TEAMVIKAREN.DK. Dansk energiteknologi stormer frem. Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København. > side. > side -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEAMVIKAREN.DK. Dansk energiteknologi stormer frem. Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København. > side. > side -"

Transkript

1 Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København > Ny lokal klimafond Energibyen Skive allierer sig med det lokale erhvervsliv for at spare mere på energien. > side Find det i Forsvaret Den -årige ledelsesprofessor Erik Johnsen giver danske ledere noget at tænke over. > side Godt i vej Rådene var gratis, da iværksættere fi k sparring fra erfarne ledere ved DI's Springboard. > side - Nummer November DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI København V Telefon, Fax, di.dk I løbet af de seneste tre-fire år er Logstors eksport af fjernvarmerør vokset støt. Den samlede danske eksport af energiteknologi er siden mere end fordoblet. Dansk energiteknologi stormer frem Eksporten af dansk energiteknologi sætter rekord. I år ventes Danmark at eksportere for over mia. kr. om året. Og vi er langt foran de andre EU-lande. Jens Fuglsang Edelholt Under asfalten i Milano, München og Moskva ligger en af nøglerne til statsminister Anders Fogh Rasmussens grønne revolution. Her er kilometervis af godt isolerede fjernvarmerør fra den danske virksomhed Logstor A/S gravet ned. Rørene, der også ligger overalt i andre europæiske byer, er et udtryk for den succes, dansk energiteknologi i øjeblikket repræsenterer. Kurven over eksporten af dansk energiteknologi stiger hvert eneste år, og i tegner den danske eksport i procent til at stige dobbelt så meget som EU -landenes. Efter en mindre nedgang i væksten i eksporten i er Danmark kommet meget stærkt igen. Ser vi på eksporten i, rundede den i august måned milliarder kroner målt på årsniveau mod milliarder et år tidligere, siger Esben Mortensen, konsulent i DI Energibranchen. Især vindmøllekomponenter til USA trækker godt i regnskabet. Mens resten af EU -landene er gået lidt ned i tempo, er den danske eksport af vindmøllekomponenter i gennemsnit steget med procent per år siden. Et andet område, der trækker godt op, er motorer og generatorer. Et bedre samarbejde Koncernchef og adm. direktør hos Logstor A/S, Peter Tolstrup, forklarer, at virksomhedens eksport er vokset støt de seneste tre-fire år. Det skyldes, at Logstor A/S er verdens førende inden for fjernvarmerør, og den position er blandt andet opnået på grund af de sidste - års kraftige fokusering på energiteknologi i Danmark. Det betyder, at vi på en lang række områder er længst fremme med innovation og produktudvikling. Og hvis føringen inden for energiteknologi skal fastholdes, så skal danske virksomheder være bedre til at samarbejde, mener Peter Tolstrup. - Vi har netop samarbejdet med Danfoss og Grundfos for at tale med en stærkere stemme i EU. Så vi skal helt sikkert være dygtigere til at gruppere os, når vi skal ud over landets grænser, siger han. Investeringer i forskning Statsministeren har varslet en grøn revolution og udpeget en grøn vækstøkonomi som en afgørende udfordring for Danmark. Skal det ske, skal danske virksomheder være bedre til at finde nye produkter, mener Peter Tolstrup. Logstor A/S fokuserer i øjeblikket på fjernkøling en slags erstatning for aircondition og virksomheden forventer stor fokus på det produkt i Mellemøsten. Hos DI mener man, at flere investeringer kan fastholde den gode udvikling for eksporten af energiteknologi. - Udviklingen understreger Danmarks styrkeposition inden for energiteknologi- og udstyr. Men skal Danmark opretholde denne gunstige situation, bliver vi nødt til at forøge de offentlige og private bevillinger til forskning og udvikling ligesom at vores støttesystemer og eksportfremmeinstrumenter skal toptunes, siger Esben Mortensen. TEAMVIKAREN.DK

2 DI Business. november Aftagende lønudvikling Lønomkostningerne steg, procent fra. kvartal til. kvartal inden for DA-området, viser DA's nyeste lønstatistik. Heraf udgjorde stigningen i betalinger til fritvalgsordninger med videre, procentpoint, mens stigningen i pensionsbetalinger udgjorde, procentpoint. Lønudviklingen var kraftigt aftagende i. kvartal, men er stadig på et højt niveau. Lønudviklingen faldt til, procent i. kvartal fra, procent i. kvartal. Den aftagende lønudvikling hænger godt sammen med de overenskomstmæssige løn-satser i de aftalte overenskomster for DA-området. Danskerne klar til euroen En meningsmåling fra Danske Bank viser et flertal for ja til euroen. Bankens målinger har ellers i lang tid vist, at en eventuel afstemning om dansk ØMU-deltagelse ville blive meget tæt. I oktober svarede procent af de adspurgte, at de ville svare ja til dansk ØMU-deltagelse. Dette tal er nu steget til procent i november. Samtidig er "nej"-siden skrumpet ind fra, procent i oktober til, procent i november. Recession rammer Europas største økonomi Finanskrisens skyllede torsdag for alvor ind over Tyskland. Efter to års økonomisk optur med mere end to procents vækst er Europas største økonomi nu havnet i en recession, viser nye økonomiske nøgletal fra det statistiske forbundskontor. Fra juli til september faldt det tyske bruttoindlandsprodukt, BNP, uventet med hele, procent sammenlignet med det forudgående kvartal, hvor nedgangen var på, procent. Det er første gang i fem år, at den økonomiske aktivitet falder to kvartaler i træk, hvorved der teknisk er tale om en recession. På den korte bane er udsigterne dystre: Økonomer forventer næste år også et minus på omkring en procent. Leder Grøn vækst med muligheder Statsministeren har præsenteret en ambitiøs plan for en grøn revolution i Danmark. Og han har gjort det klart, at vi internationalt står med en af historiens største udfordringer, fordi vi skal håndtere klimaændringerne samtidig med, at vi vil opleve et stadigt voksende behov for energi - især i de store udviklingsøkonomier. Den store globale udfordring kalder på globale løsninger. Danmark kan ikke gå alene. Men det er rigtigt at opstille visionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Erhvervslivet har brug for en sikker energiforsyning. Det er ligeledes en klog strategi, at satse endnu mere på udviklingen af nye bæredygtige energiteknologier og former. Mange danske virksomheder ligger helt fremme i det internationale førerfelt, når det gælder udvikling af nye teknologier. Men vi kan se omkring os, at mange lande nu satser stadig hårdere på forskning og udvikling af de grønne teknologier. Derfor skal forskningen på dette felt yderligere op i gear. Danske virksomheder har gennem mange år også ligget helt i top, når det kommer til at anvende energieffektive teknologier og dermed nedbringe DI advarer mod svensk overvågningslov Svenskerne vil overvåge al datatrafik ud og ind af Sverige. Dermed risikerer også danske virksomheder at blive overvåget. Derfor fremlægger DI nu en vejledning i, hvordan man undgår, at forretningshemmeligheder bliver afsløret. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: di.dk Faren for at få stjålet forretningshemmeligheder bliver større, når den svenske efterretningstjeneste fra nytår får tilladelse til at overvåge al kommunikation, der krydser den svenske grænse. Det er baggrunden for, at DI har lavet en vejledning i beskyttelse mod overvågning fra fremmede lande. - Danske virksomheder kan ikke vide, om deres teletrafik krydser den svenske grænse, fordi trafikken kører i globale netværk. Derfor bliver alle virksomheder nødt til at regne med, at en del af deres teletrafik kommer ind over de svenske grænser, og derfor bør danske virksomheder overveje risikoen for overvågning, når de kommunikerer, siger direktør Tom Togsverd, DI ITEK. Ifølge ham er det sandsynligvis ikke kun svenskerne, der kigger med, når fortrolige oplysninger farer rundt på de globale netværk. Der har været eksempler på, at den amerikanske efterretningstjeneste har videregivet følsomme oplysninger til amerikanske virksomheder. Derfor anbefaler vejledningen DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Peter Fallesen, DI, layout Ole Krog Viceadm. direktør energiforbruget i produktionen. Og disse produkter har samtidig vist ganske salgbare i udlandet. Det illustrerer, at erhvervslivet udgør en krumtap i realiseringen af den grønne revolution. Den store globale udfordring kalder på globale løsninger. Danmark kan ikke gå alene. Statsministeren har naturligvis et behov for at finansiere sin plan. I den forbindelse har vi allerede hørt om forslag til øgede og nye afgifter. Dette er som udgangspunkt ikke en farbar vej - i hvert fald ikke, hvis der er tale om nye, isolerede økonomiske belastninger af danske virksomheder. Når man nu overvejer at sætte energi- og klimaafgifterne i spil, vil det være det oplagte tidspunkt at revurdere den allerede meget store vifte af danske afgifter på dette område. En sådan gennemgang vil afsløre, at flere af afgifterne slet ikke fremmer et bedre klima og et bedre miljø - tværtimod. blandt andet, at virksomhederne laver en risikoanalyse, og på den baggrund tager stilling til, hvilke tiltag, der skal iværksættes for at beskytte virksomheden. Det kan blandt andet være at bruge kryptering og undgå at udveksle følsomme oplysninger via internettet. Hent vejledningen på itek.di.dk/butik under publikationer /Rema numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, T: DI-medlemmer gratis Andre kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut. november Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T:, Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN -

3 . november DI Business Danmark går i minus næste år Økonomi DI følger oven på både OECD og IMF's dystre økonomiske udsigter op med en revision af seneste prognose. Den spår. ledige og negativ vækst i. Både Organisationen for økonomisk samarbejde og sikkerhed, OECD, og den Internationale monetære fond, IMF, har i de seneste uger udsendt dystre meldinger på den økonomiske vækst i USA, Japan og Europa. De to organisationer vurderer, at vil byde på lav vækst, som følge af finanskrisen. Derfor har DI lavet et update på den seneste prognose. Her spåede cheføkonom Klaus Rasmussen en økonomisk vækst på, pct. og en arbejdsløshed på omkring.. De udmeldinger er nu blevet revurderet i lyset af OECD og IMF's skøn af de større økonomier. Når afmatningen rammer alle vigtige eksportmarkeder i en sådan grad, som tilfældet er, så vil det helt naturligt også ramme Danmark. Men længden på krisen i Danmark afhænger af, hvor stram en finanspolitik og hvor seriøse reformer på arbejdsmarkedet, politikerne er parate til lave, siger cheføkonom Klaus Rasmussen, DI. Han understreger, at selv med. uden job vil Danmark stadig være blandt de tre lande i Europa med den laveste ledighed. Det mest hensigtsmæssige er derfor at forsøge at nedbringe den strukturelle ledighed, siger han. Brancher i knibe Frem til oktober både kørte og sejlede det glimrende for transportbranchen. Men fra oktober, hvor finanskrisen var på sit højeste, har det gået nedad. Transportsektoren er berørt på alt lige fra stramninger i bankkreditter, krav om reduktion i kassekreditterne, strammere regler fra leasingselskaber og broforbindelser. Så det er noget, der mærkes på tværs af både luft, land og søtransporten. Så lampen lyser helt klart rødt, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport. Han tilføjer dog, at branchen som helhed er mere robust i dag end for år siden. Det skyldes primært konsolideringer, hvor der er blevet færre, men større selskaber. I byggebranchen, som ofte står i forreste linje, når konjunkturerne vender, kan virksomhederne også tydeligt mærke de mørkere udsigter. Virksomhederne melder tilbage, at de må justere budgetterne. De har ringere forventninger til end, og mange forventer en nedgang på mellem og pct., siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle, DI Byggematerialer. /redaktionen Erhvervsliv: Russiske handelsbarrierer skal brydes ned Rusland rykker Europæiske og russiske erhvervsledere har længe set fordelene ved tæt kontakt og samhandel. Nu venter de blot på, at politikerne også tager skridt til at få håndteret de politiske barrierer. Det russiske marked er attraktivt. A.P. Møller-Mærsk's russiske aktiviteter vil ifølge Group CEO Nils Smedegaard Andersen fortsætte med at vokse. Gordon Trier Holm Selv om den politiske stemning i den senere tid har været kølig mellem Europa og Rusland - ikke mindst på baggrund af konflikten i Georgien - er der nu tegn på en optøning mellem parterne. Det kom frem efter to topmøder i Cannes medio november. En i regi af den europæisk-russiske erhvervsorganisation IRT og et politisk topmøde efterfølgende mellem EU og Rusland. Formanden i IRT og topchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller- Mærsk, ser gode muligheder for nye bilaterale handelsaftaler mellem EU og Rusland, som vil få stor betydning for virksomhedens engagement i det store land. Jo mere vi får gjort op med toldbarrierer, usynlige barrierer og får klarere regler, jo større sikkerhed vil vi opnå i samhandel og med gensidige investeringer, siger Nils Smedegaard Andersen. Han forventer, at A.P. Møller- Mærsk's handel i området vil fortsætte med at vokse, og han ser ikke Rusland som et særligt problematisk marked. Store russiske valutareserver At Rusland er et attraktivt land at engagere sig i, kan Public Affairs Manager Knud Hedeager Nielsen, Carlsberg A/S, tale med om. Han peger på, at Rusland i dag kun har en begrænset gæld og ligger inde med store valutareserver. Den russiske præsident Dmitrij Medvedev har lovet at arbejde på at gøre den russiske lovgivning mere erhvervsvenlig. Senest har premiereminister Vladimir Putin varslet en markant nedsættelse af selskabsskatten og bedyret, at der ikke kommer en væsentlig devaluering af rublen, fortæller Knud Hedeager Nielsen. Carlsberg har produktion af øl i Ruslandn med afsætning til det lokale marked. Da eksporten endnu er begrænset, er Carlsbergs russiske bryggeri knap så meget ramt af eksempelvis handelsbarrierer. - Men for os betyder det meget, at der skabes gode rammebetingelser for investeringer og samhandel, som igen er med til at generere økonomisk udvikling og vækst til gavn for Carlsbergs fortsatte udvikling i Rusland, fastlår Knud Hedeager Nielsen. Med erhvervslivets briller har et tættere samarbejde med Rusland længe været efterspurgt. Med IRTmødet sendte man vigtige signaler videre til det efterfølgende politiske topmøde bl.a. om at få afsluttet Ruslands WTO-optagelsesforhandlinger hurtigst muligt. Vi erhvervsfolk har en mere praktisk tilgang til hinanden på tværs af øst og vest, mener Group CEO Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk.

4 DI Business. november!... Vi er en virksomhed, som arbejder med energibesparelser, så det er klart, at vi har sagt ja tak. Der udføres sort arbejde for ca. 50 mia. kroner om året. En afskaffelse af mellem- og topskat kan halvere omfanget af sort arbejde, og give statskassen 10 mia. kroner ekstra i moms og skat*. Download denne og 9 andre gode grunde til at afskaffe mellem- og topskat * Rockwoolfondens Forskningsenhed og DI-beregninger Skive laver klimafond til erhvervslivet Energi Skive Kommune har sparet på energien de sidste år. Det har gjort kommunen til såkaldt Energiby. Kommunen og det lokale erhvervsliv vil nu oprette en fond, der skal gøre området endnu mere energirigtigt. René Madsen Skive Kommune vil inddrage det lokale erhvervsliv i kampen mod CO. Kommunen blev for kort tid siden, som en af tre kommuner, udnævnt til Energiby, fordi kommunen de sidste år har haft fokus på energibesparelser. Og nu vil kommunen også have det lokale erhvervsliv med til at tænke i energibesparelser. Sammen med erhvervslivet arbejder kommunen på at oprette en fond, som kan støtte miljørigtige og energibesparende projekter. Vi har flere lokale virksomheder, som laver teknologi inden for energi og klima. I kommunen tænker vi, at virksomhederne skal kunne se en forretning i at være med i fonden, men de skal også se nogle udviklingsmuligheder til gavn for dem selv. Dels som en form for branding og dels som synergieffekter, hvor man kan etablere samarbejder om at udvikle nye tiltag. Samlet set kan det være med til at trække nye kompetencer og arbejdspladser til Skive, siger kommunens bygningschef Finn Dissing. Detaljerne i fonden er endnu ikke på plads. Men visionen er, at fonden skal støtte projekter om energioptimering og miljøforbedringer. Og tanken er ifølge Finn Dissing, at virksomhederne kan deltage i projekterne ved eksempelvis at levere komponenter eller viden til det, der skal udvikles. Det kan være projekter, der kan hjælpe kommunen som enhed, men formålet kan også være at hjælpe alle Skives virksomheder, så de også bliver bevidst om, at der er forretning i energibesparende tiltag. Derudover kan der også være noget erhvervsudvikling i det, som kan være til gavn for virksomhederne og egnen som helhed, siger Finn Dissing. Dantherm vil deltage Han understreger, at fonden skal laves i samarbejde med virksomhederne. Hos Dantherm, som blandt andet udvikler brændselscelleteknologi og ventilationssystemer, bliver tiltaget modtaget positivt. Vi mener, at vi som en stor virksomhed i Skive Kommune, er forpligtiget til at bidrage til, at der bliver en bevidsthed om energiforbruget. Og så er vi en virksomhed, som arbejder med energibesparelser og ren luft, så det er klart, at vi har sagt ja tak til i første omgang at være med til at vurdere mulighederne for at være med i fonden, siger administrerende direktør Per Albæk, Dantherm Power og Dantherm Air Handling. Han håber at tiltaget kan være med til at markedsføre virksomheden. Vi ser muligheden for, at vi hen ad vejen kan blive profileret sammen med kommunen. At vi så også kan være med til at lave nogle demonstrationsprojekter om boligventilation og brændselscelleinstallation er en anden sag, siger Per Albæk. Energiby Skive» Siden har Skive Kommune investeret, mio. kroner i energibesparende for anstaltninger og sparet millioner kroner.» Skive er sammen med Kolding og Købehavn udnævnt til Energiby af Klima- og Energiministeriet.» Kommunen er også udnævnt til Klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening og har derfor forpligtet sig til at være CO -neutral i.» Kommunen løb med alle tre priser, da Dansk Energi, Danske Regioner og Foreningen for Energi & Miljø sammen uddelte miljø- og energisparepriserne i.

5 . november DI Business OBS: Prisstigning pr Danmarks bedste tilbud Håndløftevogn HP 25 K Korte gafler: 800 mm Kapacitet: 2500 kg Bredde: 530 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Kr ,- Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen. Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (09/08 ) Type HP 25 N el. V HP 25 G HP 20 vægt HB 1056 M HB 1056 E MS 1033 Kapacitet kg kg kg kg kg kg Bred./læng. 530/1150 mm 530/1150 mm 555/1150 mm 560/1190 mm 560/1190 mm 540/1150 mm Styrehjul Nylon eller Vulkollan Gummi Gummi Nylon Nylon Vulkollan Gaffelhjul Nylon/Vulkollan enkel eller tandem Kr ,-/ 1.499,- (tandem) Vulkollan enkel eller tandem 1.499,-/1.549,- (tandem) Vulkollan tandem Nylon enkel Nylon enkel Vulkollan enkel 7.499,- /10.499,- (printer) 3.699, , ,- STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: HP25K_236x325_ indd :05:12

6 DI Business. november! SDU har ca.. igangværende forskningssamarbejder med virksomheder. Nye modelkontrakter gør det nemmere at lave aftaler om forskningsprojekter. Schlüter-kontrakter gavner virksomhederne Forskningssamarbejdet Nyt kontrakt-sæt gør det nemmere for virksomheder og universiteter at lave aftaler om forskningsprojekter. Et tiltrængt sæt, da juraen tidligere har gjort arbejdet meget bøvlet og skabt uenighed mellem parterne. Martin Flink Johan Schlüter-udvalget er efter to års arbejde kommet frem til et sæt grundlæggende værktøjer for de forsknings- projekter, danske virksomheder indgår med danske universiteter. Det drejer sig om en række modelkontrakter, som giver en vejledning om, hvilke elementer en aftale bør indeholde og konkrete formuleringer, som parterne kan tage udgangspunkt i. Mange virksomheder oplever Topchefer diskuterer ledelse i en krisetid Ledelse DI holder sin første konference for topchefer den. december. Strategisk ledelse, som værktøj når krisen kradser, er på dagsordenen. Bo Hjuler Landets topchefer har fået noget at tænke over; finanskrise, stagnerende marked, svigtende afsætning - og nu også strategisk ledelse. Strategisk ledelse kan blive et vigtigt våben mod dårlige tider. Strategisk ledelse handler om, at topchefen prompte fører en ny strategi ud i livet som svar på pludselige ændringer i markedet og samtidig sikrer sig, at han eller hun får alle med på vognen. Den nye og uforudsigelige, økonomiske verdensorden giver nemlig CEO'en nye og krævende udfordringer. Virksomheden skal kunne reagere hurtigt på nye og måske knap så positive signaler. Det kræver timing, men det forudsætter også, at topledelsen er i stand til at skabe forståel- betydelige problemer med at komme frem til aftaler med universiteterne. Universiteterne mangler forståelse for de vilkår og ikke mindst risici virksomhederne opererer under, og virksomhederne oplever også, at de ofte starter forfra, hver gang en ny aftale skal indgås, siger chefkonsulent Claus Thomsen, DI. I en undersøgelse om samarbejdet med universiteterne, der bliver offentliggjort på DI's forskningspolitiske konference december, oplever lidt over pct. af virksomheder, at større sikkerhed om rettigheder kunne forbedre samarbejdet, og heraf har knap pct. anført, at mere klare aftaler om rettighedsforhold i "meget høj grad" vil forbedre samarbejdet med universiteterne. Tidskrævende jura En af de virksomheder, der de sidste mange år har oplevet bøvlet med at få skabt klare aftaler, er Grundfos. Chefjurist Christian Hartvig, der også har siddet med i Johan Schlüter-udvalget, forklarer, at især det centrale område for delingen af IPR, dvs. hvem der skal have alle eller dele af ipr-rettighederne har givet anledning til hårde og tunge forhandlinger.derudover har brugen af resultaterne i andre projekter og hemmeligholdelse af baggrundsviden ofte har været tidskrævende knaster inden det egentlige samarbejde begyndte. - Vi har skullet slås om de samme linjer hver gang, og det har taget uforholdsmæssigt lang tid. Den tilstand håber vi nu er historie, således at Grundfos kan bruge mindre tid på formel jura og mere tid på egentligt samarbejde. Modelaftalerne skulle gerne kunne anvendes som standard i hovedparten af alle projekter og dermed gøre aftalefrembringelsen væsentligt nemmere, siger Christian Hartvig. se hos de ledere og medarbejdere, som skal føre den nye strategi ud i livet, siger direktør Bolette Christensen, DI. I strategisk ledelse gælder det om at skabe en fælles ambition og målsætning, som ledere og medarbejdere anstrenger sig for at nå og en plan, som de synes giver mening. Det er vigtigt, hvis virksomhederne skal bevare den lokale og globale konkurrencekraft i en tid præget af økonomisk uro, siger DI-direktøren. Enige om at være uenige Fra universiteternes side er der også tilfredshed med de nye modelkontrakter. Universitetsdirektør på Syddansk Universitet, Per Overgaard Nielsen er glad for det nye aftalesæt, som gør det nemmere at prissætte de resultater, der kommer ud af samarbejdet. Den slags var tidligere sværere at nå frem til, fordi juraen i begyndelsen ofte var årsag til strandede aftaler om, hvilken part der skulle have rettigheder. Den forhindring kommer parterne med de faste aftalemodeller nu ud over. Der er i sådanne forhandlinger ærlige og ærgerlige uoverensstemmelser. Vi kan nu fjerne de ærgerlige, fordi vi er enige om, at vi kan være uenige - at vi har forskellige interesser. Vi vil jo eksempelvis ikke aflevere rettigheder og risikere at lukke et forskningsområde. Det er ikke for at være grådige, men vi er sat i verden for at varetage andre interesser. Det samme gør sig gældende for prissætningen, hvor virksomhederne ikke vil give så meget - det er jo ikke i deres interesse, siger Per Overgaard Nielsen. SDU har de seneste syv år oplevet en fordobling af aftaler mellem universitetet og virksomheder, fonde, organisationer osv., og pt. har SDU ca.. igangværende aftaler. Medarbejdere finder på egen strategi Det er baggrunden for, at DI på en konference for landets topchefer den. december sætter fokus på den strategiske ledelse. På konferencen skal en række eksperter og topchefer sammen med deltagerne drøfte, hvordan det strategiske lederskab kobles bedre sammen med forretningen. Det er uhyre vigtigt, at strategiske beslutninger rulles effektivt og ordentligt ud i alle hjørner af virksomheden. Undersøgelser peger imidlertid på, at det ikke altid sker, siger Bolette Christensen. Et erhvervsforskningsprojekt fra Copenhagen Business School viser, at strategisk ledelse kan skabe mening og engagement i virksomheden, men ofte sker det ikke, fordi strategien ikke er kommunikeret godt nok ud til alle medarbejdere. Erfaringer viser, at forstår medarbejderne ikke strategien, så finder de på deres egen, og det duer ikke i en krisetid, hvor der er behov for hurtige ændringer af strategien, siger Bolette Christensen. DI's Leadership Challenge - har blandt andre koncerndirektør Stine Bosse på programmet med et indlæg om strategisk ledelse i TrygVesta. På konferencen debatterer danske topchefer også, hvordan strategisk lederskab kan give positive resultater på bundlinjen. W

7 . november DI Business Vi kan ikke lade være med at inspirere bestyrelser til at operere med endnu større præcision PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

8 DI Business. november Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København COP 14 En trædesten på vejen til København I næste uge mødes politikere og klimafolk fra hele verden i Polen til det sidste store klimatopmøde før COP i København. Målet er, at alle bliver på sporet, så forudsætningerne for en fælles aftale i er de bedst mulige. Karen M. Jeppesen Skal alle verdens lande sammen komme tørskoet i land med en ny klimaaftale som afløser for Kyoto-aftalen, er det vigtigt med nogle trædesten, der kan hjælpe dem sikkert over på den anden side. En sådan trædesten kan man netop kalde næste uges klimatopmøde i Poznan. Der kommer ikke til at ske nogen revolution på det to ugers møde i det vinterkolde Polen, men håbet er, at en række tekniske beslutninger falder på plads. Det vigtigste er dog, at alle lande bliver fastholdt på det spor, der blev besluttet på sidste klimatopmøde i Bali sidste år, og som viser vejen frem mod København i, hvor håbet er en ny klimaaftale. Sådan lyder vurderingen fra energichef Richard B. Larsen, DI. Det er vigtigt, at den såkaldte køreplan fra Bali bliver diskuteret videre, så vi kan få nogle af de tekniske forhold på plads inden København næste år, siger han. Fire forhindringer Der er primært fire områder, der gerne skal falde på plads. For det første er der de forebyggende initiativer, der skal tages, for at begrænse stigningen i CO - udslippet. Det gælder blandt andet brugen af vedvarende energi og andre energibesparende initiativer. Dernæst er der den såkaldte tilpasning til de nuværende klimaproblemer med eksempelvis tørke og forhøjet vandstand i dele af verden. Der er her oprettet en fond, men der er endnu ikke enighed om fordelingen af pengene. For det tredje er der enighed om, at de fattige lande skal have bedre adgang til energieffektiv teknologi, men strategien for, hvordan det skal ske, er endnu ikke på plads. Sidst handler det om finansieringen. FN vurderer, at det koster mia. om året at nå målet om mindre udledning af CO. Men hvordan det skal finansieres, og hvem der skal styre midlerne, er et andet udestående. Minister: Tid til handling Klima- og energiminister Connie Hedegaard, har også forventninger til, at klimakonferencen i Poznan bringer de indgåede aftaler på Bali videre, og at der bliver taget hul på de mere kontroversielle diskussionspunkter. har været året, hvor vi har analyseret, lavet beregninger, rapporter og andet. Poznan skal markere, at vi derfra skifter gear til et egentligt forhandlingsmode. Vi skal sørge FORVENTNINGER TIL COP 14 FORVENTNINGER TIL COP 14 Kurt Emil Eriksen, chef for Politiske Relationer i Velux A/S Vi deltager, fordi bygninger står for pct. af energiforbruget, og co udledningerne. Derfor er byggeri og byggematerialer relevant i forhold til at lave en klimaaftale. Det indgår dog normalt ikke i den politiske debat, så det vil vi gerne sætte på dagsordenen, siger Kurt Emil Eriksen. Vi vil gerne skabe fokus på, hvordan fremtidens boliger kan udvikles med fokus på CO reduktion, sundt indeklima og integration af solenergi. Velux deltager ved et af de såkaldte "side events", der er møder, der foregår sideløbende med forhandlingerne. Her skal de fremlægge deres synspunkt om, hvordan man kan bygge mere energirigtigt overfor forskere, embedsmænd og politikere. Kurt Emil Eriksen påpeger også, at Velux er til stede for at lære af klimatopmødet, så de bedst muligt kan forberede deres aktiviteter næste år i København. Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos A/S Sammen med andre virksomheder vil vi deltage i dialogen og netværke med politikere og organisationer, for at finde ud af, hvad vi kan se frem mod i København. Det er vigtigt at være til stede og sikre, at vi kan arbejde i retningen af en ny klimaaftale, vurderer Kim Nøhr Skibsted. Han gør klart, at Grundfos A/S er klar til at tage et medansvar for at sikre et bedre klima, og her er virksomheden tilhænger af politisk regulering for at stoppe klimaforandringerne. For Grundfos er det også vigtigt, at have en dialog med lande som USA, Indien og Brasilien og blandt andet gøre dem opmærksomme på mulighederne for energi-mærkning.

9 . november DI Business - løfterne, forventningerne og pengene for, at Poznan leverer et godt arbejdsprogram. Det er faktisk det vigtigste, der skal komme ud af mødet, forklarer Connie Hedegaard. Det program skal ifølge klimaministeren beskrive, hvordan forhandlingerne skal foregå i løbet af det kommende år. Det er helt afgørende for at kunne levere et resultat i København Modsatte interesser Men det bliver ikke nødvendigvis nemt, for der er flere interessemodsætninger. Tredjeverdenslandene mener, at det primært er de rige lande, der skal begrænse deres CO, da det er de landes produktion, der er årsagen til klimaforandringen. Og dernæst skal I-landene dele ud - helst gratis - af deres energiteknologier. Kina og USA vogter på FORVENTNINGER TIL COP 14 hinanden, fordi ingen af de to økonomiske sværvægtere har råd til at gå med i bindende målsætninger, hvis ikke det også "går ud over" den anden. Samtidigt er flere europæiske industrier bekymrede for politikernes villighed til at gå markant forrest, da det kan koste de i forvejen trængte økonomier på konkurrenceevnen. De fire hovedområder, der skal falde på plads i Poznan:. En styrket forebyggende indsats for at begrænse CO -udslippet.. En styrket tilpasningsindsats til klimaproblemer.. Teknologiudvikling og -overførsel til. verdenslande.. Finansiering, styring og kontrol af penge til nedbringelse af udledningen af CO. Peter C. Brun, Vicepresident for Government Relations i VestasWind Systems A/S Det er vigtigt, at toget bliver på sporet, så man kan træffe de rigtige beslutninger på COP. Vi synes dog ikke, at de teknologier, der skal bidrage til løsningen af problemerne er godt nok repræsenteret, siger Peter C. Brun. For Vestas er det vigtigt, at der tages så konkrete beslutninger om muligt, så industrien kan indrette deres produktion bedst muligt både på lang og kort sigt. Peter C. Brun efterlyser en handlingsplan her og nu. Det kan ifølge ham ikke nytte noget med mål der ligger mange år frem i tiden, hvis der ikke bliver gjort klart, hvordan man skal komme derhen. Det handler kort sagt om at komme fra ord til handling. Verden venter spændt på, hvordan USA's kommende præsident Barak Obama håndterer udfordringerne på klimaområdet. Gisninger lyder på, at han måske slet ikke bliver klar til en klimaaftale i København til næste år. Martin Flink Tirsdag den. januar bliver for mange amerikanere en dag, de husker. Dagen markerer et systemskifte, når USA's. præsident bliver taget i ed af Højesteretspræsidenten foran Capitol Hill, tusinder af tilskuere og millioner af seere. Men det bliver også en dag, der markerer bruddet med otte års forhandlingsmæssig tørke på den globale energiscene. For, hvor George W. Bush nærmest har gjort fælles, bindende klima-aftaler til et fyord, så har Barack Obamas lyst til aftaler skabt en forventning i resten af verden, der må glæde selv de mest skeptiske klimaforkæmpere. Men et er ord og god vilje, et andet er reelle muligheder. For mens flere grønne eksperter peger på, at et dedikeret og målrettet USA med i klimaforhandlinger vil gøre det lettere også at få Kina og Indien til at gå hele vejen, så peger en række økonomer på de problemer, der tårner sig op for den amerikanske økonomi: Arbejdsløsheden er steget med, mio. personer - alene i. Dermed er arbejdsløsheden ifølge US Dept. of Labor oppe på, pct., og oven på finanskrisen forventes den ikke at falde. Krisen har også forværret økonomien, store industrier som bilindustrien er i knæ og budgettet for i år viser et underskud på. mia. dollars. Lægges det oveni den i forvejen imponerende statsgæld, så kan Obama se frem til at afdrage på et beløb på den kedelige side af. mia. dollars. I menneskepenge er det knap gange den danske BNP. måneder til handling Og hvor stiller det så Danmarks ambitioner om at stå med afløseren for Kyotoaftalen næste år i december? Svaret afhænger af, hvem man spørger. Fra politisk hold er det stadig målet at gå fra bordet med en ny, global aftale. Amerikanske analytikere tvivler dog noget. For godt nok har Demokraterne massivt flertal i Repræsentanternes Hus og mulighed for et afgørende flertal på / i Senatet. Men historien viser, at bliver amerikanske politikere stillet over for valget mellem at bruge penge på amerikanernes hverdag eller redde indlandsisen, så plejer det ikke at blive en lang debat. Derudover arbejder tiden for at få finansieret ønskerne og skabt enighed om det hele imod ham. For med valget af ny præsident følger også en eklatant udskiftning på tusinder af politisk udpegede poster rundt i hele centraladministrationen. Det er altså ikke kun en præsident og folkevalgte, der skal ind i sagerne og nå til enighed. Og alt dette har Obama tidsrummet fra. januar og måneder frem til at få i hus. Det vil Obama» Skabe fem mio. arbejdspladser til knyttet fremtidssikrede energiprodukter i den private sektor ved strategiske investeringer på mia. dollars over de næste år.» Sikre at pct. af el-forsyningerne i og pct. i kommer fra vedvarende energi.» Reducere CO -udledningen med pct. i.» Få en mio. hybridbiler, der kører op til km./l. og fremstillet i USA, på gaden inden.» Tilslutte sig at FN bliver forum for globale klimaforhandlinger. Kilde: barackobama.com

10 DI Business. november!... Det er samspillet mellem teori og praksis, man skal have med ud i virksomheden, før det begynder at give effekt Ledelse finder man i Forsvaret Lederi Professionel ledelse har svære kåri Danmark. Til gengæld er der masser af lederi, mener dansk ledelsesforsknings grand old man Erik Johnsen. Der kunne ellers være meget at vinde ved at investere i ledelse René Madsen Når chefen forsøger at udøve ledelse, men ikke ved, hvad god ledelse er. Hvad kalder man det så? Professor i ledelse Erik Johnsen kalder det lederi. Og det er følge ham et udbredt fænomen i danske virksomheder. For egentlig professionel ledelse er stort set ikke eksisterende i Danmark, mener ledelsesprofessoren, der netop har rundet de år med at udgive endnu en bog om ledelse: Lederi på dansk. - Det normale er, at der er en ledelse, men det er ikke en bevidst ledelse. Det drejer sig om driften og overholde de deadlines, man har. I stedet burde lederne forsøge at bevidstgøre sig selv om, hvad de forstår ved god ledelse. Det gør man for eksempel i Forsvaret, hvor man hele tiden bevidstgør og indøver, hvad god ledelse er, siger Erik Johnsen. Han har beskæftiget sig med ledelse de seneste år, og selv om han for længst har passeret både efterlønsog pensionsalderen, er han stadig aktiv ledelsesforsker. De sidste år har han været en af hovedkræfterne bag den såkaldte Center for Applied Management Studies ved Copenhagen Business School. Centeret er hjemsted for en lang række pensionerede chefer fra både det private erhvervsliv og offentlige organisationer. Formålet med centeret har været at identificere, hvad dansk ledelse er. Og Erik Johnsens konklusion er, at lederne typisk er mere optagede af driften end af at udøve god lederadfærd. Der skal tid til ledelse - Virksomheder ville få en meget mere differentieret adfærd ud af det, hvis de gik mere op i at udøve god lederadfærd. Danske virksomheder har normalt meget fokus på produktiviteten. Hvis man udøver god lederadfærd, så får man sat tid og kræfter af til at køre ledede eksperimenter igennem og dermed erfaringer med, hvordan man kunne gøre det endnu bedre, siger Erik Johnsen. Ifølge ham skyldes det manglende på fokus på ledelse, at virksomheder hellere vil investere i nye maskiner og ny teknologi frem for god ledelse. Han medgiver, at der er interesse for professionel ledelse hos både ledere, medarbejdere og deres organisationer. Men virksomhederne burde hele tiden investere i god ledelse meget mere systematisk, end de gør det i dag. - I dag gør virksomheder det, at de sender lederen på efteruddannelse, og når han så kommer tilbage, kan han ikke bruge det til noget. Ledelsesudviklingen skal sættes i scene i virksomheden. Gerne sammen med en ekstern konsulent, siger Erik Johnsen. Ifølge ham gælder det om at få et godt samspil mellem teori og praksis. Det er netop det, som Forsvaret er god til. - Det er samspillet mellem teori og praksis, man skal have med ud i virksomheden, før det begynder at give effekt. Man skal blive ved og blive ved og blive ved med at træne ledelse. Derfor er det en god ide at have kontakt til en læreanstalt, for lederen skal ud og have erfaringer på gulvet. Bagefter skal erfaringerne så med tilbage til skolebænken og bearbejdes, siger Erik Johnsen. // Sif Meincke Tag temperaturen på indeklimaet få en professionel rådgivning fra CRECEA T:

11 . november DI Business PwC Board Forum vi har alle instrumenterne PwC Board Forum er et forum for bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder. Formålet er at skabe rammerne for målrettet dialog, sparring og videndeling blandt bestyrelser i Danmark. Indholdet er baseret på input og efterspørgsel fra danske bestyrelser og vores erfaringer fra både Danmark og udlandet. PwC Board Forum vil hele tiden blive udviklet til at tilgodese jeres behov med møder, publikationer og værktøjer, der er understøttet af vores viden og ekspertise PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

12 DI Business. november Kom i gang. Få 200 kunder og tjen nogle penge Iværksættere Gode råd var ganske gratis, da fi re iværksættere fi k sparring fra en række administrerende direktører i forbindelse med Global Entrepreneurship Week Jens Fuglsang Edelholt Begejstringen lyste ud af de administrerende direktører omkring bordet hos Væksthus Midtjylland i det nordlige Århus. De havde netop hørt Malou Svane fremlægge ideen til et nyt produkt til forlystelsesparker, og straks lynede forslagene om partner- skab og mulige leverandører til Malous ide gennem lokalet. Direktørerne var samlet for at give sparring til fire forskellige iværksættere, der var fire forskellige steder i fasen med at etablere en virksomhed. Som en del af Global Entrepreneurship Week holdt CONNECT Denmark i samarbejde med DI en lynsparring ved et såkaldt Speed- Springboard, der skulle lade de erfarne guide de nervøse iværksættere gennem den kunst, det er at drive sin egen virksomhed. For skal man finde en bestyrelse, før man sætter jagten ind på en investor? Skal man satse internationalt, samtidig med, at man forsøger at sparke sit produkt ud på hjemmemarkedet? Og giver det mere besvær end fordele at gå online? Spørgsmålene er mange, når man står på kanten at realisere sit livs satsning, og normalt vil CONNCET Denmark da også arrangere et Springboard med iværksættervirksomheder, der er længere fremme i processen. Vi har kontakt med iværksættervirksomheder om året, men kun får en sparring, der hjælper dem med at holde det rette fokus. For de virksomhedsledere, der deltager, gælder det om at udvide netværket, få adgang til kompetencer og selvfølgelig om at tage et socialt ansvar, siger Henrik Brorsen, direktør i CON- NECT Denmark. Hold jer væk Dagens fire forskellige iværksættere fik mange forskellige råd. Nogle skulle sætte sig ned og indsnævre deres idé til et langt mere konkret produkt. Andre skulle forsøge at sænke prisen på produktet ved at finde andre leverandører og måske samtidig forsøge at finde en slags mentor, der kan fungere som økonomisk sparringspartner. Mens andre i højere grad skulle finde ud af, om produktet kan bære en satsning i udlandet. Som Christoffer Buch-Larsen og René Dalsgaard Larsen, der egentlig står med en meget god omsætning på deres CMS-produkt, men manglede rådgivning i forhold til, hvor deres firma Secoya nu skulle lægge fokus. Hold jer væk fra virksomheder med under ansatte, lød et råd til det unge makkerpar. Kom i gang. Få kunder og tjen nogle penge. Så kan I kigge på udlandet bagefter, lød et andet råd fra panelet, der eksempelvis alle var enige om, at det endnu lille firma i første omgang skulle holde sig til organisk vækst. Vil gøre det igen For flere i panelet var det første gang, at de var med til at lede nystartede virksomheder med gode ideer ud mod en bedre fremtid. Og tiden, som direktørerne bruger ganske gratis på rådgivningen, er givet godt ud, mener direktør Torben Sander fra Sander Design A/S, der var med for første gang. For når man rådgiver de nye i branchen, bliver man tvunget til at tænke over, hvordan man selv gør tingene, selv om man er forholdsvis gammel i gårde. CONNECT Denmark» CONNECT Denmark er en mulighed for iværksættere og virksomheder med vækstambitioner for at få sparring med en række af Danmarks dygtigste virksomhedsledere.» Samtidig er det en mulighed for de virksomhedsledere, der deltager i sparringen, om udvide deres netværk.» procent af de iværksættere, der har haft et sparringsforløb hos CON- NECT Denmark, eksisterer i dag. procent har mellem seks og tyve ansatte.» Det koster penge for virksomheder at være medlem af CONNECT Denmark. Skal du forhandle løn? Brug DI > Find den nyeste lønstatistik på di.dk/netstat > Brug vores online guide Lønforhandling Sådan på di.dk/personale/loen > Bestil opslagsværket Løn og Personaleadministration i DI s netbutik: di.dk/butik/publikationer

13 . november DI Business Skal Secoya A/S satse på det udenlandske marked? Det var et af spørgsmålene, da iværksætterne Christoffer Buch-Larsen (tv.) og René Dalsgaard Larsen fik sparring fra et panel af erfarne erhvervsledere. Det har givet et stort udbytte også for mig. Jeg har haft virksomhed i år, og det er meget spændende at se, at nogle af de problemstillinger, som iværksætterne tumler med, langt hen ad vejen er de samme, som vi har med at gøre. Jeg vil meget gerne gøre det igen en anden gang, siger Torben Sander. For Malou Svane, der præsenterede sit produkt til forlystelsesparker, gav dagen en række konkrete kontakter fra flere i panelet. De ville hjælpe hende med kontakter til leve-randører og andet, mens Jan Støjberg, der er direktør i UPSITE Consult Aps, tændte så meget på ideen, at han straks tilbød en række timers gratis rådgivning til Malou Svane. Jeg kan se, at der er en god ide i det, som Malou præsenterede. Så jeg vil hjælpe hende med økonomien i projektet og med at få struktureret det, sagde Jan Støjberg, inden han udvekslede telefonnummer med iværksætteren. Fra tvivl til fokus Iværksættere For iværksættervirksomheden Secoya var en halv times sparring med en række direktører med til at indsnævre, hvad virksomheden nu skal holde fokus på. Jens Fuglsang Edelholt Egentlig hørte de ikke så meget nyt. Men for René Dalsgaard Larsen og Christoffer Buch-Larsen var en halv times sparring om deres virksomheds udvikling et spark i røven, så vi kan fokusere på det rigtige. For virksomheden, der sælger et CMS-system, har lige nu en omsætning på. kroner om måneden. Det tal skulle meget gerne øges, og de to iværksættere står over for en række beslutninger om, hvor der præcist skal sættes ind nu. Skal de sammensætte et advisory board eller en bestyrelse? Skal de finde en investor eller køre solo og satse i udlandet? - Vi har fået sparring til nogle af de ting, som vi tvivler på. Og det vil hjælpe os til at holde det rette fokus fremover, siger Christoffer Buch-Larsen. De to har eksempelvis fået en række input til, hvordan de bedre kan markedsføre Secoya, som indtil nu har været Danmarks bedst bevarede hemmelighed, som de to udtrykte det foran panelet, da de præsenterede virksomheden. - Vi har eksempelvis fået nogle ideer til, hvordan vi kan lave brugerdrevet markedsføring, siger René Dalsgaard Larsen. Vi har eksempelvis fået nogle ideer til, hvordan vi kan lave brugerdrevet markedsføring. René Dalsgaard Larsen Begge er enige om, at de har fået meget ud af sparringen. Om den kommer på det rigtige tidspunkt, er dog svært at vurdere. Virksomheden er stadig meget ung og skal finde det rigtige ben at stå på. Men hvis de havde fået sparringen tidligere, ville det blot have været nogle andre ting, som det ville have hjulpet Secoya med at fokusere på. Én ting, har dagen dog uden tvivl hjulpet de to iværksættere med. - Det har rustet os langt bedre, når vi på et tidspunkt skal præsentere ideen for en investor, siger René Dalsgaard-Larsen. Nye stærke kompetencer til bestyrelsen Gå ind på womenonboard.dk og find dit nye bestyrelsesmedlem Trine Brinch Sørensen Administrerende direktør, ThermiSol A/S Trine Brinch Sørensen er en af de mange velkvalificerede kandidater i databasen. Gå ind på womenonboard.dk og læs mere om hende og andre kompetente kandidater.

14 DI Business. november Noter Rettelse Salgsassistent Anette Herman Sørensen, AVK Tooling, "sælger" virksomheden til fremtidens medarbejdere. // Bent Jakobsen Kom tættere på fremtidens medarbejdere - de unge Skolen Behovet for kvalificeret arbejdskraft bliver som bekendt ikke mindre de kommende år. Derfor er det vigtigt i god tid at gøre sig synlig over for de unge og skabe kontakt til dem, allerede mens de går i skole, og inden de vælger uddannelse og karrierevej. Som inspiration til, hvordan virksomhederne nemmere kan komme i kontakt med de unge og skabe relationer til fremtidens arbejdskraft, har DI samlet en lang række ideer til skolekontakt på hjemmesiden skole.di.dk/inspiration. Det nytter ikke at sætte logoer op i skolegården. Derimod kan det være gavnligt for både skole og virksomhed at indgå korte eller længere samarbejder om fx. erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, udvikling af undervisningsmateriale eller gæsteundervisning. En virksomhed, der overvejer at indarbejde skolekontakt i rekrutteringsstrategien, er det landsdækkende DHL Denmark A/S. I kontakt med de unge Se de mange ideer til at komme i kontakt med de unge på skole.di.dk/inspiration. Flere oplysninger hos DI Skolekontakt, tlf., - Vi har behov for flere speditørelever og er især interesserede i elever med en handelsskolebaggrund. Derfor overvejer vi at indgå i et samarbejde med handelsskolerne om at holde foredrag eller gæsteundervise. Vi forestiller os, at det især vil være interessant for de unge at møde en af vores elever, som sammen med en uddannet kollega fortæller om deres arbejdsopgaver og uddannelsesbaggrund, siger HR Business Administrator Marianne Gaarder og tilføjer: - Jobbet som speditør er super spændende. Det ved de unge bare ikke. Man skal have flair for sprog, købmandskab og service for at ekspedere en pakke til Spanien! Gør virksomheden kendt Hos Haldor Topsøe A/S har man en del års erfaring med skolekontaktaktiviteter. Her har man sammen med Danmarks Fysik- og KemilærerForening udviklet et efteruddannelseskursus i katalyse og et undervisningshæfte om katalysatorer. - Formålet er både at gøre Haldor Topsøe mere kendt, og at tiltrække flere studerende til naturvidenskab, fortæller forskningskemiker Kim Johannsen, Haldor Topsøe. - Folkeskolelærerne kan bruge materialet gratis i folkeskolens kemiundervisning, som et værktøj til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Om mange år får vi forhåbentlig flere gode ansøgere til stillingerne og flere gode nye medarbejdere. På den korte bane er formidlingsdelen lærerig for os: Vi får tit stillet nogle spørgsmål, vi ikke selv har tænkt over. Og så er det sjovt, tilføjer Kim Johannsen. /Skolekontaktteam DI Business havde desværre byttet rundt på to billeder på side i sidste uges blad - nummer to og nummer fire. Og så er Finn Buch personaleudviklingschef i Ib Andresen Industri A/S. REACH: dage til præregistrering Et kritisk tidspunkt i gennemførelsen af REACH nærmer sig hastigt.. december skal en lang række kemiske stoffer nemlig være præregistreret. Producerer eller importerer virksomheden derfor kemiske stoffer eller produkter, er det ved at være sidste udkald for at præregistrere. Det skal ske til Det Europæiske kemikalieagentur ECHA, echa.europa.eu/ Et kemisk produkt kan være mange ting såsom maling, stearinlys, kuglepenne eller loddetråd. Hvis man ikke bliver præregistreret, kan man blive stoppet i sin fortsatte produktion og markedsføring i op til fire måneder. Man skal derfor straks gå i gang med en registrering og selv bekoste den dokumentation, der skal følge med en registrering. Man risikerer en bøde af en betydelig størrelse, hvis man fortsætter sin produktion og markedsføring uden at have præregistreret. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Vibeke Plambeck, eller tlf.:. W Læs mere på di.dk/virksomhed/ Miljoe Op og ned på psykisk arbejdsmiljø Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø er kommet på dagsordenen i virksomhederne. DI giver derfor virksomhederne mulighed for at få ordentligt hold på emnet på én dag. Find ud af, hvad psykisk arbejdsmiljø betyder for din virksomhed. Kurset tilbyder konkret viden om: Samarbejdsaftalen, psykisk arbejdsmiljø, work/life balance, trivsel, social kapital og arbejdsmiljøpolitik. Kurset introducerer også den nyeste forskning inden for emnet 'virksomhedens sociale kapital'. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem godt arbejdsmiljø, kvalitet og virksomhedens konkurrenceevne. Vi ser derfor på, hvordan man kan bruge den nye forskning til at skabe en bedre arbejdsplads. > Flere oplysninger hos Ellis Pedersen, eller tlf.:. W di.dk/kurser Middle East Day DI International Business Network (DI IBN) holder den årlige Middle East Day. december. Middle East Day tager temperaturen på forretningsklimaet i Mellemøsten, og man diskuterer fremtidige forretningsstrategier i området. Endvidere styrker man netværket mellem DI's medlemsvirksomheder. Trods global finanskrise oplever regionen i dag og de kommende år høj vækst og rummer dermed et stort eksportpotentiale i en bred vifte af sektorer. DI IBN's årlige Middle East Day er relevant for virksomheder, der har etableret salg eller produktionsfaciliteter i Mellemøsten og Nordafrika. Men konferencen vil også være interessant for

15 . november DI Business virksomheder, som overvejer at etablere sig i området. > Flere oplysninger hos konsulent Tue Robi Jensen, eller tlf.:. W di.dk/butik/arrangementer Strøm til Hannover Messen DI Energibranchen inviterer virksomhederne til at deltage i en stand på Hannovermessens energi og miljøudstilling, som holdes i perioden.. april. Energimessen handler denne gang også om biomasse, biogas, kraftværker, vandforsyning, vindenergi, software og consulting. Der er tale om et udstillingsvindue for virksomheder, som ønsker at præsentere deres produkter for et energiinteresseret publikum. > Flere oplysninger hos konsulent Berit Ploug Frederiksen, eller tlf.:. W energi.di.dk For femte gang udskriver Institut for Menneskerettigheder konkurrencen om MIAPRISEN. Dermed er det igen muligt at indstille sin virksomhed til konkurrencen om Danmarks eneste erhvervspris for mangfoldighed i arbejdslivet (MIA). Prisen gives til offentlige og private virksomheder, der bedst fremmer mangfoldighed. "Med MIAPRISEN ønsker vi at synliggøre de gode eksempler. Vi vil vise, hvordan mangfoldighed kan sættes konstruktivt i spil som ressource, når vi sikrer, at alle har lige muligheder i arbejdslivet, uanset forskelle som køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap eller seksuel orientering", fortæller chefkonsulent Susanne Nour, Institut for Menneskerettigheder. Ligesom tidligere år uddeles MIAPRI- SEN i tre kategorier: Mindre og mellemstore virksomheder, store offentlige virksomheder og store private virksomheder. Indstilling til MIAPRISEN kan ske via miapris.dk Sidste frist for indstilling er. januar. > Flere oplysninger hos konsulent Pernille Sederberg, eller tlf.:. W mangfoldighed.dk BUDMA i Polen Tilbud om markedsføring af danske firmaer i byggesektoren ved BUDMA messen i Poznan, Polen,. til. januar. Bygge/anlægssektoren er i de seneste år vokset stødt i Polen med årlige værkstrater på pct. i,, pct. i og lignende i første halvdel af. Og Polen forventes også at opnå imponerende vækstrater i de kommende år. Den danske ambassade i Polen har stor erfaring i promovering af danske firmaer på større messer. Såfremt man er interesseret i at deltage, skal ambassaden have en bindende tilmelding senest. november. Kontakt handelsrådgiver Steffen Eriksen > Flere oplysninger hos chefkonsulent Anne Mette Høiler, eller tlf.:. Internationale studerende - Danmarks oversete talenter Der er brug for dygtige hoveder på det danske arbejdsmarked. Derfor præsenterer Forum for Business Education og Cirius en ny matchmaking guide, som skal inspirere til samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om effektiv matchmaking mellem internationale studerende og dansk erhvervsliv. Konferencen finder sted. december kl. - i København. > Tilmelding og flere oplysninger hos hos konsulent Sara Gade Hansen, eller tlf.:. Ændrede krav til modulvogntog Færdselsstyrelsen har. november udstedt en ændret bekendtgørelse om modulvogntog. Ændringerne består primært i lempede krav til koblingsanordningerne, der tillades dimensioneret ud fra den største vogntogsvægt på tons. trm.dk > Flere oplysninger hos branchedirektør Michael Svane, eller tlf.:. DI-virksomheder vandt tre ud af fire priser Kalender. november Virksomhedens tidsmaskine Træd ind i tidsmaskinen på DI's innovationskonference og se, hvordan man vil leve, arbejde og kommunikere de næste fem år. Sted: Vejle Kontakt: Kristian Stokbro, di.dk/butik. december Vedvarende elektricitet til transport På Christiansborg præsenteres den seneste udvikling i vedvarende elektricitet til transport. Konferencen åbnes af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, København og klima- og energiminister Connie Hedegaard præsenterer den danske energiplan. DI Energibranchen er blandt arrangørerne. Sted: Christiansborg, Kbh. Kontakt: Anders Stouge, december Lyt til kunderne Kundefokus er ligesom vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det! DI sætter nu alligevel emnet til debat. Det handler om kundeværdi og kunde segmentering. Sted: Kolding. Kontakt: Anne Marie Dyhr Ulrich, di.dk/butik. december Nye toner i topledelse DI's Leadership Challenge konference handler om samspillet mellem forretningsstrategi og strategiske lederskab. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Helle V. Rebien, di.dk/butik MIAPRISEN Arbejdsmiljørådet uddeler hvert år fire arbejdsmiljøpriser til virksomheder, der har gjort en stor indsats for arbejdsmiljøet. Årets vindere blev: Coloplast A/S (muskel- og skeletbevær), DAT-SCHAUB A.M.B.A (støj), Post Danmark A/S (arbejdsulykker) og Kørselscenter Vestjylland, Arla Food A.M.B.A (psykisk arbejdsmiljø). Dermed satte DI-virksomheder sig på de tre første priskategorier. // Jakob Boserup. januar Den intelligente virksomhed DI Handel og ITEK holder E-business konference og stiller skarpt på bl.a. e-handel, digital logistik og Business Intelligence. Konferencen byder også på prisoverrækkelse til dette års "Den intelligente virksomhed" og debat. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard-Pedersen,

16 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst FINANSKRISENS STØRSTE OPSVING 407 Sedan: Leasing fra kr. Beskatning fra kr. 407 SW Midt i finanskrisen har vi givet Peugeot 407 et ordentligt opsving. Vi kalder den Peugeot 407 SW Premium, og den byder bl.a. på en ny 2.0 HDi med 140 hurtige heste, der giver fantas tiske køreegen skaber til lave leasingpriser. Det store panoramaglastag giver en unik oplevelse bag rattet, og bizoneklimaanlægget er kronen på den forrygende komfort. Få en prøvetur og hør mere om den lave beskatning hos din lokale Peugeot-forhandler. Priserne er vejl. inkl. moms og ekskl. lev.omk. på kr. og evt. metallak. Den viste bil kan være monteret med ekstraudstyr. Brændstofforbruget ved blandet kørsel (EU-norm) er fra 10,1 til 18,9 km/l. CO 2 - emissionen er fra 140 til 236 g/km. Leasingprisen er ekskl. moms, indeholder lev.omk. og er baseret på en ekstraordinær førstegangsleasingydelse på 15 pct. ekskl. moms, variabel ydelse, en løbetid på 48 måneder og km pr. år. Beskatningsprisen er ved leasing. Ved udløb returneres bilen til Peugeot Finans.

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

RUSLAND RYKKER NÆRMERE

RUSLAND RYKKER NÆRMERE RUSLAND RYKKER NÆRMERE Konference torsdag den 30. oktober 2008 i DI Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V Rusland er et nærmarked med en kolossal efterspørgsel og en stærk vækst. Mange

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud En brancheindsats med Det Sociale Indeks Et ledelsesværktøj til udvikling af trivsel og rummelighed på arbejdspladsen DET SOCIALE INDEKS S fordi trivsel skaber overskud Sæt fokus på det sociale engagement

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere