NSK/MR-SAM BESLUTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NSK/MR-SAM BESLUTNING"

Transkript

1 NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år på totalt 815,894 MDKK (2005 -prisniveau). Ministerrådet finansieres for langt størstedelens vedkommende gennem bidrag fra de nordiske landene efter en fordelingsnøgle, som årlig fastsættes af Ministerrådet som de respektive landes andel af den samlede nordiske bruttonationalindkomst. Derudover har Ministerrådet indtægter fra øvrige aktiviteter, der udgør ca. 1 % af budgettet. Fordelingsnøglen for landenes indbetalinger for år er: Danmark 22,5 % Finland 18,0 % Island 1,1 % Norge 26,0 % Sverige 32,4 % Aftalen om overenskomst om tilgang til højere uddannelse påvirker landenes indbetalinger til det nordiske budget ved at selve betalingsordningen håndteres via Ministerrådets budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland deltager ikke i betalingsordningen. Det er taget hensyn til de berørte landes gensidige betalinger jf. overenskomsten i de involverede landes endelige bidrag til Ministerrådets budget. Ved fastsættelsen av budgettet anvender Ministerrådet det aritmetiske gennemsnit af Danmarks Nationalbanks månedsgennemsnitskurser i perioden : 100 EUR = 745 DKK 100 ISK = 9 DKK 100 NOK = 93 DKK 100 SEK = 81 DKK Til prisopregning af institutionernes budgetter og projektmidler benyttes følgende omregningsfaktorer: 1. Omregningsfaktorerne for bidrag til institutionerne for år er: Danmark 2,1 % Finland 1,3 % Island 3,8 % Norge 1,75 % Sverige 1,5 % 2. Omregningsfaktoren for projektmidler er 1,9 % for år. Landenes indbetalinger til budgettet for år sker i henhold til tidligere fastlagt rutine (Økonomireglementet, 7). 5

2 Ministerrådet har bemyndiget generalsekretæren til, at tage beslutning om institutionernes budget, når det gælder omregning til anden valuta at tage beslutning om omdisponeringer op til DKK indenfor totalrammen. Samarbejdsministrene fastsætter rammen for kultur/uddannelse/forskning til TDKK (2005- prisniveau). De ansvarlige ministerråd skal inden for denne ramme fastsætte detailfordelingen for deres respektive områder i henhold til Aftalen om kulturelt samarbejde artikel 15. 6

3 Indholdsfortegnelse NSK/MR-SAM BESLUTNING... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Forord A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Nordiske værdier som konkurrenceparameter Grænsehindringer i Norden må fjernes Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Gensidig læring og kundskabsdeling Nordiske budgetressourcer som løftestang Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd B - Budget Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet Sekretariatet for Nordisk Ministerråd Udviklingen i den totale ramme Udmøntning af omprioriteringspuljen Drøftelserne med Nordisk Råd Større ændringer på budgetpostniveau Udviklingen i udisponerede midler Afvigelsesforklaring fra ministerrådene Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd Budgettets udvikling i perioden Budgettets indtægter Historisk likviditetsudvikling Fordringer på landene Betalingsordningen for højere uddannelser Indbetalinger fra landene Sammenstilling af budget og Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier og Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier Oprettelse, afvikling og sammenlægning af budgetposter

4 Tabel med alle budgetposter (løbende priser, TDKK) Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter Indsatser for børn og unge Minsterrådets samlede Nabopolitikaktiviteter Ligestilling Forskningsindsatser Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del Udgifter som ikke er direkte aktivitet- og projektrelaterede Kultur Generel indledning Generelle kulturindsatser Dispositionsmidler - Kultur Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper Nordisk kulturfond Børn og unge Nordiskt idrottssamarbete Nordiska ungdomskomittén Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur Film og medier Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid Spell IT (Utvikling av computerspil) Nordisk Film- och TV-fond NORDICOM Nordisk Journalistcenter (NJC) Kunstområdet Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) Sleipnir Nordiska Museikommittén Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom Nordisk Musikkommitté (NOMUS) Mobilitets- og residensprogram Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) Nordiskt Kunstnercenter (Dalsåsen) Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) Nordiske kulturhuse Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Vedlikehold kulturhusene Nordens institut i Finland (NIFIN) Andre kultursatsninger Samisk samarbeid Nordiska kulturprojekt i utlandet Ligestilling Generel indledning Projektmedel - Jämställdhet Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK)

5 Lov Generel indledning Projektmedel - Lagstiftning Uddannelse og forskning Generel indledning Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledningsgruppen för högre utbildning-høgut Nordens Sprogråd Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) Politikudvikling voksnes læring Mobilitets- og netværksprogrammer Nordplus junior Nordplus Voksen Nordplus (Högre utbildning) Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) Nordplus språk Norden-undervisning i utlandet NordForsk NordForsk Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi Udviklingsprojektet NORDUnet Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar Nordisk Forskningssamarbejde Nordisk videnskabelig information (Nordbib) Nordisk forskningsprogram om køn och våld Nordisk forskningsprogram om språkteknologi Nordisk forskningsprogram om epidemiologi Forskningsprogram NORDUnet Nordisk Forskerskoleprogram Nordiske spidsforskningsenheder, medicin Nordisk komitè for Bioetikk Forskning i øvrigt Nordens Folkliga Akademi (NFA) Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) Arbejdsmarked og -miljø Generel indledning Prosjektmedel Arbetsmarknad och miljø Nordjobb Informationsprojektet Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA)

6 Näring, energi og regional Generel indledning Projektmedel - Näring Projektmedel - Energi Projektmedel - Regionalpolitik Expo Nordisk InnovationsCenter Nordtest Nordregio Nordisk Energiforskning (NEFP) Socialpolitik Generel indledning Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Nomesko og Nososko Välfärdsforskning Projektmedel - Narkotikasamarbejde Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) Nord. utbild.program för social service (NOPUS) Finanspolitik Generel indledning Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik Miljø Generel indledning Projektmedel - Miljø NEFCOS Miljøudviklingsfond SVANEN Nordisk miljömärkning Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler Generel indledning Projektmidler - fællespulje Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet Fiskeri Generel indledning Projektmedel - Fiskeri Jord- og skovbrug Generel indledning Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Nordisk genbank för husdjur Samnordisk skogsforskning (SNS) Nordiska Genbanken (NGB) Levnedsmidler Generel indledning Projektmedel - Levnedsmidler

7 Forskning - levnedsmidler Nabopolitik Generel indledning Kunskapsuppbyggning och nätverk Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland, samarbete i Barentsregionen Handlingsplan for Nord-vest Rusland Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen NGO-virksomhed i Østersøregionen Politiske initiativer Grænseregionalt samarbejde Arktisk samarbeidsprogram Demokrati och medborgarpolitik Kulturförmedling Bärkraftig resurshushållning Sekretariat og andre fællesaktiviteter Budgetudvikling, øvrig virksomhed Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nedbrydelse af grænsehindringer Reformer på institutionsområdet Europasamarbejdet Föreningarna Nordens Förbund Bidrag för Västnorden Nordiskt statistiskt samarbete Generalsekreterarens disponeringsreserv Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) Stöd till frivillig sektorn Holdbart Norden Informationsverksamhet Informationsverksamhet utanför Norden Norden i Fokus (info.vinduene) Hallo Norden Översättning och tolkning Tjänstemannautbyte Publikationsverksamheten Strukturpulje Strukturpulje Opløste ej sammenlagte ministerråd IT Projektmedel - Transport Projektmedel Bygg och Bolig Projektmedel - Konsument Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

8 12

9 Forord Nordisk Ministerråds arbejde befinder sig i hastig forandring. De europæiske perspektiver bliver stadig vigtigere. Østersøsamarbejdet, ligesom samarbejdet mod vest, får større betydning. At i gennem samarbejde og udvikling af nordiske mærkesager, værne og forstærke de nordiske landes konkurrenceevne er en central opgave for Nordisk Ministerråd. Nordens konkurrenceevne er i høj grad afhængig af at Norden er førende inden for forskning og innovation. Der er derfor i allokeret flere ressourcer hertil fra den omprioriteringspulje, som var en del af det budgetdirektiv samarbejdsministrene vedtog den 1. marts i København. Budgettet afspejer det nordiske samarbejdes udvikling. Det gælder ikke mindst budgettet for, som i budgettermer reflekterer den moderniserings- og strukturproces som har præget ministerråd blev til 11 samtidigt med at kultur samarbejdet får nye og mere åbne arbejdsvilkår. Det er den mest omfattende ændring i strukturen for det nordiske regeringssamarbejde gennem de seneste mange år. et har været at skabe betingelserne for en yderligere fokusering af det politiske samarbejde og samtidig gøre det både mere effektivt og mere relevant i en ny international og europæisk ramme. I forlængelse heraf gennemføres der ligeledes en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det modsvarer den nye ministerrådsstruktur og understøtter den ønskede fokusering i det politiske samarbejde. Som en sidste del af struktur- og moderniseringsarbejdet igangsættes nu et arbejde med modernisering af budgetprocessen, som forventes at medføre yderligere ændringer i budgettet for København, den 23. november 2005 Per Unckel Generalsekretær 13

10 A - Planer for virksomhedsåret 14

11 A - Planer for virksomhedsåret A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Samarbejdet indenfor rammerne af Nordisk Ministerråd skal på én og samme tid tage vare på langsigtede, stabile politiske målsætninger og være proaktiv i formulering af nye relevante politiske mål og sørge for at disse følges op gennem handling. Tålmodighed og tempo skal gå hånd i hånd. Det gælder også Nordisk Ministerråds budget, som skal understøtte arbejdet med at nå de politiske mål for det nordiske samarbejde, som de nordiske landes regeringer tillægger prioritet. I det daglige udmøntes samvirket gennem et omfattende, ganske jordnært hverdagssamarbejde. Det kommer til syne også i budgettets enkelte områder, hvor faglige aftaler indgås, konkrete projekter iværksættes og ordninger administreres alt sammen aktiviteter, som berører både borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder i de nordiske lande. Men hele tiden stiller omgivelserne nye krav til samarbejdet og Nordisk Ministerråd må selv være en aktiv aktør i udvikling af samarbejdsmulighederne. Krav og forventninger udgår fra de nordiske landes regeringer. Men også regeringernes råderum og initiativmuligheder er underlagt rammer, både i de nationale politiske strukturer og udefra i form af globaliseringens mange konsekvenser. En opgave for Nordisk Ministerråd er at være stifinder og platform for et samarbejde, som samarbejdsministrene bl.a. har karakteriseret således: Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er, at udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske, spørgsmål stadig tættere. Et ambitiøst, men pragmatisk nordisk samarbejde på alle niveauer er derfor ønskeligt. Det gælder ikke mindst for de nordiske landes forhold til de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen og for forholdet til Nordvest-Rusland. ( 1 ) Med dette udgangspunkt kan der indkredses en række hovedopgaver for det nordiske samarbejde. og dermed tyngdepunkter i den orientering, som også budgetprocessen over tid bør afspejle. Nordiske værdier som konkurrenceparameter Der findes stadig en tydelig nordisk kulturopgave, som kan værne den nordiske identitet og de nordiske sprog. Ofte tales der noget diffust om fælles nordiske værdier. Men ingen i Norden er i tvivl om, at der findes et fællesskab, som er kulturelt betinget. Det er en rigdom i sig selv, men de fælles nordiske værdier kan udvikles også til konkrete konkurrencefaktorer i en globaliseret epoke. Vidnesbyrdene om dette findes allerede i mange sammenhænge. De værdier om menneskeværd, ledelsesformer og medindflydelse, som kendetegner de nordiske velfærdssamfund og deres arbejdsmarkeder, er også - en aktiv konkurrencefordel, som må vedligeholdes og udvikles. Nordiske mærkesager kan bidrage til at styrke det nordiske samarbejde i sig selv, men gør samtidig ofte Norden til et internationalt forbillede. Det gælder bl.a. bæredygtig udvikling, ligestilling og levnedsmiddelsikkerhed. Sådanne prioriteringer har afledte konsekvenser signalværdier - som ofte rækker langt ud over de mere umiddelbare mål. Miljø og bæredygtig udvikling har i øvrigt en særlig betydning også for Vestnorden og samarbejdet med dets naboer. Grænsehindringer i Norden må fjernes Grænsehindringer i Norden må fjernes, hvis fem mindre lande og tre selvstyrende områder skal kunne være attraktive for mennesker og virksomheder. Skal Norden kunne stå stærkt i en verden af global 1 Citat fra Det Internationale Norden Nordisk samarbejde i europæisk ramme tiltrådt af samarbejdsministrene 5. september

12 16 A - Planer for virksomhedsåret konkurrence og i et Europa præget af både samarbejde og frie markeder, er det nødvendigt at udnytte alle de nære muligheder for både samarbejde, komparative fordele og konkurrence. Og udnytte mulighederne optimalt. Derfor er det vigtigt, at det indre marked i Norden udvikles maksimalt og hurtigt, således at det til stadighed er mere indre og åbent end det omgivende europæiske. Til fordel først og fremmest for de nordiske lande, men samtidig som en positiv og konsekvent drivkraft i det udvidede europæiske samarbejde. I dette perspektiv er vilkår for næringslivet og arbejdsmarkedet, lovgivningsspørgsmål, sociale spørgsmål og uddannelsessystemer centrale samarbejdsområder for de nordiske lande. Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Forsknings- og innovationsmiljøer i international klasse er afgørende for den nordiske tiltrækningskraft, når den internationale konkurrence er særlig stærk. Samvirke mellem de nordiske lande kan forstærke mulighederne for at tiltrække infrastrukturinvesteringer inden for forskning samt EU-forskningsmidler. I sammenhæng hermed skal de fællesnordiske budgetressourcer på området primært anvendes som incitament for, at nationale forskningsinstitutioner og -netværk arbejder med fagområder af fælles nordisk interesse. I konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske forskningsprægede institutioner under omlægning til nationale enheder, forankret i domicillandets forskningsmiljø. Udfordringen bliver at føre ledende nordiske forskningsfinancierer sammen for at finde nordisk synergi på grundlag af nationale prioriteringer. Den nyetablerede samarbejdsinstitution NordForsk har sit domæne her. Parallelt hermed arbejdes der på det næringspolitiske område med at reformere tilrettelæggelsen af det nordiske innovationssamarbejde. Sigtet er, at et samlet syn på forskning & innovation kan maksimere effekten/nytten for forsknings- og anvendelsesmiljøerne, både nationalt og nordisk i et perspektiv, hvor de nordiske lande og hele Østersøområdet gør sig til vækstregion i Europa. Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Omlægningen af Nordisk Ministerråds øst-samarbejde er nu for alvor på vej ind i en ny fase. Udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemslande fra 1. maj er den største enkelthændelse i de senere år, som sætter nye betingelser også for det nordiske samarbejde såvel det nordiske samarbejde i sig selv som i dets relationer til omverdenen. Derfor er den nordiske dagsorden hele tiden under proaktiv tilpasning. Dette har konsekvenser også for budgettet, som fra og med ikke indeholder et særskilt Nærområdeprogram, idet samarbejdet med de baltiske EU-medlemslande i første omgang forventes at finde sted som integrerede aktiviteter indenfor de forskellige ministerråds område. Derimod budgetteres med særskilte midler til støtte for en fortsat særskilt samarbejdsindsats på fællesnordisk plan med Nordvest-Rusland. Nye politiske retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen henholdsvis med Rusland blev tiltrådt af samarbejdsministrene i slutningen af med sigte på begyndende implementering allerede i Fra og med forventes retningslinjerne fuldt operative. Et særligt Ruslandsprogram, som blev vedtaget af samarbejdsministrene i 2005 kompletterer de nye retningslinier. Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer står højt på Nordisk Ministerråds dagsorden. Et centralt aspekt i den forstærkede omverdensorientering består i at etablere et tættere og i den udstrækning det vurderes hensigtsmæssigt mere struktureret samarbejde med andre internationale organisationer, som er aktive i det nordlige Europa. Intensiveringen af samspillet med EU falder bl.a. i forlængelse af statsministrenes samrådspraksis (den såkaldte Imatra-model, besluttet 2001) samt enkelte fagministerråds særlige tradition for samnordisk rådslagning om EU-spørgsmål. Der findes ikke én bestemt model for det nordiske sektorsamarbejde med EU. Derfor udveksles erfaringer gennem netværk og i form af Sekretariatets formidling af, hvorledes EUsamarbejdet på ministermøde-niveau kan forberedes og udvikles. En opmærksomhed knytter sig til

13 17 A - Planer for virksomhedsåret mulighederne for at bringe faglige fællesnordiske bidrag til EU-politikudvikling på bane i tidlige faser af den europæiske beslutningsproces. Forskellige former for samvirke og arbejdsdeling mellem Nordisk Ministerråd og Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd er under stadig udvikling med det overordnede sigte, at optimere de nordiske landes samlede interessevaretagelse, idet disse alle deltager i samtlige de nævnte samarbejdsorganisationer. En stigende grad af gensidig information er ved at blive praksis ligesom et udviklingspræget samarbejde om bestemte projekter pågår, eksempelvis med Østersørådet vedrørende grænseoverskridende samarbejde med baltiske og russiske parter. Gensidig læring og kundskabsdeling Gensidig læring og kundskabsdeling er afgørende for moderne samfund. De nordiske lande har en særlig historisk og kulturel identitet, men også betydelige forskelligheder, som er det bedste grundlag for, at man kan lære af hinanden. Det er en vigtig nordisk opgave at stille forskellige kundskaber til rådighed for hinanden. En sådan gensidig læring forudsætter en høj grad af tryghed i de gensidige relationer og en betydelig smidighed i samvirkeformer. De nordiske lande har optimale muligheder for at udnytte disse forudsætninger, som bl.a. viser deres faktiske tilstedeværelse i form af udbredte netværk på alle niveauer, uformelle samarbejdsformer i tæt samspil med formelt samarbejde og bred tradition for at åbne f.eks. uddannelsesinstitutioner for medborgere fra de øvrige nordiske lande. Igangværende og forestående skridt i udviklingen af disse former for samarbejde kan tydeligt observeres specielt i visse grænseområder. Det kan næppe udelukkes, at der i visse tilfælde kan blive tale om en grænsebrydende samordning af institutionsplanlægning. Nordiske budgetressourcer som løftestang I de senere år er der lagt stadig mere vægt på, at Nordisk Ministerråds budgetmidler i størst mulig grad bruges ikke blot til prioriterede fællesnordiske formål, men også at midlerne anvendes i en sammenhæng, hvor andre parter bidrager til den samlede finansiering. Tankegangen er den, at en fælles finansiering af aktiviteter har mange samvirkende fordele: Ofte et større aktivitetsbudget end ellers muligt; forpligtende partnerskab mellem de bidragende aktører; tydeligere og bedre fællesskab om målsætninger; mere konkret udvikling af samarbejdspraksis. Det er klart, at netop det tættere samspil normalt vil være modsvaret af en vis deling af beslutnings- og styringsfunktioner. Eksempler på denne politik findes på flere områder, dels tværgående mellem parter inden for det nordiske samarbejde, dels mellem Nordisk Ministerråd og eksterne parter. I søgbare projektpuljer, f.eks. vedrørende bæredygtig udvikling, er der lagt afgørende vægt på kriterier om samfinansiering. I den igangværende omlægning af mange af de samnordiske institutioner indgår bilateral (national) finansiering som et bærende kriterium. I den ny politik for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen indgår et vilkår om øget samfinansiering af samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med forudsætningen om, at samarbejdet omlægges fra et bistandspræget samspil til et jævnbyrdigt samvirke. Denne hovedlinje forventes fulgt op i de kommende år, eventuelt således, at budgetprocessen kommer til at indeholde incitamenter, der belønner samarbejdsområder, hvor der vises vilje til direkte egenfinansiering fra parter uden for Nordisk Ministerråd. Sådanne incitamenter kan indlejres i forhold til både projekter, institutioner, samarbejdsorganer og organisationsbidrag. Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd De nordiske samarbejdsministre besluttede 10. december å foreta en gjennomgang av det nordiske samarbeidet med sikte på å foreta en tydeligere prioritering og effektivisering. Samarbejdsministrene godkendte den 1. marts 2005 mandatet for arbejdet, med Nordisk Samarbejdskomité (NSK) som styregruppe.

14 A - Planer for virksomhedsåret et med struktur- og moderniseringsarbejdet var at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette kan ske gennem en klar politisk fokusering (formål med samarbejdet) og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet (struktur). Gennemgangen af det nordiske samarbejde er sket på baggrund af andre og langt mere intensiverede internationale samarbejdsformer end de, der gjorde sig gældende, da det nordiske regeringssamarbejde i Nordisk Ministerråd blev iværksat. Ændrede betingelser såvel internationalt som nationalt - øger behovet for at nyvurdere på hvilke områder og på hvilke måder, de nordiske lande bedst kan opnå merværdi gennem samarbejdet. Et internationalt miljø Det nordiske samarbejde har skabt mange konkrete resultater, som er kommet nordboerne til nytte. Fælles arbejdsmarked, gensidig social tryghed, pasfrihed, adgang til hinandens uddannelsesinstitutioner er eksempler herpå. Den internationale - og i særdeleshed den europæiske - udvikling har ikke mindst i de senere år indebåret, at store skridt er blevet taget i retning af større åbenhed og et bredere samarbejde. EU s opbygning og udvidelse har - sammen med Sovjetunionens opløsning skabt nye samarbejdsmuligheder på en række områder, også sådanne som længe har stået centralt i det nordiske samarbejde, f.eks. bæredygtig udvikling, ligestilling, forskning. Visse nordiske mærkesager er derigennem helt eller delvis blevet overtaget af andre, i første række EU, f.eks. pasfrihed og standardisering indenfor adskillige professionsområder. Denne udvikling må nødvendigvis påvirke det nordiske samarbejdes dagsorden og struktur. Flere regionale samarbejdsorganer med virksomhed i Nordeuropa er kommet til efter Murens fald. Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd har opgaver, som delvis falder sammen med Nordisk Ministerråds. Derfor er både samarbejde og en hensigtsmæssig arbejdsdeling påkrævet mellem organisationerne. Udenfor de politiske strukturer forstærkes de internationale tendenser gennem den tiltagende økonomiske globalisering. En effekt af dette er, at konkurrencen skærpes. I Europa øges konkurrencen i og med at det indre marked udvides til flere lande. Det miljø, som det nordiske samarbejde fungerer i, er altså i stor udstrækning nyt. Denne mangeartede udvikling giver nye muligheder for det nordiske samarbejde og indebærer, at samarbejdet må gives en ny indretning, som både er tilpasset den politiske dagsorden i Norden og det nye internationale samarbejdsmiljø. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd må ses i perspektiv af dette og komplettere de andre europæiske og internationale samarbejdsfora, hvor de nordiske lande deltager, først og fremmest EU og EØS. Nye internationale vilkår for det nordiske samarbejde indebærer dog ikke, at alt nordisk samarbejde udspringer direkte af dette perspektiv. For en region af Nordens særlige karakter, vil der altid findes samarbejde, hvis motiv udgår fra regionen selv. Forskellige typer af samarbejde De nordiske regeringers formelle samarbejde er defineret som det samarbejde, der foregår i Nordisk Ministerråd. Der findes imidlertid andre samarbejdsområder, hvor samarbejdet er uformelt, og som har eksisteret ved siden af Nordisk Ministerråd gennem mange år. 18

15 A - Planer for virksomhedsåret I Nordisk Råd samvirker nordiske parlamentarikere og regeringerne, idet Nordisk Råd tillige har en række initierende og kontrollerende funktioner i forhold til regeringssamarbejdet. Det nordiske samarbejde er unikt i international sammenhæng gennem den måde, hvorpå de selvstyrende områder i Norden deltager i samarbejdet. Det formelle samarbejde har en tydelig struktur og ansvarsfordeling og tillige en mulighed for at udvikle arbejdet på basis af det særskilte nordiske budget. Det uformelle samarbejdes styrke er smidighed og en umiddelbar forankring i landene. Udgangspunktet er, at Nordisk Ministerråds struktur i første række skal anvendes til de centrale samarbejdsområder, som omfatter ansvar for budgetmidler og - for en række ministerråds vedkommende - tillige et ansvar for fællesnordiske institutioner. Som en del af både det formelle og det uformelle samarbejde praktiseres allerede i dag afholdelse af ministerkonferencer. Det er en samarbejdsform, som foreslås udviklet yderligere for at fremme dynamik i det nordiske samarbejde. Dette gælder bl.a. ministerråd, som dækker et bredt ansvarsområde, f.eks. det nye ministerråd for nærings-, energi- og regionalpolitik, som oprrettes d. 1. januar 2005, idet der fra tid til anden kan være behov for at koncentrere arbejdet om en del af hele samarbejdsområdet. 19

16 B - Budget B. Budget 20

17 B - Budget B - Budget Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget MR-SAM har besluttet at antallet af ministerråd reduceres fra 18 til 11 fra d. 1. januar. Beslutningen indebærer, at følgende 7 ministerråd opløses som selvstændige, formelle ministerråd: Byggeri og Bolig (MR-BO), Transport (MR-T), IT (MR-IT), Konsument (MR-KONS), Narko (MR- NARKO), Energi (MR-ENERGI) samt Regional (MR-REG). Vigtige samarbejdsopgaver på de nævnte områder forudsættes imidlertid varetaget på anden vis. Samarbejdet om erhvervspolitik (næringspolitik), energipolitik og om regionalpolitiske spørgsmål samles i ét ministerråd for nærings-, energi og regionalpolitik. Det forudsættes, at regionalpolitisk samarbejde også i den nye struktur understøttes af embedsmandskomitéen for regionalpolitik (NÄRP). Narkotikaspørgsmål varetages først og fremmest af ministerrådet for social- og helse, men også under ministerrådet for lovgivningsspørgsmål. Med ophøret som formelle ministerråd bortfalder i øvrigt som hovedregel de tilsvarende embedsmandskomiteer samt budgetstøtte og bistand fra ministerråds-sekretariatet. Det anbefales, at landene overvejer, hvorvidt man ønsker et samarbejde videreført som uformelt samarbejde uden for rammerne af Nordisk Ministerråd. Ansvar for områder, som i dag ligger på ministerråd, der nedlægges, lægges i en overgangsperiode på MR-SAM, såfremt en afviklingsperiode er nødvendig. Det kan f.eks. gælde varetagelse af bindende aftaler, nordisk-baltisk samarbejde, ansvar for samnordiske institutioner e.l. Disse midler er i budgettet samlet i en strukturpulje under budgetpost Med disse midler kan Nordisk Ministerråd støtte politisk vigtige initiativer, som ikke omfattes af den formelle ministerrådsstruktur. Dette vil kunne bidrage til at sikre en ønsket dynamik og evnen til at opfange nye, vigtige samarbejdsområder. Ansvaret for dette ligger hos samarbejdsministrene. I forlængelse af reduktionen af ministerråd gennemføres der en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det bedre passer til den nye ministerrådsstruktur. Den fremtidige ministerrådsstruktur er: MR-SAM MR-SAM har hovedansvaret for udvalgte, højt prioriterede tværpolitiske spørgsmål såsom nabopolitikken, bekæmpelse af grænsehindringer samt strategien for bæredygtig udvikling. MR-SAM har endvidere ansvaret for den overordnede udvikling af samarbejdet i relation til EU og andre internationale og regionale organisationer. Nye initiativer af fagspecifik karakter tilstræbes efterhånden overført til andre ministerråd. MR-SAM har det overordnede ansvar for Nordisk Ministerråds institutioner. MR-K Ministerrådet for kulturelt samarbejde varetager samarbejdet på det kulturpolitiske område. Til området hører mediepolitik, kunst- og kultursamarbejde, herunder samspil med Nordisk Kulturfond. Endvidere relevante sager vedrørende sprogpolitik samt frivilligsektoren. Kulturministerrådet har et hovedansvar for spørgsmål vedrørende de fælles nordiske værdier og for støtte til det nordiske sprogfællesskab (sidstnævnte sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning). 21

18 B - Budget Sideløbende med modernisering af Nordisk Ministerråd er der på Kulturområdet gennemført en udredning og en vurdering af den fremtidige sturktur. De første ændringer er allerede indarbejdet i og flere vil følge i budget MR-Ligestilling Ministerrådet for ligestillingsspørgsmål varetager samarbejdet om at videreudvikle politikformulering og strategiske indsatser for ligestilling mellem kønnene og mod diskriminering. MR-Lov Ministerrådet for lovgivningsspørgsmål varetager samarbejdet omkring lovgivning og justits-/retspolitik. Da MR-NARKO ophører som formelt ministerråd forventes de retlige aspekter af det nordiske narkotikasamarbejde at blive behandlet i MR-LOV. MR-U Ministerrådet for uddannelse og forskning varetager samarbejdet inden for forskning og innovation (sammen med ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik) herunder koordineringsansvar for forskningssamarbejdet indenfor de forskellige dele af Nordisk Ministerråds virksomhed - samarbejde omkring skole, højere uddannelse, voksenuddannelse samt sprogpolitik. Det sidste i samarbejde med MR- K. Ophøret af det særskilte MR-IT indebærer, at den generelle koordinering på dette område overgår til MR-U. MR-IT s bevilling til støtte for NeDap-samarbejdet (Northern e-dimension Action Plan), som er opgjort skønsmæssigt til 700 TDKK er overført til MR-U. MR-A Ministerrådet for Arbejdsmarkeds og arbejdsmiljøpolitik varetager samarbejdet om at bevare og videreudvikle det fælles nordiske arbejdsmarked, herunder spørgsmål vedrørende arbejdsanvisning, udveksling, arbejderbeskyttelse m.v. MR-NER Ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik varetager samarbejde om det næringspolitiske område, herunder innovationspolitik, sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning. Endvidere varetager MR-NER samarbejdet på energiområdet samt det regionalpolitiske område, herunder arbejdet med fjernelse af grænsehindringer. Efter behov kan konkrete spørgsmål vedrørende konsumentsamarbejde inddrages i MR-NER s virksomhed. Følgende budgetposter overføres til MR-NER, Projektmidler Energi, Nordisk Energiforskning, Projektmidler Regionalpolitik, Nordregio. MR-S Ministerrådet for Social og Helse varetager samarbejdet på det social- og sundhedspolitiske område. Afviklingen af MR-NARKO som formelt ministerråd indebærer, at MR-S får et nyt ansvar for dette spørgsmål. Budgetpost Projektmidler - Narkotikasamarbejde er overføret til MR-S. 22

19 B - Budget MR-Finans Ministerrådet for økonomi og finanspolitik varetager samarbejdet om de finanspolitiske udfordringer, styringsmuligheder og samfundsøkonomiske rammebetingelser. Her indgår også drøftelse af økonomiske forudsætninger for de nordiske velfærdssamfunds fortsatte udvikling. MR-Miljø Ministerrådet for miljø varetager samarbejdet på alle miljøpolitiske felter, herunder nordisk rådslagning også i relation til EU. MR-M får ansvaret for det nordiske Svanemærke. Budgetpost Svanen miljømærkning er overføret til MR-Miljø. MR-FJSL Ministerrådet for fiskeri-, jord- og skovbrug samt levnedsmidler varetager samarbejdet over et bredt område, som spænder fra de producerende primærerhverv og tilknyttede brancher til og med forbrugersiden, særligt med hensyn til levnedsmidler, madvaresikkerhed etc. i princippet samarbejde om alle relevante aspekter af den gennemgående fødekæde fra producent til slutforbruger. Arbejdet med modernisering af Nordisk Ministerråd forløb parallelt med udarbejdelsen af Generalsekretærens budgetforslag og ministerrådsforslaget. Nordisk Ministerråds endelige budget er i forhold til disse således ændret, som konsekvens af den vedtagne nye ministerrådsstruktur og omstruktuerring af sekretariatet. Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet Som følge af reduktionen af antallet af ministerråd og flytning og ophør af budgetposter er der en diskrepans i ministerrådenes rammer for og 2005 i budget i forhold til tidligere. Det er der, fordi når budgetposter flyttes fra et ministerråd til et andet, flyttes også teknisk tidligere års bevilling, og det medfører en diskrepans på de enkelte ministeråds rammer. Det skal bemærkes, at budgetposterne for de opløste ej sammenlagte ministerråd også er medtaget i budgettet. Det gøres af rapporteringshensyn, da der i forbindelse med udarbejdelse af budgettet skal afrapporteres på resultater opnået i 2005 også for de opløste ej sammenlagte ministerråd. Ligeledes er de generelle indledninger for MR-Energi, MR-Regional og MR-Narko bibeholdt uændret og flyttet til de ministeråd, som de lægges sammen med, altså for MR-Energi og MR-Regionals vedkommende MR-NER og for MR-Narkos vedkommende MR-S. Det samme gælder teksterne for de budgetposter, som er flyttet til et andet ministerråd eller opløst. Dette er gjort fordi den ny struktur efterfølgende følges op med nærmere overvejelser indenfor hvert enkelt ministerråd om, hvor de politiske prioriteringer i arbejdet skal ligge fremover. Sekretariatet for Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråds sekretariatet omstruktureres i konsekvens af den foreslåede ny ministerrådsstruktur med virkning fra d. 1. januar. Ansvaret for revurdering og tilpasning af sekretariatet påhviler generalsekretæren indenfor rammer, der fastlægges af MR-SAM. Ledetråde for omoraniseringen er, at sekretariatet kan levere professionel ministerbetjening af højeste kvalitet, fremme samspillet med de nationale centralforvaltninger om identifikation af politisk relevante 23

20 B - Budget dagsordener for det nordiske samarbejde, fremme erfarings- og kundskabsudveksling mellem de nordiske lande samt indgå i et målrettet samvirke med andre internationale samarbejdsorganisationer. Den nye organisering i sekretariatet er afspejlet i budgettet. Sekretariatet er fortsat bygget op om 4 fagafafdelinger. MR-kultur, MR-Ligestilling og MR-Lov betjenes i en afdeling, som endvidere har ansvaret for sprogspørgsmålet. MR-NER, MR-S og MR-Finans betjenes i en afdeling, som herudover varetager opgaver vedrørende velfærdsordninger, grænsehindringer og grænsesamarbejde samt Hallo Norden. MR-Miljø og MR-FJSL betjenes i en afdeling, som samtidig bl.a. har ansvaret for holdbar udvikling. MR-U og MR-A betjenes i en afdeling, der ligeledes har koordinaringsopgaver på IT-områdert samt opgaven med samordning på forsknings- og innovationsområdet. Sekretariatet består herudover af generalsekretærens sekretariat, afdelingen for personale, økonomi, it og service samt informationsafdelingen, som er fælles med Nordisk Råd. Udviklingen i den totale ramme Den nye ministerrådsstruktur har ikke betydning for Nordisk Ministerråds total ramme. et med struktur- og moderniseringsarbejdet er at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette forudsættes at ske gennem en klar politisk fokusering og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. De økonomiske gevinster af den nye struktur forventes således høstet på resultatsiden i form af et smidere, målrettet og mere effektivt samarbejdet frem for på omkostningssiden. Aktivitetsrammen i budget er i alt 839,643 MDKK i priser mod 825,893 MDKK i budget Aktivitetsrammen er i reale priser uændert i forhold til 2005, dog med den undtagelse at det igennem flere budgetår benævnt likviditetstræk på TDKK (i 2005-priser), ikke længere står til ministerrådets rådighed. I reale priser er der således tale om en reduktion af den hidtidige budgetramme i 2005 priser med 10 MDKK.. Reduktionen i aktivitetsrammen på 10 MDKK blev i Generalsekretærens budgetforslag fordelt pro rata over ministerrådenes budgetrammer. Som det fremgår af budgetdirektiv (NSK/MR-SAM dok ) fra den 1. marts 2005 blev hvert ministeråd udover reduktionen på 10 MDKK pålagt at spare 2% af det tildelte beløb fra 2005 bevillingen til en såkaldt omprioriteringspulje. Den samlede omprioriteringspulje udgjorde 16,318 MDKK. Disse midler er ligeledes tilvejebragt gennem en pro rata reduktion af ministerområdernes budgetrammer. et er på baggrund af samarbejdsministrenes drøftelse af de langsigtede rammer for Nordisk Ministerråds budget og ministrenes ønske om at skabe mulighed for markante tværgående omprioriteringer, at afsætte væsentligt forøgede midler til aktiv omprioritering mellem ministerrådene. I lyset af dette ønske og i forlængelse af struktur og moderniseringsarbejdet vil der blive foretaget en revurdering af budgetprocessen for Nordisk Ministerråd før forberedelse af budgettet for 2007 med henblik på at skabe mere rum for politiske prioriteringer samt muligheder for opfølgning heraf. 24

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni ANP :749 Förslag

Læs mere

Nordiska ministerrådet DELTAGERLISTE MØDE I NORDISK MINISTERRÅD EMBEDSMANDSKOMMITTEEN DEN 1. NOVEMBER 2006, KØBENHAVN

Nordiska ministerrådet DELTAGERLISTE MØDE I NORDISK MINISTERRÅD EMBEDSMANDSKOMMITTEEN DEN 1. NOVEMBER 2006, KØBENHAVN Nordiska ministerrådet DELTAGERLISTE MØDE I NORDISK MINISTERRÅD EMBEDSMANDSKOMMITTEEN DEN 1. NOVEMBER 2006, KØBENHAVN Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org DANMARK FINLAND FÄRÖARNA GRÖNLAND

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni 2006 ANP 2006:740 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2134-1

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsregnskab for 2011

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Årsregnskab for 2011 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2011 Nordisk ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2011 ANP 2012:760 Nordisk ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2011 ISBN

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org Kultur i Norden Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat tosa@norden.org 1 Agenda Det nordiska samarbetet Nordiskt samarbetet kring kultur Bidrag till kommuner Kunskap om möjligheter

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes

Læs mere

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 Inholdsfortegnelse 1. Forord... 9 2. Nordisk samarbejde... 10 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 4. Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Regnskab for år... 21 5. Oversigt over de

Læs mere

Nordiska ministerrådet Planer och budget 2005

Nordiska ministerrådet Planer och budget 2005 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2005 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2005 ANP 2004:791 Nordiska ministerrådet - Planer och budget 2005 ANP 2004:791 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 30. oktober 2012 Mødested Helsinki, Riksdagen lokale E 562

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 30. oktober 2012 Mødested Helsinki, Riksdagen lokale E 562 Nordisk Ministerråd Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 30. oktober 2012 Mødested Helsinki, Riksdagen lokale E 562 Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org

Læs mere

Nordisk Ministerråd. Planer og budget 2016 sammenfatning

Nordisk Ministerråd. Planer og budget 2016 sammenfatning Nordisk Ministerråd Planer og budget sammenfatning 2 0 1 6 Indholdsfortegnelse 5 Planer og budget 6 Budgettets totalramme og budgettet fordelt på budgetsektorer 9 Hovedlinjer i budget 9 Ministerrådenes

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2008 sammanfattning

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2008 sammanfattning Nordiska ministerrådet Planer och budget 2008 sammanfattning Indholdsfortegnelse 3 4 6 6 7 8 9 12 13 20 21 21 22 23 24 Planer och budget 2008 Statsministrenes sommermøde i Punkaharju Finansiering af globaliseringsinitiativerne

Læs mere

Planer och budget 2008

Planer och budget 2008 Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2007:747 Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2007:747 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2007 ISBN 978-92-893-1574-6 Tryck: Scanprint as, Århus 2007

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed årsregnskab for 2007

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed årsregnskab for 2007 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed årsregnskab for 2007 ANP 2008:740 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed årsregnskab for 2007 ANP 2008:740 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN 978-92-893-1755-9

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm.

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm. Nordisk Ministerråd Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 28. oktober 2009 Mødested Stockholm Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org sreferat

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2011

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2011 Nordiska ministerrådet Planer och budget Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2010:778 Nordiska ministerrådet Planer och budget ANP 2010:778 Nordiska ministerrådet, Köpenhamn 2010 ISBN 978-92-893-2160-0

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren

Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 ISBN 978-92-893-4047-2 (PRINT) ISBN 978-92-893-4054-0 (PDF) http://dx.doi.org/10.6027/anp2015-741

Læs mere

Nordisk samarbejde 2005

Nordisk samarbejde 2005 Nordisk samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed ANP 2006:760 Nordisk samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed ANP 2006:760 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN 92-893-1385-4

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget 2006

Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget 2006 Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni 2005 ANP 2005:733 Förslag till Nordiska ministerrådets Planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1

Læs mere

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde.

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. Nordisk Ministerråd Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tlf. +45 3396 0200 Fax +45 3396 0201 www.norden.org Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. MR-lag, 2005-1, dok. 9, bil.1.

Læs mere

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2

Læs mere

NOTAT. NSK/MR-SAM Dagsordenspunkt 3: Ministerrådets budgetforslag 2008 (Dok 102/2007) Nordisk Ministerråd NSK/MR-SAM.

NOTAT. NSK/MR-SAM Dagsordenspunkt 3: Ministerrådets budgetforslag 2008 (Dok 102/2007) Nordisk Ministerråd NSK/MR-SAM. NOTAT Nordisk Ministerråd Til NSK/MR-SAM Kopi Fra Sekretariatet Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0201 www.norden.org Emne NSK/MR-SAM møde 4. og 5. september 2007

Læs mere

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016

Nordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordic funding instruments Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordisk Ministerråd består af samarbejdsministrene og 10 fagministerråd (MR) for de forskellige sektorer som støttes af 16 embedsmandskomitéer

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 4. september 2008 Mødested. Til stede

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 4. september 2008 Mødested. Til stede Nordisk Ministerråd Mødegruppe Samarbetsministrarna, MR-SAM Mødetid 4. september 2008 Mødested Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org sreferat 11.

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Nordplus Junior Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Indholdsfortegnelse 1. Programmet...2 1.1 Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for regionalpolitik, EK-R Mødetid 30. september 2008 Mødested Hotel Scandic Plaza, Umeå Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds. Planer og budget 2013

Forslag til Nordisk Ministerråds. Planer og budget 2013 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2013 Fremlagt af Generalsekretæren 1. juni 2012 5 Forord Hermed præsenterer jeg mit budgetforslag for 2013. Budgettet er udarbejdet efter de retningslinjer

Læs mere

Det fællesnordiske kultursamarbejde Handlingsplan for 2010 2012

Det fællesnordiske kultursamarbejde Handlingsplan for 2010 2012 Det fællesnordiske kultursamarbejde Handlingsplan for 2010 2012 MÅL OG VISION Det fællesnordiske kultursamarbejde udgør en stærk helhed. Samarbejdet har stor indflydelse på sin omverden og afspejler det

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen! NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum

Læs mere

lighed ligestilling tolerance

lighed ligestilling tolerance SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 3. september 2014 Mødested NMRS, Köpenhamn.

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 3. september 2014 Mødested NMRS, Köpenhamn. Nordisk Ministerråd Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 3. september 2014 Mødested NMRS, Köpenhamn V ed Stranden 1 8 DK-1061 København K T el +4 5 3 3 9 6 0 200 Fax +4 5 3 3 9 6 0 202 www.norden.org

Læs mere

Det internationale Norden. Nordisk Ministerråds internationale samarbejde

Det internationale Norden. Nordisk Ministerråds internationale samarbejde Nordisk Ministerråds internationale samarbejde 2 Nordisk Ministerråds internationale samarbejde Indledning 5 Estland, Letland og Litauen 7 Rusland 9 Østersøregionen 13 Hviderusland 14 Arktis 17 Nordens

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds. Planer og budget 2011

Forslag til Nordisk Ministerråds. Planer og budget 2011 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget Fremlagt af Generalsekretæren 1. juni 2010 Forord Forord Hermed præsenterer jeg mit budgetforslag for. Budgetforslaget er udarbejdet efter de retningslinjer

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske

Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Overblik Muligheder Tilskuddet Det praktiske Erasmus+ 2014-2020 Europe 2020: strategi for vækst, jobs, social retfærdighed og inklusion Europæisk 2020-strategi for uddannelse (ET2020) I alt over syv år:

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 Ramme for projekterne Målsætningen for det arktiske samarbejdsprogram er at give støtte til

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2010 sammanfattning

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2010 sammanfattning Nordiska ministerrådet Planer och budget sammanfattning Indholdsfortegnelse 5 Planer och budget 6 Nordisk Ministerråds budget fordelt på budgetsektorer 7 Politiske prioriteringer og hovedlinjer i budget

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Nordisk Samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed

Nordisk Samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed Nordisk Samarbejde Beretning om Nordisk Ministerråds virksomhed 5 Inholdsfortegnelse Inholdsfortegnelse... 6 1. Forord... 11 2. Nordisk samarbejde... 12 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer...

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 Ramme for projekterne Målsætningen for det arktiske samarbejdsprogram er at give støtte

Læs mere

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 4. oktober 2011 Mødested København, Hotel Admiral

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 4. oktober 2011 Mødested København, Hotel Admiral Nordisk Ministerråd Mødegruppe Nordiska samarbetskommittén, NSK Mødetid 4. oktober 2011 Mødested København, Hotel Admiral Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org

Læs mere

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020. Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret

Læs mere

AFSLUTTENDE RAPPORT OM DANMARKS FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD

AFSLUTTENDE RAPPORT OM DANMARKS FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD AFSLUTTENDE RAPPORT OM DANMARKS FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD Formandskabet for Nordisk Ministerråd går på tur mellem de fem nordiske lande for et år ad gangen. I 2005 sad Danmark i formandskabsstolen.

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2012

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2012 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2012 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2012 ANP 2011:740 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2012 ANP 2011:740 ISBN 978-92-893-2294-2 Nordiska ministerrådet,

Læs mere

Nordisk Ministerråd Strategier og politik

Nordisk Ministerråd Strategier og politik Strategier og politik Bente Stærk Levnedsmiddelrådgiver, cand.brom. Reykjavik 28. januar 2005 Hvad er Norden? Fem länder Danmark Finland Island Norge Sverige och de tre självstyrande områdena Färöarna

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere