Christensen * 1687-1766 og Karen Hansdatter. 1. Christen Jepsen * 1724, gift første gang med Maren

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Niels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags.

Niels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags. Niels Rasmussen Jyde findes 1670. Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags. Møllegade 73 boel nr. 51Gl. boel 30 før 1772 30 Thomas Jebsen findes i 1586 til 1591 I 1612 skylder han sit tiendekorn

Læs mere

Brønd 11 ( Tinghøjgård ) Halvbol nr.62 Matr. Nr.33

Brønd 11 ( Tinghøjgård ) Halvbol nr.62 Matr. Nr.33 Brønd 11 ( Tinghøjgård ) Halvbol nr.62 Matr. Nr.33 En hellig kilde, hvis vand havde en helbredende kraft, fandtes ved Tinghøj. Allerede for årtusinde var denne kilde bekendt. De syge kom i større skarer,

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

Baunbjergvej 30 ( Boel 42 ) Matr. nr. 40. På præstekort er det hus nr. 9

Baunbjergvej 30 ( Boel 42 ) Matr. nr. 40. På præstekort er det hus nr. 9 Baunbjergvej 30 ( Boel 42 ) Matr. nr. 40 På præstekort er det hus nr. 9 Niels Uhlenberg fik tildelt boel 42, men flyttede 4/5 ud på Baunbjergvej, og lod den sidste 1/5 blive i byen, hvor fæstegården lå.

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Hopsømadevej 7 ½ Boel 72 Matr. nr. 31 På præstekortet er det hus nr. 4

Hopsømadevej 7 ½ Boel 72 Matr. nr. 31 På præstekortet er det hus nr. 4 Hopsømadevej 7 ½ Boel 72 Matr. nr. 31 På præstekortet er det hus nr. 4 Viet den 18. apr. 1630. Hans Callesen * 1593. Maren Christensen * 1604. 1. Thomas Hansen * feb. 1634 2. Barn * apr. 1636, død apr.

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16)

Nørrelykkevej 16. På præstekort hus nr. 7. ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Nørrelykkevej 16 På præstekort hus nr. 7 ½ boel 70 I 1772 Vikjærsmark (det gamle boel 16) Viet den 3. jul. 1784. Nicolai Johansen Schmidt * ca. 1739. Maren Petersdatter * ca. 1761. Deres søn. 1. Jørgen

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha.

Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha. Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha. Annesminde 1874 1952 Gården var fæstegård under Bramming Hovedgård indtil først i 1800 tallet og var på 2 tdr. hartkorn. År

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Damgade 28. matr. nr. 64 førhen halvkåd 87

Damgade 28. matr. nr. 64 førhen halvkåd 87 Damgade 28. matr. nr. 64 førhen halvkåd 87 Viet den 28. okt. 1736. Bonde ( Bone ) Hansen * dec. 1704, søn af Hans Bondesen og Hans Bondesens Hustru Møllegade 81 Thøre Christens. * ca. 1716. 1. Hans Bondesen

Læs mere

Konfirmander 1850-1899

Konfirmander 1850-1899 Konfirmander 1850-1899 1850-3. marts Hans Beck Thomsen 4. jan. 1834 Selvinderste Anders Thomsen (1793-) + Anna B. Petersen, Bedsted Anne Marie Bojsen 24. marts 1835 Selvinderste Hans P. Bøjsen (c1790-)

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

No. 6 Ove Pedersen. Side 1 Ove Pedersen Forældre: nr. 12 Karl Otto Pedersen og nr. 13 Mette Kirstine Pedersen Børn: nr. 3 Henny Pedersen, Karl Åge Pedersen, Åse Pedersen og Anni Pedersen Navn : Ove Pedersen Født : 24. februar 1925

Læs mere

Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772

Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772 Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772 ( Stenbækgård ) Viet den 16. okt. 1670. Frederik Jørgensen Willadsen * apr. 1645, søn af Jørgen Willadsen og Kirsten Petersdatter Hellesøvej 43 Anne Jørgensen

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Møllegade 99 boel 59. På præstekort hus 87

Møllegade 99 boel 59. På præstekort hus 87 Møllegade 99 boel 59 På præstekort hus 87 Viet den 13. apr.1634. Peder Bundesen. Engel Hansen Bonde. 1. barn * 1634 2. barn * 1635 3. Frederik Petersen Fink * 1638 4. Anne Petersdatter * 1640 5. Maren

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard TILLÆG TIL NR. 11 NOVEMBER 1986 102 Indhold - Haugaard-slægten i Bedsted sogn 103 - Østergårds ejere og deres slægtsforhold

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Viet den 5. nov Peter Jørgensen Petersen * 14. sep Med pigen.

Viet den 5. nov Peter Jørgensen Petersen * 14. sep Med pigen. Viet den 20. nov. 1784 Jørgen Petersen * aug. 1756, søn af Peter Mathiasen og Marie Madsdatter Damgade 24. Maren Christensdatter (1762 1790), datter af Christen Jørgensen Schmidt og Kirsten Hansdatter

Læs mere

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Valdemar blev født 1 dec 1881 på Stabjerggård i Årslev, Sorø amt, som yngst i en søskendeflok på 4, han var søn af gårdmand Niels Hansen

Læs mere

Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10

Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10 Boel nr.35 ( var før 1772 boel 1 ) Dyvigvej 10 Efter jordebøgerne 1649 og 1656 synes denne gård at være den eneste selvejergård i Holm til sin tid, resten er fæsteboel. 1. Baltzer Gertsen findes i et pengeregnskab

Læs mere

Efterslægt Maren Jensdatter

Efterslægt Maren Jensdatter Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af

Læs mere

Viet 13. okt Niels Jørgensen * dec. 1623, søn af Jørgen Nielsen og Karen Christensdatter i Havnbjerg.

Viet 13. okt Niels Jørgensen * dec. 1623, søn af Jørgen Nielsen og Karen Christensdatter i Havnbjerg. Damgade 14 Boel Nr.44 ( Gl. 21 ) Matr. Nr. 27 Christen Plad eller Plade findes fra Anno:1615 1626 Hustru død jun. 1623. Christen Plade døde 1626. Viet 1605 Christen Plade * 1526 NN Deres datter. 1. Cecilie

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Møllegade 81 boel Morten Bondesens kone døde apr

Møllegade 81 boel Morten Bondesens kone døde apr Møllegade 81 boel 52 1651. Morten Bondesens kone døde apr. 1655. Viet før 1611 Morten Bondesen * ca. 1564. Morten Bondesens kone. 1. Søn * før. 1611. 2. Morten Bondesens datter * ca. 1611, død 1636. 3.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Grønholtvej 26. Fuglehavegård. Matrikelnummer

Grønholtvej 26. Fuglehavegård. Matrikelnummer Grønholtvej 26 Fuglehavegård Matrikelnummer Matr. Nr. 2a Grønholt by, Grønholt sogn. Ejendommen var oprindelig gård nr. 1 i Grønholt før udstykningen. Denne gård har kun haft 2 slægter som gårdmænd siden

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard 1612 1625 Klaus Jacobsen. 1610 skylder han noget af sin tiende, man siger at han er aldeles forarmet. I 1617 står han anført med gæld på 3 mark. Viet i Nordborg. Enkemand

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Konfirmander

Konfirmander Konfirmander 1900-1916 1900-8. april / palmesøndag Carl Peter Jørgensen 22. apr. 1885 Kådner Martin Jørgensen (1850-) + Anne Lene Andersen, Bedsted Andreas Christian Christensen 17. jan. 1885 Arbejder

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Brushøjvej 13 Mat. Nr. 116 Inderste 113.

Brushøjvej 13 Mat. Nr. 116 Inderste 113. Brushøjvej 13 Mat. Nr. 116 Inderste 113. Viet den 26. apr. 1794. Christian Samuelsen * 1768, søn af Samuel Christiansen og Maren Jørgensdatter i Holm. Dorothea Sophie Attesen (Hansen ) * 1768, datter af

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Matrikelnumre: Matrikel nr. 10 Lønholt by, Grønholt sogn, Nu 10a Lønholt By, Grønholt sogn, Det oprindelige nummer: 13. Matr.nr. 10a er

Læs mere

01 Aagesen. Anden Generation

01 Aagesen. Anden Generation 1. Peter Aagesen. Han blev gift med Ved ikke. Peter død 1693. 2. i Jacob Petersen Oggesen. 3. ii Peter Oggesen. iii Ellen Oggesen. Anden Generation 2. Jacob Petersen Oggesen. Han blev gift med Maren Matthisdatter,

Læs mere

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen 1. generation 1. Boelsmand Peder Kristian Pedersen, søn af Indsidder Peder Pedersen og Mariane Michelsen, blev født den 5 Jun. 1883 i Gjerlev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 10 Jun. 1883 i Hjemmet,

Læs mere

Møllegade 13. Viet den 23. nov

Møllegade 13. Viet den 23. nov Møllegade 13 Poul Smed * 1558 gift med NN * 1559. 1. Mads Poulsen Smed * 1586, gift første gang den 26. maj. 1622 med Margrethe Christensen, gift anden gang 23. nov. 1623 med Kirsten Christensdatter *

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1.

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. 1. Chresten Andersen, * 14 jul 1874 i Harres [Harris] (Dk) Brede Sogn,, 23 okt 1945 i Tønder Sygehus, begravet 1945 i Brede Kirkegaard. Han blev gift med Hanne

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer

Grønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde

Læs mere