Baggrundsrapport - Fjordkilen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport - Fjordkilen"

Transkript

1 Baggrundsrapport - Fjordkilen Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

2 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner i 2014, som led i dialogprojekt om konkret udformning af to nye grønne kiler i hovedstadsområdet. Rapporten bygger på følgende publikationer: Fingerplan 2013 Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune Udviklingsprogram Grøn Blå Strategi, Roskilde Kommune, december 2012 Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje- Taastrup Kommune Kommuneplan 2013 for Køge Kommune Kommuneplan for Solrød Kommune Greve Kommuneplan Landskabsanalyse og Grøn Blå Struktur, Greve og Solrød kommuner, august 2011 Forsidefoto: Jørgen Heinemeier ISBN: Miljøministeriet juli 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indhold 1. Fjordkilen Arealmæssige forudsætninger for afgrænsningen... Byudvikling Landskab og kulturmiljøer Natur Skov og landbrug Råstofområder Særlige rekreative områder og forbindelser

4 1. Fjordkilen Fjordkilen er beliggende nord for Roskildefingeren i Roskilde og Høje-Taastrup kommuner og strækker sig som et ca. 2 km bredt bælte fra Sengeløse og den eksisterende grønne kile i øst, langs afgrænsningen af byfingeren ud til Veddelev halvøen i Roskilde Fjord i vest. Fjordkilen danner ryg til de snart udbyggede byområder i Roskildefingeren, og udgør dermed et rekreativt nærmiljø for godt og vel mennesker, der i dag bor i kilen eller mindre end en kilometer fra kileafgrænsningen. Herudover er kilen, som del af den overordnede grønne struktur i hovedstaden, fritidslandskab for hele hovedstadens befolkning, der eksempelvis kan nå kilen via Trekroner station og den planlagte forbindelse herfra til Risø samt Hedehusene station og busforbindelse nordpå mod landsbyen Soderup og mod Hillerød. Fjordkilen udgør en forlængelse af Vestskovkilen, der sidst blev forlænget af HUR med Regionplan Fjordkilen tegner således en sammenhængende grøn forbindelse mellem den 4. grønne ring og Roskilde Fjord. Via den 4. grønne ring knyttes kilen til blandt andet Hedeland syd for byfingeren og de store råstofområder omkring Kallerup/Vasby i Høje-Taastrup Kommune. I Roskilde Kommune er kilen desuden delvist sammenfaldende med den strategiske udpegning af en grøn ring rundt om Roskilde by. Fjordkilens afgrænsning Fjordkilens afgrænsning følger i videst mulige Fjordkilens beliggenhed Roskilde Fjord Gundsølille Herringløse Transportkorridor/ 4. Grønne Ring Vestskovkilen Risø Ågerup Vedderlev Halvøen Sengeløse Vedderlev Soderup Vasby Roskilde Roskildefingeren Himmelev Himmelev Skov Trekroner S Trekroner Station Roskildefingeren Fløng Hedehusene S Hedehusene Station Kallerup/Vasby råstofområder Vestskovkilen Roskildefingeren Transportkorridor/ 4. Grønne Ring Den Grønne Kile Transportkorridor 2 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

5 omfang eksisterende fysiske eller administrative grænser. De fysiske grænser udgøres af eksempelvis veje, levende hegn, en bygrænse eller vandkant, mens de administrative grænser er knyttet til matrikelskel, men herudover også Fingerplanens udpegninger af det ydre storbyområde (byfinger og landområde) og kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Landskabet i Fjordkilen fremstår overordnet set som et enkelt og åbent landbrugslandskab med Roskilde Fjord som kilens varetegn og hovedattraktion. De udpegede bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer og naturområder indenfor kilen samler sig i tre særligt oplevelsesrige delområder - Veddelev halvøen, Himmelev Skov og området omkring Soderup. De oplevelsesrige delområder danner, sammen med eksisterende rekreative tilbud, fundamentet for Fjordkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Herudover skal Fjordkilen ses i nær sammenhæng med resten af den regionale grønne struktur, hvor de store råstofindvindingsområder omkring Kallerup/Vasby danner et fremtidigt rekreativt knudepunkt. Visioner og mål for planlægningen Landskabet i hovedstadsområdet er under konstant forandring og bliver i højere og højere grad genstand for opfyldelsen af bymenneskenes behov, samtidig med at naturen og det åbne land presses af blandt andet byudvikling. Både Roskilde og Høje-Taastrup kommuner har som mål at øge tilgængeligheden til rekreative områder, det åbne land og natur af høj kvalitet. Dette har stor værdi for både lokale og regionale brugere, og spiller derfor en vigtig rolle i indsatsen for en fortsat tiltrækning af tilflyttere til Høje-Taastrup og Roskilde kommuner såvel som til Hovedstadsregionen generelt. En ny grøn kile langs Roskildefingeren som ramme Fjordkilens hovedstruktur Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Grøn Kile Beskyttelsesområder Grøn ring omkring Roskilde by Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Skov Grøn Kile/ Råstofområde Skov Grøn Kile/ beskyttelsesområde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

6 for nuværende og fremtidige rekreative grønne områder og natur samt forbindelse til Roskilde Fjord, kan understøtte både overordnede statslige mål om hovedstadens grønne struktur og Roskilde og Høje-Taastrup kommuners mål for deres borgeres nærhed til oplevelser og rekreation i det åbne land. Høje-Taastrup Høje-Taastrup Kommune er et mosaiklandskab, som foruden jordbrugsområder er beriget med grønne oplevelser i alle kategorier. Det historisk rige landskab byder på alt fra gamle moseområder, åbne kultur- og landbrugslandskaber med stjerneudskiftninger ved de gamle landsbyer til aktivitet og udfordringer. Skovfølelsen kan også opleves flere steder i kommunen for eksempel ved Vestskoven og Sengeløse Mose. Det er Høje-Taastrup Kommunes mål, at kommunen skal kendes for sine grønne omgivelser, og de unikke muligheder for rekreation, aktivitet og oplevelser de tilbyder. Det er målet, at det åbne land fortsat skal rumme stor biodiversitet, varierede landskaber og rig natur. Kommunen arbejder for at beskytte og bevare sårbare naturområder og sikre lokale og regionale spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Samtidig arbejder kommunen for at skabe bedre tilgængelighed for borgerne til udvalgte naturområder og til de rekreative områder i det åbne land. En ny grøn kile kan også understøtte kommunens mål om planlægning for grønne områder, der foruden det rekreative potentiale, kan bidrage som bufferområde til f.eks. opsamling af regnvand som følge af klimaforandringer. En grøn kile i et forløb fra Kallerup/Vasby grusgravområde nord om Fløng og ud mod Roskilde Fjord er et stort aktiv for Høje-Taastrup Kommune. Fjordkilen kan bidrage til at sikre borgere og besøgende adgang til grønne omgivelser og Roskilde Fjord. Fjordkilen kan komme til at fungere som et bynært fritidslandskab for de eksisterende og fremtidige byområder nord og vest for Fløng. Realisering og afgrænsning af den nye Fjordkile understøtter derfor i høj grad Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi og overordnede mål om fremme af rekreative muligheder og tilgængelighed til naturen. Roskilde Roskilde Kommune har en unik natur med fjord, skov, søer og ådale i et varieret landskab. Disse værdier udgør en fantastisk ressource, som byrådet ønsker at værne om og udnytte til at skabe mere natur, mere sundhed og flere oplevelser. Roskilde Kommune har som mål at sikre, at den eksisterende natur har det godt, og at der løbende skabes ny natur. Kommunen vil gøre naturen som rum for rekreation og motion til det lette valg for alle borgere i kommunen samt i endnu større omfang gøre naturen tilgængelig som rum for oplevelser og turister og samtidig fastholde et aktivt landbrug. Fjorden og de tilstødende kyster udpeget er som Natura 2000 område og indeholder som sådan store naturmæssige og oplevelsesmæssige værdier. Kommunernes fælles billede på den fremtidige Fjordkile Fjordkilen skal sikres som et mere eller mindre ekstensivt landbrugsområde med mindre vådbundsområder, levende kulturmiljøer, Himmelev Skov og kyststrækning med kystoverdrev samt stier og cykelstier. Som rekreativt åndehul for nuværende og fremtidige borgere bør Fjordkilen rumme en mangfoldig natur i et spænd fra landbrugsområder og indpassede friluftsanlæg til mere urørt og beskyttet natur samt kulturmiljøer, som er en del af fortællingen om kilen, landskabet og egnen. Grusgravområderne ved Vasby og Kallerup i Høje- Taastrup Kommune indgår allerede i eksisterende grønne kiler, og det er målet, at de færdiggravede grusgrave med de unikke muligheder for rekreation, aktiviteter og oplevelser kan udgøre fremtidige rekreative støttepunkter i den grønne struktur omkring Fjordkilen. Også eventuelle fremtidige råstofområder i Fjordkilen bør behandles som værende vigtige elementer i en større rekreativ sammenhæng, så det sikres, at de nye kulturlandskaber også fremover kan bidrage med særlige oplevelsesmuligheder i Fjordkilen. 4 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

7 En stor kvalitet i området er den smukke udsigt over Roskilde Fjord. For at sikre befolkningens adgang til de grønne og blå områder bør der planlægges for overordnede rekreative stier og cykelstier i Fjordkilen samt mellem Fjordkilen og de øvrige kiler og regionale naturområder. I området kan der etableres gode cykelforbindelser fra København og ud til Roskilde Fjord og fra Trekroner og videre mod nord til Egedal Kommune. Langs cykelstierne kan der laves rastepladser og nærliggende teltpladser samt pladser med særlige udsigtsmuligheder. Mulige fremtidige kommunale samarbejdstemaer Det regionale stinet cykelstier og gangstier Klimatilpasning Grønne forbindelser mellem Fjordkilen og andre grønne områder i nord og syd Støttepunkter for læring og rekreation Fortælling om Fjordkilen Planlægning for regionale spredningskorridorer, stiforbindelser og grøn kobling ml. Fløng og Roskilde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

8 2. Arealmæssige forudsætninger for afgrænsningen Byudvikling og infrastruktur Fingerplanens principielle afgrænsning af Fjordkilen omfatter hovedsageligt landzoneareal, men også eksisterende bysamfund samt areal udpeget som det ydre storbyområde (landområde) og transportkorridor. I revideringen af kilens afgrænsning er der lagt vægt på at balancere mellem fastholdelse af de nuværende muligheder for byudvikling og de grønne kilers formål som areal til almen friluftsanvendelse. Det betyder, at de arealer, der ønskes fastholdt til eksisterende eller fremtidige bymæssig bebyggelse undtages fra kilen, mens de arealer der allerede i dag anvendes rekreativt inddrages i kilen uanset deres nuværende zonestatus. I Roskilde Kommune har der indenfor kilen gennem en årrække været planlagt etableret store vejanlæg, hvilket fortsat er en mulighed kommunen ønsker at bevare. Infrastrukturanlæg kan have negativ virkning på kvaliteten af de rekreative muligheder, særligt i kraft af visuel og auditiv støj. Omvendt medfører vejene øget tilgængelighed til oplevelserne i det åbne land, ligesom både kommende og eksisterende veje også kan ses som et medie for præsentationen af Fjordkilen. På denne måde bliver bilisterne, der passerer gennem kilen også til en særlig målgruppe. Man kan derfor med stor fordel tænke infrastrukturanlæggene tæt sammen i planlægningen for de rekreative tilbud, og vende de ulemper vejene giver til fordele for den samlede kile og oplevelsen heraf. Konkrete områder Det er ikke muligt at byudvikle - eller at udlægge ny byzone - indenfor de grønne kiler, og områder med eksisterende og planlagt bymæssig bebyggelse undtages fra Fjordkilens afgrænsning. I forhold til Fingerplan 2012 konkretiseres følgende arealmæssige afgrænsninger af kilen: A. Landsbyerne Soderup og Vasby fremstår som en samlet bymæssig bebyggelse og er afgrænset med kommuneplanrammer. Landsbyerne udgår derfor med forslag til den reviderede afgrænsning af Fjordkilen. B. Området mellem Roskilde by og kommunegrænsen til Høje-Taastrup Kommune udgår med forslag til den reviderede afgrænsning af Fjordkilen. Området er beliggende i det ydre storbyområde (landområde) og ønskes bevaret som perspektivområde for en senere udvikling af Trekroner. RUC og UCSJ Roskilde ligger umiddelbart ud til området, og der bør sikres mulighed for, at disse institutioner eller andre højere læreanstalter kan etablere sig i tilknytning hertil. Den grønne Ring omkring Roskilde er dog fortsat væsentlig at fastholde og udvikle i dette område. Der vil med fordel kunne etableres et grønt forløb mellem Hedeland mod syd og den nye kileforlængelse mod nord. I en eventuel kommende udbygning op mod kommunegrænsen ind til Høje Tåstrup skal der således sikres stier i nord-sydlig retning. C. Nord for Trekroner ændres afgrænsningen så den nu følger matrikelgrænserne umiddelbart nord for den principielle afgrænsning. Hermed udgår et endnu ubebygget areal der ligger indenfor den gældende rammelokalplan for Trekroner Øst af kilen, så den eksisterende mulighed for byudvikling fastholdes. D. Roskilde Kommune vil arbejde for en optimering af bæredygtig trafik til og fra Risø, der kan sidestilles med stationsnær placering. I Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune er det angivet, at der skal etableres en ny direkte cykel- og busforbindelse mellem Trekroner Station, RUC, DTU Risø og den kommende Risø Park. Forbindelsen er markeret som princip på kortet. 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

9 D A C B Det ydre storbyområde (Byfinger) Det ydre storbyområde (landområde) Eksisterende grønne kiler Principiel afgrænsning, Fingerplan 13 Forslag til revideret afgrænsning, juni 2014 Principiel markering af Campusstien Principiel markering af forlægning af Ring 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

10 Landskab og kulturmiljøer De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. En kombination af blandt andet terræn, beplantning og kulturelle spor- herunder bygninger og andre anlæg. De oplevelsesrige landskaber er af stor rekreativ værdi, og er som udgangspunkt meget robuste overfor selv et højt brugertryk. Til gengæld er de landskabelige værdier særligt sårbare overfor større indgreb, anlæg og bebyggelser, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Landskabet i Fjordkilen fremstår overordnet set som et bølget og storbakket landbrugsområde med dyrkede marker inddelt af diger med spredtstående tjørn. Landsbyer og gårdene på markerne og beplantning i vådbundsområder danner middelstore eller større rum, hvor der er stedvist lange kik over landskabet. Indenfor kilens afgrænsning findes dog flere særligt oplevelsesrige delområder i kraft af eksempelvis kulturmiljøer, varieret terræn, skov, sø, mose eller fjord. De oplevelsesrige delområder udgør sammen med eksisterende rekreative tilbud fundamentet for Fjordkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Konkrete områder Særlige landsbyer: Soderup, Vasby og Veddelev Landsby er udpeget som særlige landsbyer i henholdsvis Høje-Taastrup og Roskilde kommuners kommuneplaner. I de særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg med videre skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. A. Landskabet omkring Veddelev er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og er som sådant sårbart overfor skovrejsning og andet massivt, der ændrer områdets karakter. B. Soderup er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø på baggrund af landsbyens velbevarede vejstruktur, gårde og forte og dens placering i landskabet, der underbygger den oprindelige oplevelse af landsbyen. Soderup ligger desuden på grænsen til et større velbevaret og uforstyrret landbrugsområde, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab i både Høje-Taastrup og Roskilde kommuner. De landskabelige og kulturhistoriske værdier med Soderups markante afgrænsning og fine placering i landskabet, den bakkede dal vest for Soderup og landskabets åbenhed og er ligesom området ved Veddelev sårbart overfor skovrejsning og andet, der markant ændrer områdets karakter. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter beskyttelsen af de landskabelige værdier og de bevaringsværdige kulturmiljøer. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer giver betydelige oplevelser, der ikke er sårbare overfor menneskelig færdsel. I disse områder kan der planlægges for et relativt hårdt brugsttryk, og der kan etableres rekreative anlæg og stier, så længe landskabets eksisterende strukturer respekteres. 8 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

11 A B Særlige landsbyer Bevaringsværdige kulturmiljøer Bevaringsværdige landskaber Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

12 Natur Kvaliteten af kilerne som rekreative områder er blandt andet knyttet til muligheden for forskelligartede natur- og landskabsoplevelser, men omvendt et det ikke alle af disse værdier, der er lige forenelige med anvendelsen til menneskelig rekreation. De mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, kan være sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse. Ved fremtidig etablering af stier og rekreative anlæg i kilen, er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. Når der i forbindelse med planlægningen for realiseringen af Fjordkilen arbejdes med klimatilpasningstiltag og naturgenopretning, skal der samtidig være opmærksomhed på, at de forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et område med biologiske værdier er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted. Der kan med fordel arbejdes med spredningskorridorer på langs af den nye kile og et koncept for kombinationen af sikring af spredningsmuligheder for dyr og planter (våd og tør/lys og skygge) samt rekreativ forbindelse. Konkrete områder A. Maglemosen ved Soderup er fredet med det formål at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv, herunder især den værdifulde og områdetypiske rigskærs-/overdrevsvegetation. Herudover er det hensigten at skabe en generel forbedring af områdets biologiske og landskabelige kvaliteter bl.a. gennem fremme af en mosaik af vådområder, varieret bevoksning og lysåbne græsningsområder samt at bevare områdets kulturhistoriske værdier knyttet til udskiftningsskel og mosens udnyttelse til tørveskæring. B. Hele Roskilde Fjord og nærmeste landområde er udpeget som Natura 2000-område, EF- habitatsområde og internationalt fuglebeskyttelsesområde på grund af områdets rige indhold af særlige flora- og faunaarter. C. Himmelev Skov og Vigen Strandpark er ligeledes udpeget som områder med naturbeskyttelsesinteresser. D. For at forbinde det fredede område Maglemosen med det eksisterende net af spredningskorridorer er Maglemosen og nærområdet udpeget til spredningskorridor. Spredningskorridoren sikrer forbindelse til de store moser; Porsemosen, Sengeløse mose og Vasby mose, der udgør et sammenhængende kerneområde nord for Fjordkilens afgrænsning. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter beskyttelsen af de udpegede naturområder og spredningskorridorer. Der skal dog være opmærksomhed på planlægning af færdselsmuligheder og konkret anvendelse i forhold til sårbare dyr og planters levesteder, ligesom der skal være opmærksomhed på ændringer af vandets nuværende strømning og vandmiljøet i forbindelse med eventuelle klimatilpasningstiltag. 10 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

13 B A D C C Naturbeskyttelsesområder (inkl. Natura 2000 områder) Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Fredede områder Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

14 Skov og landbrug Skov- og landbrugsdrift er en del af benyttelsen der har størst betydning for landskabets karakter og udvikling. Når det drejer sig om beskyttelse af natur, kulturmiljø og landskab i det åbne land, indtager landbruget også en central placering som forvalter af det åbne land. Modsat landbrugsjord opleves skove af mange som rekreative områder på trods af, at skovdrift oftest er forbundet med kommerciel dyrkning af træer til industrielle formål. Skove er da også danskernes foretrukne udflugtsmål, og især bynær skov er en vigtig kilde til rekreation for befolkningen med mulighed for et varieret friluftsliv. Bynære skove kan således være med til at øge sundheden hos kommunens borgere. Samtidig har skove ofte stor biodiversitet, og kan være med til at beskytte grundvandet, da grundvand dannet under skov typisk har en høj kvalitet i forhold til grundvand under konventionelt dyrket landbrugsjord. Herudover begrænser skove drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Både Roskilde og Høje-Taastrup kommuner har plads til mere skov også indenfor Fjordkilen. Inden for kilen ligger Himmelev Skov i Roskilde Kommune, mens Fløng Skov, som er under etablering i Høje-Taastrup Kommune, for nuværende ligger lige umiddelbart udenfor kilens afgrænsning. Herudover er der mest tale om mindre skovpartier f.eks. plantet for at tiltrække vildtet til jagt, eller vådbundsarealer der er sprunget i skov f.eks. området ved Maglemose Å. Trods de mange fordele der er ved rejsning af skov, skal der også tages hensyn til landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser. Skovrejsning kan føre til en sløring af værdifulde landskabstræk og begrænsning af det vide udsyn, bl. a. derfor har kommunerne udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket. Landbruget har ligesom skovbruget stor betydning for samfundet, om end den primært er knyttet til fødevareproduktionen. Landbrugserhvervet er i større eller mindre grad påvirket af andre arealinteresser. I det åbne land drejer det sig især om beskyttelse af natur, kulturminder, landskab og miljø og udnyttelse af råstoffer. Disse interesser kan i forskelligt omfang lægge begrænsninger på den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne. Stort set hele arealet indenfor Fjordkilens afgrænsning er udpeget som værende særlig værdifuldt landbrugsjord. Ved planlægning af naturområder, klimatilpasningstiltag, friluftsaktiviteter mv. i Fjordkilen bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold, investeringsniveau og størrelse, således at forholdene ikke forringes unødigt, men evt. søges forbedret. Jordfordeling kan medvirke til, at bedrifter bevares uden opsplittende barrierer. Konkrete områder A. Der er i foråret 2014 etableret en kommunal skov på 15 ha lige nord for Fløng i Høje-Taastrup Kommune. Fløngskoven indeholder både en stor græsningsslette og en varieret skovbeplantning og kommer til at byde på gode rekreative oplevelser med bl.a. stier, shelter og adgang til dyrefolden. På sigt er det håbet, at skoven kan udvides. B. Himmelev Skov er en statsejet skov, hvor skovtilplantningen primært er iværksat for at beskytte grundvandet. Samtidig skal skoven øge naturværdierne og fungere som rekreative områder til gavn for befolkningens friluftsliv og sundhed. De første træer i skoven blev plantet i 2004, og det er planlagt, at skoven indenfor en årrække på år skal vokse til at omfatte i alt 300 ha. Allerede i dag er skoven et stort aktiv for borgere i Himmelev og Trekroner, der dels går tur eller anvender rideog cykelstier. Området er også interessant fordi, det er meget kuperet efter at have været anvendt til råstofindvinding. Skoven indeholder et større område med sletter og grundvandssøer, og er på dette punkt en utraditionel skov. C. Området omkring Veddelev er udpeget som uønsket til skovrejsning på grund af det 12 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

15 D E C B A Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Eksisterende skov (Data ikke opdateret) særligt værdifulde landskab D. Området syd for Ågerup er udpeget som uønsket til skovrejsning pga. indsigt til kirken. E. I Høje-Taastrup Kommune er en stor del af landområdet i kilen udpeget som skovrejsning uønsket, da de landskabelige træk i landområdet og kulturmiljøerne ved landsbyerne Soderup og Vasby ønskes bevaret. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler påvirker ikke den fortsatte landbrugsdrift og planlægningen for både yderligere skovrejsning samt beskyttelsen af de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Ved planlægning for konkrete rekreative tilbud og forbindelser skal der være opmærksomhed på landbrugets forhold så disse ikke forringes. Landbruget bør fortsat indgå som en del af oplevelsen i Fjordkilen, og tilgængeligheden til landbrugslandskabet søges øget i samarbejde med lodsejerne. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

16 Råstofområder Landskabet i Roskilde og Høje-Taastrup kommuner er flere steder præget af nuværende og tidligere råstofindvinding. Råstofindvinding har stor betydning for oplevelsen af landskabet, særligt i den periode råstofindvindingen finder sted, men også efterfølgende hvor det udnyttede område skal efterbehandles og senere overgå til eksempelvis rekreativ anvendelse. Råstofområder, hvor indvindingen er ophørt, har et stort rekreativt og naturmæssigt potentiale. Graveaktiviteterne skaber nye terrænformer og blotlægger næringsfattig råjord. Det næringsfattige miljø er grundlaget for mange interessante plante- og dyresamfund, der i de ellers intensivt dyrkede egne af landet er en sjældenhed. De særlige terrænformer giver store rumlige oplevelser og er oplagte at anvende til diverse former for friluftsliv. Himmelev skov og Hedeland er to lokale og meget forskellige eksempler på rekreativ udnyttelse af tidligere råstofområder. Regionsrådene har med L 125, Lov om ændring af lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse overtaget kompetencen fra kommunalbestyrelserne til at give indvindingstilladelser samt herunder at stille vilkår om efterbehandling. Regionsrådet har pligt til at høre kommunen om vilkårene for efterbehandlingen. Konkrete områder A. Lige syd for Vasby (uden for Fjordkilen) er der udpeget et mindre råstofinteresseområde i den gældende råstofplan for Region Hovedstaden. B. Kallerup Vasby grusgraveområde er et stort område med både igangværende og afsluttede graveområder. Arealet er ligesom interesseområdet syd for Vasby beliggende udenfor Fjordkilen, men i den eksisterende grønne kile. De store råstofområder kan på sigt udgøre særligt værdifulde støttepunkter i den regionale rekreative struktur og binde Fjordkilen sammen med det eksisterende net af grønne kiler. Det kræver tidlig og omhyggelig planlægning at sikre den ønskede fremtidige anvendelse i graveområderne. Typisk sker råstofindvindingen på landbrugsjord, der enten opkøbes eller lejes i den periode indvindingen finder sted. Som på anden landbrugsjord mangler der ofte et økonomisk incitament til at omdanne et privat areal til offentligt rekreativt område. For at fremme etableringen og udnyttelsen af rekreative støttepunkter i tidligere grusgrave, der er fastlagt som grønne kiler, skal det ifølge Fingerplan 13 være muligt at placere egnede kommercielle frilufts- og fritidsanlæg i dele af disse områder. Det gælder dog ikke i transportkorridorer, der er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Det er fortsat en forudsætning, at grusgravsområderne i størst muligt omfang bevarer en overvejende almen rekreativ karakter og tilgængelighed. Opsummering Fingerplanen har ingen indflydelse på råstofindvinding, men bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter den fremtidige rekreative udnyttelse af færdiggravede råstofområder. De færdiggravede råstofområder har et kæmpe potentiale både naturmæssigt og rekreativt. Kommunernes mulighed for at påvirke den konkrete udfoldelse af potentialet er dog, ligesom for andre områder, relativt begrænset i det omfang de forbliver privatejet. 14 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

17 A B Råstofinteresseområde el. graveområde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

18 Særlige rekreative områder og forbindelser En række særlige oplevelsesrige landskaber, naturog friluftsområder sikrer allerede i dag borgere i Roskilde og Høje-Taastrup rekreative muligheder i nærheden af byen. Nye tiltag skal supplere disse muligheder og også give bedre mulighed for at bevæge sig på tværs af kommunegrænsen. Den rekreative infrastruktur i kilen vil med fordel kunne udvikles, så eksisterende udflugtsmål bindes samme af stiforbindelser gennem naturområder eller langs eksisterende veje og skel. De rekreative forbindelser bør sikre brugerne mulighed for både mindre rundture i de enkelte lokalområder og længere stræk på langs og tværs af Fjordkilen. De overordnede stiforbindelser bør kobles til eksisterende og planlagte større regionale friluftsområder uden for kilen, eksempelvis til Kallerup Vasby grusgravområde i Høje-Taastrup, som på sigt skal retableres til et særligt rekreativt friluftsområde. Derudover bør der sikres forbindelse til Hedeland syd for byfingeren og til regionale friluftsområder mod nord. Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune rummer retningslinjer for lokale bynære friluftsområder, der kan udvikles i den bynære zone omkring byområderne i byfingeren. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. I den bynære zone kan der planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen ifølge retningslinjerne gennemføre en samlet planlægning. Denne plan skal tage hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionale interesser, sikre en klar grænse mellem by og land og samlet konkretisere placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus skal fastholdes. kiler. Afgrænsningen af Fjordkilen langs byfingeren kan dermed ses som en videreudvikling af Høje- Taastrup Kommunes nuværende planlægning for det bynære friluftsliv. Kommunen vil desuden fortsat have mulighed for at styre, hvor konkrete rekreative anlæg skal placeres indenfor kilen og kan derfor uanset kilens udbredelse, fortsat planlægge særligt for den bynære zone i en afstand af 1 km fra byranden. Konkrete områder A. Fløng Skov, som er under etablering i Høje- Taastrup. B. Himmelev Skov inddrages som ét hele i udpegningen samt et mindre grønt område syd for skoven og ud mod Trekroner Allé, der hænger naturligt sammen med Himmelev Skov. I Himmelev Skov findes blandt andet lejrplads, bålplads og skovfitnessbane. Områderne er alle forbundet med stier til overordnede vejnet og/eller cykelstier. C. Veddelev halvøen. Naturområde ved Vigen Strandpark inddrages i udpegningen. Området er en naturlig afslutning af kilen ud til Roskilde Fjord. På Veddelev halvøen er der i øjeblikket forskellige projekter under udførsel, som stemmer godt overens med indholdet i en grøn kile. Et kyst- overdrev nær fjorden er under etablering, og en vest-østligt gående rekreativ sti skal indenfor et par år etableres. Stien giver mulighed for, at man kan gå mellem kysten og et fugletårn og se på fugle og kystlandskabet mod nord. Veddelev halvøen afsluttes landskabeligt af et syd-nordligt gående dalforløb mellem Veddelev og hovedvej A6. Området er udpeget som et værdifuldt landskab og kan naturgenoprettes ved at genskabe det som et vådområde. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler er helt sammenfaldende med sikring og udvikling af de eksisterende rekreative områder og forbindelser, der udgør fundamentet for den videre udvikling af kilen. Retningslinjerne er helt i tråd med Fingerplanens formål med og bestemmelser for de grønne 16 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014

19 C A B Naturbeskyttelsesområder Eksisterende grønne kiler Eksisterende skov Fredede områder Overordnede eksisterende og planlagte rekreative stier Grøn ring omkring Roskilde by Hedebostien, principiel linjeføring Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler

20 Fingerplan 2013 udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. I Fingerplan 2013 er to nye grønne kiler afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Samtidig inviteres berørte kommuner til at deltage i et samarbejdsprojekt om den konkrete udformning af kilerne. F Baggrundsrapporten er udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om forlængelse af de grønne kiler Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber

Fingerplan 2013. Hovedbudskaber Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Jesper Bundgaard, Naturstyrelsen ISBN: 978-87-7279-679-6

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening. Haderslev Kommune Plan Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 15 abog@haderslev.dk 29. februar 2016 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie Offentlig høring af planforslag for

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET

VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Notat UDKAST TIL VEJLEDNING Byer J.nr. BLS-149-00426 Ref. jaeng Dato: 10. januar 2010 VEJLEDNING OM ADMINISTRATION AF TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOM- RÅDET Baggrunden for vejledningen Den hidtidige

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 8.007 for teknisk anlæg i Mou K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 14. december 2015

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse

3. Oplevelse og fritid. Retningslinjer og Redegørelse og 3. Oplevelse og fritid 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.2 Rekreative stier 3.3 Rekreative kiler og zoner 3.4. Friluftsanlæg 157 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver 3.1 Sommerhusområder og kolonihaver

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013.

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K att.: Erhvervsstyrelsen sendt pr. mail til: fingerplanrevision@erst.dk KOMMUNALBESTYRELSEN Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf:

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Baggrundsrapport Fælles introduktion

Baggrundsrapport Fælles introduktion F Baggrundsrapport Fælles introduktion Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og

Læs mere

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig

Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen i Struer Kommune ikke er VVMpligtig Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00307 Ref. fleka Den 6. maj 2014 Afgørelse om etablering af dobbeltrettet cykelsti mellem Humlum og Oddesundbroen

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014

Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret 27-04-2012 Baggrundsnotat til Byrådet. Friluftsområder til Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11 a, stk 1,nr 9 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Screening for miljøvurdering

Screening for miljøvurdering Screening for miljøvurdering Forslag til kommuneplantillæg 27 og lokalplanforslag 10.09 og forslag til tillæg 3 til OSD redegørelsen. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbk nr.

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009

BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 BYUDVIKLING I FJENNESLEV SKITSEOPLÆG, UDARBEJDET AF STEEN PALSBØLL ARKITEKER MAA, MAJ 2009 SORØ FJENNESLEV RINGSTED PLACERING I BY- OG LANDSKABS-KONTEKST 5km Sorø 8 min Korsør 38 min Sorø-Odense 48 min

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

4. Natur, kultur og fritid

4. Natur, kultur og fritid 4. Natur, kultur og fritid 55 4.1 trategiske udviklingsmål Vision Kyst og landskabet i Greve rummer store værdier for både mennesker, dyr og planter. Byrådet vil arbejde for at beskytte, udvikle og tilpasse

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd UDKAST Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V www.blivhoert.kk.dk Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Plan- og

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere