NSK/MR-SAM BESLUTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NSK/MR-SAM BESLUTNING"

Transkript

1 NSK/MR-SAM BESLUTNING NSK/MR-SAM Nordisk Ministerråd godkender, med forbehold for de nationale parlamenters godkendelse, vedlagte budget for år på totalt 815,894 MDKK (2005 -prisniveau). Ministerrådet finansieres for langt størstedelens vedkommende gennem bidrag fra de nordiske landene efter en fordelingsnøgle, som årlig fastsættes af Ministerrådet som de respektive landes andel af den samlede nordiske bruttonationalindkomst. Derudover har Ministerrådet indtægter fra øvrige aktiviteter, der udgør ca. 1 % af budgettet. Fordelingsnøglen for landenes indbetalinger for år er: Danmark 22,5 % Finland 18,0 % Island 1,1 % Norge 26,0 % Sverige 32,4 % Aftalen om overenskomst om tilgang til højere uddannelse påvirker landenes indbetalinger til det nordiske budget ved at selve betalingsordningen håndteres via Ministerrådets budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland deltager ikke i betalingsordningen. Det er taget hensyn til de berørte landes gensidige betalinger jf. overenskomsten i de involverede landes endelige bidrag til Ministerrådets budget. Ved fastsættelsen av budgettet anvender Ministerrådet det aritmetiske gennemsnit af Danmarks Nationalbanks månedsgennemsnitskurser i perioden : 100 EUR = 745 DKK 100 ISK = 9 DKK 100 NOK = 93 DKK 100 SEK = 81 DKK Til prisopregning af institutionernes budgetter og projektmidler benyttes følgende omregningsfaktorer: 1. Omregningsfaktorerne for bidrag til institutionerne for år er: Danmark 2,1 % Finland 1,3 % Island 3,8 % Norge 1,75 % Sverige 1,5 % 2. Omregningsfaktoren for projektmidler er 1,9 % for år. Landenes indbetalinger til budgettet for år sker i henhold til tidligere fastlagt rutine (Økonomireglementet, 7). 5

2 Ministerrådet har bemyndiget generalsekretæren til, at tage beslutning om institutionernes budget, når det gælder omregning til anden valuta at tage beslutning om omdisponeringer op til DKK indenfor totalrammen. Samarbejdsministrene fastsætter rammen for kultur/uddannelse/forskning til TDKK (2005- prisniveau). De ansvarlige ministerråd skal inden for denne ramme fastsætte detailfordelingen for deres respektive områder i henhold til Aftalen om kulturelt samarbejde artikel 15. 6

3 Indholdsfortegnelse NSK/MR-SAM BESLUTNING... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Forord A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Nordiske værdier som konkurrenceparameter Grænsehindringer i Norden må fjernes Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Gensidig læring og kundskabsdeling Nordiske budgetressourcer som løftestang Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd B - Budget Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet Sekretariatet for Nordisk Ministerråd Udviklingen i den totale ramme Udmøntning af omprioriteringspuljen Drøftelserne med Nordisk Råd Større ændringer på budgetpostniveau Udviklingen i udisponerede midler Afvigelsesforklaring fra ministerrådene Flerårig planlægingsramme for Nordisk Ministerråd Flerårig planlægningsramme fordelt på ministeråd Budgettets udvikling i perioden Budgettets indtægter Historisk likviditetsudvikling Fordringer på landene Betalingsordningen for højere uddannelser Indbetalinger fra landene Sammenstilling af budget og Budgettets fordeling på forskellige budgetpostkategorier og Forklaringer til budgetstruktur og budgetpostkategorier Oprettelse, afvikling og sammenlægning af budgetposter

4 Tabel med alle budgetposter (løbende priser, TDKK) Frivilligsektoren og andre modtagere, som ikke er offentlige eller private virksomheter Indsatser for børn og unge Minsterrådets samlede Nabopolitikaktiviteter Ligestilling Forskningsindsatser Budgetposter hvor fælles informationsaktiviteter er en væsentlig del Udgifter som ikke er direkte aktivitet- og projektrelaterede Kultur Generel indledning Generelle kulturindsatser Dispositionsmidler - Kultur Nordisk Kulturforum og sakkyndiggrupper Nordisk kulturfond Børn og unge Nordiskt idrottssamarbete Nordiska ungdomskomittén Ledningsgrupp för nord. barn- och ungdomskultur Film og medier Styrgruppen for kultur- og massemediesamarbeid Spell IT (Utvikling av computerspil) Nordisk Film- och TV-fond NORDICOM Nordisk Journalistcenter (NJC) Kunstområdet Nordisk litteratur och bibliotekskommitté (NORDBOK) Sleipnir Nordiska Museikommittén Skandinavisk förenings Konstnärskollegium i Rom Nordisk Musikkommitté (NOMUS) Mobilitets- og residensprogram Nordiskt Center för Scenkonst (NordScen) Nordiskt Kunstnercenter (Dalsåsen) Nordiskt Institut för Samtidskonst (NIFCA) Nordiske kulturhuse Nordens hus i Reykjavik Nordens hus på Färöarna Nordens institut på Åland Nordens institut på Grönland (NAPA) Vedlikehold kulturhusene Nordens institut i Finland (NIFIN) Andre kultursatsninger Samisk samarbeid Nordiska kulturprojekt i utlandet Ligestilling Generel indledning Projektmedel - Jämställdhet Nordiskt institutt for kvinde og kønsforsk. (NIKK)

5 Lov Generel indledning Projektmedel - Lagstiftning Uddannelse og forskning Generel indledning Generelle forsknings- og uddannelsesindsatser Dispositionsmedel-Utbildning och forskning Politikudvikling m.v Nordiskt skolsamarbete (NSS) Styringsgruppen for Voksnes Læring (SVL) Ledningsgruppen för högre utbildning-høgut Nordens Sprogråd Ministerrådets (MR-U) IT-policygrupp Politikudvikling, Videnssamfund og IT-infrastruktur Nordiska forskningspolitiska rådet (FPR) Politikudvikling voksnes læring Mobilitets- og netværksprogrammer Nordplus junior Nordplus Voksen Nordplus (Högre utbildning) Bidrag till Nordisk Sommaruniversitet (NSU) Nordplus språk Norden-undervisning i utlandet NordForsk NordForsk Nordisk forskerutdanningsakademi (NorFA) Nordiskt forskningsprogram om Oceanografi Udviklingsprojektet NORDUnet Nordiske spidsforskningsenheder, globala förändringar Nordisk Forskningssamarbejde Nordisk videnskabelig information (Nordbib) Nordisk forskningsprogram om køn och våld Nordisk forskningsprogram om språkteknologi Nordisk forskningsprogram om epidemiologi Forskningsprogram NORDUnet Nordisk Forskerskoleprogram Nordiske spidsforskningsenheder, medicin Nordisk komitè for Bioetikk Forskning i øvrigt Nordens Folkliga Akademi (NFA) Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Nordiska Institutet for Sjörett (NIfS) Nordisk Institutt for Asiastudier (NIAS) Nord. samarbetsorgan för vetenskaplig information Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) Nordisk Samisk Institutt (NSI) Arbejdsmarked og -miljø Generel indledning Prosjektmedel Arbetsmarknad och miljø Nordjobb Informationsprojektet Institut för vidareutbilds inom arbetsmiljö (NIVA)

6 Näring, energi og regional Generel indledning Projektmedel - Näring Projektmedel - Energi Projektmedel - Regionalpolitik Expo Nordisk InnovationsCenter Nordtest Nordregio Nordisk Energiforskning (NEFP) Socialpolitik Generel indledning Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik Nordiska Handikappolitiska Rådet (NHR) Nomesko og Nososko Välfärdsforskning Projektmedel - Narkotikasamarbejde Nordiska Hälsovårdshögskolan (NHV) * Institutt for odontologisk materialprøvning (NIOM) Nord. nämnden för alkohol- och drogforsk. (NAD) Nord. samarbetsorgan för handikappfrågor (NSH) Uddannelsescenter for døvblindepersonale (NUD) Nord. utbild.program för social service (NOPUS) Finanspolitik Generel indledning Projektmedel- Ekonomi och finanspolitik Miljø Generel indledning Projektmedel - Miljø NEFCOS Miljøudviklingsfond SVANEN Nordisk miljömärkning Fiskeri, Jord- og skovbrug og levnedsmidler Generel indledning Projektmidler - fællespulje Nordisk handlingsplan om livsmedelssäkerhet Fiskeri Generel indledning Projektmedel - Fiskeri Jord- og skovbrug Generel indledning Prosjektmedel- Jord- och skogsbruk Nordiskt kontaktorgan för jordbruksforskning (NKJ) Nordisk genbank för husdjur Samnordisk skogsforskning (SNS) Nordiska Genbanken (NGB) Levnedsmidler Generel indledning Projektmedel - Levnedsmidler

7 Forskning - levnedsmidler Nabopolitik Generel indledning Kunskapsuppbyggning och nätverk Deltagande i EU:s partnerskap, samarbete med frivilligsektorn i Nordvästryssland, samarbete i Barentsregionen Handlingsplan for Nord-vest Rusland Nordiska Projektexportfonden (NOPEF) Ministerrådets kontorer i Nord-vest Rusland Ministerrådets kontorer i Estland, Letland og Litauen Prosjektvirksomhet i Estland, Letland og Litauen NGO-virksomhed i Østersøregionen Politiske initiativer Grænseregionalt samarbejde Arktisk samarbeidsprogram Demokrati och medborgarpolitik Kulturförmedling Bärkraftig resurshushållning Sekretariat og andre fællesaktiviteter Budgetudvikling, øvrig virksomhed Ministerrådets sekretariat (NMRS) Nedbrydelse af grænsehindringer Reformer på institutionsområdet Europasamarbejdet Föreningarna Nordens Förbund Bidrag för Västnorden Nordiskt statistiskt samarbete Generalsekreterarens disponeringsreserv Ministerrådets strategiske initiativer (Formandskabspuljen) Stöd till frivillig sektorn Holdbart Norden Informationsverksamhet Informationsverksamhet utanför Norden Norden i Fokus (info.vinduene) Hallo Norden Översättning och tolkning Tjänstemannautbyte Publikationsverksamheten Strukturpulje Strukturpulje Opløste ej sammenlagte ministerråd IT Projektmedel - Transport Projektmedel Bygg och Bolig Projektmedel - Konsument Bilag 1: Flerårig planlægningsramme, samlet Bilag 2: Budgettet konverteret til EURO

8 12

9 Forord Nordisk Ministerråds arbejde befinder sig i hastig forandring. De europæiske perspektiver bliver stadig vigtigere. Østersøsamarbejdet, ligesom samarbejdet mod vest, får større betydning. At i gennem samarbejde og udvikling af nordiske mærkesager, værne og forstærke de nordiske landes konkurrenceevne er en central opgave for Nordisk Ministerråd. Nordens konkurrenceevne er i høj grad afhængig af at Norden er førende inden for forskning og innovation. Der er derfor i allokeret flere ressourcer hertil fra den omprioriteringspulje, som var en del af det budgetdirektiv samarbejdsministrene vedtog den 1. marts i København. Budgettet afspejer det nordiske samarbejdes udvikling. Det gælder ikke mindst budgettet for, som i budgettermer reflekterer den moderniserings- og strukturproces som har præget ministerråd blev til 11 samtidigt med at kultur samarbejdet får nye og mere åbne arbejdsvilkår. Det er den mest omfattende ændring i strukturen for det nordiske regeringssamarbejde gennem de seneste mange år. et har været at skabe betingelserne for en yderligere fokusering af det politiske samarbejde og samtidig gøre det både mere effektivt og mere relevant i en ny international og europæisk ramme. I forlængelse heraf gennemføres der ligeledes en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det modsvarer den nye ministerrådsstruktur og understøtter den ønskede fokusering i det politiske samarbejde. Som en sidste del af struktur- og moderniseringsarbejdet igangsættes nu et arbejde med modernisering af budgetprocessen, som forventes at medføre yderligere ændringer i budgettet for København, den 23. november 2005 Per Unckel Generalsekretær 13

10 A - Planer for virksomhedsåret 14

11 A - Planer for virksomhedsåret A - Planer for virksomhedsåret Forandring og fornyelse Samarbejdet indenfor rammerne af Nordisk Ministerråd skal på én og samme tid tage vare på langsigtede, stabile politiske målsætninger og være proaktiv i formulering af nye relevante politiske mål og sørge for at disse følges op gennem handling. Tålmodighed og tempo skal gå hånd i hånd. Det gælder også Nordisk Ministerråds budget, som skal understøtte arbejdet med at nå de politiske mål for det nordiske samarbejde, som de nordiske landes regeringer tillægger prioritet. I det daglige udmøntes samvirket gennem et omfattende, ganske jordnært hverdagssamarbejde. Det kommer til syne også i budgettets enkelte områder, hvor faglige aftaler indgås, konkrete projekter iværksættes og ordninger administreres alt sammen aktiviteter, som berører både borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder i de nordiske lande. Men hele tiden stiller omgivelserne nye krav til samarbejdet og Nordisk Ministerråd må selv være en aktiv aktør i udvikling af samarbejdsmulighederne. Krav og forventninger udgår fra de nordiske landes regeringer. Men også regeringernes råderum og initiativmuligheder er underlagt rammer, både i de nationale politiske strukturer og udefra i form af globaliseringens mange konsekvenser. En opgave for Nordisk Ministerråd er at være stifinder og platform for et samarbejde, som samarbejdsministrene bl.a. har karakteriseret således: Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er, at udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske, spørgsmål stadig tættere. Et ambitiøst, men pragmatisk nordisk samarbejde på alle niveauer er derfor ønskeligt. Det gælder ikke mindst for de nordiske landes forhold til de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen og for forholdet til Nordvest-Rusland. ( 1 ) Med dette udgangspunkt kan der indkredses en række hovedopgaver for det nordiske samarbejde. og dermed tyngdepunkter i den orientering, som også budgetprocessen over tid bør afspejle. Nordiske værdier som konkurrenceparameter Der findes stadig en tydelig nordisk kulturopgave, som kan værne den nordiske identitet og de nordiske sprog. Ofte tales der noget diffust om fælles nordiske værdier. Men ingen i Norden er i tvivl om, at der findes et fællesskab, som er kulturelt betinget. Det er en rigdom i sig selv, men de fælles nordiske værdier kan udvikles også til konkrete konkurrencefaktorer i en globaliseret epoke. Vidnesbyrdene om dette findes allerede i mange sammenhænge. De værdier om menneskeværd, ledelsesformer og medindflydelse, som kendetegner de nordiske velfærdssamfund og deres arbejdsmarkeder, er også - en aktiv konkurrencefordel, som må vedligeholdes og udvikles. Nordiske mærkesager kan bidrage til at styrke det nordiske samarbejde i sig selv, men gør samtidig ofte Norden til et internationalt forbillede. Det gælder bl.a. bæredygtig udvikling, ligestilling og levnedsmiddelsikkerhed. Sådanne prioriteringer har afledte konsekvenser signalværdier - som ofte rækker langt ud over de mere umiddelbare mål. Miljø og bæredygtig udvikling har i øvrigt en særlig betydning også for Vestnorden og samarbejdet med dets naboer. Grænsehindringer i Norden må fjernes Grænsehindringer i Norden må fjernes, hvis fem mindre lande og tre selvstyrende områder skal kunne være attraktive for mennesker og virksomheder. Skal Norden kunne stå stærkt i en verden af global 1 Citat fra Det Internationale Norden Nordisk samarbejde i europæisk ramme tiltrådt af samarbejdsministrene 5. september

12 16 A - Planer for virksomhedsåret konkurrence og i et Europa præget af både samarbejde og frie markeder, er det nødvendigt at udnytte alle de nære muligheder for både samarbejde, komparative fordele og konkurrence. Og udnytte mulighederne optimalt. Derfor er det vigtigt, at det indre marked i Norden udvikles maksimalt og hurtigt, således at det til stadighed er mere indre og åbent end det omgivende europæiske. Til fordel først og fremmest for de nordiske lande, men samtidig som en positiv og konsekvent drivkraft i det udvidede europæiske samarbejde. I dette perspektiv er vilkår for næringslivet og arbejdsmarkedet, lovgivningsspørgsmål, sociale spørgsmål og uddannelsessystemer centrale samarbejdsområder for de nordiske lande. Forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse Forsknings- og innovationsmiljøer i international klasse er afgørende for den nordiske tiltrækningskraft, når den internationale konkurrence er særlig stærk. Samvirke mellem de nordiske lande kan forstærke mulighederne for at tiltrække infrastrukturinvesteringer inden for forskning samt EU-forskningsmidler. I sammenhæng hermed skal de fællesnordiske budgetressourcer på området primært anvendes som incitament for, at nationale forskningsinstitutioner og -netværk arbejder med fagområder af fælles nordisk interesse. I konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske forskningsprægede institutioner under omlægning til nationale enheder, forankret i domicillandets forskningsmiljø. Udfordringen bliver at føre ledende nordiske forskningsfinancierer sammen for at finde nordisk synergi på grundlag af nationale prioriteringer. Den nyetablerede samarbejdsinstitution NordForsk har sit domæne her. Parallelt hermed arbejdes der på det næringspolitiske område med at reformere tilrettelæggelsen af det nordiske innovationssamarbejde. Sigtet er, at et samlet syn på forskning & innovation kan maksimere effekten/nytten for forsknings- og anvendelsesmiljøerne, både nationalt og nordisk i et perspektiv, hvor de nordiske lande og hele Østersøområdet gør sig til vækstregion i Europa. Nordisk Ministerråds øst-samarbejde reformeres Omlægningen af Nordisk Ministerråds øst-samarbejde er nu for alvor på vej ind i en ny fase. Udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemslande fra 1. maj er den største enkelthændelse i de senere år, som sætter nye betingelser også for det nordiske samarbejde såvel det nordiske samarbejde i sig selv som i dets relationer til omverdenen. Derfor er den nordiske dagsorden hele tiden under proaktiv tilpasning. Dette har konsekvenser også for budgettet, som fra og med ikke indeholder et særskilt Nærområdeprogram, idet samarbejdet med de baltiske EU-medlemslande i første omgang forventes at finde sted som integrerede aktiviteter indenfor de forskellige ministerråds område. Derimod budgetteres med særskilte midler til støtte for en fortsat særskilt samarbejdsindsats på fællesnordisk plan med Nordvest-Rusland. Nye politiske retningslinjer for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen henholdsvis med Rusland blev tiltrådt af samarbejdsministrene i slutningen af med sigte på begyndende implementering allerede i Fra og med forventes retningslinjerne fuldt operative. Et særligt Ruslandsprogram, som blev vedtaget af samarbejdsministrene i 2005 kompletterer de nye retningslinier. Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer Samarbejde med EU og andre internationale samarbejdsorganisationer står højt på Nordisk Ministerråds dagsorden. Et centralt aspekt i den forstærkede omverdensorientering består i at etablere et tættere og i den udstrækning det vurderes hensigtsmæssigt mere struktureret samarbejde med andre internationale organisationer, som er aktive i det nordlige Europa. Intensiveringen af samspillet med EU falder bl.a. i forlængelse af statsministrenes samrådspraksis (den såkaldte Imatra-model, besluttet 2001) samt enkelte fagministerråds særlige tradition for samnordisk rådslagning om EU-spørgsmål. Der findes ikke én bestemt model for det nordiske sektorsamarbejde med EU. Derfor udveksles erfaringer gennem netværk og i form af Sekretariatets formidling af, hvorledes EUsamarbejdet på ministermøde-niveau kan forberedes og udvikles. En opmærksomhed knytter sig til

13 17 A - Planer for virksomhedsåret mulighederne for at bringe faglige fællesnordiske bidrag til EU-politikudvikling på bane i tidlige faser af den europæiske beslutningsproces. Forskellige former for samvirke og arbejdsdeling mellem Nordisk Ministerråd og Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd er under stadig udvikling med det overordnede sigte, at optimere de nordiske landes samlede interessevaretagelse, idet disse alle deltager i samtlige de nævnte samarbejdsorganisationer. En stigende grad af gensidig information er ved at blive praksis ligesom et udviklingspræget samarbejde om bestemte projekter pågår, eksempelvis med Østersørådet vedrørende grænseoverskridende samarbejde med baltiske og russiske parter. Gensidig læring og kundskabsdeling Gensidig læring og kundskabsdeling er afgørende for moderne samfund. De nordiske lande har en særlig historisk og kulturel identitet, men også betydelige forskelligheder, som er det bedste grundlag for, at man kan lære af hinanden. Det er en vigtig nordisk opgave at stille forskellige kundskaber til rådighed for hinanden. En sådan gensidig læring forudsætter en høj grad af tryghed i de gensidige relationer og en betydelig smidighed i samvirkeformer. De nordiske lande har optimale muligheder for at udnytte disse forudsætninger, som bl.a. viser deres faktiske tilstedeværelse i form af udbredte netværk på alle niveauer, uformelle samarbejdsformer i tæt samspil med formelt samarbejde og bred tradition for at åbne f.eks. uddannelsesinstitutioner for medborgere fra de øvrige nordiske lande. Igangværende og forestående skridt i udviklingen af disse former for samarbejde kan tydeligt observeres specielt i visse grænseområder. Det kan næppe udelukkes, at der i visse tilfælde kan blive tale om en grænsebrydende samordning af institutionsplanlægning. Nordiske budgetressourcer som løftestang I de senere år er der lagt stadig mere vægt på, at Nordisk Ministerråds budgetmidler i størst mulig grad bruges ikke blot til prioriterede fællesnordiske formål, men også at midlerne anvendes i en sammenhæng, hvor andre parter bidrager til den samlede finansiering. Tankegangen er den, at en fælles finansiering af aktiviteter har mange samvirkende fordele: Ofte et større aktivitetsbudget end ellers muligt; forpligtende partnerskab mellem de bidragende aktører; tydeligere og bedre fællesskab om målsætninger; mere konkret udvikling af samarbejdspraksis. Det er klart, at netop det tættere samspil normalt vil være modsvaret af en vis deling af beslutnings- og styringsfunktioner. Eksempler på denne politik findes på flere områder, dels tværgående mellem parter inden for det nordiske samarbejde, dels mellem Nordisk Ministerråd og eksterne parter. I søgbare projektpuljer, f.eks. vedrørende bæredygtig udvikling, er der lagt afgørende vægt på kriterier om samfinansiering. I den igangværende omlægning af mange af de samnordiske institutioner indgår bilateral (national) finansiering som et bærende kriterium. I den ny politik for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen indgår et vilkår om øget samfinansiering af samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med forudsætningen om, at samarbejdet omlægges fra et bistandspræget samspil til et jævnbyrdigt samvirke. Denne hovedlinje forventes fulgt op i de kommende år, eventuelt således, at budgetprocessen kommer til at indeholde incitamenter, der belønner samarbejdsområder, hvor der vises vilje til direkte egenfinansiering fra parter uden for Nordisk Ministerråd. Sådanne incitamenter kan indlejres i forhold til både projekter, institutioner, samarbejdsorganer og organisationsbidrag. Moderniserings- og strukturarbejdet i Nordisk Ministerråd De nordiske samarbejdsministre besluttede 10. december å foreta en gjennomgang av det nordiske samarbeidet med sikte på å foreta en tydeligere prioritering og effektivisering. Samarbejdsministrene godkendte den 1. marts 2005 mandatet for arbejdet, med Nordisk Samarbejdskomité (NSK) som styregruppe.

14 A - Planer for virksomhedsåret et med struktur- og moderniseringsarbejdet var at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette kan ske gennem en klar politisk fokusering (formål med samarbejdet) og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet (struktur). Gennemgangen af det nordiske samarbejde er sket på baggrund af andre og langt mere intensiverede internationale samarbejdsformer end de, der gjorde sig gældende, da det nordiske regeringssamarbejde i Nordisk Ministerråd blev iværksat. Ændrede betingelser såvel internationalt som nationalt - øger behovet for at nyvurdere på hvilke områder og på hvilke måder, de nordiske lande bedst kan opnå merværdi gennem samarbejdet. Et internationalt miljø Det nordiske samarbejde har skabt mange konkrete resultater, som er kommet nordboerne til nytte. Fælles arbejdsmarked, gensidig social tryghed, pasfrihed, adgang til hinandens uddannelsesinstitutioner er eksempler herpå. Den internationale - og i særdeleshed den europæiske - udvikling har ikke mindst i de senere år indebåret, at store skridt er blevet taget i retning af større åbenhed og et bredere samarbejde. EU s opbygning og udvidelse har - sammen med Sovjetunionens opløsning skabt nye samarbejdsmuligheder på en række områder, også sådanne som længe har stået centralt i det nordiske samarbejde, f.eks. bæredygtig udvikling, ligestilling, forskning. Visse nordiske mærkesager er derigennem helt eller delvis blevet overtaget af andre, i første række EU, f.eks. pasfrihed og standardisering indenfor adskillige professionsområder. Denne udvikling må nødvendigvis påvirke det nordiske samarbejdes dagsorden og struktur. Flere regionale samarbejdsorganer med virksomhed i Nordeuropa er kommet til efter Murens fald. Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og Arktisk Råd har opgaver, som delvis falder sammen med Nordisk Ministerråds. Derfor er både samarbejde og en hensigtsmæssig arbejdsdeling påkrævet mellem organisationerne. Udenfor de politiske strukturer forstærkes de internationale tendenser gennem den tiltagende økonomiske globalisering. En effekt af dette er, at konkurrencen skærpes. I Europa øges konkurrencen i og med at det indre marked udvides til flere lande. Det miljø, som det nordiske samarbejde fungerer i, er altså i stor udstrækning nyt. Denne mangeartede udvikling giver nye muligheder for det nordiske samarbejde og indebærer, at samarbejdet må gives en ny indretning, som både er tilpasset den politiske dagsorden i Norden og det nye internationale samarbejdsmiljø. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd må ses i perspektiv af dette og komplettere de andre europæiske og internationale samarbejdsfora, hvor de nordiske lande deltager, først og fremmest EU og EØS. Nye internationale vilkår for det nordiske samarbejde indebærer dog ikke, at alt nordisk samarbejde udspringer direkte af dette perspektiv. For en region af Nordens særlige karakter, vil der altid findes samarbejde, hvis motiv udgår fra regionen selv. Forskellige typer af samarbejde De nordiske regeringers formelle samarbejde er defineret som det samarbejde, der foregår i Nordisk Ministerråd. Der findes imidlertid andre samarbejdsområder, hvor samarbejdet er uformelt, og som har eksisteret ved siden af Nordisk Ministerråd gennem mange år. 18

15 A - Planer for virksomhedsåret I Nordisk Råd samvirker nordiske parlamentarikere og regeringerne, idet Nordisk Råd tillige har en række initierende og kontrollerende funktioner i forhold til regeringssamarbejdet. Det nordiske samarbejde er unikt i international sammenhæng gennem den måde, hvorpå de selvstyrende områder i Norden deltager i samarbejdet. Det formelle samarbejde har en tydelig struktur og ansvarsfordeling og tillige en mulighed for at udvikle arbejdet på basis af det særskilte nordiske budget. Det uformelle samarbejdes styrke er smidighed og en umiddelbar forankring i landene. Udgangspunktet er, at Nordisk Ministerråds struktur i første række skal anvendes til de centrale samarbejdsområder, som omfatter ansvar for budgetmidler og - for en række ministerråds vedkommende - tillige et ansvar for fællesnordiske institutioner. Som en del af både det formelle og det uformelle samarbejde praktiseres allerede i dag afholdelse af ministerkonferencer. Det er en samarbejdsform, som foreslås udviklet yderligere for at fremme dynamik i det nordiske samarbejde. Dette gælder bl.a. ministerråd, som dækker et bredt ansvarsområde, f.eks. det nye ministerråd for nærings-, energi- og regionalpolitik, som oprrettes d. 1. januar 2005, idet der fra tid til anden kan være behov for at koncentrere arbejdet om en del af hele samarbejdsområdet. 19

16 B - Budget B. Budget 20

17 B - Budget B - Budget Struktur og moderniseringsarbejdets betydning for Nordisk Minsterråds budget MR-SAM har besluttet at antallet af ministerråd reduceres fra 18 til 11 fra d. 1. januar. Beslutningen indebærer, at følgende 7 ministerråd opløses som selvstændige, formelle ministerråd: Byggeri og Bolig (MR-BO), Transport (MR-T), IT (MR-IT), Konsument (MR-KONS), Narko (MR- NARKO), Energi (MR-ENERGI) samt Regional (MR-REG). Vigtige samarbejdsopgaver på de nævnte områder forudsættes imidlertid varetaget på anden vis. Samarbejdet om erhvervspolitik (næringspolitik), energipolitik og om regionalpolitiske spørgsmål samles i ét ministerråd for nærings-, energi og regionalpolitik. Det forudsættes, at regionalpolitisk samarbejde også i den nye struktur understøttes af embedsmandskomitéen for regionalpolitik (NÄRP). Narkotikaspørgsmål varetages først og fremmest af ministerrådet for social- og helse, men også under ministerrådet for lovgivningsspørgsmål. Med ophøret som formelle ministerråd bortfalder i øvrigt som hovedregel de tilsvarende embedsmandskomiteer samt budgetstøtte og bistand fra ministerråds-sekretariatet. Det anbefales, at landene overvejer, hvorvidt man ønsker et samarbejde videreført som uformelt samarbejde uden for rammerne af Nordisk Ministerråd. Ansvar for områder, som i dag ligger på ministerråd, der nedlægges, lægges i en overgangsperiode på MR-SAM, såfremt en afviklingsperiode er nødvendig. Det kan f.eks. gælde varetagelse af bindende aftaler, nordisk-baltisk samarbejde, ansvar for samnordiske institutioner e.l. Disse midler er i budgettet samlet i en strukturpulje under budgetpost Med disse midler kan Nordisk Ministerråd støtte politisk vigtige initiativer, som ikke omfattes af den formelle ministerrådsstruktur. Dette vil kunne bidrage til at sikre en ønsket dynamik og evnen til at opfange nye, vigtige samarbejdsområder. Ansvaret for dette ligger hos samarbejdsministrene. I forlængelse af reduktionen af ministerråd gennemføres der en reorganisering af Nordisk Ministerråds sekretariat, så det bedre passer til den nye ministerrådsstruktur. Den fremtidige ministerrådsstruktur er: MR-SAM MR-SAM har hovedansvaret for udvalgte, højt prioriterede tværpolitiske spørgsmål såsom nabopolitikken, bekæmpelse af grænsehindringer samt strategien for bæredygtig udvikling. MR-SAM har endvidere ansvaret for den overordnede udvikling af samarbejdet i relation til EU og andre internationale og regionale organisationer. Nye initiativer af fagspecifik karakter tilstræbes efterhånden overført til andre ministerråd. MR-SAM har det overordnede ansvar for Nordisk Ministerråds institutioner. MR-K Ministerrådet for kulturelt samarbejde varetager samarbejdet på det kulturpolitiske område. Til området hører mediepolitik, kunst- og kultursamarbejde, herunder samspil med Nordisk Kulturfond. Endvidere relevante sager vedrørende sprogpolitik samt frivilligsektoren. Kulturministerrådet har et hovedansvar for spørgsmål vedrørende de fælles nordiske værdier og for støtte til det nordiske sprogfællesskab (sidstnævnte sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning). 21

18 B - Budget Sideløbende med modernisering af Nordisk Ministerråd er der på Kulturområdet gennemført en udredning og en vurdering af den fremtidige sturktur. De første ændringer er allerede indarbejdet i og flere vil følge i budget MR-Ligestilling Ministerrådet for ligestillingsspørgsmål varetager samarbejdet om at videreudvikle politikformulering og strategiske indsatser for ligestilling mellem kønnene og mod diskriminering. MR-Lov Ministerrådet for lovgivningsspørgsmål varetager samarbejdet omkring lovgivning og justits-/retspolitik. Da MR-NARKO ophører som formelt ministerråd forventes de retlige aspekter af det nordiske narkotikasamarbejde at blive behandlet i MR-LOV. MR-U Ministerrådet for uddannelse og forskning varetager samarbejdet inden for forskning og innovation (sammen med ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik) herunder koordineringsansvar for forskningssamarbejdet indenfor de forskellige dele af Nordisk Ministerråds virksomhed - samarbejde omkring skole, højere uddannelse, voksenuddannelse samt sprogpolitik. Det sidste i samarbejde med MR- K. Ophøret af det særskilte MR-IT indebærer, at den generelle koordinering på dette område overgår til MR-U. MR-IT s bevilling til støtte for NeDap-samarbejdet (Northern e-dimension Action Plan), som er opgjort skønsmæssigt til 700 TDKK er overført til MR-U. MR-A Ministerrådet for Arbejdsmarkeds og arbejdsmiljøpolitik varetager samarbejdet om at bevare og videreudvikle det fælles nordiske arbejdsmarked, herunder spørgsmål vedrørende arbejdsanvisning, udveksling, arbejderbeskyttelse m.v. MR-NER Ministerrådet for nærings-, energi- og regionalpolitik varetager samarbejde om det næringspolitiske område, herunder innovationspolitik, sammen med ministerrådet for uddannelse og forskning. Endvidere varetager MR-NER samarbejdet på energiområdet samt det regionalpolitiske område, herunder arbejdet med fjernelse af grænsehindringer. Efter behov kan konkrete spørgsmål vedrørende konsumentsamarbejde inddrages i MR-NER s virksomhed. Følgende budgetposter overføres til MR-NER, Projektmidler Energi, Nordisk Energiforskning, Projektmidler Regionalpolitik, Nordregio. MR-S Ministerrådet for Social og Helse varetager samarbejdet på det social- og sundhedspolitiske område. Afviklingen af MR-NARKO som formelt ministerråd indebærer, at MR-S får et nyt ansvar for dette spørgsmål. Budgetpost Projektmidler - Narkotikasamarbejde er overføret til MR-S. 22

19 B - Budget MR-Finans Ministerrådet for økonomi og finanspolitik varetager samarbejdet om de finanspolitiske udfordringer, styringsmuligheder og samfundsøkonomiske rammebetingelser. Her indgår også drøftelse af økonomiske forudsætninger for de nordiske velfærdssamfunds fortsatte udvikling. MR-Miljø Ministerrådet for miljø varetager samarbejdet på alle miljøpolitiske felter, herunder nordisk rådslagning også i relation til EU. MR-M får ansvaret for det nordiske Svanemærke. Budgetpost Svanen miljømærkning er overføret til MR-Miljø. MR-FJSL Ministerrådet for fiskeri-, jord- og skovbrug samt levnedsmidler varetager samarbejdet over et bredt område, som spænder fra de producerende primærerhverv og tilknyttede brancher til og med forbrugersiden, særligt med hensyn til levnedsmidler, madvaresikkerhed etc. i princippet samarbejde om alle relevante aspekter af den gennemgående fødekæde fra producent til slutforbruger. Arbejdet med modernisering af Nordisk Ministerråd forløb parallelt med udarbejdelsen af Generalsekretærens budgetforslag og ministerrådsforslaget. Nordisk Ministerråds endelige budget er i forhold til disse således ændret, som konsekvens af den vedtagne nye ministerrådsstruktur og omstruktuerring af sekretariatet. Tekniske ændringer i budgettet som følge af struktur og moderniseringsarbejdet Som følge af reduktionen af antallet af ministerråd og flytning og ophør af budgetposter er der en diskrepans i ministerrådenes rammer for og 2005 i budget i forhold til tidligere. Det er der, fordi når budgetposter flyttes fra et ministerråd til et andet, flyttes også teknisk tidligere års bevilling, og det medfører en diskrepans på de enkelte ministeråds rammer. Det skal bemærkes, at budgetposterne for de opløste ej sammenlagte ministerråd også er medtaget i budgettet. Det gøres af rapporteringshensyn, da der i forbindelse med udarbejdelse af budgettet skal afrapporteres på resultater opnået i 2005 også for de opløste ej sammenlagte ministerråd. Ligeledes er de generelle indledninger for MR-Energi, MR-Regional og MR-Narko bibeholdt uændret og flyttet til de ministeråd, som de lægges sammen med, altså for MR-Energi og MR-Regionals vedkommende MR-NER og for MR-Narkos vedkommende MR-S. Det samme gælder teksterne for de budgetposter, som er flyttet til et andet ministerråd eller opløst. Dette er gjort fordi den ny struktur efterfølgende følges op med nærmere overvejelser indenfor hvert enkelt ministerråd om, hvor de politiske prioriteringer i arbejdet skal ligge fremover. Sekretariatet for Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråds sekretariatet omstruktureres i konsekvens af den foreslåede ny ministerrådsstruktur med virkning fra d. 1. januar. Ansvaret for revurdering og tilpasning af sekretariatet påhviler generalsekretæren indenfor rammer, der fastlægges af MR-SAM. Ledetråde for omoraniseringen er, at sekretariatet kan levere professionel ministerbetjening af højeste kvalitet, fremme samspillet med de nationale centralforvaltninger om identifikation af politisk relevante 23

20 B - Budget dagsordener for det nordiske samarbejde, fremme erfarings- og kundskabsudveksling mellem de nordiske lande samt indgå i et målrettet samvirke med andre internationale samarbejdsorganisationer. Den nye organisering i sekretariatet er afspejlet i budgettet. Sekretariatet er fortsat bygget op om 4 fagafafdelinger. MR-kultur, MR-Ligestilling og MR-Lov betjenes i en afdeling, som endvidere har ansvaret for sprogspørgsmålet. MR-NER, MR-S og MR-Finans betjenes i en afdeling, som herudover varetager opgaver vedrørende velfærdsordninger, grænsehindringer og grænsesamarbejde samt Hallo Norden. MR-Miljø og MR-FJSL betjenes i en afdeling, som samtidig bl.a. har ansvaret for holdbar udvikling. MR-U og MR-A betjenes i en afdeling, der ligeledes har koordinaringsopgaver på IT-områdert samt opgaven med samordning på forsknings- og innovationsområdet. Sekretariatet består herudover af generalsekretærens sekretariat, afdelingen for personale, økonomi, it og service samt informationsafdelingen, som er fælles med Nordisk Råd. Udviklingen i den totale ramme Den nye ministerrådsstruktur har ikke betydning for Nordisk Ministerråds total ramme. et med struktur- og moderniseringsarbejdet er at styrke det nordiske samarbejdes politiske relevans og effektivitet. Dette forudsættes at ske gennem en klar politisk fokusering og gennem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. De økonomiske gevinster af den nye struktur forventes således høstet på resultatsiden i form af et smidere, målrettet og mere effektivt samarbejdet frem for på omkostningssiden. Aktivitetsrammen i budget er i alt 839,643 MDKK i priser mod 825,893 MDKK i budget Aktivitetsrammen er i reale priser uændert i forhold til 2005, dog med den undtagelse at det igennem flere budgetår benævnt likviditetstræk på TDKK (i 2005-priser), ikke længere står til ministerrådets rådighed. I reale priser er der således tale om en reduktion af den hidtidige budgetramme i 2005 priser med 10 MDKK.. Reduktionen i aktivitetsrammen på 10 MDKK blev i Generalsekretærens budgetforslag fordelt pro rata over ministerrådenes budgetrammer. Som det fremgår af budgetdirektiv (NSK/MR-SAM dok ) fra den 1. marts 2005 blev hvert ministeråd udover reduktionen på 10 MDKK pålagt at spare 2% af det tildelte beløb fra 2005 bevillingen til en såkaldt omprioriteringspulje. Den samlede omprioriteringspulje udgjorde 16,318 MDKK. Disse midler er ligeledes tilvejebragt gennem en pro rata reduktion af ministerområdernes budgetrammer. et er på baggrund af samarbejdsministrenes drøftelse af de langsigtede rammer for Nordisk Ministerråds budget og ministrenes ønske om at skabe mulighed for markante tværgående omprioriteringer, at afsætte væsentligt forøgede midler til aktiv omprioritering mellem ministerrådene. I lyset af dette ønske og i forlængelse af struktur og moderniseringsarbejdet vil der blive foretaget en revurdering af budgetprocessen for Nordisk Ministerråd før forberedelse af budgettet for 2007 med henblik på at skabe mere rum for politiske prioriteringer samt muligheder for opfølgning heraf. 24

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget

Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni Förslag till Nordiska ministerrådets planer och budget Framlagt av generalsekreteraren 1 juni ANP :749 Förslag

Læs mere

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007

Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni 2006 ANP 2006:740 Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2007 Fremlagt af Generalsekretæren 2. juni

Læs mere

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråds samlede virksomhed Årsregnskab for 2009 ANP 2010:761 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2134-1

Læs mere

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20

1. Forord... 9. 2. Nordisk samarbejde 2006... 10. 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 Inholdsfortegnelse 1. Forord... 9 2. Nordisk samarbejde... 10 3. Ministerrådsforslag og centrale initiativer... 20 4. Nordisk Ministerråds samlede virksomhed. Regnskab for år... 21 5. Oversigt over de

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde det nordiske samarbejde NORDISK MILJØMÆRKNING det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd, København 2010 ANP 2010:760 ISBN 978-92-893-2126-6 Redaktion:

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007

Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 NORDISK MINISTERRÅD Beslutningsprotokol (med kommentarer fra landene) EK-U 1/07 23.03.2007/IKA Embetsmannskomiteen for nordisk utdannings- og forskningssamarbeid FØRSTE MØTE 2007 Tid: 7. februar 2007 Sted:

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2015

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2015 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 ANP 2014:769 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2015 ISBN 978-92-893-3866-0 http://dx.doi.org/10.6027/anp2014-769

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2014

Nordiska ministerrådet. Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 Nordiska ministerrådet Planer och budget 2014 ISBN 978-92-893-2665-0 http://dx.doi.org/10.6027/anp2013-778

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland.

är ett av världens mest omfattande regionala samarbeten. Det omfattar Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige samt Färöarna, Grönland och Åland. Planer och budget 2013 ISBN 978-92-893-2447-2 http://dx.doi.org/10.6027/anp2012-775 ANP 2012:775 Nordiska ministerrådet 2012 Tryck: Scanprint as Layout: Scanprint as Upplaga: 600 Omslag: Scanprint as Printed

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler)

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler) DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst i blå Fiskeriministeriet

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Indledning I henhold til Nordisk Miljø- og Fiskeristrategi 1999 2002, godkendt af Nordisk Ministerråd, miljøministrene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Forslag til Nordisk Ministerråds Planer og budget 2014 Fremlagt af Generalsekretæren 3.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd 1 Formål med reglementet og anvendelsesområdet Formålet med reglementet er at sikre, at der sker

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere