Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant"

Transkript

1 Det første skridt er ikke nok til den store transformation - EU's medlemsstater og Parlamentet skal forbedre EU's klimalovgivning markant Klimaændringer er en af de alvorligste trusler mod frihed, menneskers sikkerhed og bæredygtig velstand i det 21. århundrede. Det er ikke kun et teknologisk, økonomisk og politisk problem - det er et globalt retfærdighedsspørgsmål. Klimakrisen truer de fattiges udviklingsmuligheder, overlevelse og indkomstmuligheder, og de har bidraget meget lidt til dens forårsagelse. Den udfordrer den måde, vi lever på, og understreger nødvendigheden af at genoverveje, hvad der er vigtigt for vores levestandarder. Det er imidlertid langt billigere at skære ned på emissioner end at skulle tackle konsekvenserne af flere klimaændringer. Europa bærer en uforholdsmæssig stor del af ansvaret for klimaændringerne. Og Europa har mulighed for at gøre noget i kraft af dets teknologiske, økonomiske og politiske potentiale. Europa har derfor nu pligt til og chancen for at være førende i bekæmpelsen af klimakrisen i overensstemmelse med dets ansvar og muligheder. En erkendelse af dette kræver et ambitiøst politisk skift, en stor transformation af vores energisystem, som de blev krævet af nobelprisvindere på mødet i Potsdam i oktober Hvis vi vil være sikre på at kunne klare denne opgave, skal der foretages grundlæggende ændringer på alle politikområder - ikke kun i energisektoren og i de energiintensive industrier, men også inden for transport, byplanlægning og byggeri. Vi må genoverveje budgetprioriteter, både på nationalt plan og på EU-plan og mangedoble støtten til F&U af klimavenlige teknologier. Hvis vi gør det, sikrer vi, at Europa får en fordel ved at være den, der tager det første skridt i den grønne industrielle revolution. Denne beslutning er en reaktion på klima- og energipakken, som blev lanceret af Kommissionen den 23. januar For De Grønne indeholder denne pakke et antal progressive politikændringer, men den er ikke sammensat, så den kan afhjælpe situationen hurtigt nok. Kommissionen mangler ambitioner De Grønne hilser den harmoniserede tildelingsmetode af emissionskvoter i EU i den næste fase af emissionshandelsordningen (ETS) velkommen. Det er dog meget beklageligt, at Kommissionen har baseret sin klimapakke på en reduktion på kun 20 % af drivhusgasemissionerne inden At basere emissionsloftet under emissionshandelsordningen på en antagelse om en reduktion på 20 % udviser pessimisme med hensyn til resultatet af internationale klimaforhandlinger og sender et forkert signal til resten af verden. Dette mål er også meget mindre ambitiøst end den tilgang, der blev anbefalet af FN's Klimapanel (IPPC), som anførte, at udviklede lande skal reducere deres emissioner med mellem % inden 2020, hvis de værste følgevirkninger af klimaændringerne skal undgås. Ud over disse nationale mål er der også behov for at gøre en indsats for at motivere det globale kulstofmarked og hjælpe udviklingslandene med at klare overgangen til en renere fremtid. Ngo'er, som WWF, DV\ doc

2 opfordrer derfor til et EU-mål på -30 % (nationalt) inden 2020 plus et internationalt mål på -15 % gennem handel med kulstof. Kommissionens pessimisme var også fremherskende i behandlingen af energiintensive sektorer i den næste runde af emissionshandelsordningen. Hvis der ikke kan opnås ens vilkår med en international aftale for perioden efter 2012, bør eventuel konkurrenceforvridning i forbindelse med auktionering af de første kvoter til energiintensive sektorer afhjælpes gennem en klimaafgift. Kommissionen undlod at behandle landbrugets indvirkning på klimaændringerne. Menneskers forbrug af kød bidrager allerede med omkring 15 % af de globale drivhusgasemissioner, og det er stadig stigende. De Grønne kræver fokus på menneskers indvirkning på klimaet - herunder valg af fødevarer. Offentlighedens bevidsthed om indvirkningen fra forbrug af kød og landbrugspraksisser på klimaet og på biodiversiteten skal øges hurtigst muligt. Mekanismen for bæredygtig udvikling eller fælles gennemførelse bør ikke være en måde at undgå nationalt ansvar på Anvendelse af kreditter i forbindelse med mekanismen for bæredygtig udvikling eller fælles gennemførelse bør ikke være tilladt efter navnlig ikke før reglerne for sådanne mekanismer er fastlagt i en international aftale for perioden efter Under alle omstændigheder bør anvendelsen af projektkreditter være begrænset, og industrierne bør ikke kunne købe sig til reduktioner gennem investeringer uden for EU i sektorer, hvor der er risiko for kulstoflækage. International shipping bør ikke få særbehandling og skal omfattes af emissionshandelsordningen, som det blev krævet på EU's sjette miljøhandlingsprogram på grund af mangel på sektorspecifikke foranstaltninger. En reduktion på 20 % af CO 2 imødegår ikke udfordringen Selv om De Grønne altid har anført, at Europa gennemsnitligt kunne opnå en andel på 25 % af den vedvarende energi inden 2020, hvis der blev truffet omgribende foranstaltninger for at reducere vores samlede energiforbrug, så kunne vi leve med forslaget om, at den foreslåede reduktion på 20 % af energien skal komme fra vedvarende energi inden 2020, som det første skridt mod en økonomi, der er baseret på vedvarende energi. Anvendelse af mere vedvarende energi er ikke en straf, der skal bruges til at nå klimamål. Det er et vigtigt redskab, der kan bruges til at reducere vores afhængighed af fossil energi og en måde at skabe mere beskæftigelse på i Europa. Det er af afgørende betydning, at målet er baseret på det faktiske forbrug, så energibesparelsen og -effektiviteten er derfor helt afgørende for at nå målet. Et aspekt af Kommissionens pakke, som vi er stærkt uenige i, er et bindende mål på 10 % for vedvarende energi inden for transportsektoren, som hovedsageligt vil blive opfyldt af agrobrændstoffer trods det faktum, at EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, selv indrømmer, at dette mål allerede giver alvorlige miljømæssige og sociale problemer - herunder skovhugst og en stigning i fødevarepriserne. EU skal trække det obligatoriske mål for agrobrændstoffer på 10 % tilbage i transportsektoren! DV\ doc 2/6

3 I EU i dag står transporten for næsten 30 % af CO 2 -emissionerne. På trods af dette er der generelt blevet udstukket en forkert politisk kurs: store tilskud til klimaforbrydere som motorkøretøjer og fly og stadig flere nye barrierer og hindringer for jernbanerne. 55 % af EU's strukturfonde til infrastrukturen bruges f.eks. til veje mod 18 % til jernbaner og 8 % til offentlig transport i byerne. Emissionerne fra transport fortsætter derfor med at stige, og de ophæver de emissionsreduktioner, der er opnået i andre sektorer. Der er behov for strengere foranstaltninger, hvis EU vil påtage sig en førende rolle Der er en væsentlig forskel på EU's mål om at påtage sig en førende rolle inden for klimabeskyttelse og dens foreslåede foranstaltninger. Andre energirelaterede problemer som f.eks. svækket international sikkerhed og stigende ustabilitet, mangel på ressourcer - især olie - forsyningssikkerhed, transportemissioner, energieffektivitet, alle former for vedvarende energi, koncentrationen af energimarkedet i et lille antal store oligopoler eller risiciene forbundet med kernekraft, tackles ikke godt nok eller bliver endda ignoreret af vores regeringer. De Grønne opfordrer derfor indtrængende det slovenske og franske EU-formandskab til at bruge de næste otte måneder af deres formandskab til at foreslå konkrete foranstaltninger og EUpolitikker om klima og bæredygtig energi for at kompensere for denne utilfredsstillende start. De Grønne anmoder kraftigt EU-medlemsstaterne om: a. hurtigt at gennemføre foranstaltninger, der begrænser den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 2 C over det præindustrielle niveau og om at indtage en førende og ambitiøs rolle i de internationale forhandlinger om perioden efter 2012, så der kan indgås en aftale i tråd med målet om 2 C inden udgangen af 2009 på UNFCCC-konferencen i København; især at opnå, at industrialiserede lande reducerer drivhusgasemissionerne med % inden 2020 i forhold til Kyotoprotokollens referenceværdier plus en ekstra indsats på ikke mindre end -15 % for at fremme en mindskning af kulstofindholdet i energisektoren i udviklingslandene via det globale kulstofmarked; b. at vedtage alle interne politikker i EU for at opnå reduktioner i drivhusgasemissioner på mindst 30 % inden 2020 og mindst 90 % i 2050 set i forhold til 1990-niveauet, i overensstemmelse med grænsen på 2 ºC; at vedtage og gennemføre effektive straffe, f.eks. finansielle sanktioner, over for medlemsstater, som ikke opfylder forpligtelserne i relation til klimapolitikken; at afholde sig fra at bruge fleksible mekanismer efter 2012, indtil reglerne for sådanne mekanismer er fastsat i en international aftale for perioden efter Når sådanne regler er vedtaget, er der brug for en meget stor ekstra indsats for at drive det globale kulstofmarked; c. at prioritere energibesparelsesforanstaltninger højst, fordi de yder det største og mest afgørende bidrag til klimabeskyttelse og bæredygtighed; at komme op på primærenergibesparelser på mindst % inden 2020, så EU til den tid bliver den mest energieffektive økonomi; at følge ambitiøst op på nationale handlingsplaner om energieffektivitet ved en hurtig gennemførelse af de anbefalede foranstaltninger; at opfordre Kommissionen til at supplere disse planer med ekstra håndgribelige og bindende foranstaltninger, så EU fuldt ud kan opnå sit besparelsespotentiale, som er mindst dobbelt så DV\ doc 3/6

4 stort som den nuværende årlige effektivitetsforbedring, som Kommissionen estimerer er på 1-2 %; at fokusere på alle bygninger, nye og eksisterende, i dens kommende revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne for under det nuværende EUP-direktiv (miljødesigndirektivet) at forbyde glødepærer inden 2010 og for at udelukke salget af andre elektriske husholdningsmaskiner, kontorudstyr og industriprocesser, som er energimæssigt ineffektive og at promovere proaktivt gennem mærkning og retningslinjer for offentlige indkøb; at opsætte ambitiøse europæiske udviklingsmål for kraftvarmeproduktion og at tydeliggøre det for medlemsstaterne i en ændring af direktivet om kraftvarmeproduktion; at sikre, at en meget større del af EU's struktur- og samhørighedsfonde bliver brugt til energibesparende foranstaltninger og at anvendelsen af midlerne ikke skader energieffektivitetsmålene; d. at behandle transportsektoren i deres energi- og klimastrategi, da denne er 96 % afhængig af olie og ansvarlig for 30 % af EU's samlede emissioner; at opsætte et ufravigeligt mål for reduktion af drivhusgasser på 30 % for transportsektoren inden 2020 i tråd med EU's internationale klimapolitiske mål; at sikre et årligt skift på 1 % i transportmiddelfordelingen fra transportformer med høje gasemissioner, der påvirker klimaet, f.eks. biler, køretøjer til vejtransport og fly, til mere klimavenlige transportformer, f.eks. tog og bæredygtige vandtransportformer; at gennemføre foranstaltninger for at undgå transport og for at øge transportformernes energieffektivitet - navnlig ved at pålægge en gennemsnitlig bindende grænseværdi på 120 g CO 2 pr. km for EU-flåden for nye biler inden 2020 for at nå det mål, som blev sat for mere end 10 år siden, og som industrien ikke kunne nå gennem selvregulering og for at øge effektiviteten yderligere med mindst 10 g CO 2 pr. km hvert andet år derefter for at nå op på 80 g CO 2 pr. km; at igangsætte en tidlig gennemgang af Eurovignette for at få strengere mål; at internalisere de sociale og miljømæssige omkostninger i brændstofprisen og at eliminere de uretfærdige støtteordninger og skattefritagelser, som navnlig luftfartssektoren nyder, og om at pålægge en petroleumsafgift, så alle transportformer kan få lige vilkår; e. at sætte nationale sektoriale mål for vedvarende energi - især for elektricitet, opvarmning og afkøling. Der er ingen tvivl om, at mindst 35 % af EU's el kunne komme fra vedvarende energi inden 2020; at nå målet med 100 % vedvarende energi på lang sigt; at etablere en feed-in-tarifordning, som er den mest effektive måde at opnå en stærk udvikling af vedvarende energi på; at sikre, at enhver virtuel handel med elektricitet fra vedvarende energikilder ikke sker på bekostning af den nationale støtteordning, som har vist sig at være effektiv til fremme af vedvarende energi; at sikre, at enhver virtuel handel med elektricitet fra vedvarende energikilder kun er tilladt mellem medlemsstater, når de har nået deres (midlertidige) mål; at træffe passende foranstaltninger for udviklingen af effektive opvarmnings- og nedkølingssystemer fra vedvarende energikilder; at overveje, at mens bioenergi måske nok har en rolle at spille i reduktionen af vores afhængighed af fossile brændstoffer, så må det ikke ske på bekostning af fødevareproduktion eller føre til en forværring af klimaændringerne, global skovhugst, tab af biodiversitet eller flere overtrædelser af menneskerettighederne; at etablere strenge bæredygtighedskriterier, der kan håndhæves, og som beskytter de involverede sociale problemstillinger (herunder menneskerettigheder, ejendomsret, fødevaresuverænitet og -sikkerhed, kulturelle rettigheder, oprindelige folks rettigheder, arbejdsrettigheder), sikrer væsentlige drivhusgasbesparelser og samtidig tager højde for direkte og indirekte ændrede arealanvendelser og andre indirekte DV\ doc 4/6

5 emissioner samt beskytter mod negative indvirkninger på miljøet og biodiversiteten; at sikre, at bioenergi bruges mest effektivt i f.eks. kraftvarmeproduktioner; f. at skabe ægte lige vilkår i energisektoren, som gør nye aktører i stand til at komme ind på markedet og letter indførelsen af nye teknologier og en decentraliseret energiproduktion; at sikre hver medlemsstat fuld ejendomsretlig adskillelse af energiproduktion og transmission af elektricitet og gas - at forbedre nationale myndigheders og nationale og EU-kartelmyndigheders beføjelser til at begrænse store energioligopolers markedsstyrke og for at forhindre manipulation af priser på elbørserne og for at etablere et EU-agentur for et stærkt og uafhængigt samarbejde mellem de nationale myndigheder; at ændre WTO's handelsmønstre for at belønne forbedret adfærd, hvad angår indsatsen i relation til kulstof af ikke-eu-lande, hvis produkter eksporteres til EU; g. at styrke EU's emissionshandelsordning ved at fastsætte loftet i hele EU på et niveau, som er i overensstemmelse med et nationalt reduktionsmål på 30 % og anvende fuld auktionering fra og med 2013; at fastsætte minimumseffektivitetsstandarder for mindre kraftvarmeværker og industrianlæg, som ikke er med i emissionshandelsordningen, i forhold til de førende i sektoren; aktivt at fremme kombineret opvarmnings-/nedkølings- og energiteknologi gennem en revision af det eksisterende direktiv om kraftvarmeanlæg; kun at fortsætte med at bruge offentlige midler, når det drejer sig om forskning i relation til de forskellige åbne spørgsmål om udskillelsesteknologien og langtidsoplagringen af CO 2 (CCS) for at få alle garantier om, at denne teknologi er sikker især i det lange løb fra et miljømæssigt og klimamæssigt synspunkt; at undlade at investere offentlige midler i demonstrationer og kommercielle CCS-projekter, fordi dette ville forvride det indre marked, og at overlade dette til de store energiselskaber - store energiselskaber, som har tjent milliarder af uventede euro på dette gennem gratis tildeling af CO 2 -kvoter i løbet af de sidste år; at blive enige om en forordning med ambitiøse standarder for sikkerheden, indvirkningen på miljøet og klimaet og absolut ansvar over for brug af CCS til demonstration eller kommercielt; h. at styrke indsatsen i sektorer, som ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, da Kommissionen har været alt for konservativ i opsætning af mål for disse sektorer - f.eks. emissioner fra transport- og byggesektorerne. Det Europæiske Råd aftalte en national emissionsreduktion på 20 % for 2020, hvis der ikke bliver nogen international aftale. At foreslå at tillade brugen af CDM/JI og andre eksterne kreditter i en sådan situation er en tydelig tilbagetrækning af Det Europæiske Råds afgørelser. De foreslåede 3 % af emissioner svarer til en væsentlig del af reduktionsindsatsen, som er tildelt sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, i en situation med et mål på -20 % og muligvis på op til 60 % af reduktionerne mellem ; i. at indføre mærkning af forbrugervarer med hensyn til deres livscyklus' indvirkning på klimaet; j. at anerkende, at kernekraft ikke kan løse det globale klimaproblem: Da det tager mindst 12 år at designe og tilslutte et kraftnet, vil kernekraft ingen effekt have på målene for det er for dyrt, det har alvorlige ulemper (f.eks. omfattende ulykker, affaldsbehandling, spredning af atomvåben og risiko for terrorisme, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger), og det støttes af meget få EU-borgere. EU er tilmed næsten 100 % afhængig af DV\ doc 5/6

6 import af uran, og det er ofte fra miner i ustabile områder eller fra områder, hvorfra den oprindelige befolkningsgruppe er fordrevet; at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger så denne sektor kan internalisere alle dens eksterne omkostninger ved især at tage højde for ansvaret forbundet med energiproduktion; at udfase atomkraftværker; at forhindre F&U i at udvikle dyre unyttige teknologier, som f.eks. Iter eller Generation IV; at indkalde til en regeringskonference (RK) for at sætte en stopper for atomenergiens privilegier gennem Euratomtraktaten; k. at oprette en klimaændringsfond med indtægter fra auktioneringen under emissionshandelsordningen. Indtægterne skal bruges til følgende: a) at finansiere reducerede emissioner fra skovhugst og -ødelæggelse (REDD) i udviklingslande og derved afhjælpe klimaændringerne tre gange mere, tilpasning og bevarelse af biodiversitet og b) at finansiere energibesparelser, investeringer i effektivitet og anvendelse af vedvarende energi samt overgangsforanstaltninger i regioner, der er påvirket af den nødvendige udfasning af kul; l. at afsætte 20 % af auktionsindtægterne fra emissionshandelsordningen til tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene. De Grønne er overbevist om, at Europa kun kan holde løftet om at indtage en førende rolle inden for klimapolitik, hvis det opstiller strengere nationale mål for drivhusgasser på mindst 30 % inden 2020 sammenlignet med 1990-niveauet. I stedet for at være afhængig af kernekraft og fossil energi, så skal Europa koncentrere sig om at forbedre energieffektiviteten og - besparelserne og om at fremme den vedvarende energi. DV\ doc 6/6

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver

Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 55 Offentligt BILAG 1 Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Revision af energibeskatningsdirektivet spørgsmål og svar

Revision af energibeskatningsdirektivet spørgsmål og svar MEMO/11/238 Bruxelles, den 13. april 2011 Revision af energibeskatningsdirektivet spørgsmål og svar Hvad drejer energibeskatningsdirektivet sig om? Alle EU's medlemsstater har energiafgifter, og disse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014.

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014. Maj 2014 Dansk Byggeris anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik I det følgende præsenteres Dansk Byggeris 10 anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030. Fokus er på energieffektivisering,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. oktober 2014 (OR. en) SN 79/14 NOTE Vedr.: Det Europæiske Råd (den 23.-24. oktober 2014) Konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken I. 2030-RAMME FOR

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.2.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1484/2008 af Catherine Le Comte, fransk statsborger, om virkningen af støj- og luftforurening

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 26. marts 2002 PE 309.074/1-18 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 Udkast til udtalelse Caroline Lucas Kommissionens

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 410 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2014 SWD(2014) 256 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011L0072 DA 13.10.2011 000.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/72/EU af 14. september 2011

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat

Læs mere

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den

Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere