TEAMVIKAREN.DK. Dansk energiteknologi stormer frem. Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København. > side. > side -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEAMVIKAREN.DK. Dansk energiteknologi stormer frem. Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København. > side. > side -"

Transkript

1 Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København > Ny lokal klimafond Energibyen Skive allierer sig med det lokale erhvervsliv for at spare mere på energien. > side Find det i Forsvaret Den -årige ledelsesprofessor Erik Johnsen giver danske ledere noget at tænke over. > side Godt i vej Rådene var gratis, da iværksættere fi k sparring fra erfarne ledere ved DI's Springboard. > side - Nummer November DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI København V Telefon, Fax, di.dk I løbet af de seneste tre-fire år er Logstors eksport af fjernvarmerør vokset støt. Den samlede danske eksport af energiteknologi er siden mere end fordoblet. Dansk energiteknologi stormer frem Eksporten af dansk energiteknologi sætter rekord. I år ventes Danmark at eksportere for over mia. kr. om året. Og vi er langt foran de andre EU-lande. Jens Fuglsang Edelholt Under asfalten i Milano, München og Moskva ligger en af nøglerne til statsminister Anders Fogh Rasmussens grønne revolution. Her er kilometervis af godt isolerede fjernvarmerør fra den danske virksomhed Logstor A/S gravet ned. Rørene, der også ligger overalt i andre europæiske byer, er et udtryk for den succes, dansk energiteknologi i øjeblikket repræsenterer. Kurven over eksporten af dansk energiteknologi stiger hvert eneste år, og i tegner den danske eksport i procent til at stige dobbelt så meget som EU -landenes. Efter en mindre nedgang i væksten i eksporten i er Danmark kommet meget stærkt igen. Ser vi på eksporten i, rundede den i august måned milliarder kroner målt på årsniveau mod milliarder et år tidligere, siger Esben Mortensen, konsulent i DI Energibranchen. Især vindmøllekomponenter til USA trækker godt i regnskabet. Mens resten af EU -landene er gået lidt ned i tempo, er den danske eksport af vindmøllekomponenter i gennemsnit steget med procent per år siden. Et andet område, der trækker godt op, er motorer og generatorer. Et bedre samarbejde Koncernchef og adm. direktør hos Logstor A/S, Peter Tolstrup, forklarer, at virksomhedens eksport er vokset støt de seneste tre-fire år. Det skyldes, at Logstor A/S er verdens førende inden for fjernvarmerør, og den position er blandt andet opnået på grund af de sidste - års kraftige fokusering på energiteknologi i Danmark. Det betyder, at vi på en lang række områder er længst fremme med innovation og produktudvikling. Og hvis føringen inden for energiteknologi skal fastholdes, så skal danske virksomheder være bedre til at samarbejde, mener Peter Tolstrup. - Vi har netop samarbejdet med Danfoss og Grundfos for at tale med en stærkere stemme i EU. Så vi skal helt sikkert være dygtigere til at gruppere os, når vi skal ud over landets grænser, siger han. Investeringer i forskning Statsministeren har varslet en grøn revolution og udpeget en grøn vækstøkonomi som en afgørende udfordring for Danmark. Skal det ske, skal danske virksomheder være bedre til at finde nye produkter, mener Peter Tolstrup. Logstor A/S fokuserer i øjeblikket på fjernkøling en slags erstatning for aircondition og virksomheden forventer stor fokus på det produkt i Mellemøsten. Hos DI mener man, at flere investeringer kan fastholde den gode udvikling for eksporten af energiteknologi. - Udviklingen understreger Danmarks styrkeposition inden for energiteknologi- og udstyr. Men skal Danmark opretholde denne gunstige situation, bliver vi nødt til at forøge de offentlige og private bevillinger til forskning og udvikling ligesom at vores støttesystemer og eksportfremmeinstrumenter skal toptunes, siger Esben Mortensen. TEAMVIKAREN.DK

2 DI Business. november Aftagende lønudvikling Lønomkostningerne steg, procent fra. kvartal til. kvartal inden for DA-området, viser DA's nyeste lønstatistik. Heraf udgjorde stigningen i betalinger til fritvalgsordninger med videre, procentpoint, mens stigningen i pensionsbetalinger udgjorde, procentpoint. Lønudviklingen var kraftigt aftagende i. kvartal, men er stadig på et højt niveau. Lønudviklingen faldt til, procent i. kvartal fra, procent i. kvartal. Den aftagende lønudvikling hænger godt sammen med de overenskomstmæssige løn-satser i de aftalte overenskomster for DA-området. Danskerne klar til euroen En meningsmåling fra Danske Bank viser et flertal for ja til euroen. Bankens målinger har ellers i lang tid vist, at en eventuel afstemning om dansk ØMU-deltagelse ville blive meget tæt. I oktober svarede procent af de adspurgte, at de ville svare ja til dansk ØMU-deltagelse. Dette tal er nu steget til procent i november. Samtidig er "nej"-siden skrumpet ind fra, procent i oktober til, procent i november. Recession rammer Europas største økonomi Finanskrisens skyllede torsdag for alvor ind over Tyskland. Efter to års økonomisk optur med mere end to procents vækst er Europas største økonomi nu havnet i en recession, viser nye økonomiske nøgletal fra det statistiske forbundskontor. Fra juli til september faldt det tyske bruttoindlandsprodukt, BNP, uventet med hele, procent sammenlignet med det forudgående kvartal, hvor nedgangen var på, procent. Det er første gang i fem år, at den økonomiske aktivitet falder to kvartaler i træk, hvorved der teknisk er tale om en recession. På den korte bane er udsigterne dystre: Økonomer forventer næste år også et minus på omkring en procent. Leder Grøn vækst med muligheder Statsministeren har præsenteret en ambitiøs plan for en grøn revolution i Danmark. Og han har gjort det klart, at vi internationalt står med en af historiens største udfordringer, fordi vi skal håndtere klimaændringerne samtidig med, at vi vil opleve et stadigt voksende behov for energi - især i de store udviklingsøkonomier. Den store globale udfordring kalder på globale løsninger. Danmark kan ikke gå alene. Men det er rigtigt at opstille visionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Erhvervslivet har brug for en sikker energiforsyning. Det er ligeledes en klog strategi, at satse endnu mere på udviklingen af nye bæredygtige energiteknologier og former. Mange danske virksomheder ligger helt fremme i det internationale førerfelt, når det gælder udvikling af nye teknologier. Men vi kan se omkring os, at mange lande nu satser stadig hårdere på forskning og udvikling af de grønne teknologier. Derfor skal forskningen på dette felt yderligere op i gear. Danske virksomheder har gennem mange år også ligget helt i top, når det kommer til at anvende energieffektive teknologier og dermed nedbringe DI advarer mod svensk overvågningslov Svenskerne vil overvåge al datatrafik ud og ind af Sverige. Dermed risikerer også danske virksomheder at blive overvåget. Derfor fremlægger DI nu en vejledning i, hvordan man undgår, at forretningshemmeligheder bliver afsløret. di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: di.dk Faren for at få stjålet forretningshemmeligheder bliver større, når den svenske efterretningstjeneste fra nytår får tilladelse til at overvåge al kommunikation, der krydser den svenske grænse. Det er baggrunden for, at DI har lavet en vejledning i beskyttelse mod overvågning fra fremmede lande. - Danske virksomheder kan ikke vide, om deres teletrafik krydser den svenske grænse, fordi trafikken kører i globale netværk. Derfor bliver alle virksomheder nødt til at regne med, at en del af deres teletrafik kommer ind over de svenske grænser, og derfor bør danske virksomheder overveje risikoen for overvågning, når de kommunikerer, siger direktør Tom Togsverd, DI ITEK. Ifølge ham er det sandsynligvis ikke kun svenskerne, der kigger med, når fortrolige oplysninger farer rundt på de globale netværk. Der har været eksempler på, at den amerikanske efterretningstjeneste har videregivet følsomme oplysninger til amerikanske virksomheder. Derfor anbefaler vejledningen DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Peter Fallesen, DI, layout Ole Krog Viceadm. direktør energiforbruget i produktionen. Og disse produkter har samtidig vist ganske salgbare i udlandet. Det illustrerer, at erhvervslivet udgør en krumtap i realiseringen af den grønne revolution. Den store globale udfordring kalder på globale løsninger. Danmark kan ikke gå alene. Statsministeren har naturligvis et behov for at finansiere sin plan. I den forbindelse har vi allerede hørt om forslag til øgede og nye afgifter. Dette er som udgangspunkt ikke en farbar vej - i hvert fald ikke, hvis der er tale om nye, isolerede økonomiske belastninger af danske virksomheder. Når man nu overvejer at sætte energi- og klimaafgifterne i spil, vil det være det oplagte tidspunkt at revurdere den allerede meget store vifte af danske afgifter på dette område. En sådan gennemgang vil afsløre, at flere af afgifterne slet ikke fremmer et bedre klima og et bedre miljø - tværtimod. blandt andet, at virksomhederne laver en risikoanalyse, og på den baggrund tager stilling til, hvilke tiltag, der skal iværksættes for at beskytte virksomheden. Det kan blandt andet være at bruge kryptering og undgå at udveksle følsomme oplysninger via internettet. Hent vejledningen på itek.di.dk/butik under publikationer /Rema numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, T: DI-medlemmer gratis Andre kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut. november Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T:, Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN -

3 . november DI Business Danmark går i minus næste år Økonomi DI følger oven på både OECD og IMF's dystre økonomiske udsigter op med en revision af seneste prognose. Den spår. ledige og negativ vækst i. Både Organisationen for økonomisk samarbejde og sikkerhed, OECD, og den Internationale monetære fond, IMF, har i de seneste uger udsendt dystre meldinger på den økonomiske vækst i USA, Japan og Europa. De to organisationer vurderer, at vil byde på lav vækst, som følge af finanskrisen. Derfor har DI lavet et update på den seneste prognose. Her spåede cheføkonom Klaus Rasmussen en økonomisk vækst på, pct. og en arbejdsløshed på omkring.. De udmeldinger er nu blevet revurderet i lyset af OECD og IMF's skøn af de større økonomier. Når afmatningen rammer alle vigtige eksportmarkeder i en sådan grad, som tilfældet er, så vil det helt naturligt også ramme Danmark. Men længden på krisen i Danmark afhænger af, hvor stram en finanspolitik og hvor seriøse reformer på arbejdsmarkedet, politikerne er parate til lave, siger cheføkonom Klaus Rasmussen, DI. Han understreger, at selv med. uden job vil Danmark stadig være blandt de tre lande i Europa med den laveste ledighed. Det mest hensigtsmæssige er derfor at forsøge at nedbringe den strukturelle ledighed, siger han. Brancher i knibe Frem til oktober både kørte og sejlede det glimrende for transportbranchen. Men fra oktober, hvor finanskrisen var på sit højeste, har det gået nedad. Transportsektoren er berørt på alt lige fra stramninger i bankkreditter, krav om reduktion i kassekreditterne, strammere regler fra leasingselskaber og broforbindelser. Så det er noget, der mærkes på tværs af både luft, land og søtransporten. Så lampen lyser helt klart rødt, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport. Han tilføjer dog, at branchen som helhed er mere robust i dag end for år siden. Det skyldes primært konsolideringer, hvor der er blevet færre, men større selskaber. I byggebranchen, som ofte står i forreste linje, når konjunkturerne vender, kan virksomhederne også tydeligt mærke de mørkere udsigter. Virksomhederne melder tilbage, at de må justere budgetterne. De har ringere forventninger til end, og mange forventer en nedgang på mellem og pct., siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle, DI Byggematerialer. /redaktionen Erhvervsliv: Russiske handelsbarrierer skal brydes ned Rusland rykker Europæiske og russiske erhvervsledere har længe set fordelene ved tæt kontakt og samhandel. Nu venter de blot på, at politikerne også tager skridt til at få håndteret de politiske barrierer. Det russiske marked er attraktivt. A.P. Møller-Mærsk's russiske aktiviteter vil ifølge Group CEO Nils Smedegaard Andersen fortsætte med at vokse. Gordon Trier Holm Selv om den politiske stemning i den senere tid har været kølig mellem Europa og Rusland - ikke mindst på baggrund af konflikten i Georgien - er der nu tegn på en optøning mellem parterne. Det kom frem efter to topmøder i Cannes medio november. En i regi af den europæisk-russiske erhvervsorganisation IRT og et politisk topmøde efterfølgende mellem EU og Rusland. Formanden i IRT og topchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller- Mærsk, ser gode muligheder for nye bilaterale handelsaftaler mellem EU og Rusland, som vil få stor betydning for virksomhedens engagement i det store land. Jo mere vi får gjort op med toldbarrierer, usynlige barrierer og får klarere regler, jo større sikkerhed vil vi opnå i samhandel og med gensidige investeringer, siger Nils Smedegaard Andersen. Han forventer, at A.P. Møller- Mærsk's handel i området vil fortsætte med at vokse, og han ser ikke Rusland som et særligt problematisk marked. Store russiske valutareserver At Rusland er et attraktivt land at engagere sig i, kan Public Affairs Manager Knud Hedeager Nielsen, Carlsberg A/S, tale med om. Han peger på, at Rusland i dag kun har en begrænset gæld og ligger inde med store valutareserver. Den russiske præsident Dmitrij Medvedev har lovet at arbejde på at gøre den russiske lovgivning mere erhvervsvenlig. Senest har premiereminister Vladimir Putin varslet en markant nedsættelse af selskabsskatten og bedyret, at der ikke kommer en væsentlig devaluering af rublen, fortæller Knud Hedeager Nielsen. Carlsberg har produktion af øl i Ruslandn med afsætning til det lokale marked. Da eksporten endnu er begrænset, er Carlsbergs russiske bryggeri knap så meget ramt af eksempelvis handelsbarrierer. - Men for os betyder det meget, at der skabes gode rammebetingelser for investeringer og samhandel, som igen er med til at generere økonomisk udvikling og vækst til gavn for Carlsbergs fortsatte udvikling i Rusland, fastlår Knud Hedeager Nielsen. Med erhvervslivets briller har et tættere samarbejde med Rusland længe været efterspurgt. Med IRTmødet sendte man vigtige signaler videre til det efterfølgende politiske topmøde bl.a. om at få afsluttet Ruslands WTO-optagelsesforhandlinger hurtigst muligt. Vi erhvervsfolk har en mere praktisk tilgang til hinanden på tværs af øst og vest, mener Group CEO Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller-Mærsk.

4 DI Business. november!... Vi er en virksomhed, som arbejder med energibesparelser, så det er klart, at vi har sagt ja tak. Der udføres sort arbejde for ca. 50 mia. kroner om året. En afskaffelse af mellem- og topskat kan halvere omfanget af sort arbejde, og give statskassen 10 mia. kroner ekstra i moms og skat*. Download denne og 9 andre gode grunde til at afskaffe mellem- og topskat * Rockwoolfondens Forskningsenhed og DI-beregninger Skive laver klimafond til erhvervslivet Energi Skive Kommune har sparet på energien de sidste år. Det har gjort kommunen til såkaldt Energiby. Kommunen og det lokale erhvervsliv vil nu oprette en fond, der skal gøre området endnu mere energirigtigt. René Madsen Skive Kommune vil inddrage det lokale erhvervsliv i kampen mod CO. Kommunen blev for kort tid siden, som en af tre kommuner, udnævnt til Energiby, fordi kommunen de sidste år har haft fokus på energibesparelser. Og nu vil kommunen også have det lokale erhvervsliv med til at tænke i energibesparelser. Sammen med erhvervslivet arbejder kommunen på at oprette en fond, som kan støtte miljørigtige og energibesparende projekter. Vi har flere lokale virksomheder, som laver teknologi inden for energi og klima. I kommunen tænker vi, at virksomhederne skal kunne se en forretning i at være med i fonden, men de skal også se nogle udviklingsmuligheder til gavn for dem selv. Dels som en form for branding og dels som synergieffekter, hvor man kan etablere samarbejder om at udvikle nye tiltag. Samlet set kan det være med til at trække nye kompetencer og arbejdspladser til Skive, siger kommunens bygningschef Finn Dissing. Detaljerne i fonden er endnu ikke på plads. Men visionen er, at fonden skal støtte projekter om energioptimering og miljøforbedringer. Og tanken er ifølge Finn Dissing, at virksomhederne kan deltage i projekterne ved eksempelvis at levere komponenter eller viden til det, der skal udvikles. Det kan være projekter, der kan hjælpe kommunen som enhed, men formålet kan også være at hjælpe alle Skives virksomheder, så de også bliver bevidst om, at der er forretning i energibesparende tiltag. Derudover kan der også være noget erhvervsudvikling i det, som kan være til gavn for virksomhederne og egnen som helhed, siger Finn Dissing. Dantherm vil deltage Han understreger, at fonden skal laves i samarbejde med virksomhederne. Hos Dantherm, som blandt andet udvikler brændselscelleteknologi og ventilationssystemer, bliver tiltaget modtaget positivt. Vi mener, at vi som en stor virksomhed i Skive Kommune, er forpligtiget til at bidrage til, at der bliver en bevidsthed om energiforbruget. Og så er vi en virksomhed, som arbejder med energibesparelser og ren luft, så det er klart, at vi har sagt ja tak til i første omgang at være med til at vurdere mulighederne for at være med i fonden, siger administrerende direktør Per Albæk, Dantherm Power og Dantherm Air Handling. Han håber at tiltaget kan være med til at markedsføre virksomheden. Vi ser muligheden for, at vi hen ad vejen kan blive profileret sammen med kommunen. At vi så også kan være med til at lave nogle demonstrationsprojekter om boligventilation og brændselscelleinstallation er en anden sag, siger Per Albæk. Energiby Skive» Siden har Skive Kommune investeret, mio. kroner i energibesparende for anstaltninger og sparet millioner kroner.» Skive er sammen med Kolding og Købehavn udnævnt til Energiby af Klima- og Energiministeriet.» Kommunen er også udnævnt til Klimakommune af Danmarks Naturfredningsforening og har derfor forpligtet sig til at være CO -neutral i.» Kommunen løb med alle tre priser, da Dansk Energi, Danske Regioner og Foreningen for Energi & Miljø sammen uddelte miljø- og energisparepriserne i.

5 . november DI Business OBS: Prisstigning pr Danmarks bedste tilbud Håndløftevogn HP 25 K Korte gafler: 800 mm Kapacitet: 2500 kg Bredde: 530 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Kr ,- Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen. Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (09/08 ) Type HP 25 N el. V HP 25 G HP 20 vægt HB 1056 M HB 1056 E MS 1033 Kapacitet kg kg kg kg kg kg Bred./læng. 530/1150 mm 530/1150 mm 555/1150 mm 560/1190 mm 560/1190 mm 540/1150 mm Styrehjul Nylon eller Vulkollan Gummi Gummi Nylon Nylon Vulkollan Gaffelhjul Nylon/Vulkollan enkel eller tandem Kr ,-/ 1.499,- (tandem) Vulkollan enkel eller tandem 1.499,-/1.549,- (tandem) Vulkollan tandem Nylon enkel Nylon enkel Vulkollan enkel 7.499,- /10.499,- (printer) 3.699, , ,- STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: HP25K_236x325_ indd :05:12

6 DI Business. november! SDU har ca.. igangværende forskningssamarbejder med virksomheder. Nye modelkontrakter gør det nemmere at lave aftaler om forskningsprojekter. Schlüter-kontrakter gavner virksomhederne Forskningssamarbejdet Nyt kontrakt-sæt gør det nemmere for virksomheder og universiteter at lave aftaler om forskningsprojekter. Et tiltrængt sæt, da juraen tidligere har gjort arbejdet meget bøvlet og skabt uenighed mellem parterne. Martin Flink Johan Schlüter-udvalget er efter to års arbejde kommet frem til et sæt grundlæggende værktøjer for de forsknings- projekter, danske virksomheder indgår med danske universiteter. Det drejer sig om en række modelkontrakter, som giver en vejledning om, hvilke elementer en aftale bør indeholde og konkrete formuleringer, som parterne kan tage udgangspunkt i. Mange virksomheder oplever Topchefer diskuterer ledelse i en krisetid Ledelse DI holder sin første konference for topchefer den. december. Strategisk ledelse, som værktøj når krisen kradser, er på dagsordenen. Bo Hjuler Landets topchefer har fået noget at tænke over; finanskrise, stagnerende marked, svigtende afsætning - og nu også strategisk ledelse. Strategisk ledelse kan blive et vigtigt våben mod dårlige tider. Strategisk ledelse handler om, at topchefen prompte fører en ny strategi ud i livet som svar på pludselige ændringer i markedet og samtidig sikrer sig, at han eller hun får alle med på vognen. Den nye og uforudsigelige, økonomiske verdensorden giver nemlig CEO'en nye og krævende udfordringer. Virksomheden skal kunne reagere hurtigt på nye og måske knap så positive signaler. Det kræver timing, men det forudsætter også, at topledelsen er i stand til at skabe forståel- betydelige problemer med at komme frem til aftaler med universiteterne. Universiteterne mangler forståelse for de vilkår og ikke mindst risici virksomhederne opererer under, og virksomhederne oplever også, at de ofte starter forfra, hver gang en ny aftale skal indgås, siger chefkonsulent Claus Thomsen, DI. I en undersøgelse om samarbejdet med universiteterne, der bliver offentliggjort på DI's forskningspolitiske konference december, oplever lidt over pct. af virksomheder, at større sikkerhed om rettigheder kunne forbedre samarbejdet, og heraf har knap pct. anført, at mere klare aftaler om rettighedsforhold i "meget høj grad" vil forbedre samarbejdet med universiteterne. Tidskrævende jura En af de virksomheder, der de sidste mange år har oplevet bøvlet med at få skabt klare aftaler, er Grundfos. Chefjurist Christian Hartvig, der også har siddet med i Johan Schlüter-udvalget, forklarer, at især det centrale område for delingen af IPR, dvs. hvem der skal have alle eller dele af ipr-rettighederne har givet anledning til hårde og tunge forhandlinger.derudover har brugen af resultaterne i andre projekter og hemmeligholdelse af baggrundsviden ofte har været tidskrævende knaster inden det egentlige samarbejde begyndte. - Vi har skullet slås om de samme linjer hver gang, og det har taget uforholdsmæssigt lang tid. Den tilstand håber vi nu er historie, således at Grundfos kan bruge mindre tid på formel jura og mere tid på egentligt samarbejde. Modelaftalerne skulle gerne kunne anvendes som standard i hovedparten af alle projekter og dermed gøre aftalefrembringelsen væsentligt nemmere, siger Christian Hartvig. se hos de ledere og medarbejdere, som skal føre den nye strategi ud i livet, siger direktør Bolette Christensen, DI. I strategisk ledelse gælder det om at skabe en fælles ambition og målsætning, som ledere og medarbejdere anstrenger sig for at nå og en plan, som de synes giver mening. Det er vigtigt, hvis virksomhederne skal bevare den lokale og globale konkurrencekraft i en tid præget af økonomisk uro, siger DI-direktøren. Enige om at være uenige Fra universiteternes side er der også tilfredshed med de nye modelkontrakter. Universitetsdirektør på Syddansk Universitet, Per Overgaard Nielsen er glad for det nye aftalesæt, som gør det nemmere at prissætte de resultater, der kommer ud af samarbejdet. Den slags var tidligere sværere at nå frem til, fordi juraen i begyndelsen ofte var årsag til strandede aftaler om, hvilken part der skulle have rettigheder. Den forhindring kommer parterne med de faste aftalemodeller nu ud over. Der er i sådanne forhandlinger ærlige og ærgerlige uoverensstemmelser. Vi kan nu fjerne de ærgerlige, fordi vi er enige om, at vi kan være uenige - at vi har forskellige interesser. Vi vil jo eksempelvis ikke aflevere rettigheder og risikere at lukke et forskningsområde. Det er ikke for at være grådige, men vi er sat i verden for at varetage andre interesser. Det samme gør sig gældende for prissætningen, hvor virksomhederne ikke vil give så meget - det er jo ikke i deres interesse, siger Per Overgaard Nielsen. SDU har de seneste syv år oplevet en fordobling af aftaler mellem universitetet og virksomheder, fonde, organisationer osv., og pt. har SDU ca.. igangværende aftaler. Medarbejdere finder på egen strategi Det er baggrunden for, at DI på en konference for landets topchefer den. december sætter fokus på den strategiske ledelse. På konferencen skal en række eksperter og topchefer sammen med deltagerne drøfte, hvordan det strategiske lederskab kobles bedre sammen med forretningen. Det er uhyre vigtigt, at strategiske beslutninger rulles effektivt og ordentligt ud i alle hjørner af virksomheden. Undersøgelser peger imidlertid på, at det ikke altid sker, siger Bolette Christensen. Et erhvervsforskningsprojekt fra Copenhagen Business School viser, at strategisk ledelse kan skabe mening og engagement i virksomheden, men ofte sker det ikke, fordi strategien ikke er kommunikeret godt nok ud til alle medarbejdere. Erfaringer viser, at forstår medarbejderne ikke strategien, så finder de på deres egen, og det duer ikke i en krisetid, hvor der er behov for hurtige ændringer af strategien, siger Bolette Christensen. DI's Leadership Challenge - har blandt andre koncerndirektør Stine Bosse på programmet med et indlæg om strategisk ledelse i TrygVesta. På konferencen debatterer danske topchefer også, hvordan strategisk lederskab kan give positive resultater på bundlinjen. W

7 . november DI Business Vi kan ikke lade være med at inspirere bestyrelser til at operere med endnu større præcision PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

8 DI Business. november Tema: COP - sidste stop før klimatopmødet i København COP 14 En trædesten på vejen til København I næste uge mødes politikere og klimafolk fra hele verden i Polen til det sidste store klimatopmøde før COP i København. Målet er, at alle bliver på sporet, så forudsætningerne for en fælles aftale i er de bedst mulige. Karen M. Jeppesen Skal alle verdens lande sammen komme tørskoet i land med en ny klimaaftale som afløser for Kyoto-aftalen, er det vigtigt med nogle trædesten, der kan hjælpe dem sikkert over på den anden side. En sådan trædesten kan man netop kalde næste uges klimatopmøde i Poznan. Der kommer ikke til at ske nogen revolution på det to ugers møde i det vinterkolde Polen, men håbet er, at en række tekniske beslutninger falder på plads. Det vigtigste er dog, at alle lande bliver fastholdt på det spor, der blev besluttet på sidste klimatopmøde i Bali sidste år, og som viser vejen frem mod København i, hvor håbet er en ny klimaaftale. Sådan lyder vurderingen fra energichef Richard B. Larsen, DI. Det er vigtigt, at den såkaldte køreplan fra Bali bliver diskuteret videre, så vi kan få nogle af de tekniske forhold på plads inden København næste år, siger han. Fire forhindringer Der er primært fire områder, der gerne skal falde på plads. For det første er der de forebyggende initiativer, der skal tages, for at begrænse stigningen i CO - udslippet. Det gælder blandt andet brugen af vedvarende energi og andre energibesparende initiativer. Dernæst er der den såkaldte tilpasning til de nuværende klimaproblemer med eksempelvis tørke og forhøjet vandstand i dele af verden. Der er her oprettet en fond, men der er endnu ikke enighed om fordelingen af pengene. For det tredje er der enighed om, at de fattige lande skal have bedre adgang til energieffektiv teknologi, men strategien for, hvordan det skal ske, er endnu ikke på plads. Sidst handler det om finansieringen. FN vurderer, at det koster mia. om året at nå målet om mindre udledning af CO. Men hvordan det skal finansieres, og hvem der skal styre midlerne, er et andet udestående. Minister: Tid til handling Klima- og energiminister Connie Hedegaard, har også forventninger til, at klimakonferencen i Poznan bringer de indgåede aftaler på Bali videre, og at der bliver taget hul på de mere kontroversielle diskussionspunkter. har været året, hvor vi har analyseret, lavet beregninger, rapporter og andet. Poznan skal markere, at vi derfra skifter gear til et egentligt forhandlingsmode. Vi skal sørge FORVENTNINGER TIL COP 14 FORVENTNINGER TIL COP 14 Kurt Emil Eriksen, chef for Politiske Relationer i Velux A/S Vi deltager, fordi bygninger står for pct. af energiforbruget, og co udledningerne. Derfor er byggeri og byggematerialer relevant i forhold til at lave en klimaaftale. Det indgår dog normalt ikke i den politiske debat, så det vil vi gerne sætte på dagsordenen, siger Kurt Emil Eriksen. Vi vil gerne skabe fokus på, hvordan fremtidens boliger kan udvikles med fokus på CO reduktion, sundt indeklima og integration af solenergi. Velux deltager ved et af de såkaldte "side events", der er møder, der foregår sideløbende med forhandlingerne. Her skal de fremlægge deres synspunkt om, hvordan man kan bygge mere energirigtigt overfor forskere, embedsmænd og politikere. Kurt Emil Eriksen påpeger også, at Velux er til stede for at lære af klimatopmødet, så de bedst muligt kan forberede deres aktiviteter næste år i København. Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos A/S Sammen med andre virksomheder vil vi deltage i dialogen og netværke med politikere og organisationer, for at finde ud af, hvad vi kan se frem mod i København. Det er vigtigt at være til stede og sikre, at vi kan arbejde i retningen af en ny klimaaftale, vurderer Kim Nøhr Skibsted. Han gør klart, at Grundfos A/S er klar til at tage et medansvar for at sikre et bedre klima, og her er virksomheden tilhænger af politisk regulering for at stoppe klimaforandringerne. For Grundfos er det også vigtigt, at have en dialog med lande som USA, Indien og Brasilien og blandt andet gøre dem opmærksomme på mulighederne for energi-mærkning.

9 . november DI Business - løfterne, forventningerne og pengene for, at Poznan leverer et godt arbejdsprogram. Det er faktisk det vigtigste, der skal komme ud af mødet, forklarer Connie Hedegaard. Det program skal ifølge klimaministeren beskrive, hvordan forhandlingerne skal foregå i løbet af det kommende år. Det er helt afgørende for at kunne levere et resultat i København Modsatte interesser Men det bliver ikke nødvendigvis nemt, for der er flere interessemodsætninger. Tredjeverdenslandene mener, at det primært er de rige lande, der skal begrænse deres CO, da det er de landes produktion, der er årsagen til klimaforandringen. Og dernæst skal I-landene dele ud - helst gratis - af deres energiteknologier. Kina og USA vogter på FORVENTNINGER TIL COP 14 hinanden, fordi ingen af de to økonomiske sværvægtere har råd til at gå med i bindende målsætninger, hvis ikke det også "går ud over" den anden. Samtidigt er flere europæiske industrier bekymrede for politikernes villighed til at gå markant forrest, da det kan koste de i forvejen trængte økonomier på konkurrenceevnen. De fire hovedområder, der skal falde på plads i Poznan:. En styrket forebyggende indsats for at begrænse CO -udslippet.. En styrket tilpasningsindsats til klimaproblemer.. Teknologiudvikling og -overførsel til. verdenslande.. Finansiering, styring og kontrol af penge til nedbringelse af udledningen af CO. Peter C. Brun, Vicepresident for Government Relations i VestasWind Systems A/S Det er vigtigt, at toget bliver på sporet, så man kan træffe de rigtige beslutninger på COP. Vi synes dog ikke, at de teknologier, der skal bidrage til løsningen af problemerne er godt nok repræsenteret, siger Peter C. Brun. For Vestas er det vigtigt, at der tages så konkrete beslutninger om muligt, så industrien kan indrette deres produktion bedst muligt både på lang og kort sigt. Peter C. Brun efterlyser en handlingsplan her og nu. Det kan ifølge ham ikke nytte noget med mål der ligger mange år frem i tiden, hvis der ikke bliver gjort klart, hvordan man skal komme derhen. Det handler kort sagt om at komme fra ord til handling. Verden venter spændt på, hvordan USA's kommende præsident Barak Obama håndterer udfordringerne på klimaområdet. Gisninger lyder på, at han måske slet ikke bliver klar til en klimaaftale i København til næste år. Martin Flink Tirsdag den. januar bliver for mange amerikanere en dag, de husker. Dagen markerer et systemskifte, når USA's. præsident bliver taget i ed af Højesteretspræsidenten foran Capitol Hill, tusinder af tilskuere og millioner af seere. Men det bliver også en dag, der markerer bruddet med otte års forhandlingsmæssig tørke på den globale energiscene. For, hvor George W. Bush nærmest har gjort fælles, bindende klima-aftaler til et fyord, så har Barack Obamas lyst til aftaler skabt en forventning i resten af verden, der må glæde selv de mest skeptiske klimaforkæmpere. Men et er ord og god vilje, et andet er reelle muligheder. For mens flere grønne eksperter peger på, at et dedikeret og målrettet USA med i klimaforhandlinger vil gøre det lettere også at få Kina og Indien til at gå hele vejen, så peger en række økonomer på de problemer, der tårner sig op for den amerikanske økonomi: Arbejdsløsheden er steget med, mio. personer - alene i. Dermed er arbejdsløsheden ifølge US Dept. of Labor oppe på, pct., og oven på finanskrisen forventes den ikke at falde. Krisen har også forværret økonomien, store industrier som bilindustrien er i knæ og budgettet for i år viser et underskud på. mia. dollars. Lægges det oveni den i forvejen imponerende statsgæld, så kan Obama se frem til at afdrage på et beløb på den kedelige side af. mia. dollars. I menneskepenge er det knap gange den danske BNP. måneder til handling Og hvor stiller det så Danmarks ambitioner om at stå med afløseren for Kyotoaftalen næste år i december? Svaret afhænger af, hvem man spørger. Fra politisk hold er det stadig målet at gå fra bordet med en ny, global aftale. Amerikanske analytikere tvivler dog noget. For godt nok har Demokraterne massivt flertal i Repræsentanternes Hus og mulighed for et afgørende flertal på / i Senatet. Men historien viser, at bliver amerikanske politikere stillet over for valget mellem at bruge penge på amerikanernes hverdag eller redde indlandsisen, så plejer det ikke at blive en lang debat. Derudover arbejder tiden for at få finansieret ønskerne og skabt enighed om det hele imod ham. For med valget af ny præsident følger også en eklatant udskiftning på tusinder af politisk udpegede poster rundt i hele centraladministrationen. Det er altså ikke kun en præsident og folkevalgte, der skal ind i sagerne og nå til enighed. Og alt dette har Obama tidsrummet fra. januar og måneder frem til at få i hus. Det vil Obama» Skabe fem mio. arbejdspladser til knyttet fremtidssikrede energiprodukter i den private sektor ved strategiske investeringer på mia. dollars over de næste år.» Sikre at pct. af el-forsyningerne i og pct. i kommer fra vedvarende energi.» Reducere CO -udledningen med pct. i.» Få en mio. hybridbiler, der kører op til km./l. og fremstillet i USA, på gaden inden.» Tilslutte sig at FN bliver forum for globale klimaforhandlinger. Kilde: barackobama.com

10 DI Business. november!... Det er samspillet mellem teori og praksis, man skal have med ud i virksomheden, før det begynder at give effekt Ledelse finder man i Forsvaret Lederi Professionel ledelse har svære kåri Danmark. Til gengæld er der masser af lederi, mener dansk ledelsesforsknings grand old man Erik Johnsen. Der kunne ellers være meget at vinde ved at investere i ledelse René Madsen Når chefen forsøger at udøve ledelse, men ikke ved, hvad god ledelse er. Hvad kalder man det så? Professor i ledelse Erik Johnsen kalder det lederi. Og det er følge ham et udbredt fænomen i danske virksomheder. For egentlig professionel ledelse er stort set ikke eksisterende i Danmark, mener ledelsesprofessoren, der netop har rundet de år med at udgive endnu en bog om ledelse: Lederi på dansk. - Det normale er, at der er en ledelse, men det er ikke en bevidst ledelse. Det drejer sig om driften og overholde de deadlines, man har. I stedet burde lederne forsøge at bevidstgøre sig selv om, hvad de forstår ved god ledelse. Det gør man for eksempel i Forsvaret, hvor man hele tiden bevidstgør og indøver, hvad god ledelse er, siger Erik Johnsen. Han har beskæftiget sig med ledelse de seneste år, og selv om han for længst har passeret både efterlønsog pensionsalderen, er han stadig aktiv ledelsesforsker. De sidste år har han været en af hovedkræfterne bag den såkaldte Center for Applied Management Studies ved Copenhagen Business School. Centeret er hjemsted for en lang række pensionerede chefer fra både det private erhvervsliv og offentlige organisationer. Formålet med centeret har været at identificere, hvad dansk ledelse er. Og Erik Johnsens konklusion er, at lederne typisk er mere optagede af driften end af at udøve god lederadfærd. Der skal tid til ledelse - Virksomheder ville få en meget mere differentieret adfærd ud af det, hvis de gik mere op i at udøve god lederadfærd. Danske virksomheder har normalt meget fokus på produktiviteten. Hvis man udøver god lederadfærd, så får man sat tid og kræfter af til at køre ledede eksperimenter igennem og dermed erfaringer med, hvordan man kunne gøre det endnu bedre, siger Erik Johnsen. Ifølge ham skyldes det manglende på fokus på ledelse, at virksomheder hellere vil investere i nye maskiner og ny teknologi frem for god ledelse. Han medgiver, at der er interesse for professionel ledelse hos både ledere, medarbejdere og deres organisationer. Men virksomhederne burde hele tiden investere i god ledelse meget mere systematisk, end de gør det i dag. - I dag gør virksomheder det, at de sender lederen på efteruddannelse, og når han så kommer tilbage, kan han ikke bruge det til noget. Ledelsesudviklingen skal sættes i scene i virksomheden. Gerne sammen med en ekstern konsulent, siger Erik Johnsen. Ifølge ham gælder det om at få et godt samspil mellem teori og praksis. Det er netop det, som Forsvaret er god til. - Det er samspillet mellem teori og praksis, man skal have med ud i virksomheden, før det begynder at give effekt. Man skal blive ved og blive ved og blive ved med at træne ledelse. Derfor er det en god ide at have kontakt til en læreanstalt, for lederen skal ud og have erfaringer på gulvet. Bagefter skal erfaringerne så med tilbage til skolebænken og bearbejdes, siger Erik Johnsen. // Sif Meincke Tag temperaturen på indeklimaet få en professionel rådgivning fra CRECEA T:

11 . november DI Business PwC Board Forum vi har alle instrumenterne PwC Board Forum er et forum for bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder. Formålet er at skabe rammerne for målrettet dialog, sparring og videndeling blandt bestyrelser i Danmark. Indholdet er baseret på input og efterspørgsel fra danske bestyrelser og vores erfaringer fra både Danmark og udlandet. PwC Board Forum vil hele tiden blive udviklet til at tilgodese jeres behov med møder, publikationer og værktøjer, der er understøttet af vores viden og ekspertise PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

12 DI Business. november Kom i gang. Få 200 kunder og tjen nogle penge Iværksættere Gode råd var ganske gratis, da fi re iværksættere fi k sparring fra en række administrerende direktører i forbindelse med Global Entrepreneurship Week Jens Fuglsang Edelholt Begejstringen lyste ud af de administrerende direktører omkring bordet hos Væksthus Midtjylland i det nordlige Århus. De havde netop hørt Malou Svane fremlægge ideen til et nyt produkt til forlystelsesparker, og straks lynede forslagene om partner- skab og mulige leverandører til Malous ide gennem lokalet. Direktørerne var samlet for at give sparring til fire forskellige iværksættere, der var fire forskellige steder i fasen med at etablere en virksomhed. Som en del af Global Entrepreneurship Week holdt CONNECT Denmark i samarbejde med DI en lynsparring ved et såkaldt Speed- Springboard, der skulle lade de erfarne guide de nervøse iværksættere gennem den kunst, det er at drive sin egen virksomhed. For skal man finde en bestyrelse, før man sætter jagten ind på en investor? Skal man satse internationalt, samtidig med, at man forsøger at sparke sit produkt ud på hjemmemarkedet? Og giver det mere besvær end fordele at gå online? Spørgsmålene er mange, når man står på kanten at realisere sit livs satsning, og normalt vil CONNCET Denmark da også arrangere et Springboard med iværksættervirksomheder, der er længere fremme i processen. Vi har kontakt med iværksættervirksomheder om året, men kun får en sparring, der hjælper dem med at holde det rette fokus. For de virksomhedsledere, der deltager, gælder det om at udvide netværket, få adgang til kompetencer og selvfølgelig om at tage et socialt ansvar, siger Henrik Brorsen, direktør i CON- NECT Denmark. Hold jer væk Dagens fire forskellige iværksættere fik mange forskellige råd. Nogle skulle sætte sig ned og indsnævre deres idé til et langt mere konkret produkt. Andre skulle forsøge at sænke prisen på produktet ved at finde andre leverandører og måske samtidig forsøge at finde en slags mentor, der kan fungere som økonomisk sparringspartner. Mens andre i højere grad skulle finde ud af, om produktet kan bære en satsning i udlandet. Som Christoffer Buch-Larsen og René Dalsgaard Larsen, der egentlig står med en meget god omsætning på deres CMS-produkt, men manglede rådgivning i forhold til, hvor deres firma Secoya nu skulle lægge fokus. Hold jer væk fra virksomheder med under ansatte, lød et råd til det unge makkerpar. Kom i gang. Få kunder og tjen nogle penge. Så kan I kigge på udlandet bagefter, lød et andet råd fra panelet, der eksempelvis alle var enige om, at det endnu lille firma i første omgang skulle holde sig til organisk vækst. Vil gøre det igen For flere i panelet var det første gang, at de var med til at lede nystartede virksomheder med gode ideer ud mod en bedre fremtid. Og tiden, som direktørerne bruger ganske gratis på rådgivningen, er givet godt ud, mener direktør Torben Sander fra Sander Design A/S, der var med for første gang. For når man rådgiver de nye i branchen, bliver man tvunget til at tænke over, hvordan man selv gør tingene, selv om man er forholdsvis gammel i gårde. CONNECT Denmark» CONNECT Denmark er en mulighed for iværksættere og virksomheder med vækstambitioner for at få sparring med en række af Danmarks dygtigste virksomhedsledere.» Samtidig er det en mulighed for de virksomhedsledere, der deltager i sparringen, om udvide deres netværk.» procent af de iværksættere, der har haft et sparringsforløb hos CON- NECT Denmark, eksisterer i dag. procent har mellem seks og tyve ansatte.» Det koster penge for virksomheder at være medlem af CONNECT Denmark. Skal du forhandle løn? Brug DI > Find den nyeste lønstatistik på di.dk/netstat > Brug vores online guide Lønforhandling Sådan på di.dk/personale/loen > Bestil opslagsværket Løn og Personaleadministration i DI s netbutik: di.dk/butik/publikationer

13 . november DI Business Skal Secoya A/S satse på det udenlandske marked? Det var et af spørgsmålene, da iværksætterne Christoffer Buch-Larsen (tv.) og René Dalsgaard Larsen fik sparring fra et panel af erfarne erhvervsledere. Det har givet et stort udbytte også for mig. Jeg har haft virksomhed i år, og det er meget spændende at se, at nogle af de problemstillinger, som iværksætterne tumler med, langt hen ad vejen er de samme, som vi har med at gøre. Jeg vil meget gerne gøre det igen en anden gang, siger Torben Sander. For Malou Svane, der præsenterede sit produkt til forlystelsesparker, gav dagen en række konkrete kontakter fra flere i panelet. De ville hjælpe hende med kontakter til leve-randører og andet, mens Jan Støjberg, der er direktør i UPSITE Consult Aps, tændte så meget på ideen, at han straks tilbød en række timers gratis rådgivning til Malou Svane. Jeg kan se, at der er en god ide i det, som Malou præsenterede. Så jeg vil hjælpe hende med økonomien i projektet og med at få struktureret det, sagde Jan Støjberg, inden han udvekslede telefonnummer med iværksætteren. Fra tvivl til fokus Iværksættere For iværksættervirksomheden Secoya var en halv times sparring med en række direktører med til at indsnævre, hvad virksomheden nu skal holde fokus på. Jens Fuglsang Edelholt Egentlig hørte de ikke så meget nyt. Men for René Dalsgaard Larsen og Christoffer Buch-Larsen var en halv times sparring om deres virksomheds udvikling et spark i røven, så vi kan fokusere på det rigtige. For virksomheden, der sælger et CMS-system, har lige nu en omsætning på. kroner om måneden. Det tal skulle meget gerne øges, og de to iværksættere står over for en række beslutninger om, hvor der præcist skal sættes ind nu. Skal de sammensætte et advisory board eller en bestyrelse? Skal de finde en investor eller køre solo og satse i udlandet? - Vi har fået sparring til nogle af de ting, som vi tvivler på. Og det vil hjælpe os til at holde det rette fokus fremover, siger Christoffer Buch-Larsen. De to har eksempelvis fået en række input til, hvordan de bedre kan markedsføre Secoya, som indtil nu har været Danmarks bedst bevarede hemmelighed, som de to udtrykte det foran panelet, da de præsenterede virksomheden. - Vi har eksempelvis fået nogle ideer til, hvordan vi kan lave brugerdrevet markedsføring, siger René Dalsgaard Larsen. Vi har eksempelvis fået nogle ideer til, hvordan vi kan lave brugerdrevet markedsføring. René Dalsgaard Larsen Begge er enige om, at de har fået meget ud af sparringen. Om den kommer på det rigtige tidspunkt, er dog svært at vurdere. Virksomheden er stadig meget ung og skal finde det rigtige ben at stå på. Men hvis de havde fået sparringen tidligere, ville det blot have været nogle andre ting, som det ville have hjulpet Secoya med at fokusere på. Én ting, har dagen dog uden tvivl hjulpet de to iværksættere med. - Det har rustet os langt bedre, når vi på et tidspunkt skal præsentere ideen for en investor, siger René Dalsgaard-Larsen. Nye stærke kompetencer til bestyrelsen Gå ind på womenonboard.dk og find dit nye bestyrelsesmedlem Trine Brinch Sørensen Administrerende direktør, ThermiSol A/S Trine Brinch Sørensen er en af de mange velkvalificerede kandidater i databasen. Gå ind på womenonboard.dk og læs mere om hende og andre kompetente kandidater.

14 DI Business. november Noter Rettelse Salgsassistent Anette Herman Sørensen, AVK Tooling, "sælger" virksomheden til fremtidens medarbejdere. // Bent Jakobsen Kom tættere på fremtidens medarbejdere - de unge Skolen Behovet for kvalificeret arbejdskraft bliver som bekendt ikke mindre de kommende år. Derfor er det vigtigt i god tid at gøre sig synlig over for de unge og skabe kontakt til dem, allerede mens de går i skole, og inden de vælger uddannelse og karrierevej. Som inspiration til, hvordan virksomhederne nemmere kan komme i kontakt med de unge og skabe relationer til fremtidens arbejdskraft, har DI samlet en lang række ideer til skolekontakt på hjemmesiden skole.di.dk/inspiration. Det nytter ikke at sætte logoer op i skolegården. Derimod kan det være gavnligt for både skole og virksomhed at indgå korte eller længere samarbejder om fx. erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, udvikling af undervisningsmateriale eller gæsteundervisning. En virksomhed, der overvejer at indarbejde skolekontakt i rekrutteringsstrategien, er det landsdækkende DHL Denmark A/S. I kontakt med de unge Se de mange ideer til at komme i kontakt med de unge på skole.di.dk/inspiration. Flere oplysninger hos DI Skolekontakt, tlf., - Vi har behov for flere speditørelever og er især interesserede i elever med en handelsskolebaggrund. Derfor overvejer vi at indgå i et samarbejde med handelsskolerne om at holde foredrag eller gæsteundervise. Vi forestiller os, at det især vil være interessant for de unge at møde en af vores elever, som sammen med en uddannet kollega fortæller om deres arbejdsopgaver og uddannelsesbaggrund, siger HR Business Administrator Marianne Gaarder og tilføjer: - Jobbet som speditør er super spændende. Det ved de unge bare ikke. Man skal have flair for sprog, købmandskab og service for at ekspedere en pakke til Spanien! Gør virksomheden kendt Hos Haldor Topsøe A/S har man en del års erfaring med skolekontaktaktiviteter. Her har man sammen med Danmarks Fysik- og KemilærerForening udviklet et efteruddannelseskursus i katalyse og et undervisningshæfte om katalysatorer. - Formålet er både at gøre Haldor Topsøe mere kendt, og at tiltrække flere studerende til naturvidenskab, fortæller forskningskemiker Kim Johannsen, Haldor Topsøe. - Folkeskolelærerne kan bruge materialet gratis i folkeskolens kemiundervisning, som et værktøj til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Om mange år får vi forhåbentlig flere gode ansøgere til stillingerne og flere gode nye medarbejdere. På den korte bane er formidlingsdelen lærerig for os: Vi får tit stillet nogle spørgsmål, vi ikke selv har tænkt over. Og så er det sjovt, tilføjer Kim Johannsen. /Skolekontaktteam DI Business havde desværre byttet rundt på to billeder på side i sidste uges blad - nummer to og nummer fire. Og så er Finn Buch personaleudviklingschef i Ib Andresen Industri A/S. REACH: dage til præregistrering Et kritisk tidspunkt i gennemførelsen af REACH nærmer sig hastigt.. december skal en lang række kemiske stoffer nemlig være præregistreret. Producerer eller importerer virksomheden derfor kemiske stoffer eller produkter, er det ved at være sidste udkald for at præregistrere. Det skal ske til Det Europæiske kemikalieagentur ECHA, echa.europa.eu/ Et kemisk produkt kan være mange ting såsom maling, stearinlys, kuglepenne eller loddetråd. Hvis man ikke bliver præregistreret, kan man blive stoppet i sin fortsatte produktion og markedsføring i op til fire måneder. Man skal derfor straks gå i gang med en registrering og selv bekoste den dokumentation, der skal følge med en registrering. Man risikerer en bøde af en betydelig størrelse, hvis man fortsætter sin produktion og markedsføring uden at have præregistreret. > Flere oplysninger hos chefkonsulent Vibeke Plambeck, eller tlf.:. W Læs mere på di.dk/virksomhed/ Miljoe Op og ned på psykisk arbejdsmiljø Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø er kommet på dagsordenen i virksomhederne. DI giver derfor virksomhederne mulighed for at få ordentligt hold på emnet på én dag. Find ud af, hvad psykisk arbejdsmiljø betyder for din virksomhed. Kurset tilbyder konkret viden om: Samarbejdsaftalen, psykisk arbejdsmiljø, work/life balance, trivsel, social kapital og arbejdsmiljøpolitik. Kurset introducerer også den nyeste forskning inden for emnet 'virksomhedens sociale kapital'. Der er en dokumenteret sammenhæng mellem godt arbejdsmiljø, kvalitet og virksomhedens konkurrenceevne. Vi ser derfor på, hvordan man kan bruge den nye forskning til at skabe en bedre arbejdsplads. > Flere oplysninger hos Ellis Pedersen, eller tlf.:. W di.dk/kurser Middle East Day DI International Business Network (DI IBN) holder den årlige Middle East Day. december. Middle East Day tager temperaturen på forretningsklimaet i Mellemøsten, og man diskuterer fremtidige forretningsstrategier i området. Endvidere styrker man netværket mellem DI's medlemsvirksomheder. Trods global finanskrise oplever regionen i dag og de kommende år høj vækst og rummer dermed et stort eksportpotentiale i en bred vifte af sektorer. DI IBN's årlige Middle East Day er relevant for virksomheder, der har etableret salg eller produktionsfaciliteter i Mellemøsten og Nordafrika. Men konferencen vil også være interessant for

15 . november DI Business virksomheder, som overvejer at etablere sig i området. > Flere oplysninger hos konsulent Tue Robi Jensen, eller tlf.:. W di.dk/butik/arrangementer Strøm til Hannover Messen DI Energibranchen inviterer virksomhederne til at deltage i en stand på Hannovermessens energi og miljøudstilling, som holdes i perioden.. april. Energimessen handler denne gang også om biomasse, biogas, kraftværker, vandforsyning, vindenergi, software og consulting. Der er tale om et udstillingsvindue for virksomheder, som ønsker at præsentere deres produkter for et energiinteresseret publikum. > Flere oplysninger hos konsulent Berit Ploug Frederiksen, eller tlf.:. W energi.di.dk For femte gang udskriver Institut for Menneskerettigheder konkurrencen om MIAPRISEN. Dermed er det igen muligt at indstille sin virksomhed til konkurrencen om Danmarks eneste erhvervspris for mangfoldighed i arbejdslivet (MIA). Prisen gives til offentlige og private virksomheder, der bedst fremmer mangfoldighed. "Med MIAPRISEN ønsker vi at synliggøre de gode eksempler. Vi vil vise, hvordan mangfoldighed kan sættes konstruktivt i spil som ressource, når vi sikrer, at alle har lige muligheder i arbejdslivet, uanset forskelle som køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap eller seksuel orientering", fortæller chefkonsulent Susanne Nour, Institut for Menneskerettigheder. Ligesom tidligere år uddeles MIAPRI- SEN i tre kategorier: Mindre og mellemstore virksomheder, store offentlige virksomheder og store private virksomheder. Indstilling til MIAPRISEN kan ske via miapris.dk Sidste frist for indstilling er. januar. > Flere oplysninger hos konsulent Pernille Sederberg, eller tlf.:. W mangfoldighed.dk BUDMA i Polen Tilbud om markedsføring af danske firmaer i byggesektoren ved BUDMA messen i Poznan, Polen,. til. januar. Bygge/anlægssektoren er i de seneste år vokset stødt i Polen med årlige værkstrater på pct. i,, pct. i og lignende i første halvdel af. Og Polen forventes også at opnå imponerende vækstrater i de kommende år. Den danske ambassade i Polen har stor erfaring i promovering af danske firmaer på større messer. Såfremt man er interesseret i at deltage, skal ambassaden have en bindende tilmelding senest. november. Kontakt handelsrådgiver Steffen Eriksen > Flere oplysninger hos chefkonsulent Anne Mette Høiler, eller tlf.:. Internationale studerende - Danmarks oversete talenter Der er brug for dygtige hoveder på det danske arbejdsmarked. Derfor præsenterer Forum for Business Education og Cirius en ny matchmaking guide, som skal inspirere til samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om effektiv matchmaking mellem internationale studerende og dansk erhvervsliv. Konferencen finder sted. december kl. - i København. > Tilmelding og flere oplysninger hos hos konsulent Sara Gade Hansen, eller tlf.:. Ændrede krav til modulvogntog Færdselsstyrelsen har. november udstedt en ændret bekendtgørelse om modulvogntog. Ændringerne består primært i lempede krav til koblingsanordningerne, der tillades dimensioneret ud fra den største vogntogsvægt på tons. trm.dk > Flere oplysninger hos branchedirektør Michael Svane, eller tlf.:. DI-virksomheder vandt tre ud af fire priser Kalender. november Virksomhedens tidsmaskine Træd ind i tidsmaskinen på DI's innovationskonference og se, hvordan man vil leve, arbejde og kommunikere de næste fem år. Sted: Vejle Kontakt: Kristian Stokbro, di.dk/butik. december Vedvarende elektricitet til transport På Christiansborg præsenteres den seneste udvikling i vedvarende elektricitet til transport. Konferencen åbnes af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, København og klima- og energiminister Connie Hedegaard præsenterer den danske energiplan. DI Energibranchen er blandt arrangørerne. Sted: Christiansborg, Kbh. Kontakt: Anders Stouge, december Lyt til kunderne Kundefokus er ligesom vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det! DI sætter nu alligevel emnet til debat. Det handler om kundeværdi og kunde segmentering. Sted: Kolding. Kontakt: Anne Marie Dyhr Ulrich, di.dk/butik. december Nye toner i topledelse DI's Leadership Challenge konference handler om samspillet mellem forretningsstrategi og strategiske lederskab. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Helle V. Rebien, di.dk/butik MIAPRISEN Arbejdsmiljørådet uddeler hvert år fire arbejdsmiljøpriser til virksomheder, der har gjort en stor indsats for arbejdsmiljøet. Årets vindere blev: Coloplast A/S (muskel- og skeletbevær), DAT-SCHAUB A.M.B.A (støj), Post Danmark A/S (arbejdsulykker) og Kørselscenter Vestjylland, Arla Food A.M.B.A (psykisk arbejdsmiljø). Dermed satte DI-virksomheder sig på de tre første priskategorier. // Jakob Boserup. januar Den intelligente virksomhed DI Handel og ITEK holder E-business konference og stiller skarpt på bl.a. e-handel, digital logistik og Business Intelligence. Konferencen byder også på prisoverrækkelse til dette års "Den intelligente virksomhed" og debat. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard-Pedersen,

16 DI 1787 København K di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst FINANSKRISENS STØRSTE OPSVING 407 Sedan: Leasing fra kr. Beskatning fra kr. 407 SW Midt i finanskrisen har vi givet Peugeot 407 et ordentligt opsving. Vi kalder den Peugeot 407 SW Premium, og den byder bl.a. på en ny 2.0 HDi med 140 hurtige heste, der giver fantas tiske køreegen skaber til lave leasingpriser. Det store panoramaglastag giver en unik oplevelse bag rattet, og bizoneklimaanlægget er kronen på den forrygende komfort. Få en prøvetur og hør mere om den lave beskatning hos din lokale Peugeot-forhandler. Priserne er vejl. inkl. moms og ekskl. lev.omk. på kr. og evt. metallak. Den viste bil kan være monteret med ekstraudstyr. Brændstofforbruget ved blandet kørsel (EU-norm) er fra 10,1 til 18,9 km/l. CO 2 - emissionen er fra 140 til 236 g/km. Leasingprisen er ekskl. moms, indeholder lev.omk. og er baseret på en ekstraordinær førstegangsleasingydelse på 15 pct. ekskl. moms, variabel ydelse, en løbetid på 48 måneder og km pr. år. Beskatningsprisen er ved leasing. Ved udløb returneres bilen til Peugeot Finans.

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere