BESTIL NU! Foreningsnyt. Indhold. Snitning af græs Kørsel af møg Klipning af læhegn. Midtthy Maskinstation I/S v/niels & Erik Husted

Transkript

1 Nyt fra LandboThy

2 Foreningsnyt Indhold Lys for enden af tunnelen?... 2 Nye regnskaber... 1 Mors-Thy Familielandbrug... 2 Har du sikret familien?... 3 Ansættelser... 4 Ny i Nationalpark Thys bestyrelse... 4 Ejendomsavance nye regler for landbrug... 5 Dag til dag rente... 6 Ændring af beskatning af selskabers aktier... 7 Forhøjelse af pensionisttillæg... 7 Hvad er en valuta- og renteswap?... 8 Temadag om risikoafdækning... 9 Nyt fra LandboThys selskabsteam Store ændringer i sagsbehandlingen på ejendomskontoret Hvordan skal man forholde sig, hvis dyrs velfærd eller trivsel er truet? Kviefordringens betydning for ydelse som ko Grovfoderudbytter Vinterfodring af kødkvæg uden dyrt protein? Rygter om faldende notering - hva så? Araberavl - også i Thy Mødekalender Organisation Lys for enden af tunnelen? I sidste NYT fra LandboThy skrev jeg, at jeg ville håbe, at prognoserne for landbrugets indtjening ville holde i 2009 og De er siden blevet kraftigt reduceret med minus i 2009 for kvæg, svin og planteavl og et rundt nul i Driftsresultat for alle heltidsbrug med skøn for 2009 og 2010, mia. kr. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6, * 2010* Tlf Industrivej Hurup - Fax Silstrupvej Thisted - Fax Oplag: Ansvarshavende bladredaktør: - Bodil Errebo Nielsen ben@landbothy.dk BESTIL NU! Snitning af græs Kørsel af møg Klipning af læhegn ALT MASKINSTATIONS- ARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation I/S v/niels & Erik Husted Gisselbækvej Snedsted tlf fax Niels Erik Det er svært at sluge for et forgældet erhverv. Med de udsigter ville de fleste brancher lukke med omgående virkning. Det bliver sværere og sværere at se lyset for enden af tunnelen. Hullerne bliver større og større. Godt bankerne har is i maven. Landbrug & Fødevarer er meget stolte af, at vi er kommet med i regeringens nye vækstpakke med mulighed for at låne endnu flere penge med statsgaranti. Det er måske godt for nogle. Det er dog ikke mere gæld, vi behøver, men derimod indtjening vi har brug for. Nu vil jeg håbe, at prognoserne tager fuldstændig fejl, så 2010 bliver et kanonår. Det er lige nu vigtigt, at vi støtter hinanden gennem krisen. Det er også vigtigt, at den enkelte landmand er bevidst om, at han ikke er alene om de røde tal og den manglende indtjening. Erfaringen viser, at landmænd ofte holder problemerne for sig selv, men husk, at der er hjælp og støtte at hente hos rådgivere, familie og venner. Niels Eriksen Næstformand i LandboThy

3 Foreningsnyt Nye regnskaber De landmænd og andre kunder, der får lavet en årsrapport i Dansk Landbrugsrådgivning, har fra den 14. september fået et nyt produkt. Det hedder Ny Årsrapport og indebærer blandt andet, at kunderne får en bedre visuel præsentation af årets resultat og en mængde nye analysemuligheder. Samtidig ændres der på en række regnskabsprincipper, så det bliver lettere at sammenligne resultaterne i landbruget med andre brancher. I LandboThy er arbejdet med implementering af den nye årsrapport allerede godt i gang. Hovedparten af alle regnskaber med forskudt regnskabsår vil blive opgjort ud fra de nye principper. Desuden vil mange af regnskaberne med status til nytår i 4. kvartal blive gennemgået af konsulent og assistent med henblik på udarbejdelse af anlægskartotek og værdiansættelse af alle værdierne i balancen. Henrik H. Galsgaard Direktør Ny Årsrapport har været tre år undervejs og er udarbejdet i samarbejde mellem Landscentret og de lokale center, der tilsammen udgør partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning. De nye årsrapporter skal give landmænd og samarbejdspartnere et mere retvisende totaløkonomisk billede og dermed mulighed for en mere effektiv rådgivning samt en klarere dialog med banker og realkreditinstitutter. Et nyt analyseafsnit i årsrapporten giver desuden mulighed for, at landmanden kan vælge lige præcis de analyser, han har behov for. Dagsværdiprincip Den nye årsrapport er opgjort efter det såkaldte dagsværdiprincip. Selv om årsrapporten er underlagt reglerne i årsregnskabsloven, kan man selv vælge, om man vil opgøre en ejendoms værdi til kostpris fratrukket afskrivninger eller til dagsværdi. Det giver kæmpe store forskelle i egenkapital og resultat, men vi har valgt at bruge dagsværdien, fordi vi mener, den giver det mest korrekte billede af virksomhedens reelle værdi. Medlemsmøde 21. oktober 2009 kl på Landbocentret, Silstrupvej 12, Thisted Mød Michael Brockenhuus-Schack Formand Landbrug & Fødevarer Emnet er dansk landbrugs aktuelle situation, herunder udfordringer og muligheder for styrket politisk interessevaretagelse. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, så mød op og få indflydelse. Derved undgår man for eksempel, at der er skjulte reserver, som først kommer frem den dag, virksomheden afhændes. Det betyder, at årsrapporten viser den rigtige egenkapital, idet der også vil blive taget hensyn til udskudt skat. 1

4 Foreningsnyt Mors-Thy Familielandbrug Vurdering af landbrugets indtjening i 2010 er netop offentliggjort. Det bliver 4. år, hvor indtjeningen ikke står mål med indsatsen. Der er indregnet en kraftig rentenedsættelse, som forventes ved omlægningen af landbrugets variable lån. Nu har indtjeningen før været lav, alt for lav, men nu rammes vi også af, at konjekturerne bliver nedjusteret. Omkostningsniveauet Det er lykkedes for mælkeproducenterne at få forbrugerne fortalt, at den pris, der betales for mælken, ikke dækker omkostningerne. Det altovervejende problem er nemlig, at afregningspriserne ikke står mål med de omkostninger, vi har. Vi befinder os i en global konkurrence og er derfor - udover at vi er blandt de dygtigste og mest effektive landmænd i verden - meget afhængige af, at de betingelser, vi har her i landet, er de samme som i de lande, vi konkurrerer med. Og her hopper kæden af. Vores omkostningsniveau i form af danske særregler gør, at vi har svært ved at klare konkurrencen. Vi er tidligere i år blevet præsenteret for grøn vækst, hvor vækstelementerne er svære at få øje på, medens øgede omkostninger ligger og venter. Vi må kunne få forklaret landets politikere, at får vi ikke genvundet vores konkurrenceevne, ja, så ser fremtiden ikke for godt ud. Vi må håbe på, at vores nye organisation Landbrug & Fødevarer arbejder på sagen. Det sker i dag internt, da det er besluttet, at resultaterne ikke kommer af en offentlig omtale af erhvervets problemer. Åbent Landbrug Endnu engang er der afholdt Åbent Landbrug med en kæmpe succes. Søndag den 20. september blev der budt velkommen hos Mette Korsgaard og Klaus Kjær Nielsen, Ejstrupmark 4, Redsted. Kvægstalden med robotter og Morsø Bioenergi oplevede op mod interesserede besøgende den søndag. Det er en aktivitet, vi i landbruget skal holde fast i, selv om vi skærer i omkostningerne alle steder. En stor tak til værterne og alle de frivillige hjælpere. Søren Hansen Formand for Mors-Thy Familielandbrug LandboThy indbyder til VÆLGERMØDE Onsdag 28. oktober kl på Hotel Thinggaard, Hurup Alle partier og lister er inviteret, så der vil blive mulighed for at få drøftet landbrugets betydning og muligheder i Thisted Kommune. Alle er velkomne! 2

5 Foreningsnyt Har du sikret familien? De fleste lønmodtagere er - i tilfælde af død, sygdom eller ulykke - automatisk forsikret gennem deres arbejde. Som selvstændig erhvervsdrivende skal landmanden selv sørge for den personlige forsikringsdækning og har med andre ord selv det fulde ansvar for, at der er et økonomisk grundlag for familien at leve videre på, hvis uheldet er ude. LandboThy og Landbrug & Fødevarer tilbyder en gruppelivsordning, som kan sikre dig og din familie en grunddækning ved ulykke (méngrad på mindst 5%), ved død (uanset årsag) og ved visse kritiske sygdomme. Efter et år bliver din ægtefælle automatisk fuldt ud medforsikret. Har du i stedet en samlever, gælder der samme regler; dog skal I have haft fællesnoteret folkeregisteradresse i uafbrudt 2 år. Gruppelivsordningen koster kr i 2009, og vi anbefaler især de yngre medlemmer at benytte sig af tilbuddet, mens de endnu er friske og i stand til at afgive de tilfredsstillende helbredsoplysninger, der skal til, når man ønsker at tegne en forsikring. Ønsker du at gøre brug af tilbuddet, er du velkommen til at kontakte Lone Poulsen, tlf , mail: lp@landbothy.dk eller Bodil Nørbjerg, tlf , mail: bn@landbothy.dk fordi gode forbindelser holder... Morsø Sparekasse Kirketorvet Nykøbing Mors tel

6 Navnenyt Ansættelser Helle Johansson er pr. 1. september 2009 ansat som ejendomskonsulent i LandboThy. Helle Johansson har en uddannelse som ejendomsmægler og har tidligere arbejdet hos Landbo Limfjord. Senest har hun haft selvstændig ejendomsmæglervirksomhed i Hem ved Skive. Morten Spanggaard er pr. 1. oktober 2009 ansat som driftsøkonomikonsulent i LandboThy. Morten Spanggaard er uddannet landmand og jordbrugsteknolog og kommer fra en stilling som revisor hos Nordmors Revision. Helle Johansson arbejder ud fra LandboThys afdeling i Thisted og vil primært beskæftige sig med rådgivning om juridiske forhold inden for landbrug og andre erhverv, herunder udfærdigelse af købsaftaler, skøder, forpagtningskontrakter, erhvervslejekontrakter og andre samarbejdsaftaler. Helle Fyllgraf Kristiansen er pr. 1. oktober 2009 ansat som revisorassistent i LandboThy. Helle Fyllgraf Kristiansen har tidligere arbejdet i Familielandbruget og senere i NordVest Agro. Hun kommer fra en lignende stilling i Nordmors Revision. Helle Fyllgraf Kristiansen arbejder ud fra LandboThys afdeling i Hurup. Morten Spanggaard arbejder ud fra LandboThys afdeling i Hurup, hvor rådgivning vedrørende driftsøkonomi, investeringer, finansiering og generationsskifte primært hos landbrugskunder bliver de primære arbejdsområder. Lene Kjær Søndergaard er pr. 1. oktober 2009 ansat som revisorsassistent i LandboThy. Lene har tidligere arbejdet i bl.a. Famlielandbruget og Morsø Landboforening. Hun kommer fra en lignende stilling i Nordmors Revision. Lene Kjær Søndergaard arbejder ud fra LandboThys afdeling i Hurup. Ny i Nationalpark Thys bestyrelse Ved oprettelsen af bestyrelse for Nationalpark Thy blev LandboThys formand Niels Jørgen Pedersen udpeget som repræsentant for landbrugserhvervet i Thy. Sideløbende med hvervet som formand for LandboThy er Niels Jørgen Pedersen nu også viceformand og dermed medlem af formandskabet for Landbrug & Fødevarer. Arbejdsopgaverne i den forbindelse har vist sig at være mere omfattende end forventet, hvorfor Niels Jørgen Pedersen har ønsket at udtræde af bestyrelsen for Nationalpark Thy. I stedet har Miljøministeriet udpeget Bodil Gyldenkerne, Hurup, som repræsentant for landbrugserhvervet i Nationalparks Thys bestyrelse. Udpegningen gælder indtil den 31. december 2012, hvor den nuværende bestyrelsesperiode udløber. 4

7 Økonomi & Jura Ejendomsavance nye regler for landbrug Forårspakken 2.0 har vidtrækkende betydning for reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglerne er således ændret for så vidt angår udlejede landbrugsejendomme, så der ikke længere kan ske genanbringelse vedr. disse ejendomme. Der kan således ikke længere ske genanbringelse i - køb af udlejede landbrugsejendomme - ombygnings-, tilbygnings eller nybygningsudgifter på en udlejet landbrugsejendom Hvis der købes en ejendom, der på tidspunktet for erhvervelsen er bortforpagtet af sælgeren, vil det alligevel være muligt at genanbringe en fortjeneste i ejendommen, hvis bortforpagtningen bringes til opgør inden indgivelse af rettidig selvangivelse. Gælder også salg Der kan ikke længere ske genanbringelse, der stammer fra en udlejet landbrugsejendom eller fra salg af udlejet del af en landbrugsejendom. Det må formodes, at det er situationen på salgstidspunktet, der er afgørende for, om der kan ske genanbringelse fra en ejendom. En tidligere bortforpagtet ejendom, hvor ejer igen driver ejendommen, kan således sælges med avance, som kan genplaceres. Såfremt en del af ejendommen er bortforpagtet kan den del af fortjenesten, som stammer fra den bortforpagtede del, ikke genanbringes. Udlejes således en af driftsbygningerne til tredjemand, vil evt. ejendomsavance fra denne bygning ikke kunne genanbringes. Ovenstående regler gælder for ejendomshandler foretages efter 22. april Karsten Knudsen Økonomi- og skattekonsulent 5

8 Økonomi & Jura Dag til dag rente ved betaling af restskat fra 2010 Hidtil har man uden tillæg kunnet indbetale op til kr. i restskat indtil den 1. juli i året efter indkomståret, ligesom man inden den 15. marts ubegrænset kunnet indbetale restskat, dog med et 2% tillæg for de indbetalinger, der overstiger kr. Renten udmeldes kort tid efter 15. december. Med det nuværende renteniveau vil evt. restskat skulle forrentes med ca. 5%, indtil indbetaling sker. Sker indbetalingen først efter 1/7, vil restskatten fra 1/7 skulle forrentes med ca. 7%. Renten er ikke fradragsberettiget. Forårspakke 2.0 har ændret denne mulighed. Fremadrettet vil alle restskatter og overskydende skatter blive pålagt en dag til dag rente, uanset beløbets størrelse og uanset hvornår udbetaling/indbetaling rent faktisk sker. Tankegangen er, at renten skal betales på samme måde, som træk/indskud på en kassekredit. Hvor stor er renten? Dag til dag rente for indbetalinger af restskat for 2009 kommer i perioden 1. januar og frem til 1. juli 2010 til at følge renteudviklingen i samfundet tillagt 2%point. Efter 1. juli tillægges 4%. For overskydende skat er renten markedsrenten med et fradrag på 2%. Med det nuværende renteniveau bliver overskydende skat således godtgjort med ca. 1%. Renten er ikke skattepligtig. Overskydende skat som følge af frivillig indbetaling, f.eks. i december måned, forrentes ikke. Imødegåelse af renterne Hvis man forventer betydelig afvigelse af sine skatter, er der mulighed for at imødegå renterne. Dette kan ske ved enten at ændre sin forskudsopgørelse 2009 eller lave en frivillig indbetaling inden 31/ Karsten Knudsen Økonomi- og skattekonsulent Landbrugscenter Nordjylland Lad vores ekspertise og erfaring inden for landbrugsområdet komme Jer til gode! Kontakt: Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Filialdirektør Landbrugskundechef Michael Aa. Søndergaard Benny Frederiksen Tlf:

9 Økonomi & Jura Ændring af beskatning af selskabers aktier Med skattereformen skærpes beskatningen af selskabers aktieudbytte og fortjeneste på aktier. Hidtil har aktieselskabers og anpartsselskabers fortjeneste ved salg af aktier været skattefri, når selskaberne havde ejet aktierne i 3 år eller mere, og af aktieudbyttet er kun 66% blevet beskattet. Efter skattereformen deles selskabers aktiebeholdninger fra 2010 op i tre aktietyper : Datterselskabsaktier Koncernselskabsaktier Porteføljeaktier (øvrige aktier) Datterselskabsaktier er aktiebeholdninger, hvor selskabet ejer mindst 10% af kapitalen. Koncernselskabsaktier er aktiebeholdninger, hvor selskabet ejer over 50% af stemmerettighederne. Udbytte og fortjenester på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefrie uanset ejertid, og der er ikke fradrag for tab. For porteføljeaktier bliver der skattepligt på fortjenester uanset ejertiden, og udbyttet skal fremover beskattes 100%. Der er fradrag for tab. Fortjeneste og tab skal opgøres efter lagerprincippet. Dog kan selskabet vælge realisationsprincip for aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Selskabers indgangsværdi for porteføljeaktier vil som udgangspunkt være handelsværdien ved påbegyndelsen af indkomståret Dog er der indført en nettokurstabsaldo, der skal hindre beskatning af fortjenester, hvor anskaffelsessummen er højere end handelsværdien ved starten på indkomståret Der er endvidere indsat en værnsregel, der skal forhindre, at selskaber sælger samtlige aktier med en ejertid på over tre år, hvor der er gevinst, inden udgangen af indkomståret Svend Sunesen Økonomikonsulent Forhøjelse af pensionisttillæg I forbindelse med vedtagelsen af skattereformen blev folkepensionens pensionstillæg forhøjet med med kr. Bortfaldsgrænserne ændres imidlertid ikke, hvorfor aftrapningsprocenten ændres til a) 30,9% for enlige pensionister b) 32,0% for pensionister, hvis ægtefælle/ samlever ikke har ret til social pension Der sker tilsvarende ændringer for de førtidspensionister, som er omfattet af gammel ordning. De nye regler træder i kraft 1. januar Niels Henning Nielsen Økonomikonsulent c) 16,0% for pensionister, hvis ægtefælle / samlever har ret til social pension 7

10 Planter Økonomi && Miljø Jura Hvad er en valuta- og renteswap? I de sidste 2 numre af NYT fra LandboThy er der beskrevet, hvad en renteswap og en valutaswap er. Denne gang handler det om en kombination af både rente- og valutaswap. Der byttes således både rente og valuta. Ved en kombination påtager man sig både en rente- og valutarisiko. Generelle ting der skal tages hensyn til: Renten Hvilken rentebesparelse / merbetaling opnås der med swappen, og hvordan fremkommer den. - Renterne i swapmarkedet ændrer sig konstant. Valutaen Hvilke valutaer arbejdes der med, og hvordan er sammenhæng med danske kroner. Markedsværdien En valuta- og renteswap har en markedsværdi, som både afhænger af renten og valutakursen. Generelt gælder det, at den del af markedsværdien, som afhænger af renten, altid vil være 0, når swappen udløber. Den del af markedsværdien, der er afhængig af valutakursen, bevæger sig ligesom et valutalån. Hvis kursen falder, er der en gevinst, og dermed stiger markedsværdien - omvendt, hvis kursen stiger. I swappens løbetid afhænger markedsværdien som sagt både af rente- og valutakursændringer. Swap fra variabel rente i danske kroner til fast rente i schweizerfranc Stiger renten i forhold til det tidspunkt, hvor swap-aftalen blev indgået, vil markedsværdien stige og derved blive positiv. Omvendt hvis renten falder - så falder markedsværdien og bliver derved negativ. Stiger kursen på schweizerfranc i forhold til det tidspunkt, hvor swap-aftalen blev indgået, vil markedsværdien falde og derved blive negativ. Omvendt hvis kursen på schweizerfranc falder - så stiger markedsværdien og bliver derved positiv. Swap fra fast rente i danske kroner til variabel rente i schweizerfranc Stiger renten i forhold til det tidspunkt, hvor swap-aftalen blev indgået, vil markedsværdien falde og derved blive negativ. Omvendt hvis renten falder - så stiger markedsværdien og bliver derved positiv. Stiger kursen på schweizerfranc i forhold til det tidspunkt, hvor swap-aftalen blev indgået, vil markedsværdien falde og derved blive negativ. Omvendt hvis kursen på schweizerfranc falder - så stiger markedsværdien og bliver derved positiv. Udsving i markedsværdien skal med i resultatopgørelsen i årsrapporten. I visse tilfælde skal en stor negativ markedsværdi indbetales, eller der skal stilles sikkerhed. Opsiges swap-aftalen før udløb, skal markedsværdien opgøres, og der sker afregning af såvel positiv som negativ markedsværdi. Andre hensyn Udsving i markedsværdien påvirker også det skattemæssige resultat. I skattemæssig sammenhæng er det vigtigt, at der kun laves swap-aftaler vedr. erhvervsmæssige lån, samt at værdien af swappen på indgåelsestidspunktet ikke overstiger gælden på de erhvervsmæssige lån. Ligeledes skal der tages stilling til, hvad der sker med swappen, hvis ejendommen f.eks. skal sælges eller overdrages til næste generation. VIKARER til enhver opgave Landbruget Gartnerier Håndværkere Transport Industri Leif Jensen Driftsøkonomikonsulent Kunden er i centrum Du kan få en vikar hos vikarservice, der er tilpasset dine behov, jobbet og tiden. NORDVESTJYDSK IKARSERVICE Tlf Silstrupvej Thisted 8

11 Økonomi & Jura Temadag om risikoafdækning på rente- valuta- og råvaremarkedet 2. november 2009 kl Der tages udgangspunkt i den rådgivning og information, som kan hentes via hjemmesiden Rådgiver og analytiker herfra står for de faglige indlæg. Program Formiddag 1. Kort gennemgang af tekniske analyser og deres anvendelse. 2. Markedspsykologi og dens betydning. 3. Brug af AgroMarkets og praktisk anvendelse heraf. Du får en grundig gennemgang af, hvordan du kan anvende rådgivningen i din dagligdag. Eftermiddag 1. Hvad er økonomiske indikatorer. Hvad og hvordan er sammenhængen og betydningen, og hvordan kan de anvendes. 2. Deflation Hvad betyder det, og hvordan forholder man sig. Hvordan påvirker det indtjening og gæld. 3. Cykliske modeller omkring konjunkturer, renter og råvarer. Kan det bruges til noget og i så fald hvordan. Deltagelse: Kr inkl. forplejning og kursusmateriale Tilmelding: Senest fredag 23. oktober på tlf eller 9

12 Økonomi & Jura Nyt fra LandboThys selskabsteam Efter stor opbakning ved forårets medlemsmøde om selskabsdannelse i Landbruget arbejder LandboThys selskabsteam støt videre. Som et led i styrkelse af området er vi er blevet registreret og godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til stiftelse af selskaber. Den 29. maj 2009 blev den nye samlede selskabslov for aktie- og anpartsselskaber vedtaget. Eksempelvis kan nævnes kapitalkravet til stiftelse af et anpartsselskab, der med den nye lov nedsættes fra kr. til kr. Efter deltagelse i kurser er vi nu endnu bedre rustet til at rådgive om den nye lov, som på flere områder er mere lempelig. Også i DLBR-regi sker der stor udvikling på selskabsområdet. Senest med etablering af DLBR Revision A/S, hvor vi kan trække på spidskompetencer i forhold til specielle sager. Går du med ideer og tanker om selskabsdannelse, så kontakt en af os og lad os tage en snak om mulighederne. Såfremt du ønsker stiftelse af et selskab, når fordele/ulemper er afklaret, er vi også meget gerne behjælpelige hermed. LandboThys Selskabsteam Skattekonsulent Poul Boye Økonomikonsulent Svend Sunesen Økonomi-og skattekonsulent Karsten Knudsen Erhvervsjurist Marie Krabbe fremtidens energiafgrøde SPECIELT VELEGNET PÅ FUGTIGE MARGINALJORDER Arbejdsbesparende - hektartilskud og indgår i harmoniareal Andreas Maskinstation tilbyder en totalløsning Plantning - Høst - Transport - Afsætning Kontakt os for flere oplysninger - vi modtager allerede nu bestilling på plantning forår Andreas Maskinstation Legindvej Snedsted. Tlf

13 Økonomi & Jura Store ændringer i sagsbehandlingen på ejendomskontoret Den 8. september 2009 lød startskuddet for den længe ventede digitale tinglysning. De gamle tingbøger og papirdokumenter er nu fortid og afløses af elektroniske dokumenter og registreringer, hvilket giver os mange nye muligheder og udfordringer på ejendomskontoret som vi allerede er godt i gang med! Tinglysning af fast ejendom I første omgang er det alene tinglysning vedrørende fast ejendom, som er blevet en digital proces, herunder tinglysning af skøder, pantebreve og servitutter m.v., mens digitaliseringen for så vidt angår rettigheder i bil-, person- og andelsboligbogen følger senere. Digitaliseringen vil i mange tilfælde (når systemet er endeligt korrigeret for systemfejl) betyde en hurtigere ekspedition, hvor vi én og samme arbejdsgang kan få afsluttet en tinglysning, som tidligere kunne vare op til 10 dage, når der var travlhed på tinglysningskontorerne rundt om i landet. I indkøringsperioden vil det dog sandsynligvis medføre en betydelig længere sagsbehandlingstid, idet fx alle landbrugssager vil blive udtaget til manuel ekspedition, da systemet ikke kan håndtere denne slags sager endnu. Vi betragter derfor den nuværende situation mht. tinglysning af skøder som en langsigtet investering, hvor vi må vente lidt på høsten. Ændrede sagsgange Overgangen til digital tinglysning afleder mange andre ændrede sagsgange. Fx skal skøder ikke længere sendes til ejendomsværdipåtegning ved kommunen, idet kommunerne nu i stedet trækker digitale lister ud på handelspriser osv. direkte fra tinglysningssystemet. Ligeledes ændres proceduren for købers erhvervelseserklæringer i forhold til landbrugsloven. De skal nu indsendes direkte til Fødevare Erhverv. Den ændring, vi hos LandboThy finder vigtigst, er de tilfælde, hvor skødet alene er en digital registrering af købsaftalen. Her er købsaftalen pludselig blevet endnu vigtigere end hidtil. Kontakt derfor altid din ejendomskonsulent forud for indgåelse af handler, så vi kan bistå dig med forberedelserne og afklaring af tvivlsspørgsmål, fremfor omkostningstungt og risikofyldt oprydningsarbejde, når handlen er indgået, og du hænger på købet. Marie Krabbe Erhvervsjurist og ejendomskonsulent Praktisk betydning Skødet bliver formentligt i de fleste tilfælde en elektronisk registrering af købsaftalen. Registreringen foregår direkte over internettet og kan principielt foretages af alle med digitale signaturer. Men professionel hjælp vil oftest være nødvendig! Vi vil på ejendomskontoret forestå tinglysningen for vore kunder ved hjælp af fuldmagter, som registreres ved domstolen og giver os adgang til via egne digitale signaturer at signerer digitale dokumenter på kundens vegne. 11

14 Kvæg Hvordan skal man forholde sig, hvis dyrs velfærd eller trivsel er truet? Netværksgruppe for dyrevelfærd kan være en mulighed for at drøfte et problem eller aflevere en anonym henvendelse om forhold, der ikke er i orden. Hensigten med denne artikel er at gøre opmærksom på, hvad der er god etik omkring dyr - for dem der holder dyr samt gøre andre, der færdes, hvor der er dyr, i stand til at håndtere en situation, hvor der er tvivl om dyrenes velfærd. Der kan være mange grunde til, at omsorg for dyr forsømmes - sociale problemer, som kan være alt fra dårlig økonomi til alkoholproblemer, familiære forhold eller simpelthen manglende opsyn med dyrene. Det kan være noget så banalt som dyr, der ikke får tilstrækkeligt med foder i indhegning og efterfølgende er flyttet til nye arealer. Vi ønsker naturligvis, at den, der holder dyr, selv tager velfærdsbrillerne på og overvejer de forhold, dyrene har. Det er måske ikke ond vilje, men fordi man har vænnet sig til noget forkert eller tolket reglerne forkert, at der er grund til at se efter en ekstra gang, om forholdene er sådan, at man med glæde viser sine dyr til andre. Netværksgruppen Netværksgruppen består af landmænd og fagpersoner, som har til opgave at hindre sager i at ende som vanrøgt, mishandling eller manglende omsorg for dyr generelt. Gruppen har eksisteret i 8 år og har i den periode medvirket til, at flere forhold er blevet påtalt og heldigvis har det i mange tilfælde bevirket, at forholdene er bragt i orden. Alle det være sig postbud, vognmænd, rådgivere og ikke mindst naboer - har et ansvar for, at tingene er i orden. Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent Susanne Thomsen Sekretær for netværksgruppen Dyreværnsloven Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de tilses en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs. Sådanne skal dog tilses jævnligt. For at overholde dansk lovgivning er der endvidere en række krav til hold af hysdyr m.h.t. staldforhold m.v.: Udegående dyr Disse kan nogle gange give grund til bekymring, men faktisk er det tilladt for flere husdyrarter at opholde sig ude hele vinteren. Det gælder islandske heste og shetlandsponyer samt alle fåreracer. Inden for kvæg er det Skotsk Højland, Angus, Galloway og Hereford. Det forudsætter dog, at dyrene holdes på store arealer med læ og beskyttelse mod nedbør samt en veldrænet bund. Arealet skal være stort nok og ikke vandlidende. Derved mindskes risikoen for at arealet trædes op. 12

15 Kvæg Aflivning af kalve skal gøres rigtigt Desværre er det af og til nødvendigt at aflive en kalv. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at du følger forskrifterne og gør det så hurtigt og så smertefrit som muligt. Korrekt aflivning er brug af boltpistol og derefter afblødning. Landsdækkende indsats ved mistanke om vanrøgt Tlf Ny hotline skal sikre, at alle ved, hvor de henvender sig ved mistanke om vanrøgt. Derfor kan man henvende sig til ovennævnte nummer eller en af nedenstående i tilfælde af mistanke om vanrøgt. Hotline nummeret giver mulighed for, at besætningsejerne får hjælp i stedet for en politianmeldelse. Medlemmer af netværksgruppen Landmænd Niels Jørgen Pedersen, LandboThy Tlf Søren Hansen, Mors-Thy Familielandbrug Tlf Lars Gravesen, Nordvestjydsk Vikarservice Tlf Søren Overgård, repræsentant fra Tican Tlf Børge Jacobsen Tlf Kristoffer Kappel, LandboThy Tlf Andre Helle Sloth, dyrlæge, Snedsted Tlf Jørgen Aagreen, kvægbrugskonsulent Tlf Niels Chr. Dørken, svineproduktionskonsulent Tlf Liselotte Schouboe-Madsen, hesterådgiver Tlf Susanne Thomsen, sekretær for gruppen Tlf Salg af Proseed tørresiloer Se de seneste nyheder på v/ Calle Hilligsø Service og reparation på korn/foder anlæg Køb og salg af nyt og brugt udstyr Ginnerupvej Hurup Thy Tlf Mobil

16 Kvæg Kviefordringens betydning for ydelse som ko Skal vi give kvierne meget mere protein end normen siger? - Hvor meget protein skal kvierne have? I mælkeperioden må kviernes proteintildeling ikke være for lav. Får kalvene tildelt mindst 6 liter mælk pr. dag, er der nok protein i foderet, så kvierne kan udvikle sig normalt. Protein og vækst Proteinniveauets betydning for kviernes vækst i aldersintervallet mdr., dvs. efter kønsmodenhedens indtræden, er undersøgt i danske forsøg. Her fandt man, at underforsyning i forhold til de danske normer reducerede tilvæksten i denne periode. Fodring efter norm (90-95 g fordøjeligt råprotein/fe) gav den højeste tilvækst, ligegyldigt om urea eller sojaskrå indgik som suppleringsprotein i foderet. Men højere proteintildeling i form af ekstra urea (op til 150% af normen) reducerede tilvæksten. Forsøget undersøgte ikke langtidseffekter på mælkeydelsen. Ydelse Et nyligt afsluttet forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter omfattende 145 kvier af Jersey, RDM og SDM/DH i aldersintervallet mdr. viste ingen markante forskelle i tilvækst, kropsmål og huld mellem kvier fodret efter de danske normer og kvier fodret med 20 % ekstra protein. Reproduktionen som kvier, samt kælvningsalder og kælvningsforløb var også ens for de to grupper af kvier. Overraskende fandt vi en reduktion i mælkeydelsen i 1. laktation (120 dages EKM ydelse), ved at øge proteintildelingen hos Jersey og RDM men ikke hos SDM/DH. Resultaterne tyder altså på, at man ikke kan øge kviernes mælkeydelse ved at overforsyne med protein efter puberteten. Indgår der store mængder græsensilage/afgræsning, kan det imidlertid være svært at holde sig på de danske normer for protein til store kvier. Konklusioner 1. Høj mælketildeling og høj tilvækst før fravænning kan øge mælkeydelsen som ko. 2. Højt foderniveau og høj tilvækst efter fravænning, men før puberteten, reducerer mælkeydelsen i 1. laktation. 3. Foderniveauet og tilvæksten efter puberteten synes ikke at have den store effekt på den senere mælkeydelse. 4. Proteinniveauet før fravænning må ikke være for lavt, men når kalve tildeles 5-6 kg mælk/dag eller derover, er proteinniveauet i komælk og mælkeerstatning højt nok til at sikre normal udvikling af kalven. 5. Der kan ses små positive effekter af højere proteinforsyning (udover norm) i perioden efter fravænning men før puberteten på den senere mælkeydelse, dvs hos kvier fra 2-8 mdr. 6. Proteinforsyning udover norm synes ikke at have betydning for mælkeydelsen som ko, hvis den tildeles efter puberteten. Det betyder, at man kan anvende urea som proteinkilde til kvierne og derved spare penge. - Ekstra protein udover normen på ca. 100 g pr FE, giver ikke øget mælk, men er spild af penge. Jørgen Aagreen Ledende kvægbrugskonsulent 14

17 Kvæg Grovfoderudbytter Så er det meste grovfoder i hus, men hvor meget har du egentlig avlet? Notér antal ha pr. slæt græs og antal ha i majs og roer. Kornudbyttet må også gerne fremgå af opgørelsen, som vil være et godt redskab i den videre planlægning på ejendommen. Hvor lang tid har køerne været på græs, og hvor mange kvier har gennemsnitlig været på græs i sommer. Tallene kan suppleres med oplysninger om kvalitet. Ud fra oplysninger om avl kan mål for 2010 opstilles og drøftes med din planteavlskonsulent og din fodringskonsulent. Udgangspunktet kan være den ønskede foderplan til køer. Det vil være en god idé at bruge lidt tid på at få beregnet dine grovfoderudbytter i forbindelse med opmåling af foder i efteråret. Anette Østergaard Kvægbrugskonsulent DLG Limfjord - landmandens eget andelsselskab Den bedste dækning på THY, Thyholm og Mors med afdelinger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg Limfjord Tlf

18 Kvæg Vinterfodring af kødkvæg uden dyrt protein? Det er muligt! - Men om der skal købes protein afhænger især af eget foder. Er der græsensilage nok, vil indkøb kunne undgås til køer og kvier. Ensilagen skal tildeles restriktivt, og herefter er det halm efter ædelyst. Er der ikke ensilage nok, kan der suppleres med korn. Korn skal tildeles efter behov til hundyr, hvis det skal indgå i foderplan til hundyr - selv om det er et billigt foderemne. 1. slæt har generelt lavt proteinindhold, hvorimod senere slæt har et højere indhold. Mulige proteinkilder er rapsskrå. Proteinindholdet er 30%, og her kommer man langt med 0,5 til 1 kg afhængig af øvrige foderemner. En ureamix (mineraler og urea) kan være en mulighed, men kræver at der er dyr nok til at forbruge en palle. Ureamix bør ikke anvendes uden tilvænning. Tyrekalvene må gerne æde god ensilage, men bør herudover have korn og kalvetilskudsfoder eller rapsskrå. Det kan også være en færdigblanding, men igen afhængig af egne forhold. Mineraler er en selvfølge. Ring og få en aftale hvis du ønsker en billig og god vinterfodring! Kaj Kristensen Kvægbrugskonsulent ORNESTATION MORS Gl. Møllevej Redsted Mors TELEFON TELEFAX Landets største privatejede ornestation... 16

19 Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/S Rygter om faldende notering - hva så? Vi kan ikke i skrivende stund udelukke, at noteringen vil falde hen over efteråret, som der har været skrevet om i forskellige medier. Men vi tror ikke på, at noteringen når ned på de 6 kr./kg, som nogle rygter har svirret omkring. Vi tror, at 8 kr. vil være bunden. Det kan stadig virke bekymrende, når man som mange har et stort økonomisk hul, der skal dækkes ind. Nedenfor har vi lavet en tabel, der kan give dig et præg om, hvad dit DB pr. gris bliver ved en given foderpris og notering. Der kan selvfølgelig være udsving, hvis dine resultater ikke stemmer overens med de forudsætninger, der er brugt. Forudsætningerne er: Foderblanding med 1,06 FE/kg 60 øre i efterbetaling Foderforbrug på 2,85 FE/kg Daglig tilvækst på 850 gram/dag Kødprocent på 61% 3% døde Indsættelsesvægt: 30 kg Slagtevægt: 81 kg Notering / Foderpris 1,1 kr./fe 1,2 kr./fe 1,3 kr./fe 1,4 kr./fe 1,5 kr./fe 1,6 kr./fe 1,7 kr./fe 6,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg ,5 kr./kg ,0 kr./kg Mange har en foderpris, der hedder 1,3 kr./fe i denne sæson, og med faldende tendens såfremt sojaskrå falder. For disse skal der opnås en notering på 7 kr./kg for at opnå et positivt resultat pr. gris. Hvis notering når en bund på 8 kr./ kg, har disse svineproducenter stadig et DB på 53 kr. Vi er udmærket klar over, at det ikke er et overvældende godt resultat, men det er heller ikke katastrofalt. Hvis du ikke mener, dette resultat er tilfredsstillende, skal produktionsresultaterne forbedres. Med en mindskning af foderforbruget på 0,2 FE/kg tilvækst vil man kunne hente følgende: 76 kg tilvækst * 0,2 FE/kg * 1,3 = 19,76 kr./gris Derudover kunne man forsøge at forbedre daglig tilvækst og antallet af døde. Der er ganske enkelt mulighed for, at man selv kan være med til at påvirke dækningsbidraget pr. gris, og ofte er det ganske få justeringer, der skal til. Helle Høgh Konsulent 17

20 Hesterådgivning Araberavl - også i Thy med hingst med særdeles kendte aner På en dejlig forårsaften i marts besøgte cand. agro. G. Halling Nielsen Thy. I hesteverdenen er G. Halling Nielsen at betragte som et omvandrende hesteleksikon. Som hippolog har han gennem et langt liv samlet en meget stor viden om heste og hesteracernes forskelligheder og ligheder. Efter 2. verdenskrig er en gruppe europæiske hesteforskere enedes om at opdele vore nutidige hesteracer i 4 oprindelige prototyper. Denne viden stillede G. Halling Nielsen via billeder og beskrivelser til rådighed for en gruppe interesserede hestefolk, som var mødt op til et møde på Landbocentret i Thisted. Med udgangspunkt i foredraget og de fremmødtes spørgsmål gik diskussionen livligt på, hvordan de forskellige hesteracers udviklingsmæssige baggrund kan bruges i den nutidige og fremtidige hesteavl, således at avlen fører til gode og sunde heste med naturlige karakteristika. En af de fire prototyper i hestens udvikling er Araberen. G. Halling Nielsen har bl.a. været meget optaget af netop araberens betydning for den europæiske ridehesteavl. Araberens interiørmæssige kvaliteter, såsom dens frugtbarhed, trivelighed, temperament og karakter, har været efterstræbt som positive elementer til forædling af andre hesteracer. Også dens eksteriør med den ædle og smukke fremtoning har været et ønsket bidrag, mens dens lille størrelse har været regnet som et minus. Netop den ringe størrelse blev ved foredraget illustreret med et billede af den gamle, ungarske araberhingst O Bayan. Planteværn i efterårsmarkerne... Vi er klar med de rigtige produkter - forhør altid hos os! Effektiv sikring mod rotter og mus Konsulentbesøg og uforpligtende tilbud Kontakt os for nærmere information. Din lokale handelspartner Araberhingsten Wandahl Blandt de fremmødte til foredraget var araberavler Peter Birch. Peter driver sammen med sin kone Jytte araberstutteriet Holmgård vest for Nors. Peter fornemmede på diskussionen under foredraget, at et besøg af G. Halling Nielsen kunne være til gensidig fordel, idet Peter med sin hingst Wandahl kunne fremvise arabernes stærke sider live, samtidig med at G. Halling Nielsens viden om den tidligere praktiserede araberavl på centrale europæiske stutterier, måske kunne blive stillet til rådighed for stutteriets bagland. 18