NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

Transkript

1 Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål til Naturstyrelsen, som jeg ikke synes er særligt godt belyst i Vejledningen til råstofloven. Det er en del af råstoflovens formål at sikre, at et område efter endt råstofindvinding efterbehandles ud fra landskabelige, naturbeskyttelses og grundvandsmæssige forhold. Hvordan sikres den efterbehandling der er beskrevet i efterbehandlingsplan og vilkår i råstoftilladelsen efter at grusgraven er lukket og efterbehandlingen udført og godkendt? Har man f.eks. sat krav til næringsfattige skrænter af hensyn til indvandring af overdrevsplantearter samt bilag IV arter som markfirben og andre krybdyr, men lodsejer f.eks hellere vil tilplante sin egen lille park på selvsamme skråning - hvordan forhindres dette på sigt? Skal det tinglyses? Og i så fald med hvilken hjemmel? Kan der gives påbud? Efter NBL, PL, RL? Naturstyrelsen, 31. oktober 2012: I råstoftilladelser skal der altid stilles vilkår om, at ansøgeren udarbejder en indvindingsog efterbehandlingsplan, der indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen. Den fremtidige arealanvendelse fastlæges i forbindelse med råstoftilladelsen til f.eks jordbrugs-, natur- eller rekreative formål, som afspejles i vilkårene for efterbehandlingen. Når efterbehandlingen er udført og godkendt, rækker råstoflovens regler ikke længere. Lodsejeren er herefter fritstillet med hensyn til tilplantning af den efterbehandlede jord, medmindre andre regler end råstoflovens er til hinder herfor. Kommunerne skal i tilladelser til efterbehandlingen af grusgrave sikre iagttagelse af naturbeskyttelseslovens 29 a om forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestanden af bilag IV-arter. Hvis forstyrrelsen medfører en indskrænkning af artens eller bestandens udbredelsesområde, vil det som hovedregel være en overtrædelse af forbuddet. Det betyder, at yngle- eller rasteområder skal ses i en økologisk sammenhæng og forstås som en samling af levesteder inden for et lokalområde. Hvis yngle- eller rasteområder således opretholdes på samme niveau i et område, vil forbuddet ikke være Kon takt Sagsansvarlig: Thomas Malthesen Hiorth Teknik og Miljø - Team Natur og Miljø Thomas.Hiorth@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Teknik og Miljø - Team Natur og Miljø Højvangen Svebølle 1/5

2 overtrådt. Det afgørende er, om den såkaldte økologiske funktionalitet i et område opretholdes. (se side 75 i Vejledning til regioner og kommuner) Kommunen kan ikke, medmindre lodsejeren samtykker hertil, stille krav i efterbehandlingsplanen til næringsfattige skrænter af hensyn til indvandring af overdrevsplanter samt bilag IV-arter som markfirben og andre krybdyr. Kravet afspejler ikke reglen i naturbeskyttelseslovens 29 a, da det forudsættes, at arterne er tilstede, når efterbehandlingen påbegyndes. Jeg håber, at ovenstående besvarer dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at henvende dig igen. Kalundborg Kommune, 19. november 2012: Tak for dit svar - som mht. næstsidste afsnit er lidt alarmerende. Men måske kan man omformulere og f.eks. henvise til ens kommuneplan hvor der står at der skal efterbehandles til næringsfattig natur (da den natur er i stor tilbagegang i Danmark). Eller generelt til "naturbeskyttelse" bredt forstået, således at oprettelse af "ny natur" er med til at "beskytte" naturen som helhed idet vi får biotoper som overordnet set er i tilbagegang. Kan man bruge denne argumentation i forhold til RL 3? Din tidligere kollega Anders Dorph har tidligere svaret mig mht. definitionen "naturbeskyttelse" i RL 3 og oplyste at den skal defineres bredt - se vedhæftede mail*. Det er vigtigt for kommunerne med større råstofgrave, at man kan stille nogle krav til at der efterbehandles til visse naturtyper - så det vil være rart at få afklaret. Naturstyrelsen, 22. november 2012: Der kan ikke stilles krav om efterbehandling til visse naturtyper, som ikke allerede findes på arealet. Definitionen af naturbeskyttelse i råstoflovens 3 kan aldrig gå så vidt, som til at oprette "ny natur" eller skabe biotoper, som er i tilbagegang eller til oprettelse af ny natur. Ejeren af arealet skal som udgangspunkt fortsat kunne anvende arealet efter råstofindvindingen, og han skal ikke tåle, at der stilles krav om efterbehandling til visse naturtyper. For så vidt angår kommuneplanens indhold, så gælder det samme, altså at ejeren skal være indforstået med, at arealet efterbehandles til næringsfattig natur. Hvis ovenstående ikke respekteres, kan kommunen i givet fald risikere, at blive udsat for krav om erstatning fra lodsejeren. Kalundborg Kommune, 13. maj 2013: Jeg vil meget gerne have et svar på om I er enige, uenige, delvise enige/uenige inden 7. juni da jeg er medarrangør af kurset "Natur i råstofgrave" d juni hvor denne problemstilling er meget relevant - og overordentlig væsentlig at få jeres input til. Vi synes i Kalundborg Kommune at den tolkning du Jette ovenfor foretager efter RL 3 er meget snæver - og vil tillade os at være tvivlende omkring dette. Og vi beder jer overveje 2/5

3 om hvilken holdning Naturstyrelsen fremadrettet skal have til emnet "efterbehandling af råstofgrave". For det er et emne I stort set aldrig har berørt i jeres vejledninger og der ligger ganske få klagenævnsafgørelser vedrørende dette. Det antages efter ordlyden af råstoflovens 10, stk. 3, at kommunen ved meddelelse af indvindingstilladelse efter 7 kan fastsætte ethvert vilkår, som kræves til varetagelse af de i 3 nævnte hensyn. Bestemmelsen tydeliggør, at kommunen kan stille vilkår for indvindingstilladelser ud over de i 10, stk. 1 nævnte, med henblik på at opfylde de hensyn, der er nævnt i lovens 3. (note 49 - Karnov) I 3 stk. 1 nævnes "naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser," som noget der skal lægges vægt på i forbindelse med at der gives råstoftilladelse. Vi ser det således som en helhed hvor vi tolker "naturbeskyttelse" bredt i den sammenhæng at vi kommunalt, regionalt eller nationalt kan beskytte nogle ganske trængte arter og naturtyper ved at sørge for at golde landbrugsarealer (rent naturmæssigt :-)) forvandles/efterbehandles til områder der kan blive til meget fine naturområder. Dette vil vi gøre ved at udpege dele af det Regionalt udpegede råstofgraveområde som er beliggende i Kalundborg Kommune til at være områder som skal efterbehandles til næringsfattige naturtyper (i vores tilfælde de dele af området der ligger helt op til et af vores Natura 2000 områder), hvilket begrundes med grundvandsbeskyttelse, bufferzone til habitatområdet samt skabelse af habitater for en række beskyttede arter og sjældne naturtyper. Jf. NKN af 9. marts 2010 skal RL 5a, stk. 2 forstås således, "at regionen ikke kan fastsætte bindende retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding, men at kompetencen hertil henhører under kommunerne". Set i sammenhæng med den generelle ordlyd i denne afgørelse - hvor klagenævnet ikke nævner at man ikke kan fastsætte retningslinjer for efterbehandling til f.eks. natur, men at man alene fastslår at det ikke er Regionernes opgave men kommunernes, ser vi dette som en anerkendelse af, at det er kommunens opgave at stå for dette. Du nævner at 3 i RL aldrig kan gå så vidt som til at skabe ny natur og at ejeren fortsat skal kunne anvende arealet efter endt råstofindvinding. Her vil vi så spørge om hvad det er du mener at han skal kunne anvende det til? I graveområdet i Kalundborg graves der ganske meget under grundvandsspejlet, hvorfor % af det efterbehandlede areal er vandflade, så det vil aldrig kunne komme på tale at udnytte arealet landbrugsmæssigt andet end til noget afgræsning når vegetationen har etableret sig. Derfor ser vi din udmelding som et udtryk for en meget generel tilgang til efterbehandling af råstofgravene - at alt skal efterbehandles til landbrugsarealer. Det er slet ikke det der sker længere - det sker stadig rundt omkring, men stort set alle de steder der graves under grundvandsspejlet giver det altså ingen mening at efterbehandle til "landbrug". Kommunen kan vel godt i dens planlægning og udstedelse af tilladelser fremme interesser som er i overensstemmelse med kommunens øvrige målsætninger og forpligtelser - så længe det ikke er til ulempe for den enkelte lodsejer. Og her mener vi ikke at der er tale om ulemper af en grad som kan godtgøre at en lodsejer skal kunne bestemme hvad der kan efterbehandles til. Du nævner f.eks. at hvis vi kræver at der efterbehandles til næringsfattig natur så kan kommunen risikere at blive udsat for et krav om erstatning fra lodsejeren. Hvad skulle den erstatning fastsættes ud fra? Han går fra et landbrugsareal med en vis indtjening. Han tjener en del penge på selve råstofindvindingen og herefter har 3/5

4 vi et areal som ikke kan benyttes til intensiv landbrugsdrift. Der kan i vores optik ikke rejses et erstatningskrav på denne baggrund. I den kommenterede råstoflov, s. 83 fremgår det, at "Hvor efterbehandlingen tager sigte på at opfylde særlige rekreativt eller landskabeligt begrundede ønsker, vil kommunen ofte deltage i planlægningen og i den praktiske udførelse af efterbehandlingen, da der ofte kan opstå ønsker om foranstaltninger, der ikke efter råstofloven kan kræves udført af indvinderen". "Foranstaltninger der ikke efter RL kan kræves af indvinderen tolker vi som en efterbehandling der i sin udførelse er til økonomisk ugunst for indvinderen (og nogle gange derfor også for ejeren). En dom fra Østre Landsret af 28. august B siger, at der i en råstoftilladelse kan fastsættes vilkår i en råstoftilladelse som gælder efter råstofindvindingens ophør. Vi mener at vi med den bredere tolkning af naturbeskyttelse efter RL 3 som nævnt ovenfor, kan sætte vilkår i en råstoftilladelse/efterbehandlingsplan for at beskytte og fremme visse arter og naturtyper. Naturstyrelsen, 7. juni 2013: Kalundborg Kommune har ved af 13. maj 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende fortolkningen af råstoflovens bestemmelser om efterbehandling. Naturstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at det er hensigtsmæssigt at kommunen har en overordnet plan og målsætning i forbindelse med efterbehandling af indvindingsområder, men det er naturligvis en forsætning, at dette sker inden for råstoflovens rammer. Det følger af råstoflovens 10, stk. 1 nr. 3, at tilladelse til råstofindvinding skal indeholde vilkår om, at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en grave- og efterbehandlingsplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Planen skal indeholde hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen. En efterbehandlingsplan bør indeholde oplysninger om hensigten med efterbehandlingen, genudlægning af overjord og muld, herunder eventuelt tilkørsel af jord udefra, skrænthældninger, art og placering af evt. beplantning samt opståede søers placering og deres dybde. Det er således ansøger (indvinder), som udarbejder grave- og efterbehandlingsplan, inden indvindingens påbegyndelse, og kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre, at et udgravet råstofområde i hvert enkelt tilfælde får den efterbehandling, der er den mest hensigtsmæssige. Efterbehandlingskravene bliver fastlagt ved en forhandling mellem grundejer, indvinder og kommune. under hensyn til såvel den overordnede som den lokale arealplanlægning, men kommunen skal også lægge vægt på, at efterbehandlingsarbejderne udføres på en sådan måde, at grundejers ønsker i videst mulige omfang forenes med kommunens øvrige planlægning for området. Der kan forekomme tilfælde, hvor konkrete forhold f.eks. hensynet til grundvandsbeskyttelse eller andre hensyn, som er nævnt i råstoflovens 3 kan få betydning for de vilkår kommunen stiller til efterbehandling. Dette gjorde sig gældende i Østre Landsrets dom af 28. august 1995, hvor der var en konkret risiko for forurening af grundvandet, såfremt der blev gødsket eller anvendt pesticider, hvilket bl.a. var begrundet med, at hverken et tykt eller tyndt jordlag kunne hindre risikoen for forurening. Østre Landsret slog derudover fast, at råstoflovens 10, stk. 1, kan fastsætte vilkår i en indvindingstilladelse jf. lovens 7, jf. 3, der kunne afværge den efterfølgende 4/5

5 forureningsrisiko, der var forbundet med selve indvindingen. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at dommen var konkret begrundet, og dermed er det også styrelsens opfattelse, at kommunalbestyrelsen vilkår i en efterbehandlingsplan, der tager sigte på at varetage et formål i råstoflovens 3, alene kan fastsættes ud fra en konkret vurdering, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan fortolke begreberne naturbeskyttelse, bevarelse af landskabelige værdier og videnskabelige interesser i henhold til råstoflovens 3 stk. 1, så bredt, at der generelt kan stilles vilkår om, at et område skal efterbehandles til en særlig naturtype. I de tilfælde, hvor en særlig naturtype er opstået under indvindingsperioden skal kommunalbestyrelsen sikre iagttagelse af naturbeskyttelseslovens 29 om forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning af oplistede arter eller bestande - og dermed ud fra de konkrete forhold vil være et relevant vilkår. Såfremt en kommune ønsker at stille vilkår om efterbehandling, f.eks. til rekreative formål eller anlæg, hvor offentligheden har adgang, vil det efter råstofloven ikke kunne kræves udført af indvinderen, jf. også den kommenterede råstoflov side 83. * Kalundborg Kommune, 3. december 2008: Et kort spørgsmål: Kan man stille et vilkår om at et overdrev der IKKE er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares i forbindelse med grusgravningen og efterbehandlingen? Argumentet er, at det aktuelle lille overdrev indeholder de karakterplanter vi gerne ser brede sig til den efterbehandlede grusgrav og at bevarelsen derfor vil virke som en katalysator for udbredelsen af disse planter i området. Jeg vil jo henvise til råstoflovens 3, hvor det jo bl.a. nævnes at der skal lægges vægt på naturbeskyttelse. Naturstyrelsen, 3. december 2008: Ja, man kan godt tage yderligere naturhensyn end de der konkret er beskyttet af en NBL 3 udpegning. Og skal også gøre det. Man skal således inddrage alle de hensyn der er oplistet i 3. Så med hensynet "naturbeskyttelse" i RL 3 tænkes ikke alene på NBL 3- beskyttelse. Det virkeligt interessante er så - som altid - vægten af de forskellige hensyn i den enkelte konkrete sag, og afvejningen mellem disse. Men det er jeres vurdering. 5/5