Rapport Energi og Hverdagsliv Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet

Transkript

1 Rapport Energi og Hverdagsliv Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet December 2010

2 Livsstil og energiforbrug - Nye normer nye værdier Formålet med forskningsprojektet Hverdagsliv og energi i Danmark fra 1970 til 2010 har været ud fra en kulturhistorisk analyse at bidrage til forståelsen af energiforbruget i hverdagslivet, sådan som det har udfoldet sig i det danske velfærdssamfund gennem de sidste fire årtier. Forud for perioden lå 1960 erne, et årti med rekordlav arbejdsløshed og et voldsomt behov for ny arbejdskraft. Men det var der råd for: en stor ubrugt arbejdskraftreserve fandtes i de hjemmegående husmødre. Et nyt kvindeideal blev skabt den udearbejdende kvinde, som magtede arbejde, moderskab og familie. Det satte et punktum for familieidealet med den hjemmegående husmoder, der i løbet af 1950 erne ellers var blevet en mulighed for stort set alle befolkningsgrupper i det danske samfund. Men det betød også, at familien blev genstand for betydelige forandringer. Nye præventionsformer, især p-pillen, betød, at kvinder havde mulighed for at forhindre en graviditet. Denne større grad af selvbestemmelse udnyttede de til at få færre børn. Resultatet blev mindre familier. En af forklaringerne på at kvinderne ønskede færre børn var formentlig, at de havde svært ved at kombinere erhvervsarbejde med børnefødsel og børnepasning. Der er således stor afstand mellem familieidealet i den klassiske forstand og den virkelighed, der omgiver familierne op gennem de seneste årtier. Husmoderen er stort set forsvundet. Samtidig er forskellene mellem mand og kone i mange familier blevet nedtonet, og arbejdsdelingen de to køn imellem udvikler sig langsomt til at være mere lige. Det er ikke længere en given præmis, at det er kvinden alene, der er ansvarlig for familiens og hjemmets opretholdelse. Men selv om det klassiske familieideal er blevet kraftigt udfordret, så viser undersøgelser, at familien som livsform nyder stor opbakning. Formen har bare ændret sig. Den familieform som danskerne nu prioriterer og har prioriteret i stadig stigende grad op gennem de sidste årtier, er en familie, hvor individets selvstændighed prioriteres, såvel i parforholdet som i børneopdragelsen, altså en familieform, der karakteriseres ved høj grad af frivillighed i samværet og dermed en kombination af fællesskab, ligeværdighed og individualitet. (Peter Gundelach og Ole Riis: Danskernes værdier. 1992). Det er derfor et centralt dilemma i den moderne familie, hvordan man på en gang kan holde familien sammen og samtidig give rum for den enkeltes udfoldelse. Dette dilemma indeholder flere impulser til forbrug. Hjemmet bliver centralt som det symbolske udtryk for familiens enhed: når man opbygger hjemmet, opbygger man familien. Derfor er mange familier konstant beskæftiget med at omforme, indrette og udsmykke hjemmet. En anden dynamik er knyttet til bestræbelserne på at holde konfliktniveauet i familien nede ved at sørge for, at familien har tilstrækkelig plads og udstyr til, at det ene familiemedlems udfoldelse ikke begrænser et andet familiemedlems muligheder. Den dynamik afspejler sig ofte i familiernes anskaffelse af flere eksemplarer af samme forbrugsgode. Den stadige fornyelse af vareudbuddet, fortsat billiggørelse af industrielt fremstillede produkter, lønstigninger, afbetalingsordninger, reklamer, osv., osv., fremmer forbrugsvæksten. Ændringerne i familielivet har således skabt ændringer i forbrugernes adfærdsmønstre og dermed i brugen af forbrugsgoder, og netop disse ændringer i hverdagslivet er ved at blive den dominerende kilde til forandringer i efterspørgslen efter energi (Jeppe Læssøe: Forskning i energi, miljø og livsstil 2

3 forventninger og nytænkning i dialogen mellem samfundsforskning og de miljø- og energipolitiske aktører). Siden 1970 ernes energikrise har der været fokus på at begrænse husholdningernes energiforbrug. I starten var opmærksomheden mest rettet mod teknikken, i form af at begrænse bygningernes varmetab ved hjælp af efterisolering, og ved, gennem bygningsreglementet, at sikre et lavt varmeforbrug i de nye bygninger. I løbet af 1990 erne kom der imidlertid øget fokus på de sociale forklaringer af energiforbruget i form af husholdningernes adfærd og livsstil. Befolkningens livsstil kom på dagsordenen, både i form af livsstilsforskelle mellem forskellige befolkningsgrupper og i form af den generelle livsstilsudvikling, med stadigt større boliger med flere apparater og færre personer pr husstand (Kirsten Gram-Hansen, 2000: Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle) I 1995 blev sammenhængen mellem livsstilsudvikling, energiforbrug og miljøbelastning sat på den miljøpolitiske dagsorden i Danmark. Miljøminister Svend Auken skrev i indledningen til regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, at Danmark kan gøres til eksperimentarium for en ny livsstil, der forener moderne industriel produktion og velfærd med økologisk ansvarlighed. Men livsstil handler i høj grad om, hvordan forbruget i den hjemlige sfære udformes, og hvad forbruget symboliserer. I dansk energiforskning fokuserede man indtil 1990 erne på tekniske og demografiske forklaringer, når der skulle gøres rede for energiforbruget, men såvel udenlandsk som dansk forskning viste, at sociale faktorer, som den sammenhæng husholdningen indgik i samt kendetegn ved husholdningens medlemmer, havde en væsentlig betydning for energiforbruget. Ønsket om at få en større forståelse af disse sociale og individuelle faktorer er en af forklaringerne på, at livsstilsbegrebet i midten af 1990 erne kom ind som prioriteret område i den danske energiforskning. (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil) De fleste samfundsforskere som beskæftiger sig med livsstil forholder sig til Pierre Bourdieu (1984) Centrale begreber i hans teori er bla. habitus og kulturel kapital. Bourdieu betragter i mindre grad livsstil som et resultat af individuelle valg, men derimod noget som er knyttet til fortid og strukturelle forhold. Habitus, kulturel og økonomisk kapital er afgørende for hvordan livsstilen udformes. Smagen (synliggjort gennem forbruget) er uløseligforbundet med livsstil, og Bourdieu viser, hvor vigtig smag og forbrug er for at skabe distance til nogle grupper og tilhørsforhold til andre grupper i samfundet. God økonomi betyde med andre ord ikke, at du kan vælge hvilken livsstil du ønsker at have/udtrykke. Livsstil handler om at bruge pengene på den rigtige måde (Margrethe Aune: Hverdagsliv, livsstil og energiforbrug). Antagelsen bag brugen af livsstilsbegrebet i energiforskningen er, at livsstil kan give en større forståelse af, hvad der kan betinge forskelle i energiforbruget, som ikke kan forstås ud fra tekniske eller objektive forskelle, men som må skulle findes i individernes eller husholdningernes værdier, normer eller livsstile. Overordnet om livsstilsbegrebets anvendelse i energianalyser kan man sige, at livsstil traditionelt er knyttet til forbrug, og således er yderst relevant i analyser af såvel generelle tendenser i samfundsudviklingen omkring forbrug, som i analyser af sociale processer og dynamikker mellem forskellige samfundsgrupper, som i høj grad har forbrug som omdrejningspunkt (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil). I arbejdet med livsstilsbegrebet som teoretisk ramme i energiforbrugsforskningen arbejdes med tre (sammenhængende) begreber: livsform, livsstil og stil. Visuelt kan den såkaldte lagkagemodel 3

4 anvendes for at illustrere den trindelte teori: lagkagen består af tre lag: nederst kagefadet, der henviser til livsform, i midten bagværket, der symboliserer livsstil, og øverst glasuren, hvor vi finder den individualiserede stil (Ole Michael Jensen, 2000: Livsstilsrum tro, selvrefleksion eller begær). Det nederste lag af lagkagen, livsformen, henviser til det ubevidste, som vi gennem vores socialisering har fået ind gennem modermælken. Det er her, vi finder de uudtalte livsværdier og grundholdninger, der gør livsformen stabil over tid og dermed giver den fast form. Modsat stil er livsform ikke noget, der tilføres udefra, men noget man har med hjemmefra. Det er selve den formning, der finder sted gennem opdragelse, uddannelse og tilpasning til arbejdsmarkedet. Livsform sidder i kroppen og refererer således først og fremmest til opvækst og kulturel baggrund. Man taler om kulturel arv og kulturel ballast og henviser dermed til alt det, der gives videre fra generation til generation, og som den enkelte tager for givet. Det er habitus i Pierre Bourdieus forstand. Livsform er ikke til at få øje på direkte. Alligevel er det muligt på forhånd at sige noget om livsformer. Dette skyldes, at livsform som fundament vedrører de mest stabile strukturer i relation til livsstil. Derfor har det også været muligt for kulturforskere at afdække de vigtigste livsformer, dvs måder tilværelsen grundlæggende kan være struktureret på i det moderne samfund. Nutidens livsformer kan altid spores tilbage i tiden. Livsformer, som fungerer side om side i det moderne samfund, er: investor-livsformen, karrierelivsformen, selvejer-livsformen og lønarbejder-livsformen. Disse er karakteriseret ved hver sin måde at realisere tilværelsen på. I ovennævnte rækkefølge sker det ved at levere kapital, ekspertise, varer eller arbejdskraft (tid) mod til gengæld at få afkast, honorar, penge eller løn retur (Højrup, 1995). Det midterste lag i lagkagen, livsstil, består af det sociale, det bevidste og det rationelle. Det bygger oven på habitus, men det tilkender individet en større mulighed for at ændre sin sociale status og placering end Bourdieus begreber lægger op til. Livsstil (levemåde) refererer således til det netværk af betydninger, som formår at knytte forbindelse mellem ydre tegn og indre kontekst, mellem stil og livsform. Denne sammenhæng skabes i princippet af individet selv, men hele tiden under kollektiv indflydelse, dvs på sociale og samfundsmæssige præmisser. Det er denne individuelle tilpasning til den samfundsmæssige orden, der gør tilværelsen meningsfuld for den enkelte, og som udgør kernen i en livsstil. Livsstil hviler på den kulturelle arv, men bliver på afgørende vis mærket af tidens rationaler, for udadtil at vise sig som stil. Livsstil er pr definition umulig at få øje på, da livsstil altid fungerer i det skjulte. Alligevel afslører det sig hele tiden som tidens løsen, dvs. tidens måde at forstå og tackle problemer på. Livsstil viser sig eksempelvis, når man studerer generationsforskelle inden for samme livsform (Ole Michael Jensen, 2000: Livsstilsrum tro, selvrefleksion eller begær). Det øverste lag i kagen, stil, viser de umiddelbart synlige tegn, eksempelvis den personlige klædedragt, boligindretningen og bilvalget, altså steder, hvor man som individ, familie eller gruppe signalerer, hvem man er eller godt vil give sig ud for at være. Det er her, Bourdieu taler om distinktion. At være distingveret betyder, at man signalerer hvilken gruppe, man føler sig knyttet til, og samtidig viser hvilke grupper man tager afstand fra. Også det øverste lag bygger i større eller mindre grad oven på de andre lag. Den kulturelle baggrund og sociale placering begrænser i større eller mindre grad individets valg af stiludtryk. På det kollektive plan er stil det, vi finder i mode og trends, selv om stil ikke nødvendigvis forandrer sig over tid. Klassisk stil inden for mode er eksempel herpå. Stil rummer typisk kreative 4

5 og kunstneriske elementer. Moderne design er i sig selv en stil. Grønt forbrug er et andet udtryk for stil. Det, der gør det svært at studere stil isoleret set, er, at stil både kan være aftryk af livsform og udtryk for livsstil. Endelig kan stil være noget i sig selv, dvs. udtryk, som hastigt omsættes i nye udtryk (op cit). Med andre ord: Nederst befinder det kulturelle element sig og øverst det kreative (subjektive) element og ind imellem det samfundsmæssige element. Modellen kan ses som en udogmatisk sammenskrivning af forskellige samfundsfaglige bidrag til livsstilsdiskussionen, som derved forsøger at trække på såvel de kollektivistiske som de individualistiske livsstilsteorier på samme tid. Modellen kan også sættes ind i en historisk ramme, hvorved man kan hævde, at tidligere samfund i højere grad hvilede på det nederste lag af kagen, hvorimod det sen-moderne samfund i højere grad er kendetegnet ved det øverste lag. og i den forstand er der tale om en historisk udvikling fra livsform, over livsstil, mod øget vægt på stil (Jensen og Gram-Hansen, 2000). Det individualiserede stilaspekt forventes i fremtiden at få en stadig større betydning i takt med den tiltagende individualisering af samfundet og opløsningen af familiens, klassens og naboskabets betydning (Kirsten Gram-Hansen: Livsstil og energiadfærd med boligkvarterer som analyseniveau) Forbrugersamfundet er kendetegnet ved, at der sker en stadig og stort set uimodsagt vækst i forbruget. Ligesom de fleste andre former for forbrug er energiforbrug forbundet med noget behageligt, og nye forbrug medfører et nyt afledt energiforbrug (rebound-effekten). Så selvom tekniske forbedringer har medført at Danmarks bruttoenergiforbrug udnyttes langt mere effektivt i dag end i 1973 (således går der i dag 40 % mindre energi til de samme aktiviteter), så har energiforbruget været konstant. Mange af initiativerne fra politisk og administrativt hold for at opnå energibesparelser eller opnå ændret adfærd på affaldsområdet har haft relativt lette vilkår. At slukke lyset efter sig, at holde temperaturen på et forholdsvist lavt niveau, at fylde vaske- og opvaskemaskine op før den kører, at benytte sig af flaske- og aviscontainere er forholdsvis nemme vaner, der ikke fordrer voldsomme ændringer i hverdagslivets struktur og rutiner. Og de er ligeledes nemme at have positive holdninger til, når man bliver spurgt om det i undersøgelser. Det har vist sig langt vanskeligere at gennemføre politiske initiativer for f. eks. at begrænse antallet af elforbrugende apparater, den daglige biltransport, de årlige flyferierejser etc. Eller udtrykt gennem et konkret eksempel: Det er lettere at få folk til at købe en vaskemaskine, der bruger 25 % mindre energi, end at få dem til at begrænse omfanget af tøjvask med 25 %. Inden for den samfundsfaglige energiforbrugsforskning diskuteres det, hvor velegnet livsstilsbegrebet er som ramme for at tolke de sociale aspekter af husholdningers energiforbrug. Livsstilsbegrebet i analyser af ligheder/forskelle i energiforbrug har vist sig vanskeligt at arbejde med alene, fordi det er svært at etablere en enkel sammenhæng mellem livsstil og energiforbrug. En forståelse af husholdningernes energiforbrug kræver derfor anvendelse af såvel teorier om livsstilsbegreber, om forbrug og om hverdagsteknologi. Samt ikke mindst at etablere relationer mellem dem (Gundelach og Kuehn: Energi og livsstil). 5

6 Hverdagen i Danmark i 1960 erne bolig og forbrug Perioden fra 1960 til 1972 var i Danmark præget af højkonjunktur og velstandsstigning. År for år fik danskere flere penge til rådighed. Lønningerne steg støt med næsten 10 % om året mens forbrugspriserne kun steg det halve. Trekantsregeringen fra 1957 med H.C. Hansen som statsminister og Viggo Kampmann som finansminister støttede nye investeringer i industrien gennem egnsudviklingsloven, skattebegunstigelser, nye afskrivningsregler og ophævelse af importrestriktioner. Samtidig blev der åbnet for låntagning i udlandet. Inden for industrien voksede produktiviteten, indtjeningen, samt eksporten og beskæftigelsen var stigende. Servicesektoren fulgte også godt med. Bruttonationalproduktet voksede, og det samme gjorde forbruget på hjemmefronten. Arbejdsløsheden, der i begyndelsen af 1950 erne havde ligget på 9-10 % faldt i begyndelsen af 1960 erne til 2-3 % svarende til næste fuld beskæftigelse og den fortsatte et stykke ind i 1970 erne. Gifte kvinder kom også i stigende grad ud på arbejdsmarkedet og i 1970 var 59 % af alle gifte kvinder i arbejde. Inden for velfærdssystemer blev aldersrenten i 1956 ændret til folkepension, som betød, at alle uanset indtægt og tidligere betaling til en sygekasse kunne opnå en minimumspension, som i 1970 blev ændret til fuld folkepension for alle. I 1960 blev også sygekasserne åbnet for alle, og i 1964 blev ATP indført som tillægspension for alle arbejdere og funktionærer. Generelt fik danskerne flere penge til forbrug, og mens udgifterne til fødevarer faldt relativt steg udgifterne til bolig og transport. Antallet af boliger voksede både som lejligheder i etageejendomme samt ikke mindste som parcelhuse. Rigtig mange danskere valgte at købe eller bygge parcelhus, som var tidens mest populære boligform. Parcelhuset opfyldte mange familiers ønske om eget hus med have, hvor der var lys og luft frem for boligkarrerne i byerne, hvor børnene ikke havde samme mulighed for at være ude i fri luft. Der blev i perioden fra 1960 til 1970 opført boliger, hvoraf halvdelen var parcelhuse. I alt flyttede 1.5 mio. danskere i parcelhus. I Hammerichs Danmarkskrønike om perioden er det noteret, at der i den travleste byggeperiode blev færdiggjort 125 parcelhuse om dagen. ( H s. 156). I samme periode blev der opført en lang række nye beboelsesejendomme som beton- og montagebyggeri. Danskerne fik også mere plads. Mens parcelhusene i 1950 erne havde en gennemsnitlig størrelse på 90 m 2, voksede de til 110 m 2 i 1960 og 10 år senere til 130 m 2. I 1970 havde en gennemsnitsdansker 37 m 2 areal til sin rådighed Boligform % % % % Større 32,9 % 35,7 % 39.7 % beboelsesejendom Enfamiliehus 32, Tofamiliehus 10,6 8,8 Landbrugsejendom 12,5 12, andre Kilde: Danmarks Statistik 6

7 Boligforholdene blev forbedret i samme periode i 1955 havde blot 34 % fjernvarme eller centralvarme mens de øvrige 74 % fyrede i egen kakkelovn med træ, koks eller kul. Dette er i 1970 ændret til, at 83,5 % havde centralvarme med eget oliefyr eller fjernvarme. Andelen af boligmassen med fjernvarme, udgjorde dog kun 27 % % fyrede stadig i egen kakkelovn med koks, olie eller petroleum i Boligarealet blev større, og det betød at et større areal skulle opvarmes. Isolering blev der ikke tænkt meget over i 1960 ernes byggeboom. Olien var billig, og i de fleste parcelhuse anskaffede familierne sig oliefyr. I 1970 blev 56,6 % af alle ejerboligerne blev opvarmet med oliefyr. På de enkelte lokale fjernvarmeværker og de meget store centrale elværker, der leverede fjernvarme, blev der også fyret med olie. Mens man i en kort periode havde benyttet brunkul i løbet af 1960 erne samt primært kul suppleret af lidt olie, udgjorde olien i 1970 omtrent 75 % af al brændsel på disse værker. Op gennem 1960 erne faldt realprisen på olie med mere end 40 %, det havde fået mange familier til at skifte det gamle koksfyr ud med et nyt oliefyr. Både fjernvarmen og fyringsolien var forholdsvis billig, og i mange danske hjem blev der ikke tænkt meget på varmeregningen. Indetemperaturen var mange steder høj, mellem 21 og 25 grader var ikke unormalt. Familiernes gennemsnitlige forbrug af indkomsten til opvarmning og elektricitet faldt fra at udgøre 5,6 af budgettet i 1955 til 3,9 i Elektricitetens andel af opvarmningen var også stigende i 1960 erne. Elvarme blev anset for den nemmeste og mest moderne måde at varme boligen op på og elvarmen slog for alvor igennem i 1970 erne. Husholdningssektoren tegnede sig i 1972 for i alt 37 % af hele Danmarks energiforbrug og herunder for 35 % af olieforbruget. Husholdningernes elforbrug voksede ligeså støt og blev mere end fordoblet fra 1960 til Elforbruget steg i gennemsnit med 7,5 % om året i den periode. I 1955 havde 8,7 % elektriskkomfur, de øvrige 80.1 % brugte gas, flaskegas 22.5 eller bygas 57,6 %, til madlavning mens 11,2 % brugte træ eller koks. I 1970 havde 46 % fået elkomfur mens 52,9 % kogte ved gas. Badeforholdene var også blevet stærkt forbedrede i 1955 havde 32,3 % af boligerne eget bad med bruser eller karbad, mens det i 1970 drejede sig om 71 %. Boligstandard i danske boliger 1955 og Madlavning med elektricitet 8.7 % 46 % Madlavning med gas 80,1 % 52,9 % Madlavning m. træ /koks 11,2 % Boliger m. eget bad 32.3 % 71 % Opvarmning med. 34 % 83,5 % fjernvarme/centralvarme Opvarmning m. fast 74 % 15.7 % brændsel/petroleum i ovn Kilde: Danmarks Statistik I løbet af perioden havde omtrent samtlige danske familier anskaffet sig varige forbrugsgoder som fjernsyn og køleskab og øverst på mange familiers ønskeliste stod også egen bil. Antallet af personbiler voksede fra omtrent i 1960 til over i Dermed steg også forbruget af benzin og dieselolie til personbilerne i samme takt. Med de mange nybyggede parcelhuskvarterer og boligblokke beliggende i udkanten af byerne fik flere længere på arbejde, og personbiler var ikke længere kun til ferie- og fornøjelsesture men til den daglige transport til og fra arbejde. I 1975 havde 55 % af alle danske familier egen bil. Samtidig havde 79 % køleskab og 88 % fjernsyn. 7

8 Andre varige forbrugsgoder havde også fundet vej ind i de danske hjem i løbet af 1960 erne. Elkomfuret vandt stadig indpas efterhånden som bygasleveringen stoppede og man indkøbte elkomfurer i stor stil til de nyopførte boligblokke. Hjemmefryseren kom også ind efterhånden som flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og vaskemaskinen fulgte efter. De mange nye boligblokke havde vaskekældre med fuldautomatiske vaskemaskiner, tørre kælder, og strygeruller, mens vasken i de nye parcelhuse lidt efter lidt blev lagt i de fuldautomatiske vaskemaskiner, som gjorde vaskedagen meget lettere for de travle husmødre. Udbredelsen af forskellige elektriske apparater i 1964, 1975,1985, 2002 og 2007 Elektriske apparater 1964* % % % % % % Køleskab Køle/fryseskab Hjemmefryser Vaskemaskine Tørretumbler TV- sort/hvid TV farve Opvaskemaskine El-komfur Mikrobølgeovn Video CD afspiller PC DVD-afspiller MP3-afspiller 47 *Baseret på ELRA-Gallup undersøgelse m. ca personer Øvrige tal er fra Dansk Elforsynings Statistik, og Statistisk Årbog samt ElmodelBOLIG og IT Energy Aps. (2007) Energikriser i 1970 erne Danmark var ekstremt sårbar, da de globale energikriser satte ind, fordi så stor en del af danskernes energiforbrug netop var baseret på olie. Den 6. oktober 1973 udbrød der krig mellem Israel på den ene side og Syrien og Ægypten på den anden side. De arabiske lande forsøgte at genvinde det land, som de havde mistet under krigen i Da de arabiske lande, som var hovedproducenter af olie, på et topmøde i Kuwaits sidst i oktober samme år besluttede at skære ned på olieleverancerne til USA og til andre industrialiserede lande, der støttede Israel, brød den første oliekrise eller energikrise ud i efteråret

9 Situationen var alvorlig for Danmark. Vinteren ventede forude, og man mente, at Danmark havde oliereserver til 1½-2 måneder, hvis olietilførslerne forsvandt helt. Så galt gik det ikke, men oliepriserne steg drastisk, og det gik op for danskerne, hvor afhængige man var af olie. Mere end 90 % af vores samlede energiforbrug stammede fra importeret olie. På mødet i Kuwait havde de arabiske olieproducenter udtalt, at olieleverancerne ville blive tilbageholdt indtil Israel havde forladt de områder, som de havde besat i Forholdene blev dog lempet lidt i december måned. Flere lande i EF havde travlt med at få formuleret erklæringer, som gik ind for Israelsk rømning af områderne, da de forskellige lande fik karakter efter om man støttede Israel og i hvilken grad. Der blev f. eks. helt lukket for olieleverancer til Holland i en periode. Allerede i efteråret 1973 indførte handelsminister Erling Jensen, at hver anden gadelampe skulle slukkes, at der skulle skrues ned for varmen i alle offentlige bygninger. 6. november blev det bebudet, at man foreløbig kun måtte køre 80 km på alle danske motorveje og at oktantallet skulle sættes ned fra 99 til 98. Siden blev der indført forbud mod at køre ture i egen bil om søndagene. Og danskerne husker endnu, hvordan man hver søndag i vintermånederne kunne kælke stor set uden biler, spadsere midt på vejen eller løbe på rulleskøjter ud ad landevejene. Alle familier blev opfordret til at huske at slukke for lyset, undgå at tage karbad og i stedet tage et hurtigt brusebad. Og energikrisen satte spor. Olien blev dyrere for både industri og private husholdninger. Det resulterede i inflation og stigende arbejdsløshed fordi industrien omkostninger steg om måtte indskrænkes. I 1978 indtraf oliekrise nr. 2. Krisen blev udløst af uroligheder i verdens største olieproducerende land, Iran. Shahen af Iran havde store vestligt prægede moderniseringsplaner for landet, som var i stærk modstrid med det shiamuslimske præsteskab. I slutningen af 1978 gik olieproduktionen helt i stå. Og i 1979 blev shahstyret væltet af præsterne med ayatollah Khomeini i spidsen. Shahen flygtede i eksil. Og da nabolandet Irak året efter angreb Iran gik det stærkt ud over de to landes leverancer af olie, fordi begge lande forsøgte at ødelægge hinandens olieledninger, raffinaderier m.m. Familien Danmark blev igen opfordret til at spare på olien og energien. For nogle var det helt nødvendigt, at spare og sætte temperaturen i boligen ned. K husker bl.a. fra barndommens energikrise: Da jeg boede hjemme blev der ikke snakket så meget om at spare på strømmen, mine forældre har da nok himlet, engang når der kom en stor elregning, men det var ikke lyset vi sparede på. Jeg kan huske engang i 1970 erne, der sov vi alle sammen inde i stuen for at spare på varmen. Det var prisen på olie, der var så høj. Jeg tror de skulle give kr. for liter olie. Det har været Det var så koldt, og vi havde oliekrisen. Jeg kan også huske de billøse søndage, hvor Gjern var helt lukket for bilkørsel, der kørte vi på kælk ned ad bakkerne i Gjern ude på vejen. Det kunne vi jo fint. Jeg kan ikke huske noget om at elpriserne steg, det var olieprisen. ( K født 1962)) Den voldsomme afhængighed af olie i Danmark måtte ændres. Det skulle ske ved en statslig styring. Politiske tiltag i 1970 erne Netop som den første energikrise var startet i efteråret 1973 blev der i november udskrevet valg. Folketingspolitiker Erhard Jakobsens bil løb tør for benzin på vej til Christiansborg, og han nåede 9

10 ikke frem til den afgørende afstemning. Anker Jørgensens regering kom i mindretal, og han måtte udskrive valg. Valget blev et opgør med de gamle partier. Valget om medlemskabet af EF i 1972 havde allerede gjort sit til opsplitningen af bl.a. socialdemokratiets vælgere. Stigende oliepriser og medfølgende økonomisk stagnation lurede nu forude. I december kom venstre til magten, og Poul Hartling blev statsminister. Nye partier som Fremskridtspartiet, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti blev valgt i Folketinget ved samme valg. Der var tale om en jordskredssejr. Venstre fandt oliekrisen så alvorlig, at man nu gik ind for statsstyring af energiforbruget og elforsyningen. Der måtte nu udformes en egentlig energipolitik for landet. Folketinget fik nedsat et Energipolitisk udvalg, der allerede 1. april 1974 havde en energipolitisk redegørelse klar. Redegørelsen var i tre bind og det overordnede mål var, at Danmark i fremtiden skulle satse på flere energikilder end olie, som rent faktisk udgjorde 90 % af landets energikilder når man talte om opvarmning. Fremover ville man sørge for en koordineret udbygning af kraftværkerne, hvor man satsede på brug af kul og uran (til atomkraft) i stedet for olie. Man regnede med en årlig stigning i elforbruget på 5-7 % i den næste tiårsperiode, selv om det op gennem 1960 erne havde været helt oppe på omtrent 10 %. Energipolitikken kom fremover til at ligge under Økonomi- og Handelsministeriet, som Poul Nyboe Andersen i december 1973 var blevet minister for. Efter præsentationen af udvalget redegørelse i april 1974 blev der fremover nedsat et fast energipolitisk udvalg. og der blev nedsat et Energispareudvalg under Handelsministeriet. Energispareudvalget var det formelle organ, der skulle sørge for information om energibesparelser, og de iværksatte en lang række informationskampagner op gennem 70 erne, 80 erne og 90 erne for at få danskerne til at ændre energiadfærd. Fra 2000 blev det besluttet, at der overalt i Danmark skulle oprettes lokale energispareudvalg, der skulle koordinere det lokalsamarbejde mellem el, naturgas og fjernvarmeselskabernes energirådgivning. Opbygning af atomkraftværker kom på dagsordenen, og elværkerne begyndte straks at skifte en del af den dyre olie ud med kul. De stigende oliepriser medførte et fald i olieforbruget på 10 % i løbet af 1974, men herefter steg det igen frem til næste oliekrise i I 1978 tegnede kul sig for 75 % af brændslet, som blev brugt på de danske kraftværker. Men også atomkraften var på tale. I Jylland blev området Gyllingnæs ved Odder i 1974 udpeget som stedet, hvor et af fremtidens atomkraftværker skulle placeres. På Sjælland skulle det første atomkraftværk ligge på Stevns. Allerede i 1974 stiftede modstandere af atomkraft OOA Organisationen til Oplysning om Atomkraft. OOA voksede ret hurtigt til en folkebevægelse, der arbejdede meget aktivt for at sprede oplysninger om risiko for uheld, problemer med lagring af affald samt gennemførte marcher mod indførelsen af atomkraft i Danmark. Meningerne om atomkraft var delte i Danmark. To år efter oprettede tilhængerne af a-kraft Reel Oplysning om Atomkraft, REO med tilknytning til partiet venstre. Et stort flertal i Folketingen var i begyndelsen tilhængere af A-kraft, men snart skiftede både SF, så Det Radikale Venstre og til sidst flere socialdemokratiske medlemmer synspunkt og blev modstandere. I marts 1985 besluttede Folketinget under den konservative statsminister, at man ikke fremover skulle lade atomkraft indgå i energiproduktionen i Danmark. Miljø og økologi og græsrodsbevægelser I samme periode var man i nogle kredse begyndt at tale om miljø og økologi. Med den amerikanske bog Grænser for Vækst blev der sat spørgsmål ved samfundenes hastige vækst og måden det skete på i industrisamfundet. I løbet af 1970 erne kom debatten også til at dreje sig forurening, forureningsbekæmpelse og miljø. I 1969 blev miljøorganisationen NOAH oprettet af naturhistoriestuderende i København. De oprindelige 50 medlemmer var allerede i 1972 blev en landsomfattende organisation med 22 lokalafdelingen i 22 byer rundt omkring i landet. Der var sat 10

11 gang i en spirende miljøbevidsthed, som siden skulle udvikle sig. NOAH stillede spørgsmål ved samfundsudviklingen og talte om et økologisk nul-vækst samfund. De gik også i gang med at undersøge fordele og ulemper ved brugen af atomkraft. Andre nye organisationer blev dannet i 1970 erne. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) blev oprettet som en græsrodsorganisation i 1976 som forkæmpere for indførelse af den vedvarende energi i danskernes bevidsthed. I løbet af 1970 erne skete der et samfundsmæssigt og social opbrud. Ungdommen gjorde oprør mod forældrene, studenterne gjorde oprør mod professorerne og besatte universiteter og læreranstalter. Kvinderne gjorde op med det herskende kvindesyn, etablerede sig i grupper for at styrke hinanden mod det mandsdominerede samfund. Nogle valgte at forlade de traditionelle parforhold, kødgryderne og hjemmet. Flere unge valgte at flytte i kollektiv som et nyt alternativ til kernefamilien, andre flyttede ind i alternative samfund som Christiania og Det ny Samfund i Thy. Nogle flyttede også på landet for at leve i pagt med naturen og dyrke jorden økologisk, andre fandt sammen i politiske bevægelser. Dansk olie og naturgas Der skete også andre statslige initiativer indenfor energiforsyningen. Man ville ikke blot styre kraftværkernes men også sikre dansk udvinding af olie og naturgas. Nye leverancer af energi fra Nordsøen var på vej. A.P. Møller havde i 1962 fået en 50-årig eneretsbevilling til at udnytte den danske undergrund. De første undersøgelser blev iværksat på land, men i 1966 flyttede man boringerne efter olie ud i Nordsøen, hvor man i 1971 fandt det første oliefelt. I 1972 blev selskabet Dansk Naturgas A/S etableret, som året efter skiftede selskabet navn til Dansk Olie og Naturgas (DONG), et statsligt selskab der skulle sørge for udnyttelsen og distributionen af olie og gas i Nordsøen. I 1975 begyndte den første olie og nogle år efter naturgassen at strømme op fra boringerne, og i 1993 blev Danmark for første gang selvforsynende med olie. Og i 1997 var Danmark selvforsynende med energi, hvilket betød, at vi havde en større energiproduktion af olie, naturgas og vedvarende energi, end vi selv forbrugte. Danmark er dog ikke helt uafhængige af konjunktursvingninger på markedet, idet vi sælger olie og naturgas men importerer kul til kraftværkerne og kraftvarmeværkerne. Elloven af 1976 I 1975 var socialdemokraterne igen kommet til roret på Christiansborg med Anker Jørgensen i spidsen. I Handelsministeriet havde adskillige udvalg arbejdet med fremtidens elforsyning og elforbruget med henblik på de fremtidige beslutninger, der skulle tages indenfor det energipolitiske område. I februar 1976 vedtog Folketinget Elloven af Loven havde til formål at sikre at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning. For at det kunne lade sig gøre blev det vedtaget, at man i fremtiden skulle have en bevilling for at få lov til at producere el. Loven indebar, at alle elproducerende anlæg over 25 MW skulle have en bevilling. Hidtil havde alle, der ønskede det kunnet producere el, hvis man blot overholdt Strækstrømlovens forskrifter. Elforsyningen havde indtil nu stort set haft monopol på at producere og fordele el i Danmark. Dette monopol kunne nu brydes af staten, der kunne give tilladelse til elproduktion på små private værker, større kommunale kraftvarmeværker m.m. Samtidig blev det besluttet, at der skulle nedsættes el Elprisudvalg, der skulle holde øje med, at elselskaberne ikke fremover tjente penge på salg af el. Elselskaberne skulle økonomisk hvile i sig selv, og et eventuelt overskud skulle udbetales til kunderne. Endelig kunne Handelsministeren også pålægge elselskaberne at ændre deres produktion, så man opnåede størst 11

12 mulig nytte af brændselet eller skiftede en slags brændsel ud med et andet. Loven trådte i kraft med virkning fra 1977, og samtidig blev elforbruget for første gang i historien beskattet med en elafgift, som blev lagt oven i prisen på el. Dette statslige tiltag var ikke noget der umiddelbart passede elselskaberne. På Elselskabernes fælles organisation til udbredelse af oplysninger om elektricitet, ELRAs årlige repræsentantskabsmøde i juni 1977 opfordrede formand alle ELRAs medlemmer til at følge gamle Catos eksempel og afslutte enhver udtalelse med ordene I øvrigt mener jeg, at elafgiften bør afskaffes. (ELRA Om elvarme 29, 1977) Dansk Energiplan 1976 For at sikre et stærkt statsligt organ, der kunne udføre Handelsministeriets ønsker om besparelser og ændringer i energiforsyningerne blev det besluttet at oprette Energistyrelsen i Og samme år i maj kom landets første energiplan, Dansk Energiplan, der på lang sigt skulle gøre Danmark mindre sårbar på energiområdet og frem for alt sikre landet mindre afhængighed af olien. Planen var i korte træk: 1) at nedbringe væksten i energiforbruget 2) at etablere et flerstrenget forsyningssystem baseret på flere energiråstoffer 3) at igangsætte et energiforsknings- og udviklingsprogram omkring energibesparelser og brug af en flerstrenget energiforsyning. ( s. 79 De offentlige investeringer Finansministeriet Budgetdepartementet 1977) I sit svar på en række spørgsmål til Energipolitisk udvalg d. 30. november 1976 svarede handelsminister Per Hækkerup: Således som den internationale energiforsyningssituation har udviklet sig med udsigter til mangel på balance mellem verdens energibehov og energiforsyning med forventning om snarlige olieforhøjelser fra OPEC-landenes side, sættes hele den vestlige verden, og i særlig grad Danmark i en overordentlig sårbar situation, som nødvendiggør iværksættelse af væsentlige initiativer på energipolitikkens område med det sigte at reducere vores afhængighed af importeret olie ved hjælp af de midler, som nærmere er omtalt og behandlet i den energipolitiske redegørelse. (s. 2) Man skønnede, at Danmark ville kunne halvere sit olieforbrug i 1995, hvis planen blev fulgt. Besparelserne skulle opnås ved at udbygge kraft-varmeforsyningen, indføre naturgas, omlægge elproduktionen fra olie til kul og uran samt udnytte vedvarende energikilder som sol, geotermisk varme, vand og vind. (Program for Udbygning af Dansk Energiforskning og udvikling. Handelsministeriet 1976). Der blev afsat beløb i finansloven til at undersøge mulighederne for brug af disse forskellige energikilder. Man satte straks gang i en række projekter, som Per Hækkerup opsummerede for det energipolitiske udvalg: Regeringen har imidlertid sammen med august-forligets øvrige parter været enige om, at visse elementer i energiplanen umiddelbart burde sættes i værk, og der forudses således for indeværende og næste finansår disponeret over i alt 235 mill. kr. til energipolitiske formål, heraf 100 mill. kr. til besparelser i boliger og erhvervsejendomme, medens de resterende 135 mill. kr. forudses anvendt til fremme af besparelser ved anvendelse af procesenergi, til kraft/varmeudbygning og til udvidet forskning og udvikling på energiområdet. (s. 2) 12

13 Rumopvarmningen af danske boliger tegnede sig for en voldsomt stor del af det danske energiforbrug, og her mente man, at der var store besparelser at hente. Det skulle undersøges, hvordan man kunne sænke energiforbruget til opvarmning ved at forbedre isoleringen af boliger gen. Ældre bygninger kunne hulmursisoleres eller isoleres indefra, mens man til nybyggeri ville sætte nye krav til isoleringsstandard. Endelig ville man udvikle en konsulenttjeneste, så familien Danmark, kommunerne og amterne kunne få gode råd og vurderinger med hensyn til besparelser ved isolering af bygninger. Der blev over en 3-årig periode afsat midler til dette arbejde. Kraftvarmeforsyningen var væsentlig at få startet på. Der var afsat 45 mio. kr., og det dækkede langt fra så godt som alle danske kommuner, der havde kraftvarmeforsyning. I første række var det kraftværkerne i Ålborg, Århus, Esbjerg, Odense, Frederiksberg og København, der måtte deles om de midler der var afsat. Udnyttelsen af en samtidig produktion af kraft (el) og varme skulle øges og flere kraft-varmeværker etableres på sigt, så mange borgere undgik at købe den dyre olie. ( Bilag 2 i Per Hækkerups svar til Energipolitisk udvalg 30. november 1976) Hvordan gik det mellem de to oliekriser hvad gjorde forbrugerne? Som det kan ses af tabellen s., skete der umiddelbart et markant fald i de danske husholdningers forbrug af olie og elektricitet i 1974 som følge at den første energikrise. Forbruget faldt mærkbart i de to første år, men allerede fra 1976 begyndte forbruget igen at stige og det ser ud til, at familien Danmark vendte tilbage til mere normale forbrugsvaner. Elforbruget i hjemmet steg med et årligt gennemsnit på 8.3 %, mens forbruget af olie generelt faldt lidt i forhold til forbruget i I regeringens energiplan havde man kun regnet med en stigning på 5 % i perioden , og man havde slet ikke regnet med, at der var sket en ekspansion på elvarmeområdet i boligerne. Men inden for dette område var der i stedet sket en stigning på omkring 20 %. Det var dog lykkedes Danmark at gøre sig lidt mindre afhængig af olie ved i stedet at importere mere kul. 13

14 Kilde: Handelsministeriets Energipolitiske Redegørelse marts 1979 s. 7 Kraftværkerne var med på at skifte en del af den dyre olie ud med kul, men processen gik langsomt, og endnu havde man ikke helt fået gennemført den store varmeplan, der i fremtiden skulle sikre fjernvarme til langt flere danske hjem. Elselskaberne havde været vant til at fremstille el så billigst som muligt og sikre, at der altid var en sikker leverance til kunderne. At forbrugerne skulle spare på elektriciteten var noget ganske nyt., men sagen blev taget op og formidlet gennem elselskabernes demonstrationslokaler og gennem selskabernes organisation under Danske Elværkers Forening, ELRA. ELRA udsendte bl.a. materiale om, hvordan man kunne bede forbrugerne om at spare frivilligt i Men samtidig havde ELRA også travlt med at gøre opmærksom på elvarme. Elvarme blev op gennem 1960 erne opfattet som en god og moderne varmekilde. Det vidner forskellige artikler i elselskabernes forbrugerblad om. Elnyt blev omdelt gratis i hele landet af langt de fleste elselskaber i et oplag på omkring og der kunne man op gennem 1970 erne læse om elvarmens fordele: Under overskriften Sådan er Danmarks mest elrigtige hus beskrev ELNYT i nr et helt nybygget hus med elvarme syd for Ålborg: Det går aldrig godt! Du er ikke rigtig klog! Det var nogen af de bemærkninger arkitekt Peter Dahlgaard måtte høre da han for 1½ år siden gik i gang med sit elrigtige hus i Frejlev syd for Ålborg. det skulle være et elhus med alt hvad det medfører. 300 kvm i to plan. Der strålevarme fra loftet og elkabler i gulvet. Installationerne er gemt, så man kun ser termostater i hvert rum. Min hustru og jeg har ønsket af vort hus, at det blot skal fungere som en skal til beskyttelse mod vejrliget, og indeklimaet skal være godt, siger Peter Dahlgaard. Vinduerne er isoleret med 3 lag termoglas - Siden indflytningen for 1 år siden er der brugt ca kwh en udgift på godt kr.. Når huset er gennemtørret, vil denne udgift blive mindre. Elselskabernes fælles organisation til udbredelse af oplysninger om elektricitet, ELRA præmierede huset med et diplom for at være Danmarks mest elrigtige hus. Forbrugerne udtrykte glæde over elvarmen som var nem og bekvem. Året efter fortalte ELNYT om Benny Rasmussen, der havde mulighed for at få fjernvarme: Der er endog ført stik frem til grunden, men han valgte alligevel elvarme: - jeg foretrak denne opvarmningsform af flere grunde, bl.a. sparer vi jo pladsen til fyr og tank., men først og fremmest fordi det er renere og fordi termostaterne på radiatorerne reagerer hurtigere og behageligere (ELNYT 1/1973 s. 11). Endnu efter den 1. energikrise var man stadig sikker på, at elvarme var fremtidens sikre varmeforsyning. Man gjorde gamle huse som nye at bo i på Frederiksberg, da man moderniserede lejlighederne fra 1892 med elvarme og elvarmere til varmt vand i køkken og bad. Før havde vi oliekaminer, fortæller Poul Møller Pedersen. På det sidste havde vi en ugentlig udgift på ca. 80 kr. for bare at varme to stuer op. Vi mener ikke, at elvarme i hele lejligheden bliver dyrere. Det samlede elforbrug i en lejlighed med forælder og et lille barn det samlede elforbrug anslås til kwh til elvarme og vand medgår ca kwh det vil koste på Frederiksberg ca kr.. Alle de bekvemmeligheder, vi har fået, er rigeligt pengene værd, fastslår Møller Pedersen. S. 15 Fru Birgit Nielsen, som sammen med sin datter har boet i en af stuelejlighederne gennem syv år, mener ligesom Møller Pedersen, at elvarmen ikke kan blive dyrere end petroleum i pottefyret. Og så er det jo meget mere behageligt og giver varmt vand i tilgift, siger hun. Bare badeværelset er 14

15 næsten huslejeforhøjelsen værd, mener fru Nielsen. Men jeg er også lykkelig for mulighederne i køkkenet. Jeg er selv gået videre med moderniseringen og har fået indrettet moderne elementkøkken, som en god bekendt har hjulpet mig med at sætte op. Nu skal jeg have elkomfur med emhætte og lidt senere et stort køleskab. En mindre hjemmefryser har jeg anskaffet. (ELNYT 1975/1 s I 1977 konkluderede overingeniør J. Keller-Jacobsen: Elvarme vil af flere grunde finde sin plads i et kommende dansk energimønster. Elvarme er således som følge af lave installationsomkostninger og fine reguleringsmuligheder særdeles velegnede i højisolerede bygninger med små varmebehov. (s. 2) Endelig kommer man ikke uden om den kendsgerning, at forbrugerne i stort tal foretrækker elvarme med dens høje varmekomfort og øvrige fordele Energimæssigt er det en rimelig tanke at kombinere el- og fjernvarmeproduktionen mest muligt, for derved kan vi gøre os mere uafhængige af olien (ELNYT 1977/1 s. 2) I 1977 var der i øvrigt for første gang indført en beskatning af elektricitetsforbruget, elafgiften, som betød en betydelig stigning i forbrugernes elpris. Samtidig kunne man i ELRAs nyhedsblad læse, at 130 lejligheder i Frederiksværk, Karlsgave, blev forsynet med elvarme. Boligselskabet foretrak elvarmen, da man derved undgik udgifterne til at opføre en fælles varmecentral. (ELRA orientering om elvarme nr. 29. juli 1977.) Et generelt træk indenfor elforsyningen i disse år var, at man ikke betragtede det som et stort problem at fortsætte med at producere el i takt med den stigning der var sket med elforbruget i løbet af 1960 erne. Olien var godt blevet dyrere, men kunne skiftes ud med kul, og med kernekraftværket ville man uden problemer kunne fortsætte elproduktionen uden den dyre olie. Det vidner flere artikler i ELNYT fra 1970 erne om som f. eks. Fra oliekrise til atomkraft i 1974 om. Der blev dog også iværksat en række oplysningskampagner om, hvordan man kunne spare på elektriciteten. Danske elværkers Forening kom med i handelsministeriets Energispareudvalg, og man opfordrede forbrugerne til frivilligt at spare på elektriciteten ved at huske at slukke lyset, bruge elektriciteten fornuftigt, fylde opvaskemaskine og vaskemaskine før de blev sat i gang. Spareopfordringerne blev udsendt som pjecer men fandt også sted gennem elselskabernes demonstrationslokaler, hvor familierne kunne få gode råd om elektriske apparater til hjemmet. Fra konsulent Vibeke Hansen, Københavns Belysningsvæsen lød det i 1974 i forbindelse med den første energikrise: Det er i grunden ikke særlig indviklet at spare i det daglige. Man skal blot genkalde sig de væsentligste af de råd, der blev givet i sin tid i skolekøkkenet. Brug kun kogeplader med plan bund og i en størrelse, der dækker kogepladen.. At varme ovnen op blot for at optø frosset brød eller bagværk må derfor betragtes som en utilladelig flothed og det samme kan siges om bagning af en enkelt kage, en enkelt leverpostej eller lignende.. (s. 9) Steg (derfor) kylling i en gryde og nøjes med nogle få minutters afsluttende grillstegning ( ELNYT 1974/ s. 9) Og forbrugerne tog rådene til sig, flere af vores interviewpersoner understreger, at det med at slukke lyset, lukke døren, fylde vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, spare på vandet er barndomslærdom, som de er opdraget med. De fleste skruer stadig ned for varmen i rum der ikke bliver brugt, eller når man tager på arbejde: 15

16 Vi er ret bevidste om at skrue ned for varmen i de rum vi ikke bruger. Den her sparsommelighed har vi nok fået med hjemmefra. Jeg kan tydeligt huske det der med, at når du åbner for vinduet, så luk for varmen. Nu er der jo termostater på, så nu står radiatorerne og banker endnu mere, hvis man åbner for noget. (VK født 1963) Vi varmer vores hus op ved fjernvarme, men også i høj grad med brændeovn her om vinteren. Vi har også et klimaanlæg, men der er jo en udluftningsfacilitet Vi har omkring grader i køkken og stue, og så selvfølgelig køligere, der hvor man skal sove grader. Og 21 grader på badeværelset, så der er meget behageligt.. Jeg synes da, at vi tænker over at skrue ned for varmen, og det er bl.a. også derfor, at vi har brændeovn. At kunne køre det der fjernvarme på et relativt lavt niveau og så supplere med brændeovn. Og vi skruer da også altid ned, hvis vi tager væk i en weekend eller i længere tid Talen om klimaændringer og global opvarmning er da noget, der påvirker mig. Man kan sige, at der er selvfølgelig en hel del komfort forbundet med tingene, som bare kører sådan lidt på rutinen, så jeg vil ikke sige, at jeg er sådan virkelig skærpet opmærksom over for det (JM født 1976 ) PJ Household Energy in Denmark Electricity Firewood & Straw Coal & Coke District Heat Gas & LPG Oil & Kerosene Kilde: Danmarks Statistik ER 79 Handelsministeriets energipolitiske redegørelse I 1979 opstod den anden energikrise. Igen var der knaphed på olie fordi leverancerne fra Irak og Iran gik i stå. Oliepriserne steg igen. I løbet af 1980 steg prisen på olie fra 14 $ tønden til 41 $ tønden. De høje oliepriser fik igen forbrugerne til at spare på energien og det stod nu helt klart, at det var meget usikkert at basere sit energiforbrug på olie fra det urolige område i Mellemøsten. Denne gang blev Danmark ikke taget på sengen. Kraftværkerne var i fuld gang med at omstille kraftværkerne til at bruge kul i stedet for olie. Der var gang i de store varmeplaner om at forsyne rigtig mange danske hjem med fjernvarme. I mange parcelhuse stod danskerne klar til at skifte oliefyret ud med et combi-fyr, så der kunne fyres med alternative brændsler som træ, kul og koks. I 16

17 Nordsøen så det lyst ud med borefelter, hvorfra man i stigende grad regnede med at hente Danmarks olie. Naturgassen var også en mulighed for fremover at forsyne mange private hjem og nye kraftvarmeværker med naturgas til opvarmning. Allerede i marts 1979 kom handelsministeriets nye energipolitiske redegørelse. Naturgassen indgik som en væsentlig del i fremtidsplanerne, og det samme gjorde varmeplanen. Det lå fast, at man skulle satse på en flerstrenget energipolitik, hvor også vedvarende energi spille en rolle. Man ville fortsætte med at give støtte til energiforskningen. (ER 79, 1979 s. 89) I september vedtog man anlægsloven for naturgasforsyningen. Det statslige selskab DONG skulle opbygge et marked for naturgas og udbygge et landsomspændende ledningsnet til gassen. DONG havde allerede tidligere på året indgået en aftale med A. P. Møller, som gav DONG forkøbsret til gassen. DONG havde vurderet, at naturgassen skulle ud til den enkelte forbruger og til industriens procesforbrug. Det betød at, der skulle nedlægges en meget omfattende rørsystem i jorden og forbrugerne skulle skifte oliefyret ud med et fyr til naturgas. Fra 1983 begyndte den første naturgas at flyde i rørene, godt nok indkøbt fra et tysk selskab. Elsektoren mente, at naturgassen kunne bruges til spidsbelastnings anlæg, men olie og kul ville udgøre energien til grundlasten. Kraftvarmeværkerne ville også i et vist omfang kunne aftage naturgassen. ( Federspiel 2002 s. 171 ff) I 1978 var kun en begrænset del af Danmarks boligmasse forsynet med fjernvarme fra kraftværker, svarende til ca. 10 %. Mens knap 20 % blev dækket med fjernvarme fra ca. 400 større og mindre fjernvarmeværker. Alligevel var Danmark, det land i verden der bortset fra Sovjet havde den største forholdsmæssige fjernvarmedækning, og i modsætning til alle andre lande også har etableret 17

18 fjernvarme i parcelhusområder. Planen var at udbygge fjernvarmenettet og udbygge kraftvarmeproduktiviteten ved at etablere større og nye anlæg. Energiministeriet For at have et statsligt organ, der for alvor kunne iværksætte den nye energiplanlægning, oprettede man i 1979 Energiministeriet med socialdemokraten Poul Nielson som den første minister. Han blev dog året efter afløst af Venstres Knud Enggaard, som havde et mindretal bag sig i Folketingssalen, så det i realiteten var oppositionen, der styrede energipolitikken (Rüdinger 2007, s. 38). Nu handlede det ikke alene om at få skiftet olien ud med kul, men også at tage hånd om olien og naturgassen fra Nordsøen. Desuden skulle der sørges for energibesparelser og forskes i vedvarende energi. I 1981 kom ministeriets første energiplan, kaldet Energiplan 81. Man ønskede fremover at styre energiforbruget med både pisk og gulerod. Pisken var stigende takster og afgifter, der skulle få folk til at bruge mindre elektricitet og varme, guleroden var tilskud til energibesparende foranstaltninger samt tilskud til etablering af vedvarende energikilder. (Energi 81, 1981) Samtidig ville man gennem oplysningskampagner skabe varige holdningsændringer i mere energibevidst retning (Energi 81, Bilag 2 s. 15) Forinden havde man dog i 1980 indført sommertid, og året efter kunne elforsyningens fællesorgan DEF rapportere til Energiministeriet at elforbruget var faldet med ca. 0,6 % som følge af især besparelserne på lyset i april, maj og september. (Brev af 16. marts 1981 til Energiministeriet, DEF, kasse ) I løbet af 1980 erne blev der behov for i stigende grad at have kontorer med fast åbningstid, udstillinger og foredrag, hvor de efterhånden mere energibevidste danskere kunne få oplysninger om energirigtig adfærd og forbedringer i miljøet. I 1987 blev en række lokale Energi- og miljøkontorer oprettet rundt omkring i Danmark med støtte først fra Industriministeriet og senere fra Energistyrelsen. Kontorerne dækkede hele landet og var opbygget med selvstændige bestyrelser og økonomi under en paraplyorganisation, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer. Gennem de forskellige lokale kontorer blev der startet en række forskellige lokale initiativer i byer og kommuner, som først og fremmest drejede sig om at vise og demonstrere energirigtige boliger, energi og miljørigtig adfærd som bl.a. affaldssortering, vandbesparelser m.m. Hvad skete der i 1980 erne fra olie til fjernvarme, naturgas, koks og træ Allerede fra 1980 begyndte antallet af boliger, der opvarmede med oliefyr at falde. Nogle skiftede fyret ud til et combi-fyr, hvor der kunne opvarmes med såvel fast brændsel (træ, kul og koks) samt olie. Så kunne man bruge fast brændsel, mens olien var dyr og så supplere med olie, når den blev billigere eller hvis man var væk fra bolig om vinteren på ferie eller lignende. I et kollektiv i en gammel skole beliggende i en landsby i Midtjylland klarede man opvarmningen således: Vi skiftede et ældgammelt oliefyr, som oprindeligt havde været til koks, ud med et nyt effektivt combi-fyr omkring Olien var simpelthen blevet for dyr, og det gamle fyr kunne ikke ombygges. Vi købte det bedste combi-fyr, der dengang var på markedet, et dansk fra HS-Tarm. Og nu begyndte vi at fyre med træ det var affaldstræ og pap og sommetider indkøbt træ - om sommeren og efteråret. Og om vinteren skiftede vi til energikoks, som vi købte i Tyskland. Det vil sige, vi tog med en vognmand ned, som kørte koksene op og læssede dem af. I mange år havde vi en 18

19 stor koksbunke liggende udendørs. Om vinteren kurede børnene ned af den, når den var fyldt med sne. Vi kunne fylde kedlen op, så der var koks i til to dage, undtagen, når det var rigtig koldt. Sådan klarede vi opvarmningen af huset i næsten 25 å. Så blev kedlen utæt, og vi fik i stedet installeret et fyr til træpiller og et lille fyr ved siden af, hvor vi kan fyre med træ, pap og koks, hvis vi vil. Det gør vi om sommeren, hvis solen ikke skinner og i starten af efteråret. I 1990 erne havde vi anskaffet et stort solvarmeanlæg, der sørgede for alt det varme vand om sommeren og opvarmede vandet der løb ind i kedlen på selv frostklare vinterdage med sol. Vi kunne anskaffe solvarmeanlægget med et tilskud fra staten. Det betød at vi skulle bruge mindre koks. Da vi fik skiftet combi-fyret ud, sagde installatøren Det var datidens bedste oliefyr I købte, men knapt så godt til fast brændsel. Og vi havde gennem alle de år slet ikke fyret med olie. Det var simpelthen for dyrt (JT. født 1949) 2010) Combi-fyr, solvarmeanlæg, jordvarme og enkelte stedet en vindmølle var løsningen på landet og i landsbyer, hvor der ikke blev bygget et fjernvarmeværk, som der var tilslutningspligt til. Der blev nemlig i de år bygget i hundredvis af små og større kraftvarmeværker på statens opfordring. Og de store kraftværker fik udvidet deres rørsystemer så omegnens byer og landsbyer også kunne få fjernvarme. Fra f. eks. Studstrupværket i Århus blev der etableret rørsystem helt ned til Odder. Andre boliger fik fyr til naturgas installeret, hvis naturgasledningen ellers blev ført til landsbyen. Og i større byer fik flere kraftvarmeværker også adgang til naturgas, som kunne bruges som brændsel. Nedenstående tabel viser bl.a. hvordan antallet af boliger der blev opvarmet med fjernvarme, naturgas og træ voksede i løbet af 1980 erne, mens andelen af oliefyr faldt markant. `Her i Gjern får vi fjernvarme fra fjernvarmeværket, og så har vi en brændeovn, som vi supplerer med, når det er koldt. Vi har hverken solvarme eller jordvarme, det må man ikke, når man er tilsluttet fjernvarmeværket. Og de, der får fjernvarme i dag, de må ikke engang tilslutte en brændeovn.. Oprindeligt lå der et lille kraftvarmeværk nede ved svømmehallen i det gamle mejeri, men så flyttede de det længere op i byen, da de rev det ned. De fyrede med biobrændsel, som de fik fra Tvilum Møbelfabrik. Så fandt de på at bruge træpiller, som de fik fra Tyskland. Men så blev de for dyre, og nu er de blevet tilsluttet varmeværket i Hammel, hvor de også har affaldsforbrænding.. De faste afgifter herude er meget høje, men forbrugsprisen er ikke så høj. Det kan slet ikke betale sig, at spare på varmen. Det kan det faktisk ikke. (PS født 1959) Andre gik fra oliefyr over til naturgas men fælles for mange parcelhuse er et man samtidig har en brændeovn, hvor man supplerer opvarmningen. I et parcelhus fra 1976 i Årslev på Fyn klarede man opvarmningen med naturgas: `Varme i huset? Der har vi gas. Vi har haft oliefyr før, men så fik vi indlagt gas, og det var i forbindelse med, at man kunne få noget tilskud til at installerede gasfyr, så fik vi det. Jeg tror det har været i 1980 erne engang. Det var også billigere end olie. Og så har vi en kakkelovn, den bruger vi også. Vi fik den installeret, da vi flyttede ind (1977). Der havde jo været oliekrise der i 73/74, og så havde min far jo skov, hvor vi kunne få gratis brænde vi brugen den hver vinter. Man kan faktisk fyre hele huset op, så vi køber et ordentligt læs brænde hvert år og stabler, og så har vi til en hel vinter`(hw født 1948) 19

20 Sparekampagner i 1980 erne Danmarks første store lokal forsøg med energisparekampagner, der skulle få danskerne til at ændre holdning fandt sted i efteråret 1981 i Middelfart. Der blev iværksat 33 forskellige energispareaktiviteter, som skulle få borgerne til at ændre vaner. Projektet kørte fra september til december måned, og var et samarbejde mellem Energispareudvalget, Kommunernes Landsforening og Byggecentrum. Danmarks første Energisparebutik åbnede 14. september på Alsgade 75, hvor man om søndagen og 3 andre dage i hverdagene kunne få gode råd om energibesparelser hos en energispecialist. Der blev holdt borgermøder og opbygget en stor udstilling Spar nemt, bo bekvemt. De lokale husholdningsforeninger afholdt også udstilling om elapparater og energi, og der var aktiviteter og udstillinger en lang række andre steder. Skolerne fremstillede en Energispareavis, og mange lokal foreninger som spejderne, grundejerforeninger, oplysningsforbund m.m. deltog. Effekten af kampagnen blev målt, og det viste sig, at 18 % af borgerne efterfølgende havde brugt penge på energisparende foranstaltninger. Forbruget af gasolie var blevet reduceret med 24 % i forhold til 16 % på landsplan. Fjernvarmeforbruget var gået 4 % ned, mens der samtidig var tilsluttet nye bruger til fjernvarmeværkerne. Elforbruget var stort set uændret, hvor det eller var gået ned fra med 1 % i landet generelt. Dette skyldtes, at flere har sat varmepumper op for at reducere olieforbruget. Kampagnen havde kostet i alt 140,- kr. pr. indbygger hvoraf de 70 % var til udviklingsomkostninger. Til gengæld var der blevet sparet for tilsammen 180,- kr. pr. indbygger. (Energispareudvalget 4. oktober 1982 rapport (DEF kasse 420) 20