SMØRUM KI RK E ed h Tro rlig æ K ed h ig rd Håb æ f et R JE SMØRUM SOGNEKI Ø RKER LED

Transkript

1 SMØRUM KIRK E Tro Kærlighed Håb Retfærdighed LEDØJE SMØRUM SOGNEKIRKER

2 Smørum Herred Kristendommen fik sin udbredelse i Danmark fra slutningen af vikingetiden. I løbet af 1000-tallet blev Danmark opdelt i herreder, som var en politisk, retslig og administrativ inddeling af riget. Herredet sydvest for det nuværende København hed Smørum Herred, og det strakte sig fra Ølstykke i nordvest og ned til Karlslunde i sydøst. Smørum var dengang et betydningsfuldt sted med Smørum Kirke som centrum og herredskirke. Den nuværende Smørum Kirke har med stor sandsynlighed erstattet en trækirke. Allerede omkring år 1070 var der omkring 1000 kirker i Det danske Rige, hvoraf de fleste var små og simple trækirker. Nogle trækirker var opført ved eller ovenpå gravhøje, der i århundreder var blevet brugt som ceremonielle helligsteder, og netop Smørum og omegn er rig på sådanne gravhøje. Man kan derfor forestille sig, at den første Smørum Kirke blev opført ovenpå en stormandshøj, som blev udjævnet ved opførelsen. Kirken pryder i dag landskabet og er synlig på lang afstand. Tilrettelæggelse og tekst ved: Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, John L. S. Mikkelsen og Bent Ravn. LEDøJE-SMøRuM MEnighEDSRåD 2012 Kreativ produktion: grafisk udvikling og fotooptagelser ved taglines.dk Tryk: Trykkergaarden, nykøbing Sjælland 1 udgave 1 oplag 2012 isbn 2 SMØRUM KIRKE

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Smørum Kirkes historie 4 Den nye tilbygning 4 Klokker, kirkeskib og orgel 7 Usædvanlige kalkmalerier 8 Østhvælvingen 9 Midthvælvingen 10 Hvælving ved prædikestolen 11 Legenden om Sankt Barbara 12 Kalkmalerier i Koret 13 Altersølv, lysekroner og døbefont 14 Alterbord og altertavle 16 Andet inventar 19 Prædikestolen 20 Kirkegården og gravminder 22 Sognesegl for Ledøje-Smørum Sognekirker Ledøje-Smørum Sognekirkers sognesegl eller logo er inspireret af Smørum Kirkes mange indvielseskors og en firkløver. ÅR 1150 ÅR 1200 ÅR 1300 ÅR 1400 ÅR 2008 SMØRUM KIRKE 3

4 Smørum Kirkes historie Sagnet om Smørum Kirke Efter at det på Isøre Tinge var blevet vedtaget at indføre kristendommen i Smørum, udvalgte man en grund på en høj mellem Hove og Smørumovre, samlede sten på markerne og gik igang med kirkebyggeriet. Sagnet fortæller, at alt hvad de byggede om dagen, blev revet ned af troldene om natten. Derfor flyttede de kirken til den plads, hvor Smørum Kirke ligger i dag. Man ved intet bestemt om kirkens bygherre. Et godt gæt kunne være, at den store Hvideslægt har spillet en rolle, da den ældste del af kirken kan dateres til omkring 1170, hvor slægten havde sin storhedstid i området. Man ved at Smørum Kirke efter reformationen i 1536 blev overdraget Københavns Universitet, og at den i 1934 overgik til selveje. Kirkens mure er opført af mange forskellige sten. Det vidner om en kirke, der ikke har stået stille, men som er vokset og er blevet udbygget gennem tiden. Kirkebygningen består af et romansk kirkeskib med fire tilbygninger: I nord et våbenhus, der vistnok indeholder en senromansk kerne, i vest et højgotisk tårn, i øst en sengotisk forlængelse (det nuværende kor) og i syd et våbenhus. Kirken ligger øst/vest. Omkring 1170 opførtes kirkeskibet i romansk stil af rå og delvist kløvede marksten. Af de oprindelige fire vinduer er kun ét bevaret som en indvendig blænding over den gennem tiden ommurede syd dør. Norddøren af faksekalk og skånsk sandsten er derimod velbevaret. I 1300-tallet blev det nordre våbenhus opført - muligvis som den første tilbygning af kridtkvadre, der vistnok er fornyede i Senere opførtes kor og tårn, der er bygget i gotisk stil af røde munkesten. Pyntebåndene, som ses på korets udvendige mur, er udført af sten fra det oprindelige kor. Ifølge folkelige overleveringer blev tårnet opført af nedrivningsmaterialer fra den gamle borg ved Ledøje Kirke. 4 SMØRUM KIRKE

5 I 1400-tallet opførtes våbenhuset på sydsiden. Årstallet 1636, der ses på østgavlen, er påsat i forbindelse med en reparation, hvor østgavlen fik sine takkede gavle forhøjes begge våbenhuse i munkesten, da ugudelige Mennesker flere Gange har stjaalet Bly fra Kirken (Rigsarkivet). I 1700-tallet blev det nordre våbenhus skalmuret med moderne gule mursten restaureres kirken ved arkitekt J. D. Herholdt. Ved den lejlighed får kirken sine nuværende, store spidsbuede vinduer. Med undtagelse af tårnet var murene tidligere rødkalkede. De blev afrenset, og der udførtes hvide blændingsfelter. I blev det nordre våbenhus udvidet med en tilbygning. SMØRUM KIRKE 5

6 Den ældste af kirkens to klokker er fra Det er en af de ældste kirkeklokker, der stadig er i brug i Danmark. Det ældste våbenhus Går du ind i kirken fra nordsiden, kommer du ind i det ældste våbenhus. Da kirken fik sit andet våbenhus mod syd, blev indgangen mod nord brugt som kone-indgang. Her sidder en egetræsbjælke, der stammer fra våbenhusets opførelse. Der er slidmærker på dørkarmene ved indgangen til selve kirkerummet, der stammer fra slibning af værktøj, knive og våben. Læg mærke til de romanske buer ved indgangsdøren, som vidner om dygtig, middelalderlig håndværkskunst. Den nyeste tilbygning I stod Exners Tegnestue for en omfattende udvidelse med en tilbygning på det nordre våbenhus. Tilbygningen er udført som en skal omkring de fredede kirkemure og fremstår både med respekt for svundne tiders byggestil og med et moderne udtryk. Tilbygningen er nu det nye samlingssted til møder, samtaler, børnehjørne og kirkekaffe. Jacob Jensen Nordmands gravkapel Foran kirkens alter var i tidligere tid et gravkapel for Jacob Jensen Nordmand ( ). Gravkapellet blev nedlagt, men sten i gulvet foran alteret markerer, hvor det har været. Jacob Jensen Nordmand var kunstdrejer ved Frederik III s hof, og kongen satte så stor pris på ham, at han bestilte et portræt af ham hos Wolfgang Heimbach. Portrættet blev ophængt på Rosenborg Slot over Jensen Nordmands hovedværk, der er en model af fregatten Norske Løve, udført i elfenben og sølv. 6 SMØRUM KIRKE

7 Kirkens inventar Klokkerne Kirken har to klokker. Den ældste er fra 1396, og er en af de ældste kirkeklokker her i landet, der stadig er i brug. Den latinske indskrift betyder i oversættelse: I Herrens år Katerina er mit navn. Hr. Leonius Ridder. Den anden klokke er fra 1615 og bærer følgende indskrift i oversættelse: Hartvig Qvellichmeier gjorde mig i Herrens år Herrens ord bliver i evighed. Klokken fra 1615 er mærket med Københavns Universitets våben. Denne klokke afløste en klokke, som kirken måtte aflevere til riget i 1601, da der var krig, og man manglede bronze til kanonkugler. Det blev befolkningen i Smørum meget vrede over, så universitetet måtte støbe en ny til kirken. I dag er der automatisk ringning. Orgel Kirkens orgel er bygget i 1989 af P.G. Andersens Orgelbyggeri Aps. i Bagsværd. Det har 13 stemmer. Kirkens gamle orgel er nu sat op som kororgel i Helligåndskirken i København. Frederik IV s flagskib Fridrik Qartus Kirkeskibet er en gave fra Gudmund Jørgensen, der var godsejer på Edelgave. Skibet er en kopi af Frederik IV s flagskib Fridrik Qartus, bygget af en falckredder fra Fakse Ladeplads i I skibet ligger et blyrør med skibets historie skrevet på uforgængeligt materiale. SMØRUM KIRKE 7

8 Usædvanlige kalkmalerier Smørum Kirke er rig på usædvanlige kalkmalerier, der i 1957 blev fremdraget af Nationalmuseet. Ved kalkning af kirken i restaureredes nogle af kalkmalerierne på væggene, blandt andet Skt. Barbara og narren. Kalkmalerierne kan tidsfæstes til perioden De er primitive i malemåde, men danner en usædvanlig udsmykning med mange ualmindelige scener, både fra Kristi lidelseshistorie og dagliglivet. Judaskysset. Jesus forrådes i Getsemane have. Nogle fagudtryk: Kappen er trekanten i hvælvingen. Ribben er den fremspringende bue mellem hvælvingerne og mellem kapperne. Svikkelen er det nederste af kappen. 8 SMØRUM KIRKE

9 Østhvælvingen ØSTKAPPEN: Dommedag Kristus troner som verdensdommer, siddende på regnbuen, med jordkloden som fodskammel. Lilje og sværd udgår fra hans hoved. På den ene side står Maria med blottet bryst, og på den anden side, Johannes i kameluldskappen. Tre engle blæser på basuner, og døde står op af gravene. Der hvor sværdet peger hen, ses helvedesgabet med de fordømte - omgivet af flammer. Djævlen bærer en nøgen kvinde på sine skuldre på vej til flammegabet. VESTKAPPEN: Nadver og drolerier (løjer) Kristus er omgivet af sine disciple ved nadverbordet. To mænd hænger i samme reb, den ene hjælpes op af en mand, og den anden bliver holdt fast i benet af en kvinde, der samtidig river ham. Langt nede i kappens sydside, står en mand og rækker tunge med bukserne om hælene, mens han lader sit vand i en træbøtte. Nadveren. Jesus omgivet af sine disciple. NORDKAPPEN: Kristus for Pilatus Nordkappen skildrer indtoget i Jerusalem. Jesus rider på æslet. Der viftes med palmegrene, og en mand lægger sin kappe på vejen foran optoget. SyDKAPPEN: Bønnen i Getsemane Have og Judaskysset Kristus knæler i bøn i Getsemane Have. Bag ham ses Peter, Jacob og Johannes, der faldt i søvn mens de skulle våge med ham. Indenfor havens cirkel ser vi Judas omfavne Kristus. Bag ham kommer de romerske soldater. Ved ribbekrydset ses en mand, der æder og drikker, så hans vom er ved at revne. SMØRUM KIRKE 9

10 Simon af Kyrene hjælper den segnende Kristus med det tunge kors, mens en bøddel hånende peger på hans tornekrone. En anden bøddel går foran og leder den dødsdømte i et reb. Mod nord, foran følget, sidder en gammel kvinde, der holder et lille billede, hvorpå der er malet en dødningefigur. Øverst i kappen ses de to sammenbundne røvere. Midthvælvingen ØSTKAPPEN: Piskningen og tornekroningen Kristus ses bundet til martrepælen. Han piskes af to bødler, mens en tredje står parat med flere risbundter. Den plagede Kristus sidder ned, mens to bødler med lange stave trykker tornekronen på hans hoved. Længst mod syd ses to kappeklædte figurer. Den ene kan identificeres som en biskop med glorie. VESTKAPPEN: Korsbæringen og siddende kvinde med lille hus Vestkappen viser en velbevaret fremstilling af korsdragelsen. Følget udgår fra en borg på vej mod Golgata. NORDKAPPEN: Uidentificeret scene fra Kristi lidelseshistorie Billedet må antages at forestille Kristus for ypperstepræsten Kaifas derefter for Pilatus. Under billedet ses nærbillede af en løve og drage. SyDKAPPEN: Korsfæstelsen Kristus hænger på korset. De to røvere er bundet til deres kors. Svagt kan man skimte henholdsvis den gode og den onde engel hente deres sjæle. Eddikesvampen på isopstænglen rækkes til den tørstende, og Longinus stikker spydet i hans side. Nederst ses to springende rådyr. Jesus føres til Golgata bærende på korset. Jesus mishandles og tornekrones. 10 SMØRUM KIRKE

11 Hvælving ved prædikestolen ØSTKAPPEN: Nedtagelsen fra korset Den grædende Maria trøstes af Johannes. Røverne hænger på deres kors. I nordsvikkelen ses fragmenter af den smørkærnende kvinde, der hjælpes af djævlen - og i sydsvikkelen ses en mand, der står på hænder. VESTKAPPEN: Gravlæggelsen I nordre svikkel ses en kroneprydet kvindefigur. NORDKAPPEN: Korsfæstelsen og Pieta Billedet viser Kristi afsjælede legeme i Marias arme, og bag dem det tomme kors. Røverne hænger på deres kors, og i vestsvikkelen danser døden, omslynget af slanger. Gravlæggelsen. Maria med den døde Jesus i armene. Sankt Barbara. Maria, Jesus moder. SMØRUM KIRKE 11

12 Legenden om Sankt Barbara fortæller:»den ædle og skønne jomfru, Barbara, var en meget smuk ung pige, hvis far lukkede hende inde i et tårn for at tage modet fra hendes mange tilbedere. Da faderen opdagede, at hun var blevet kristen, og derfor ikke ville tilbede de romerske guder, forsøgte han at dræbe hende, men hun blev på mirakuløs vis reddet. Faderen angav hende i stedet til myndighederne, der underkastede hende tortur. Hun nægtede dog at afsværge sin tro, hvorpå hendes far blev beordret til selv at slå hende ihjel. Det gjorde han, men blev i samme nu ramt af lynet, så der ikke blev en eneste knogle tilbage af ham.«det var først i løbet af 1300-tallet, at Barbaras legende blev udbredt, og i senmiddelalderen regnedes Barbara blandt "De fire store jomfruer" Sankt Barbara, Sankt Catharina, Sankt Dorothea & Sankt Margaretha. Barbara var en af nødhjælperne, som man bad til for at undgå en brat død. Hendes festdag er den 4. december. I billedkunsten fremstilles Barbara som regel med sit attribut tårnet, som hun har i sin hånd. Undertiden kan der også være anbragt en alterkalk og hostie i tårnet. Som et kuriosum skal det nævnes, at krudtmagasinet i franske krigsskibe stadig den dag i dag kaldes for Sainte Barbe. 12 SMØRUM KIRKE

13 Kalkmalerier i Koret Kirken har en række andre bemalinger. Nogle er kun delvist restaurerede. Bl.a. ses et indvielseskors, ledsaget af en stående figur/apostel og skriftbånd på Nordvæggen i hovedskibet, vest for blændingen. På vestvæggen i hovedskibet, nord for tårnbuen ses desuden et indvielseskors. Og endelig en uidentificeret scene på vestvæggen i tårnet mod syd. SyDVæG i kor, vest for vindue: Kronet hoved. TRIUMFBUEN, mod syd: Ræven og gæssene, uidentificeret scene. ØSTVæG i kor bag altertavlen, nordre del: Indvielseskors med den korsfæstede. NORDVæG i kor, blænding: Nar med træskammel og træben. NORDVæG i kor, over blænding: Sankt Barbara, skytshelgen for krudt, krudtmagere, artillerister og fyrværkere, som hun beskytter mod bl.a. lynnedslag og ild. Typisk for tidens kalkmalerier er de mange humoristiske, grove detaljer (de såkaldte drolerier), som Smørum Kirke også er rig på. Ved siden af fremstillingen over alteret af det sidste måltid ses en mand, der forretter sin nødtørft i en spand. Lige overfor ses en ædedolk. Grådighed eller griskhed er en af de syv, utilgivelige dødssynder. Side 12: Sankt Barbara. Døden med slanger og drager. Mand forretter sin nødtørft. Ædedolken. Soldat rækker tunge af Jesus. Side13: Naren. Indvielseskors. Apostel med skriftbånd. Detalje fra korsfæstelsen. SMØRUM KIRKE 13

14 Sølv, lys og døbefont Altersølv Kalken er fra Under foden er graveret: Procur. templi Smørum Petro Holm Kirkens forstander Peder Holm Den er udført i sølv og har tilhørende disk og oblat æske fra Alterkanden bærer indskriften: Smørum Kirke Kirkens oblat æske. Alterkalk og kande. Kirkens oblatdisk. Den midterste lysekrone er fra 1700-tallet. Én af kirkens 3 flotte kroner. Lysekroner Lysekronen ved alteret bærer indskriften: AD 1921 Skænket til Smørum Kirke af lærer Jens P. Jørgensen og hustru Lavrine Petersen. Den midterste lysekrone er fra 1700-tallet, og menes at være af tysk eller tjekkisk oprindelse. Indskriften på lysekronen ved orglet er: AD 1921 Johanne Kirstine Madsen-Mygdal af Edelgave døbt den 27de December. 14 SMØRUM KIRKE

15 Døbefont Døbefonten er kirkens ældste inventar. Det er et romansk arbejde af Roskildetypen udført i granit. Kummens kant er pyntet med en tovsnoning, der måske er en hentydning til Hoseas 11.4a: Jeg holdt dem i menneskebånd, i kærlighedens tøjler. Kirkens dåbsfad fra 1740 blev stjålet i Det nuværende dåbsfad er udført i 1986 af gørtlerfirmaet Brd. Grage. Gulvtæppet mellem alteret og knæfaldet er vævet til kirken i 1991 af Kirsten Kamedula. Motivet er kornaks. Døbefonten er kirkens ældste inventar og dåbsfadet det nyeste. Den ene af to gotiske alterstager på 3 ben udført i messing fra ca Kirken har to smukke 4-armede lysestager med Amsterdams byvåben. SMØRUM KIRKE 15

16 Alterbord og altertavle Alterbord og altertavle er som prædikestolen udført af snedker Michiell Brix fra Roskilde og fuldført i Altertavlen minder meget om den, han også har udført til Gammel Vor Frue Kirke i Roskilde. Der er fire storsøjler med småfigurer, der fremstiller de kristne dyder (se forsiden). I storfeltet i altertavlen er der et maleri med den korsfæstede Jesus, flankeret af Maria og Johannes. I topfeltet ses opstandelsen og Kristus med sejrsfane. Alterbordets forside har tre fyldninger med malerier af Moses, Johannes Døber og Paulus. Indskriften på altertavlen er på latin. Frontpartiet: På frontpartiet angives at altertavlen er skænket af Københavns Universitet, mens Otto Johannes var præst i året 1614, restaureret i Sidefeltet til venstre: Her ses trosbekendelsen og efterfølgende: Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i og vi priser os lykkelige over håbet om Guds børns herlighed. Romerbrevet SMØRUM KIRKE

17 Nederste sidefelt til venstre: Her står skrevet: Så er I da altså ikke længere fremmede og udlændinge, men de helliges medborgere og Guds husfæller. Efeserbrevet (2, 19) Sidefelternetil højre: Her er angivet de fire nytestamentlige skrifter der ligger til grund for nadverindstiftelsen. Opstandelsen og Kristus med sejrsfane Fyldningsmalerier af Moses, Johannes Døberen og Paulus Detalje fra alteret De to malerier på alteret stammer formentlig fra alterets opførelse Kunstner ukendt. Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag, spis; dette er mit legene som gives for os. Gør dette til min ihukommelse. SMØRUM KIRKE 17

18 Midterste sidefelt til højre: Her forsættes indstiftelsesordene samt Johannes Evangeliet 6,53. Ligeså tog han også, efter at han havde holdt aftensmåltid, kalken, takkede, gav dem den og sagde: Drik af denne kalk. Denne kalk er det nye testamente (den nye pagt) i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den til min ihukommelse. Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, skal I ikke have liv i jer. Nederste sidefelt til højre: Her står: Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker denne kalk, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. 1. Korintherbrev Midterste bundfelt under alterbilledet: Her står: Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet retfærdiggjort i kraft af hans blod, ved ham (frelses) fra vreden. Romerbrevet 5. Dydreliefferne er de tre teologiske hoveddyder: Tro, håb og kærlighed samt retfærdighed, som hører til blandt de fire kardinaldyder: Klogskab, mådehold, tapperhed og retfærdighed. Troens attribut (fides): Kors og Bibel. Håbets attribut (spes): Anker og due. Kærlighedens attribut (caritas): Kvinde med børn. Retfærdighedens attribut (justitia): Lovens sværd og retfærdighedens vægt. 18 SMØRUM KIRKE

19 I 1843 blev to nye malerier sat oven på alterets oprindelige billeder. De var malet af Mathias Heinrich Elias Eddelien ( ). Senere er de blevet taget af igen og alteret ført tilbage til sin gamle form. Det ene billede hænger i dag i våbenhuset, men det andet opbevares i Ledøje-Smørum Historisk Forening. Til Ledøje-Smørum Pastorat hører et smukt hjemmeberettelsessæt fra 1649, som præsterne har kunnet bruge ved nadver i private hjem. SMØRUM KIRKE 19

20 Prædikestolen Prædikestolen er fra 1609 og som alteret udført af Michiell Brix, Roskilde. Efter sigende er prædikestolen det tidligste arbejde, der kendes af ham, og den afviger fra Brix s senere prædikestole. De fire fag på stolen indeholder flade, nicheagtige portaler med tre evangelistrelieffer af Markus, Lukas og Johannes. Den erde evangelist, Mattæus, har fået sit relief nede på trappegelænderet for at give plads til universitets våbenskjold med Chr. III ( ) i det andet fag oppe på selve prædikestolen. I 1934 overgik kirken til selveje, efter i 400 år at have været ejet af Københavns Universitet. Dyder og attributter: Tro, håb, kærlighed og retfærdighed, der findes på alteret, ses også sammen med Paulus (med sværdet) og Peter (med nøglerne). Indskriften på prædikestolen: Ingen kan lægge en anden Grundvold end den, som er lagt, hvilken er Christus Jesus, Amen. (1. Korintherbrev 3,11) Side 21. Lukas med oksen. Chr. den III s våbenskjold ( ). Ansigtet er en detalje fra prædikestolen. Mattæus med det bevingede menneske 20 SMØRUM KIRKE

21 Evangelistsymboler De fire evangelister har siden oldkirken haft faste symboler. Mattæus symbol er det bevingede menneske. Hans evangelium begynder med det menneskelige, nemlig Jesu stamtavle. Markus symbol er løven. Hans evangelium begynder ude i ørkenen med Johannes Døberen og hans råb til omvendelse. I ørkenen er det løvens røst, som høres vidt omkring. Lukas symbol er oksen. Hans evangelium begynder med Zakarias offer i templet, og oksen var et offerdyr. Desuden er det Lukas, der fortæller om fødslen i en stald i Betlehem, hvor Jesusbarnet lægges i en krybbe. Det kunne jo være en okses fodertrug. Johannes symbol er ørnen. Det sigter til den ophøjede stil, indledningen til hans evangelium er skrevet med. Det minder om ørnens høje flugt under himlen. SMØRUM KIRKE 21

22 Kirkegården og gravminder På Smørum Kirkegård finder man 10 fredede gravminder og mange sten, der beretter om Smørum og omegnens historie. Det menes, at den ældste del af kirkegården går helt tilbage til 1200-tallet. I 1996 blev et nyt, cirkelformet gravstedsanlæg anlagt nord for kirkegårdsmuren, og mod øst forestår en større udvidelse af kirkegården. Godsejer Tuteins familiegravsted Godset Edelgave har haft stor betydning for egnen, og har haft mange prominente ejere. Bl.a. Wilhelm Frederik Tutein, der havde ry for at være en meget human godsejer, der interesserede sig for sine bønders ve og vel. Edelgave var i familien Tuteins eje i flere generationer, indtil Wilhelm Frederik afhændede det efter sin fars død. 22 SMØRUM KIRKE

23 Thomas Madsen-Mygdals familiegravsted Thomas Madsen-Mygdal var søn af den radikale politikker og landstingsmand N. P. Madsen-Mygdal. Thomas Madsen-Mygdal blev landbrugsminister i 1920 og var formand for Venste fra 1929 til Han var Statsminister fra Han var formand for De danske Landboforeninger og initiativtager til og præsident for Landbrugsrådet. Han blev Storkorsridder. Godset Edelgave overgik fra Tuteins til Madsen-Mydgdal i 1920, hvor han boede til sin død. Landbrugsminister Jens Smørum Jens Smørum kom fra et småkårshjem i Smørum, som søn af landpost Hans Sørensen. Han var socialdemokratisk politiker og Indenrigsminister og Landbrugsminister Han var en i periode desuden sognerådsformand i Ledøje-Smørum. Han var kendt for sin menneskeforstand, sin sunde dømmekraft og sit syngende sjællandske. Godsejer Gudmund Jørgensen Fabrikant Gudmund Jørgensen, Vallø Saftfabrik, købte godset Edelgave af Madsen-Mygdals enke i Da han døde i 1988 overgik godset til hans hustru Lisa. Edelgave ejes i dag af ejeren af Cathrineberg gods i Taastrup. SMØRUM KIRKE 23

24 LEDØJE SMØRUM SOGNEKIRKER Står man ved sydvestgavlen af Smørum Kirke og går nogle meter mod sydvest hen mod indgangsportalen i kirkegårdsmuren, kan man se spirene på ROSKILDE DOMKIRKE ude i horisonten. SMØRUM KIRKE 2012.