Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant"

Transkript

1 Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant Klimaændringer er en af de alvorligste trusler mod frihed, menneskers sikkerhed og bæredygtig velstand i det 21. århundrede. Det er ikke kun et teknologisk, økonomisk og politisk problem - det er et globalt retfærdighedsspørgsmål. Klimakrisen truer de fattiges udviklingsmuligheder, overlevelse og indkomstmuligheder, og de har bidraget meget lidt til dens forårsagelse. Den udfordrer den måde, vi lever på, og understreger nødvendigheden af at genoverveje, hvad der er vigtigt for vores levestandarder. Det er imidlertid langt billigere at skære ned på emissioner end at skulle tackle konsekvenserne af flere klimaændringer. Europa bærer en uforholdsmæssig stor del af ansvaret for klimaændringerne. Og Europa har mulighed for at gøre noget i kraft af dets teknologiske, økonomiske og politiske potentiale. Europa har derfor nu pligt til og chancen for at være førende i bekæmpelsen af klimakrisen i overensstemmelse med dets ansvar og muligheder. En erkendelse af dette kræver et ambitiøst politisk skift, en stor transformation af vores energisystem, som de blev krævet af nobelprisvindere på mødet i Potsdam i oktober Hvis vi vil være sikre på at kunne klare denne opgave, skal der foretages grundlæggende ændringer på alle politikområder - ikke kun i energisektoren og i de energiintensive industrier, men også inden for transport, byplanlægning og byggeri. Vi må genoverveje budgetprioriteter, både på nationalt plan og på EU-plan og mangedoble støtten til F&U af klimavenlige teknologier. Hvis vi gør det, sikrer vi, at Europa får en fordel ved at være den, der tager det første skridt i den grønne industrielle revolution. Denne beslutning er en reaktion på klima- og energipakken, som blev lanceret af Kommissionen den 23. januar For De Grønne indeholder denne pakke et antal progressive politikændringer, men den er ikke sammensat, så den kan afhjælpe situationen hurtigt nok. Kommissionen mangler ambitioner De Grønne hilser den harmoniserede tildelingsmetode af emissionskvoter i EU i den næste fase af emissionshandelsordningen (ETS) velkommen. Det er dog meget beklageligt, at Kommissionen har baseret sin klimapakke på en reduktion på kun 20 % af drivhusgasemissionerne inden At basere emissionsloftet under emissionshandelsordningen på en antagelse om en reduktion på 20 % udviser pessimisme med hensyn til resultatet af internationale klimaforhandlinger og sender et forkert signal til resten af verden. Dette mål er også meget mindre ambitiøst end den tilgang, der blev anbefalet af FN's Klimapanel (IPPC), som anførte, at udviklede lande skal reducere deres emissioner med mellem % inden 2020, hvis de værste følgevirkninger af klimaændringerne skal undgås. Ud over disse nationale mål er der også behov for at gøre en indsats for at motivere det globale kulstofmarked og hjælpe udviklingslandene med at klare overgangen til en renere fremtid. Ngo'er, som WWF, DV\ doc

2 opfordrer derfor til et EU-mål på -30 % (nationalt) inden 2020 plus et internationalt mål på -15 % gennem handel med kulstof. Kommissionens pessimisme var også fremherskende i behandlingen af energiintensive sektorer i den næste runde af emissionshandelsordningen. Hvis der ikke kan opnås ens vilkår med en international aftale for perioden efter 2012, bør eventuel konkurrenceforvridning i forbindelse med auktionering af de første kvoter til energiintensive sektorer afhjælpes gennem en klimaafgift. Kommissionen undlod at behandle landbrugets indvirkning på klimaændringerne. Menneskers forbrug af kød bidrager allerede med omkring 15 % af de globale drivhusgasemissioner, og det er stadig stigende. De Grønne kræver fokus på menneskers indvirkning på klimaet - herunder valg af fødevarer. Offentlighedens bevidsthed om indvirkningen fra forbrug af kød og landbrugspraksisser på klimaet og på biodiversiteten skal øges hurtigst muligt. Mekanismen for bæredygtig udvikling eller fælles gennemførelse bør ikke være en måde at undgå nationalt ansvar på Anvendelse af kreditter i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling eller fælles gennemførelse bør ikke være tilladt efter navnlig ikke før reglerne for sådanne mekanismer er fastlagt i en international aftale for perioden efter Under alle omstændigheder bør anvendelsen af projektkreditter være begrænset, og industrierne bør ikke kunne købe sig til reduktioner gennem investeringer uden for EU i sektorer, hvor der er risiko for kulstoflækage. International shipping bør ikke få særbehandling og skal omfattes af emissionshandelsordningen, som det blev krævet på EU's sjette miljøhandlingsprogram på grund af mangel på sektorspecifikke foranstaltninger. En reduktion på 20 % af CO 2 imødegår ikke udfordringen Selv om De Grønne altid har anført, at Europa gennemsnitligt kunne opnå en andel på 25 % af den vedvarende energi inden 2020, hvis der blev truffet omgribende foranstaltninger for at reducere vores samlede energiforbrug, så kunne vi leve med forslaget om, at den foreslåede reduktion på 20 % af energien skal komme fra vedvarende energi inden 2020, som det første skridt mod en økonomi, der er baseret på vedvarende energi. Anvendelse af mere vedvarende energi er ikke en straf, der skal bruges til at nå klimamål. Det er et vigtigt redskab, der kan bruges til at reducere vores afhængighed af fossil energi og en måde at skabe mere beskæftigelse på i Europa. Det er af afgørende betydning, at målet er baseret på det faktiske forbrug, så energibesparelsen og -effektiviteten er derfor helt afgørende for at nå målet. Et aspekt af Kommissionens pakke, som vi er stærkt uenige i, er et bindende mål på 10 % for vedvarende energi inden for transportsektoren, som hovedsageligt vil blive opfyldt af agrobrændstoffer trods det faktum, at EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, selv indrømmer, at dette mål allerede giver alvorlige miljømæssige og sociale problemer - herunder skovhugst og en stigning i fødevarepriserne. EU skal trække det obligatoriske mål for agrobrændstoffer på 10 % tilbage i transportsektoren! DV\ doc 2/6

3 I EU i dag står transporten for næsten 30 % af CO 2 -emissionerne. På trods af dette er der generelt blevet udstukket en forkert politisk kurs: store tilskud til klimaforbrydere som motorkøretøjer og fly og stadig flere nye barrierer og hindringer for jernbanerne. 55 % af EU's strukturfonde til infrastrukturen bruges f.eks. til veje mod 18 % til jernbaner og 8 % til offentlig transport i byerne. Emissionerne fra transport fortsætter derfor med at stige, og de ophæver de emissionsreduktioner, der er opnået i andre sektorer. Der er behov for strengere foranstaltninger, hvis EU vil påtage sig en førende rolle Der er en væsentlig forskel på EU's mål om at påtage sig en førende rolle inden for klimabeskyttelse og dens foreslåede foranstaltninger. Andre energirelaterede problemer som f.eks. svækket international sikkerhed og stigende ustabilitet, mangel på ressourcer - især olie - forsyningssikkerhed, transportemissioner, energieffektivitet, alle former for vedvarende energi, koncentrationen af energimarkedet i et lille antal store oligopoler eller risiciene forbundet med kernekraft, tackles ikke godt nok eller bliver endda ignoreret af vores regeringer. De Grønne opfordrer derfor indtrængende det slovenske og franske EU-formandskab til at bruge de næste otte måneder af deres formandskab til at foreslå konkrete foranstaltninger og EUpolitikker om klima og bæredygtig energi for at kompensere for denne utilfredsstillende start. De Grønne anmoder kraftigt EU-medlemsstaterne om: a. hurtigt at gennemføre foranstaltninger, der begrænser den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 2 C over det præindustrielle niveau og om at indtage en førende og ambitiøs rolle i de internationale forhandlinger om perioden efter 2012, så der kan indgås en aftale i tråd med målet om 2 C inden udgangen af 2009 på UNFCCC-konferencen i København; især at opnå, at industrialiserede lande reducerer drivhusgasemissionerne med % inden 2020 i forhold til Kyotoprotokollens referenceværdier plus en ekstra indsats på ikke mindre end -15 % for at fremme en mindskning af kulstofindholdet i energisektoren i udviklingslandene via det globale kulstofmarked; b. at vedtage alle interne politikker i EU for at opnå reduktioner i drivhusgasemissioner på mindst 30 % inden 2020 og mindst 90 % i 2050 set i forhold til 1990-niveauet, i overensstemmelse med grænsen på 2 ºC; at vedtage og gennemføre effektive straffe, f.eks. finansielle sanktioner, over for medlemsstater, som ikke opfylder forpligtelserne i relation til klimapolitikken; at afholde sig fra at bruge fleksible mekanismer efter 2012, indtil reglerne for sådanne mekanismer er fastsat i en international aftale for perioden efter Når sådanne regler er vedtaget, er der brug for en meget stor ekstra indsats for at drive det globale kulstofmarked; c. at prioritere energibesparelsesforanstaltninger højst, fordi de yder det største og mest afgørende bidrag til klimabeskyttelse og bæredygtighed; at komme op på primærenergibesparelser på mindst % inden 2020, så EU til den tid bliver den mest energieffektive økonomi; at følge ambitiøst op på nationale handlingsplaner om energieffektivitet ved en hurtig gennemførelse af de anbefalede foranstaltninger; at opfordre Kommissionen til at supplere disse planer med ekstra håndgribelige og bindende foranstaltninger, så EU fuldt ud kan opnå sit besparelsespotentiale, som er mindst dobbelt så DV\ doc 3/6

4 stort som den nuværende årlige effektivitetsforbedring, som Kommissionen estimerer er på 1-2 %; at fokusere på alle bygninger, nye og eksisterende, i dens kommende revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne for under det nuværende EUP-direktiv (miljødesigndirektivet) at forbyde glødepærer inden 2010 og for at udelukke salget af andre elektriske husholdningsmaskiner, kontorudstyr og industriprocesser, som er energimæssigt ineffektive og at promovere proaktivt gennem mærkning og retningslinjer for offentlige indkøb; at opsætte ambitiøse europæiske udviklingsmål for kraftvarmeproduktion og at tydeliggøre det for medlemsstaterne i en ændring af direktivet om kraftvarmeproduktion; at sikre, at en meget større del af EU's struktur- og samhørighedsfonde bliver brugt til energibesparende foranstaltninger og at anvendelsen af midlerne ikke skader energieffektivitetsmålene; d. at behandle transportsektoren i deres energi- og klimastrategi, da denne er 96 % afhængig af olie og ansvarlig for 30 % af EU's samlede emissioner; at opsætte et ufravigeligt mål for reduktion af drivhusgasser på 30 % for transportsektoren inden 2020 i tråd med EU's internationale klimapolitiske mål; at sikre et årligt skift på 1 % i transportmiddelfordelingen fra transportformer med høje gasemissioner, der påvirker klimaet, f.eks. biler, køretøjer til vejtransport og fly, til mere klimavenlige transportformer, f.eks. tog og bæredygtige vandtransportformer; at gennemføre foranstaltninger for at undgå transport og for at øge transportformernes energieffektivitet - navnlig ved at pålægge en gennemsnitlig bindende grænseværdi på 120 g CO 2 pr. km for EU-flåden for nye biler inden 2020 for at nå det mål, som blev sat for mere end 10 år siden, og som industrien ikke kunne nå gennem selvregulering og for at øge effektiviteten yderligere med mindst 10 g CO 2 pr. km hvert andet år derefter for at nå op på 80 g CO 2 pr. km; at igangsætte en tidlig gennemgang af Eurovignette for at få strengere mål; at internalisere de sociale og miljømæssige omkostninger i brændstofprisen og at eliminere de uretfærdige støtteordninger og skattefritagelser, som navnlig luftfartssektoren nyder, og om at pålægge en petroleumsafgift, så alle transportformer kan få lige vilkår; e. at sætte nationale sektoriale mål for vedvarende energi - især for elektricitet, opvarmning og afkøling. Der er ingen tvivl om, at mindst 35 % af EU's el kunne komme fra vedvarende energi inden 2020; at nå målet med 100 % vedvarende energi på lang sigt; at etablere en feed-in-tarifordning, som er den mest effektive måde at opnå en stærk udvikling af vedvarende energi på; at sikre, at enhver virtuel handel med elektricitet fra vedvarende energikilder ikke sker på bekostning af den nationale støtteordning, som har vist sig at være effektiv til fremme af vedvarende energi; at sikre, at enhver virtuel handel med elektricitet fra vedvarende energikilder kun er tilladt mellem medlemsstater, når de har nået deres (midlertidige) mål; at træffe passende foranstaltninger for udviklingen af effektive opvarmnings- og nedkølingssystemer fra vedvarende energikilder; at overveje, at mens bioenergi måske nok har en rolle at spille i reduktionen af vores afhængighed af fossile brændstoffer, så må det ikke ske på bekostning af fødevareproduktion eller føre til en forværring af klimaændringerne, global skovhugst, tab af biodiversitet eller flere overtrædelser af menneskerettighederne; at etablere strenge bæredygtighedskriterier, der kan håndhæves, og som beskytter de involverede sociale problemstillinger (herunder menneskerettigheder, ejendomsret, fødevaresuverænitet og -sikkerhed, kulturelle rettigheder, oprindelige folks rettigheder, arbejdsrettigheder), sikrer væsentlige drivhusgasbesparelser og samtidig tager højde for direkte og indirekte ændrede arealanvendelser og andre indirekte DV\ doc 4/6

5 emissioner samt beskytter mod negative indvirkninger på miljøet og biodiversiteten; at sikre, at bioenergi bruges mest effektivt i f.eks. kraftvarmeproduktioner; f. at skabe ægte lige vilkår i energisektoren, som gør nye aktører i stand til at komme ind på markedet og letter indførelsen af nye teknologier og en decentraliseret energiproduktion; at sikre hver medlemsstat fuld ejendomsretlig adskillelse af energiproduktion og transmission af elektricitet og gas - at forbedre nationale myndigheders og nationale og EU-kartelmyndigheders beføjelser til at begrænse store energioligopolers markedsstyrke og for at forhindre manipulation af priser på elbørserne og for at etablere et EU-agentur for et stærkt og uafhængigt samarbejde mellem de nationale myndigheder; at ændre WTO's handelsmønstre for at belønne forbedret adfærd, hvad angår indsatsen i relation til kulstof af ikke-eu-lande, hvis produkter eksporteres til EU; g. at styrke EU's emissionshandelsordning ved at fastsætte loftet i hele EU på et niveau, som er i overensstemmelse med et nationalt reduktionsmål på 30 % og anvende fuld auktionering fra og med 2013; at fastsætte minimumseffektivitetsstandarder for mindre kraftvarmeværker og industrianlæg, som ikke er med i emissionshandelsordningen, i forhold til de førende i sektoren; aktivt at fremme kombineret opvarmnings-/nedkølings- og energiteknologi gennem en revision af det eksisterende direktiv om kraftvarmeanlæg; kun at fortsætte med at bruge offentlige midler, når det drejer sig om forskning i relation til de forskellige åbne spørgsmål om udskillelsesteknologien og langtidsoplagringen af CO 2 (CCS) for at få alle garantier om, at denne teknologi er sikker især i det lange løb fra et miljømæssigt og klimamæssigt synspunkt; at undlade at investere offentlige midler i demonstrationer og kommercielle CCS-projekter, fordi dette ville forvride det indre marked, og at overlade dette til de store energiselskaber - store energiselskaber, som har tjent milliarder af uventede euro på dette gennem gratis tildeling af CO 2 -kvoter i løbet af de sidste år; at blive enige om en forordning med ambitiøse standarder for sikkerheden, indvirkningen på miljøet og klimaet og absolut ansvar over for brug af CCS til demonstration eller kommercielt; h. at styrke indsatsen i sektorer, som ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, da Kommissionen har været alt for konservativ i opsætning af mål for disse sektorer - f.eks. emissioner fra transport- og byggesektorerne. Det Europæiske Råd aftalte en national emissionsreduktion på 20 % for 2020, hvis der ikke bliver nogen international aftale. At foreslå at tillade brugen af CDM/JI og andre eksterne kreditter i en sådan situation er en tydelig tilbagetrækning af Det Europæiske Råds afgørelser. De foreslåede 3 % af emissioner svarer til en væsentlig del af reduktionsindsatsen, som er tildelt sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, i en situation med et mål på -20 % og muligvis på op til 60 % af reduktionerne mellem ; i. at indføre mærkning af forbrugervarer med hensyn til deres livscyklus' indvirkning på klimaet; j. at anerkende, at kernekraft ikke kan løse det globale klimaproblem: Da det tager mindst 12 år at designe og tilslutte et kraftnet, vil kernekraft ingen effekt have på målene for det er for dyrt, det har alvorlige ulemper (f.eks. omfattende ulykker, affaldsbehandling, spredning af atomvåben og risiko for terrorisme, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger), og det støttes af meget få EU-borgere. EU er tilmed næsten 100 % afhængig af DV\ doc 5/6

6 import af uran, og det er ofte fra miner i ustabile områder eller fra områder, hvorfra den oprindelige befolkningsgruppe er fordrevet; at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger så denne sektor kan internalisere alle dens eksterne omkostninger ved især at tage højde for ansvaret forbundet med energiproduktion; at udfase atomkraftværker; at forhindre F&U i at udvikle dyre unyttige teknologier, som f.eks. Iter eller Generation IV; at indkalde til en regeringskonference (RK) for at sætte en stopper for atomenergiens privilegier gennem Euratomtraktaten; k. at oprette en klimaændringsfond med indtægter fra auktioneringen under emissionshandelsordningen. Indtægterne skal bruges til følgende: a) at finansiere reducerede emissioner fra skovhugst og -ødelæggelse (REDD) i udviklingslande og derved afhjælpe klimaændringerne tre gange mere, tilpasning og bevarelse af biodiversitet og b) at finansiere energibesparelser, investeringer i effektivitet og anvendelse af vedvarende energi samt overgangsforanstaltninger i regioner, der er påvirket af den nødvendige udfasning af kul; l. at afsætte 20 % af auktionsindtægterne fra emissionshandelsordningen til tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene. De Grønne er overbevist om, at Europa kun kan holde løftet om at indtage en førende rolle inden for klimapolitik, hvis det opstiller strengere nationale mål for drivhusgasser på mindst 30 % inden 2020 sammenlignet med 1990-niveauet. I stedet for at være afhængig af kernekraft og fossil energi, så skal Europa koncentrere sig om at forbedre energieffektiviteten og - besparelserne og om at fremme den vedvarende energi. DV\ doc 6/6

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 410 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 11-12/12-08 Bilag 7 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 11-12/12-08 Bilag 7 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 11-12/12-08 Bilag 7 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. december 2008 (OR. en) 17215/08 LIMITE POLGEN 142 ENER 472 ENV 1010 NOTE fra: til:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050

Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050 MEMO/11/150 Bruxelles/Strasbourg, den 8. marts 2011 Klimaændringer: Spørgsmål og svar angående en køreplan for omstillingen til en lavemissionsøkonomi i 2050 Hvorfor har Kommissionen opstillet en køreplan

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere