JANUAR - dyr om vinteren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JANUAR - dyr om vinteren"

Transkript

1 JANUAR JANUAR - dyr om vinteren Vekselvarme dyr Krybdyr og padder er vekselvarme dyr. Vekselvarme dyrs kropstemperatur følger omgivelserne, da de kun producerer lidt varme. Deres stofskifte og aktivitet falder med temperaturen. De kan ikke tåle frost og søger skjul om vinteren. Hugorme, firben og en del frøer og tudser søger ned i jorden, omkring trærødder eller ind i stendiger. Her er de hele vinteren uden at spise og uden at komme ud. En solrig dag i februar, så snart solen får magt, kommer de frem igen. En skrubtudse kan overvintre i et gammelt musebo sammen med en hugorm, men om foråret må den skynde sig ud før den bliver ædt! Næste gang børnene fanger en frø, så mærk efter hvor kold den er og snak om vekselvarme dyr og deres levevis. Insekter er også vekselvarme dyr. Ensvarme dyr De ensvarme dyr producerer varme, så kropstemperaturen er konstant. Hos pattedyr er temperaturen 35 til 38 C, hos fugle 40 til 43 C. Om vinteren kræver det megen energi at holde kroppen varm. Dyrene må derfor spise meget. Derudover isolerer dyrene sig ved hjælp af dun, uldhår og fedt. Et lille dyr har forholdsvis stor overflade og derfor et stort varmetab. En lille fugl, fx en musvit, behøver tre gange så megen føde om vinteren som om sommeren. Litteratur: Natur og Museums temanumre: Dyrene i den danske vinter, Egernet, Rådyr, Ræv, Ugler, Mus m.fl. Dyrespor fra Gads forlag. Dyredetektiven Tag eleverne med til et sted med varieret natur, hvor der blandt andet er store graner og kogler. Eleverne skal lege detektiver. De skal 2 og 2 lede efter kogler, der skal ligne afgnavede kogler, som de har fået udleveret. Alternativt kan de få en lamineret fotokopi med billeder af afgnavede kogler. De må gå i alle retninger, men ikke længere væk, end at de kan se læreren. På den måde kan man bevæge sig langsomt gennem terrænet. Andre ting, som de finder og tror er spor fra dyr, puttes også i posen. Ved et aftalt signal samles alle og ser på de fundne ting. Alt bringes med hjem, hvor børnene kan lave en udstilling og snakke om, hvad de har set. Kogler gnavet af mus Kogler hakket af spætter Uglegylp En ugle har ofte et bestemt sovested, hvor den også fordøjer føden. Den føde, uglen ikke fordøjer, bliver gylpet op igen: Fjer, næb, hår, knogler og kranier. Kan man være heldig at finde et sted, hvor der ligger hårede grå gylp, kan man ofte vende tilbage og finde flere gylp. Lad børnene undersøge gylpet, finde hår, museknogler og kranier. Hvor mange mus er der i et gylp? Kan I finde tænderne på kraniet? Uglegylpene kan lægges i vand i nogle timer, før de undersøges. Spor i sneen Når I ser et spor, så følg det. Hvem har afsat sporet, i hvilken retning bevæger dyret sig og hvorhen? Hvad tror I, dyret skal der? Snak om, hvad dyret spiser, hvornår på dagen det søger føde, hvor det har sit sovested osv. Skriv ned, hvilke dyr, I nu ved, lever i området. Gibsafstøbninger kan laves efter beskrivelsen på internetadressen: asp?m=17&a=227 Sne- og iskrystaller Det er meget smukke figurer, man kan få at se, hvis man en vinterdag, når det sner, går ud og fanger snefnug på en afkølet glasplade, og ser på dem i lup. Der falder sne, når temperaturen i luften ikke er varm nok til at smelte iskrystallerne på vej ned til jorden. Sne- og iskrystaller er alle dannet i et sekskantet krystalsystem; men kan have mange former. Formerne varierer efter temperatur og fugtighed. Sne fylder meget, når den er nyfalden, men bliver til ganske lidt, når den smelter: cm sne bliver til ca. 1 cm vand. Tag det med ind i et glas. Tryk eventuelt et glas vendt på hovedet ned i sneen og tag det med ind i klassen - fyldt med sne. Lad børnene måle hvor mange mm sne, der svarer til hvor mange mm vand. Lad også børnene undersøge temperaturen, når isen/sneen smelter. Se i øvrigt om vejret i marts. Tyren i det røde hav - en leg der giver varme i kroppen Et kraftigt reb afpasses i længden efter antal deltagere og en ring formes. Deltagerne stiller sig med front imod midten og holder rebet i hoftehøjde. En tyr lukkes ind i ringen, og denne skal nu forsøge at fange, dvs. røre en af de øvrige på hænder eller krop. Deltagerne uden for ringen må gerne slippe rebet og løbe tilbage, men rebet må ikke falde til jorden. Sker dette, må tyren bryde ud og forfølge og fange den, der slap rebet. Bliver man fanget, byttes roller og den, der blev fanget, er ny tyr. 4 5 Egernspor

2 JANUAR Dyrenes strategier 1) Nogle fugle flyver væk om vinteren til lande, hvor der er varmt og mere mad. Det gør trækfugle, som fx svale, nattergal og gøg. 2) Andre dyr får en kraftigere pels eller fjerdragt og må ofte ændre kost om vinteren. Det er pattedyr og fugle, som fx ræv, mus, hare, rådyr, ænder, musvit og solsort. 3) Nogle insekter lægger æg til næste sommers nye generation, før de dør. Det gør fx kålsommerfugl og guldsmed. 4) Andre dyr går i dvale eller sover vintersøvn, fx pindsvin, hugorm, frøer, bænkebider, bi- og myredronning. Dvale og vintersøvn I Danmark går flagermus, pindsvin, birkemus og hasselmus i dvale. Fordelen ved at gå i dvale er, at dyrene kan sove sig gennem perioder, hvor det er vanskeligt at finde føde, og hvor det er meget koldt. Når dyret går i dvale falder kropstemperaturen stort set til omgivelsernes, stofskiftet reduceres væsentligt, og dyret kan derved overleve på fedtreserver. Pindsvinet går i dvale fra oktober til maj. Hvis pindsvinets temperatur falder til omkring 2 grader, bliver det for koldt, og det vågner op for at finde et varmere skjul. Pindsvinet kan også vågne på grund af forstyrrelser. Vågner pindsvinet gentagne gange i løbet at vinteren, tærer det så meget på pindsvinets fedtreserver, at det kan dø af det. Markmusgnav på mirabel En tur i skoven På denne tur skal børnene få en fornemmelse af hvor dyr, insekter og planter er henne om vinteren. Lad børnene lede. Hvor er de? Måske kan børnene høre fuglene, se dem eller finde spor som reder, fjer, uglegylp osv. Måske kan de finde insekter, snegle, bænkebidere, biller osv. Kig i rådne stubbe og i skovbundens blade, se teksten i februar, side 9. Måske kan de finde pattedyr, mus, egern, hare, ræv, rådyr og fugle eller spor efter dem. Afgnavede kogler, spor i sneen eller på jorden, ekskrementer eller bid. Snak med børnene om, hvor dyrene er henne? Kommer de frem på andre tidspunkter af døgnet? Dyrene gemmer sig, hvor der er læ og dække, ikke for koldt og gerne uforstyrret. Er de kun væk, fordi vi larmer så meget, at vi har skræmt dem væk? Når eleverne er ved at have en god fornemmelse af tomhed i skoven, men også af hvor dyr og insekter er, og hvordan dyrene klarer sig gennem vinteren, er det tid at gå hjem. Senere kan I hver for sig, eller i fællesskab, tegne en skov med store træer, råddent træ i skovbunden osv. I skoven placerer I derefter de mange dyr. Her er en liste over nogle af de dyr, eleverne kan placere: Rådyr, egern, mus, pindsvin, hare, ræv, grævling, solsort, korsnæb, ugle og musvåge, bænkebider, ørentvist, bidronning, sommerfugl, snegl og frø. Nogle fugle er fløjet til varmere lande, mange insekter overlever gemt som æg og larver. Leje efter rådyr Ekskrementer fra rådyr Grankviste fra egernfrokost, knopperne er spist Musebo Dyrespor Om vinteren kan vi se efter følgende dyrespor: Spor i sne og fugtig jord, afbidte kogler, afbidte knopper, fejede små træer, ræveekskrementer, rester af døde dyr, fuglereder, ræve- og grævlingebo og musebo. Trangia Genbrug af juletræet Varm suppe, saftevand eller te Lidt varmt er rart for kroppen. Lav et hurtigt lille bål og kog lidt vand til suppe, saftevand eller te. Det giver et rart og varmt samlingspunkt. En trangia, hvorpå man varmer vand, eller en medbragt termokande kan eventuelt også bruges. Sæt eventuelt en presenning op mellem træerne for at få læ for vinden. At tænde bål kræver oftest tilladelse fra ejeren/skovdistriktet. I stedet for at smide juletræet ud kan vi save, snitte og lave brugbare ting. Prøv at lave Et piskeris af juletræets top Knager til væggen Hængeknage til lys eller jakker En adventsstage JANUAR Egern og grævling sover vintersøvn. Det vil blot sige, at de sover mere end normalt og derved undgår energiforbrug ved unødig aktivitet. I skoven kan I bl.a. finde spor efter mus, ræv, egern og rådyr. Her er spor af odder fra en vandløbsbrink. 6 7 Piskeris Hængeknage

3 FEBRUAR Pels og fjerdragt Svingfjer - fjer og pels isolerer TA FAK Hvorfor fryser dyrene ikke om vinteren? Eleverne kan undersøge pels og fjerdragt på levende eller døde dyr, skind, løse fjer og lignende. Prøv at se ulden under lup, gerne i stereolup, og hæld vand på hårlaget. Undersøg også dun og fjer nøje under lup og hæld vand på fjerdragten. Halefjer Dyr får om vinteren en ekstra kraftig pels, et ekstra fedtlag eller en ekstra tæt fjerdragt. Kropsfjer TA FAK Fedt Fjerene kan bevæges ved hjælp af muskler i fuglens hud. Når fuglen flyver, lægges fjerene helt ind til kroppen, så luftmodstanden mindskes. Når fuglen fryser, kan den rejse fjerene. De fleste fugle fælder deres fjerdragt fra august til oktober måned. En del fugle skifter også en del af deres fjer om foråret. Pels Vinterpelsen er meget tæt og med mange små bløde uldhår og færre kraftige dækhår. Dyrene skifter en del af deres pels hvert forår og hvert efterår. Hårene er dækket af et tyndt lag lanolin, et fedtlag, der skyer vand. Fjer er en horndannelse og indeholder ikke levende celler. Fjerenes skaft sidder ned i en pose i huden, og på skaftet er der sidegrene, kaldet stråler med bistråler. Bistrålerne har kroge. Krogene griber fat i den næste stråle og hjælper derved med at holde fjeren glat og tæt. En pjusket fjer kan derfor nemt bringes tilbage til sin rette form. Fjerenes facon er meget forskellig afhængig af brug. Der er dækfjer, store svingfjer, halefjer osv. Inderst sidder dun, de har bløde stråler uden kroge på bistrålerne. Fjer Når fugle fryser, kan de rejse fjerene til det tykkest mulige isoleringslag, hvor luften står stille mellem fjerene. Småfugle kan om vinteren se helt runde ud. Fuglene bruger megen tid på at pleje deres fjer. De bader på havet eller i en vandpyt, de tørrer sig, ryster sig, piller sig og smører deres fjer med fedtstof fra en kirtel på fuglens gump. Fjerdragten skyer derfor vand. Tegningerne viser, hvordan solsorten ændrer form for til sidst at ligne en lille bold af fjer, når temperaturen falder. Læg også mærke til, at ved 10º C og 20º C drejes hovedet bagud og gemmes i fjerdragten. 30 C Høns sandbader, mens fx drosler og stære kan finde på at myrebade. De lægger sig i en myretue, og myrerne kravler ind imellem fjerene. Man mener, at myresyren, som myrerne udskiller, kan dræbe snyltere og måske også er med til at holde fjerene smidige. 10 C 20 C På jagt efter insekter Lidt om fjerdragt Mange dyr spiser ekstra mad om efteråret og får derved energi til at danne et tykkere fedtlag under huden. Fedt er meget isolerende. 10 C 0 C - 20 C Det kan godt lade sig gøre at finde små dyr - også i den kolde årstid. En del smådyr overvintrer som voksne, godt gemt under blade, nede i jorden, inde i husene eller i skoven. I skoven gemmer insekter og smådyr sig ofte i gamle, rådne træstubbe, under løstsiddende bark eller under sten og træstykker. Brug fx en skruetrækker eller et stemmejern, når træstubben skal skilles ad for at finde dyrene. Gå langsomt frem og vær meget grundig. Når det er frost, bevæger de små dyr sig ikke, de prøver ikke at løbe væk. De er derfor vanskeligere at få øje på, når det fryser om vinteren. Har I fundet nogle smådyr, som I vil have med hjem, duer det ikke at putte dem i et glas og ned i en varm lomme eller rygsæk. Insekterne skal forbliver kolde. Gå derfor med et bæger i snor eller en lille spand med låg og hank, så dyrene ikke varmes op på hjemvejen. Pas på, hvis I har fundet hvepsedronninger eller humlebier. De kan stadig stikke! I klasselokalet kan børnene følge smådyrenes opvågnen, efterhånden som temperaturen stiger, og insekterne bliver varme. FEBRUAR Citronsommerfugl 8 Tegning fra Naturhistorisk Museum, Århus Man kan eventuelt iagttage flere dyr på samme tid se, hvornår de vågner, og spå om hvilket af dem, der kommer først frem, når foråret kommer. Se godt på dem Hvad bevæger de først? Hvad bevæger de som det andet? Hvor lang tid går der, før de bevæger sig rundt? TA FAK Dagenes længde er bestemmende for, om smådyrene danner frostvæske. Fanger man en citronsommerfugl eller nældens takvinge midt på sommeren og lægger den i fryseren, vil den dø. Den samme sommerfugl vil uden problemer klare turen i dybfryseren, hvis man fanger den om efteråret. Også bænkebider, biller og mange andre smådyr danner frostvæske. Frostvæsken er hos mange insekter glycerol. 9

4 FEBRUAR - tøj isolerer Godt vintertøj Mennesker er som dyr, vi har brug for varmt tøj om vinteren. Inderst har vi brug for et tyndt lag tøj, der tager kroppens fugtighed væk fra kroppen, derefter noget der kan holde på varmen, og yderst et beskyttende lag mod regn og blæst, som fuglenes dækfjer. Udstyr børnene med et termometer, snak om termometeret og mål temperaturen ude og inde. Den varme krop damper Hold hånden i en tæt plasticpose, bundet om håndledet, i ca. 5 minutter. Se hvordan posen dugger til, fordi hånden afgiver fugt og varme. Den varme fugtige luft i posen danner kondens, da luften er koldere på posens yderside. Find frem til en konklusion med børnene. Arbejder man ude en kold vinterdag, afgiver kroppen varme og fugt. Det inderste tøj skal fortsat være tørt, for at holde kroppen varm. Det inderste tøj skal derfor kunne opsuge fugt uden at blive vådt eller transportere fugten ud til næste lag tøj. Gennem undersøgelserne på dette opslag erfarer børnene betydningen af tyndt eller tykt, vådt eller tørt - rigtigt vintertøj. Undersøgelserne viser de flotteste resultater, hvis det er koldt (gerne omkring frysepunktet) uden for. Nu sner det Nu sner det, nu sner det, jeg ligger her og ser det, hver eneste gang jeg har en streg og næse på, så sner det Våde vanter Mål temperaturen i begge hænder. Tag to vanter og dyp den ene i vand. Tag dem begge på og gå ud og leg i 10 minutter. Mål derefter temperaturen i hænderne igen. Nogle af børnene kan også lege uden vanter. Mål også temperaturen i deres hænder. Find frem til en konklusion med børnene. Det er koldt for fingrene uden vanter. Tørre vanter (og tørt tøj) holder bedst på kroppens varme. Hvad suger mest fugt væk fra kroppen Igen udstyres hvert hold med 1 bomuldssok, 1 syntetisk sok og 1 uldsok. Derudover 3 lige store glas. I hvert glas hældes 2 dl vand, og en sok lægges i glasset, så den bliver gennemvåd. Løft den op, og tag den væk, når vandstrålen fra sokken er blevet til dryp. Find frem til en konklusion med børnene. Hvilken sok suger bedst? De andre, de andre Med støvler på og vanter, De løber ud og slås i sne, Jeg ligger her og venter! Jeg får hoste-saft og honning-mælk, Men jeg vil hel re ud med kælk Og de voksne si r: I mor n min ven, Men jeg går ikke mer på den. Så tør det, så tør det, I mor n begynder sølet, Og jeg må ikke engang kom ud, Fordi JEG ER FORKØLET. Hvad holder bedst på varmen? Tag en termokande med ca. 50 grader varmt vand med, samt 3 sodavands-plastflasker og 3 sokker pr. gruppe: 1 bomuldssok, 1 uldsok og 1 syntetisk sok. Put flaskerne med varmt vand ind i sokkerne og følg temperaturen. Find frem til en konklusion med børnene. Hvilken sok isolerer mest? Birkesaft Skær en 1,5 til 2 cm tyk gren over på birketræet, og hæng en flaske op, så flasken kan opfange saften, når den pibler frem. Saften smager dejligt, så lad børnene nyde drikken. Birketræets opadgående saftstigning er stor i januar marts måned, saften pibler derfor ud ved sår, afklip af grene eller, hvis træet fældes. FEBRUAR Lad børnene tegne sig selv og kammeraterne på tur i skoven. (De tegner dem med vintertøj). Litteratur: Dyr i varme og kulde af Karin Erbo Jensen Kaskelot februar 1/98 Ta grene ind til udspring Har I lyst til et grønt og smukt klasseværelse med nyudsprungne grene, mens alt endnu er koldt og bladløst ude, er det tidspunktet for at tage grene ind og drive dem frem. Pil, hassel, kastanie og hyld er nemme at drive frem. Bøg er derimod svær, den springer først sent ud. Sidst på måneden kan kirsebær og slåen tages ind. De springer ud med blomster

5 MARTS MARTS - vejret Følg vejret året igennem Børnenes fornemmelse for vejret starter med, at de observerer og snakker om vejret i dag og følger vejrets udvikling året i gennem. En god tradition kan derfor være, at starte timerne ude med kort at notere sig vejret i dag og snakke om årstiden og vejrets betydning i naturen netop nu. Begynd med, sammen med børnene, at beskrive dagens vejr. Vinden bider i kinderne, og bladene letter, træerne knirker, mens skyerne driver rask af sted over himlen i mørke truende farver. Vejret påvirker naturen. Se sammenhængene mellem vejret, og hvad der sker i naturen netop nu. I marts måned kommer fx de første varme dage, hvor hugormen søger op af sit bo og ligger i en lille lysning og varmer sig. Det er et vekselvarmt dyr. Hugormen har et giftigt bid, men er normalt lynhurtigt væk, hvis nogen tramper forbi! Det er også nu at de første træer: Hassel, pil og rødel blomstrer med små bitte blomster, og forårsblomsterne i skovbunden vil snart dukke op. Knopperne vokser på træerne på vej til at springe ud, og græsset begynder så småt sin vækst igen. Målet med undervisningen er, at børnene i det daglige selv begynder at bemærke og iagttage vejret. Litteratur: Vejr og stjernehimmel af Jan Teuber og Jesper Theilgaard. Lysfænomer i naturen af Lars Lindberg Christensen, Anne Værnholt Olesen m.fl. Vi undersøger vejret af Lars Groth Vejret for børn af Maria Hørby Håndvindometer fås hos Gundlach, 500 kr. Temperatur Før I går ud, bør I tjekke om alle termometre viser samme temperatur. Læg alle termometrene ved siden af hinanden på et bord, vent lidt og aflæs temperaturen. Kun de termometre, der viser samme temperatur, kan bruges. Mål temperaturen inde i klasseværelset og bemærk at det er en temperatur, hvor det er behageligt ikke at have overtøj på. Find det varmeste sted Hver børnegruppe får et termometer i hånden og løber ud med den opgave at finde det varmeste og koldeste sted. Inde i mørket under grantræerne er der koldt, men dér, på et solbeskinnet sted i læ for den kolde vind, er der ganske varmt og dejligt. Snak om temperaturerne forskellige steder! Mål temperaturen på jorden og over jorden, et termometer kan hænges op i et træ, mål også i græsset, i buskene, i en kompostbunke og i jorden, hvis jorden ikke er frossen. Hvor er det varmest, og hvor er det koldest? Skinner solen, kan I måle temperaturforskellen i sol og skygge, hvor det blæser, og hvor der er vindstille. Snak om resultaterne. Hvor er det varmest at opholde sig, hvis man er et dyr eller menneske? Hvis der er en bakke eller en gravhøj, hvor den ene side vender mod nord og den anden mod syd, vil solens stråler ikke varme nordsiden så meget op som bakkens sydside. Lad eleverne måle temperaturen på begge sider Vind Blæsten kan man mærke. Når det blæser, kan børnene søge læ, henholdsvis stå ud i vinden og mærke vindens kraft på ansigtet og i håret. Børnene kan også løbe og cykle mod vinden. Blæsten måles med en håndvindmåler. På en bakketop eller et andet åbent sted, holder I apparatet op i vinden og aflæser, hvor hård en vind, der blæser i dag. Lad børnene gætte, de har sikkert gode forslag! Find dagens vindstyrke på skemaet. Læs den og også andre vindstyrker op. For eksempel 1: Næsten stille røgen stiger ikke helt lige op. 4: Jævn brise blade, støv og løst papir løftes af vinden. 10: Storm træer rives op med rode. Ved et læhegn måles vinden på begge sider. I læsiden kan eleverne endvidere måle vinden i 10, 20 og 30 meters afstand fra hegnet, indtil vindhastigheden er den samme som på bakketoppen. Det giver et fint billede af lævirkningen og forklarer baggrunden for, at vi planter læbælter langs fodboldbaner og marker. Vind styrke Betegnelse Vindens virkning. 0 Stille Røg stiger lige op. 1 Svag luftning Røg viser vindretningen. 2 Svag brise Vind føles i ansigtet. Træers blade bevæger sig. Vinden kan løfte vimpler. 3 Let brise Blade og småkviste bevæges hele tiden. 4 Jævn brise Vinden løfter støv og løst papir. Kviste og mindre grene bevæges. Større vimpler og flag strækkes. 5 Frisk brise Småtræer med blade begynder at svaje. Toppede småbølger på søer. 6 Kuling/blæst Store grene og mindre træstammer bevæges. Det synger i telefontråde. Det er vanskeligt at bruge paraply. Man mærker modstand under gang. 7 Stiv kuling Større træer bevæger sig. Trættende at gå mod vinden. 8 Hård kuling Kviste brækker af træer. Vanskeligt at gå mod vinden. 9 Stormende kuling Vindretningen kan selvfølgelig testes ved at sutte på en finger og holde fingeren op i luften. I kan også kaste blade i vejret og registrere, hvor de lander. Gentag forsøget nogle gange og mål kompasretningen. Børnene kan selv lave en vimpel af en pind og et trekantet stykke stof, og med den registrere vindretningen. Se også på træerne, om I kan se vindretningen. Vindretningen kan eventuelt indtegnes på et kort. Har børnene set på kort og snakket om verdenshjørner, kan I snakke om nord, syd, øst og vest, og hvor vinden oftest kommer fra. I kan snakke om, at den milde vind oftest kommer fra syd/vest, mens de kolde vinde oftest kommer fra nord/øst. Hvor kommer vinden fra i dag? Træstammer bevæges kraftigt. Store grene brækkes af. Tagsten kan blæse ned. Vanskeligt at stå stille. 10 Storm Træer kan rykkes op med rode. Tage kan blæse af. 11 Stærk storm Omfattende ødelæggelser. 12 Orkan Omfattende ødelæggelser. Livsfarligt at være ude.

6 MARTS MARTS Skyer og tåge Skyer består af vanddråber. Når vi ser skyer på himlen, er det altså vand, vi ser. Nogle af skyerne ligger meget højt. Heroppe er temperaturen lav. Derfor er dråberne frosset til små iskrystaller. Tåge er også en sky, dannet helt nede ved jorden. Er der tæt overskyet, kan solens stråler ikke nå jordoverfladen, og det bliver en kølig dag. Er der ingen skyer, stråler solen og opvarmer jordoverfladen. En overskyet nat bliver det varmt, fordi strålerne ikke kan komme væk, mens det bliver koldt en stjerneklar og skyfri nat. Den koldeste måned i Danmark er februar med en gennemsnitstemperatur på 0,4 C. Regnbuen Den ægte regnbue ses altid i opklaring lige efter regn med lav sol i ryggen. Det er lysets brydning i vanddråberne, der viser sollysets farver. Blandingen af alle farverne giver hvid, som altså ikke er én farve, men en blanding af farverne fra regnbuen. Når det hvide lys brydes mod vandråberne, spredes farverne, og man kan se de farver, lyset består af. Når man vil se regnbuens farver, skal man have helst have en lav sol i ryggen, så ses farverne bedst. Et skema De forskellige målinger af temperatur, vind og nedbør kan noteres i et skema, så eleverne kan sammenligne resultaterne året rundt og fra gang til gang. Himlen og skyerne Regn/nedbør Gå ud og kig til regnmåleren. Hvor meget nedbør er der faldet, siden regnmåleren sidst blev tømt? Helt ideelt er det selvfølgelig, hvis regnmåleren er tømt dagen før, og det har regnet siden da. Alternativt kan børnene gætte på, hvor længe regnmåleren har stået uden at blive tømt. Du skal selv kende svaret. Har børnene selv bemærket, at det har regnet de sidste dage? Derefter kan I snakke om mængden af regn. I Danmark regner det mellem 500 og 800 mm om året, svarende til cm. Vis højden på en målestok. Det meste af regnvandet siver ned i jorden, noget fanges af planternes blade og rødder. I byer og langs veje løber vandet i kloakker eller grøfter, der har forbindelse til søer og vandløb. I andre dele af verden, hvor der er ørken, regner det næsten ikke. I Indien er der derimod nogle steder, hvor det regner mere end 12 m om året. Se op på himlen. Det var den fiskeren og landmanden brugte i gamle dage til at forudsige vejret. Der er mange forskellige skyer. Beskriv skyerne sammen med børnene. Driver skyerne hurtigt forbi pga. blæst? Er de tunge og mørke, på vej til at give regn, sne eller slud? Er skyerne hvide med boblende facon og ligger lavt på himlen, eller er de for eksempel flade, tynde og ligger højt på himlen? Skyerne kan også have flotte former, der ligner forskellige ting. Sammenlign himlen med vejrudsigten. Øvelse gør mester, snart begynder børnene selv at se sammenhængen mellem skydækket og vejret. Regnbuen En flot regnbue ses bedst i solskin lige efter regnvejr, når man står med en lav sol i ryggen. Det kan være svært at arrangere! Her er i stedet forslag til aktiviteter, der viser lysets brydning i vanddråber og sæbebobler til sollysets farver. - Man kan blæse sæbebobler op i luften med solen i ryggen det giver brydning af lysets farver i alle bobler. - Man kan sprøjte vand med en vandslange med eftermiddagssolen i ryggen det giver en flot regnbue. - Man kan tage en forstøversprøjte eller anden sprøjte med fin spredning af vand igen med solen i ryggen og se en regnbue. Mange blomster er afhængige af vinden for at få spredt deres støv. Fra blomstens støvknapper afgiver blomsten sit hanlige støv, der enten skal flyve med vinden eller transporteres med et insekt til en anden blomst, hvor et støvfang gerne tager imod. Gennem støvfanget bliver støvet ført ned til kimen, hvor der sker en bestøvning. Når frugterne senere på sommeren er modne, skal også frugtens frø spredes til steder, hvor nye planter gror op. Mange blomster får spredt deres frø med vinden, fx mælkebøttens frø med en lille fjer, så frøet svæver gennem luften. Se i øvrigt september måned. Anemone tidlig blomstring før løvspring Vil I gerne have tidlige anemoner i klasseværelset, kan I grave en tørv op i bøgeskoven, der hvor der kommer anemoner om foråret. Tag tørven med ind i klasseværelset, vand den og vent på, at anemonerne skyder op. Mens I graver i skoven, kan I undersøge anemonens jordstængler, se rødder og se de ventende blomsterskud. Anemonens jordstængler er brune, ca. 0,5 cm tykke. De danner et helt væv af stængler, der hænger sammen. Rådyrene spiser gerne anemonens jordstængler. De indeholder masser af næring. Anemoner, der står sammen i skovbunden, er alle helsøstre, udløbere af samme plante. Anemonen skyder op i det tidlige forår, mens solen endnu bager på skovbunden, og træerne ikke er sprunget ud. Se aktivitet om matematik med anemoner på Vinden set i sammenhæng med bestøvning og frugtspredning Hassel Tidligt i marts måned blomstrer hassel-buskene. I de lange hanrakler dannes støv, som blæser med vinden. De bittesmå røde hunblomster fanger det støv, som svæver i luften. Find de små hunblomster, det er kun to små røde tråde, og se dem i lup. De er meget fine. Efter bestøvningen begynder dette års hasselnødder at vokse i hunblomsterne. På jorden under haslen, mellem visne blade, kan I måske finde tømte hasselnødder fra sidste år. Musene gnaver et hul, så de kan få fat på kernen, mens egernet, hvis kæbe er stærkere, kan flække nødderne.

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette

Læs mere

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Missionsprojekt 2016 Skattejagt Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel

Læs mere

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Sådan kæmmer du lus ud af håret Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

I / fordele og ulemper

I / fordele og ulemper / fordele og ulemper tærskel 8 Jamen der har vi jo Phaidros. Hvor kommer du fra, og hvor skal du hen? platon på barndomstærsklen spørger man: Hvor begynder verden? overalt. man balancerer på usynlige grænser,

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Besøg på Rønnebæk skole

Besøg på Rønnebæk skole Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

AF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE

AF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE Efterår er dækkentid Eksperter maner til omtanke overfor brugen af dækkener. Dyrlægen: Hesten ikke en Går din hest med dækken? AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Mange fristes til at følge princippet:

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten Solen skinner denne 4. juni, hvor jeg besøger Søfryd og allerede ved indgangen får en lille snak med to piger. De skal i skole efter sommerferien fortæller de. Den

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle Region Hovedstaden Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle alting. Myggen er taget med, selv

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Kære forældre til kommende skovbørn

Kære forældre til kommende skovbørn Privat Skovbørnehaven Mariehønen Skovbrynet 44 2800 Lyngby Telefon 30965035 E-mail: Bestyrelsen: kontakt@mariehoenenprivat.dk Leder: mariehoenen@mariehoenenprivat.dk NORMERING: Vi er 5 voksne og 27 børn.

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Rumpebumpernes Sangbog. Rumpebumbernes Sang Hurlumhejs Sang Doks Sang Gøjsers Sang Mulius Sang Rimse Ramses Sang Sanses Sang

Rumpebumpernes Sangbog. Rumpebumbernes Sang Hurlumhejs Sang Doks Sang Gøjsers Sang Mulius Sang Rimse Ramses Sang Sanses Sang Rumpebumpernes Sangbog Rumpebumbernes Sang Hurlumhejs Sang Doks Sang Gøjsers Sang Mulius Sang Rimse Ramses Sang Sanses Sang 26 Vi er rumpebumperne der altid bumper rumperne når vi syn's vi siger noget

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007 1 DUEL Final Draft Af Saida Edberg Loveless Baseret på idé af toppen 5. Oktober 2007 2 1. INT. STUE - NIGHT En hånd kommer frem bag fra en sofa med en legetøjspistol. Der lyder et SKUD, da fingeren trækker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014

Steffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk August Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk: August Tekster skrevet i Stenbjerg, Thy, august 2014. Fotos taget af forfatteren samme sted, august 2013. Copyright Steffen Baunbæk

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA. 6 TEMA 1 Nu skal du høre om Hopzakken Zak som har en planet i Galaksen GaGak Han er glad, han er blå, han er fuld af humør Han elsker at hoppe når tankerne klør. Raketten FutFut passer på vores fyr Men

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Fisketuren Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S BADEVÆRELSE DAY Vi ser et badekar, fyldt med vand og legetøj.

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen LÆS OM: I vores første udgave af avisen fortæller børn, hvad en avis er. Børn fortæller om hvordan det er at være i dagplejen, Børnehaven Lystruplund, Børnehaven Hasselhøj, Minihøj, Hurlumhejhuset og Møllehuset

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Lavet af: Lisbeth Hansen (226248)

Lavet af: Lisbeth Hansen (226248) Aben Abelone Lavet af: Lisbeth Hansen (226248) Indholdsfortegnelse: INDLEDNING HISTORIEN OM ABEN ABELONE VÆRKSTED Teori Aktivitet 1 Aktivitet 2 MEDIE Teori Aktivitet 1 Aktivitet 2 MUSIK: Teori Aktivitet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Luka - drengen der ville være pige

Luka - drengen der ville være pige Luka - drengen der ville være pige - en børnenovelle af Socialpædagog & Forfatter Michelle Klæstrup Luca lå i sin seng og gned sig i øjnene, medens han kiggede rundt i sit værelse. Solen skinnede fra en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere