INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
|
|
- Max Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø og rammer virker stimulerende og understøtter undervisningen og det daglige liv på skolen. Formålet med materialet er derfor, at skolebestyrelsen forholder sig til, hvordan skolen forebygger og håndterer fravær blandt eleverne. Materialet indeholder: Viden om fravær og lovgivning Ideer til en effektiv indsats ift. fravær, herunder værdigrundlag, strategi og kommunikation Viden om fravær Der kan være gode grunde til, at et barn er fraværende. Dette materiale omhandler det ulovlige fravær. Ulovligt fravær er fravær, der ikke skyldes sygdom eller lignende samt fravær, der ikke er opnået særlig tilladelse til af skolen (ekstraordinær frihed). Hvad kan være årsagerne til ulovligt fravær? Ulovligt fravær kan hænge sammen med: Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. 1
2 Fravær har konsekvenser for den enkelte elev og for klassen Det gælder: Elevens faglige præstationer. Fravær kan have negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte. Blandt andet viser en PISA undersøgelse (Egelund, Niels og Beatrice Schindler Rangvid, 2004: PISA København), at højt fravær har indflydelse på elevers læsefærdigheder, og at elever har sværere ved at følge med og på sigt vil mangle basale faglige kundskaber. Trivsel. Fravær kan have konsekvenser for den enkelte elevs og klassens trivsel. Øget risiko for fravær og frafald på en efterfølgende uddannelse. Har en elev haft fravær i folkeskolen, er der større risiko for, at mønstret vil gentage sig på den efterfølgende uddannelse. Risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse er højere for elever med højt fravær i grundskolen. Endelig går et højt fravær ud over de øvrige elever og læreren, fordi ting skal gentages og tager tid og opmærksomhed fra undervisningen, gruppearbejde bliver besværliggjort osv. Hvad siger lovgivningen? I folkeskolen er det forældrenes opgave at sørge for, at barnet passer sin skole. Skolens leder og lærere skal dagligt kontrollere, at eleverne er til stede og registrere fraværet. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene personligt eller skriftligt oplyse skolen om årsagen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor. Ved ulovligt fravær skal skolen straks tage kontakt til forældrene for at afdække årsagen til fraværet og finde løsninger sammen med familien. Læs hele bekendtgørelsen her: Hvordan kan skolebestyrelsen arbejde med fravær? Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte principper for skolens virke, mens det er ledelsen, som træffer alle konkrete beslutninger om skolens elever inden for rammerne af disse principper og inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Endvidere er det skolebestyrelsens ansvar at føre tilsyn med skolen en opgave, der både har et udviklings- og et kontrolaspekt. Skolens indsats vil både omfatte håndtering af de centralt fastsatte regler om fravær og af motivationsfremmende tiltag. De motivationsfremmende tiltag vil typisk afspejle skolens værdier og bl.a. handle om dannelseselementet i skolen det at overholde aftaler, komme til tiden, være klar osv., både i skolen og når barnet bliver ældre og skal have et job. I forhold til fravær kan skolebestyrelsens opgave bestå i at formulere principper for forhold, der har betydning for fravær og følge udviklingen i elevernes fravær. 2
3 Status og udgangspunkt Når skolebestyrelsen skal drøfte emnet, kan det anbefales at starte med at skabe et fælles overblik over Hvad skolen allerede har af principper og tiltag mv. af betydning for fravær. Hvad der karakteriserer fraværsmønstret på skolen. Elevernes trivsel hvad viser fx den seneste undervisningsmiljøvurdering? På denne baggrund kan skolebestyrelsen drøfte behovet og ambitionsniveauet for yderligere tiltag med afsæt i Hvad der allerede fungerer godt, som skal fastholdes, og som man evt. vil gøre mere af. Det kan også være en god ide at øge opmærksomheden blandt elever, ansatte og forældre om det, der allerede virker godt, Hvor der er behov for at styrke indsatsen. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at skolebestyrelsen og ledelsen er enige om prioriteringen af indsatsen i forhold til skolens øvrige mål og opgaver. Sammenhæng i indsatsen Indsatsen for fravær bør understøtte skolens værdiregelsæt og de øvrige principper og regler for skolen fordeling af roller og ansvar osv. Værdier og regler supplerer hinanden. Værdierne afspejler skolens etiske grundlag, menneskesyn og læringssyn og vejleder om god adfærd i forhold til det daglige samvær på skolen. Værdierne er de basale retningslinjer fundamentet for skolens virke. Reglerne er med til at gøre værdierne konkrete. Regler tydeliggør, hvad skolen prioriterer og forventer af elever, ansatte og forældre. Når det handler om at sikre elevernes tilstedeværelse og engagement i undervisningen og forebygge/nedbringe fravær, må den enkelte skole finde den rette balance mellem en værdibaseret, støttende tilgang og regler/sanktioner inden for lovgivningens rammer. Og ligeledes finde det rette ambitionsniveau i, hvor mange ting der sættes i gang, fordi principper og udviklingstiltag jo kun har værdi, hvis de er kendte og realistiske at gennemføre. Her er det vigtigt, at skolebestyrelsen er med til at lægge overliggeren i den rette højde. Lidt senere i teksten giver vi konkrete forslag til, hvordan skolebestyrelsen og ledelsen kan arbejde med strategi og principper. Samarbejde Skolebestyrelsen kan med fordel drøfte, hvordan skolen sikrer en tidlig og bredspektret indsats, og hvem der indgår i dette samarbejde: Hvem har ansvar for hvad? (Hjemmet, skolen, andre?) Hvordan inddrages forældrene? 3
4 Hvordan inddrages elevrådet og eleverne? Typisk vil skolens lærere og ledelse følge fraværet tæt og samarbejde udadtil med UUvejledere, socialrådgivere, misbrugs-, tosprogskonsulenter og andre ressourcepersoner, hvor der er behov for det. Formidling Hvis indsatsen skal virke i praksis, er det vigtigt, at forventninger og regler i relation til fravær er kendt af elever, ansatte og forældre. Hvordan kan skolebestyrelsen bidrage til at udbrede kendskabet til forventninger og regler? Hvordan kan klasseråd og kontaktforældre inddrages? Hvordan kan skolebestyrelsen og elevrådet samarbejde om sagen? Skal der holdes møder, orienteres på intra, udarbejdes en folder? Læs mere her: Opfølgning Fastlæg hvornår og hvordan skolebestyrelsen følger op på indsatsen. Opfølgning på fraværet kan fx være et tilbagevendende punkt på et af årets bestyrelsesmøder. Opfølgningen kan fx bestå i Overblik over udviklingen i fraværsmønstret på skolen. Status fra ledelsen på indsatsen. Oplæg om, hvordan lærerne arbejder med trivsel og fravær i klasserne. Ideer til en effektiv indsats i forhold til fravær Strategi for fravær En samlet strategi for nedbringelse af fravær på skolen kan understøtte skolens kerneopgaver ved at skabe mere ro til undervisningen, styrke trivslen og sammenholdet i klassen og dermed skabe bedre forudsætninger for et godt læringsmiljø. Indsatsen over for fravær kan med fordel indarbejdes i de foreliggende strategier for fastholdelse, trivsel, ordensregler etc., og skolens bestyrelse bør være meget opmærksom på både den erklærede politik/strategi, de fastlagte virkemidler og opfølgningen på planerne. Erfaringerne viser, at en god strategi for fravær Understøtter skolens værdiregelsæt og andre formuleringer om skolens rammer og retning. Udgør en samlet indsats, der imødekommer skolens udfordringer. Bygger på viden om fraværet (omfang, mønster, udvikling). Indeholder forskellige former for tiltag, som er tilpasset problemets karakter og de enkelte elevers behov. Er kendt af alle elever, ansatte og forældre. 4
5 Værdier og holdninger til fravær Alle folkeskoler er forpligtet til at udarbejde et værdiregelsæt. Et værdiregelsæt viser retning for god adfærd på skolen med fokus på trivsel, undervisningsmiljø og relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og ansatte. Håndtering af fravær kan med fordel indarbejdes i udformningen af værdiregelsættet. Et værdiregelsæt er med til at skabe en fælles bevidsthed og ansvarlighed om, hvilke værdier der er vigtige på skolen, og gøre det helt konkret, hvordan den enkelte elev og ansatte bidrager til at skabe en god skole. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet inspirationsmateriale, som fortæller, hvad et værdiregelsæt er, og hvordan processen frem mod et værdiregelsæt kan bygges op. Materialet indeholder også en skabelon for et værdiregelsæt. Redskabet kan nemt tilpasses lokale behov og anvendes af uddannelsesinstitutioner. Se Fraværspolitik En fraværspolitik indeholder overordnede indsatsområder og konkrete tiltag til nedbringelse af fravær. Fraværspolitikken kan udarbejdes efter følgende model: Håndtering af fravær ved xx-skolen Regler i forhold til fravær Registrering og overvågning af fravær Opfølgning på fravær - Frivillige indsatser - Obligatoriske indsatser Bestyrelsen kan fastsætte principper for overvågning og opfølgning på fravær, som ledelse og medarbejdere efterfølgende omsætter og udmønter i hverdagen. Alle ansatte og elever bør kende til skolens regler og praksis i forhold til fravær. Dette er et særligt relevant opmærksomhedspunkt, når der ansættes nye lærere, ligesom vikarer naturligvis også må kende skolens regler og praksis på området. Tydelig kommunikation med elever og forældre om fravær Det er vigtigt, at skolens ledelse og lærere er meget tydelig i kommunikationen med elever og forældre om fravær. I en tilspidset situation kan ting, der bliver sagt, blive hørt og opfattet anderledes af modtageren. Og skriftlige beskeder kan menes, læses og tolkes forskelligt. En fælles forståelse blandt de implicerede af problemets karakter og alvor er vigtig for, at man kan handle på det. 5
6 Skolen kan med fordel udarbejde tydelige principper for kommunikation og aftaler med forældre og elever om fravær. Læs mere På Ministeriet for Børn og Undervisnings egen hjemmeside om fravær kan du få viden om fravær og love og regler på området samt inspiration til, hvordan andre skoler har grebet problematikken an. 6
Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereFravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder
Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Godt du kom! Godt du kom! - men hvorfor? Målet
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereNotat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune
Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mere2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune
2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer
Læs merePå vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole
På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningens. Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015
Børne- og Ungdomsforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015 Indhold Forord 3 Fire mål med sygefraværspolitikken 4 Målsætninger med sygefraværspolitikken
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereKompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital
For kommuner Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital HVAD ER SOCIAL KAPITAL Social kapital er den værdi, der skabes i gode relationer.
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereHans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag 20-8-2013 kl. 19.00 20.30 i Aaker BEMÆRK NYT MØDESTED Dagsorden
Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag 20-8-2013 kl. 19.00 20.30 i Aaker BEMÆRK NYT MØDESTED Dagsorden Beslutningsprotokol Deltagere: Navn David Hunt Morten Enni Cathrine Ingildsen Roar
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereFremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever
Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Hej! Jeg hedder Maria, er 15 år gammel og afsluttede før sommerferien 9. klasse på Hørsholm skole. Jeg arbejder til dagligt frivilligt på fuld
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereÅrsberetning for Skolebestyrelsen
Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSkoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereRESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE
RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE DET ER IKKE SÅ ENKELT Dette er den anden og sidste delrapport i et samlet projekt om overgangen
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereUdviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16
Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mere