Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Transkript

1 Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: /561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag til ny salmebog (Betænkning 1381 af ) Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Vi finder, at det udførte kommissionsarbejde er både grundigt og værdifuldt, og vi har konstateret en stor interesse blandt vore medlemmer for at deltage i debatten om forslaget, som har været med til at skabe fornyet bevidsthed om salmesangens betydning i det hele taget. Landsforeningens bestyrelse har på sit møde den 24. april 2001 drøftet Salmebogsforslaget. Vor behandling af spørgsmålet blev delt i fire hovedområder, som vi vil kommentere enkeltvis. Kommissionens forslag til salmer i den nye salmebog Spørgsmålet om tilbageføring til oprindelige eller tidligere tekstudgaver. Bønnebogens anvendelighed og udformning. Melodierne til salmeforslaget. Bestyrelsen nedsatte ved juletid et udvalg, som har gennemarbejdet de kommentarer og forslag, som er blevet sendt til os. Noget af dette materiale har været tilgængeligt i Menighedsrådenes Blad, men udvalget har desuden inddraget den debat, som har været ført i medierne om salmebogen, og endelig har udvalget gennemarbejdet forslaget med henblik på en nærmere vurdering af de kritikpunkter, der har været mest markante i debatten. Afsnit 1 Ved behandlingen af spørgsmålet om salmevalget støttede bestyrelsen sig til de forslag om ændringer, som vi har fået tilsendt.

2 2 Da det er Landsforeningens formål er at skabe de bedste forhold for menighedens liv og vækst i kirken og i sognene, er det vores synspunkt, at de snævre kirkepolitiske overvejelser og teologiske diskussioner ikke gavner den overordnede målsætning, at arbejde for en salmebog for hele folkekirken. De teologiske overvejelser og kirkepolitiske markeringer i debatten er ikke ligegyldige eller uvæsentlige. De bør fortsat spille en rolle i den debat, der også i fremtiden skal være om salmesangen og den kristne forkyndelse. Vi har imidlertid ment, at et forslag til ny salmebog skal tilgodese så mange som muligt, der regner sig hjemme i folkekirken. Derfor ønsker vi med vores bemærkninger og indstilling til Salmebogskommissionen at medvirke til, at den kommende salmebog bliver så bred som muligt. Vi ønsker med vores bemærkninger at bidrage positivt til muligheden for at få flere salmer med i salmebogen. Det drejer sig først og fremmest om nye salmer, som der fra flere sider er ytret ønske om, og det gælder nogle af de salmer, som er foreslået udeladt i forhold til DDS. Den liste, vi er nået frem til at foreslå medtaget i den nye salmebog, er blevet til på grundlag af en undersøgelse af de til os tilsendte forslag. Hvor organisationer eller flere kommentatorer har ønsket en salme optaget, har vi noteret det i tabelform (se bilag 2). Bestyrelsen har desuden haft mulighed for ved en afstemning at tage stilling til, hvilke af de foreslåede salmer, man prioriterede højest. Vi foreslår 49 nye salmer optaget i salmebogen, som ikke er med i forslaget eller DDS. Af de salmer, som er udeladt fra DDS, foreslår vi et antal (op til 24) medtaget, idet vi dog erkender, at ikke alle i denne gruppe er umistelige. Vi foreslår, at der skaffes plads til de nævnte salmer ved en udvidelse af salmeantallet til 800 numre. Desuden finder vi det unødvendigt at optage de af kommissionen foreslåede ældre salmer af Ambrosius Stub, Brorson, Ingemann, Grundtvig (og nogle af Aastrups tidlige). De bibelske salmer kan måske ikke helt undværes, men omfanget af dem er diskutabelt og kan eventuelt reduceres. Endelig kan der evt. reduceres i antallet af "gamle bønner" i bønnebogen. (jfr. afsnit 3 samt bilag 6). Vi mener, det er vigtigt, at også de nyere salmer anbringes i salmebogen på den plads, deres emnemæssige tilhørsforhold tilsiger. Vi kan ikke tilslutte os det forslag, som har været fremme, at man indretter et særligt indbygget "tillæg" med børne- og ungdomssalmer. Disse salmer, som børnene ofte lærer i forbindelse med konfirmationsforberedelse eller som juniorkonfirmander, skal findes sammen med de kernesalmer, der også skal synges i pågældende livssituation.

3 3 Efter en reduktion i salmebogsforslaget ud fra disse retningslinier ønsker vi følgende nye eller nyere salmer optaget: Gud ske tak for dag der gik Du gav os efter dit behag Ja Fader tak for nådens ord Vi fik en tid Vi takker dig for livet Jørgen Gustava Brandt: Vorherre ta r de små i favn Sidney Carter/Lissner: Jeg dansed i samme nu En bondemand går ud Nu går vi glad vor kirkegang Du kalder os til kirke Vi kommer til din kirke I blev skabt som mand og kvinde Det var ikke en nat som de andre Det var en søndag lys og grøn Du som påskesolen tænder Nu svinder dagen bort bag Sov du lille sov nu godt Du satte dig selv i de nederstes Du som gir os liv Se hvilket menneske Når jeg er træt og trist Min Gud, min Gud (alle vers) Sten Kaalø: Du kom til vor runde jord Jørgen Kristensen: Vintræ og grene Holger Lissner: Når du ser en dråbe glimte Holger Lissner: Du skabte os Herre til frihed og fred Holger Lissner: Gå gennem byens lange gader Jørgen Michaelsen: At tro er at komme Jørgen Michaelsen: Han fødtes ind i tid og sted Pia Perkjø/ H.Frederiksen: Helligånd tag mig ved hånden Leif Rasmussen: Spænd over os dit himmelsegl Jens Rosendal: Troen er en klippe Martin G. Schneider/In.Schrøder-Hansen: Tak Gud Spiritual/Lissner: Lad os bryde brødet sammen Vi mindes ham der gav sig selv. Som et ansigt slidt. Solen begynder at gløde Menneske din egen magt Velsignelsen (Aronitisk): Herren velsigne dig og bevare (* Som bilag for listen vedlægges den samlede liste over de salmer, vi har fået opfordring om at søge medtaget. Listen ses af bilag 2.)

4 4 Desuden beder vi om forståelse for bevarelsen af følgende salmer fra DDS Alfader! Du hvis navn i Nord Da døden slog Herodes ned Der stander et hus i det høje nord Du gamle af dage En rose så jeg skyde (alle vers) Et kors det var det hårde trange leje Fader milde lad din rige nåde Gud, du som lyset og dagen oplod Helligånd, hør hvad vi bede Herre Jesus stærk og mild Herrens venner ingen sinde Jeg så ham som barn Jert hus skal I BYGGE Jesus jeg dit kors vil holde Lover Gud, I kristne fromme Lær mig o skov at visne glad Nu sol i øst oprinder mild Nærmere gud til dig Sov nu, mit barn, så sødelig Syndernes forladelse Tænk når engang Ud går det nu på livets vej Ungdommens frelser Udrundne er de gamle dage (* Som bilag for listen vedlægges den samlede liste over de salmer, vi har fået opfordring om at søge medtaget. Listen ses af bilag 3.) Som yderligere argumentation vedlægges et oplæg til bestyrelsen, som ikke gav grundlag for uenighed, og som efter en god og engageret drøftelse førte til udarbejdelse af det konkrete forslag ovenfor. NB! Om den redaktionelle og lay-out-mæssige tilrettelæggelse af salmebogen havde bestyrelsen det ønske, at indholdsfortegnelsen til salmerne må være at finde forrest eller bagest i salmebogen (ikke mellem salmer og bønnebog). Afsnit 2 Tilbageføringen er en del af den arbejdsopgave, som kommissionen blev pålagt i kommissoriet. Det arbejde, der på dette område har udført er seriøst og vigtigt, set med teologiske og historiske øjne.

5 5 Den debat, som tilbageføringerne har medført, gav i bestyrelsen anledning til en god drøftelse. I det materiale, som er indsendt til Landsforeningen finder man dog nogle ret hårde angreb på den valgte videnskabelige metode, men vi opfatter den dermed opståede debat om salmernes indhold for både væsentlig og frugtbar. Vi mener også, at det materiale, som foreligger i forslaget vil være brugbart i lang tid fremover som grundlag for studiekredse og temamøder om salmesangen. Vi hæfter os imidlertid ved den passus i kommissoriet, der fastslår, at "tilbageføringerne skal ske under hensyntagen til salmernes anvendelighed i en gudstjenestelig sammenhæng". Vi har ikke på dette felt forsøgt at anvise konkrete ændringer, selvom mange blev nævnt og drøftet, men vi er enige om, at tilbageføringerne er foretaget alt for radikalt i forslaget. På dette område må vi bede kommissionen om at forholde sig langt mere "brugervenligt" til salmerne som en del af gudstjenesten. Noter kan være nyttige i en salmebog, men når en tilbageføring betyder, at nye noter skal indføres, for at gøre salmen forståelig, er resultatet skidt. Når man synger lovsang, skal man ikke bagefter læse sig til, hvad det var, man priste Gud for! Afsnit 3 Begrundelsen for bønnebogens placering i salmebogen er, at det skal være muligt for lægfolk at finde egnede bønner til forskellige situationer i livet. Det er vort indtryk, at der i forslaget er et godt udvalg af bønner, der tilgodeser dette behov. Bønnebogens afsnit er blevet beriget med mange nye formuleringer og gode bønner til forskellige livssituationer. En del af de gamle morgen- og aftenbønner har trods en modernisering fortsat et gammeldags præg og et vanskeligt sprog, og de kan måske udelades til fordel for endnu flere nye til særlige anledninger. I bestyrelsen har vi ikke drøftet de enkelte bønner, men vi vil gerne komme med nogle ønsker til den redaktionelle udformning af bønnebogen: For at gøre bogen anvendelig som "privat bønnebog" må det være lettere at finde den bøn, man i situationen har brug for. Vi finder det formålstjenligt med tydeligere overskrifter, en god indholdsfortegnelse og større overskuelighed. (* Som bilag vedlægges det oplæg, som dannede grundlag for bestyrelsens debat. Dette ses af bilag 4 og 6.) Afsnit 4 Det er åbenlyst, at især melodispørgsmålet har givet anledning til en voldsom forøgelse af koralbogens omfang, og det er i sig selv en overvejelse værd. I Landsforeningens bestyrelse er der ikke en fælles holdning til, hvilken linie man skal vælge, hvis der skulle reduceres i melodistoffet.

6 6 Det er på dette område som i forholdet til salmerne sådan, at vi ønsker størst mulig frihed til at vælge det, der i den enkelte menighed måtte lykkes. Derfor kan melodistoffet næppe være mindre end det foreslåede, og på visse felter skal der måske endda tages hensyn til, at nye melodier (bl.a. rytmiske) er ved at vinde indpas i nogle kirkelige kredse. Debatten i bestyrelsen rummede dog et par væsentlige overvejelser, som det kan være vigtigt at medtage i den sammenhæng. Det er vort ønske og håb, at den nye salmebog bliver den fælles salmebog vi alle kan ty til, når der skal synges salmer i Danmark. Fællesskabet i kirken består også i at synge sammen. Og den pædagogiske opgave, at gøre de ny-optagne salmer til fælles eje, bør understøttes af initiativer, der kan styrke muligheden for identifikation og samklang. Dertil hjælper det ikke, når der til valget af melodi findes for mange forslag. Vi er opmærksom på den opgave, det er, at få salmerne sunget ind, og vi vil gerne deltage i drøftelse og udvikling af idéer til, hvordan salmebogen, når den forligger, kan blive kendt, ikke bare for den debat, den afstedkom, men kendt som en nyttig og god brugsbog for hele folket. Med venlig hilsen p.l.v. Ejvind Sørensen formand Jens Gram sekretariatschef Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Samlede fremstillinger og kommentarer til forslaget Nyere salmer, som ønskes medtaget Salmer, som ønskes bibeholdt i DDS Oplæg til brug for debat om salmebogsforslaget i Landsforeningens bestyrelse Salmer - tilbageført Salmebogsforslagets bønnebog Om de kasserede salmer